Bilag 1 - Naturstyrelsen

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland
- En forundersøgelse
Intern vejleder: Ekstern vejleder: Udarbejdet af:
Torben Dabelsteen
Københavns Universitet
Biologisk Institut
Afd. for adfærdsbiologi
Afleveret den 13. juni 2008
Hans Henrik Erhardi
Vildtkonsulent ved
Skov- og Naturstyrelsen
Vestsjælland
Randi Schjøtt Huusgaard
Bachelorstuderende
Københavns Universitet
Foto: Maria Topgaard
Maria Topgaard
Bachelorstuderende
Københavns Universitet.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Indholdsfortegnelse
1 Indledning .............................................................................................................................. 3
2 Odderen generelt .................................................................................................................... 6
2.1 Odderens biologi ............................................................................................................................ 6
2.2 Habitat, føde og trusler: ................................................................................................................ 7
3 Beskrivelse af Midtsjælland og udsætningsområdet............................................................. 10
3.1 Spredningsveje og fødetilgængelighed på Midtsjælland .......................................................... 10
3.1.1 Metode ...................................................................................................................................................... 10
3.1.2 Resultater.................................................................................................................................................. 10
3.1.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 13
3.2 Bidstrup skovene .......................................................................................................................... 13
3.2.1 Metode ...................................................................................................................................................... 13
3.2.2 Resultater.................................................................................................................................................. 14
3.2.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 17
3.3 En mulig spredningsvej: Fra Avnsø til Roskilde Fjord ............................................................ 17
3.3.1 Metode ...................................................................................................................................................... 17
3.3.2 Resultat ..................................................................................................................................................... 18
3.3.3 Delkonklusion ........................................................................................................................................... 20
4 Udsætning i praksis. ............................................................................................................. 21
5 Diskussion ............................................................................................................................ 22
6 Tak til ................................................................................................................................... 25
7 Referenceliste ....................................................................................................................... 26
Bilag 1: Spredningsmuligheder på Midtsjælland.
Bilag 2: Placering af affaldsdeponi og asfaltfabrik
Bilag 3: Placering af Natura 2000 og § 3 arealer
Bilag 4: Padderegistreringer
Bilag 5: Kort fra vandretursfolder
Bilag 6: Søer og vådområder i Bidstrup skovene
Bilag 7: Å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord
Bilag 8: Rådata for beregning af tunneleffekt
Bilag 9: Befiskninger i å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord
Bilag 10: Forslag til faunapassager

1 Indledning
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Den europæiske odder (Lutra lutra) er ifølge IUCNs rødliste listet som ”near threatened” (IUCN
redlist) og arten er desuden nævnt på EFs habitatdirektiv fra 1992 både i bilag II og IV, hvilket
betyder at den kræver særlig og streng beskyttelse.
Den drastiske tilbagegang i odderbestande begyndte i 1960’erne og 1970’erne, både i Danmark og i
resten af Europa (Mason & Macdonald, 1994). Tilbagegangen skyldtes i stor udstrækning
ødelæggelse af habitat ved dræning, rørlægning og kanalisering af åer og vådområder (Miljø- og
Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1996). Tilbagegangen skyldtes dog ligeledes at
oddere frem til 1967 måtte jages, samt at flere og flere druknede i ruser og blev dræbt i trafikken på
grund af øget trafikpres. Inden jagtforbuddet trådte i kraft blev der, fra 1941 til 1962, gennemsnitligt
nedlagt 200 oddere om året i Danmark (Jensen, 1964).
Der blev i 1980 foretaget en spørgeskemaundersøgelse, ud fra hvilken man skønnede at bestanden
af oddere muligvis kun bestod af ca. 200 individer, med kerneområde i Thy (Schimmer, 1981 som
refereret i Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1996).
I midten af 1980´erne dannede WWF- Verdensnaturfonden og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse
”Projekt odder”, med henblik på at redde den danske odderbestand. Gruppen har siden undersøgt
odderens udbredelse og bidraget med meget ny viden om odderens biologi. Gruppen har desuden
undersøgt mulighederne for etablering af faunapassager, samt brugen af stopriste i ruser.
Undersøgelserne iværksat gennem ”Projekt odder” har resulteret i udarbejdelsen af
”Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark” (Miljø- og Energiministeriet & Skov- og
Naturstyrelsen, 1996). I 1989 overgik ”Projekt odder” til statsligt regie.
I 1994 blev der nedsat en styregruppe med henblik på at rehabilitere og udsætte syge og
tilskadekomne oddere. Udsætningerne skulle ske som et led i forvaltningsplanen. Styregruppen blev
sammensat af repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, AQUA i
Silkeborg, Givskud ZOO og Foreningen for Dyrenes Beskyttelse. Styregruppen stod for det
praktiske i forhold til udsætningerne. Arbejdsopgaverne fulgte retningslinjerne fra ”Genudsætning
af indbragte unger af odder (Lutra lutra)” (Miljøministeret & Skov- og Naturstyrelsen, 1994) og
indebar bl.a. evaluering og afrapportering af udsætningernes resultater (Linnet, 2002). Derfor har
unger og voksne oddere siden 1995 kunne rehabiliteres på en vildtplejestation for oddere i AQUA
Silkeborg. I perioden 1994 – 2002 modtog vildtplejestationen i alt 14 oddere, af disse er 5 genudsat,

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
6 døde af svækkelse inden de kunne udsættes og 3 befandt sig stadig på stationen i 2002 (Linnet,
2002).
Gruppen blev nedlagt i 2006 på baggrund af, at odderen ikke længere opfattes som akut truet i
Europa og i Danmark. Der rehabiliteres stadig oddere på vildtplejestationen i Silkeborg i et
samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og AQUA Silkeborg (Dyrenes Beskyttelse 1 & 2).
Siden midten af 1980’erne er der ligeledes sket en række tiltag for generelt at forbedre Danmarks
natur, bl.a. er visse åer restaureret til at følge deres gamle mere naturlige forløb og vegetationen
langs bredderne får lov at stå mange steder. Søer er blevet genskabt, vandhuller oprenset og
vandstanden er blevet hævet på nogle enge og moser for at få genskabt vådområder (DN artikel).
Resultatet er blevet en mere mosaikpræget natur, som kommer odderen og andre arter til gode.
Dette er i samhørighed med, at der ifølge Bern-konventionen af 1986 og EF-habitatdirektivet er
krav om, at den biologiske diversitet sikres ved at sikre visse arter og deres levesteder, herunder
odderen. Desuden har der siden 1992 været krav om at ruser i ferskvande, og i visse salte vande,
skal være udstyret med stopriste for at forhindre druknedød af oddere. (Retsinfo 1, 2 og 3).
Ved kortlægningen af oddere i Danmark fra 1984-86 og 1991 fandt man ingen spor efter oddere på
Sjælland og man regnede på det tidspunkt med, at arten var helt forsvundet fra Øen (Elmeros et al.,
2006). Man er sikker på at der har levet en bestand af oddere på Sjælland, da der bl.a. blev nedlagt
oddere på øen i perioden 1956-60 (Jensen, 1964). Dog blev der igen i 1995 fundet spor efter oddere
ved Halleby å og Bregninge å i Vestsjælland (Elmeros et al. 2007). Da der ikke er blevet set eller
fundet nedkørte oddere på Sjælland mener man at bestanden er meget fåtallig (Pers. komm. Anton
Linnet), men hvorfor den ikke har udbredt sig er, os bekendt, endnu ikke opklaret.
Bestanden i Jylland har, siden tiltagene og udsætningerne begyndte i midten af 80’erne og starten af
90’erne, haft stor fremgang. På nuværende tidspunkt er odderbestanden spredt over det meste af
Jylland og man regner med at der er ca. 1500 dyr (Landbrugsavisen). Det lader ikke til at der er
flere ledige territorier, til rehabiliterede oddere (Pers. Komm. Anton Linnet). Derfor opstår der et
problem med de oddere som fortsat bringes ind til vildtplejestationen i Silkeborg, da stationen kun
må pleje oddere som kan sættes ud i det fri igen (Retsinfo 4).
I forbindelse med dette dilemma har Skov- og Naturstyrelsen (SNS) Vestsjælland fået den tanke at
udsætte de rehabiliterede oddere fra Jylland på Sjælland. I den forbindelse opstod denne
undersøgelse som er udarbejdet med ekstern vejledning fra SNS Vestsjælland da de har udtrykt
ønske om at få undersøgt om de statsejede arealer i Bidstrups skovene er egnede som odderhabitat.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Ifølge IUCNs retningslinjer for reintroduktion 1 af arter skal området de udsættes i være fri for de
trusler, som gjorde at den pågældende art forsvandt fra området i første omgang. Derudover bør en
reintroduktion kun finde sted når habitat og landskabskravene for arten er opfyldt, og at
sandsynligheden for at disse vil bestå i fremtiden er stor. Ydermere skal området have en
bærekapacitet som kan opretholde væksten af den reintroducerede population og understøtte en
levedygtig population i det lange løb. Individerne, som reintroduceres skal ligeledes være så
genetisk ens med den tidligere population som muligt, for at undgå genetiskforurening (IUCN,
1998). Forvaltningsplanen fra 1996 fremstiller ligeledes nogle krav til udpegning af
interesseområder for oddere. Eksempelvis bør området have været beboet af oddere tidligere, have
gode spredningskorridorer og bør desuden vælges, så sammenhængende økologiske netværk
fremmes (Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1996). Disse betingelser ser vi på
om Bidstrup skovene kan opfylde.
Vi vil først se på spredningsmulighederne fra Bidstrup skovene og videre ud på Sjælland. Derefter
vil vi se nærmere på om Bidstrup skovene indeholder et fornuftigt habitat og fødegrundlag til
oddere og ud fra dette se om der eventuelt er forbedringer man kan foretage for at optimere disse.
Til sidst vil vi se på en mulig spredningsvej, å-forløbet fra Avnsø til Roskilde fjord, her vil vi se på
hvilke forhindringer der kunne være for odderens udbredelse og se på om fødegrundlaget er
tilstrækkeligt. Derudover giver vi en beskrivelse af odderen og dens biologi, samt hvilke konflikter
og problemstillinger der kan opstå ved et udsætningsarbejde.
Noget af vores baggrundsviden er opnået gennem et besøg i Jylland, hvor vi har talt med
vildtkonsulent Anton Linnet (SNS Thy, tidligere medlem af styregruppen) og ved besøg på
odderplejestationen i AQUA Silkeborg.
1 Reintroduktion betegner introduktion af en art til et område hvor den ikke længere eksisterer, men hvor den tidligere
har levet.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
2 Odderen generelt
2.1 Odderens biologi
De nuværende 13 arter af oddere, der findes verden over tilhører mårfamilien (Mustelidae), der bl.a.
inkluderer den danske skovmår (Martes martes) og lækat (Mustela erminea). Danmark huser den
europæiske odder (Lutra lutra, L) der er en af de mest udbredte arter (IUCN Otter).
Den lever over det meste af Europa, Mellemøsten og Asien, i områder der strækker sig fra
Storbritannien helt til Kina gennem det sydlige Rusland (figur 1). I syd breder den sig ned til Indien
og længere ned på de Indonesiske Øer (IUCN Otter).
Figur 1: Den europæiske odders udbredelsesområde (IUCN Otter).
I Danmark og resten af udbredelsesområdet lever odderen i tilknytning til vand, både ferskvand og
saltvand. Det er i vandet odderen finder størstedelen af sin føde i form af fisk og derfor er odderen
morfologisk tilpasset livet i vandet ved at have en strømlignet krop og små ører som, sammen med
næsen, kan lukkes når den svømmer under vand (Madsen et al., 2007). Desuden har den
svømmehud mellem tæerne og pelsen er bygget op af isolerende uldhår inderst og vandafvisende,
mere stride dækhår yderst. Odderen har lange følsomme knurhår og er mørkebrun, med lidt lysere
pels på brystet og maven. Odderen bliver ca. 100-130 cm og opnår en vægt på 6-12 kg for hanner
og 5-8 kg for hunner (SNS odder; Jensen, 1964).

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Den er aktiv hele året og har ikke sæsonbestemt reproduktion, men reproducerer sig primært i
månederne juni-november her i Danmark (Elmeros & Madsen, 1999). Efter 9 ugers drægtighed
(Wayre, 1979 som refereret i Chanin, 1985) bliver ungerne født i en hule, som kan være en forladt
rævegrav eller et hulrum under en trærod (Søgaard & Madsen, 2007). Hulen ligger i et afsides og
uforstyrret område gerne tæt ved en sø eller en mose (Søgaard & Madsen, 2007). Kuldet består
gennemsnitligt af 2-3 unger og hunnen står for yngelplejen alene. Ungerne bliver hos moderen et
års tid og bliver selv kønsmodne ved to års alderen (Chanin, 1985). Odderen findes kun i flok i den
periode ungerne er hos moderen ellers er odderen et solitært dyr, som opretholder et territorium.
Størrelsen på territorierne afgøres af hvor optimalt området er, især mht. tilgængelighed af føde,
men afgøres også af populationstætheden af oddere i området. Hannerne danner de største
territorier, med en længde på omkring 10-15 km, hvilket gerne overlapper en eller to hunners
territorier (Erlinge, 1967). Der er dog registreret endnu større territorier for adulte hanner,
eksempelvis har Erlinge (1967) fundet et territorium på 40 km i Sydsverige. Territorierne markeres
med ekskrementer på synlige steder eksempelvis ovenpå en græstue eller på en lille forhøjning.
Desuden kan skrab i jorden med eller uden ekskrementer eller urin udgøre et markeringssignal.
2.2 Habitat, føde og trusler:
Da odderen ofte lever i meget store territorier kan habitatet variere. Åer, søer og moser med rørskov
er bl.a. karakteriseret som meget velegnede levesteder for odderen (Madsen et al., 2007). Madsen
og Prang (2001) har forsøgt at skitsere et typisk odderhabitat og beskrevet det som et lettere
eutrofieret vandforløb med varieret bund, en vanddybde på mere end 1 m og en pH værdi > 7. Det
er muligt at sådan et vandforløb er et ideelt habitat for odderen, men efter samtaler med Anton
Linnet er det dog klart at den veletablerede odderbestand i Jylland udnytter mange diverse områder
som habitat, og ikke kun holder sig til vandforløb med over 1 m dybt vand. Der er registreret oddere
i meget små vandløb og grøfter, samt i vandløb med okkerforurening (Pers. komm. Anton Linnet).
Det lader ikke til at forsuring af vandmiljøet der kan føre til fald i fiskepopulationer, påvirker
odderen synderligt da de bl.a. kan ændre deres fødevalg (Mason, 1995).
Vigtigt for odderen er dog at der er tilstrækkelig med føde og skjulemuligheder i området. Odderen
er hovedsageligt nataktiv og især hunner med kuld er sky overfor mennesker (Madsen et al., 2007).
Af denne grund har odderen behov for veludviklet krat, buskads eller rørskov omkring de
vådområder den lever i. Den hviler og skjuler sig i bo, som kan være permanente og udgøres af

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
huller i jorden, under rødder eller under sten. De kan også være midlertidige f.eks. under sne. Ofte
er de placeret tæt på vand og hvor der sjældent kommer mennesker, f.eks. på små øer eller steder
med kraftig vegetation. Skjulestederne er jævnt fordelt på hele territoriet (Erlinge, 1967).
Menneskelige aktiviteter der kan være forstyrrende for odderen er eksempelvis vandaktiviteter,
såsom fiskeri og sejlads. Gåture med løse hunde synes især at genere hunner med unger (Søgaard &
Madsen, 2007).
Som sagt er det naturligvis nødvendigt at der er tilstrækkeligt med føde i leveområdet. Odderen er
opportunist og spiser både fisk, frøer, fugle, små pattedyr og invertebrater, men oftest fisk.
Erlinge & Jensen (1981) og Taastrøm & Jacobsen (1999) har ved at indsamle ekskrementer og
undersøge maveindholdet af døde oddere bestemt odderens fødevalg i danske ferskvande. Ud fra
disse artikler er det klart at odderens føde i form af fisk primært består af bl.a. karpefisk, ål, aborre,
hundestejler, ørreder og til tider gedder. Fiskene har typisk en længde mellem 9 og 21 cm, ål er
generelt lidt større (18-42 cm) (Taastrøm Jacobsen, 1999). Odderens diverse diet beskrives ligeledes
godt af figuren fra Erlinge og Jensen (1981) (figur 2), hvor man kan se at fisk udgør størstedelen af
føden. Om sommeren falder mængden af fisk i føden og der fanges flere frøer og fugle i denne
periode, muligvis fordi disse er mere tilgængelige i sommermånederne.
Figur 2: Odderens fødevalg ifølge Erlinge & Jensen (1981).
I fangenskab er det blevet registreret at oddere spiser mellem 0,9-1.5 kg om dagen alt afhængig af
hvor store de er (Wayre, 1979 som refereret i Mason & Macdonald, 1986; Erlinge, 1968). Hvis en
odder spiser ca. 1,2 kg føde om dagen, hvoraf ca. 80 % består af fisk, skal en odder bruge ca. 350,4

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
kg fisk om året. Det er selvfølgelig ikke sikkert en vild odder spiser samme mængde som individer i
fangenskab, da de selv skal fange deres føde.
Da odderen er et af Danmarks største pattedyr har den ikke nogen naturlige fjender, men den har en
eventuel niche konkurrent, i den invasive amerikanske mink (Mustela vison). De lever begge et
semiakvatisk liv og der er stillet spørgsmålstegn til om de kan leve side om side i det samme
område (SNS mink). Undersøgelser lavet i Sverige viser at dette imidlertid ikke er noget stort
problem især om sommeren når der er flere fødeemner tilstede for begge arter. Deres fødevalg
overlapper ikke helt og desuden har de hver deres måde at fange føde på, hvilket gør at de fanger
forskellige fødeemner eller forskellige størrelser af samme føde (Erlinge, 1969). Forsøg lavet i
England har vist at hvis man sætter oddere ud i et område hvor der er mink, kan konkurrencen fra
odderen gøre at antallet af mink falder (Bonesi & macdonald, 2004), dette kommenterer Erlinge
(1972) også. Det bør undersøges om dette kunne være et nyt led i bekæmpelsen af den invasive
amerikanske mink herhjemme.
Den største trussel mod odderen er som sagt mennesket og de ændringer vi har påført odderens
habitat. Broer og trafik syntes at være odderens største trussel fordi odderen, af ukendte årsager,
foretrækker at bevæge sig over broen, frem for at svømme under den (Søgaard & Madsen, 2007).
Ved sådanne tilfælde bliver der årligt dræbt 30-40 oddere i trafikken i Danmark (SNS odder).
Antallet af trafikdræbte oddere kan mindskes ved at etablere faunapassager under broerne så
odderen kan passere ”tør-potet” (Madsen, 1996).
Udover trafikken, er det største problem for odderbestanden druknedød i ruser. Antallet af oddere
der drukner i ruser er faldet meget, på grund af de føromtalte stopriste. Disse stopriste består af et
jernkryds der placeres i indgangen til rusen, denne gør indgangen for lille til odderen og forhindrer
den i at komme ind i rusen. Myndigheder mener dog ikke at alle druknede individer indleveres, da
fiskere som ikke benytter stopriste begår noget ulovligt. Så det nuværende antal druknede oddere er
et udtryk for et absolut minimum.
Da odderen er i toppen af fødekæden kan der opstå problemer med ophobning af pesticider,
giftstoffer og tungmetaller. Så sent som i 1990 var PCB forureningen i Danmark stadig så høj at
man fandt lave A-vitamin niveauer i enkelte oddere, som kan have resulteret i
reproduktionsproblemer og sygdomme (DMU odder). Dette lader dog ikke til at være et stort
problem i Danmark længere, da mængderne af organochlorine pesticidrester, PCB og kviksølv er
faldende (Mason & Madsen, 1992; Mason & Madsen, 1993).

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
3 Beskrivelse af Midtsjælland og udsætningsområdet
3.1 Spredningsveje og fødetilgængelighed på Midtsjælland
3.1.1 Metode
Vi har primært brugt kort fra miljøportalens arealinformation for at få et overblik over vandløb og
søer på Midtsjælland. For at belyse om Midtsjælland rummer et tilstrækkeligt fødegrundlag for
oddere har vi gennem litteratur fundet oplysninger om fiskearter og fiskebiomasse i nogle af
vandløbene og søerne.
Vi har desuden undersøgt om der findes mulige forureningskilder der kan påvirke odderens habitat,
føde og fitness.
3.1.2 Resultater
Figur 3: Mulige spredningsveje fra Bidstrup skovene (Blåt polygon). Røde streger markerer vandløbene nævnt i
teksten, røde polygoner markerer de nævnte søer. Se bilag 1 for større udgave.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Nordvest fra Bidstrup skovene løber Elverdamsåen ud imod Tempelkrogen og Isefjorden (Figur 3).
Mod vest er der forbindelse til det store Åmose å-system og derigennem forbindelse til en af
Sjællands største søer, Tissø. Det er ved Åmose å-systemet der er fundet spor efter oddere i form af
ekskrementer (Elmeros et al., 2007). Dette betyder, at man ved en evt. udsætning, bør tage højde for
at nogle områder kan være optaget af oddere i forvejen og man bør desuden tage hensyn til de
genetiske problemer der kan opstå ved at indføre nye dyr. Dette diskuteres senere i undersøgelsen.
Gennem Valsølille sø, syd for skovene, er der forbindelse til Haraldsted sø og Gystinge sø og videre
gennem Ringsted å til Suså-systemet. Suså forløber igennem Tystrup sø inden den løber ud
igennem Næstved til Karrebæksminde bugt. Suså-systemet forgrener sig ligeledes vest på i Tude å
som udløber i Musholm bugt. Desuden er der mod øst med lidt god vilje forbindelse til Køge bugt
igennem forskellige moser, søer og Køge å.
Mod nordøst løber Avnstrupudløbet fra Avnsø på Hejede Overdrev igennem Lejre by og Kornerup
sø ud til Kattingesøerne og til Roskilde fjord. Dette forløb er del af Langvad å-systemet, der
forgrener sig syd for Roskilde. Forløbet fra Avnsø til Kattingesøerne bliver uddybet længere nede i
undersøgelsen.
Henriksen et al. (2006) har gennem elektrofiskeri og voddragning befisket nogle af de store vandløb
i Vestsjælland og klassificeret de forskellige arter efter forekomst i kategorierne:
• Meget almindelig: Arten findes vidt udbredt med gode tætheder mange steder.
• Almindelig: Arten findes på mange stationer i mange vandsystemer med gode tætheder flere
steder.
• Ret almindelig: Arten ses her og der, udbredt i flere vandsystemer.
• Sjælden: Arten er kun fundet få steder i vandløbene, og kendes ligeledes ikke som talrig fra
søerne. Tæthederne er generelt små.
• Rødlistet: Arten anses for truet og beskyttelseskrævende.
Vi har samlet de arter der er karakteriserede som almindelige eller meget almindelige i tabel 1, som
også inkluderer om de er fundet i de omtalte vandløb.
Som man kan se burde arter som f.eks. aborre, gedde, ni-pigget hundestejle, skalle og ål have
fornuftige og levedygtige populationer i mange af de nævnte vandløb. Det har ikke været muligt at
finde rapporter der beskriver de forskellige vandløbs faktiske biomasse af fisk, men hvis arten er
klassificeret som meget almindelig eller almindelig burde populationerne kunne tjene som
fødegrundlag for odderen, dette bør dog undersøges nærmere.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Tabel 1: Sammenfatning af befiskninger foretaget af Henriksen et al. (2006)
Art
Meget
almindelig
Almindelig Elverdamså Åmose å
systemet
Ringsted å
Suså-
systemet
Aborre x x x x x
Brasen x x x x x
Flire x x
Gedde x x x x x
Karusse x x x x
ni-pigget
hundestejle
Tude å
x X x x x x
Rudskalle x x x
Skalle x x x x x
Tre-pigget
hundestejle
x X x x x
Ørred x X x x x x
Ål x X x x x x
Karpefiskene er som regel sø-fisk og der kan være gode populationer i søer som Tystrup sø,
Gystinge sø og Haraldsted sø. For Tystrup sø har det været muligt at finde en rapport der skønner at
fiskebiomassen i søen er ca. 606 kg/ha hvoraf 43 kg/ha er småfisk. Disse tætheder er primært fordelt
ud på arterne brasen, skalle og aborre. Vandspejlet på Tystrup sø er 662 ha hvilket betyder at der
ifølge skønnet foretaget af Müller og Jensen (2000) er en betydelig mængde fisk i søen til rådighed
for oddere.
Samtlige af de nævnte vandløb og søer er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven 2 , hvilket betyder
at der ikke må foretages ændringer i naturplejen uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Dette
er dog ikke nogen garanti for at udslip og lignende forurening ikke kan ske.
2 Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter: søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m 2 . Moser, enge, heder, overdrev,
strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m 2 . Moser under
2500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttet.
(Retsinfo 5)

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Lidt nord for Bidstrup skovene ligger et affaldsdeponi og lidt syd for Svogerslev en asfaltfabrik.
Disse ligger tæt på henholdsvis Bidstrup skovene og vores eksempel på en mulig spredningsvej til
Roskilde fjord (bilag 2). Det bør undersøges nærmere om der kan komme udledninger fra deponiet
og fabrikken, som kan forstyrre den naturlige balance. Dette er især et problem for odderen hvis der
sker udledninger i overfladevandet, da den type udledninger ofte ender i søer og vandløb.
Forureningen kan også have langtidspåvirkninger hvis der er nedsivning til grundvandet.
På Sjælland findes der mange landbrug, en del af disse har gylletanke og springer en af disse læk,
kan det føre til forurening af vandløb og søer. Det kan have store konsekvenser for fauna og flora i
vandet, da der bl.a. kan ske algeopblomstring på grund af øget mængder af næringsstoffer (DMU
alger). Dette kan senere føre til iltsvind bl.a. på grund af store mængder døde alger, som skal
omsættes (Miljøstyrelsen & Miljøministeriet, 2004). Iltsvindet kan så føre til at fisk dør og dette vil
kunne påvirke odderen negativt. Det er blevet besluttet at alle gylletanke skal have en særlig
barriere som gør at gyllen ikke kan flyde direkte ud i naturen hvis tanken skulle springe læk, dette
er gældende fra 1.februar 2009 (Miljøstyrelsen). Risikoen for sådanne uheld skulle derfor blive
mindre.
3.1.3 Delkonklusion
I og med at Sjællands vandskel ligger i Bidstrup skovene, giver det området gode
spredningsmuligheder for evt. nyudsatte oddere. Derfor konkluderer vi at Bidstrup skovene
opfylder forvaltningsplanens kriterium om spredningskorridorer og hvis de sættes ud i dette område
er der gode chancer for at de finder egnet habitat og fødemuligheder, ligegyldigt hvilken retning de
vælger at sprede sig. Området indeholder som sagt mulige forureningskilder og det er nødvendigt at
undersøge hvorledes fabrikken og affaldsdeponiet forurener området, men vi går ud fra at der findes
lignende forureningskilder i Jylland hvor odderen ser ud til at trives.
3.2 Bidstrup skovene
3.2.1 Metode
Vi har undersøgt området ved at køre og gå ture i skovene for at se hvordan landskabet ser ud og for
at lokalisere hvilke hindringer og forstyrrelser der kan være for oddere. Vi har fået overblik over
områdets habitatmuligheder ved hjælp af skovkort som vi har modtaget fra SNS og via kort lavet på
miljøportalens arealinformation (miljoeportal.dk). Vi har ligeledes undersøgt bredforhold omkring
Valsølille sø fra båd. Fødegrundlaget har vi undersøgt via litteratur og personlig kommunikation

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
med skovfoged Hans Jessen (SNS Vestsjælland), skovfoged Poul Norup (Skjoldenæsholm), biolog
Morten Vincents fra Roskilde Kommune og vores eksterne vejleder vildtkonsulent Hans Henrik
Erhardi (SNS Vestsjælland). Desuden har vi undersøgt hvad det vil koste at omdanne en
nåletræsbevokset mose til et vådområde, disse oplysninger er ligeledes indhentet hos skovfoged
Hans Jessen.
3.2.2 Resultater
Figur 4: Bidstrup skovene (Miljoeportal.dk). Se bilag 6 for mere detaljeret kort.
Bidstrup skovene (Figur 4) består af de statsejede skove på 800 ha og de privatejede skovarealer,
Skjoldenæsholm og Ledreborg, på henholdsvis 1200 ha og 800 ha. De private lodsejere er begge
positivt stemt overfor odderudsætning (Pers. komm. Poul Norup & Silvia Munro 3 ) (for placering af
privatejede arealer se bilag 5).
3 Ejer af Ledreborg.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Skovene indeholder mange områder som er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven (bilag 3). En
god del af området er ligeledes udpeget til Natura 2000 4 bl.a. på grundlag af arten ”stor
vandsalamander” og naturtypen ”næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor
vandaks” (Roskilde Amt, 2006).
Igennem samtaler med skovfogeder og vildtkonsulenter fra SNS Vestsjælland er vi blevet gjort
opmærksom på at der er fisk i alle søer med permanent vandspejl og en dybde, som gør at søen ikke
bundfryser, herunder bl.a. Avnsø, Ellesø, Mortenstrup sø og Valsølille sø. Det fremgår også af
Basisanalysen (Roskilde Amt, 2006) for området at der findes fisk i nogle uspecificerede søer. Da
der ikke findes nogen undersøgelser af fiskebiomassen i søerne kan vi dog ikke med sikkerhed sige
at der findes et optimalt fødegrundlag til oddere.
Igennem Hans Henrik Erhardi SNS er vi ligeledes blevet gjort opmærksom på at området har
populationer af padder ved især enge og midlertidige vådområder. Dette bekræftes af
padderegistreringer tilsendt af Morten Vincents, biolog fra Roskilde Kommune og data fra ”den
store paddejagt” fra 2007 på obsnatur.dk, disse informationer har vi samlet på et kort (bilag 4). Der
er ingen informationer om antal og biomasse af padder, så vi har ingen mulighed for at kunne sige
med sikkerhed om der er et fødegrundlag til oddere i form af padder i området, ej heller om
paddepopulationerne ville tage skade af en ny prædator.
Udover føden har odderen som sagt brug for skjul og specielt hvis der forekommer forstyrrelser fra
menneskelige aktiviteter. I de statsejede skove er der for private mennesker mulighed for færdsel til
fods, på cykel og til hest. Skovene indeholder bl.a. mountainbike ruter og ridestier (bilag 5).
Desuden findes der skovbrug i skoven dvs. der forekommer tungt maskineri i hele skoven. Derfor er
der en vis mængde menneskelige forstyrrelser, som kan genere oddere, men da de er nataktive
behøver dette ikke at være et stort problem, især hvis der findes tilstrækkelig med skjul. Odderen er
eftersigende set steder i Jylland med høj menneskelig aktivitet f. eks. midt i Randers og i
Universitetsparken i Århus (Pers. Komm. Hans Henrik Erhardi SNS & Anton Linnet). Så dette
behøver ikke være et stort problem for odderen, slet ikke i Bidstrup skovene da her er rigeligt med
vegetation.
Søerne Valsølille sø og Avnsø er mulige steder for odderudsættelse bl.a. fordi de begge har
vegetation og rørskov ved vandkanten. Valsølille sø ligger afsides og skulle eftersigende indeholde
rigeligt med fisk (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi). Efter roturen på Valsølille sø er vi blevet
4 Natura 2000 habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af
betydning for EU (BLST).

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
bekræftet i at dette kunne være et egnet habitat, da der er rigeligt med rørskov, træer og buske i
vandkanten. Midt i søen ligger desuden en lille ø, som er godt bevokset med buske og løvtræer.
Nogle steder så vi hævede trærødder ved vandkanten som muligvis kunne være gode som
opholdssted for oddere. Der er forbindelse via grøfter fra Valsølille sø til Mortenstrup sø (bilag 6),
der er dog nogle veje som kan skabe forhindringer og her skal muligvis etableres faunapassager.
Mortenstrup sø er en af de større søer i området og her er der, ifølge personlige oplysninger fra
skovfoged Poul Norup, fisk i.
Mortenstrup sø og Hjortesø er forbundet via vandløb og grøfter. Hjortesø er en næsten utilnærmelig
sø omgivet af mose og hængesæk (Roskilde Amt, 2006) og er derfor et relativt uforstyrret sted. Lidt
nord for Hjortesø ligger et nyetableret vådområde fra 2005, Hvide lyng, hvor der ingen fisk er, men
vi har hørt en del frøer og da der ingen fisk er, er der en god chance for at der eksisterer gode
populationer af frøer.
Desuden ligger der et par tidvise våde enge lidt nord for Hjortesø (Roskilde Amt, 2006), disse giver
god forbindelse til Ellesø, som hovedsageligt er en privat sø tilhørende Ledreborg. Lidt øst herfor
ligger to områder hvorigennem det er muligt at forbedre vådområdekorridorerne (bilag 6). Disse to
områder kan omdannes til vådområder, man skal dog tage hensyn til de krav der stilles hvis området
er underlagt § 3 eller kortlagt som en naturtype under Natura 2000. Ud fra vores oplysninger er
ingen af de to områder underlagt disse krav. Et af områderne er Blindsø, som er en mose, der er
blevet drænet og tilplantet med nåletræ. Forbedringerne kan gøres ved at stoppe dræningen af
området, dette vil føre til oversvømmelse af arealet. Alt afhængig af hvilken kvalitet man ønsker for
det nye vådområde, er det muligt at rydde arealet for træer inden det oversømmes. Ved tidligere
forbedringer har det kostet ca. 10.000 kr/ha at fælde træerne og 5-10.000 kr. at fjerne/knuse dræn og
stoppe grøfter til. Efter vores beregninger vil det koste ca. 60.000 kr. at omdanne Blindsø, da der er
ca. 5 ha træer der skal fældes. SNS Vestsjælland ønsker en så høj vandstand som muligt i Blindsø.
Der vil højst sandsynligt ikke være løbende udgifter ved denne forbedring da SNS Vestsjælland
ikke ønsker at foretage en løbende vedligeholdelse (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi), men vil
lade den naturlige succession spille ind.
Der er tidligere foretaget lignende forbedringer i skoven i form af det nye vådområde Hvide lyng,
som har været en succes (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi).
Ved en gåtur ved Avnsø observerede vi en del rørskov, der er dog en vandrerute som går langs den
statsejede del af søen. Der var en del mennesker den dag vi besøgte søen, så her er der en del

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
forstyrrelser. På den privatejede side af søen må man ikke færdes da der ingen officiel sti er (Private
skove). Det er forbudt at fiske i søen, hvilket indikerer at der er fisk tilstede.
Ved udløbet fra Avnsø er terrænet kuperet bl.a. med høje grøfter. Hvis der er tilstrækkeligt med fisk
i Avnsø vil vi gå ud fra at odderen nemt ville kunne finde et bo enten i grøfterne eller i rørskoven
omkring Avnsø.
3.2.3 Delkonklusion
Da skovene er et mosaik landskab fyldt med, mere eller mindre, sammenhængende enge og
vådområder, giver det ophav til et fødegrundlag bestående af bl.a. fisk, padder og fugle. Derudover
er der mulighed for skjulesteder i form af rørskov og buskads, der gør det muligt for odderen at
gemme sig for de menneskelige forstyrrelser. Selvom området ikke indeholder åer med en dybde
over 1 m mener vi alligevel at området er egnet til oddere bl.a. på grund af de mange søer og våde
enge, der ligeledes binder skoven sammen i et økologisk netværk især hvis de foreslåede ændringer
foretages.
3.3 En mulig spredningsvej: Fra Avnsø til Roskilde Fjord
3.3.1 Metode
Vi har kørt en tur langs vejene, som følger udløbet fra Avnsø til Roskilde fjord for at lokalisere
problemer i form af manglende faunapassager under broer. For at undersøge hvilke broer der giver
størst problemer for oddere, har vi beregnet en såkaldt tunneleffekt (TE). TE beregnes ud fra højden
af broens åbning fra vandspejlet (H), bredden af åbningen (B) og bredden af vejen (L) således TE =
(H * B)/L (Madsen, 1996). Vi opmålte de broer vi umiddelbart kunne se på kortet (bilag 7) og
beregnede TE for disse (bilag 8). Madsen (1996) har sammenlignet tunneleffekten med antallet af
trafikdræbte oddere ved en række broer i Jylland, han fandt at de fleste oddere blev dræbt på broer
med TE < 1,5 og H < 3 meter. Vi går ud fra at tunneleffekten giver et nogenlunde mål for hvor stort
et behov der er for etablering af faunapassager.
Information om fødegrundlag er som i tidligere afsnit opnået via litteratur og dataudtræk af seneste
befiskninger i å-forløbet fra Avnsø, modtaget af biolog Jørn Vistisen Rasmussen, Miljøcenter
Roskilde. Vi har ligeledes indhentet informationer om å-forløbet gennem vandløbsregulativer.

3.3.2 Resultat
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Figur 5: Å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord, markeret med rødt.
Udløbet fra Avnsø løber gennem følgende vandløb og søer før det løber igennem Kattigesøerne til
Roskilde fjord: Særløserenden- Ledreborg å - Kornerup å – Kornerup sø – Biløbet og Bue sø samt
Svogerslev sø (Figur 5). Fra Avnsø er der ca. 12 km til den nærmeste sø hvor der er registreret fisk,
Kornerup sø, hele forløbet er i alt ca. 19 km langt. En odder kan uden problemer gå 10 km på en nat
for at finde føde og patruljere sit territorium (Erlinge, 1967), så dette område kunne teoretisk set
være et odderterritorium.
Efter at have læst vandløbsregulativerne for Særløserenden (1997), Ledreborg å (1991) og Langvad
å (1992) kan vi se at der er to rørlagte strækninger, disse ligger i Særløserenden (bilag 7) og er
henholdsvis 223 m og 42 m lange. Det bør undersøges nærmere om disse rørlægninger er en
hindring for odderens videre udbredelse, men da disse ikke er særlig lange i forhold til hvad en
odder kan gå på en nat, tror vi ikke dette er et stort problem.
Der er mulighed for at noget af strækningen kan tørre ud i løbet af sommeren, da forløbet flere
steder ikke er et særligt kraftigt vandløb. I sådanne tilfælde går vi ud fra at odderne kan holde sig til
søerne, men fortsat vil patruljere grøfterne for artsfæller og bruge dem som spredningsveje.
På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen faunapassager under de undersøgte broer. Ud fra vores
beregninger af TE svarer mange af broerne til lokaliteter, hvor der i Madsens undersøgelser har
været stor dødelighed, dvs. broer med TE < 1,5 og H < 3 m (figur 6).

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
1: Særløserenden, vej nr 255
2: Uden for Kisserup
3: Indgang til Ledreborg
4: Lejrevej
5: Ravnshøjvej
6: Lindenborgvej
7: Kongemarksvej
8: Boserupvej
Figur 6: Graf over samenhængen mellem tunneleffekten og højden på broen fra vandspejlet. Ved broer med TE
< 1,5 og H < 3 er der stor risiko for trafikdræbte oddere. Se bilag 7 for lokalitet af vejene udfra det angivne
nummer.
Det sted hvor der er størst behov for en faunapassage, ud fra vores TE beregninger, er broen ved
Særløserenden (1) (figur 7, A.) Vejen er, med cykelsti, ca. 20 m bred og havde i 2006 et dagligt
trafikpres på gennemsnitligt 2800 biler (Vejdirektoratet), dette gennemsnit går vi ud fra stadig
gælder den dag i dag. Trafikpresset svarer til det gennemsnitlige trafikpres for sekundære veje
beskrevet af Madsen (1996) hvorpå der var fundet et højt antal døde oddere.
To af lokaliteterne har en TE > 1,5 og ifølge Madsens (1996) resultater burde der være en lav
dødelighed for oddere her, især hvis H > 3 m. Ved Ledreborg (3) er TE > 1,5 og H = 3 m, broen er
meget lille og næsten ensporet, vejen fører ind til Ledreborg slot og vi regner ikke med at
trafikpresset vil være så stort om natten, hvor odderen færdes mest, så det er nok ikke nødvendigt
med en faunapassage her.
Udenfor Kornerup (5) har broen ligeledes en høj TE, dog er H ikke højere end 3 m, men som man
kan se på figur 7, B. findes der her en slags faunapassage. Denne kan ændre sig med vandstanden
og vi er ikke klar over om den vandstand vi observerede giver et udtryk for normen eller den højeste
vandstand.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
A. B.
Figur 7: A. Rør ved Særløserenden, vej 255. B. Broen ved Ravnshøjvej ved Kornerup.
For å-forløbet er der foretaget befiskninger på forskellige stationer tiden igennem. Bilag 9 angiver
de seneste befiskninger for forløbet. Vi har valgt at fremhæve de stationer med væsentlige
bestandstætheder. Aborre blev fundet på flere stationer med et antal der i den høje ende svinger fra
19,2 stk/100m 2 (D) til 70 stk/100m 2 i (H). Ni-pigget hundestejle er registreret på en station (D) med
en tæthed på 12,1 /100m 2 . Skaller er fundet på 2 stationer med henholdsvis 35,3 (E) og 230 /100 m 2
(H) disse har dog været forholdsvis små individer (bogstaverne angiver placering på kortet bilag 7).
Det er højest sandsynlig ikke i å-forløbet oddere vil finde føden, da åen er af ringe størrelse, dog
findes der flere søer i forlængelse af å-forløbet der indeholder fisk.
Müller og Jensen (2005a) skønnede i 2005 at der var en fiskebiomasse på 860 kg i Kornerup sø,
hvoraf 243 kg var småfisk mindre end 10 cm. I Bue sø var den skønnede fiskebiomasse på 2921,9
kg i 2005 hvoraf 1195,6 kg var småfisk mindre end 10 cm (Müller & Jensen, 2005b). Odderen tager
helst ikke fisk under 10 cm så disse kan evt. leve videre og blive store til året efter og være med til
at danne den nye fiskebiomasse.
3.3.3 Delkonklusion
Ud fra ovenstående vil vi mene at denne spredningsvej indeholder rigeligt med føde til odderen i
form af fisk, hvis man sammenligner med hvad den spiser årligt. Der er ligeledes fisk i Svogerslev
sø og Kattinge søerne, foruden de fisk der findes i å-forløbet, så oddere har flere muligheder for at
finde føde. Man skal også huske på at oddere ligeledes tager bl.a. padder, pattedyr og fugle.
I forhold til forhindringer i form af broer må vi konkludere at der i en udsættelsessituation er stort
behov for etablering af faunapassager, dog kan man måske vente og se om der bliver problemer ved

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Ledreborg og Kornerup (3 og 5) før man investerer penge i etableringen. Der er flere muligheder
når man skal etablere en faunapassage, valget afhænger gerne af vandstand og bundforhold (bilag
10).
4 Udsætning i praksis.
I Jylland har man udsat oddere efter samme fremgangsmåde, som anvendes af The Vincent Wildlife
Trust i England (Green & Green, 1992). Dette betyder bl.a. at dyrene udsættes således at den
naturlige rekolonisering hjælpes på vej.
Ved selve udsættelsen af oddere vænner man først dyret til de nye omgivelser, ved at udsætte det i
en indhegning i det pågældende udsætningsområde. Indhegningen placeres delvis i vand og på land
og har i tidligere tilfælde været fra ca. 40 m 2 til 150 m 2 stor (Pers. komm. Anton Linnet; Madsen et
al. 1995). Odderen akklimatiseres i indhegningen i ca. tre uger inden der åbnes til det fri. Odderen
bliver fodret med levende fisk i vandet i de tre første uger den opholder sig i indhegningen og optil
14 dage efter at indhegningen er åbnet (Green & Green, 1992). Dette gøres for at sikre sig at
odderen får nok føde i den første tid.
Når man udsætter oddere er det vigtigt for succesvurderingen at foretage monitering af udsatte
individer. Dette gøres for at registrere deres færden og i ideelle tilfælde for at finde ud af om dyrene
ender med at reproducere sig selv, som må menes at være kriteriet for en succesfuld udsætning.
I Jylland har man efter udsætningerne købt arealer til brug som odderfristeder for at være sikker på
at odderne fik tilstrækkelig med fred til at kunne etablere sig og evt. yngle (Pers. komm. Anton
Linnet).
Ved en udsætning er det vigtigt at lodsejere og interesseorganisationer i området, såsom
lystfiskerforeninger er positivt stemt, disse bør kontaktes og informeres i god tid, så ideen kan
bundfælde sig for de implicerede.
De to nærmeste og største lodsejere omkring Bidstrup skovene, Skjoldenæsholm og Ledreborg, er
som sagt begge positivt stemt overfor at få odderen tilbage til området. Der hvor der kunne være en
interesse konflikt kunne være hos erhvervs- og lystfiskere, men gennem e-mail korrespondance til
Danmarks sportsfiskerforbund gav de dog udtryk for at de var meget positivt stemt over at få
odderen tilbage. Odderen ses heller ikke længere som en direkte trussel mod fiskeriet.

5 Diskussion
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Odderen er vendt stærkt tilbage i det jyske efter de ovennævnte tiltag er blevet foretaget. Det er
derfor spændende om den lille bestand der synes at være tilbage på Sjælland også kan blive talrig
igen via samme tiltag og evt. via udsætninger. I den forbindelse kan man diskutere om man bør
sætte individer ud som reinforcement 5 til den nuværende population i dens randområder eller som
reintroduktion i et helt andet område væk fra den nuværende population for at skabe en ny founder
population. Der er nok nogen som vil spørge hvorfor det er nødvendigt med en udsætning af oddere
overhovedet og hvorfor man ikke bare venter til odderen selv udbreder sig, den er trods alt nået til
Fyn på nuværende tidspunkt (Landbrugsavisen). Da Danmark, ifølge Bern-konventionen fra 1979
artikel 11 og EF-Habitatdirektivet fra 1992, er forpligtet til at sikre den biologiske biodiversitet
samt undersøge og støtte muligheden for reintroduktion af hjemmehørende arter, kan dette være en
mulighed for at indfri disse forpligtigelser.
For at være sikker på at odderne kan udbrede sig på Sjælland skal man være sikker på at de tidligere
trusler er elimineret. Tiltaget med stopriste gælder som sagt i hele landet, der er dog ifølge Hans
Henrik Erhardi tvivl om stopristene bliver praktiseret, da der jo tilsyneladende ingen oddere har
været man skulle passe på. Så her skal der i stor udstrækning information ud til folk om at de skal
benytte stopristene, samt til jægere om at de skal kunne kende forskel på odder og mink, da det er
tilladt at skyde mink (DMU mink). Det er vigtigt at myndigheder håndhæver disse love, da der
ellers er risiko for at de ikke bliver overholdt.
Gennem vores undersøgelse af å-forløbet, Avnsø til Roskilde Fjord, er det klart at der i stor
udstrækning bliver behov for etablering af faunapassager, da der ikke er en eneste. Det er højst
sandsynligt også tilfældet for resten af Sjælland, vi har dog hørt at der er etableret nogle i
Vestsjælland (Pers. komm. Hans Henrik Erhardi). Opførelsen af faunapassager kan målrettes når
man ved hvor odderne vil slå sig ned og man får erfaringer med hvilke veje der bliver det største
problem. Her kan man også bruge tunneleffekten som et redskab, som vist ovenfor.
Det er også vigtigt at få klarlagt om alle trusler på Sjælland er afdækket, altså om der findes en
trussel for odderen på Sjælland, som ikke findes i Jylland og om dette muligvis er grunden til at den
sjællandske population ikke selv har udbredt sig. Vi har forsøgt at få besvaret hvorfor der ikke er
flere oddere på Sjælland og hvorfor der ikke er blevet observeret eller påkørt nogen oddere. Ifølge
5 Reinforcement betegner introduktion af individer som supplement til en eksisterende population.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Morten Elmeros biolog ved DMU ved man ikke hvorfor, dette er noget som skal undersøges
nærmere. Til gengæld siger han der er meldinger om folk der har set oddere på Sjælland, nogle få af
disse har været observationer fra tidligere jægere af oddere og de burde kunne kende forskel på
odder og mink. Men da der ingen reelle beviser har været, har man ikke villet tage det for gode
varer.
Med hensyn til om Bidstrup skovene og Midtsjælland opfylder IUCNs guidelines (1998), som vi
nævnte i indledningen, vil vi umiddelbart sige at området ser fornuftigt ud. For at kunne klarlægge
om området er i besiddelse af en fornuftig bærekapacitet der kan klare udsættelse af oddere og
disses videre udbredelse, er det vigtigt at få klarlagt mere nøjagtigt, hvad der er af føde i området.
Vi mener dog at odderens diverse fødevalg og dens mulighed for at skifte fødeemne når den
presses, gør at den ikke stiller specifikke krav til et område fødemæssigt. Anton Linnet har også
sagt at der ikke burde være et problem med fødegrundlaget, da oddere også kan spise havesnegle og
tjørnebær.
Hvis der bliver foretaget de nødvendige undersøgelser af fødegrundlaget i skovens søer og
vådområder, der kan bevise at et tilstrækkeligt fødegrundlag eksisterer, kan vi ikke se problemer i at
odderen kan bruge stedet som habitat. Bidstrup skovene er et mosaik landskab, der er masser af
grøfter, små vandløb, søer, moser og våde enge. Der er rigeligt med rørskov omkring søerne og da
Bidstrup skovene er et kuperet terræn findes der som sagt dybe grøfter, med trærødder der kan give
ophav til skjul til odderen. Hvis man foretager de ændringer vi foreslår, vil korridorerne i skovene
blive forbedret og der gives samtidig mulighed for større fødegrundlag til odderen i området. Man
skal også huske på at odderen er et territorielt dyr og det gør at der indenfor et givent område kun
kan være et begrænset antal dyr.
Udover IUCNs guidelines (1998) stiller forvaltningsplanen for odder i Danmark som sagt tre krav
til et område for at det kan blive udpeget som interesseområde for odderen. Vi mener at Bidstrup
skovene opfylder disse krav, da det er bevist at der har levet oddere i området før i form af
jagtstatistikker fra 1956-60 (Jensen, 1964). Spredningsmulighederne er også gode da Sjællands
vandskel udløber her og ud til en del af Sjælland. Desuden vil de ændringer vi foreslår i skovene
fremme økologiske netværk.
Hvis rehabiliterede oddere fra Jylland skal sættes ud på Sjælland er det yderst vigtig at undersøge
den genetiske sammenhæng mellem disse og kortlægge hvor de sjællandske oddere oprindeligt
stammer fra før man blander de jyske gener ind. Dette anbefales ligeledes af IUCN guidelines
(1998), for at undgå genetiskforurening.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Der er foretaget undersøgelser af den genetiske struktur i odderpopulationerne i Europa og Randi et
al. (2003) fandt at de danske oddere er en unik slægt i Europa og har en meget lav genetisk
variation. Pertoldi et al. (2001) har undersøgt om den danske odderpopulation har mistet genetisk
variabilitet, gennem det nylige fald i antallet af individer. Undersøgelserne blev foretaget på
individer fra 1883 -1993. De fandt at de jyske og sjællandske oddere fra perioden 1883-1963, ikke
er signifikant forskellige genetisk. Det viste sig dog at den nyere population (1989-1993) er
signifikant forskellig fra de tidligere. De genetiske forskelle man har observeret er dog meget små,
så man kan ikke kalde den jyske bestand for en ny art eller underart (Pers. komm. Morten Elmeros).
Derfor må vi konkludere at hvis man skal udsætte oddere på Sjælland skal de stamme fra den jyske
bestand, da den danske bestand som sagt er unik fra vores nabolande og resten af Europa (Randi et
al. 2003).
Når man gerne vil udsætte en art er det vigtigt at tænke på hvor mange individer der er nødvendige i
en population for at den kan klare sig selv, også selvom den kommer ud for stokastiske
svingninger 6 .
Franklin (1980 som refereret i Pullin, 2002) fandt ud af at man skal bruge en founder population på
mindst 50 individer for at undgå indavlsdepression og hurtig tab af variabilitet. På længere sigt skal
man bruge en effektiv populations størrelse (Ne) 7 på 500 individer så mutationsrater kan balancere
tabet af alleler til genetisk drift. Dette er dog forskelligt fra art til art og bør undersøges for hver
enkelt (Pullin, 2002). For odderen svarer en Ne på 500 individer til en reel minimums
populationsstørrelse på 1200-1600 dyr (Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen,
1996). Odder populationen i Jylland regner man som sagt med er nået op på ca. 1500 individer, så
dette må anses for at være en genetisk stabil population i forhold til 50-500 reglen.
Da det er rehabiliterede oddere fra Jylland man vil flytte til nye områder på Sjælland, kan antallet af
dyr, der kan udsættes ikke blive særlig højt, det har som sagt kun været muligt at udsætte fem
oddere i Jylland, i en periode på ni år. Selvom antallet af indleverede dyr kan stige i takt med at
populationen i Jylland stiger, vil dette tal højst sandsynligt ikke blive meget højere. Dog er den
genetiske variabilitet i de danske oddere så lav at 50-500 reglen muligvis ikke gælder, dette bør
undersøges nærmere.
En udsætning kræver en del plads til det store udsætningsbur odderen skal akklimatiseres i, desuden
kræver det der er ro i området så odderen ikke bliver tilvænnet mennesker og trafik. Derfor ville vi
6 Stokastiske svingninger kan f. eks. være svingninger i populationsantal, kønsratio, fødegrundlag og habitatkvalitet.
7 Ne er det antal af individer der på et givent tidspunkt kan reproducere sig.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
mene at Valsølille sø ville være det bedste sted at udsætte oddere, da det ligger afsides. Men det er
privatgrund og private ønsker ofte så lidt fokus ved en udsætning som muligt, så Avnsø eller Ellesø
ville nok være det første sted der ville kunne blive udsat oddere i Bidstrup skovene da en del af
disse ligger på statsejede arealer. Ellesø ligger mere uforstyrret i forhold til Avnsø, så denne ville
nok være den mest optimale.
Bidstrup skovene byder på en del gode muligheder for odderen og den ville sikkert kunne klare sig
godt her. Hallinge å og Bregninge å, hvor der er registreret oddere, ligger 30-40 km væk fra
Bidstrup skovene (i fugleflugtslinje) så afhængig af hvor de eksisterende odderes udbredelse
stopper, kan der være tale om en reinforcement ved udsættelse af oddere i Bidstrup skovene. Det
optimale ville dog være at finde ud af hvor de eksisterende individer af oddere lever på Sjælland og
dermed udsætte de jyske oddere direkte i randområderne af deres territorier så man er sikker på at
opnå en reinforcement effekt. Derved er der mindre risiko for, at de få individer det bliver muligt at
sætte ud, bliver isolerede.
Ved tidligere udsættelser har der ikke været tilstrækkelig monitering af dyrene efter de er blevet sat
ud, dette skyldes bl.a. pengemangel (Linnet, 2002). Det kunne være spændende at sætte en
radiosender eller GPS på de nyudsatte dyr så man kan se om de overlever og måske lære nogle nye
ting om deres biologi og spredning.
6 Tak til
Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland, vores eksterne vejleder vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi
SNS Vestsjælland, vores interne vejleder Torben Dabelsteen Lektor ved Biologisk Institut, Biolog
Morten Elmeros ved DMU, Biolog Jørn Vistisen Rasmussen Miljøcenter Roskilde, Biolog Morten
Vincents Roskilde Kommune, Biolog Bjarne Søgaard ved DMU, Skovfogeder Poul Norup og Hans
Jessen, vildtkonsulent Anton Linnet SNS Thy, Biolog Anders Christensen fra AQUA Silkeborg,
Anne Eskildsen for hjælp til opstart af opgaveide, Thomas Larsen for korrekturlæsning og vores
forældre for lån af bil.
En generel tak til alle, som har hjulpet med information enten pr. mail eller pr. telefon.

7 Referenceliste
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Bonesi L. & Macdonald D. W. 2004. Differential habitat use promotes sustainable coexistence
between the specialist otter and the generalist mink. Oikos. 106: 509-519
Chanin P. 1985. The natural history of otters. Croom Helm London and Sydney. ISBN: 0-7099-
3401-7.
Elmeros M. & Madsen A. B. 1999. On the reproduction biology of otters (Lutra lutra) from
Denmark. Zeitschrift für Säugetierkunde. 64: 193-200
Elmeros M. Hammershøj M. Madsen A. B. & Søgaard B. 2006. Recovery of the otter Lutra lutra in
Denmark monitored by field surveys and collection of carcasses. Hystrix It. J. Mamm (n,s) 17 (1):
17-28.
Elmeros M. Wesley L. Søgaard B. A. & Madsen A. B. 2007. Odderen lever stadig på Sjælland.
http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2007/15/odder.htm d. 16/5-08
Erlinge S. 1967. Home range of the otter Lutra lutra L. in Southern Sweden. Oikos 18: 186-209.
Copenhagen (manuscript).
Erlinge S. 1968. Food studies on captive otters Lutra lutra L. Oikos 19: 259-270.
Erlinge S. 1969. Food habits of the otter Lutra lutra L. and the mink Mustela vison Schreber in a
trout water in southern Sweden. Oikos 20: 1-7.
Erlinge S. 1972. Interspecific relations between otter Lutra lutra and mink Mustela vison in
Sweden.Oikos 23: 327-335.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Erlinge S. & Jensen B. 1981. The diet of otters Lutra lutra L. in Denmark. Natura Jutlandica 19:
161-165.
Franklin I. R. 1980. Evolutionary change in small populations. Conservation biology: an
evolutionary- ecological perspective. Eds. Soulé M. E. & Wilcox B.A. Sunderland, MA: Sinauer
associates. S. 135-149.
Green R. & Green J. 1992. The rehabilitation programme for orphans and injured otters of the
Vincent Wildlife Trust, Great Britain. Otterschutz in Deutschland. Habitat 7. Hankensbüttel.
Henriksen P.W. Byrnak E. & Jensen M. 2006. Fisk i vandløb i Vestsjællands Amt. Status 1998-
2005. Udvikling. Fremtid. Projekt udført for Vestsjællands Amt af Limno Consult. Udgivet af
Vestsjællands Amt 2006.
IUCN. 1998. Guidelines for Re-introductions. Prepared by the IUCN/SSC Re-introduction
Specialist Group. IUCN, Gland, Switzerland and Cambridge, UK.
Jensen A. 1964. Odderen i Danmark. Danske vildtundersøgelser. hefte 11. Meddelelse nr. 36 fra
Vildbiologisk station Kalø-Rønde.
Langvad å. 1992. Regulativ for Langvad å. Amtsvandløb nr. 3 (omfatter også ”biløbet”, og søerne
Kornerup sø, Bue sø, Svogerslev sø, samt lille- og store Kattinge sø). Teknisk forvaltning. Roskilde
Amt.
Ledreborg å. 1991. Regulativ og redegørelse for Ledreborg å. Kommunevandløb nr. 96. Lejre
Kommune.
Linnet A. 2002. Odderplejestation ved Aqua i Silkeborg. Korrespondance mellem Thy
statsskovdistrikt og Skov- og Naturstyrelsen central København Ø.
Madsen A. B. Karnbak-Pedersen L. Gårdmand B. & Mikkelsen P. 1995. Genudsætning og
monitering af odder (Lutra lutra). Danmarks miljøundersøgelser afd. for Flora- og Faunaøkologi.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Madsen A. B. 1996. Otter Lutra lutra mortality in relation to traffic, and experience with newly
established fauna passages at existing road bridges. Lutra 39.
Madsen A. B. & Prang A. 2001. Habitat factors and the presence or absence of otters Lutra lutra in
Denmark. Acta theriologica 46: 171-179.
Madsen A. B. Elmeros M. Søgaard B. & Asferg T. 2007. Odder. I: Baagøe H. J. & Jensen T. S.:
Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. S. 214-219.
Mason C. F. & Macdonald S. M. 1986. Otters: ecology and conservation. Cambridge University
Press.
Mason C. F. & Macdonald S. M. 1994. Status and conservation needs of the otter (Lutra lutra) in
the western Palaearctic. Nature and Environment 67.
Mason C. F. & Madsen A. B. 1992. Mercury in Danish otters (Lutra lutra). Chemosphere 25 (6):
865-867.
Mason C. F. & Madsen A. B. 1993. Organochlorine pesticide residues and PCBs in Danish otters
(Lutra lutra). The Science of the total environment. 133: 73-81.
Mason C.F. 1995. Habitat quality, water quality and otter distribution. Hystrix (n,s) 7 (1-2): 195-
207.
Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen. 1996. Forvaltningsplan for odder (Lutra
lutra) i Danmark. ISBN: 87-7279-006-7.
Miljøstyrelsen & Miljøministeriet. 2004. Vandmiljø 2004 tilstand og udvikling- faglig
sammenfatning. Faglig rapport fra DMU. 517
http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Publikationer/3_Fagrapporter/rapporter/FR517.pdf d. 10/6-08

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Miljøstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen. 1994. Genudsætning af indbragte unger af odder (Lutra
lutra) – et led i forvaltning og beskyttelse af den danske odderbestand.
Müller J. P. & Jensen H. J. 2000. Fiskebestanden i Tystrup sø. Fiskeøkologisk Laboratorium.
Müller J. P. & Jensen H. J. 2005a. Notat om fiskene i Kornerup Sø 2005. Fiskeøkologisk
Laboratorium.
Müller J. P. & Jensen H. J. 2005b. Notat om fiskene i Buesø 2005. Fiskeøkologisk Laboratorium.
Pertoldi C. Hansen M. M. Loeschcke V. Madsen A. B. Jacobsen L. & Baagoe H. 2001. Genetic
consequences of population decline in the european otter (Lutra lutra): an assesment of
microsattelite DNA variation in danish otters from 1883 to 1993. Proceedings of the royal society of
London series B-biological sciences 268: 1775-1781.
Pullin A. S. 2002. Conservation biology. Cambridge. ISBN: 0-521-64482-8. S. 212-216.
Randi E. Davoli F. Pierpaoli M. Pertoldi C. Madsen A.B. & Loeschcke V. 2003. Genetic structure
in otter (Lutra lutra) populations in Europe: implications for conservation. Animal conservation 6:
93-100.
Roskilde Amt. 2006. H129 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000
basisanalyse.
Schimmer A. 1981. odderen i Danmark 1950-80. stencileret specialerapport Københavns
universitet. 108-149.
Særløserenden. 1997. Regulativ for Særløserenden. Hvalsø Kommune.
Søgaard B. & Madsen A. B. 2007. Odder Lutra lutra. I: Søgaard B. & Asferg T. (red.): Håndbog om
dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU 635: 90-100.
http://www2.dmu.dk/pub/FR635.pdf
Taastrøm H. M. & Jacobsen L. 1999. The diet of otters (Lutra lutra L.) in Danish freshwater
habitats: comparisons of prey fish populations. The Zoological Society of London 248: 1-13.
Wayre P. 1979. The private life of the otter. Batsford, London.
Links:
Bern-konventionen
http://conventions.coe.int/Treaty/EN/Treaties/Html/104.htm d. 12/6-08
BLST
http://www.blst.dk/Natura2000/Habitat/habitatomraader/ d. 11/6-08
EF-Habitatdirektivet
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML d.12/6-
08
DMU Alger
http://www.dmu.dk/foralle/Vand/Giftige+alger+i+havet/Hvorfor+opst%C3%A5r+algeopblomstring
er.htm d. 10/6-08
DMU odder
http://www.dmu.dk/foralle/Dyr+og+planter/Odder/Miljøfremmede+stoffer.htm d. 11/6-08
DMU mink
http://www.dmu.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Fra+tidligere+%c3%a5r/2002/De+fleste+mink+i+n
aturen+kommer+fra+minkfarme.htm d. 10/6-08

DN artikel
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
http://www.dn.dk/sw1160.asp d. 17/5-08
Dyrenes Beskyttelse 1
http://www.dyrenes-
beskyttelse.dk/db/dbpleje.nsf/79FA1C7BF74A90C5C1256B800078FF8B/70EFA5B2C281C5D0C
1257022003790E3?opendocument d.12/6-08
Dyrenes Beskyttelse 2
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/fauna2006 d.12/6-08
IUCN redlist
http://www.iucnredlist.org/search/details.php/12419/summ d. 16/5-08
IUCN Otter
http://www.otterspecialistgroup.org/Species/Lutra_lutra.html d.9/6-08
Landbrugsavisen
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2007/12/11/Odder+fundet+paa+Fyn.htm d.
11/6-08
Miljoeportal.dk
http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation d.11/6-08
Miljøstyrelsen
http://www.mst.dk/Landbrug/Nyheder+landbrug/Strammere_krav_til_gylletanke.htm?wbc_purpose
=basic%23%23lovens_priorite d. 9/6-08

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Obsnatur.dk – ”Den store paddejagt”
http://obsnatur.dk/index.php?content_id=541 d. 11/6-08
Private skove
http://www.skovforeningen.dk/default.asp?m=207 d. 11/6-08
Restinfo 1
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=78211 Nr. 810 1993. d. 29/4-08
Retsinfo 2
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81889 Nr. 674 1996. d. 29/4-08
Restinfo 3
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6865 Nr. 990 1999. d. 29/4-08
Retsinfo 4
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=48009 Nr. 40 1994. d.10/6-08
Retsinfo 5
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13137 § 3 Naturbeskyttelsesloven d. 11/6-
08
SNS mink
http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Nordsjaelland/Jagt/Reguleringafmink.htm d.10/6-08
SNS odder
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Pattedyr/Rovdyr/Odder/Odder.htm d. 10/6-08
Vejdirektoratet
http://www.vejdirektoratet.dk/imageblob/image.asp?type=image&id=176959 d.11/6-08

Bilag 1
Spredningsmuligheder på Midtsjælland. Det blå polygon markerer Bidstrup skovene, de røde polygoner markerer søerne nævnt i teksten,
mens de røde streger markerer vandløb nævnt i teksten.

Bilag 2
Placering af affaldsdeponi og asfaltfabrik.
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008

Bilag 3
Natura 2000 og § 3 områder

Bilag 4
Padderegistreringer. Data for dannelse af kortet stammer fra Mapinfo kort tilsendt af biolog Morten Vincents Roskilde Amt og data fra
”den store paddejagt” - obsnatur.dk

Bilag 5
Kort fra vandretursfolder over Bidstrup skovene fra SNS. Viser Mulighederne for aktiviteter i
skovene.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Bilag 6
Søer og vådområder i Bidstrup skovene.

Bilag 7
Å-forløbet fra Avnsø til Roskilde Fjord. Tal henfører til broer hvor vi har beregnet TE (bilag 8). Bogstaver henfører til lokaliteter på
befiskninger (bilag 9). Rørlagte strækninger er markeret med sort.

Bilag 8
Rådata for beregninger af tunneleffekten (TE).
Lokalitet H (m) B (m) L (m)
TE =
(H*B)/L
1. 1,20 1,25 20,00 0,08
2. 1,67 2,50 4,50 0,93
3. 3,00 2,50 4,00 1,88
4. 1,55 6,00 6,50 1,43
5. 2,50 10,00 9,50 2,63
6. 1,18 2,00 10,00 0,24
7. 1,15 5,30 4,30 1,42
8. 1,40 3,00 6,00 0,70
H= højde af åbningen fra vandspejlet.
B= bredden af åbningen af henholdsvis rør eller bro.
L= bredden af vejen.
Lokaliteterne:
1: Særløserenden, vej nr 255 7: Kongemarksvej
2: Uden for Kisserup 8: Boserupvej
3: Indgang til Ledreborg
4: Lejrevej
5: Ravnshøjvej
6: Lindenborgvej
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
Bilag 9
Seneste data af befiskninger i å-forløbet fra Avnsø til Roskilde fjord. Tilsendt af Jørn Vistisen Rasmussen miljøcenter Roskilde
Fisk Undersøgelse Undersøgelse Undersøgelse Fisk Fisk Undersøgelse Undersøgelse
Bogstaver angiver
placering på bilag 7 Prøvedato Antal befisk. Bef.strækning Elbefiskning Art,navn Best. Dybde (cm), Bemærkninger
(J/N)
100m2
samlet
max
A
01-11-
01
22-11-
1 50 J Ørred 3,6 40 Elfisket 0-40 m. NS vejbro.
B
05
23-08-
1 50 J Ørred 30 15 Elfisket o-50 m. NS styrt.
C
07
23-08-
1 100 J Ørred 1 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen
C
07
23-08-
1 100 J Gedde 1,3 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen
C
07
23-08-
1 100 J Brasen 1 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen
C
07
23-08-
1 100 J Skalle 1 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen
C
07
23-08-
1 100 J Aborre 3,7 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen
C
07
21-11-
1 100 J Ål 1,7 50 Meget vegetation som besværliggør befiskningen
D
05
21-11-
1 50 J Ørred 9,7 80 Elfisket 20m NS + 30m OS vejbro (vandledning)
D
05 1 50 J Aborre 19,2 80 Elfisket 20m NS + 30m OS vejbro (vandledning)
21-11-
Nipigget
D
05 1 50 J hundestejle 12,1 80 Elfisket 20m NS + 30m OS vejbro (vandledning)
29-08-
Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5-
D
99 1 90 J Ørred 3,9 54 10cm).
29-08-
Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5-
D
99 1 90 J Gedde 1 54 10cm).
E 29-08- 1 90 J Rudskalle 1 54 Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5-

E
E
E
F
F
G
G
G
G
G
H
H
H
H
Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008
99 10cm).
29-08-
Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5-
99 1 90 J Skalle 35,3 54 10cm).
29-08-
Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5-
99 1 90 J Aborre 7,1 54 10cm).
29-08-
Ål: 7 stk (20-50cm), Skalle: 100 stk (5-17cm), Arborre: 20 stk (5-
99
12-12-
1 90 J Ål 2,5 54 10cm).
01
12-12-
1 50 J Ørred 2,6 70 elfisket 5-55 m. NS vejbro.
01
19-10-
1 50 J Skalle 1,1 70 elfisket 5-55 m. NS vejbro.
95
19-10-
1 50 J Ørred 3 100 0
95
19-10-
1 50 J Gedde 1 100 0
95
19-10-
1 50 J Aborre 36 100 0
95
19-10-
1 50 J Hork 2 100 0
95 1 50 J Ål 6 100
Elfisket 0-50 m NS Munkebro.
0
29-09-
Skaller fra 3-5.5 cm.
05 1 50 J Ørred 12,4 60 Aborrer fra 4-6,5 cm.
Elfisket 0-50 m NS Munkebro.
29-09-
Skaller fra 3-5.5 cm.
05 1 50 J Skalle 230 60 Aborrer fra 4-6,5 cm.
Elfisket 0-50 m NS Munkebro.
29-09-
Skaller fra 3-5.5 cm.
05 1 50 J Aborre 70 60 Aborrer fra 4-6,5 cm.
Elfisket 0-50 m NS Munkebro.
29-09-
Skaller fra 3-5.5 cm.
05 1 50 J Ål 3,3 60 Aborrer fra 4-6,5 cm.

Udsætning af oddere (Lutra lutra) på Midtsjælland – En forundersøgelse
Randi Schjøtt Huusgaard & Maria Topgaard
13. juni 2008

Bilag 10
Forslag til faunapassager (Madsen, 1996)
Faunapassager kan bestå af granitsten hvis bunden er fast og vandstanden ikke svinger meget.
Hvis vandstanden er meget svingende kan man placere pontoner som kan følge vandstanden, dette
fungerer også hvis bunden er meget blød.