På vej - sammen! - Mission Afrika

MISSION Afrika 

På vej 

- sammen! 

6 

August 2008 

SUDANMISSIONEN

2 


Udgivet af: 

Sudanmissionen • Nørregade 14 

6070 Christiansfeld 

Tlf.: 7456 2233 • Fax: 7456 1334 

Telefonavis: 7356 1279 

E-mail: sum@dmr.org 

Internet: www.sudanmissionen.dk 

Telefontid: 

Mandag-torsdag kl. 9.00 - 16.00 

Fredag kl. 9.00 - 15.00 

Bank: 9743 000 640 7293 

Giro: 640 7293 Korttype +01 

Bladets redaktion: 

Kristian R. Skovmose 

generalsekretær 

Jens Henrik Kristiansen 

informationssekretær (ansv.) 

Bodil Haunstrup 

informationsmedarbejder 

Carsten Bruhn-Lauritsen 

projektsekretær 

Margit Ganderup-Nissen 

sekretær 

Layout: 

Orla F. Møller, tlf. 3115 4890 

Tryk: Handy-Print A/S, Skive 

Oplag: 9.500 

Fotos: Hvor intet andet er anført, er 

fotos taget af Sudanmissionens medarbejdere. 

Forsidefoto: Gabriel Yadouna er 

radioevangelist i Cameroun 

Foto: Aage N. Ernstsen 

Mission Afrika nr. 7 udk. i uge 39 

Frivilligt 

abonnement: 125 kr. 

Folkekirkelig Mission i Afrika 

Formand 

Sognepræst Ruth Jeppesen, Boddum 

Generalsekretær 

Kristian R. Skovmose 

Priv. tlf. 7576 0132 

Mobil 2346 8692 

Missionssekretær 

Aage N. Ernstsen, priv.tlf. 7456 3444 

Sudanmissionen er et dansk 

missionsselskab, stiftet i 1911 

Motto: “Trofast er han, som kalder 

jer, han vil også gøre det.” 

ISSN 0907 607 

MISSION 

6 • 2008 Afrika 

Indhold 

På vej - mod Guds rige. ................................3 

Fra Afrika til Afrika - med kærlighed i kufferten. ..............4 

Flammer springer mod nye højder. .......................5 

Hellere guld end strå og halm ...........................6 

Nomader ser lyset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Klædt på til mission. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Når genbrug går i blodet. ............................. 10 

Kirkens krumptap. ................................... 12 

Fattigdom, livsglæde og overskud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Ung i Afrika - provstivolontør i Thy. ...................... 15 

Med radio på Herrens mark. ........................... 16 

Gud beskytter dig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Ildsjæl og problemknuser. ............................. 18 

Hjertet banker for børnene. ............................ 19 

Sår på sjælen - virus i blodet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Årsberetning 2008. .................................. 21 

Præsentation af kandidater til bestyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Kommentarer til årsregnskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Årsregnskab 2007. ................................... 31 

Information 2008. ................................... 32 

Ny biskop i Sierra Leone. ..............................40 

Årsmøde 

i Middelfart 

30. aug. 2008 

På vej - sammen! sammen! 

SudanMissionen 

SudanMissionen 

Årsmøde 2008 

Under temaet På vej - sammen! 

inviterer Sudanmissionen alle til 

årsmøde i Lillebæltshallerne 

lørdag den 30. august. 

Velkommen! 

Årsgave 

Sudanmissionen indsamler i forbindelse med 

årsmødet i Middelfart en årsgave. 

Vi opfordrer alle til at være med i indsamlingen 

ved f.eks. at bruge en indsamlingsliste 

eller ved at sende en gave direkte til Sudanmissionen 

på kontonr: 9743 0006407293 

eller giro 640 7293 

Tak for en rigtig god årsgave! 

Af Ruth Jeppesen, formand for Sudanmissionen 


– mod Guds rige 

Sudanmissionen er sammen med kirker og menigheder i Afrika på vej for at 

dele Guds kærlighed med mennesker. Det skal gå stærkt, vi er utålmodige, 

men livet kræver tid og ro, for vi skal have alle med på vejen til Guds rige 

I Vigelandsparken i Oslo er der en søjle, 

som viser mennesker på vej i livet. 

Søjlen er blevet tolket på flere måder. 

Jeg har selv opfattet den som et studie 

i menneskers måde at komme frem 

på. Alle vil nå til toppen, og derfor 

maser vi frem, træder hinanden ned, 

forsøger at stille os selv i den bedste 

position. Der er ingen plads til hensyn 

eller barmhjertighed. For mig har 

søjlen været en påmindelse om den 

kynisme, der alt for ofte hersker mellem 

mennesker, kulturer og folkeslag. 

– Og det i en verden, der har mødt 

en Herre, der gavmildt deler ud af sin 

himmelske Fars kærlighed og kalder os 

til at gå ud i hele verden og gøre det 

samme. 

Han kalder os stadig til at gå ud i 

verden og dele ud af hans himmelske 

Fars kærlighed. Det er en vandring, 

hvor hvert eneste menneske har 

værdi, og hvor vi støtter og hjælper 

hinanden fremad – en vandring, hvor 

vi hele tiden er på vej – 

sammen. 

I Sudanmissionen tager vi på vandring 

med de afrikanske kirker. Det 

er en vandring, der sjældent giver 

de store avisoverskrifter. Men det er 

alligevel en støt vandring sammen 

med bl.a. hundredvis af afrikanske 

missionærer, der i al ubemærkethed 

deler deres tro på Kristus med deres 

medmennesker, så Gudsrigets kraft 

og glæde bryder ind i deres liv. Det 

tager tid – mere tid, end vi er vant 

til i en verden, hvor tid er penge, 

og hvor vi derfor nemt lokkes til at 

tro, at hurtige løsninger er gode løsninger. 

Men hvis hurtige løsninger 

betyder, at der ikke er tid til at få alle 

med – hvis det betyder, at alle svage 

bliver ladt tilbage eller trampet ned 

i jagten på hurtige resultater, så ville 

vi måske være på vej, men ikke mod 

Guds rige. 

Det er så let for Sudanmissionen at 

flyve af sted hen over hovedet på 

folk. Men nej, vi skal have alle med, 

for vi er kaldet til at være den hellige 

familie, der har overskud og tid til at 

hjælpe og støtte hinanden med alt 

det, der er med til at gøre det liv, vi 

har fået som gave af Gud, til et godt 

liv – et godt helbred, tid til at lege 

med børnene, tid til at uddanne sig 

og lære om livet og livets muligheder. 

Sudanmissionens fornemste opgave er 

at lytte til de kirker, vi har slået følge 

med, og diskutere med dem, hvordan 

vi hjælper og støtter hinanden, så 

vi både i Danmark og i Afrika bliver 

så dygtige som muligt til den store 

opgave og udfordring, som vores Herre 

og mester har pålagt os: at være 

hans disciple, dvs. dele den kærlighed, 

vi selv har modtaget fra Gud, med 

alle mennesker. I dette nummer 

af Mission Afrika fortæller 

medarbejdere fra en række 

afrikanske kirker, hvordan de 

arbejder med på den opgave. 

Elev på fulani-bibelskole 

i Nigeria og bestyrelsesmedlem 

Ole Steen Hansen.

Af konsulent Thore Eklund 

Fra Afrika 

til Afrika – med kærlighed 

i kufferten 

Seks missionærfamilier fra Cameroun har forladt deres land for de næste 

fire år at arbejde i Mali. I dag puster afrikanske kirker nyt liv i visionen 

om at nå længere nordpå i det såkaldte Sudanbælte 

19. februar forlod seks familier - fire 

præster, to evangelister, deres koner 

og 24 børn - deres hjem, arbejde og 

familier i Nordcameroun for at rejse 

til Mali, hvor de skal arbejde i to små 

kristne kirker. Kirkerne i Mali sukker 

efter ny inspiration fra andre afrikanske 

kirker. Brødrekirken i Cameroun 

har sendt seks familier, men har kapacitet 

til at sende helt op til 40 familier 

i mission. Efter at familierne ankom til 

hovedstaden Bamako i Mali, har de 

fulgt en tre måneders uddannelse i 

tværkulturel kommunikation, missiologi 

og islamologi. De er nu begyndt 

som menighedsplantere i de to lokale 

kirker i Mali. 

Skriver historie 

Det er to mindre kirker, som modtager 

missionærerne fra Cameroun. Den 

ene kirke har 500 medlemmer; den 

anden har 1.800 medlemmer. 

Begge kirker udtrykker klart, 

at hjælpen fra Cameroun 

og Danmark er meget 

nødvendig. - Vore kirker er unge, og 

vi har brug for både de menneskelige 

ressourcer og de erfaringer, som missionærerne 

fra Cameroun kommer 

med, siger begge kirkelederne fra 

Mali. - I er med til at skrive kirkehistorie. 

Nye missionærer kommer næsten 

altid til Mali for at etablere nye kirkesamfund. 

Det er første gang i Malis 

kirkehistorie, at der indledes et samarbejde 

mellem en eksisterende kirke i 

Mali og en anden afrikansk kirke, forklarer 

kirkeleder Enoc Sagara fra den 

protestantiske kirke Union des Eglises 

Protestantes Evangéliques i Mali og 

tilføjer: Det viser mig, at den kirke, jeg 

tilhører, er en del af den universelle 

kirke. I Mali udgør den kristne kirke 

kun én procent af landets befolkning. 

Følger op på vision 

For fire år siden drøftede Brødrekirken 

i Cameroun i et luthersk netværk 

af kirker i Afrika, hvordan evangeliet 

kunne styrkes nordpå i Afrika. Strategien 

fra den internationale missionskonference 

i Edinburgh i 1910 var i 

et bredt samarbejde mellem 

vestlige missionsselskaber at bygge 

missionsstationer i Sudanbæltet syd 

for Sahara. Nu ønsker en håndfuld 

lutherske kirker i Vestafrika at puste 

nyt liv i den 100 år gamle vision. Denne 

gang sætter de afrikanske kirker 

dagsordenen ved at sige, at kirkerne 

nu skal flyttes længere mod nord, op 

i Sahelbæltet til lande som Burkina 

Faso, Mali, Niger og Senegal. 

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun 

har nu sendt missionærer til 

Mali, og Kristi Lutherske Kirke i Nigeria 

har planer om at sende nigerianske 

missionærer til Niger, nabolandet i 

nord. Både Niger og Mali er lande, 

hvor den kristne kirke står svagt. 90 % 

af befolkningen i både Niger og Mali 

er muslimer. 

Kirkerne har fået et kald og er villige 

til at gå i tro. - Jeg har haft samtaler 

med flere kirkeledere, som er positive 

over for visionen om at gå nordpå. 

Det vil hurtigt sprede sig som ringe i 

vandet, siger lederen af det lutherske 

netværk af kirker i Vestafrika, kirkepræsident 

Robert Goyek. I Danmark kan vi 

støtte projektet med forbøn, økonomi 

og erfaringer i at drive mission. Med 

tanke på Guds vilje og de afrikanske 

kirkers villighed til at tjene lader jeg 

det være op til den enkelte at forestille 

sig, hvor kirken er om 100 år! 

Gabriel Souleymanou 

og hustruen Rahillou 

Tibara og deres fire 

børn har forladt hjemlandet 

Cameroun for 

at arbejde som missionærer 

i Mali. 

Af Allan Nielsen, formand for Afrika InTouch’s bestyrelse 

Børne- og ungdomsorganisationen Afrika InTouch 

vil ud til unge med stærke vidnesbyrd. Danske og 

afrikanske unge skal mødes og gå sammen 

Hvor går vi hen… 

Afrika InTouch er godt på vej. Vi tager 

store skridt og er i vækst. Vi ønsker at 

skabe større fællesskab mellem danske 

og afrikanske unge. Vi har med stor 

succes sendt grupper af danske unge 

på kortere og længere ophold i Afrika. 

Det 6. hold volontører under projekt 

”Reach Out” har i foråret været i Jos, 

Nigeria. Holdet består af danske og 

nigerianske unge, der i tre måneder 

sammen har levet, spist, arbejdet, 

sovet, været syge, været vågne den 

halve nat, fjollet, diskuteret alvorlige 

emner og ikke mindst gjort en stor 

forskel for de allermindste i den nigerianske 

storby. Reach Out blev startet 

i 2004 og er et samarbejde mellem 

Afrika InTouch, Sudanmissionen og 

den nigerianske ungdomsorganisation 

AYPAD. 

Nærvær og fællesskab er også nøgleord 

i Afrika InTouch’s engagement 

i Uganda. Her driver Dan og Birgitte 

Nielsen projektet Uganda Farm, hvor 

de underviser i landbrugsdrift og 

Danske volontører 

bygger legeplads 

til børnene på 

specialskolen REMI 

i Nigeria. 

Foto: Jonas Schwarz 

Lausten 

Flammer springer 

mod 

nye højder 

husdyrhold. Dan og Birgitte er klar 

til at modtage danske unge gennem 

rejseprojektet African Adventure. 25 

danske unge rejste i sommerferien 

tre uger til Uganda, hvor de hjalp 

med det praktiske arbejde på farmen. 

Hverken danskere eller ugandere 

glemmer sådan lige oplevelsen af at 

arbejde sammen på farmen. African 

Adventure har været gennemført 

med stor succes i Nigeria i 2005 og 

2007. 

Danske unge fra Afrika InTouch arbejder 

for Guds sag sammen med unge 

fra flere forskellige lande i Afrika. 

Afrika InTouch arbejder med unge 

om forskellige projekter i landene: 

Nigeria, Etiopien, Uganda, Tanzania 

og Sierra Leone. 

… og sammen med hvem? 

Arbejdet med at udbrede den ild for 

mission, der brænder hos de unge i 

Danmark, er en lige så væsentlig del 

af arbejdet som førstehåndsoplevelserne. 

Det sker især gennem lokalforeninger 

og projektgrupper i Dan- 

mark. De mange frivillige i lokalgrupperne 

er substansen i Afrika InTouch. 

Deres fælles arbejde med at udvikle 

organisationen er sammen med Guds 

kraft det brændsel, der får flammer og 

gnister til at springe mod nye højder. 

Afrika InTouch arbejder intensivt på at 

blive endnu bedre til at klæde alle disse 

unge på til at være ambassadører for 

mission, til samarbejde og udveksling 

med afrikanere. Vi afvikler, ligesom i 

Afrika, kapacitetsopbyggende kurser, 

ture og foredrag for et stigende antal 

unge i Danmark. 

Afrika InTouch er ud over de mange 

frivillige også velsignet med en kompetent 

og hårdtarbejdende ansat stab. 

Staben er i år blevet udvidet med en 

ny fuldtidsstilling, så der nu er i alt fem 

fuldtidsansatte personer på kontoret i 

hjertet af Århus. Afrika InTouch udvider 

og opbygger også samarbejde og 

relationer til et bredt udsnit af andre 

organisationer i Danmark. Det lange, 

tætte og gode samarbejde med Sudanmissionen 

fastholder og udvikler vi til 

gensidig glæde og inspiration.

6 

Af Stina Neergård, Mali 

Hellere 

guld 

end 

strå 

og halm 

I løbet af tyve år har vi kun etableret to små menigheder. Hvorfor går det 

så langsomt? Kombinationen muslim - nomade er en udfordring. Og måske 

ser Gud bedre end os, hvad der er den rette tid 

Fulanen Moussa 

Issa prædiker ved 

gudstjenesten. 

Foto: Stina 

Neergård. 

MISSION 


Det er bedre at bygge lidt i guld, 

som Paulus siger, end at bygge noget 

stort, der bare er halm og strå og 

under alle omstændigheder vil falde 

sammen Sådan tænker vi for at trøste 

os selv i tunge stunder. Vi kan heller 

ikke tro, at det er os selv, der er 

helt ubrugelige. Sandheden er, at de 

tunge stunder faktisk er meget få. Det 

meste af tiden er jeg meget entusiastisk 

med tanke på arbejdet i Mali. 

Men hvad kan vi glæde os over? Kom 

med til en gudstjeneste i byen Douentza 

og se! 

En søndag i 

februar 

I stilhed går vi 

ind i den lille kirkebygning 

i Douentza. 

Skoene står uden 

for døren. Snart er 

rummet så fyldt, at 

børnene må sidde på 

skødet af hinanden nede 

i hjørnet. Tyve voksne og 

Menigheden sætter fodtøjet uden for indgangen 

til kirken i Douentza. 

Foto: Ole Harald Neergård 

ti børn rykker sammen på måtterne, 

mænd og kvinder på hver sin side. 

Jibi leder gudstjenesten. Det er fire 

år siden, han blev døbt. I tiden efter 

har han gået på discipeltræningsskole 

og er en ivrig kristen. Vi følger 

liturgien i vores bønnebog, 

med syndsbekendelse, 

trosbekendelse 

og veksellæsning fra 

salmerne. Så skal vi 

synge. Vi finder den 

splinternye sangbog, 

hvor næsten halvdelen 

af sangene er lavet 

af fulaner fra vores 

egen menighed. I 

sig selv et lille mirakel 

- her hvor sang 

og musik traditionelt 

ikke hører til i 

den religiøse sfære. 

Det er under ti år 

siden, vi i det 

hele taget 

begyndte at synge til vore gudstjenester, 

men nu er der i Douentza hele 

tre personer, som skriver tekst og 

melodi til sange. 

Jesus, hjælp mig! 

Efter sangen er der indsamling. Jibi 

forklarer, at i dag går indsamlingen 

til kirkegrundskassen. Sidste år besluttede 

menigheden, at de ville spare op 

til en byggegrund for at bygge deres 

eget – større end den lille kirke inde i 

gården. Nu arbejder alle for, at vi med 

tiden får egen kirke i Douentza. – Jeg 

har lavet en ny sang, siger George, en 

af sangskriverne. Måske vil I lære den? 

”Jeg er syg og lider…”, synger han 

og får os til at stemme i på omkvædet: 

”Jesus hjælp mig!” En rørende 

tekst for os, som kender familien. 

Hans kone har været døden nær flere 

gange i år, og han er heller ikke selv 

helt rask. Men hvor er det fantastisk, 

at han ved, hvor han kan gå hen med 

sin fortvivlelse, og at evnen til at lave 

sange kan give ham trøst? Vi synger, 

og alle lægger deres gave i kurven. 

Beløbene minder om enkens skærv, 

men kirkegrundskassen vokser stadig. 

Da sangen stilner af, bryder kommentarerne 

løs fra de andre: Det var en fin 

sang! Flot lavet! Viljen til at give hinanden 

opmuntringer er der. 

Bibelvers læres udenad 

Næste punkt på programmet 

er udenadslære af 

bibelvers. Det var Jibi, 

der i efteråret foreslog, 

at vi skulle lære 

Menigheden synger 

salmer på fulfulde. 

Foto: Kjell Magne 

Møgster 

et nyt bibelvers hver uge. Kan nogen 

huske sidste uges vers? Der bliver 

musestille, måske er der ingen, der 

har haft tid til at øve? Så fremsiger 

Jenaba som sædvanlig versene uden 

tøven. Hun er slet og ret en racer 

til at lære bibelvers. I dag er det fra 

Johannes Åbenbaring om floden med 

livets vand og livets træ. Det var kun 

vers 1, der var foreslået, men Jenaba 

fortsætter med vers 2 og 3 – og 

hyldes med bifald fra menigheden. 

Hun vokser nogle centimeter – hun 

er faktisk bedst til noget! Så er der 

bekendtgørelser. Samba tager ordet 

og siger, at han gerne vil fortælle lidt 

om kortidsbibelskolen i Sevaré. Pastor 

Idris vil gerne sige specielt velkommen 

til sangskriverens kone, som i dag 

havde kræfter nok til at gå til gudstjeneste 

for første gang siden jul. Vi er 

alle glade for at se hende igen. 

Før prædikenen går børnene ud til 

søndagsskole. Vi har søndagsskole 

hver søndag i Douentza, og nu er 

tre fulaner fra menigheden med som 

søndagsskoleledere sammen med tre 

missionærer. 

Børnene er en stor opmuntring. De 

synger af fuld hals, fremsiger deres 

indøvede bibelvers på remse, og 

flere af dem beder gerne højt, både 

inderligt og velformuleret! Snart 

akkompagneres prædikenen af glade 

stemmer, som er i fuld gang med dramaaktiviteter 

udenfor. 

Det er Moussa Issa, som prædiker i 

dag. Han er menighedsplanter i byen 

Boni. Det handler om, hvordan vi kan 

være stærke i svaghed. Moussa er en 

god forkynder. Næste søndag skal en 

flok fra vores menighed til Boni og 

fejre gudstjeneste med Moussa og 

familien der. 

Forbøn 

Efter prædikenen er der forbøn, 

og Jibi opfordrer alle til 

at komme med bedeemner. 

- Jeg vil gerne, at vi takker 

for, at I kom og viste Jesusfilmen 

i den landsby, hvor jeg 

arbejder, siger en afrikansk missionær 

fra Ungdom med Opgave, 

som er med i dag. Et team fra 

vores menighed besøgte ”hans” 

landsby tirsdag aften. - Og så 

må vi bede for næste fremvisning, 

siger en anden, for en ny filmtur er 

planlagt i næste uge. Moussa siger, at 

han ønsker forbøn for bogsalget på 

markedsdagene i Boni. Han har taget 

kontakt med myndighederne for at 

få tildelt en plads på markedet, hvor 

han kan sælge kristne bøger og kassetter. 

Sidemanden Boreima tilføjer, at 

vi må bede om, at vi også får sådan 

en salgsbod her i Douentza. Boreima 

elsker bøger. Da han og familien var 

på bibelskole i Benin, brugte de alle 

deres penge på at købe bøger. Han 

fremviste stolt en god hyldemeter af 

bøger, da de kom tilbage til Douentza 

før jul. 

Gudstjenesten slutter med nadver og 

velsignelse, og vi går smilende ud. 

Det er faktisk let at holde modet oppe 

i denne menighed. Vi missionærer 

spiller hovedsagelig biroller, når vi er 

til gudstjeneste, og der mangler ikke 

lyst og vilje til at bruge sine gaver til 

menighedens bedste. ”Når I kommer 

sammen, har den ene en salme, en 

anden en belæring”, skriver Paulus 

til korinterne. ”Alting skal være til 

opbyggelse”. Det er menigheden i 

Douentza begyndt at leve efter. Vi må 

bare fortsætte med at bygge, så skal 

der nok blive kirke blandt fulanerne i 

Mali. 

Bare vent og se! 

Mens forældrene 

er til gudstjeneste, 

er Maryama i 

søndagsskole. 

Foto: Ole Harald 

Neergård 


6 • 2008 

7

8 

Af Sanne Alkærsig Edmonson, Nigeria 

Nomader 

ser 

lyset 

Centret for kristne fulaner i Mbamba, Nigeria, har fået ny og dynamisk 

leder, der ser konferencer, hvor nomadefolk kan mødes og udveksle 

erfaringer, som en vigtig vej til vækst 

I marts 2008 fyldte Solomon Mikailu 

fem busser med centrets elever og 

fulaner fra området omkring byen Yola 

og kørte til et feriecenter ved Miango, 

hvor de deltog i en stor konference 

med temaet ”Revival among fulanies” 

– ”Fornyelse blandt fulaner”. Sammen 

med 500 andre fulaner drøftede 

de, hvordan mission blandt fulaner 

bedst gribes an. Hovedformålet med 

konferencen var at være sammen for 

at synge, bede, læse i Bibelen og spise 

god mad. Solomons ansigt lyser op, 

når han tænker tilbage på konferencen 

og fortæller, at der også deltog 

fulaner fra Niger og Cameroun. Siden 

februar 2007 har han været leder 

af den lutherske kirkes fulanicenter i 

Mbamba, hvor han bor med sin kone 

og deres syv børn i et nyopført hus 

finansieret af Sudanmissionen. 

Plads til flere 

Sidste år var fulanicentret i Mbamba 

vært for en mindre fulani-konference, 

hvor den tidligere leder af centret, 

Amos Bukata, der nu er biskop, var 

hovedtaler og talte ud fra emnet ”Tro 

– kender du Gud?” Solomon Mikailu 

håber at gentage succesen og skal 

snart til Numan for at mødes med 

kirkens hovedkvarter for at planlægge 

næste konference. - Vi er nødt til at 

ride med på bølgen, så skolen kan 

vokse. Interessen blandt fulanerne er 

der, og jeg har tomme hytter stående, 

siger Solomon. 


6 • 2008 

Fra tre til seks 

I den tid Solomon har været på centret, 

er der kommet bliktag på de 

runde hytter, hvor eleverne bor, og 

centret har fået et nyt borehul, så 

vandforsyningen er stabil. Men det 

vigtigste er, at elevantallet er vokset 

fra tre til seks. Solomon Mikailu er ikke 

i tvivl om, at det, at de praktiske ting 

er i orden, hjælper med til at tiltrække 

nye elever. – Fulaniskolen har ikke blot 

oplevet fysisk vækst, den vokser også 

åndeligt, fortæller han stolt. På samme 

tid er han en stolt og en ydmyg 

mand, pastor Solomon Mikailu. 

Mangler sparringspartner 

Solomon drømmer om at plante frugttræer 

bag centret, om et transportmiddel 

og om flere lærebøger. Men 

han mangler en sparringspartner. Han 

har længe kæmpet for at få en kollega, 

som kan hjælpe med undervisningen, 

og som kan være 

på centret, når han selv 

er væk til møder mm. 

Den drøm ser ud til 

at gå i opfyldelse, 

for det er planen, 

at en lærer og 

hans familie snart 

flytter ind på 

centret. 

Hajaratu og 

Tistel Ardo-Alim 

går på fulanicentret 

for at 

uddanne sig til 

evangelister. 

Lederen på Baba Linus Centret 

glæder sig over, at flere 

fulaner bliver kristne. 

Dimittend uden frygt 

Tistel Ardo-Alim og hans kone Hajaratu 

er elever på skolen. De dimitterer 

fra skolen til sommer efter to års 

studier, og så vil Tistel gerne arbejde 

som evangelist på sin hjemegn. - Nu 

hvor jeg både kan læse og skrive, kan 

jeg bedre kommunikere med andre 

fulaner, fortæller Tistel. Selv om hans 

familie er muslimer, kan han stadig 

besøge dem. Tistel fortæller, at kristne 

fulaner i Adamawa for tiden ikke oplever 

alvorlige problemer på grund af 

deres tro. Men opstår der problemer, 

er Tistel ikke bange. - Gud er min forsvarer, 

erklærer Tistel med et fast blik. 

Til spørgsmålet ”hvordan blev du 

kristen?”, svarer han prompte: ”Jeg 

så lyset – på en fulani-konference i 

Miango.” 

Af Inger og Poul Martin Aalling Nielsen, missionærer i Nigeria 

Klædt på 

til 

misson 

Vi lærer hele livet. Det er, hvad missionærerne Inger og Poul Martin Nielsen 

fik med i bagagen fra et kursus i England, hvor de blev klædt på til at ven- 

de tilbage til Nigeria. Men de oplevede også, at forholdet til Gud voksede 

All Nations Christian College tiltrækker 

meget kompetente undervisere. 

Al undervisning er på et højt niveau, 

og skolen er tilknyttet Åbent Universitet 

i England. All Nations ligger nord 

for London midt i idylliske bakker 

omkranset af skov og små vandløb. 

Stedet har gennem mange år haft til 

formål at uddanne mennesker til et 

arbejde i kristen mission. Skolen råder 

over meget gode faciliteter og har 

Europas største bibliotek inden for 

missionsteologi og missionshistorie. 

Skolen har fine undervisningsrum og 

gode værelser til både korte og længere 

kurser. Der er mange muligheder 

for at tilpasse sig den undervisning, 

hver enkelt har brug for. Vi fik i alt 10 

ugers undervisning, et forløb specielt 

designet til mennesker, der skal arbejde 

i kristen mission. 

Nye briller giver nyt syn 

Inden vi tog til England, havde vi gjort 

os tanker om, hvad vi forventede og 

gerne ville lære. Vi ville gerne blive 

bedre til engelsk og til at leve sammen 

med mennesker med anden 

kulturel og etnisk baggrund. Vi ville 

også gerne vide mere om samarbejde, 

bibelkundskab, lære mere om mission 

og få mere tid til bøn og bibellæsning. 

Vi lærte og oplevede mange 

gange mere, end vi havde drømt om, 

både åndeligt, sprogligt og missions- 

teologisk. Vi har tidligere arbejdet i 

Afrika, så det var ikke vanskeligt at 

se emnernes relevans. Vore øjne er 

blevet åbnet, og vi har fået øje for 

nye ting og nye vinkler. Vi glæder os 

over, at vi kan lære hele livet. Vi er 

blevet bedre udrustet til vores opgave. 

Vores forhold til Gud er vokset. 

Teamwork 

Vores arbejdsbeskrivelser i Nigeria er 

meget bredt formuleret. Den røde 

tråd i alt det, vi kommer til at arbejde 

med, er, at vi sammen med menighederne 

i Kontagora og nigerianske 

missionærer og præster skal koordinere 

kurser, skaffe rent drikkevand og 

styrke det forebyggende sundhedsarbejde. 

Timawus Linus, den lutherske 

kirkes missionssekretær i Numan, 

bliver vores nærmeste overordnede, 

samtidig med at vi også referer til 

Sudanmissionens missionssekretær 

i Danmark. Vi håber at være katalysatorer 

i nogle af de processer, der 

allerede er i gang. Vi ønsker også at 

fremme og skabe gennemsigtighed 

i de områder, vi arbejder med. Vi 

All Nations Christian College råder over 

Europas største missionsteologiske bibliotek. 

Inger og Poul Martin Nielsen. 

håber og beder til, at vi gennem vores 

liv og færden må være eksempler for 

de mennesker, vi møder i kirken, på 

markedet, som naboer og de steder, vi 

ellers kommer. 

Tak for støtte 

Tak til alle, der gjorde det muligt for 

os tage på uddannelse i England. Tak, 

at I også vil støtte den lutherske kirke i 

Nigeria, Sudanmissionen og os i vores 

fælles kald til at nå mennesker med 

budskabet om Jesus. ”Således elskede 

Gud verden, at han gav sin enbårne 

søn, for at enhver, som tror på ham, 

ikke skal fortabes, men have evigt liv.” 

Johs. 3,16 


6 • 2008 

9

10 

Tekst og fotos af journalist Mette Swartz 

Dín Genbrug i Brejning har kun haft åbent siden februar. Alligevel er 

butikken allerede en stor succes, og inden længe flytter den til større 

lokaler. Det er lykkedes takket være en medarbejderflok, der knokler 

som små heste 

- Den her skal over i metalcontaineren, 

og den her kasse er til hård plast, 

råber Gudrun Lysholm Christensen 

og sætter i spring over mod en af de 

mange containere. 

- Og hvis du så lige smider de andre 

kasser over til brændbart affald, er vi 

snart færdige, får hun sagt i skyndingen. 

Gudrun Lysholm Christensen magter 

på én gang at fortælle om livet i genbrug, 

sætte andre i gang med arbejdet 

og selv gå foran med at sortere 

affald og løfte tunge kasser. 

MISSION 


Når genbrug 

går 

i blodet 

- Det her er så meningsfuldt og sjovt. 

Hver dag får jeg frisk luft, og fysisk 

giver det meget mere end at vride 

i en maskine i fitnesscentret, lyder 

det overbevisende fra Gudrun, da vi 

atter sidder i bilen på vej mod Dín 

Genbrug i Brejning mellem Vejle og 

Fredericia. 

Tømmer container 

Genbrugsstationen er et vigtigt 

omdrejningspunkt for den lille genbrugsbutik 

på 50 kvadratmeter i Brejning. 

Det er nemlig på genbrugsstationen, 

de frivillige 

medarbejdere primært finder 

de gode varer til butikken, 

og det er også her, de 

læsser alt det usælgelige af. 

Da butikken åbnede i februar, 

blev styregruppen enige om 

at gøre et stykke politisk 

arbejde for at få retten til 

at tømme den container 

på genbrugspladsen, hvor 

folk kan stille ting og sager, 

som andre kan få glæde af. Det 

Rita Møller Nielsen (th.) er formand 

for genbrugsbutikken i Brejning, mens 

Gudrun Lysholm Christensen sidder i 

styregruppen. Sammen med 19 andre 

frivillige har de banket butikken op til 

en driftig lille butik på kun 50 m 2. 

lykkedes, men med den klausul, at de 

frivillige i butikken skal sørge for at 

holde containeren tømt. Resultatet er, 

at Gudrun Lysholm Christensen hver 

dag tager en tur på genbrugspladsen 

og kigger til containeren. Nogle 

dage bliver det til en times arbejde og 

andre dage til seks. 

- Det er jo helt fantastisk. Man kan 

faktisk sige, at jeg dagligt henter ting 

for 1.000 kr., for i gennemsnit sælger 

vi for 1.100 kr. i butikken, og langt de 

fleste varer kommer fra genbrugspladsen. 

Børnehavebesøg 

I butikken har Rita Møller Nielsen, 

som er formand for styregruppen, sat 

kaffe over og hentet wienerbrød hos 

bageren på den anden side af gaden. 

- Vi fik rabat på brødet. Han ved godt, 

at vi ikke skal have for mange udgifter, 

og at pengene går til et godt formål. 

Jeg synes bare, vi skal have brød 

til kaffen i dag, når du er her, siger 

Rita Møller Nielsen med henvisning til 

dagens journalistbesøg. 

Bedst som vi er blevet bænket i det 

mikroskopiske baglokale, vælter det 

ind i butikken med børnehavebørn. 

Børnene finder dukker og andet legetøj 

og giver sig til at lege på gulvet. 

Der bliver snakket og handlet, og 

efter et kvarter går børn og pædagoger 

vinkende fra butikken med et par 

poser legetøj til børnehaven. 

Holder snart flyttedag 

Dín Genbrug i Brejning er et samarbejde 

mellem Mission Afrika Genbrug 

og Israelsmissionen. 

Meget hurtigt efter åbningen viste 

den lille butik sig levedygtig. Omkostningerne 

ved opstarten har tjent sig 

ind, der er et godt salg og ikke mindst 

en meget entusiastisk medarbejderflok 

på 21 frivillige. I og med at pladsen 

er så trang, har medarbejderne været 

opfindsomme. Strygning foregår 

hjemme hos en af dem ligesom pudsning 

af kobbertøj, syning af forklæder 

af gamle lagner og blonder samt 

reparationer. To af de frivilliges garager 

er desuden inddraget til 

opmagasinering af tøj, 

møbler og andet. 

Der er nemlig 

alt for mange 

gode sager at 

hente i containeren 

på genbrugspladsen. 

Styregruppen er 

dog klar over, at de 

trange forhold i butikken 

ikke bliver 

ved med at gå. 

Pr. 1. august er 

der derfor lejet 

nye lokaler 

længere nede 

ad hovedgaden. 

I alt 300 

kvadratmeter 

ved siden af en butik med brugte 

møbler. 

Kvinderne rundt om bordet er ikke 

i tvivl om, at det bliver godt, og at 

denne butik også nok skal blive levedygtig. 

- Der var ellers folk nok, der var skeptiske, 

da vi ville starte en genbrugsbutik 

i lille Brejning. De fleste mente, at 

det aldrig ville gå, men man kan da 

ikke sige andet, end at det her er en 

succes, siger Gudrun Lysholm Christensen. 

Den smukkeste landsby 

Rita Møller Nielsen er atter forsvundet 

ud i butikken. En bil med ”turister” 

fra Fredericia har gjort et stop for at 

snuse i den lille, hyggelige genbrugsbutik. 

Der bliver kigget på en fin, 

gammel arkitekttegnet lampe, et nøgleskab 

og forskelligt andet. En ung fyr 

beslutter sig for at købe nogle glas. 

- Vi er jo i Danmarks smukkest beliggende 

landsby, og derfor har jeg også 

en idé om, at vi skal lave en handelsstandsforening, 

hvor vi laver fælles 

annoncering, som kan trække mange 

flere til byen, siger Gudrun Lysholm 

Christensen med så stor overbevisning, 

at man tror på, at kvinderne i 

Dín Genbrug nok skal få det gennemført. 

Gudrun 

Lysholm 

Christensen 

drøfter varesortimentet 

med Lis Klint, 

en af de 

frivillige. 

Kan ikke undvære genbrug 

I Brejning sker der store forandringer i 

disse år. Den gamle forsorgsinstitution 

er ved at blive bygget om til luksusboliger 

og welness-hotel. Desuden er der 

lavet golfbane og marina. 

Rita Møller Nielsen kom til Brejning 

som elev på forsorgsinstitutionen som 

18-årig, blev siden afdelingsleder og 

stedfortræder for forstanderen, men 

stoppede som 61-årig pga. en syg 

ægtefælle, som hun mistede alt for 

hurtigt. Efterfølgende gav hun sig til 

at skrive to bøger, en om forsorgsinstitutionen 

og en om sin mands 

demens-sygdom. 

Det var efter dette, Rita kastede sig 

over genbrug, og nu kan hun slet ikke 

undvære det. 

- Jeg følte nok, at jeg var stoppet på 

arbejdsmarkedet for tidligt, og at være 

her er lidt ligesom at være på arbejde. 

Jeg kan lide at være her, for jeg kender 

de mennesker, der kommer. Og 

så har vi det godt med hinanden i 

medarbejderflokken, siger Rita Møller 

Nielsen. I løbet af dagen kommer flere 

af de frivillige forbi butikken og slår en 

sludder af. 

Det er svært at lade være, når genbrug 

er gået i blodet! 


6 • 2008 

11


Kirkens krumtap 

Timawus Linus Geyap er præst i den lutherske kirke i Nigeria. Han spiller 

en nøglerolle, når han leder og koordinerer missions- og sundhedsarbej- 

det i de nye områder i landet 

For et år siden lykkedes det Kristi 

Lutherske Kirke at få placeret en missionær 

i en landsby i delstaten Katsina. 

Det var en vigtig milepæl, for det 

var første gang, kirken begyndte at 

arbejde blandt det store 

hausafolk. Timawus 

besøgte den nye 

missionær i Katsinaområdet 

og blev 

inviteret med til 

en anden landsby, 

hvor en ung mand 

ønskede at fortælle 

sin far, at han ville 

være en kristen. 

Sønnen fik farens 

tilladelse og 

hjælper nu 

Timawus 

med at få et stykke jord, hvor kirken 

kan bygge et hus til en ny missionærfamilie. 

– Inden vi går ud af 2008, har 

vi en evangelist på stedet, fortæller 

Timawus ivrigt og forklarer, at han ser 

den unge mand an. - Hvis han klarer 

at holde fast i sin tro i sin egen landsby, 

vil jeg på et tidspunkt tilbyde ham 

at komme til Mbamba, hvor han kan 

få undervisning. Han er nu ikke længere 

den eneste kristne i landsbyen. 

En anden ung mand er også blevet 

kristen. 

Hold krudtet tørt 

I delstaten Taraba lønner kirken 40 

evangelistfamilier. De har det hårdt 

især i regntiden, fordi de bliver isoleret 

fra omverdenen. Vejene bliver så dårlige, 

at de ikke kan bruge dem. Især 

Et af de tolv missionærpar ansat af den 

lutherske kirke i missionsområdet Kontagora, 

Vestnigeria. 

fire familier har vanskeligheder med at 

købe mad og medicin og at få lægehjælp. 

Hver familie har en vandtæt 

boks med medicin og tændstikker og 

andet, som skal holdes tørt. Den vandtætte 

boks administrerer de på bedste 

vis og deler også ud til naboer. 

Kirke i bjergene 

Missionsarbejdet i Koma, som er et 

bjergområde, er anderledes end de 

andre steder på grund af terrænet. - Vi 

har kirker i bjergene, men helt oppe 

på toppen er der stadig folk, som ikke 

kan læse og skrive, fortæller Timawus. 

Evangelisterne får stor hjælp af kristne 

i området til at missionere og undervise 

folk. 

Storbyarbejde 

Omkring landets nye hovedstad Abuja 

har den lutherske kirke 10 missionærfamilier. 

Abuja er i en rivende udvikling 

og vokser med stor hastighed. 

Vejnettet bliver udbygget, og missionærerne 

har let ved at komme rundt. 

Timawus på besøg på 

bibelskole i Kontagora 

Bruger lokale hjælpere 

- I Kontagora-området i Vestnigeria 

fortæller folk mig, at de gerne vil være 

kristne, så de kan blive civiliserede. 

Kirken har ansat seks missionærer 

fra lokalområdet, og de klarer sig 

fantastisk godt, forklarer Timawus. I 

området cirka to timers kørsel nord 

for Kontagora er der en meget positiv 

udvikling at spore. Missionærer 

har åbnet ni kirker. Fordelen ved at 

bruge folk fra egnen er, at de ikke skal 

bruge så meget tid på at skabe et tillidsforhold, 

og at kommunikationen er 

noget nemmere. 

Kristne krydser grænser 

Timawus har i april måned haft samtaler 

med fem nye missionærfamilier, 

som efter planen skal sendes til Niger 

inden sommerferien. De fleste af 

dem kommer fra bibelskoler i delstaten 

Adamawa, som er kirkens gamle 

område. 

Opbygger tillid 

Når Timawus og kirkens missionærer 

kommer til et nyt område, er det første 

skridt med at opbygge et tillidsforhold 

ofte det sværeste. Nogle gange 

er folk bange for, at Timawus kommer 

fra den nigerianske stat for at opkræve 

skat, eller de er bange for at komme 

i konflikt med den lokale høvding, 

hvis de ikke straks smider Timawus ud 

af landsbyen. Da Timawus i oktober 

2005 første gang besøgte landsbyen i 

Katsina, måtte han bruge fire timer på 

at overtale de lokale overhoveder, bare 

for at få lov til at blive. Da han til sidst 

fik tilladelsen, måtte han nøjes med 

at overnatte i sin bil og spise sin egen 

medbragte mad. Først 

1½ år senere efter mange 

besøg kunne han i februar 

2007 placere en missionær 

i landsbyen. 

Uddannelse er vigtig 

Kirkens strategi for at 

bringe evangeliet nordpå 

er, at missionærerne skal 

være veluddannede. - Når 

vi bevæger os ind i det 

nordlige Nigeria, møder vi folk, som 

er veluddannede i modsætning til de 

folk, vi er vant til at møde i delstaten 

Taraba. Nordpå møder vi folk, som 

reflekterer over tingene, som har 

været i de store byer Lagos og Abuja, 

og som taler engelsk. Derfor skal vore 

missionærer også kunne engelsk, forklarer 

Timawus. Desuden skal byerne 

Kontagora, Katsina og Yobe være 

centre i landet, hvor arbejdet bliver 

ledet fra, og hvor missionærerne kan 

hente støtte. I maj tog Timawus til 

Yobe for at etablere det første center. 

Udfordringer på vejen 

En af de udfordringer, missionærerne 

møder, er, at evangelister fra andre 

kristne kirker forsøger at gøre arbejdet 

vanskeligt ved at sprede usandheder 

om den lutherske kirke. Det er et problem 

i Katsina, Koma og Abuja-områderne. 

– Men det er mit indtryk, at 

missionærerne er kommet så langt, at 

de lokale ikke længere tror på usandhederne, 

forklarer Timawus. 

Kvinder er de bedste 

Det er en stor udfordring for en nigeriansk 

familie at flytte tusindvis af 

kilometer væk fra alt, hvad de kender. 

– Når vi udvælger de ny missionærer, 

gør vi meget ud af at sikre os, at 

kvinden er enig i mandens beslutning, 

forklarer Timawus og fortsætter: - Faktisk 

er kvinderne ofte de mest effektive 

missionærer, fordi de let kommer i 

kontakt med andre kvinder, når de 

henter vand, laver mad og passer 

børn. Hvis en kvinde ønsker at vende 

hjem, henter kirken straks familien 

hjem, for familien trives ikke uden 

hendes opbakning. 

Kostskole til missionærbørn 

- Det er ingen hemmelighed, at kirken 

har brug for penge til at gå nordpå 

med evangeliet. Sudanmissionen 

betaler missionærernes lønninger, og 

det er helt klart med til at redde projektet, 

siger Timawus. Før Sudanmissionen 

hjalp med at betale lønninger, 

kom mange missionærfamilier retur 

efter fem til seks måneder, fordi de 

ingen løn fik. Timawus håber også, 

at Sudanmissionen vil hjælpe med at 

opbygge en kostskole til missionærernes 

børn. Ofte er der ingen skoler, der 

hvor familierne kommer hen. 

Bibelskolen i Kontagora giver en 

fireårig missionæruddannelse. 

MISSION 


13

14 

Af Laura Kjær Jensen, volontør i Nigeria 

Fattigdom, 

livsglæde 

og overskud 

Jeg tog til Nigeria, fordi jeg ville gøre en forskel og hjælpe andre mennesker, 

men endte med at få hundrede gange mere igen. Nigerianerne lærte mig, 

hvilke værdier det er værd at leve og kæmpe for 

Allerede fra første dag oplevede jeg 

nigerianernes fantastiske gæstfrihed. 

De tog imod mig med åbne arme 

og gjorde alt, for at jeg skulle trives i 

Nigeria. Jeg er blevet klar over, at mit 

valg om at blive provstivolontør er det 

bedste valg, jeg har gjort i mit liv. Fra 

august til november 2007 var jeg på 

Mbamba sammen med min veninde 

Sanne Bisgaard og lærer Inge Jørgensen, 

der er udsendt som missionær 

af Sudanmissionen. Mbamba er en 

såkaldt compound, der ligger i den 

nordøstlige del af Nigeria. Jeg lavede 

fritidsaktiviteter for og med de børn, 

der bor på compounden, og underviste 

på specialskolen REMI. 

Livet har værdi 

Jeg så ind i en helt anden virkelighed, 

der er fyldt med kontraster til vores 

virkelighed. Jeg oplevede en livsglæde 

hos nigerianerne, som jeg sjældent 

oplever i Danmark på trods af, at vi 

lever under langt bedre økonomiske 

forhold. Fattigdom og hårde levevilkår 

præger nigerianernes liv, 

men de stråler alligevel af lykke 

og overskud. De forstår at leve 

i nuet og være taknemmelige 

for det, de har. De har lært mig 

utrolig meget om livets værdier. 

Jeg blev klar over, at nigerianerne 

er blandt verdens lykkeligste 

mennesker, selv om de lever i 

et af verdens fattigste lande. 

MISSION 


Det fortæller mig, at det er vores 

egen indstilling til livet, der afgør, om 

man bliver lykkelig eller ej. 

Jeg kan ikke redde alle 

Når jeg lever i en kultur, der er så 

langt fra min egen, lærer jeg utrolig 

meget om sig selv. Det kræver, at jeg 

i forskellige situationer tager stilling. 

For hvad er det egentlig, jeg synes 

er rigtigt eller forkert? Jeg bliver hele 

tiden udfordret og kommer i nærkontakt 

med mine svage og stærke 

sider. Jeg har været hele følelsesregistret 

igennem. For samtidig med, 

at jeg hopper af glæde og klapper i 

hænderne af begejstring, oplever jeg 

ting, der er så uretfærdige, at jeg bryder 

hulkende sammen. Til tider følte 

jeg mig så magtesløs, at jeg slet ikke 

kunne rumme alle de mennesker, der 

havde brug for hjælp. Hvad kunne 

lille jeg stille op? Det gør ondt at se 

underernærede børn, der går rundt 

hele dagen for at tigge et måltid mad. 

Jeg kan ikke forklare, hvor meget jeg 

ønsker at hjælpe dem alle sammen. 

Men jeg har samtidig lært at være 

realistisk. Jeg kan simpelthen ikke 

redde dem alle. Det nytter ikke noget 

at gå helt i stå og have ondt af dem. 

Jeg skal derimod være der for dem, 

og på den måde gøre en forskel. Jeg 

kan give folk en god oplevelse, gode 

værdier, et langt knus, et smil, eller 

omsorg og kærlighed, der kan gøre 

hverdagen lettere. 

Drømmer om Nigeria 

Venskaber blomstrer op, og bånd bliver 

knyttet. Børnene på Mbamba og 

specialskolen REMI har gjort så stort et 

indtryk på mig, at jeg stadig drømmer 

mig tilbage til Nigeria, hvor glæde, 

sang, dans, fællesskab og grin sammen 

med børnene var hele min hverdag. 

Så snart børnene fik øje på os, 

kom de spurtende og kastede sig 

i armene på os. De slugte den 

opmærksomhed, vi gav dem, 

og nød fællesskabet. 

Laura Kjær Jensen 

med sød fulanipige 

Af Jens Inga Henrik Brun Kristensen, KristiansenHurup, 

og Jens Henrik Kristiansen, informationssekretær 

Sanne Bisgaard 

satte sammen 

med Laura Kjær 

Jensen (s.14) 

Afrika på landkortet 

i Thy 

Mange unge danskere arbejder efter gymnasiet en periode som volontører 

i projekter i den tredje verden. I Sydthy, Thisted og Morsø provstier har de 

gode erfaringer med at ansætte de unge til at holde foredrag for både børn, 

unge og ældre 

- Projektet startede for otte år siden, 

da vi var nogle, der drøftede, hvordan 

Ydre Mission kommer mere på 

dagsordenen i menighederne i Sydthy 

provsti. Vi nedsatte et udvalg, hvor 

menighedsråd, Danmission, Ethiopermissionen 

og Sudanmissionen var 

repræsenteret, forklarer Inga Brun 

Kristensen fra Hurup. Vi ønskede at 

finde en eller to unge, der ville rejse til 

Afrika som volontører i tre måneder. 

Når de var tilbage fra Afrika, skulle de 

fortælle om deres oplevelser for konfirmander, 

i ungdomsforeninger, på 

ungdomsskoler og ved sogneaftener. 

Afrika går i blodet 

Når volontører bliver del af det store 

afrikanske fællesskab af kristne, hvor 

sang og glæde fylder så meget mere 

end i Danmark, gør det indtryk. Det at 

bo og arbejde sammen med afrikanere 

og danske missionærer er utroligt 

berigende. - Det er en uforglemmelig 

oplevelse for volontører 

at arbejde i et projekt med 

børn og unge i Afrika, 

og det er det 

Ung i Afrika 

- provstivolontør 

i T h y 

også for os, der møder dem, når 

de er tilbage og fortæller om deres 

mange gode oplevelser, siger Inga 

Brun Kristensen og tilføjer: Et ophold 

i Afrika sætter altid dybe spor. 

15 volontører af sted 

I 2001 sendte Sydthy provsti de to 

første volontører til Tanzania og 

Ethiopien. Senere er både Thisted og 

Morsø provstier kommet med i projektet. 

Størstedelen af volontørerne 

har været udsendt til Afrika, mens to 

volontører har været i Indien. Siden 

starten i 2001 har i alt 15 provstivolontører 

været udsendt til flere forskellige 

lande i Afrika. 

Løber rundt 

Volontørerne betaler selv en del af 

udgifterne i forbindelse med rejse, 

ophold og lommepenge. Når de 

holder foredrag i Danmark, får de 

lommepenge og kørsel betalt. Menighedsrådene 

i Thisted, Morsø og 

Sydthy provstier bidrager hver med 

1.000 kroner til projektet, hver gang 

volontører underviser konfirmander 

og andre grupper. Desuden betaler 

menigheder, foreninger og skoler, der 

får besøg af volontørerne, minimum 

500 kroner + kørsel. Vi søger også 

penge fra forskellige foreninger 

og fonde i Thy og Ålborg 

Stift, så rent økonomisk 

løber projektet rundt, 

slutter Inga Brun Kristensen. 


6 • 2008 

15

16 

Af Aage Ernstsen, missionsekretær 

Radioevangelist Gabriel Yadouna 

hjælper fulaner med medicin 

- Brødrekirken ønskede, at jeg skulle 

arbejde som radioevangelist blandt 

nomadefolket fulanerne. Fulanerne i 

området var meget positive over for 

ideen, men de fastboende fulaner 

i Ngong var ikke tilfredse, forklarer 

Gabriel Yadouna, der oprindelig er 

uddannet som kateket på en af kirkens 

bibelskoler. Nomader vandrer rundt 

med deres kvæg over store områder 

og passerer kun engang imellem byen 

Ngong, som er et knude- og sam- 

MISSION 


lingspunkt for fulanerne, både nomaderne 

og de fastboende. - Jeg har 

tre fulani-bopladser i området, som 

jeg besøger og holder god kontakt 

til. Men der er indbyrdes problemer 

blandt fulanerne i øjeblikket. Børnene 

bliver kidnappet af banditter og gemt 

væk, indtil familien skaffer løsepenge. 

Det er et kæmpe problem, og mange 

af banditterne er selv fulaner, fortæller 

Gabriel. 

Vi møder Gabriel i Ngong og kører 

til hans hus, hvor han fortæller om sit 

arbejde som radioevangelist. Der er 

en dejlig stemning i huset. Vasketøjet 

hænger til tørre udenfor på træer 

og buske, og børnene 

leger. Gabriel bor med 

sin familie i eget hus, 

da radioevangelisterne 

ikke får stillet bolig til 

rådighed af kirken. 

Med radio 

på 

Herrens 

mark 

Banditter kidnapper nomadebørn og kræver store løsepenge for at slippe dem 

fri. Det gør folk meget utrygge og gør arbejdet som radioevangelist vanskeligt 

Gabriel besøger 

fulani-familier og 

opbygger venskaber. 

Han 

hjælper også familierne, hvis nogle er 

syge. - Jeg køber jo selv medicin til 

min egen familie, når de er syge, og 

hvis andre har brug for medicin, deler 

jeg med dem. Men det kan give problemer, 

da der pludselig kan komme 

mange, som vil have gratis medicin, 

svarer Gabriel med et stort smil. Hans 

strategi er enkel. Han har lært arabisk 

og bruger primært arabisk til at kommunikere 

med fulaner. Det er det 

sprog, fulaner taler og forstår. – Og 

indsatsen bærer frugt, slutter Gabriel, 

der ser sit job som radioevangelist 

som et drømmejob. 

Radioevangelister 

8-10 af evangelisterne i Brødrekirken 

i Nordcameroun er såkaldte 

radioevangelister. 

De arbejder blandt nomader, 

fulaner, som lytter til kristne 

radioudsendelser produceret på 

studiet Sawtu Lin-jiila i Cameroun. 

Radioevangelister udlåner kassetter, 

samler folk i deres hjem for at 

se videoprogrammer og tale om 

kristendommen. 

Sudanmissionen støtter radioevangelisterne 

med løn, og radiostudiet 

med penge til sendetid. 

Af Jens Aage Henrik Ernstsen, Kristiansen missionærsekretær 

Gud 

beskytter 

dig 

- Jeg er bange for at blive dræbt, hvis jeg bliver kristen. Men jeg vil overveje 

det meget, sagde en muslim en dag til Albert Haman, der arbejder som 

radioevangelist i Nordcameroun 

Målet for Alberts arbejde er klart - han 

går med evangeliet og skaber gode 

kontakter til mennesker. Det er vigtigt 

for Albert at leve som en kristen. Det 

er ikke altid lige nemt. – Jeg må være 

et vidnesbyrd for de folk, jeg møder 

og fortæller, at Jesus er vejen. Der er 

mange, som lytter, men der er også 

mange, som ikke kommer videre. Jeg 

giver dog ikke op, forklarer Albert, 

som bruger kassettebånd i arbejdet. 

Når folk har hørt båndene, kommer 

de ofte tilbage og vil tale om mange 

forskellige spørgsmål. Andre gange 

inviterer de Albert til at komme. 

Bomuld gi’r mad på bordet 

Vi sidder i 37 graders varme i kirken, 

og jeg taler med Albert og Ruth om 

deres hverdag som evangelister for 

den Lutherske Brødrekirke i Cameroun 

i byen Fadare, hvor de tre ældste børn 

går i skole. - Vi får en grundløn af kirken, 

men vi lejer også et stykke jord, 

som giver os mad på bordet. Og hvis 

regnen er god, kan det også give os 

en indkomst, når vi sælger bomuld på 

markedet, forklarer Albert Haman og 

tilføjer: - Når vi har overskud, lejer jeg 

jord og får på den måde en større ind- 

komst. Í øjeblikket lejer jeg otte hektar, 

hvor jeg dyrker hirse, jordnødder, 

bønner og bomuld. En hektar koster 

10 kr. at leje om året. 

Byen Fadare ligger 40 km nord for 

Maroua i det nordlige Cameroun. Der 

er hverken asfaltvej eller elektricitet 

i Fadare. Haman har selv gravet en 

brønd ved huset. I tørtiden løber den 

tør, og derfor har han hvert år gravet 

den dybere og dybere. I otte år har 

familien været evangelister, de sidste 

fire år i Fadare. Familien har styr på 

familieplanlægningen - der er nøjagtig 

to år mellem børnene. Det ældste 

barn er 10 år, og Ruth er netop vendt 

hjem fra hospital i Pette, hvor hun 

desværre aborterede. Det har været 

hårdt for familien, men de glæder sig 

over, at Ruth er kommet godt igennem 

det. 

Gud beskytter dig 

I Fadare er der en kristen menighed, 

og Haman tager ofte ud til en 

landsby, som ligger seks kilometer 

længere mod vest. Her er der nu en 

mindre menighed med 10 døbte og 

en del, som er interesserede. Flertallet 

af befolkningen i området følger 

- Mit vidnesbyrd er, at Jesus er vejen, 

forklarer radioevangelist Albert 

Haman og hans kone Ruth. 

den traditionelle tro. Muslimerne er 

interesserede, men det er meget svært 

for dem at blive kristne. Hvis en muslim 

bliver kristen og fortæller det, er 

han bange for at blive dræbt. Jeg talte 

forleden med en mand, som var interesseret, 

men han sagde, at han var 

bange for at blive slået ihjel. Jeg fortalte 

ham, at Gud vil beskytte ham, og 

hans svar var: Jeg vil tænke over det. 

Husk på os 

Ruth holder lav profil i løbet af samtalen. 

Det lykkes dog at få hende til 

at fortælle, at hun kommer i byens 

kvindeforening,og på den måde er 

med til at opbygge fællesskab. Desuden 

hjælper hun til i marken. - Når 

jeg prædiker, og folk omvender sig, 

bliver jeg meget glad. Det gør mig 

ked af det, når folk falder fra eller flytter 

fra byen. Der er mange, jeg har 

haft kontakt med, som er flyttet igen. 

Problemet er manglen på regn. Og 

så glæder det mig, at I kommer på 

besøg fra Danmark for at se, hvordan 

det går. Vi er meget taknemmelige for 

den økonomiske støtte, I giver, men 

bed også for os. - Det har vi brug for, 

slutter Ruth og Albert Haman. 


6 • 2008 

17

18 


Ildsjæl 

og 

problemknuser 

Psykolog, mægler, læge, børnepasser eller præst? Pastor Timawus Linus 

Geyap er missionssekretær i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria og er den ene 

af Sudanmissionens to officielle årsmødegæster. Hvem er han? 

Timawus Linus Geyap er 41 år gammel 

og bor sammen med sin kone og 

deres knap to-årige datter i Numan. 

Han er født og opvokset i landsbyen 

Jeki i delstaten Borno, hvor ca. 80 % 

af indbyggerne er muslimer. I 1986 

blev han student fra en drengekostskole 

i Borno, og fire år senere fik han 

et kald om at uddanne sig til præst. 

I 1994 dimitterede han fra Brønnum 

Lutheran Seminary og blev præsteviet 

to år senere. 

Problemknuser 

Inden Timawus begyndte i jobbet som 

missionssekretær havde han prøvet 

lidt af hvert. I 1994 startede han med 

at arbejde for den lutherske kirke som 

underviser på bibelskolen i Pella, hvor 

han lærte Nemuel Babba, der nu er 

ærkebiskop, og Kaja Nemuel at kende. 

Her var han to år, før kirken bad ham 

om at undervise på bibelskolen i Binkola. 

Her nåede han kun at undervise 

MISSION 


i tre måneder, før der var bud efter 

ham fra Dumne bibelskole til posten 

som leder. Skolen havde problemer, 

og kirken kunne ikke finde nogen, 

som ville lede skolen. Det viste sig, 

at problemerne ikke var så alvorlige, 

og efter et år vendte han tilbage til 

Binkola, denne gang som bibelskoleleder. 

Luftforandring 

Timawus var kun leder af bibelskolen 

i Binkola i et års tid, før han igen blev 

bedt om at være mægler. I 1998 

kom han til Numan for at være præst 

i Green Village, dengang en strid i 

kirken var på sit højeste. Samtidig 

blev han sekretær for biskoppen i 

Todi Stift. Timawus var pludselig en 

meget travl mand, og efter et par år 

trængte han til at komme lidt væk. 

I 2001 begyndte han derfor at læse 

på det tværkirkelige præsteseminarium 

Theological College of Northern 

Timawus Linus Geyap koordinerer den 

lutherske kirkes missions- og sundhedsarbejde 

i Nigeria 

Nigeria i Jos, hvor han tre år senere 

blev kandidat. Han fik herefter tilbudt 

jobbet som missionssekretær. 

Psykolog, mægler, børnepasser 

og præst 

- Missionsarbejde er fundamentalt for 

kirkens arbejde, og det har Sudanmissionen 

altid haft forståelse for, siger 

Timawus. Timawus brænder for sit 

arbejde. Hvor andre ser problemer 

og uoverstigelige forhindringer, ser 

Timawus spændende opgaver og 

muligheder. Når han tager ud til 

fjerne landsbyer, ved han aldrig, hvad 

der venter ham. - Det er bedst at 

være lidt af både en psykolog, mægler, 

læge, børnepasser og selvfølgelig 

præst, siger Timawus med et smil. 

Det er første gang, Timawus besøger 

Danmark, og han glæder sig meget. 

Mest til at fortælle om sit arbejde til 

mennesker, der ligesom han brænder 

for mission. 

Mød Timawus Linus Geyap i Middelfart 

den 30. august! 

Af Jens Henrik Kristiansen Kristiansen, informationssekretær 

Mens granaterne fløj gennem luften, sad Rita og hendes søster ofte i beskyt- 

telsesrum under huset i Libanon og ventede på, at skyderierne skulle stoppe. 

Børneprogrammer i tv fik dem til at glemme krigen udenfor 

- Arabiske børn møder ofte krig og 

vold i deres hverdag. Der sendes tegneserier 

på tv, som opfordrer børn til 

vold og til at blive martyrer. Børn har 

i stedet brug for at høre om håb og 

kærlighed, fortæller Rita El-Mounayer, 

der er programchef for den kristne 

satellit-tv-kanal SAT-7 på Cypern. 

Håb til børn 

Medier spiller en stor rolle i at forme 

børns tanker, holdninger og tro. Desværre 

bliver medierne i Mellemøsten 

misbrugt og opfordrer til had og 

vold. - Jeg håber, SAT-7 med gode 

børneprogrammer kan gøre en forskel 

og give håb til børn i Mellemøsten og 

Nordafrika. Hvis du vil ændre en nation, 

må du begynde, mens børnene er 

små, forklarer Rita El-Mounayer, som 

selv har medvirket som skuespiller i 

et stort antal kristne 

programmer 

Hjertet 

banker 

for børnene 

for arabiske børn og unge, bl.a. den 

berømte serie As Sanabel, Hvedekornet, 

hvor hun fortæller bibelhistorier 

og beder sammen med børnene. 

Guds kærlighed til børn 

– Jeg husker de mange timer i beskyttelsesrummet 

som barn. Vi så tv, og 

jeg fortalte den ene historie efter den 

anden for min søster, som dramatiserede 

fortællingerne. Her blev grunden 

lagt til mit og min søsters engagement 

i at lave tv for børn, forklarer 

Rita, som brænder efter at give Guds 

kærlighed videre til den nye generation 

af børn i Mellemøsten og Nordafrika. 

Både Rita og søsteren Andrea 

er i dag ansat på SAT-7, Andrea som 

leder af børneprogrammerne, der 

bliver optaget på et studie i Beirut, 

og Rita som programchef på SAT-7’s 

hovedkontor på Cypern. 

Hjerte for børn 

Ritas hjerte banker for børn. På hendes 

kontor hænger en masse billeder 

af børn fra hele verden. Hun har også 

en samling af teddybjørne og giraffer. 

- Giraffen er mit favoritdyr, fortæller 

Rita glad. Den har et kæmpestort 

hjerte for at kunne pumpe blodet helt 

op til hovedet. Desuden ser den alt fra 

et andet perspektiv. 

Eneste kristne kanal for 

arabiske børn 

Rita El-Mounayer er vokset op i en 

kristen familie i Libanon. Hun er 

uddannet i Oxford og har lang erfaring 

inden for medier. Nu har hun 

som programchef det overordnede 

ansvar for alle SAT-7’s programmer, 

men det er stadig børnene, hun prioriterer 

højest. I halvandet år har hun 

arbejdet hårdt for at få den nye kanal 

SAT-7 Kids i luften. Det lykkedes lige 

før jul sidste år, og nu sender SAT-7 

Kids kristne programmer på arabisk 

for børn 24 timer i døgnet. – Husk på, 

at vi dækker fem tidszoner og derfor 

er nødt til at tilbyde udsendelser på 

forskellige tidspunkter, slutter Rita El- 

Mounayer. 

Du kan møde SAT-7’s programchef 

Rita El-Mounayer på Sudanmissionens 

årsmøde i Middelfart 30. august. 

SAT-7’s populære børneprogram 

As Sanabel blev i seks år optaget i 

studier i København. 

Arabiske skuespillere tog med Rita 

og indspillede flere måneders 

udsendelser på en uge. 


6 • 2008 

19

Arv og 

Sudanmissionen siger en stor 

tak for i alt 3.082.768 kroner fra 

arv og testamenter i 2007. Vi 

vil fortsat pege på muligheden 

for at tegne et testamente, hvor 

Sudanmissionen er betænkt. 

Sudanmissionen yder gratis hjælp 

fra advokat. Ved at oprette et 

testamente får du overblik over, 

hvordan formuen skal fordeles 

den dag, du ikke lever mere. Et 

testamente kan spare de efterladte 

for mange spekulationer 

og konflikter. Samtidig kan du 

tilgodese dine interesser og det, 

du har hjerte for. 

Husk, at Sudanmissionen er helt 

fritaget for arveafgift. 

Fonde 

Sudanmissionen takker for i alt 

80.000 kr. fra: 

Emil Petersen og hustru Oline 

Petersen f. Olsens fond 

Konsul George Jorck og hustru 

Emma Jorcks fond 

Ors. Ludvig Schwensen og 

hustru Henriette f. Binzers Mindelegat 

Torben og Alice Frimodts fond 

InterMail Danmark fonden. 

Tak til... 

Sudanmissionen siger farvel til Inge Jørgensen, lærer på kostskolen 

Lutheran Junior Seminary og specialskolen REMI, Yola, og 

teologen Christian Haahr Andersen, der har været gæstelærer 

på Brønnum Lutheran Seminariy, Mbamba, Nigeria. 

Sudanmissionen siger tak for en god indsats og ønsker Guds 

velsignelse i tiden fremover. 

Sår på sjælen 


testamente - virus 

i blodet 

– sammen 

- Soldaterne bandt mig, og jeg blev tvunget til at se på, hvordan de dræbte 

min mor. Bagefter voldtog de mig. Jeg kan stadig drømme om det om natten, 

og når jeg vågner, græder jeg 

Sådan fortæller Gepe, som i dag er smittet med aids. I modsætning til mange andre kvinder 

i samme situation kan hun glæde sig over, at hendes mand har accepteret hende på 

trods af smitte og overgreb. 

Da freden kom til Liberia og Sierra Leone, begyndte en ny kamp. 

Kampen mod aids. 

Det handler den lille bog Sår på sjælen - virus i blodet om. Om 

mennesker, som foruden ar på sjælen også fik hiv-virus i blodet. 

Ofte uforskyldt eller i uvidenhed. Og bogen handler om kirkens 

indsats for at lindre, opmuntre, oplyse og skabe håb. 

Bogen giver gennem korte interview et møde med 

nogle af de mennesker, der er berørt af kampen, og 

giver glimt af de udfordringer, som præger aidsarbejdet 

i borgerkrigshærgede lande - og af, hvor 

komplekst problemet er. 

Sudanmissionen er sammen med den Anglikanske 

Kirke i Sierra Leone gået ind i kampen 

mod aids. I et Danida-støttet sundhedsprojekt 

uddanner kirken aids-rådgivere, som 

rådgiver, tester, forebygger og oplyser. 

Læs om Gepe og nogle af de 

mange andre skæbner fra borgerkrigene 

i Liberia og Sierra Leone. 

Bogen er udgivet med støtte fra 

Danida og kan fås gratis hos 

Sudanmissionen. 

Af generalsekretær Kristian R. Skovmose 

Arbejdet i Danmark 

1. januar 2008 skiftede Sudanmissionen 

generalsekretær. Jens Møller 

Pedersen blev forretningsfører for 

Mission Afrika Genbrug, og Kristian R. 

Skovmose begyndte som ny generalsekretær. 

Ligningen præst + biavler = 

generalsekretær dækker over den nye 

generalsekretærs baggrund: teolog 

og præst i folkekirken, herunder en 

periode som rådgiver i nyreligiøsitet 

for biskoppen i Århus stift. Desuden 

antyder ligningen interessen for biavl, 

herunder biavlsprojekter i Afrika, som 

førte til et engagement i Afrika og i 

afrikansk kirkeliv. 

Mine visioner for Sudanmissionen er: 

• 

• 

• 

at stræbe mod fortsat vækst i 

den gode sags tjeneste ude og 

hjemme 

at gøre Sudanmissionen og missionsarbejde 

generelt folkeligt og 

folkekirkeligt kendt og anerkendt 

af alle 

at have noget for alle og have 

plads til alle i virket. 

– Årsberetning 2008 

Faglige netværk 

I Ydre Missions Hus i Christiansfeld 

er Sudanmissionen det største missionsselskab, 

men nationalt og internationalt 

er selskabet ikke så stort 

endda. Til daglig betyder det, at alle 

medarbejdere på en gang er nødt 

til at være generalister, som kan og 

er villige til lidt af hvert, og at være 

faglige specialister. F.eks. stilles der 

større og større faglige krav til at 

gennemføre projekter med støtte fra 

Danida. Det er en udfordring, at alle 

har en ”blæksprutte-funktion”, men 

med et konstruktivt og åbent samarbejde 

mellem medarbejdere, ledelse 

og bestyrelse kan vi løfte udfordringen, 

når vi samtidig er åbne over for 

at indgå i faglige netværk og bruge 

andres specialviden på konsulentbasis. 

Arbejdet i Danmark 

En anden stor udfordring er at skabe 

den nødvendige sammenhæng mellem 

arbejdet i Afrika og arbejdet i 

Danmark. Ingen af delene kan eksistere 

uden den anden, og det er vig- 

tigt for medarbejdere og kredse, regioner 

og sektioner at have en konkret 

indsigt i og føling med, hvad der rører 

sig. Uden det kan der ikke skabes nyt 

engagement i menigheder, provstier, 

30+, 50+, besøgsrejser, landegrupper, 

mv. Arbejdet i Danmark er under stor 

forandring og fornyelse, og det lykkes 

kun med stor hjælp og medleven 

fra de mange frivillige medarbejdere. 

Også indsatsen på ungdoms- og 

efterskoler og samarbejdet med Afrika 

InTouch er med til at fremme fornyelsesprocessen 

og skabe nye veje i 

mission. Venskab og kendskab skaber 

fællesskab om alt fra forbøn til konkret 

støtte eller projekter, og det er vigtigt, 

at vi erkender og imødekommer 

ønsker om og behov for at følge med, 

være med og at få ansvar. Hierarkiske 

strukturer må indimellem vige for det 

brede og mangfoldige engagement. 

1600 sogne i Danmark er (endnu) 

ikke engageret i globalt kirkeliv. Det 

er synd, at så mange sogne går glip 

af den inspiration og provokation, 

der ligger i mødet med andre kirker. 

Det viser samtidig, at der er et stort 

potentiale for at gøre Sudanmissionen 

og mission kendt og anerkendt som 

en naturlig og nødvendig del af kirke- 

MISSION 


21

livet. Den norske model, hvor målet 

er, at alle menigheder har en skriftlig 

aftale om engagement i mission, er 

en overvejelse værd også i dansk sammenhæng. 

Kommunikation 

Kendskab gi’r Venskab er Sudanmissionens 

projektkoncept til provstier, 

sogne, menigheder og enkeltpersoner. 

Formålet med projekterne og den 

projektorienterede information er at 

skabe kendskab og venskab mellem 

kirker og mennesker i både Danmark 

og Afrika. Det sker gennem foredrag, 

møder, basarer, nyhedsbreve, blade 

og hjemmeside mm. 

I samarbejde med selskaberne i Ydre 

Missions Hus og med økonomisk støtte 

fra Lego-fonden er der udviklet helt 

ny fælles hjemmeside www.missionsportalen.dk 

- og Sudanmissionen har 

også fået lavet nyt layout og opbygning 

af hjemmesiden. 

Det er i dag langsomt, dyrt og 

besværligt at lave trykt information. 

Forårets læserundersøgelse blandt 

bladet Mission Afrikas læsere viser 

tydeligt tendensen: 82% har adgang 

til Internettet ,og 77% anvender jævnligt 

e-mail. Informationerne bliver i 

overvejende grad digitaliseret, og vi 

skal i højere grad finde relevante informationer 

og nyheder på hjemmesider 

og ved at læse e-mails. Desuden råder 

Sudanmissionen over en lang række 

dvd’er med optagelser fra projekterne 

i Afrika. Sudanmissionen ønsker at 

give indsigt og skabe nærhed til de 

22 

MISSION 


projekter og personer, vi støtter. Information 

og kommunikation er vigtige 

redskaber, som vi hele tiden med din 

hjælp ønsker at optimere og forbedre. 

1. januar ansatte selskaberne i Ydre 

Mission Hus i fællesskab en grafiker, 

Orla Fredensborg Møller. Orla laver 

layout på alt trykt materiale og hjemmesider. 

Genbrug 

Sudanmissionens genbrugsarbejde 

blev 1. januar 2008 skilt ud som en 

selvstændig forening med egen forretningsfører 

og selvstændig bestyrelse. 

Sudanmissionens ejerskab af 

genbrugsarbejdet er bevaret og 

understreges i vedtægterne af, at tre 

bestyrelsesposter er tildelt Sudanmissionens 

bestyrelsesmedlemmer 

og generalsekretær. Der er nu også 

direkte repræsentation i bestyrelsen 

fra genbrugsarbejdet. 

Med udskillelsen fulgte også et nyt 

navn: Mission Afrika Genbrug. Navneskiftet 

viste sig at være særdeles 

nyttigt, da anden halvleg af Muhammedkrisen 

medførte opfordring til 

boykot af Danmark og danske produkter 

fra det muslimske land Sudan. Til 

gengæld gjorde det mange danskere 

meget negative over for alt, der signalerede 

en forbindelse til Sudan. 

Krisen betød, at genbrugsbutikkerne 

mistede varer og omsætning, og flere 

medarbejdere blev mødt af vrede kunder. 

Skilte og facader blev skiftet ud i 

mange butikker, og det skabte ro. 

KIVIK 

Arbejdet med ”Kristent Informations- 

og Videnscenter om Islam og Kristendom” 

(KIVIK) har i en årrække været 

støttet økonomisk af Sudanmissionen. 

Da KIVIK havde problemer med at 

skaffe økonomisk støtte fra andre, 

besluttede bestyrelsen at gøre KIVIK 

til en direkte del af Sudanmissionens 

arbejde med en halvtidsstilling. Fra 1. 

april 2008 begyndte cand. theol. Kåre 

Schelde Christensen som islamkonsulent 

i KIVIK, kombineret med en halvtidsstilling 

som landssekretær. 

Jubilæum 2011 

Om tre år markerer vi 100 års fantastisk 

arbejde i mission. Sudanmissionens 

bestyrelse har nedsat et jubilæumsudvalg, 

som om kort tid fremlægger 

planer, hvor der sandsynligvis bliver 

brug for en hånd fra mange sider. 

Netværk – ikke fusion 

Årsberetningen fra sidste år havde 

fokus på samarbejdet mellem selskaberne 

i Ydre Missions Hus: Brødremenighedens 

Danske Mission (BDM), 

Dansk Ethioper Mission (DEM), Den 

Danske Israelsmission (DIM) og 

Sudanmissionen. Udgangspunktet var: 

”Vi vil nå længere ud sammen”. Tanken 

om ét stort missionsselskab gennem 

en fusion var til stede. 

I løbet af det sidste år er der blandt 

medarbejdere og i bestyrelser arbejdet 

intensivt med tankerne om samarbejde. 

Der er skabt en åben og 

samarbejdsvillig holdning blandt alle, 

men samtidig er det erkendt, at det 

nok ikke lige nu og her er aktuelt at 

fusionere husets missionsselskaber. 

Formuleringen ”Ikke fusion, men netværk” 

er brugt for at sammenfatte 

status. Ydre Missions Hus’ vedtægter 

er under revision, og bestyrelsen for 

YMH er i forløbet blevet styrket og 

udbygget, således at hvert selskab nu 

har to repræsentanter. 

Der er på nuværende tidspunkt et 

intensivt samarbejde omkring ”fællessekretariatet”, 

som effektivt varetager 

opgaverne med regnskab, løn mv. 

På informationsfronten har der været 

fællesskab om fornyelse af selskabernes 

hjemmesider, og en fælles udstilling 

har set dagens lys. 

Folketingsmedlem Karen Klint 

åbnede i foråret den nye genbrugsbutik 

i Brejning ved Vejle. 

Omkring missionærhåndbøger, volontørarbejde, 

lønsystemer mv. pågår et 

fælles fornyelsesarbejde. Indtil videre 

er det, som det fremgår, altså især på 

den hjemlige front, samarbejdet er 

intensiveret, men det har økonomiske 

fordele og sikrer i det mindste flere 

ressourcer til udearbejdet i de enkelte 

selskaber. 

Økonomi 

”Har du penge, så kan du få, men har 

du ingen, så må du gå”, er en devise, 

som også missionsarbejdet er underlagt. 

Heldigvis har Sudanmissionen været 

velsignet med gode og stabile indtægter 

i årets løb. Ikke mindst genbrugsarbejdet, 

som tegner sig for rundt 

regnet 45 % af indtægterne, skal have 

en stor tak for en fantastisk indsats til 

fordel for arbejdet. 

Rigtig mange privatpersoner har også 

bidraget gennem gavebreve, giveraftaler 

eller med gaver i forbindelse med 

”direct mails” eller andet. Arveindtægterne 

er også en stor støtte. 

Omkring afslutningen af regnskabet 

for 2007 kunne bestyrelsen med glæde 

konstatere, at det ikke blot havde 

været muligt at opfylde ønskerne i det 

grundlæggende a-budget, men også 

leve op til ønskerne i det lidt mere 

visionære b-budget ved at afsætte 

penge til: Bil til koordinerende missionær 

i Nigeria, jubilæumsfond, ekstraordinære 

omkostninger til Vision Nord 

/ kirkens mission, valutaregulering (en 

del beløb afregnes i US $, og vi ønsker 

ikke, at den lave dollarkurs skal ramme 

vores partnere), IT til stifterne i Nigeria, 

KIVIK, en ekstra støtte til SAT-7 og 

en mindre pulje, som kan bruges til 

ekstraordinære ønsker fra partnerne. 

Nationale netværk 

Netværk er en vigtig faktor lokalt i 

Ydre Missions Hus og også på nationalt 

plan. Sudanmissionen indgår 

i netværket omkring Folkekirkens 

Mission (FKM), Danske Kirkers Råd 

(DKR) og Dansk Missionsråd (DMR). 

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 

(DMR-U) er en levende partner i 

flere udviklingsorienterede projekter 

sammen med vores partnere. Endelig 

er der Indsamlingsorganisationernes 

Brancheorganisation (ISOBRO), som 

varetager indsamlingsorganisationers 

interesser vedr. indsamlingslovgivning, 

skat, moms og fundraising. 

Internationale netværk 

Internationalt er missionsselskabets 

kontakter ikke begrænset til de direkte 

partnere. På nordisk plan er der kontakt 

omkring konkrete tiltag i Afrika, 

men på ledelsesplan er der også tilknytning 

til ”Nordic Lutheran Leaders 

Forum”, som mødes årligt med henblik 

på især informations- og erfaringsudveksling. 

Flere af vore partnere har kontakter 

til ”Evangelical Lutheran Church of 

America” (ELCA), og der tegner sig 

et billede af, at der er mulighed for at 

styrke effekten af vores arbejde gennem 

tæt dialog imellem f.eks. Afrika, 

Amerika og Danmark. 

Ligeledes giver det god mening med 

fortsat tilknytning til Det Lutherske 

Verdensforbund og arbejdet her af 

teologisk og udviklingsmæssig karakter. 


6 • 2008 

23

Arbejdet i Afrika og Mellemøsten 

24 

Samarbejdet med Den Lutherske 

Brødrekirke i Cameroun har båret 

frugt. Der sendes afrikanske missionærer 

fra Cameroun til Mali, og der skrives 

derved missionshistorie, idet det 

er første gang, Brødrekirken, i samarbejde 

med Sudanmissionen, sender 

missionærer til Mali. 

Samtidig ser vi fremad og glæder os 

til de nye opgaver, som kommer. 

MISSION 


Evangelisation 

Det er en glæde at opleve de mange 

afrikanske missionærers engagement. 

Strategien om at støtte de afrikanske 

missionærer i pionérområderne er 

god. Samtidig er der brug for hvide 

missionærer ”i anden række”, forstået 

på den måde, at der er brug for hjælp 

og opmuntring fra sparringspartnere 

for de afrikanske kirkeledere. 

I Nigeria er Bøje Pedersen sparrings- 

Mission i runde tal: 

• Udgifter til missionærer udsendt fra Danmark: 3,2 mio. kr. 

• 

• 

• 

• 

• 

Af missionssekretær Aage N. Ernstsen og projektsekretær Carsten Bruhn-Lauritsen 

Støtte til evangelisation: 1,6 mio. kr. 

Støtte til diakoni i Afrika: 0,3 mio. kr. 

+ Danidastøtte 2,0 mio. kr. 

Støtte til uddannelse 

(incl. stipendier 0,8 mio. kr. + 0,1 mio. fra DM i Indsamling) 2,0 mio. kr. 

Udgifter til udveksling 0,6 mio. kr. 

Generelle tilskud til samarbejdskirker: 0,9 mio. kr. 

partner for lederen af den lutherske 

kirkes missionsarbejde, pastor 

Timawus Linus Geyap. Timawus er 

officiel årsmødegæst 2008 og er med 

til at synliggøre temaet: På vej - sammen. 

Poul Martin og Inger Nielsen bliver 

udstationeret i pionérområdet Kontagora 

i Vestnigeria. De skal arbejde tæt 

sammen med Timawus Linus Geyap 

og de 12 afrikanske missionærfamilier 

i området om forskellige kirkelige og 

diakonale opgaver. 

I Centralafrikanske Republik er der 

fortsat uro på grund af rebeller, som 

plager lokalbefolkningen med røverier 

og kidnapninger. Desuden er der stadig 

store problemer i nabolandene, 

hvilket også påvirker Centralafrika. 

Den lutherske kirke fortsætter dog 

arbejdet, så godt det er muligt. 

Sudanmissionen støtter kirkens missionsarbejde, 

herunder arbejdet blandt 

fulaner ud fra Bohong. 

I Cameroun støtter Sudanmissionen 

45 missionærfamilier i Den Lutherske 

Brødrekirke. Der er desuden mere end 

100 missionærfamilier, som kirken selv 

lønner. Brødrekirken er fokuseret på at 

bringe evangeliet ud i yderområderne, 

herunder de nordlige og østlige 

Der er mange børn på compounden 

Mbamba i Nigeria, 

hvor der er præsteseminarium, 

bibelskole og gymnasium. 

områder, som især er under muslimsk 

påvirkning. Det er kirkens vision at 

udsende flere camerounske missionærer 

til Mali og til andre afrikanske 

lande. 

I Mali støtter Sudanmissionen arbejdet 

blandt fulaner i Mopti-området i samarbejde 

med to norske missionsselskaber. 

Sudanmissionens støtte går til fire 

afrikanske missionærfamilier. Desuden 

støtter Sudanmissionen seks afrikanske 

missionærfamilier udsendt fra Brødrekirken 

i Cameroun. De fire af disse 

familier arbejder sammen med en 

lille luthersk kirke i Vestmali, og de to 

andre familier arbejder sammen med 

en anden protestantisk kirke. Thore 

Eklund er tovholder her. 

Sudanmissionen støtter direkte 114 

afrikanske missionærfamilier i mission. 

I januar 2009 er der partnermøde 

med Den Anglikanske Kirke i Sierra 

Leone. 

Diakoni 

Gadebørnsprojektet i Jos, Nigeria, 

sker i samarbejde med organisationen 

Serving in Mission (SIM). Anne Karin 

og Peter Michael Lauritzen har efter 

tre måneders orlov i Danmark fået forlænget 

deres ansættelse frem til 2010. 

Sudanmissionen har gennem flere år 

støttet spedalskhedsarbejdet i Numanområdet 

økonomisk. Kaja Nemuel har 

ansvar for og tilsyn med projektet. 

Ved udgangen af 2008 slutter Sudanmissionens 

ansvar for gæstehjemmet 

Dogon Dutse. Kristi Lutherske Kirke 

i Nigeria får herefter fuldt ansvar for 

driften. Sudanmissionen fortsætter 

dog med at støtte driften økonomisk. 

Gæstehjemmet ledes af Amson Hamman 

med god hjælp fra hans hustru 

Dorthea. 

I Dakka fortsætter Rikke Vestergaard 

på frivillig basis i sundhedsarbejdet 

og har også undervist på et sundhedskursus 

for kirkens medarbejdere i 

Kontagora-området. Hun var i Nigeria 

fra november 2007 til marts 2008. 

Sudanmissionen har modtaget en 

årsrapport fra Mor-barn-centret i 

Bohong, Centralafrika. Det er impone- 

rende, at Catherine Naabeau formår 

at holde centret kørende under de 

vanskelige forhold, der er i landet. 

Centralafrika-landegruppen planlægger 

at udsende en person til at evaluere 

de tekniske problemer på centret 

og lave en rapport med forslag til 

løsninger. 

Læs mere om diakoni og projekter på 

side 27. 

Uddannelse 

Der har nu været nigeriansk ledelse på 

Håndværkerskolen i Numan, Nigeria, 

i en årrække. I begyndelsen under tæt 

sparring med Bøje Pedersen, men nu 

er den ledet af nigerianeren Ronnest. 

Kaja Nemuel er fortsat ansat som bogholder 

på skolen. 

På det fælleskirkelige præsteseminarium 

Theological College of Northern 

Nigeria nær Jos har Ingelise og Regin 

Benner undervist i tre år. Der bliver 

bygget en lærerbolig til dem ved 

seminariet, sådan at de bedre kan 

være med i fællesskabet på stedet. 

Gæstelærerprogrammet på præsteseminariet 

Brønnum Lutheran Semi- 


6 • 2008 

25

26 

nary i Mbamba har nu kørt i to år. I 

efteråret 2007 underviste gæstelærer 

Bergur Debes Joensen fra Færøerne, 

og i foråret var det Christian Haahr 

Andersen. Der er lavet et nyt koncept, 

som åbner for en et-årig ansættelse af 

dansk gæstelærer. Samtidig er det planen 

at støtte seminariet med uddannelsesstipendier, 

sådan at stedets egne 

lærere får mulighed for efteruddannelse. 

På Lutheran Junior Seminary (LJS) og 

handicapskolen REMI har Inge Jørgensen 

undervist i et år. 

Sanne og Joseph Edmonson har været 

i Nigeria siden marts. Desværre har de 

ikke set det muligt at fortsætte samarbejdet 

med Sudanmissionen, men 

har fået arbejde på et nærliggende 

universitet. 

Fulanipigeskolen i Bohong, Centralafrika 

arbejder videre med det unikke 

koncept. Det er vist det eneste sted 

i Vestafrika, hvor målgruppen er 

fulanernes piger – en marginaliseret 

gruppe undervisningsmæssigt. 

I Cameroun fortsætter Thore Eklund 

med at uddanne kirkens medarbejdere 

i administrationen. Hertil kommer et 

MISSION 


større kapacitetsprojekt, læs mere på 

side 27. 

Sudanmissionen betaler fortsat sendetid 

til fulanisprogede udsendelser fra 

radiostudiet Sawtu Linjiila i Cameroun. 

Udsendelserne bliver udsendt på kortbølgesendere, 

men kortbølger bliver 

mere og mere overhalet af mange 

lokale FM-stationer. 

I Sierra Leone er freds- og forsoningsprojektet 

fortsat under Edward Lusenis 

ledelse. Poul Sloth Petersen har overtaget 

Thore Eklunds undervisning af 

kirkens nøglemedarbejdere i administrationen. 

SAT-7 sender fortsat tv via satellit til 

Mellemøsten og Nordafrika. Axel og 

Mette Schmidt arbejder på SAT-7´s 

hovedkontor på Cypern. 

Stipendier 

Halvdelen af de samlede udgifter til 

uddannelse - 798.000 kroner - går 

til stipendier, primært til præstestuderende, 

men også til andre uddannelser. 

Sudanmissionen støtter i alt 69 

studerende med stipendier: 40 studerende 

i Nigeria, otte i Cameroun, fem 

i Centralafrika, otte i Sierra Leone, otte 

i SAT-7 samt engelskkurser i Limassol 

for SAT-7’s medarbejdere på Cypern. 

Udveksling 

I november var Kaj og Anni Moslev 

ledere på en besøgsrejse til Nigeria. 

I foråret 2008 besøgte HorneXplorer 

fra Horne Ungdomsskole gymnasieskolen 

Lutheran Junior Seminary i 

Nigeria for tredje gang. 

I november var Thore Eklund rejseleder 

på en besøgsrejse til Cameroun. 

Sognepræst Pia Skovmose (tidl. 

bestyrelsesmedlem i Sudanmissionens 

bestyrelse) har været tovholder på et 

nyt projekt med præsteudveksling. 

Karen Vestergaard fra Sierra Leonelandegruppen 

og Elli Kappelgaard fra 

Afrika InTouch har besøgt Sierra Leone. 

Der arbejdes videre med ideer om 

udveksling – både med landegruppen 

og med Afrika InTouch. 

Egon Nielsen var rejseleder på en 

besøgstur til Sierra Leone i foråret 

2008. 

Flere af Sudanmissionens medarbejdere 

og bestyrelsesmedlemmer har 

besøgt samarbejdspartnerne. Det 

giver en nødvendig kontakt og skaber 

baggrund for et fortsat godt samarbejde. 

Projektafdeling 

Sudanmissionen er medlem af Dansk 

Missionsråds Udviklingsafdeling og 

Projektrådgivningen i Århus. Det 

giver mulighed for at få indflydelse 

på debatten om den officielle danske 

u-landspolitik og mulighed for at søge 

støtte fra Danida til forskellige udviklingsprojekter. 

I 2008 fik Sudanmissionen 

ca. 2 mio. Danida-kroner gennem 

begge organisationer. Her er eksempler 

på, hvad Sudanmissionen har fået 

støtte til at gennemføre: 

Partnerskabskonference 

I august 2007 fik vi støtte til at 

afholde en partnerskabskonference i 

Holland. Deltagerne var internationale 

partnere i Den Lutherske Brødrekirke 

i Cameroun. På mødet udvekslede vi 

erfaringer og koordinerede fremtidige 

aktiviteter. Kirken fremlagde en femårs 

visionsplan, som kirken senere har 

ændret til en tre-års handlingsplan. 

Kapacitetsopbygning i Cameroun 

I oktober 2007 begyndte et treårigt 

kapacitetsprogram i Nordcameroun. 

Projektets formål er at hjælpe fattige 

landbofamilier til at øge produktionen 

inden for landbrug og dyreavl. Når 

projektet slutter i 2010, skal mindst 

375 familier være organiseret i 75 små 

organisationer, som ved træning og 

støtte fra mikrokreditter har øget årsindkomsten 

med 250 euro pr. familie. 

Nødhjælp i Nordcameroun 

På grund af en stor strøm af 

flygtninge fra nabolandet 

Tchad modtog Sudanmissionen 

i februar 2008 et 

nødråb fra Cameroun. 

Flygtningene søgte 

tilflugt hos Brødrekirkens 

menigheder i 

grænsebyen Kousseri, 

hvor der var 

et stort og akut 

behov for hjælp 

Børn på specialskolen 

REMI i Nigeria 

i form af telte, vand, latriner, mad 

m.m. Få dage senere overførte Sudanmissionen 

250.000 kr., som var bevilget 

fra Danida via en nødhjælpspulje 

i Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. 

Parallelt med støtten fra Danida 

satte Sudanmissionen en indsamling 

i gang, som inden for kort tid gav 

yderligere 200.000 kr. til nødhjælp. 

En del flygtninge er i dag vendt hjem, 

mens andre fortsat er i Cameroun, nu 

registreret som officielle FN-flygtninge 

og placeret i en flygtningelejr tæt på 

kirkens hovedkvarter i Garoua. 

Plantageprojekt i Sierra Leone 

I 2005 fik Sudanmissionen en bevilling 

på 400.000 kr. til at genoprette 

kirkens plantagedrift i Sierra Leone. 

Projektperioden udløb i juni 2008. 

Projektet er kun delvist opfyldt. Det 

har været mere kompliceret at gennemføre 

projektet end først antaget, 

og det har været vanskeligt at motivere 

deltagerne og få afklaret, hvem 

der ejer jorden. Intentionen om at øge 

produktionen i plantagerne, så lokale 

producenter og kirken kunne øge indtjeningen, 

er ikke nået fuldt ud. 


6 • 2008 

27

28 

Evaluering af sundhedsprojekt 

I juni 2008 gennemførte Sudanmissionen 

og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 

en midtvejsevaluering af det 

fem-årige sundhedsprojekt i Kangahun, 

Sierra Leone. Projektet følger 

efter lidt startvanskeligheder tidsplanen. 

Vi afventer evalueringsrapportens 

observationer og anbefalinger. 

Bæredygtig biavl 

Med en bevilling på 387.000 kr. fra 

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 

er et bæredygtigt biavlsprojekt i Todi 

stift i Nigeria godt i gang. De første 

kurser er gennemført, instruktionsbistader 

er sat op, og en lærevillig gruppe 

af folk er engageret i projektet. 

Undervisning og computere 

Sudanmissionen og den lutherske kirke 

har drevet skoler for børn og unge 

i Nigeria. Alle skoler blev i 1970’erne 

overtaget af lokalregeringerne, men 

i de senere år har Kristi Lutherske 

Kirke i Nigeria igen oprettet primary 

og secondary skoler. Landet og ikke 

mindst staten Adamawa har stor fokus 

på uddannelse. I Adamawa staten 

er 40% af statens udgifter afsat til 

uddannelsessektoren. I efteråret 2007 

MISSION 


og foråret 2008 har Sudanmissionen 

fået penge fra Dansk Missionsråds 

Udviklingsafdeling til at undersøge, 

hvordan vi sammen med den lutherske 

kirke kan gennemføre et IT-projekt 

– One Laptop Per Child, en bærbar 

computer pr. barn - forkortet OLPC. 

Projektet skal beskrives nærmere, og 

en ny ansøgning om støtte bliver 

sendt til Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 

i løbet af sommeren 

2008. 

Volontører 

I efteråret 2007 havde Sudanmissionen 

to volontører på specialskolen 

REMI Educational Foundation og tre 

på Lutheran Junior Seminary, Mbamba, 

i Nigeria. To volontører holdt efter 

hjemkomsten fra Nigeria møder og 

foredrag tre måneder i Sydthy provsti. 

I foråret 2008 havde Sudanmissionen 

i samarbejde med Afrika InTouch fem 

volontører i Reach Out projektet i Jos, 

Nigeria. 

Missionærer 

Følgende missionærer har i perioden 1. august 2007 til 1. august 2008 

afsluttet tjenesten i Sudanmissionen: Bergur Debes Joensen, Christian 

Haahr Andersen, Inge Jørgensen og Sanne og Joseph Edmonson. 

Sudanmissionen siger en stor og varm tak for arbejdet og samarbejdet. 

Vi ønsker jer Guds rige velsignelse over fremtiden. 

I samme periode er følgende missionærer ansat, alle til Nigeria: Sanne og 

Joseph Edmonson (Mbamba), Preben Salomonsen (gæstelærer på præsteseminariet 

BLS efterår 2008) og Inger og Poul Martin Nielsen (Kontagora). 

Sudanmissionen har pr. 1. august 2008: 14 egne missionærer, 1 delemissionær, 

114 afrikanske missionærfamilier (Cameroun 45, Nigeria 59, Mali 10) 

og 1 afrikansk medarbejder. 

Udekøkkenet laver hver dag 

mad til godt 500 elever på 

skolen Lutheran Junior 

Seminary i Nigeria. 

Kandidater 

til 

Sudanmissionens bestyrelse 

Poul Erik Knudsen 

Jeg har de sidste 14 år været sognepræst 

i Lemvig. Jeg er 49 år og gift 

med Lene. Vi har fire børn i alderen 

10-19 år. Min interesse for mission 

stammer tilbage fra studietiden, hvor 

jeg arbejdede en del med udvikling 

og kirkerne i Afrika. Interessen blev 

senere udbygget gennem seks år 

som lærer på Farsø Højskole - og lige 

siden har familien fulgt og støttet bl.a. 

Sudanmissionen. I 2007 besøgte jeg 

Nigeria som repræsentant for Viborg 

Stift og deltog i genindsættelsen af 

ærkebiskop Nemuel Babba. Det var 

en meget spændende tur, der gav et 

godt indtryk af en afrikansk kirke med 

vision og kraft. Derfor har jeg sagt ja 

til opfordringen om at stille op. 

I Afrika er der udvikling og vækst i 

kirkernes arbejde. Som præst, KFUMspejder, 

medlem af Danske Kirkers 

Råd o.a. vil jeg gerne fastholde og 

Gert-Oluf Schwarz Lausten 

Fire år går så hurtigt, at jeg ikke synes, 

arbejdet er gjort færdigt. Derfor stiller 

jeg op til en ny periode i Sudanmissionens 

bestyrelse. 

Afrika har været en helt naturlig del 

af min hverdag det meste af mit liv. 

Derfor er jeg glad for at være i Sudanmissionen, 

der gennem næsten 100 

år har udbredt evangeliet på mange 

forskellige måder i Afrika. Det kan kun 

fortsætte, hvis vi har et godt bagland 

i Danmark. Genbrug er et af de områder, 

hvor vi kan udbygge baglandet. 

Jeg ønsker gennem mit arbejde i 

Sudanmissionens bestyrelse at sætte 

Afrika på dagsordenen. 

Jeg er gift med talepædagog Anna M. 

Lausten og har tre voksne børn og et 

barnebarn. Bortset fra syv år i Nigeria 

som udsendt af Sudanmissionen har 

jeg arbejdet i tekstilbranchen, hvor jeg 

har beskæftiget mig med køb og salg 

udbygge Sudanmissionens placering 

midt i folkekirken som et nytænkende 

missionsselskab. Vi skal fortsat støtte 

eksisterende kontakter til samarbejdskirkerne 

i Afrika, samtidig med at vi er 

åbne for nye initiativer og muligheder, 

som kommer fra kirkerne i Afrika og 

hos os. Jeg vil gerne bringe inspirationen 

fra den afrikanske 

kirke ind 

i folkekirken. I 

dag går mission 

for mig at 

se begge veje. 

Vi kan noget - 

de kan noget. 

Sammen kan vi 

mere: ”Bygge 

Guds kirke, 

oplyse 

hans 

folk!” 

og med mange rejser i hele verden. I 

fritiden har jeg været optaget af kirken, 

spejderbevægelsen, Sudanmissionens 

børne- og ungdomsarbejde og 

Sudanmissionens forretningsudvalg. 

Jeg er også meget involveret i oprettelsen 

af den nye genbrugsforening 

Mission Afrika Genbrug. De sidste 24 

år har jeg været medlem af Snejbjerg 

menighedsråd, 

heraf 16 år 

som formand. 

Det 

har været 

med til at 

give mig en 

god platform 

for mine 

aktiviteter i 

mission. 

Da der kun er opstillet tre kandidater 

til de tre ledige pladser i bestyrelsen, 

bortfalder afstemningen. 

Jens Nielsen 

I Sudanmissionens bestyrelse vil jeg 

arbejde for 

- åbenhed omkring bestyrelsens arbejde 

og beslutninger 

- at sætte fokus på uddannelse af 

medarbejdere i Danmark, missionærer 

og kirkernes medarbejdere i Afrika 

- at fremme projektudviklingen i 

Afrika. 

Jeg er født i 1947 på Mors og er gift 

med Anne Marie, der er akutsygeplejerske 

i Region Syddanmark. Vi 

har sammen tre voksne børn og fire 

børnebørn. Jeg bor i Mølholm ved 

Vejle og er ansat som seniorkonsulent 

i KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark, 

hvor jeg koordinerer indsatsen på 

behandlingscentre og boformer for 

midlertidigt hjemløse og administrerer 

landsorganisationens ejendomme. 

Efter sprog- og missionæruddannelse 

i England rejste vi i 1993 til Sierra 

Leone, hvor jeg var administrator 

på sundhedscentret i Kangahun. I 

januar 1995 måtte vi forlade landet på 

grund af borgerkrigen. Efter ophold 

og møderejse i Danmark rejste vi to 

år til Nigeria, hvor vi var værtspar på 

gæstehjemmet Dogon Dutse i byen 

Jos. Jeg er medlem af Sierra Leone landegruppens 

styregruppe og er medlem 

af Y’s Men’s Club II Vejle, hvor jeg 

de sidste to år 

har været 

klubpræsident. 


6 • 2008 

29

30 

Af Kristian R. Skovmose, generalsekretær 

Kommentarer 

til 

årsregnskab 2007 

Sudanmissionens medarbejdere i genbrugsbutikker, andre frivillige medarbej- 

dere, givere og alle, der har Sudanmissionen med i deres forbøn, skylder vi en 

meget stor tak for et flot regnskab i 2007 

Indtægter 

Årets resultat blev et overskud på 

126.710 kr. De samlede indtægter er 

på 18.695.372 kr. Det er en fremgang 

på 2.552.217 kr. i forhold til 2006 og 

sjette år i træk, at indtægterne stiger. 

At indtægterne voksede betød, at 

Sudanmissionen ikke alene kunne støtte 

alle grundlæggende projektønsker 

fra partnerne i Afrika, men også det 

mere visionære B-budget - til gavn for 

samarbejdspartnerne i Afrika. 

Udgifter 

Udgifterne i 2007 blev på i alt 

16.636.440 kr. Det er ca. 600.000 kr. 

mere end i 2006. De større udgifter 

MISSION 


fordeler sig med godt 750.000 kr. til 

projekter i Afrika mod en besparelse 

på omkring 145.000 kr. i Danmark. 

Det gode resultat i 2007 giver håb 

om, at der ved en aktiv indsats er 

grundlag for fortsat stigende indtægter, 

både fra genbrug og fra personlige 

gaver. 

Mission Afrika Genbrug 

1. januar 2008 blev genbrug udskilt 

som en selvstændig humanitær forening 

under navnet Mission Afrika 

Genbrug. Foreningen har nedsat en 

bestyrelse med to repræsentanter 

fra Sudanmissionens bestyrelse, tre 

repræsentanter fra genbrugsbutikkerne 

og Sudanmissionens 

generalsekretær. Tidl. generalsekretær 

Jens Møller 

Pedersen er ansat som forretningsfører 

i Mission Afrika Genbrug. 

Henlæggelse af indskud 

Sudanmissionen lejer stadig alle genbrugsbutikker 

og ejer biler i genbrug. 

Indskud i genbrugsbutikkerne har 

tidligere kun delvist været medtaget i 

Sudanmissionens regnskab, og siden 

2001 har butikkerne selv betalt indskud 

ud af driften. Alle indskud fra 

butikkerne er nu overført til Sudanmissionen. 

Derfor bliver der et stort 

indskud i regnskabet på 1,26 mio. kr., 

som samtidig forøger overskuddet i 

genbrug med samme beløb. Derfor 

er der henlagt godt 1,2 mio. kr. for at 

modvirke udsving i årsregnskabet. 

Egenkapital 

Egenkapitalen er i 2007 steget med 

næsten 1,9 mio. kr. og udgør den 31. 

dec. 2007 9.279.048 kr. inkl. testamentekontoen. 

Egenkapitalen er vokset 

og har en pæn størrelse i forhold 

til Sudanmissionens forpligtelser. Midlerne 

er investeret for at opnå større 

udbytte. 

Administration 

Udgifter til administration udgør i 

2007 13,3% og er holdt på et acceptabelt 

niveau. Udgifterne dækker 

fællesudgifter i Ydre Missions Hus – 

husleje inkl. varme, lys og vand samt 

økonomi og administration, løn i 

generalsekretariatet, revision, telefon, 

fragt og porto, kontorartikler, maskiner, 

fotokopiering og repræsentation. 

Sudanmissionen ønsker så lave 

administrationsudgifter som muligt, 

da målet er, at så mange midler som 

muligt skal bruges på mission i Afrika. 

Årsregnskab 2007 

INDTÆGTER 

Gaver, arv m.v., nettobidrag 

Genbrugsbutikker, nettobidrag 

Tilskud og refusioner 

Overskud ejendomme 

Renter, netto 

INDTÆGTER I ALT 

UDGIFTER 

Projekter i Afrika 

Nigeria 

Sierra Leone 

Centralafrikanske Republik 

Cameroun 

Mali 

Islam- og radio-/tv-samarbejde 

Andre udgifter vedr. udlandet 

Projekter i Afrika i alt 

Projekter i Danmark 

Lønninger til hjemmearbejdere 

Rejseudgifter 

Ydre Missions Hus 

Andre udgifter 

Bladet Mission Afrika 

Afrika InTouch 

Africa Across 

Folkekirkens Mission, kontingent 

Dansk Missionsråd, kontingent 

KIVIK 

Øvrige kontingenter 

Projekter i Danmark i alt 

UDGIFTER I ALT 

Indtægtsførte henlæggelser 

Overført til henlæggelser 

ÅRETS RESULTAT 

2007 

8.335.551 

8.425.749 

1.559.157 

164.838 

210.077 

18.695.372 

3.919.497 

865.445 

404.310 

405.394 

477.598 

953.736 

3.996.786 

11.022.766 

1.738.428 

245.876 

1.061.497 

1.067.995 

313.504 

325.091 

436.410 

50.000 

181.523 

110.000 

83.351 

5.613.674 

16.636.440 

969.840 

-2.902.062 

126.710 

2006 

8.083.733 

6.747.593 

1.077.600 

140.197 

94.032 

16.143.155 

3.268.343 

1.024.870 

669.907 

354.588 

203.920 

1.252.786 

3.490.112 

10.264.527 

1.692.921 

210.448 

1.023.505 

1.266.133 

328.076 

369.254 

348.529 

50.000 

192.227 

229.525 

48.615 

5.759.234 

16.023.761 

211.500 

-35.208 

295.686 

Hele Sudanmissionens årsregnskab 2007 kan ses på www.sudanmissionen.dk - eller bestilles på tlf. 7456 2233 


6 • 2008 

31

32 

Information 

2008 

Sudanmissionens 

bestyrelse 

pr. 1. august 2008 

MISSION 


Sognepræst Ruth Jeppesen, 

Boddum, Thy. 

Formand 

Konsulent Henning 

Bech-Larsen, 

Christiansfeld 

Faglig konsulent 

Bent Storbjerg, Herning 

Tidl. direktør Gert-Oluf 

Schwarz Lausten, Snejbjerg. 

Næstformand 

Sognepræst Ole Steen 

Hansen, Aabybro 

Udtræder 30. august 2008 

Sognepræst Thomas 

Hansen, Korsør. 

Medlem af FU 

Jurist Sten Erik Løvgreen, 

Aalborg 

Stud. scient. pol. Kirstine 

Andersen, 

Birkerød 

Sygeplejerske Anna Grethe 

Møller, Viborg 

Se præsentation af nye kandidater 

til Sudanmissionens bestyrelse på 

side 29. 

Missionærer og 

andre udsendinge 

pr. 1. aug. 2008 

Nigeria 

Kaja Nemuel Babba. Lægesekretær. Udsendt 1969. Gift med 

Nemuel Babba. Virkefelt: Kirkens håndværkerskole i Numan. 

Kontaktperson til spedalskhedslandsbyen Sabon Gari. 

Amson Hamman. Teolog. 

Ansat 2004. Gæstehjemmet 

Dogon Dutse i Jos. Gift med 

Dorthea Hustoft Hamman. 

Børn: Nathaniel, Annette og 

Daniel. 

Poul Martin Nielsen. Kommis/Falckredder. Inger Elisabeth 

Nielsen. Plejehjemsassistent. Udsendt 1999-2001. Genudsendt 

2008. Virkefelt: Vandprojekter samt kurser for nigerianske 

missionærer i Kontagoraområdet 

Frederikke Vestergaard. 

Sygeplejerske. Udsendt til 

Nigeria 1965-2006. Ulønnet 

konsulent for sundhedsarbejdet 

i Dakka. Bor i Danmark. 

Peter Michael Lauritzen. Lærer. Anne Karin Møberg Lauritzen. 

Lærer. Udsendt 2003. Virkefelt: Gadebørnsarbejde i Jos. Børn: 

Johanna og Jonathan. 

Cameroun og 

Mali 

Regin Benner. Cand. theol. Ingelise Benner, f. Jensen. 

Børnekonsulent Udsendt til Nigeria 1992-99, til Cameroun 

2000-04, genudsendt til Nigeria 2005. 

Virkefelt: præsteseminariet TCNN i Bukuru, Jos. 

Bøje Pedersen. Maskiningeniør. 

Gift med Ulla Pedersen. 

Udsendt 1999. Koordinator 

mellem Sudanmissionen 

og kirken i Nigeria. 

Dick Mbodwam. Koordinator 

mellem LCCN og Sudanmissionen. 

Gift med Eliane 

Mbodwam. Bor i Jos 

Preben Salomonsen. Cand. 

theol. Forventes udsendt som 

gæstelærer til præsteseminariet 

BLS, Mbamba, i efteråret 

2008. 

Thore Eklund. Merkonom. Gift med Mette Vingborg Eklund. 

Ansat 2003 som konsulent for administrationen i Den 

Lutherske Brødrekirke i Cameroun og for missionssamarbejdet 

i Mali 2007. Bor i Danmark 


6 • 2008 

33

34 

Sierra Leone 

Mali 

Syd-syd missionærer 

fra Den Lutherske 

Brødrekirke i 

Cameroun 

MISSION 


Samuel Palmer. Lærer samt mastergrad i administration. Ansat 

2007 som projektkoordinator for Kangahun Sundhedscenter. 

Gabriel Souleymanou og Rahillou Tibara 

Udsendt 2008. 

Fire børn. 

Prosper Afrignigue og Pauline Lidam 

Udsendt 2008. 

Fire børn. 

Wakkoudé Bachirou og Véronigue Hedenda 

Udsendt 2008. 

Tre børn. 

Poul Sloth Petersen. Agronom. Konsulent for administrationen 

i Den Anglikanske Kirke i Bo stift. Bor i Danmark. 

Pierre Moulna og Christine Gabandi 

Udsendt 2008. 

Fire børn. 

Salissou og Rosalie Seye 

Udsendt 2008. 

Tre børn. 

Nowa Djong og Justine Daipa 

Udsendt 2008. 

Fem børn. 

Mali 

Syd-syd missionærer i MELM 

- Den Evangeliske 

Mission i Mali 

Centralafrikanske 

Republik 

SAT-7 

Shaaibu og Maryama Idris. Douentza. Udsendt af EMS-kirken 

i Nigeria 2001. 

Børn: Saminou, Sarah og Hadjara. 

Daniel og Esther Dama. Bamako.Udsendt af kirke i Benin 

2006. Børn: Goonga, Muusa, Haruna og Mirjam. 

Mirco og Rahel Kühne 

Udsendt af Hermannsburgmissionen i Tyskland. Sudanmissionens 

kontaktperson til Mor-barn-centeret og fulanipigeskolen 

i Bohong. Ansat 2007. Børn: Aaron og Daniel. 

Axel Schmidt. Revisor. Mette Schmidt, f. Tøndering. Cand. 

mag. Udsendt til Nigeria 1983-86. Udsendt til Cypern 2003. 

Virkefelt: SAT-7’s hovedkontor, Nicosia. 

Moses og Denise Audi. Sévaré. Udsendt af kirke i Benin 2007. 

Børn: Cuumo, Juriido, Saare og Boddo 

Samuel og Dorcas Gouda. Sévaré. Udsendt af kirke i Benin 

2001. Børn: Aissatu, Suleymanu, Halimatu og Mawdo. 


6 • 2008 

35

36 

Volontører 

Nigeria 

Efterår 2007 

Efterår 2007 

Samarbejds- 

organisationer i 

Danmark 

MISSION 


Lone Stigaard Thomsen, 

Struer 

Sanne Bisgaard, Thisted 

Fælleskontoret i Ydre Mission 

Hus. Jens Christian Olesen. 

Kontorleder. Ansat 2002. 

jco@dmr.org 

Tlf. 74 56 22 33 

Jeanette Flyvholm Pedersen. 

Adm.- og informationsmedarbejder. 

Ansat 2006. 

jeanette@afrikaintouch.dk 

Tlf. 8676 1864 

Signe Thing, 

Hurup Thy 

Reach Out 

Sudanmissionens og Afrika 

InTouch’s volontørprojekt 

i Jos 

SAT-7 Kurt Johansen. 

Generalsekretær SAT-7 

Europa. Ansat 2000. 

norden@sat7.org 

Tlf. 40 33 66 59 

Forår 2008 

Louise Damtoft Lassen. 

Kommunikations- og projektudvikler. 

Ansat 2008. 

info@afrikaintouch.dk 

Tlf. 8676 1864. 

Dorte Hundal Mikkelsen, 

Århus 

Laura Kjær Jensen, Thisted 

Kate Søgaard, Holsted, Karina Simmelsgaard Jakobsen, 

Hørning, Tobias Timmermann, Suldrup, Kristina Lorenzen, 

Kolding, og Majken Holm Simmelsgaard, Odense 

Afrika InTouch 

Børne- og ungdoms- 

organisation, der varetager 

Sudanmissionens børne- og 

ungdomsarbejde 

Dennis Højgaard. 

Børne- og ungdomsmedarbejder. 

Ansat 2008. 

dennis@afrikaintouch.dk 

Tlf. 8676 1864 

Tina Kruse. Leder af Afrika 

InTouch. Ansat 2003. 


Tlf. 8676 1864 

Mobil 5050 1864 

Lucienne Jørgensen. 

Koordinator for volontørprojektet 

Reach Out, deltid. 

Ansat 2008. 


Tlf. 2989 9658 

Medarbejdere i 

Danmark 

Mission Afrika 

Genbrug 

Kristian Rendtorff Skovmose. 

Generalsekretær. Ansat 2008. 

krs@dmr.org 

Tlf. privat 7576 0132 

Mobil 2346 8692 

Dorthe Orbesen. 

Korrespondent. Ansat 1985. 

do@dmr.org 

Tlf. 7456 2233 

Karl Georg Pedersen. 

Landssekretær. Ansat 2001. 

kgp@dmr.org 

Tlf. 9740 3509. 

Mobil 5129 6320 

Jens Møller Pedersen. 

Forretningsfører. Ansat 2008. 

jmp@dmr.org 

Mobil 3071 3151 

Margit Ganderup-Nissen. 

Sekretær. Ansat 1997. 

mgn@dmr.org 

Tlf. 7456 2233 

Jens Henrik Kristiansen. 

Informationssekretær. 

Ansat 1994. jhk@dmr.org 

Tlf. 7456 2233 

Jakob Stensig Kristensen. 

Networker. Ansat 2006. 

stensig@afrikaintouch.dk 

Mobil 2639 3979 

Knud Lindhardsen. Genbrugskonsulent 

øst for Storebælt. 

Ansat 2000. 

knl@dmr.org 

Mobil 2027 1643 

Aage Nørby Ernstsen. 

Missionssekretær. Ansat 

1998. ane@dmr.org 

Tlf. privat 7456 3444 

Mobil 2043 7456 

Bodil Haunstrup. 

Informationsmedarbejder, 

deltid. Ansat 1985. 

bh@dmr.org 

Tlf. 7456 2233 

Kåre Schelde Kristensen. 

Islamkonsulent og 

landssekretær. Ansat 2008. 

kivik@kivik.dk 

Tlf. 8625 1725 

Peter Jessen. 

Genbrugskonsulent. 

Ansat 2007. 

pj@dmr.org 

Mobil 2026 2281 

Carsten Bruhn-Lauritsen. 

Projektsekretær. Ansat 2001. 

cbl@dmr.org 

Tlf. 7456 2233 

Anne Marie Rasmussen. 

Kontorassistent. Ansat: 1975. 

amr@dmr.org 

Tlf. 7456 2233 

Egon Nielsen. Genbrugskonsulent 

i Nord- og Midtjylland. 

Ansat 2007 

egon@dmr.org 

Mobil 2929 1503 


6 • 2008 

37

38 


Almstok, Almstokvej 16, 7190 Billund 

Bagsværd, Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd. Tlf. 4449 1878 

Benløse, Benløse Center, Benløseparken 2, 4100 Ringsted. Tlf. 5761 5715 

Billund, Ole Kirks Vej 20, 7190 Billund. Tlf. 7533 1880 

Brejning, Borgergade 5, Brejning, 7080 Børkop. 

Brønderslev, Vestergade 64, 9700 Brønderslev. Tlf. 9669 4444 

Esbjerg V, Tarphagevej 50, Sædding, 6710 Esbjerg V. Tlf. 7515 7772 

Esbjerg Ø, Kvaglundparken 8, Kvaglund, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 7514 1214 

Espergærde, Vestre Torv 5, 3060 Espergærde. Tlf. 4913 5222 

Fakse, Torvegade 3 C, 4640 Fakse. Tlf. 5671 3146 

Fanø, Bondegården, Strandvejen 6 C, Nordby, 6720 Fanø, tlf. 7516 2232 

Fredericia, Danmarksgade 25, 7000 Fredericia, Tlf. 7556 4401 

Frederikshavn, Danmarksgade 44, 9900 Frederikshavn, Tlf. 9848 5060 

Frederikssund, Roskildevej 114 D, 3600 Frederikssund. Tlf. 4736 1578 

Give, Vestergade 16, 7323 Give. Tlf. 7573 9133 

Grindsted, Vestergade 88, 7200 Grindsted. Tlf. 7532 2070 

Haderslev, Jomfrustien 24, 6100 Haderslev. Tlf. 7453 5347 

Hasle, Storegade 22, 3790 Hasle. Tlf. 5058 9280 

Haslev, Vestergade 21, 4690 Haslev. Tlf. 5631 6433 

Herlev, Herlev Hovedgade 125, Bangs Torv, 2730 Herlev. Tlf. 4491 5525 

Herning, Østergade 12, 7400 Herning. Tlf. 9721 2928 

Hirtshals, Nørregade 31, 9850 Hirtshals, Tlf. 9892 1590 

Holstebro, Struervej 29, 7500 Holstebro. Tlf. 9741 4283 

Hvidbjerg, Søndergade 5, Hvidbjerg, 7790 Thyholm. Tlf. 9787 1133 

Hvide Sande, Troldbjergvej 4, 6960 Hvide Sande. Tlf. 9731 3315 

Høng, Slagelsevej 48, 4270 Høng. Tlf. 5885 2510 

Hørsholm, Ådalsparkvej 63, 2970 Hørsholm. Tlf. 4914 6141 

Ikast, Møllegade 19-21, 7430 Ikast. Tlf. 9715 5020 

Kastrup, Kastruplundgade 10, 2770 Kastrup. Tlf. 3252 3339 

Kolding, Jernbanegade 15, 6000 Kolding. Tlf. 7552 2533 

Kolind, Bugtrupvej 26, 8560 Kolind. Tlf. 8639 2535 

Korsør, Halsskovvej 3 A, Halsskov, 4220 Korsør. Tlf. 5835 2949 

København, Rosenborg, Borups Allé 201 st. tv., 2400 København. NV. 

Tlf. 3312 0907 

København, Ryesgade 115 - 117, 2100 København Ø, Tlf. 3538 5376 

Køge, Vestergade 29, 4600 Køge. Tlf. 5665 4033 

MISSION 


Langeskov, Langeskov Centret 23, 5550 Langeskov. Tlf. 6538 3111 

Lemvig, Østergade 15A, 7620 Lemvig. Tlf. 9781 1131 

Løgumkloster, Markedsgade 26 C, 6240 Løgumkloster. Tlf. 74 74 48 80 

Maribo, Museumsgade 69 st. tv., 4930 Maribo 

Middelfart, Odensevej 33, 5500 Middelfart. Tlf. 6440 1334 

Neksø, Købmagergade 14, 3730 Neksø. Tlf. 5644 2099 

Nordborg, Storegade 5, 6430 Nordborg. Tlf. 7445 2939 

Nykøbing F, Nygade 15, 4800 Nykøbing F, Tlf. 5485 0606 

Nykøbing Mors, Nygade 3, 7900 Nykøbing Mors. Tlf. 9772 0750 

Næstved, Ramsherred 31, 4700 Næstved. Tlf. 5577 3000 

Odder, Banegårdsgade 4, 8300 Odder. Tlf. 8654 4966 

Odense C, Mogensensvej 24, 5000 Odense C, Tlf. 6613 5376 

Odense C, Vesterbro 53 B, 5000 Odense C 

Odense S, Klaus Berntsensvej 3, Højby, 5260 Odense S. Tlf. 6595 9585 

Randers, Vestergade 49, 8900 Randers. Tlf. 8640 4551 

Ribe, Saltgade 8, 6760 Ribe. Tlf. 7542 2233 

Ringsted, Tinggade 22, 4100 Ringsted. Tlf. 5761 2008 

Roskilde, Ringstedgade 15 B, 4000 Roskilde. Tlf. 4635 4930 

Runavik, Glyvøgata 32, FO-625, Glyvrar, Færøerne 

Rødding, Sønderalle 3, 6630 Rødding, Tlf. 5040 1998 

Rødekro, Østergade 1 C, 6230 Rødekro. Tlf. 7466 1627 

Rødekro, Møbel Genbrug, Østergade 65, 6230 Rødekro. Tlf. 7466 2400 

Rødovre, Rødovre Stationscenter 3, 2610 Rødovre. Tlf. 3670 4442 

Rønne, Sct. Mortensgade 4, 3700 Rønne. 

Silkeborg, Søndergade 23, 8600 Silkeborg. Tlf. 8681 8212 

Skagen, Kappelborgvej 23, 9990 Skagen. Tlf. 9844 5598 

Skive, Thorupsgade 15, 7800 Skive. Tlf. 9751 0902 

Slagelse, Korsgade 1-5, 4200 Slagelse. Tlf. 5850 3775 

Snejbjerg, Sydgaden 16, Snejbjerg, 7400 Herning. Tlf. 9716 8383 

Struer, Vestergade 14, 7600 Struer. Tlf. 9785 5500 

Suldrup, Kirketerpvej 68, 9541 Suldrup. Tlf. 9838 7350 

Sunds, Sunds Hovedgade 15, 7451 Sunds. Tlf. 9716 4490 

Sønder Omme, Hovedgaden 27, 7260 Sdr. Omme. Tlf. 7534 2232 

Thisted, Nørregade 11, 7700 Thisted. Tlf. 9791 0604 

Tommerup, Skolevej 1, 5690 Tommerup. Tlf. 6476 3434 

Ulfborg, Bredgade 8, 6990 Ulfborg. Tlf. 9749 1027 

Stort & småt 

Varde, Storegade 8, 6800 Varde. Tlf. 7522 5306 

Vejle, Vestergade 28 E, 7100 Vejle. Tlf. 7572 1273 

Viborg, St. Sct. Hans Gade 3 B, 8800 Viborg. Tlf. 8662 6294 

Videbæk, Bethaniagade 1, 6920 Videbæk. Tlf. 9717 2983 

Vinderup, Sevelvej 2, 7830 Vinderup. Tlf. 9744 2099 

Vojens, Vestergade 18, 6500 Vojens. Tlf. 7459 0331 

Østervrå, Hjørringvej 424, 9750 Østervrå. Tlf. 9895 1381 

Fritidssekretærer 

• Jørgen Christensen, Nykøbing M. Tlf. 9771 0940 

• Asabe og Elkana Dalatu, Middelfart. Tlf. 6441 6061 

• Sigrid Frandsen, Spjald. Tlf. 9738 1083 

• Sven Hansen, Svebølle. Tlf. 5929 3060 

• Else Hedegaard, Tjele. Tlf. 8799 2049 

• Tove og Herluf Heinesen, Tórshavn, Færøerne. 

Tlf. 00 298 31 19 43 

• Elisabeth Holtegaard, Frederiksberg. Tlf. 3832 1327 

• Nora og Arne Jensbye, Thisted. Tlf. 9792 5657 

• Nini Kjeldsholm, Næstved. Tlf. 5572 2055 

• Anders Kristoffersen, Mårslet. Tlf. 8628 9965 

• Anders Egede Larsen, Tjele. Tlf. 8799 2049 

• Daniel Ettrup Larsen, Brabrand. Tlf. 8678 4864 

• Erik Madsen, Spjald. Tlf. 9738 1083 

• Anni og Kaj Moslev, Skjern. Tlf. 9736 2552 

• Sigrid Gade Nielsen, Esbjerg. Tlf. 7512 5758 

• Gerda Rasmussen, Silkeborg. Tlf. 8685 3616 

• Annelise Ruhnau, Herlufmagle. Tlf. 5550 1716 

• Niels Rønnest, Millinge. Tlf. 8687 0772 

• Anna og Johs. Vestergård, Ikast. Tlf. 9725 2924 

• Esther og Kristen Vestergaard, Aabybro. Tlf. 9824 4475 

• Edna Vingborg, Grindsted, Tlf. 7532 1658 

Aabybro, Møbel Genbrug, Aabybro. Tlf. 2096 9961 

Aabybro, Vestergade 7, 9440 Aabybro. Tlf. 9824 4169 

Aalborg, Hadsundvej 42, Vejgaard, 9000 Aalborg. Tlf. 9816 9203 

Aalborg, Nørregade 30, 9000 Aalborg. Tlf. 9816 8850 

Aarhus C, Silkeborgvej 52, 8000 Aarhus C. Tlf. 8618 1946 

Aarhus, Viby, Skanderborgvej 212, 8260 Viby J. Tlf. 8616 1576 

Nyhedsmail 

udsendes hver 14. dag. 

Bestilles på sum@dmr.org 

Dvd, video og andre materialer 

udlånes gratis ved henvendelse til 

Sudanmissionen 

Frimærkeklub 

Årsmapper, førstedagskuverter og hele ark julemærker 

til salg. Overskuddet går til Sudanmissionen. 

Henvendelse til Johs. Pedersen, Miskesvej 20, Seden, 

5240 Odense NØ, som også gerne modtager 

brugte frimærker. Tlf. 6610 9709. 

johs-pedersen@mail.tele.dk 

Brugte frimærker 

modtages meget gerne i Mission Afrika Genbrug 

Post til Afrika 

Breve (kun papir) kan sendes til Sudanmissionen, Nørregade 

14, 6070 Christiansfeld, hvorfra de videresendes 

med kurerpost. Porto bedes vedlagt i løse frimærker. 


6 • 2008 

39

Afsender: 

Portoservice ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Ændringer vedr. abonnement 

ring venligst 7456 2233 

www.sudanmissionen.dk 

UMM 

ID-nr. 42377 

Besøg af biskop og præster 

Tre gæster fra Kristi Lutherske Kirke 

i Nigeria var i juni 14 dage i Danmark, 

hvor de deltog i de Internationale 

Kirkedage i Århus og missionskonference 

i Nyborg. 

Efter flere forsøg og mange forviklinger 

med at få visumpapirer i 

orden lykkedes det biskop Denham 

Abba, hans hustru Bester Abba og 

Benjamin Fuduta at sætte foden 

på dansk jord i begyndelsen af 

juni. Denham Abba er biskop i 

Todi Stift i den lutherske kirke 

i Nigeria, og hans hustru 

Bester Denham er præst 

i kirken. Biskoppen har 

ligesom Sudanmissionens 

Ny biskop i Sierra Leone 

Med 75% af stemmerne vandt 

præsten Emmanuel Tucker overbevisende 

bispevalget i Den Anglikanske 

Kirke i Bo Stift, Sierra Leone. 

Den 31. maj var der valg i 

kirken i Sierra Leone, 

som Sudanmissionensamarbejder 

med, 

og Emmanuel 

Tucker, der er 

præst i Kenema, 

fik 98 ud af i alt 

132 stemmer. 

generalsekretær interesse for biavl 

og besøgte forskellige steder for at 

hente inspiration til biavl i Nigeria. 

Benjamin Fuduta, der er præst i 

Nigerias hovedstad Abuja, deltog i 

et udvekslingsprogram hos præst og 

menighed i Gellerup kirke ved Århus. 

Eneste modkandidat var Ronald 

James, som er præst og domprovst 

ved domkirken i Bo. Den nuværende 

biskop Samuel Gbonda meddelte 

allerede for et års tid siden, at han 

ville trække sig tilbage fra posten 

som leder af kirken i Bo stift. 

Den nye biskop bliver indviet i oktober. 

Biskop Niels Henrik Arendt, 

Haderslev, der tidligere har været 

udsendt af Sudanmissionen til Sierra 

Leone i to år, deltager i indvielsen. 

Ny hjemmeside og gode tilbud 


har fået ny hjemmeside. 

Nu kan du også 

finde gode tilbud fra 

genbrugsbutikkerne på 

hjemmesiden. Du kan 

købe varerne ved at 

henvende dig direkte til 

butikken. Der er ingen 

ekstra udgifter ved handlen 

- medmindre du 

ønsker at få varen tilsendt. Så skal fragten betales. Find gode tilbud og se 

den nye hjemmeside her: 

http://missionafrikagenbrug.dk (husk ikke at benytte www. foran)

På vej - sammen! - Mission Afrika

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?