You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Jacobine la Cour. Gik 1854-55 i sin farbror Peters kostskole<br />
på Margrethelund. Lærte derefter landvæsen hos<br />
landstingsmand O. Larsen i Tøstrup, hos sin fader og på<br />
Mallinggård. I 1860 kom han til København, hvor han<br />
samme år tog præliminæreksamen og 2 år efter (1862)<br />
landbrugseksamen, og var dernæst i 2 år underforvalter<br />
hos etatsråd Tesdorpf på Gedsergård under N. P. J. Buns.<br />
Som en kæk og flink soldat deltog han i krigen 1864 og<br />
knyttedes derefter i et årstid til Landhusholdningsselskabet,<br />
idet han blev valgt til som konduktør at føre tilsyn<br />
med kreaturerne, der udførtes til England. At han valgtes,<br />
var en anerkendelse af den unge mands dygtighed og<br />
pålidelighed.<br />
I 1866 vendte han tilbage til Tesdorpf, og var forvalter på<br />
Ourupgård 1866-70, og på Sædingegård 1870-77. Der er<br />
sikkert ingen tvivl om, at disse år har været i højeste grad<br />
udviklende for ham. Han fik jo den fortrinligste lejlighed<br />
til at blive bekendt med den række fremskridt og forbedringer,<br />
som kendetegnede de tesdorphske landbrug<br />
- i jordbehandlingen og i brugen af kunstig gødning, i<br />
mejeridriften og i besætningerne, i fodringen osv. Han<br />
lærte at handle ud fra rationelle principper og under eget<br />
ansvar. Han blev først og fremmest en fremragende praktiker,<br />
men en praktiker med klar forståelse af, at enhver<br />
god praksis til en vis grad må lade sig lede af almindelige<br />
hensyn - eller om man vil: Af den sande teori - således at<br />
der hos ham ikke fandtes modsætning mellem teori og<br />
praksis. Han blev en ædruelig teoretiker, der aldrig vovede<br />
sig længere ud, end han havde fast jord under fødderne.<br />
I 1877 blev han forstander for den Classenske agerbrugsskole<br />
på Næsgård. Han havde da erhvervet sig en så stor<br />
anerkendelse som en praktisk og teoretisk landmand, at<br />
det føltes som en naturlig sag, at valget faldt på ham. Og<br />
det viste sig snart, at man ikke havde taget fejl. Han ejede<br />
evnen til at administrere, til at blive respekteret og dog<br />
afholdt, til at vække arbejdslyst og kundskabstrang.<br />
En af hans elever fra 1889-91 har skildret sit indtryk af<br />
ham som forstander således: “Han var en ypperlig læremester<br />
for de unge. Han forstod at sætte sig i respekt,<br />
og han forstod at få sine lærlinge til at arbejde. Når hans<br />
brede skikkelse viste sig i marken, til fods eller til hest,<br />
kom der orden i rækkerne og liv i arbejdet. Hans kommandorøst<br />
blev altid hørt og altid forstået, thi den blev<br />
båren frem af en kraftig og selvstændig personlighed,<br />
der som praktisk arbejdsleder havde det overblik over<br />
tingene, der giver den nødvendige baggrund for myn-<br />
76<br />
Fjerde slægtled (Nr. 60-89)<br />
digheden. Og la Cour var frem for alt en myndig mand.<br />
Myndigheden lå i hans ord og hans stemme, i hans hele<br />
væsen og færd. Til tider kunne den vel falde en og anden<br />
for brystet. Men ingen af hans lærlinge, der stod den toårige<br />
skole igennem, kunne undgå at blive opmærksom<br />
på, at der bag den strenge mine og de knappe ord rørte<br />
sig mildere strømninger og følelser, som nu og da slog en<br />
i møde, og som vidnede om et varmt hjerte og om kærlighed<br />
til de unge og interesse for deres anliggender og<br />
deres fremtid.<br />
Man følte det undertiden, når han underviste fra katederet,<br />
hvor hans grundige, praktiske erfaring omsattes<br />
på teoriens sprog, da kunne der komme det blink i øjet,<br />
der er det mildere lunes følgesvend, og da tog han os med<br />
storm. Men mest følte man det, når han i stille aftentimer<br />
samlede sin familie og sine lærlinge om sig til andagt eller<br />
adspredelse, da kunne han gribe enhver af os med sit<br />
rummelige hjertes magt. Ingen, der har været lærling på<br />
Næsgård, vil glemme de indtryk, han modtog i disse timer.<br />
Og heri har la Cour måske sat sig sit bedste minde<br />
blandt sine lærlinge.”<br />
Som årene gik, øgedes hans anseelse, og han blev efterhånden<br />
en meget benyttet og betroet mand på Lolland-<br />
Falster. I 1879 valgtes han til medlem af bestyrelsen for<br />
“Maribo Amts økonomiske selskab” og blev senere dets<br />
næstformand; også i bestyrelsen for “De samvirkende<br />
lolland-falsterske Landboforeninger” havde han sæde<br />
og var formand for det af disse nedsatte udvalg for kvægavl<br />
og kontrolforeninger. Han var fra 1887 medlem af<br />
(senere formand for) Statstdyrskuekommissionen i 3.<br />
kreds og til efteråret 1905 næstformand i “Foreningen<br />
til Fremme af Landbrugets Udførsel”. Hans egentlige<br />
område var kvægavlen, og af sine kolleger nævntes han<br />
som en af Statsdyrskuekommissionens kyndigste medlemmer,<br />
hvis udtalelser altid øvede en afgørende indflydelse.<br />
Som foredragsholder og skribent var han søgt. Vel<br />
var han ikke veltalende eller nogen fin stilist, men hans<br />
mundtlige og skriftlige fremstilling var tilforladelig som<br />
manden selv. 1889 blev han ridder af Dannebrog, og i<br />
1902 Dannebrogsmand.<br />
Ved hans død hed det om ham: “Albert la Cour var en<br />
trofast mand, trofast mod de sager, han arbejdede for,<br />
de institutioner, han kom i forbindelse med, de personer,<br />
han knyttede sig til. De mange, der krydsede hans<br />
veje, vil på deres side trofast bevare mindet om hans<br />
stærke og dygtige personlighed.”