Solidaritet #10, december 2016

More documents

Recommendations

Info

Marxisme Marx er tilbage på de højere læreanstalter Siden udbruddet af finanskrisen har der internationalt været en stigende interesse for Marx og marxisme – en interesse, der også kan mærkes på de danske universiteter. Beretning fra konferencen Marx Nu. Af Simon Chievitz tungt marxistisk bud på, hvordan man kan tale om BNP, over systemteoretiske bud på kapitalismens tidlige udvikling i relation til militær og krig, og til oplæg om Althussers marxforståelse og undersøgelser af begrebet arbejde. En observation skal nævnes, og det var en tydelig uenighed om brugbarheden af den franske filosof Althussers marxismeforståelse, som i nogen grad er blevet taget Fakta Selskab for Marxistiske Studier Selskab for Marxistiske Studier (SMS) er en videnskabelig organisation, der har til formål at fremme forskning i og inspireret af Marx og hele den tradition af tænkning, der udgår fra Marx’ teorier. »Marxisme« skal forstås i den bredest mulige forstand, og SMS bekender sig ikke til nogen bestemt teoretisk retning eller politisk position. Selskabet afholder hvert år en konference og bestræber sig på at overskride de snævre fagdisciplinære grænser, som den akademiske verden er præget af, og som marxismen aldrig har passet ind i. Læs mere: marxistiskestudier.com Midt i september deltog jeg i den første årlige konference for marxismestudier på Aarhus Universitet. Marxistisk skoling hænger ikke på træerne, så det var med at slå til, når chancen var der. Da der var få dage tilbage til konferencen, blev der meldt ud, at samtlige 90 pladser var optaget, og da jeg kiggede på programmet, var der sendt 17 papers ind. Flere af sessionerne var dobbelte sessioner, hvor man måtte vælge mellem to, der kørte på én gang. En del af navnene kredsede omkring miljøet på idehistorie og filosofi, hvor der de sidste par år er blevet brugt og skrevet en del om marxisme. Nogle ældre og bredere kendte navne prydede dog de store fælles sessioner: Curt Sørensen, Gorm Harste, Steen Nepper Larsen og Karen Helveg Petersen, som i øvrigt var den eneste kvindelige oplægsholder. Kønsfordelingen blandt deltagerne var ligeledes særdeles skæv, vi taler ca. 15/85 %. En problematik, arrangørerne selv var bevidste om og fremhævede som noget, der skulle arbejdes videre med, både under konferencen og i deres efterfølgende hjemmesidenyhed om konferencen. Indholdssiden af konferencen spændte vidt, fra et mere økonomiop omkring miljøerne på filosofi og idehistorie i Aarhus de senere år. Denne marxismetilgang faldt der en del kritiske kommentarer til, særligt fra de ældre tilstedeværende, både for begrebsmæssig inkonsistens og for manglende praktisk anvendelsespotentiale. Til gengæld virkede der til at være en udbredt enighed i måden, hvorpå »neo-« eller »post«- marxister blev omtalt på. Navne som fx Michael Hardt, Antonio Negri, Laclau og Mouffe blev nævnt med en vis hån i stemmen, som modbilleder til en vigtig pointe eller bare med et træk på skulderen. Selve arrangementet kørte med 30 minutters oplæg og 15 minutters diskussion. Det gav et godt flow, men gav også en fornemmelse af lidt tidspres og betød, at nogle interessante diskussioner kun kom op til overfladen uden at blive dybere diskuteret. Det kan måske retfærdiggøres med, at det var den første konference og måske også det første initiativ i årtier i Danmark, der forsøgte at sammenkøre den danske marxismeforskning på tværs af fag og generationer. Det virkede passende, at formålet i første omgang var at vise og afdække den eksisterende marxismeforskning for folk, der til hverdag sidder isoleret med deres videnskab, samt præsentere bredden af mulighederne for et udvidet og interesseret publikum af studerende. Ideologisk slagside Med enkelte undtagelser har fagkritikken ikke været organiseret til stede blandt de studerende på de danske universiteter de sidste mange år. Man kan møde sine marxistiske undervisere som isolerede 32 | <strong>Solidaritet</strong>
faglige øer på sine studier og måske få en enkelt forelæsning, hvor marxismen nævnes, når de brede historiske strøg optegnes. I takt med stigende krav fra politikere og erhvervsliv og sågar studerende – man skal kunne omsætte sin viden direkte til arbejdsmarkedskompetencer – er fagkritikken presset på de danske universiteter. Fremdriftsreformer, SU-reformer, konkurrence om fremtidige jobs og generelt skrappe krav til, hvordan man skal være som ung og studerende, har skabt en situation, hvor al overskud og engagement er opslugt, inden man stiller sig selv spørgsmålet: Har jeg ikke hørt for lidt om det her emne, eller har jeg kun metodisk lært at bruge teori inden for en bestemt skole? For slet ikke at tale om skridtet fra indsigten til at skulle tage de organisatoriske skridt for at ændre noget. Efter at de sociale forventninger, det perfekte studiejob og de mange eksamener – som man for guds skyld skal klare uden forsinkelse og med et 10- eller 12-tal – er midlertidigt indfriet, er overskuddet til faglig protest ofte meget lille for de fleste. Læreanstalterne som kampplads Det kan godt være, at studienævnene en dag bliver indtaget af fagligt subversive studerende, men hvis vi skal gå til værks i den konkrete udfoldelse af marxisme på universiteterne i dag, er en samling organiseret af ph.d.'er og garvede lektorer og professorer det sted, en strategisk analyse må starte. Det er positivt, hvis et selskab for marxismestudier kan organisere og give blod på tanden for den enkelte marxist i forhold til at få populariseret sin forskning og finde ud af, at man ikke sidder håbløst alene med sin kritik af den manglende bredde og ofte direkte ensidige, ideologiske forskning. Bevægelse springer ikke ud af vores skematik om, hvem der burde hvad, men skabes af faktiske mennesker, der organiserer sig. I dag er det ikke de studerende, der går forrest med marxismen, men, hvis man skal dømme ud fra konferencen, de ansatte på universitetet. Det er Foto: CC og wikimedia commons »Fagkritikken er presset på de danske universiteter« ikke massen, men aktører, der står i en institutionel nøgleposition til at bringe marxismen ind i bredere studentermassers hverdag. Når man fylder en debutkonference med 90+ mennesker med ganske få partipolitiske aktive, er der potentiale og en bredere interesse. Vi har brug for organiserede måder at diskutere marxisme på, og her er potentialet i et velfungerende selskab for marxismestudier mangesidigt. Det giver et tilbud, man måske som studerende finder interessant, men har svært ved selv at opsøge eller organisere. Det giver ansatte på de danske læreanstalter muligheden for at mødes og få andet end faglig en bloc kritik, og mindst lige så vigtigt giver det en platform for at organisere en offensiv for en kritisk forskning i fx studienævn. Imens kan vi opfordre og blive ved med at organisere os med studentermasserne med henblik på at tage den kritiske tænkning og pakke den ind i deres organiseringsformer og bringe den videre fra universiteterne. ■ <strong>Solidaritet</strong> | 33
Page 1 and 2: Uafhængigt socialistisk magasin Nr
Page 3 and 4: Leder Vil du være med til at lave
Page 5 and 6: Island Af Jeppe Rohde og Marta Hell
Page 7 and 8: Island ratchatten, som har 7.500 me
Page 9 and 10: Island »Vi ser først og fremmest
Page 11 and 12: Kønskamp og der er et uformelt hie
Page 13 and 14: Kønskamp Vi er allesammen anderled
Page 15 and 16: Brexit kapitalismen dybe alliancern
Page 17 and 18: Klima beslutning den 27. oktober 20
Page 19 and 20: Klima Demonstration under COP21: M
Page 21 and 22: Fremtidens venstrefløj felse, desi
Page 23 and 24: Fremtidens venstrefløj rigelse, de
Page 25 and 26: Arbejdsmarked I Danmark elsker vi a
Page 27 and 28: Uddannelsespolitik Eliten købte si
Page 29 and 30: Uddannelsespolitik Elev- og student
Page 31: Litteratur Portrættegning af Trots
Page 36 and 37: Fremad uden at glemme derfor også
Page 38 and 39: Lyrik Digte med kant Magasinet Soli
Page 40: Verden i Streg: De rejsende tegning

Solidaritet #10, december 2016

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?