Solidaritet #10, december 2016

Uddannelsespolitik
25. DECEMBER 2015: Politiken bringer
en undersøgelse fra uddannelsestænketanken
DEA, der tilsyneladende
viser, at halvdelen af de
studerende er villige til skære i
SU’en, hvis pengene går til at hæve
kvaliteten i deres uddannelser.
Selvom undersøgelsens troværdighed
er tvivlsom og DEA flere gange
har lavet lignende angreb på SU’en,
får undersøgelsen rigeligt med spalteplads
og kommentarer fra både
politikere og ministre.
11. FEBRUAR 2016: I Politiken foreslår
Danske Professionshøjskoler at
skære i SU’en for i stedet at investere
i uddannelseskvalitet. Blandt
forslagsstillerne er formand for professionshøjskolernes
formandskollegium,
Carsten Koch, der har siddet
i utallige regeringsnedsatte kommissioner
og udvalg. Politiken bakker
forslaget op med veldesignede
grafer og diagrammer, der blandt
andet viser, at den danske stats udgifter
til SU næsten er på højde udgifterne
til uddannelser. Tallene er
leveret af DEA.
4. MARTS: På forsiden bringer Politiken
en anbefaling fra et panel nedsat
af kapitalfonden Axcelfuture om
at fratage de kandidatstuderende
SU’en og investere pengene i uddannelseskvalitet.
Panelets medlemmer
tæller blandt andet direktør i Novo
Nordisk og bestyrelsesmedlem
for Københavns Universitet Mads
Krogsgaard, direktør for AE Lars Andersen,
direktør for DEA Stina Vrang
Elias og Carsten Koch, der blot en
måned forinden har fremført præcis
samme holdning fra en anden post.
Samme dag har Axcelfuture inviteret
75 gæster til en lukket konference,
hvor panelets samlede rapport
præsenteres. Gæsterne tæller
blandt andet Ulla Tørnæs, Henrik
Sass Larsen, næstformand for LO Ejnar
K. Holst, CEO i Mærsk Oil Jakob
Thomsen og øvrige repræsentanter
fra erhvervsorganisationer, virksomheder
og uddannelsesinstitutioner.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
kunne ikke deltage, men sendte en
videohilsen. Ikke én eneste uafhængig
forsker eller repræsentant for de
studerende er inviteret.
»SU’en er en nøgle til
at styre unges valg af
uddannelse, og dermed
til at styre fremtidens
udbud af arbejdskraft«
Axcelfutures rapport og konference
er blot højdepunktet i et bombardement
af offentligheden og
magtnetværkene med angreb på
SU’en. Fra efteråret 2015 og frem flyder
en malstrøm af debatindlæg og
interviews, hvor den ene markante
stemme efter den anden gentager,
at SU’en er en asocial ydelse, som
desuden står i vejen for bedre uddannelseskvalitet.
De tæller blandt
andet tidligere forskningsleder hos
SFI Erik Jørgen Hansen, administrerende
direktør i Dansk Industri Karsten
Dybvad, bestyrelsesformand
for CBS Peter Schütze og repræsentanter
fra DEA, Dansk Erhverv og CE-
POS. Dele af fagbevægelsen
og
centrum-venstre
melder sig også
på banen. Det
gælder blandt
andet formand
for HK Privat Simon
Tøgern og
centrum-venstre
debattør Lars Olsen,
der agiterer
for SU-nedskæringer
som en del af en ’moderne
klassekamp’.
Mange af SU-modstanderne får
spalteplads i Politiken, som akkompagnerer
det med debatindlæg fra
’almindelige’ studerende, der selv er
villige til at afgive SU’en for bedre uddannelseskvalitet.
Tilmed melder Politikens
analyseredaktør Poul Aarøe
Pedersen sig gentagne gange i koret
både som klumme- og lederskribent.
Siden januar 2012 har han i rollen
som enten analyseredaktør eller lederskribent
agiteret for SU-nedskæringer
ikke mindre end 11 gange.
De fleste angreb kommer fra personer
højt på den liste over de 423
mest magtfulde mennesker i Danmark,
som Anton Grau Larsen og
Christoph Ellegaard præsenterede
i 2015 i bogen Magteliten. F.eks. viste
en analyse fra analysebureauet
Analyse & Tal i foråret, at halvdelen
af deltagerne til Axcelfutures konference
var en del af denne magtelite.
Der er forbindelser på kryds og
tværs. I Axcelfutures bestyrelse
sidder blandt andre bestyrelsesformand
for JP/Politikens hus Lars
Munch og bestyrelsesformand for
CBS Peter Schütze. DEA, der beskriver
sig selv som en uafhængig tænketank,
finansieres af blandt andet
Industriens Fond, og er oprettet af
erhvervsforeningen DSEB, Danish
Society for Business and Education.
Formandskabet i DSEB består af administrerende
direktør i Pension
Danmark Torben Möger Pedersen og
underdirektør i Dansk Industri Charlotte
Rønhof.
Det velorkestrerede bombardement
har tilsyneladende to formål.
På den ene side skal forslaget om
SU-nedskæringer gentages igen og
igen med så mange stemmer som
muligt i offentligheden, så det bliver
en naturlig del af mediebilledet og
siver ned i den ellers SU-begejstrede
befolkningens bevidsthed. På den
anden side skal så mange medlemmer
af magteliten som muligt forpligtes
på ideen, så de sammen kan
give politikerne modet til at tage det
’nødvendige’ opgør.
Men hvorfor er SU’en så vigtig for
magteliten?
Erhvervslivet og industrien har
naturligvis en interesse i at få skåret
i de offentlige udgifter, så der kan
blive råd til at lempe skatter og afgifter,
som lægger beslag på dele af
profitten. Men der er flere tunge kapitalinteresser
på spil. SU’en er nemlig
en nøgle til at styre unges valg af
uddannelse, og dermed til at styre
fremtidens udbud af arbejdskraft.
At gøre det dyrere at studere er et
effektivt værktøj til at disciplinere
unge og lægge et jerngreb omkring
deres valg af uddannelse. Jo større
gæld man har udsigt til at stifte under
sin uddannelse, jo vigtigere bliver
det at vælge de uddannelser
som erhvervslivet tilsyneladende efterspørger,
og som dermed kan føre
til et sikkert, vellønnet arbejde.
Samtidig kan en afskaffelse af
SU’en på kandidaten gøre de økonomiske
omkostninger så tunge, at
flere unge vil opgive kandidaten og
begive sig ud på arbejdsmarkedet
med en bachelorgrad. Med mindre
uddannelse i bagagen vil de være
tvunget til at underbyde deres studiekammerater
med en kandidatgrad
på arbejdsvilkår og løn. Virksomhederne
kan dermed sænke
28 | Solidaritet