Bilag 1 - Naturstyrelsen

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland 

- En forundersøgelse 

Intern vejleder: Ekstern vejleder: Udarbejdet af: 

Torben Dabelsteen 

Københavns Universitet 

Biologisk Institut 

Afd. for adfærdsbiologi 

Afleveret den 13. juni 2008 

Hans Henrik Erhardi 

Vildtkonsulent ved 

Skov- og Naturstyrelsen 

Vestsjælland 

Randi Schjøtt Huusgaard 

Bachelorstuderende 

Københavns Universitet 

Foto: Maria Topgaard 

Maria Topgaard 

Bachelorstuderende 

Københavns Universitet.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse 

Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard 

13. juni 2008 

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning .............................................................................................................................. 3 

2 Odderen generelt .................................................................................................................... 6 

2.1 Odderens biologi ............................................................................................................................ 6 

2.2 Habitat, føde og trusler: ................................................................................................................ 7 

3 Beskrivelse af Midtsjælland og udsætningsområdet............................................................. 10 

3.1 Spredningsveje og fødetilgængelighed på Midtsjælland .......................................................... 10 

3.1.1 Metode ...................................................................................................................................................... 10 

3.1.2 Resultater.................................................................................................................................................. 10 

3.1.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 13 

3.2 Bidstrup skovene .......................................................................................................................... 13 

3.2.1 Metode ...................................................................................................................................................... 13 

3.2.2 Resultater.................................................................................................................................................. 14 


3.3 En mulig spredningsvej: Fra Avnsø til Roskilde Fjord ............................................................ 17 

3.3.1 Metode ...................................................................................................................................................... 17 

3.3.2 Resultat ..................................................................................................................................................... 18 


4 Udsætning i praksis. ............................................................................................................. 21 

5 Diskussion ............................................................................................................................ 22 

6 Tak til ................................................................................................................................... 25 

7 Referenceliste ....................................................................................................................... 26 

Bilag 1: Spredningsmuligheder på Midtsjælland. 

Bilag 2: Placering af affaldsdeponi og asfaltfabrik 

Bilag 3: Placering af Natura 2000 og § 3 arealer 

Bilag 4: Padderegistreringer 

Bilag 5: Kort fra vandretursfolder 

Bilag 6: Søer og vådområder i Bidstrup skovene 

Bilag 7: Å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord 

Bilag 8: Rådata for beregning af tunneleffekt 

Bilag 9: Befiskninger i å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord 

Bilag 10: Forslag til faunapassager

1 Indledning 



13. juni 2008 

Den europæiske odder (Lutra lutra) er ifølge IUCNs rødliste listet som ”near threatened” (IUCN 

redlist) og arten er desuden nævnt på EFs habitatdirektiv fra 1992 både i bilag II og IV, hvilket 

betyder at den kræver særlig og streng beskyttelse. 

Den drastiske tilbagegang i odderbestande begyndte i 1960’erne og 1970’erne, både i Danmark og i 

resten af Europa (Mason & Macdonald, 1994). Tilbagegangen skyldtes i stor udstrækning 

ødelæggelse af habitat ved dræning, rørlægning og kanalisering af åer og vådområder (Miljø- og 

Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1996). Tilbagegangen skyldtes dog ligeledes at 

oddere frem til 1967 måtte jages, samt at flere og flere druknede i ruser og blev dræbt i trafikken på 

grund af øget trafikpres. Inden jagtforbuddet trådte i kraft blev der, fra 1941 til 1962, gennemsnitligt 

nedlagt 200 oddere om året i Danmark (Jensen, 1964). 

Der blev i 1980 foretaget en spørgeskemaundersøgelse, ud fra hvilken man skønnede at bestanden 

af oddere muligvis kun bestod af ca. 200 individer, med kerneområde i Thy (Schimmer, 1981 som 

refereret i Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1996). 

I midten af 1980´erne dannede WWF- Verdensnaturfonden og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse 

”Projekt odder”, med henblik på at redde den danske odderbestand. Gruppen har siden undersøgt 

odderens udbredelse og bidraget med meget ny viden om odderens biologi. Gruppen har desuden 

undersøgt mulighederne for etablering af faunapassager, samt brugen af stopriste i ruser. 

Undersøgelserne iværksat gennem ”Projekt odder” har resulteret i udarbejdelsen af 

”Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark” (Miljø- og Energiministeriet & Skov- og 

Naturstyrelsen, 1996). I 1989 overgik ”Projekt odder” til statsligt regie. 

I 1994 blev der nedsat en styregruppe med henblik på at rehabilitere og udsætte syge og 

tilskadekomne oddere. Udsætningerne skulle ske som et led i forvaltningsplanen. Styregruppen blev 

sammensat af repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, AQUA i 

Silkeborg, Givskud ZOO og Foreningen for Dyrenes Beskyttelse. Styregruppen stod for det 

praktiske i forhold til udsætningerne. Arbejdsopgaverne fulgte retningslinjerne fra ”Genudsætning 

af indbragte unger af odder (Lutra lutra)” (Miljøministeret & Skov- og Naturstyrelsen, 1994) og 

indebar bl.a. evaluering og afrapportering af udsætningernes resultater (Linnet, 2002). Derfor har 

unger og voksne oddere siden 1995 kunne rehabiliteres på en vildtplejestation for oddere i AQUA 

Silkeborg. I perioden 1994 – 2002 modtog vildtplejestationen i alt 14 oddere, af disse er 5 genudsat,



13. juni 2008 

6 døde af svækkelse inden de kunne udsættes og 3 befandt sig stadig på stationen i 2002 (Linnet, 

2002). 

Gruppen blev nedlagt i 2006 på baggrund af, at odderen ikke længere opfattes som akut truet i 

Europa og i Danmark. Der rehabiliteres stadig oddere på vildtplejestationen i Silkeborg i et 

samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og AQUA Silkeborg (Dyrenes Beskyttelse 1 & 2). 

Siden midten af 1980’erne er der ligeledes sket en række tiltag for generelt at forbedre Danmarks 

natur, bl.a. er visse åer restaureret til at følge deres gamle mere naturlige forløb og vegetationen 

langs bredderne får lov at stå mange steder. Søer er blevet genskabt, vandhuller oprenset og 

vandstanden er blevet hævet på nogle enge og moser for at få genskabt vådområder (DN artikel). 

Resultatet er blevet en mere mosaikpræget natur, som kommer odderen og andre arter til gode. 

Dette er i samhørighed med, at der ifølge Bern-konventionen af 1986 og EF-habitatdirektivet er 

krav om, at den biologiske diversitet sikres ved at sikre visse arter og deres levesteder, herunder 

odderen. Desuden har der siden 1992 været krav om at ruser i ferskvande, og i visse salte vande, 

skal være udstyret med stopriste for at forhindre druknedød af oddere. (Retsinfo 1, 2 og 3). 

Ved kortlægningen af oddere i Danmark fra 1984-86 og 1991 fandt man ingen spor efter oddere på 

Sjælland og man regnede på det tidspunkt med, at arten var helt forsvundet fra Øen (Elmeros et al., 

2006). Man er sikker på at der har levet en bestand af oddere på Sjælland, da der bl.a. blev nedlagt 

oddere på øen i perioden 1956-60 (Jensen, 1964). Dog blev der igen i 1995 fundet spor efter oddere 

ved Halleby å og Bregninge å i Vestsjælland (Elmeros et al. 2007). Da der ikke er blevet set eller 

fundet nedkørte oddere på Sjælland mener man at bestanden er meget fåtallig (Pers. komm. Anton 

Linnet), men hvorfor den ikke har udbredt sig er, os bekendt, endnu ikke opklaret. 

Bestanden i Jylland har, siden tiltagene og udsætningerne begyndte i midten af 80’erne og starten af 

90’erne, haft stor fremgang. På nuværende tidspunkt er odderbestanden spredt over det meste af 

Jylland og man regner med at der er ca. 1500 dyr (Landbrugsavisen). Det lader ikke til at der er 

flere ledige territorier, til rehabiliterede oddere (Pers. Komm. Anton Linnet). Derfor opstår der et 

problem med de oddere som fortsat bringes ind til vildtplejestationen i Silkeborg, da stationen kun 

må pleje oddere som kan sættes ud i det fri igen (Retsinfo 4). 

I forbindelse med dette dilemma har Skov- og Naturstyrelsen (SNS) Vestsjælland fået den tanke at 

udsætte de rehabiliterede oddere fra Jylland på Sjælland. I den forbindelse opstod denne 

undersøgelse som er udarbejdet med ekstern vejledning fra SNS Vestsjælland da de har udtrykt 

ønske om at få undersøgt om de statsejede arealer i Bidstrups skovene er egnede som odderhabitat.



13. juni 2008 

Ifølge IUCNs retningslinjer for reintroduktion 1 af arter skal området de udsættes i være fri for de 

trusler, som gjorde at den pågældende art forsvandt fra området i første omgang. Derudover bør en 

reintroduktion kun finde sted når habitat og landskabskravene for arten er opfyldt, og at 

sandsynligheden for at disse vil bestå i fremtiden er stor. Ydermere skal området have en 

bærekapacitet som kan opretholde væksten af den reintroducerede population og understøtte en 

levedygtig population i det lange løb. Individerne, som reintroduceres skal ligeledes være så 

genetisk ens med den tidligere population som muligt, for at undgå genetiskforurening (IUCN, 

1998). Forvaltningsplanen fra 1996 fremstiller ligeledes nogle krav til udpegning af 

interesseområder for oddere. Eksempelvis bør området have været beboet af oddere tidligere, have 

gode spredningskorridorer og bør desuden vælges, så sammenhængende økologiske netværk 

fremmes (Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1996). Disse betingelser ser vi på 

om Bidstrup skovene kan opfylde. 

Vi vil først se på spredningsmulighederne fra Bidstrup skovene og videre ud på Sjælland. Derefter 

vil vi se nærmere på om Bidstrup skovene indeholder et fornuftigt habitat og fødegrundlag til 

oddere og ud fra dette se om der eventuelt er forbedringer man kan foretage for at optimere disse. 

Til sidst vil vi se på en mulig spredningsvej, å-forløbet fra Avnsø til Roskilde fjord, her vil vi se på 

hvilke forhindringer der kunne være for odderens udbredelse og se på om fødegrundlaget er 

tilstrækkeligt. Derudover giver vi en beskrivelse af odderen og dens biologi, samt hvilke konflikter 

og problemstillinger der kan opstå ved et udsætningsarbejde. 

Noget af vores baggrundsviden er opnået gennem et besøg i Jylland, hvor vi har talt med 

vildtkonsulent Anton Linnet (SNS Thy, tidligere medlem af styregruppen) og ved besøg på 

odderplejestationen i AQUA Silkeborg. 

1 Reintroduktion betegner introduktion af en art til et område hvor den ikke længere eksisterer, men hvor den tidligere 

har levet.



13. juni 2008 

2 Odderen generelt 

2.1 Odderens biologi 

De nuværende 13 arter af oddere, der findes verden over tilhører mårfamilien (Mustelidae), der bl.a. 

inkluderer den danske skovmår (Martes martes) og lækat (Mustela erminea). Danmark huser den 

europæiske odder (Lutra lutra, L) der er en af de mest udbredte arter (IUCN Otter). 

Den lever over det meste af Europa, Mellemøsten og Asien, i områder der strækker sig fra 

Storbritannien helt til Kina gennem det sydlige Rusland (figur 1). I syd breder den sig ned til Indien 

og længere ned på de Indonesiske Øer (IUCN Otter). 

Figur 1: Den europæiske odders udbredelsesområde (IUCN Otter). 

I Danmark og resten af udbredelsesområdet lever odderen i tilknytning til vand, både ferskvand og 

saltvand. Det er i vandet odderen finder størstedelen af sin føde i form af fisk og derfor er odderen 

morfologisk tilpasset livet i vandet ved at have en strømlignet krop og små ører som, sammen med 

næsen, kan lukkes når den svømmer under vand (Madsen et al., 2007). Desuden har den 

svømmehud mellem tæerne og pelsen er bygget op af isolerende uldhår inderst og vandafvisende, 

mere stride dækhår yderst. Odderen har lange følsomme knurhår og er mørkebrun, med lidt lysere 

pels på brystet og maven. Odderen bliver ca. 100-130 cm og opnår en vægt på 6-12 kg for hanner 

og 5-8 kg for hunner (SNS odder; Jensen, 1964).



13. juni 2008 

Den er aktiv hele året og har ikke sæsonbestemt reproduktion, men reproducerer sig primært i 

månederne juni-november her i Danmark (Elmeros & Madsen, 1999). Efter 9 ugers drægtighed 

(Wayre, 1979 som refereret i Chanin, 1985) bliver ungerne født i en hule, som kan være en forladt 

rævegrav eller et hulrum under en trærod (Søgaard & Madsen, 2007). Hulen ligger i et afsides og 

uforstyrret område gerne tæt ved en sø eller en mose (Søgaard & Madsen, 2007). Kuldet består 

gennemsnitligt af 2-3 unger og hunnen står for yngelplejen alene. Ungerne bliver hos moderen et 

års tid og bliver selv kønsmodne ved to års alderen (Chanin, 1985). Odderen findes kun i flok i den 

periode ungerne er hos moderen ellers er odderen et solitært dyr, som opretholder et territorium. 

Størrelsen på territorierne afgøres af hvor optimalt området er, især mht. tilgængelighed af føde, 

men afgøres også af populationstætheden af oddere i området. Hannerne danner de største 

territorier, med en længde på omkring 10-15 km, hvilket gerne overlapper en eller to hunners 

territorier (Erlinge, 1967). Der er dog registreret endnu større territorier for adulte hanner, 

eksempelvis har Erlinge (1967) fundet et territorium på 40 km i Sydsverige. Territorierne markeres 

med ekskrementer på synlige steder eksempelvis ovenpå en græstue eller på en lille forhøjning. 

Desuden kan skrab i jorden med eller uden ekskrementer eller urin udgøre et markeringssignal. 

2.2 Habitat, føde og trusler: 

Da odderen ofte lever i meget store territorier kan habitatet variere. Åer, søer og moser med rørskov 

er bl.a. karakteriseret som meget velegnede levesteder for odderen (Madsen et al., 2007). Madsen 

og Prang (2001) har forsøgt at skitsere et typisk odderhabitat og beskrevet det som et lettere 

eutrofieret vandforløb med varieret bund, en vanddybde på mere end 1 m og en pH værdi > 7. Det 

er muligt at sådan et vandforløb er et ideelt habitat for odderen, men efter samtaler med Anton 

Linnet er det dog klart at den veletablerede odderbestand i Jylland udnytter mange diverse områder 

som habitat, og ikke kun holder sig til vandforløb med over 1 m dybt vand. Der er registreret oddere 

i meget små vandløb og grøfter, samt i vandløb med okkerforurening (Pers. komm. Anton Linnet). 

Det lader ikke til at forsuring af vandmiljøet der kan føre til fald i fiskepopulationer, påvirker 

odderen synderligt da de bl.a. kan ændre deres fødevalg (Mason, 1995). 

Vigtigt for odderen er dog at der er tilstrækkelig med føde og skjulemuligheder i området. Odderen 

er hovedsageligt nataktiv og især hunner med kuld er sky overfor mennesker (Madsen et al., 2007). 

Af denne grund har odderen behov for veludviklet krat, buskads eller rørskov omkring de 

vådområder den lever i. Den hviler og skjuler sig i bo, som kan være permanente og udgøres af



13. juni 2008 

huller i jorden, under rødder eller under sten. De kan også være midlertidige f.eks. under sne. Ofte 

er de placeret tæt på vand og hvor der sjældent kommer mennesker, f.eks. på små øer eller steder 

med kraftig vegetation. Skjulestederne er jævnt fordelt på hele territoriet (Erlinge, 1967). 

Menneskelige aktiviteter der kan være forstyrrende for odderen er eksempelvis vandaktiviteter, 

såsom fiskeri og sejlads. Gåture med løse hunde synes især at genere hunner med unger (Søgaard & 

Madsen, 2007). 

Som sagt er det naturligvis nødvendigt at der er tilstrækkeligt med føde i leveområdet. Odderen er 

opportunist og spiser både fisk, frøer, fugle, små pattedyr og invertebrater, men oftest fisk. 

Erlinge & Jensen (1981) og Taastrøm & Jacobsen (1999) har ved at indsamle ekskrementer og 

undersøge maveindholdet af døde oddere bestemt odderens fødevalg i danske ferskvande. Ud fra 

disse artikler er det klart at odderens føde i form af fisk primært består af bl.a. karpefisk, ål, aborre, 

hundestejler, ørreder og til tider gedder. Fiskene har typisk en længde mellem 9 og 21 cm, ål er 

generelt lidt større (18-42 cm) (Taastrøm Jacobsen, 1999). Odderens diverse diet beskrives ligeledes 

godt af figuren fra Erlinge og Jensen (1981) (figur 2), hvor man kan se at fisk udgør størstedelen af 

føden. Om sommeren falder mængden af fisk i føden og der fanges flere frøer og fugle i denne 

periode, muligvis fordi disse er mere tilgængelige i sommermånederne. 

Figur 2: Odderens fødevalg ifølge Erlinge & Jensen (1981). 

I fangenskab er det blevet registreret at oddere spiser mellem 0,9-1.5 kg om dagen alt afhængig af 

hvor store de er (Wayre, 1979 som refereret i Mason & Macdonald, 1986; Erlinge, 1968). Hvis en 

odder spiser ca. 1,2 kg føde om dagen, hvoraf ca. 80 % består af fisk, skal en odder bruge ca. 350,4



13. juni 2008 

kg fisk om året. Det er selvfølgelig ikke sikkert en vild odder spiser samme mængde som individer i 

fangenskab, da de selv skal fange deres føde. 

Da odderen er et af Danmarks største pattedyr har den ikke nogen naturlige fjender, men den har en 

eventuel niche konkurrent, i den invasive amerikanske mink (Mustela vison). De lever begge et 

semiakvatisk liv og der er stillet spørgsmålstegn til om de kan leve side om side i det samme 

område (SNS mink). Undersøgelser lavet i Sverige viser at dette imidlertid ikke er noget stort 

problem især om sommeren når der er flere fødeemner tilstede for begge arter. Deres fødevalg 

overlapper ikke helt og desuden har de hver deres måde at fange føde på, hvilket gør at de fanger 

forskellige fødeemner eller forskellige størrelser af samme føde (Erlinge, 1969). Forsøg lavet i 

England har vist at hvis man sætter oddere ud i et område hvor der er mink, kan konkurrencen fra 

odderen gøre at antallet af mink falder (Bonesi & macdonald, 2004), dette kommenterer Erlinge 

(1972) også. Det bør undersøges om dette kunne være et nyt led i bekæmpelsen af den invasive 

amerikanske mink herhjemme. 

Den største trussel mod odderen er som sagt mennesket og de ændringer vi har påført odderens 

habitat. Broer og trafik syntes at være odderens største trussel fordi odderen, af ukendte årsager, 

foretrækker at bevæge sig over broen, frem for at svømme under den (Søgaard & Madsen, 2007). 

Ved sådanne tilfælde bliver der årligt dræbt 30-40 oddere i trafikken i Danmark (SNS odder). 

Antallet af trafikdræbte oddere kan mindskes ved at etablere faunapassager under broerne så 

odderen kan passere ”tør-potet” (Madsen, 1996). 

Udover trafikken, er det største problem for odderbestanden druknedød i ruser. Antallet af oddere 

der drukner i ruser er faldet meget, på grund af de føromtalte stopriste. Disse stopriste består af et 

jernkryds der placeres i indgangen til rusen, denne gør indgangen for lille til odderen og forhindrer 

den i at komme ind i rusen. Myndigheder mener dog ikke at alle druknede individer indleveres, da 

fiskere som ikke benytter stopriste begår noget ulovligt. Så det nuværende antal druknede oddere er 

et udtryk for et absolut minimum. 

Da odderen er i toppen af fødekæden kan der opstå problemer med ophobning af pesticider, 

giftstoffer og tungmetaller. Så sent som i 1990 var PCB forureningen i Danmark stadig så høj at 

man fandt lave A-vitamin niveauer i enkelte oddere, som kan have resulteret i 

reproduktionsproblemer og sygdomme (DMU odder). Dette lader dog ikke til at være et stort 

problem i Danmark længere, da mængderne af organochlorine pesticidrester, PCB og kviksølv er 

faldende (Mason & Madsen, 1992; Mason & Madsen, 1993).



13. juni 2008 

3 Beskrivelse af Midtsjælland og udsætningsområdet 

3.1 Spredningsveje og fødetilgængelighed på Midtsjælland 

3.1.1 Metode 

Vi har primært brugt kort fra miljøportalens arealinformation for at få et overblik over vandløb og 

søer på Midtsjælland. For at belyse om Midtsjælland rummer et tilstrækkeligt fødegrundlag for 

oddere har vi gennem litteratur fundet oplysninger om fiskearter og fiskebiomasse i nogle af 

vandløbene og søerne. 

Vi har desuden undersøgt om der findes mulige forureningskilder der kan påvirke odderens habitat, 

føde og fitness. 

3.1.2 Resultater 

Figur 3: Mulige spredningsveje fra Bidstrup skovene (Blåt polygon). Røde streger markerer vandløbene nævnt i 

teksten, røde polygoner markerer de nævnte søer. Se bilag 1 for større udgave.



13. juni 2008 

Nordvest fra Bidstrup skovene løber Elverdamsåen ud imod Tempelkrogen og Isefjorden (Figur 3). 

Mod vest er der forbindelse til det store Åmose å-system og derigennem forbindelse til en af 

Sjællands største søer, Tissø. Det er ved Åmose å-systemet der er fundet spor efter oddere i form af 

ekskrementer (Elmeros et al., 2007). Dette betyder, at man ved en evt. udsætning, bør tage højde for 

at nogle områder kan være optaget af oddere i forvejen og man bør desuden tage hensyn til de 

genetiske problemer der kan opstå ved at indføre nye dyr. Dette diskuteres senere i undersøgelsen. 

Gennem Valsølille sø, syd for skovene, er der forbindelse til Haraldsted sø og Gystinge sø og videre 

gennem Ringsted å til Suså-systemet. Suså forløber igennem Tystrup sø inden den løber ud 

igennem Næstved til Karrebæksminde bugt. Suså-systemet forgrener sig ligeledes vest på i Tude å 

som udløber i Musholm bugt. Desuden er der mod øst med lidt god vilje forbindelse til Køge bugt 

igennem forskellige moser, søer og Køge å. 

Mod nordøst løber Avnstrupudløbet fra Avnsø på Hejede Overdrev igennem Lejre by og Kornerup 

sø ud til Kattingesøerne og til Roskilde fjord. Dette forløb er del af Langvad å-systemet, der 

forgrener sig syd for Roskilde. Forløbet fra Avnsø til Kattingesøerne bliver uddybet længere nede i 

undersøgelsen. 

Henriksen et al. (2006) har gennem elektrofiskeri og voddragning befisket nogle af de store vandløb 

i Vestsjælland og klassificeret de forskellige arter efter forekomst i kategorierne: 

• Meget almindelig: Arten findes vidt udbredt med gode tætheder mange steder. 

• Almindelig: Arten findes på mange stationer i mange vandsystemer med gode tætheder flere 

steder. 

• Ret almindelig: Arten ses her og der, udbredt i flere vandsystemer. 

• Sjælden: Arten er kun fundet få steder i vandløbene, og kendes ligeledes ikke som talrig fra 

søerne. Tæthederne er generelt små. 

• Rødlistet: Arten anses for truet og beskyttelseskrævende. 

Vi har samlet de arter der er karakteriserede som almindelige eller meget almindelige i tabel 1, som 

også inkluderer om de er fundet i de omtalte vandløb. 

Som man kan se burde arter som f.eks. aborre, gedde, ni-pigget hundestejle, skalle og ål have 

fornuftige og levedygtige populationer i mange af de nævnte vandløb. Det har ikke været muligt at 

finde rapporter der beskriver de forskellige vandløbs faktiske biomasse af fisk, men hvis arten er 

klassificeret som meget almindelig eller almindelig burde populationerne kunne tjene som 

fødegrundlag for odderen, dette bør dog undersøges nærmere.



13. juni 2008 

Tabel 1: Sammenfatning af befiskninger foretaget af Henriksen et al. (2006) 

Art 

Meget 

almindelig 

Almindelig Elverdamså Åmose å 

systemet 

Ringsted å 

Suså- 

systemet 

Aborre x x x x x 

Brasen x x x x x 

Flire x x 

Gedde x x x x x 

Karusse x x x x 

ni-pigget 

hundestejle 

Tude å 

x X x x x x 

Rudskalle x x x 

Skalle x x x x x 

Tre-pigget 

hundestejle 

x X x x x 

Ørred x X x x x x 

Ål x X x x x x 

Karpefiskene er som regel sø-fisk og der kan være gode populationer i søer som Tystrup sø, 

Gystinge sø og Haraldsted sø. For Tystrup sø har det været muligt at finde en rapport der skønner at 

fiskebiomassen i søen er ca. 606 kg/ha hvoraf 43 kg/ha er småfisk. Disse tætheder er primært fordelt 

ud på arterne brasen, skalle og aborre. Vandspejlet på Tystrup sø er 662 ha hvilket betyder at der 

ifølge skønnet foretaget af Müller og Jensen (2000) er en betydelig mængde fisk i søen til rådighed 

for oddere. 

Samtlige af de nævnte vandløb og søer er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven 2 , hvilket betyder 

at der ikke må foretages ændringer i naturplejen uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Dette 

er dog ikke nogen garanti for at udslip og lignende forurening ikke kan ske. 

2 Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter: søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m 2 . Moser, enge, heder, overdrev, 

strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m 2 . Moser under 

2500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttet. 

(Retsinfo 5)



13. juni 2008 

Lidt nord for Bidstrup skovene ligger et affaldsdeponi og lidt syd for Svogerslev en asfaltfabrik. 

Disse ligger tæt på henholdsvis Bidstrup skovene og vores eksempel på en mulig spredningsvej til 

Roskilde fjord (bilag 2). Det bør undersøges nærmere om der kan komme udledninger fra deponiet 

og fabrikken, som kan forstyrre den naturlige balance. Dette er især et problem for odderen hvis der 

sker udledninger i overfladevandet, da den type udledninger ofte ender i søer og vandløb. 

Forureningen kan også have langtidspåvirkninger hvis der er nedsivning til grundvandet. 

På Sjælland findes der mange landbrug, en del af disse har gylletanke og springer en af disse læk, 

kan det føre til forurening af vandløb og søer. Det kan have store konsekvenser for fauna og flora i 

vandet, da der bl.a. kan ske algeopblomstring på grund af øget mængder af næringsstoffer (DMU 

alger). Dette kan senere føre til iltsvind bl.a. på grund af store mængder døde alger, som skal 

omsættes (Miljøstyrelsen & Miljøministeriet, 2004). Iltsvindet kan så føre til at fisk dør og dette vil 

kunne påvirke odderen negativt. Det er blevet besluttet at alle gylletanke skal have en særlig 

barriere som gør at gyllen ikke kan flyde direkte ud i naturen hvis tanken skulle springe læk, dette 

er gældende fra 1.februar 2009 (Miljøstyrelsen). Risikoen for sådanne uheld skulle derfor blive 

mindre. 

3.1.3 Delkonklusion 

I og med at Sjællands vandskel ligger i Bidstrup skovene, giver det området gode 

spredningsmuligheder for evt. nyudsatte oddere. Derfor konkluderer vi at Bidstrup skovene 

opfylder forvaltningsplanens kriterium om spredningskorridorer og hvis de sættes ud i dette område 

er der gode chancer for at de finder egnet habitat og fødemuligheder, ligegyldigt hvilken retning de 

vælger at sprede sig. Området indeholder som sagt mulige forureningskilder og det er nødvendigt at 

undersøge hvorledes fabrikken og affaldsdeponiet forurener området, men vi går ud fra at der findes 

lignende forureningskilder i Jylland hvor odderen ser ud til at trives. 

3.2 Bidstrup skovene 

3.2.1 Metode 

Vi har undersøgt området ved at køre og gå ture i skovene for at se hvordan landskabet ser ud og for 

at lokalisere hvilke hindringer og forstyrrelser der kan være for oddere. Vi har fået overblik over 

områdets habitatmuligheder ved hjælp af skovkort som vi har modtaget fra SNS og via kort lavet på 

miljøportalens arealinformation (miljoeportal.dk). Vi har ligeledes undersøgt bredforhold omkring 

Valsølille sø fra båd. Fødegrundlaget har vi undersøgt via litteratur og personlig kommunikation



13. juni 2008 

med skovfoged Hans Jessen (SNS Vestsjælland), skovfoged Poul Norup (Skjoldenæsholm), biolog 

Morten Vincents fra Roskilde Kommune og vores eksterne vejleder vildtkonsulent Hans Henrik 

Erhardi (SNS Vestsjælland). Desuden har vi undersøgt hvad det vil koste at omdanne en 

nåletræsbevokset mose til et vådområde, disse oplysninger er ligeledes indhentet hos skovfoged 

Hans Jessen. 

3.2.2 Resultater 

Figur 4: Bidstrup skovene (Miljoeportal.dk). Se bilag 6 for mere detaljeret kort. 

Bidstrup skovene (Figur 4) består af de statsejede skove på 800 ha og de privatejede skovarealer, 

Skjoldenæsholm og Ledreborg, på henholdsvis 1200 ha og 800 ha. De private lodsejere er begge 

positivt stemt overfor odderudsætning (Pers. komm. Poul Norup & Silvia Munro 3 ) (for placering af 

privatejede arealer se bilag 5). 

3 Ejer af Ledreborg.



13. juni 2008 

Skovene indeholder mange områder som er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven (bilag 3). En 

god del af området er ligeledes udpeget til Natura 2000 4 bl.a. på grundlag af arten ”stor 

vandsalamander” og naturtypen ”næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor 

vandaks” (Roskilde Amt, 2006). 

Igennem samtaler med skovfogeder og vildtkonsulenter fra SNS Vestsjælland er vi blevet gjort 

opmærksom på at der er fisk i alle søer med permanent vandspejl og en dybde, som gør at søen ikke 

bundfryser, herunder bl.a. Avnsø, Ellesø, Mortenstrup sø og Valsølille sø. Det fremgår også af 

Basisanalysen (Roskilde Amt, 2006) for området at der findes fisk i nogle uspecificerede søer. Da 

der ikke findes nogen undersøgelser af fiskebiomassen i søerne kan vi dog ikke med sikkerhed sige 

at der findes et optimalt fødegrundlag til oddere. 

Igennem Hans Henrik Erhardi SNS er vi ligeledes blevet gjort opmærksom på at området har 

populationer af padder ved især enge og midlertidige vådområder. Dette bekræftes af 

padderegistreringer tilsendt af Morten Vincents, biolog fra Roskilde Kommune og data fra ”den 

store paddejagt” fra 2007 på obsnatur.dk, disse informationer har vi samlet på et kort (bilag 4). Der 

er ingen informationer om antal og biomasse af padder, så vi har ingen mulighed for at kunne sige 

med sikkerhed om der er et fødegrundlag til oddere i form af padder i området, ej heller om 

paddepopulationerne ville tage skade af en ny prædator. 

Udover føden har odderen som sagt brug for skjul og specielt hvis der forekommer forstyrrelser fra 

menneskelige aktiviteter. I de statsejede skove er der for private mennesker mulighed for færdsel til 

fods, på cykel og til hest. Skovene indeholder bl.a. mountainbike ruter og ridestier (bilag 5). 

Desuden findes der skovbrug i skoven dvs. der forekommer tungt maskineri i hele skoven. Derfor er 

der en vis mængde menneskelige forstyrrelser, som kan genere oddere, men da de er nataktive 

behøver dette ikke at være et stort problem, især hvis der findes tilstrækkelig med skjul. Odderen er 

eftersigende set steder i Jylland med høj menneskelig aktivitet f. eks. midt i Randers og i 

Universitetsparken i Århus (Pers. Komm. Hans Henrik Erhardi SNS & Anton Linnet). Så dette 

behøver ikke være et stort problem for odderen, slet ikke i Bidstrup skovene da her er rigeligt med 

vegetation. 

Søerne Valsølille sø og Avnsø er mulige steder for odderudsættelse bl.a. fordi de begge har 

vegetation og rørskov ved vandkanten. Valsølille sø ligger afsides og skulle eftersigende indeholde 

rigeligt med fisk (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi). Efter roturen på Valsølille sø er vi blevet 

4 Natura 2000 habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af 

betydning for EU (BLST).



13. juni 2008 

bekræftet i at dette kunne være et egnet habitat, da der er rigeligt med rørskov, træer og buske i 

vandkanten. Midt i søen ligger desuden en lille ø, som er godt bevokset med buske og løvtræer. 

Nogle steder så vi hævede trærødder ved vandkanten som muligvis kunne være gode som 

opholdssted for oddere. Der er forbindelse via grøfter fra Valsølille sø til Mortenstrup sø (bilag 6), 

der er dog nogle veje som kan skabe forhindringer og her skal muligvis etableres faunapassager. 

Mortenstrup sø er en af de større søer i området og her er der, ifølge personlige oplysninger fra 

skovfoged Poul Norup, fisk i. 

Mortenstrup sø og Hjortesø er forbundet via vandløb og grøfter. Hjortesø er en næsten utilnærmelig 

sø omgivet af mose og hængesæk (Roskilde Amt, 2006) og er derfor et relativt uforstyrret sted. Lidt 

nord for Hjortesø ligger et nyetableret vådområde fra 2005, Hvide lyng, hvor der ingen fisk er, men 

vi har hørt en del frøer og da der ingen fisk er, er der en god chance for at der eksisterer gode 

populationer af frøer. 

Desuden ligger der et par tidvise våde enge lidt nord for Hjortesø (Roskilde Amt, 2006), disse giver 

god forbindelse til Ellesø, som hovedsageligt er en privat sø tilhørende Ledreborg. Lidt øst herfor 

ligger to områder hvorigennem det er muligt at forbedre vådområdekorridorerne (bilag 6). Disse to 

områder kan omdannes til vådområder, man skal dog tage hensyn til de krav der stilles hvis området 

er underlagt § 3 eller kortlagt som en naturtype under Natura 2000. Ud fra vores oplysninger er 

ingen af de to områder underlagt disse krav. Et af områderne er Blindsø, som er en mose, der er 

blevet drænet og tilplantet med nåletræ. Forbedringerne kan gøres ved at stoppe dræningen af 

området, dette vil føre til oversvømmelse af arealet. Alt afhængig af hvilken kvalitet man ønsker for 

det nye vådområde, er det muligt at rydde arealet for træer inden det oversømmes. Ved tidligere 

forbedringer har det kostet ca. 10.000 kr/ha at fælde træerne og 5-10.000 kr. at fjerne/knuse dræn og 

stoppe grøfter til. Efter vores beregninger vil det koste ca. 60.000 kr. at omdanne Blindsø, da der er 

ca. 5 ha træer der skal fældes. SNS Vestsjælland ønsker en så høj vandstand som muligt i Blindsø. 

Der vil højst sandsynligt ikke være løbende udgifter ved denne forbedring da SNS Vestsjælland 

ikke ønsker at foretage en løbende vedligeholdelse (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi), men vil 

lade den naturlige succession spille ind. 

Der er tidligere foretaget lignende forbedringer i skoven i form af det nye vådområde Hvide lyng, 

som har været en succes (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi). 

Ved en gåtur ved Avnsø observerede vi en del rørskov, der er dog en vandrerute som går langs den 

statsejede del af søen. Der var en del mennesker den dag vi besøgte søen, så her er der en del



13. juni 2008 

forstyrrelser. På den privatejede side af søen må man ikke færdes da der ingen officiel sti er (Private 

skove). Det er forbudt at fiske i søen, hvilket indikerer at der er fisk tilstede. 

Ved udløbet fra Avnsø er terrænet kuperet bl.a. med høje grøfter. Hvis der er tilstrækkeligt med fisk 

i Avnsø vil vi gå ud fra at odderen nemt ville kunne finde et bo enten i grøfterne eller i rørskoven 

omkring Avnsø. 


Da skovene er et mosaik landskab fyldt med, mere eller mindre, sammenhængende enge og 

vådområder, giver det ophav til et fødegrundlag bestående af bl.a. fisk, padder og fugle. Derudover 

er der mulighed for skjulesteder i form af rørskov og buskads, der gør det muligt for odderen at 

gemme sig for de menneskelige forstyrrelser. Selvom området ikke indeholder åer med en dybde 

over 1 m mener vi alligevel at området er egnet til oddere bl.a. på grund af de mange søer og våde 

enge, der ligeledes binder skoven sammen i et økologisk netværk især hvis de foreslåede ændringer 

foretages. 

3.3 En mulig spredningsvej: Fra Avnsø til Roskilde Fjord 

3.3.1 Metode 

Vi har kørt en tur langs vejene, som følger udløbet fra Avnsø til Roskilde fjord for at lokalisere 

problemer i form af manglende faunapassager under broer. For at undersøge hvilke broer der giver 

størst problemer for oddere, har vi beregnet en såkaldt tunneleffekt (TE). TE beregnes ud fra højden 

af broens åbning fra vandspejlet (H), bredden af åbningen (B) og bredden af vejen (L) således TE = 

(H * B)/L (Madsen, 1996). Vi opmålte de broer vi umiddelbart kunne se på kortet (bilag 7) og 

beregnede TE for disse (bilag 8). Madsen (1996) har sammenlignet tunneleffekten med antallet af 

trafikdræbte oddere ved en række broer i Jylland, han fandt at de fleste oddere blev dræbt på broer 

med TE < 1,5 og H < 3 meter. Vi går ud fra at tunneleffekten giver et nogenlunde mål for hvor stort 

et behov der er for etablering af faunapassager. 

Information om fødegrundlag er som i tidligere afsnit opnået via litteratur og dataudtræk af seneste 

befiskninger i å-forløbet fra Avnsø, modtaget af biolog Jørn Vistisen Rasmussen, Miljøcenter 

Roskilde. Vi har ligeledes indhentet informationer om å-forløbet gennem vandløbsregulativer.

3.3.2 Resultat 



13. juni 2008 

Figur 5: Å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord, markeret med rødt. 

Udløbet fra Avnsø løber gennem følgende vandløb og søer før det løber igennem Kattigesøerne til 

Roskilde fjord: Særløserenden- Ledreborg å - Kornerup å – Kornerup sø – Biløbet og Bue sø samt 

Svogerslev sø (Figur 5). Fra Avnsø er der ca. 12 km til den nærmeste sø hvor der er registreret fisk, 

Kornerup sø, hele forløbet er i alt ca. 19 km langt. En odder kan uden problemer gå 10 km på en nat 

for at finde føde og patruljere sit territorium (Erlinge, 1967), så dette område kunne teoretisk set 

være et odderterritorium. 

Efter at have læst vandløbsregulativerne for Særløserenden (1997), Ledreborg å (1991) og Langvad 

å (1992) kan vi se at der er to rørlagte strækninger, disse ligger i Særløserenden (bilag 7) og er 

henholdsvis 223 m og 42 m lange. Det bør undersøges nærmere om disse rørlægninger er en 

hindring for odderens videre udbredelse, men da disse ikke er særlig lange i forhold til hvad en 

odder kan gå på en nat, tror vi ikke dette er et stort problem. 

Der er mulighed for at noget af strækningen kan tørre ud i løbet af sommeren, da forløbet flere 

steder ikke er et særligt kraftigt vandløb. I sådanne tilfælde går vi ud fra at odderne kan holde sig til 

søerne, men fortsat vil patruljere grøfterne for artsfæller og bruge dem som spredningsveje. 

På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen faunapassager under de undersøgte broer. Ud fra vores 

beregninger af TE svarer mange af broerne til lokaliteter, hvor der i Madsens undersøgelser har 

været stor dødelighed, dvs. broer med TE < 1,5 og H < 3 m (figur 6).



13. juni 2008 

1: Særløserenden, vej nr 255 

2: Uden for Kisserup 

3: Indgang til Ledreborg 

4: Lejrevej 

5: Ravnshøjvej 

6: Lindenborgvej 

7: Kongemarksvej 

8: Boserupvej 

Figur 6: Graf over samenhængen mellem tunneleffekten og højden på broen fra vandspejlet. Ved broer med TE 

< 1,5 og H < 3 er der stor risiko for trafikdræbte oddere. Se bilag 7 for lokalitet af vejene udfra det angivne 

nummer. 

Det sted hvor der er størst behov for en faunapassage, ud fra vores TE beregninger, er broen ved 

Særløserenden (1) (figur 7, A.) Vejen er, med cykelsti, ca. 20 m bred og havde i 2006 et dagligt 

trafikpres på gennemsnitligt 2800 biler (Vejdirektoratet), dette gennemsnit går vi ud fra stadig 

gælder den dag i dag. Trafikpresset svarer til det gennemsnitlige trafikpres for sekundære veje 

beskrevet af Madsen (1996) hvorpå der var fundet et højt antal døde oddere. 

To af lokaliteterne har en TE > 1,5 og ifølge Madsens (1996) resultater burde der være en lav 

dødelighed for oddere her, især hvis H > 3 m. Ved Ledreborg (3) er TE > 1,5 og H = 3 m, broen er 

meget lille og næsten ensporet, vejen fører ind til Ledreborg slot og vi regner ikke med at 

trafikpresset vil være så stort om natten, hvor odderen færdes mest, så det er nok ikke nødvendigt 

med en faunapassage her. 

Udenfor Kornerup (5) har broen ligeledes en høj TE, dog er H ikke højere end 3 m, men som man 

kan se på figur 7, B. findes der her en slags faunapassage. Denne kan ændre sig med vandstanden 

og vi er ikke klar over om den vandstand vi observerede giver et udtryk for normen eller den højeste 

vandstand.



13. juni 2008 

A. B. 

Figur 7: A. Rør ved Særløserenden, vej 255. B. Broen ved Ravnshøjvej ved Kornerup. 

For å-forløbet er der foretaget befiskninger på forskellige stationer tiden igennem. Bilag 9 angiver 

de seneste befiskninger for forløbet. Vi har valgt at fremhæve de stationer med væsentlige 

bestandstætheder. Aborre blev fundet på flere stationer med et antal der i den høje ende svinger fra 

19,2 stk/100m 2 (D) til 70 stk/100m 2 i (H). Ni-pigget hundestejle er registreret på en station (D) med 

en tæthed på 12,1 /100m 2 . Skaller er fundet på 2 stationer med henholdsvis 35,3 (E) og 230 /100 m 2 

(H) disse har dog været forholdsvis små individer (bogstaverne angiver placering på kortet bilag 7). 

Det er højest sandsynlig ikke i å-forløbet oddere vil finde føden, da åen er af ringe størrelse, dog 

findes der flere søer i forlængelse af å-forløbet der indeholder fisk. 

Müller og Jensen (2005a) skønnede i 2005 at der var en fiskebiomasse på 860 kg i Kornerup sø, 

hvoraf 243 kg var småfisk mindre end 10 cm. I Bue sø var den skønnede fiskebiomasse på 2921,9 

kg i 2005 hvoraf 1195,6 kg var småfisk mindre end 10 cm (Müller & Jensen, 2005b). Odderen tager 

helst ikke fisk under 10 cm så disse kan evt. leve videre og blive store til året efter og være med til 

at danne den nye fiskebiomasse. 


Ud fra ovenstående vil vi mene at denne spredningsvej indeholder rigeligt med føde til odderen i 

form af fisk, hvis man sammenligner med hvad den spiser årligt. Der er ligeledes fisk i Svogerslev 

sø og Kattinge søerne, foruden de fisk der findes i å-forløbet, så oddere har flere muligheder for at 

finde føde. Man skal også huske på at oddere ligeledes tager bl.a. padder, pattedyr og fugle. 

I forhold til forhindringer i form af broer må vi konkludere at der i en udsættelsessituation er stort 

behov for etablering af faunapassager, dog kan man måske vente og se om der bliver problemer ved



13. juni 2008 

Ledreborg og Kornerup (3 og 5) før man investerer penge i etableringen. Der er flere muligheder 

når man skal etablere en faunapassage, valget afhænger gerne af vandstand og bundforhold (bilag 

10). 

4 Udsætning i praksis. 

I Jylland har man udsat oddere efter samme fremgangsmåde, som anvendes af The Vincent Wildlife 

Trust i England (Green & Green, 1992). Dette betyder bl.a. at dyrene udsættes således at den 

naturlige rekolonisering hjælpes på vej. 

Ved selve udsættelsen af oddere vænner man først dyret til de nye omgivelser, ved at udsætte det i 

en indhegning i det pågældende udsætningsområde. Indhegningen placeres delvis i vand og på land 

og har i tidligere tilfælde været fra ca. 40 m 2 til 150 m 2 stor (Pers. komm. Anton Linnet; Madsen et 

al. 1995). Odderen akklimatiseres i indhegningen i ca. tre uger inden der åbnes til det fri. Odderen 

bliver fodret med levende fisk i vandet i de tre første uger den opholder sig i indhegningen og optil 

14 dage efter at indhegningen er åbnet (Green & Green, 1992). Dette gøres for at sikre sig at 

odderen får nok føde i den første tid. 

Når man udsætter oddere er det vigtigt for succesvurderingen at foretage monitering af udsatte 

individer. Dette gøres for at registrere deres færden og i ideelle tilfælde for at finde ud af om dyrene 

ender med at reproducere sig selv, som må menes at være kriteriet for en succesfuld udsætning. 

I Jylland har man efter udsætningerne købt arealer til brug som odderfristeder for at være sikker på 

at odderne fik tilstrækkelig med fred til at kunne etablere sig og evt. yngle (Pers. komm. Anton 

Linnet). 

Ved en udsætning er det vigtigt at lodsejere og interesseorganisationer i området, såsom 

lystfiskerforeninger er positivt stemt, disse bør kontaktes og informeres i god tid, så ideen kan 

bundfælde sig for de implicerede. 

De to nærmeste og største lodsejere omkring Bidstrup skovene, Skjoldenæsholm og Ledreborg, er 

som sagt begge positivt stemt overfor at få odderen tilbage til området. Der hvor der kunne være en 

interesse konflikt kunne være hos erhvervs- og lystfiskere, men gennem e-mail korrespondance til 

Danmarks sportsfiskerforbund gav de dog udtryk for at de var meget positivt stemt over at få 

odderen tilbage. Odderen ses heller ikke længere som en direkte trussel mod fiskeriet.

5 Diskussion 



13. juni 2008 

Odderen er vendt stærkt tilbage i det jyske efter de ovennævnte tiltag er blevet foretaget. Det er 

derfor spændende om den lille bestand der synes at være tilbage på Sjælland også kan blive talrig 

igen via samme tiltag og evt. via udsætninger. I den forbindelse kan man diskutere om man bør 

sætte individer ud som reinforcement 5 til den nuværende population i dens randområder eller som 

reintroduktion i et helt andet område væk fra den nuværende population for at skabe en ny founder 

population. Der er nok nogen som vil spørge hvorfor det er nødvendigt med en udsætning af oddere 

overhovedet og hvorfor man ikke bare venter til odderen selv udbreder sig, den er trods alt nået til 

Fyn på nuværende tidspunkt (Landbrugsavisen). Da Danmark, ifølge Bern-konventionen fra 1979 

artikel 11 og EF-Habitatdirektivet fra 1992, er forpligtet til at sikre den biologiske biodiversitet 

samt undersøge og støtte muligheden for reintroduktion af hjemmehørende arter, kan dette være en 

mulighed for at indfri disse forpligtigelser. 

For at være sikker på at odderne kan udbrede sig på Sjælland skal man være sikker på at de tidligere 

trusler er elimineret. Tiltaget med stopriste gælder som sagt i hele landet, der er dog ifølge Hans 

Henrik Erhardi tvivl om stopristene bliver praktiseret, da der jo tilsyneladende ingen oddere har 

været man skulle passe på. Så her skal der i stor udstrækning information ud til folk om at de skal 

benytte stopristene, samt til jægere om at de skal kunne kende forskel på odder og mink, da det er 

tilladt at skyde mink (DMU mink). Det er vigtigt at myndigheder håndhæver disse love, da der 

ellers er risiko for at de ikke bliver overholdt. 

Gennem vores undersøgelse af å-forløbet, Avnsø til Roskilde Fjord, er det klart at der i stor 

udstrækning bliver behov for etablering af faunapassager, da der ikke er en eneste. Det er højst 

sandsynligt også tilfældet for resten af Sjælland, vi har dog hørt at der er etableret nogle i 

Vestsjælland (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi). Opførelsen af faunapassager kan målrettes når 

man ved hvor odderne vil slå sig ned og man får erfaringer med hvilke veje der bliver det største 

problem. Her kan man også bruge tunneleffekten som et redskab, som vist ovenfor. 

Det er også vigtigt at få klarlagt om alle trusler på Sjælland er afdækket, altså om der findes en 

trussel for odderen på Sjælland, som ikke findes i Jylland og om dette muligvis er grunden til at den 

sjællandske population ikke selv har udbredt sig. Vi har forsøgt at få besvaret hvorfor der ikke er 

flere oddere på Sjælland og hvorfor der ikke er blevet observeret eller påkørt nogen oddere. Ifølge 

5 Reinforcement betegner introduktion af individer som supplement til en eksisterende population.



13. juni 2008 

Morten Elmeros biolog ved DMU ved man ikke hvorfor, dette er noget som skal undersøges 

nærmere. Til gengæld siger han der er meldinger om folk der har set oddere på Sjælland, nogle få af 

disse har været observationer fra tidligere jægere af oddere og de burde kunne kende forskel på 

odder og mink. Men da der ingen reelle beviser har været, har man ikke villet tage det for gode 

varer. 

Med hensyn til om Bidstrup skovene og Midtsjælland opfylder IUCNs guidelines (1998), som vi 

nævnte i indledningen, vil vi umiddelbart sige at området ser fornuftigt ud. For at kunne klarlægge 

om området er i besiddelse af en fornuftig bærekapacitet der kan klare udsættelse af oddere og 

disses videre udbredelse, er det vigtigt at få klarlagt mere nøjagtigt, hvad der er af føde i området. 

Vi mener dog at odderens diverse fødevalg og dens mulighed for at skifte fødeemne når den 

presses, gør at den ikke stiller specifikke krav til et område fødemæssigt. Anton Linnet har også 

sagt at der ikke burde være et problem med fødegrundlaget, da oddere også kan spise havesnegle og 

tjørnebær. 

Hvis der bliver foretaget de nødvendige undersøgelser af fødegrundlaget i skovens søer og 

vådområder, der kan bevise at et tilstrækkeligt fødegrundlag eksisterer, kan vi ikke se problemer i at 

odderen kan bruge stedet som habitat. Bidstrup skovene er et mosaik landskab, der er masser af 

grøfter, små vandløb, søer, moser og våde enge. Der er rigeligt med rørskov omkring søerne og da 

Bidstrup skovene er et kuperet terræn findes der som sagt dybe grøfter, med trærødder der kan give 

ophav til skjul til odderen. Hvis man foretager de ændringer vi foreslår, vil korridorerne i skovene 

blive forbedret og der gives samtidig mulighed for større fødegrundlag til odderen i området. Man 

skal også huske på at odderen er et territorielt dyr og det gør at der indenfor et givent område kun 

kan være et begrænset antal dyr. 

Udover IUCNs guidelines (1998) stiller forvaltningsplanen for odder i Danmark som sagt tre krav 

til et område for at det kan blive udpeget som interesseområde for odderen. Vi mener at Bidstrup 

skovene opfylder disse krav, da det er bevist at der har levet oddere i området før i form af 

jagtstatistikker fra 1956-60 (Jensen, 1964). Spredningsmulighederne er også gode da Sjællands 

vandskel udløber her og ud til en del af Sjælland. Desuden vil de ændringer vi foreslår i skovene 

fremme økologiske netværk. 

Hvis rehabiliterede oddere fra Jylland skal sættes ud på Sjælland er det yderst vigtig at undersøge 

den genetiske sammenhæng mellem disse og kortlægge hvor de sjællandske oddere oprindeligt 

stammer fra før man blander de jyske gener ind. Dette anbefales ligeledes af IUCN guidelines 

(1998), for at undgå genetiskforurening.



13. juni 2008 

Der er foretaget undersøgelser af den genetiske struktur i odderpopulationerne i Europa og Randi et 

al. (2003) fandt at de danske oddere er en unik slægt i Europa og har en meget lav genetisk 

variation. Pertoldi et al. (2001) har undersøgt om den danske odderpopulation har mistet genetisk 

variabilitet, gennem det nylige fald i antallet af individer. Undersøgelserne blev foretaget på 

individer fra 1883 -1993. De fandt at de jyske og sjællandske oddere fra perioden 1883-1963, ikke 

er signifikant forskellige genetisk. Det viste sig dog at den nyere population (1989-1993) er 

signifikant forskellig fra de tidligere. De genetiske forskelle man har observeret er dog meget små, 

så man kan ikke kalde den jyske bestand for en ny art eller underart (Pers. komm. Morten Elmeros). 

Derfor må vi konkludere at hvis man skal udsætte oddere på Sjælland skal de stamme fra den jyske 

bestand, da den danske bestand som sagt er unik fra vores nabolande og resten af Europa (Randi et 

al. 2003). 

Når man gerne vil udsætte en art er det vigtigt at tænke på hvor mange individer der er nødvendige i 

en population for at den kan klare sig selv, også selvom den kommer ud for stokastiske 

svingninger 6 . 

Franklin (1980 som refereret i Pullin, 2002) fandt ud af at man skal bruge en founder population på 

mindst 50 individer for at undgå indavlsdepression og hurtig tab af variabilitet. På længere sigt skal 

man bruge en effektiv populations størrelse (Ne) 7 på 500 individer så mutationsrater kan balancere 

tabet af alleler til genetisk drift. Dette er dog forskelligt fra art til art og bør undersøges for hver 

enkelt (Pullin, 2002). For odderen svarer en Ne på 500 individer til en reel minimums 

populationsstørrelse på 1200-1600 dyr (Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 

1996). Odder populationen i Jylland regner man som sagt med er nået op på ca. 1500 individer, så 

dette må anses for at være en genetisk stabil population i forhold til 50-500 reglen. 

Da det er rehabiliterede oddere fra Jylland man vil flytte til nye områder på Sjælland, kan antallet af 

dyr, der kan udsættes ikke blive særlig højt, det har som sagt kun været muligt at udsætte fem 

oddere i Jylland, i en periode på ni år. Selvom antallet af indleverede dyr kan stige i takt med at 

populationen i Jylland stiger, vil dette tal højst sandsynligt ikke blive meget højere. Dog er den 

genetiske variabilitet i de danske oddere så lav at 50-500 reglen muligvis ikke gælder, dette bør 

undersøges nærmere. 

En udsætning kræver en del plads til det store udsætningsbur odderen skal akklimatiseres i, desuden 

kræver det der er ro i området så odderen ikke bliver tilvænnet mennesker og trafik. Derfor ville vi 

6 Stokastiske svingninger kan f. eks. være svingninger i populationsantal, kønsratio, fødegrundlag og habitatkvalitet. 

7 Ne er det antal af individer der på et givent tidspunkt kan reproducere sig.



13. juni 2008 

mene at Valsølille sø ville være det bedste sted at udsætte oddere, da det ligger afsides. Men det er 

privatgrund og private ønsker ofte så lidt fokus ved en udsætning som muligt, så Avnsø eller Ellesø 

ville nok være det første sted der ville kunne blive udsat oddere i Bidstrup skovene da en del af 

disse ligger på statsejede arealer. Ellesø ligger mere uforstyrret i forhold til Avnsø, så denne ville 

nok være den mest optimale. 

Bidstrup skovene byder på en del gode muligheder for odderen og den ville sikkert kunne klare sig 

godt her. Hallinge å og Bregninge å, hvor der er registreret oddere, ligger 30-40 km væk fra 

Bidstrup skovene (i fugleflugtslinje) så afhængig af hvor de eksisterende odderes udbredelse 

stopper, kan der være tale om en reinforcement ved udsættelse af oddere i Bidstrup skovene. Det 

optimale ville dog være at finde ud af hvor de eksisterende individer af oddere lever på Sjælland og 

dermed udsætte de jyske oddere direkte i randområderne af deres territorier så man er sikker på at 

opnå en reinforcement effekt. Derved er der mindre risiko for, at de få individer det bliver muligt at 

sætte ud, bliver isolerede. 

Ved tidligere udsættelser har der ikke været tilstrækkelig monitering af dyrene efter de er blevet sat 

ud, dette skyldes bl.a. pengemangel (Linnet, 2002). Det kunne være spændende at sætte en 

radiosender eller GPS på de nyudsatte dyr så man kan se om de overlever og måske lære nogle nye 

ting om deres biologi og spredning. 

6 Tak til 

Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland, vores eksterne vejleder vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi 

SNS Vestsjælland, vores interne vejleder Torben Dabelsteen Lektor ved Biologisk Institut, Biolog 

Morten Elmeros ved DMU, Biolog Jørn Vistisen Rasmussen Miljøcenter Roskilde, Biolog Morten 

Vincents Roskilde Kommune, Biolog Bjarne Søgaard ved DMU, Skovfogeder Poul Norup og Hans 

Jessen, vildtkonsulent Anton Linnet SNS Thy, Biolog Anders Christensen fra AQUA Silkeborg, 

Anne Eskildsen for hjælp til opstart af opgaveide, Thomas Larsen for korrekturlæsning og vores 

forældre for lån af bil. 

En generel tak til alle, som har hjulpet med information enten pr. mail eller pr. telefon.

7 Referenceliste 



13. juni 2008 

Bonesi L. & Macdonald D. W. 2004. Differential habitat use promotes sustainable coexistence 

between the specialist otter and the generalist mink. Oikos. 106: 509-519 

Chanin P. 1985. The natural history of otters. Croom Helm London and Sydney. ISBN: 0-7099- 

3401-7. 

Elmeros M. & Madsen A. B. 1999. On the reproduction biology of otters (Lutra lutra) from 

Denmark. Zeitschrift für Säugetierkunde. 64: 193-200 

Elmeros M. Hammershøj M. Madsen A. B. & Søgaard B. 2006. Recovery of the otter Lutra lutra in 

Denmark monitored by field surveys and collection of carcasses. Hystrix It. J. Mamm (n,s) 17 (1): 

17-28. 

Elmeros M. Wesley L. Søgaard B. A. & Madsen A. B. 2007. Odderen lever stadig på Sjælland. 

http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2007/15/odder.htm d. 16/5-08 

Erlinge S. 1967. Home range of the otter Lutra lutra L. in Southern Sweden. Oikos 18: 186-209. 

Copenhagen (manuscript). 

Erlinge S. 1968. Food studies on captive otters Lutra lutra L. Oikos 19: 259-270. 

Erlinge S. 1969. Food habits of the otter Lutra lutra L. and the mink Mustela vison Schreber in a 

trout water in southern Sweden. Oikos 20: 1-7. 

Erlinge S. 1972. Interspecific relations between otter Lutra lutra and mink Mustela vison in 

Sweden.Oikos 23: 327-335.



13. juni 2008 

Erlinge S. & Jensen B. 1981. The diet of otters Lutra lutra L. in Denmark. Natura Jutlandica 19: 

161-165. 

Franklin I. R. 1980. Evolutionary change in small populations. Conservation biology: an 

evolutionary- ecological perspective. Eds. Soulé M. E. & Wilcox B.A. Sunderland, MA: Sinauer 

associates. S. 135-149. 

Green R. & Green J. 1992. The rehabilitation programme for orphans and injured otters of the 

Vincent Wildlife Trust, Great Britain. Otterschutz in Deutschland. Habitat 7. Hankensbüttel. 

Henriksen P.W. Byrnak E. & Jensen M. 2006. Fisk i vandløb i Vestsjællands Amt. Status 1998- 

2005. Udvikling. Fremtid. Projekt udført for Vestsjællands Amt af Limno Consult. Udgivet af 

Vestsjællands Amt 2006. 

IUCN. 1998. Guidelines for Re-introductions. Prepared by the IUCN/SSC Re-introduction 

Specialist Group. IUCN, Gland, Switzerland and Cambridge, UK. 

Jensen A. 1964. Odderen i Danmark. Danske vildtundersøgelser. hefte 11. Meddelelse nr. 36 fra 

Vildbiologisk station Kalø-Rønde. 

Langvad å. 1992. Regulativ for Langvad å. Amtsvandløb nr. 3 (omfatter også ”biløbet”, og søerne 

Kornerup sø, Bue sø, Svogerslev sø, samt lille- og store Kattinge sø). Teknisk forvaltning. Roskilde 

Amt. 

Ledreborg å. 1991. Regulativ og redegørelse for Ledreborg å. Kommunevandløb nr. 96. Lejre 

Kommune. 

Linnet A. 2002. Odderplejestation ved Aqua i Silkeborg. Korrespondance mellem Thy 

statsskovdistrikt og Skov- og Naturstyrelsen central København Ø. 

Madsen A. B. Karnbak-Pedersen L. Gårdmand B. & Mikkelsen P. 1995. Genudsætning og 

monitering af odder (Lutra lutra). Danmarks miljøundersøgelser afd. for Flora- og Faunaøkologi.



13. juni 2008 

Madsen A. B. 1996. Otter Lutra lutra mortality in relation to traffic, and experience with newly 

established fauna passages at existing road bridges. Lutra 39. 

Madsen A. B. & Prang A. 2001. Habitat factors and the presence or absence of otters Lutra lutra in 

Denmark. Acta theriologica 46: 171-179. 

Madsen A. B. Elmeros M. Søgaard B. & Asferg T. 2007. Odder. I: Baagøe H. J. & Jensen T. S.: 

Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. S. 214-219. 

Mason C. F. & Macdonald S. M. 1986. Otters: ecology and conservation. Cambridge University 

Press. 

Mason C. F. & Macdonald S. M. 1994. Status and conservation needs of the otter (Lutra lutra) in 

the western Palaearctic. Nature and Environment 67. 

Mason C. F. & Madsen A. B. 1992. Mercury in Danish otters (Lutra lutra). Chemosphere 25 (6): 

865-867. 

Mason C. F. & Madsen A. B. 1993. Organochlorine pesticide residues and PCBs in Danish otters 

(Lutra lutra). The Science of the total environment. 133: 73-81. 

Mason C.F. 1995. Habitat quality, water quality and otter distribution. Hystrix (n,s) 7 (1-2): 195- 

207. 

Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen. 1996. Forvaltningsplan for odder (Lutra 

lutra) i Danmark. ISBN: 87-7279-006-7. 

Miljøstyrelsen & Miljøministeriet. 2004. Vandmiljø 2004 tilstand og udvikling- faglig 

sammenfatning. Faglig rapport fra DMU. 517 

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Publikationer/3_Fagrapporter/rapporter/FR517.pdf d. 10/6-08



13. juni 2008 

Miljøstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen. 1994. Genudsætning af indbragte unger af odder (Lutra 

lutra) – et led i forvaltning og beskyttelse af den danske odderbestand. 

Müller J. P. & Jensen H. J. 2000. Fiskebestanden i Tystrup sø. Fiskeøkologisk Laboratorium. 

Müller J. P. & Jensen H. J. 2005a. Notat om fiskene i Kornerup Sø 2005. Fiskeøkologisk 

Laboratorium. 

Müller J. P. & Jensen H. J. 2005b. Notat om fiskene i Buesø 2005. Fiskeøkologisk Laboratorium. 

Pertoldi C. Hansen M. M. Loeschcke V. Madsen A. B. Jacobsen L. & Baagoe H. 2001. Genetic 

consequences of population decline in the european otter (Lutra lutra): an assesment of 

microsattelite DNA variation in danish otters from 1883 to 1993. Proceedings of the royal society of 

London series B-biological sciences 268: 1775-1781. 

Pullin A. S. 2002. Conservation biology. Cambridge. ISBN: 0-521-64482-8. S. 212-216. 

Randi E. Davoli F. Pierpaoli M. Pertoldi C. Madsen A.B. & Loeschcke V. 2003. Genetic structure 

in otter (Lutra lutra) populations in Europe: implications for conservation. Animal conservation 6: 

93-100. 

Roskilde Amt. 2006. H129 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000 

basisanalyse. 

Schimmer A. 1981. odderen i Danmark 1950-80. stencileret specialerapport Københavns 

universitet. 108-149. 

Særløserenden. 1997. Regulativ for Særløserenden. Hvalsø Kommune. 

Søgaard B. & Madsen A. B. 2007. Odder Lutra lutra. I: Søgaard B. & Asferg T. (red.): Håndbog om 

dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks



13. juni 2008 

miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU 635: 90-100. 

http://www2.dmu.dk/pub/FR635.pdf 

Taastrøm H. M. & Jacobsen L. 1999. The diet of otters (Lutra lutra L.) in Danish freshwater 

habitats: comparisons of prey fish populations. The Zoological Society of London 248: 1-13. 

Wayre P. 1979. The private life of the otter. Batsford, London. 

Links: 

Bern-konventionen 

http://conventions.coe.int/Treaty/EN/Treaties/Html/104.htm d. 12/6-08 

BLST 

http://www.blst.dk/Natura2000/Habitat/habitatomraader/ d. 11/6-08 

EF-Habitatdirektivet 

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML d.12/6- 

08 

DMU Alger 

http://www.dmu.dk/foralle/Vand/Giftige+alger+i+havet/Hvorfor+opst%C3%A5r+algeopblomstring 

er.htm d. 10/6-08 

DMU odder 

http://www.dmu.dk/foralle/Dyr+og+planter/Odder/Miljøfremmede+stoffer.htm d. 11/6-08 

DMU mink 

http://www.dmu.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Fra+tidligere+%c3%a5r/2002/De+fleste+mink+i+n 

aturen+kommer+fra+minkfarme.htm d. 10/6-08

DN artikel 



13. juni 2008 

http://www.dn.dk/sw1160.asp d. 17/5-08 

Dyrenes Beskyttelse 1 

http://www.dyrenes- 

beskyttelse.dk/db/dbpleje.nsf/79FA1C7BF74A90C5C1256B800078FF8B/70EFA5B2C281C5D0C 

1257022003790E3?opendocument d.12/6-08 

Dyrenes Beskyttelse 2 

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/fauna2006 d.12/6-08 

IUCN redlist 

http://www.iucnredlist.org/search/details.php/12419/summ d. 16/5-08 

IUCN Otter 

http://www.otterspecialistgroup.org/Species/Lutra_lutra.html d.9/6-08 

Landbrugsavisen 

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2007/12/11/Odder+fundet+paa+Fyn.htm d. 

11/6-08 

Miljoeportal.dk 

http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation d.11/6-08 

Miljøstyrelsen 

http://www.mst.dk/Landbrug/Nyheder+landbrug/Strammere_krav_til_gylletanke.htm?wbc_purpose 

=basic%23%23lovens_priorite d. 9/6-08



13. juni 2008 

Obsnatur.dk – ”Den store paddejagt” 

http://obsnatur.dk/index.php?content_id=541 d. 11/6-08 

Private skove 

http://www.skovforeningen.dk/default.asp?m=207 d. 11/6-08 

Restinfo 1 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=78211 Nr. 810 1993. d. 29/4-08 

Retsinfo 2 


Restinfo 3 


Retsinfo 4 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=48009 Nr. 40 1994. d.10/6-08 

Retsinfo 5 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13137 § 3 Naturbeskyttelsesloven d. 11/6- 

08 

SNS mink 

http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Nordsjaelland/Jagt/Reguleringafmink.htm d.10/6-08 

SNS odder 

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Pattedyr/Rovdyr/Odder/Odder.htm d. 10/6-08 

Vejdirektoratet 

http://www.vejdirektoratet.dk/imageblob/image.asp?type=image&id=176959 d.11/6-08

Bilag 1 

Spredningsmuligheder på Midtsjælland. Det blå polygon markerer Bidstrup skovene, de røde polygoner markerer søerne nævnt i teksten, 

mens de røde streger markerer vandløb nævnt i teksten.


Placering af affaldsdeponi og asfaltfabrik. 



13. juni 2008


Natura 2000 og § 3 områder


Padderegistreringer. Data for dannelse af kortet stammer fra Mapinfo kort tilsendt af biolog Morten Vincents Roskilde Amt og data fra 

”den store paddejagt” - obsnatur.dk


Kort fra vandretursfolder over Bidstrup skovene fra SNS. Viser Mulighederne for aktiviteter i 

skovene.



13. juni 2008 


Søer og vådområder i Bidstrup skovene.


Å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord. Tal henfører til broer hvor vi har beregnet TE (bilag 8). Bogstaver henfører til lokaliteter på 

befiskninger (bilag 9). Rørlagte strækninger er markeret med sort.


Rådata for beregninger af tunneleffekten (TE). 

Lokalitet H (m) B (m) L (m) 

TE = 

(H*B)/L 

1. 1,20 1,25 20,00 0,08 

2. 1,67 2,50 4,50 0,93 

3. 3,00 2,50 4,00 1,88 

4. 1,55 6,00 6,50 1,43 

5. 2,50 10,00 9,50 2,63 

6. 1,18 2,00 10,00 0,24 

7. 1,15 5,30 4,30 1,42 

8. 1,40 3,00 6,00 0,70 

H= højde af åbningen fra vandspejlet. 

B= bredden af åbningen af henholdsvis rør eller bro. 

L= bredden af vejen. 

Lokaliteterne: 

1: Særløserenden, vej nr 255 7: Kongemarksvej 

2: Uden for Kisserup 8: Boserupvej 

3: Indgang til Ledreborg 

4: Lejrevej 

5: Ravnshøjvej 

6: Lindenborgvej 



13. juni 2008



13. juni 2008 


Seneste data af befiskninger i å-forløbet fra Avnsø til Roskilde fjord. Tilsendt af Jørn Vistisen Rasmussen miljøcenter Roskilde 

Fisk Undersøgelse Undersøgelse Undersøgelse Fisk Fisk Undersøgelse Undersøgelse 

Bogstaver angiver 

placering på bilag 7 Prøvedato Antal befisk. Bef.strækning Elbefiskning Art,navn Best. Dybde (cm), Bemærkninger 

(J/N) 

100m2 

samlet 

max 

A 

01-11- 

01 

22-11- 

1 50 J Ørred 3,6 40 Elfisket 0-40 m. NS vejbro. 

B 

05 

23-08- 

1 50 J Ørred 30 15 Elfisket o-50 m. NS styrt. 

C 

07 

23-08- 

1 100 J Ørred 1 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen 

C 

07 

23-08- 

1 100 J Gedde 1,3 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen 

C 

07 

23-08- 

1 100 J Brasen 1 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen 

C 

07 

23-08- 

1 100 J Skalle 1 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen 

C 

07 

23-08- 

1 100 J Aborre 3,7 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen 

C 

07 

21-11- 

1 100 J Ål 1,7 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen 

D 

05 

21-11- 

1 50 J Ørred 9,7 80 Elfisket 20m NS + 30m OS vejbro (vandledning) 

D 

05 1 50 J Aborre 19,2 80 Elfisket 20m NS + 30m OS vejbro (vandledning) 

21-11- 

Nipigget 

D 

05 1 50 J hundestejle 12,1 80 Elfisket 20m NS + 30m OS vejbro (vandledning) 

29-08- 

Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5- 

D 

99 1 90 J Ørred 3,9 54 10cm). 

29-08- 


D 

99 1 90 J Gedde 1 54 10cm). 

E 29-08- 1 90 J Rudskalle 1 54 Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5-

E 

E 

E 

F 

F 

G 

G 

G 

G 

G 

H 

H 

H 

H 



13. juni 2008 

99 10cm). 

29-08- 


99 1 90 J Skalle 35,3 54 10cm). 

29-08- 


99 1 90 J Aborre 7,1 54 10cm). 

29-08- 


99 

12-12- 

1 90 J Ål 2,5 54 10cm). 

01 

12-12- 

1 50 J Ørred 2,6 70 elfisket 5-55 m. NS vejbro. 

01 

19-10- 

1 50 J Skalle 1,1 70 elfisket 5-55 m. NS vejbro. 

95 

19-10- 

1 50 J Ørred 3 100 0 

95 

19-10- 

1 50 J Gedde 1 100 0 

95 

19-10- 

1 50 J Aborre 36 100 0 

95 

19-10- 

1 50 J Hork 2 100 0 

95 1 50 J Ål 6 100 

Elfisket 0-50 m NS Munkebro. 

0 

29-09- 

Skaller fra 3-5.5 cm. 

05 1 50 J Ørred 12,4 60 Aborrer fra 4-6,5 cm. 


29-09- 


05 1 50 J Skalle 230 60 Aborrer fra 4-6,5 cm. 


29-09- 


05 1 50 J Aborre 70 60 Aborrer fra 4-6,5 cm. 


29-09- 


05 1 50 J Ål 3,3 60 Aborrer fra 4-6,5 cm.



13. juni 2008


Forslag til faunapassager (Madsen, 1996) 

Faunapassager kan bestå af granitsten hvis bunden er fast og vandstanden ikke svinger meget. 

Hvis vandstanden er meget svingende kan man placere pontoner som kan følge vandstanden, dette 

fungerer også hvis bunden er meget blød.

Bilag 1 - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?