4. Slægtsled - pierrelacour.dk

ken: “Den græd ej for guld, som aldrig guld åtte! Derfor
kunne man derinde (d.v.s. i København) køre roligt
videre, men hver mand herude måtte standse og se sig
tilbage, da posten kom cyklende langs landets veje med
budskab om, at nu var den ånd gået bort, der - måske
mere end nogen anden - havde åbnet bondens sans for
verdens grænseløshed udefter og livets uendelige rigdom
indad i ham selv.” Men ved hans begravelse lød
det gennem valgmenighedspræst Axel Helvegs mund:
“Velsignet af Gud, varmet af Guds nådes varme stod
han lysende iblandt os. Hvor har det ikke lyst om os,
store og små, fra ham! ... Der er en sol slukket iblandt os.
Men det, som lyste i ham, den Guds velsignede, slukkes
aldrig. Vi kan jo slet ikke forstå, at vi ikke skal se ham
mere. Han fyldte iblandt os, ikke blot som videnskabsmand
og som skolemand, men fyldte sin store plads
som Gudsbarnet i Guds menighedskreds.”
Stærkest, smukkest og sandest træder dog la Cours eftermæle
frem i Bjørnstjerne Bjørnsons vers, som også
står på hans gravsten:
”Opdagertanker, klare, høje
og lykkefager kærlighed,
de mødtes i hans store øje
som solskin i et blomsterbed.
Blandt bønderne han ville blive,
og der, hvor de var stævne sat,
han gav (og strålte ved at give)
sin lærdoms og sin hjerteskat.
Under sit billede skrev han:
Verdens urværkets tandhjul lidet os agter: lykkelig
den, der betror sig til evige magter.
Gift første gang 4. april 1873 med Hulda Christina
Birkedal Barfod la Cour (f. Nielsen Birkedal Barfod).
Født 28. juni 1850 på Nørrebro. Død 5. december 1878.
Adopteret 27. juli 1851. Var 1866 i huset hos præsten
Rørdam i Ondløse. Gik sommeren 1867 på Askov
Højskole. Var 1869 -70 i huset hos sin ældste svoger og
søster på Landboskolen og 1870-71 hos sin fætter, forpagter
Ludvig Thomsen på Edelgave. Hulda Barfods
betydning for Poul la Cours kristelige og menneskelige
udvikling kan næppe anslås for højt. Hans interesser
havde hidtil ikke spændt vidt, men nu åbnede hun hans
blik for åndslivet. Ved hendes begravelse udtalte han:
“Skulle jeg da udtrykke under et, hvad der var hendes
grundsyn, som gennemtrængte hele hendes væsen, da
er det den sandhed, at kærligheden er den største stormagt
i verden.” Det er da også fra hende, Poul la Cour
72
Fjerde slægtled (Nr. 60-89)
oprindelig fik det ord, som siden er blevet kendt og kært
som hans valgsprog: “Prøv - med kærlighedens stærke
arm.”
Gift anden gang 2. juni 1882 med Christine marie la
Cour (f. Marstrand). Født 20. juni 1851 i ved Svanemøllen
i København. Død 12. januar 1927. Datter af bager
og dampmøller i København Troels Casper Daniel
Marstrand og Caroline Emilie Carlsen. Rejste september
- december 1865 i syden. I huset hos pastor Nansen
(i Taps) november 1870 - maj 1871. Gik på Askov Højskole
somrene 1871 og 1872, derefter lærerinde samme
sted i gymnastik og håndarbejde til 1879. Rejste i 1877 i
Norge, 1878-79 til Paris, Pyrenæerne, Rom. Hos pastor
Hoff (i Ubberup) vinteren 1880-81. Derefter hos pastor
Knudsen (i Lejrskov) et halvt år for at lære husholdning.
Fulgte 1901 sin mand på en rejse til Norge. Boede
efter sin mands død i Askovhus til september 1926 og
var i sin datter Julies hjem de sidste måneder af sit liv.
(8 børn)
75
Lavritzstine aubert
Født 19. februar 1848 på Skærsø (f. la Cour). Død 31.
december 1933. Datter af Lauritz Ulrik la Cour (nr.
52) og Ellen Kirstine la Cour. Opkaldt efter sin fader
og moder. Gik 1857-60 i sin farbror Peters kostskole
på Margrethelund og var dernæst 1½ år hos sin svoger
Siegumfeldt i Lyngby. Gæstede med sin mand Norge i
1868, 1874 og 1876-77. Efter sin mands død solgte hun
i april 1902 ejendommen i Andkærvig, hvor de boede,
og flyttede til sin søster på Veumhus i Askov, hvor hun
var i 1½ år. Lejede derpå en lille lejlighed i Askov og
havde i huset hos sig sin søsterdatter, Charlotte la Cour,
der havde en lille børneskole. Boede senere et årstid på
Skærsø, men byggede sig til sidst et lille hus, ganske nær
Skærsø, kaldet “Lyslet” hvor hun boede til sin død.
Gift 31. august 1871 med Emil René aubert. Født
13. november 1843 i i Oslo. Død 15. september 1901.
Søn af professor Ludvig Cæsar Martin Aubert og Ida
Dorthea Maribo. Var først 3 år ved handelen og dernæst
studerende. Lærte så fra 1865 landvæsen hos sin