Pilotprojekt om Mobil Turist Information Idé, erfaringer og perspektiver

Pilotprojekt
om
Mobil Turist Information
Idé, erfaringer og perspektiver
Spydspidsprojekt støttet af Erhvervs og Byggestyrelsen
Pilotprojekt Mobil Turist Information
Deltagere: Østjyllands Turistudviklingsfond, VisitAarhus, Esbjerg Turistforening,
Ribe Erhvervs- og Turistråd, VisitDenmark, Euman A/S, Center f. Database
og Programmeringsteknologi Aalborg Universitet, Innovation Lab, samarbejdsprojektet
Mobil Digital By og Naturvandringer og Odense Kommune.
Maj 2006

Forord
Denne rapport afslutter formelt projektet Mobil Turist Information.
Projektet startede i august 2004 og afsluttes i marts 2006. Projektet har været støttet af Erhvervs-
og Boligstyrelsens særlige pulje til spydspids projekter. Uden denne støtte havde det
været umuligt at gennemføre projektet.
Arbejdet med at udnytte de erfaringer og netværk som er opstået i projektet er langt fra afsluttet.
Projektet teknologiske samarbejdspartner Euman A/S har valgt at inddrage services og
applikationer fra Mobil Turist Information i en kommerciel lancering.
De involverede turistaktører har valgt at engagere sig aktivt i det fortsatte arbejde med udvikling
af mobil turist information samtidig med, at de har påtaget sig rollen som bannerfører for
første udbredelse af koncepterne til resten af turistsektoren. Tiden er kommet til at tage hul på
næste fase.
Udfordringerne med en kommercialisering i turistsektoren er store. Vi er kun i starten af denne
proces. Turistsektoren kan være til med præge udviklingen af mobile og lokationsbestemte
services ved at involvere sig tidligt i denne udvikling og ved at arbejde videre med skabelse af
relevant informations indhold og oplevelser. Brug af mobiltelefon til informationsservices er
stadig ukendt område for de fleste og man må nok forvente, at udviklingen starter langsomt.
Projektets deltagere og aktører er enige om at der er store perspektiver i lokationsbestemt mobil
information og kommunikation, men i erkendelse af at de forskellige aktører, der har været
involveret i projektet, fortolker erfaringerne og perspektiverne meget forskelligt, har vi bedt
dem om selv at beskrive de perspektiver og problemstillinger, som de vægter. Disse forskellige
perspektiver kan læses i afsnit 6.
2

Indhold
1 INTRODUKTION ............................................................................................................................4
2 PILOTPROJEKTETS BAGGRUND .......................................................................................................4
2.1 HVORNÅR BRUGE MOBIL TURIST INFORMATION?.................................................................................6
2.2 PILOTPROJEKTETS ORGANISATION.........................................................................................................6
3 KONCEPTET FOR MOBIL TURIST INFORMATION ................................................................................8
3.1 MOBILTELEFONERNE UDBREDES OG BLIVER INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTERMINALER.......8
3.2 RELEVANT INFORMATION PÅ STEDET ....................................................................................................9
3.3 TEKNISK ARKITEKTUR.........................................................................................................................10
3.4 GPS TURISTER FÅR STEDBESTEMT TURISTINFORMATION ....................................................................11
3.5 UDLÅN AF MOBILTELEFON OG GPS.....................................................................................................12
3.6 MOBILGUIDEN GIVER GRUNDLÆGGENDE TURISTINFORMATIONER......................................................12
3.7 TEMATURE ..........................................................................................................................................13
3.8 T2T – TURISTER DELER INDTRYK MED ANDRE TURISTER ....................................................................14
3.9 OVERORDNEDE PRINCIPPER.................................................................................................................16
3.9.1 Turistinformation, når du er på farten...........................................................................................16
3.9.2 Kort til forskellige anvendelser......................................................................................................16
3.9.3 Ikoner giver overblik og adgang til information............................................................................17
3.9.4 Præcis positionering – baggrunden for stedbestemt information..................................................18
3.9.5 Guide Mig – browsing by walking .................................................................................................19
4 TEMATURE – IDÉ OG ERFARINGER ................................................................................................ 20
4.1 WEB MODUL TIL UDVIKLING OG PRODUKTION AF TEMATURE .............................................................20
4.2 UDFORDRINGERNE ER TEMATURENES INDHOLD OG FORM...................................................................21
4.2.1 Ideudvikling og research................................................................................................................22
4.2.2 Koncept og storyboard...................................................................................................................23
4.3 KONCEPTUDVIKLING...........................................................................................................................25
4.4 SERVICEUDVIKLING ............................................................................................................................26
4.4.1 Anvendelse af GuideDanmark xml udtræk.....................................................................................26
4.4.2 Use case beskrivelser som funktionalitetsudvikling.......................................................................28
4.4.3 Løbende intern test af services og interface...................................................................................28
4.5 PILOTDRIFT MED PROBLEMER..............................................................................................................30
5 BRUGSERFARINGER .................................................................................................................... 31
5.1 BRUGERVENLIGHED OG BRUGERINTERFACE PROBLEMSTILLINGER......................................................31
5.2 SPØRGESKEMAER ................................................................................................................................31
5.2.1 Hvorfor i byen, med hvem og hvor lang tid. ..................................................................................32
5.2.2 Hvor lang tid prøver respondenterne MobilGuiden ? ...................................................................33
5.2.3 Brugernes alderspredning .............................................................................................................33
5.2.4 Hvordan bruger respondenterne mobiltelefon?.............................................................................33
5.2.5 Kvalitative vurderinger og kommentarer.......................................................................................33
5.3 KONKLUSIONER, DER PEGER FREMAD .................................................................................................35
6 PERSPEKTIVER ........................................................................................................................... 37
6.1 DATABASE- OG PROGRAMMERINGSTEKNOLOGI, AALBORG UNIVERSITET ..........................................37
6.2 VISITDENMARK OG GUIDEDANMARK .................................................................................................38
6.3 TURISMEPERSPEKTIVER FOR TURISTINFORMATION VIA MOBIL TEKNOLOGI.........................................39
6.3.1 To lokale scenarier 2008 ...............................................................................................................40
6.4 ARBEJDET MED MOBIL DIGITAL BYVANDRING I ODENSE ...................................................................41
6.5 EUMAN - KOMMERCIALISERING AF MOBILE GUIDE ............................................................................42
7 PÅ VEJ MOD EN KOMMERCIEL UDBREDELSE AF KONCEPTET............................................................. 43
1 BILAG 1: LIFEPILOT LOCAL PRODUKTBESKRIVELSE ..........................................................................1
2 BILAG 2: LIFEPILOT STORELOCATOR PRODUKTBESKRIVELSE.............................................................2
3

1 Introduktion
Denne afrapportering forsøger at opfylde to formål. På den ene side er det en afrapportering
til bevillingsgiveren Erhvervs- og Boligstyrelsen og på den anden side er det en opsamling og
rapportering af pilotprojektets erfaringer. Rapporten forsøger på samme tid at beskrive projektets
idéer, drivkræfter og forløb, samtidig med at vi identificerer og reflekterer over problemstillinger,
der skal arbejdes videre med.
I denne rapport har vi forsøgt at træde et skridt tilbage og se på pilotprojektet med friske øjne.
Vi ønsker ikke at fokusere på succesoplevelser alene, men også at forholde os til de problemstillinger
og barrierer, der har vist sig undervejs i projektet. Den læringsproces og de erfaringer,
som vi har oplevet i projektet kan bruges konstruktivt til at bringe udviklingen videre.
I løbet af projektperioden har vi kunnet iagttage, hvordan man mange steder i Europa har startet
projekter og initiativer, der som vores pilotprojekt udforsker og eksperimenterer med mobile
services til turister. De internationale og nationale trends mod mobile services er ikke
entydige i detaljerne og i tidsperspektiv. Men den grundlæggende trend mod mobile services
og lokationsbestemte services bliver stadig tydeligere i et internationalt perspektiv.
For turistsektoren er det formentlig nu der skal handles, hvis man vil have en rolle at spille i
den fremtidige mobile turistinformation. En afvisning eller en defensiv holdning vil formentlig
kun give plads til kommercielle initiativer og ikke nødvendigvis give turistsektoren mulighed
for at præge fremtidige turistinformation. Der er brug for nye initiativer og aktiviteter for
at deltage i skabelsen af en mobil fremtid.
Pilotprojektet kan bidrage med erfaringer om nogle af de problemstillinger, som turistsektoren
skal forholde sig til. Projektet har identificeret en række problemstillinger, som er vigtige bidrag
til den afklaringsproces, som kan være grundlag for en overordnet strategi for turistsektoren.
Pilotprojektet har, udover at give tidlige erfaringer med udvikling og anvendelse af mobile
informationsservices, identificeret ”forbedringsområder”, givet nye idéer og perspektiver. På
nogle områder kan vi selv bidrage til ”forbedringer”, på andre områder er der tale om forbedringer,
som vi ikke kan påvirke (GPS teknologi, mobile terminalers funktionalitet). Udfordringen
fremover er at udvikle konceptets idéer på en måde så flest mulige turister og borgere,
så tidlig som mulig kan få udbytte og nytte af at bruge mobile turistservices.
Pilotprojektets hovedkonklusion er, at der er grundlag for at arbejde videre med konceptet.
Konkret forventer parterne i pilotprojektet at deltage i den kommercielle lancering, som sker i
foråret 2006.
2 Pilotprojektets baggrund
Initiativet til projektet kom fra Tourist Århus(nu Visit Århus), Innovation Lab, Østjyllands
Turistudviklingsfond og Euman A/S, der meget hurtigt involverede flere parter Aalborg Uni-
4

versitet, Esbjerg Turistforening, Ribe Erhvervs- og Turistråd og VisitDenmark. Da projektets
platform var ved at være på plads valgte Odense kommune (i praksis projektet Liveable City,
FynTour og Odense Turistbureau) at involvere sig og udvikling og test på samme platform.
Projektets formål var:
- At udvikle og afprøve et koncept for Mobil Turist Information i et pilotprojekt
- At vise mulighederne for at forbedre serviceniveauet for turister med mobil turist information
- At få erfaringer med udvikling og anvendelse, der kan være grundlag for en udbredelse
af konceptet til flere geografiske lokationer og evt. en kommercialisering af konceptet.
- At skabe grundlag for opbygning af en robust og fleksibel informationsstruktur velegnet
til såvel internetbaserede og mobile services.
- At opsamle og formidle idéer, resultater og erfaringer til andre interessenter.
Projektet tog udgangspunkt i at mobiltelefoner havde en meget stor udbredelse overalt i Vesteuropa
og dermed også blandt turister i Danmark. Der var ligeledes en forventning om, at den
mobile teknologi nu var ved at være moden til mobile services. Udover udbredelsen af mobiltelefoner
var der også forventninger om nye mobile net, brugbare positioneringsteknologier
mm. Endelig var idéen at bygge videre på Guide Danmark, der både indholdsmæssigt og organisatorisk
er en unik ressource.
GuideDanmark er en national database, der indeholder en registrering og beskrivelse af næsten
alle relevante turiststeder i Danmark og vedligeholdes decentralt af lokale turistbureauer..
Pilotprojektet ville teste GuideDanmarks egnethed til anvendelse i mobile informationsløsninger.
Ved at bygge på GuideDanmark foregriber projektet en evt. senere udbredelse. Allerede fra
starten af en evt. kommerciel fase, vil der kunne tilbydes landsdækkende ”dækning” med
grundlæggende faktuel turistinformation til kunder(turister). Turister kan tilbydes basal information
i form af muligheder for at søge/finde information om relevante lokale turiststeder
(attraktioner, begivenheder, overnatning, restauranter mm.) overalt i Danmark.
Pilotprojektet ville samtidig give erfaringer med udvikling, produktion og anvendelse af nye
services, som temature og turist til turist information. Temature – dvs. forslag og multimedie
indhold til tematiserede vandreture i by og natur - kan ses som kan ses ”overbygning” til den
basale turistinformation med den hensigt at udvikle mere oplevelsesorienteret information.
Turist til turist information var baseret på forventninger om at turister ville være interesseret i
at ”fortælle” om deres oplevelser i et lokalområde til andre turister. Oprindeligt håbede vi på
at kunne udvikle både en ”rejsedagbog” for en lukket kreds (typisk familie og venner) og en
community orienteret service, hvor turister deler indtryk, oplevelser og meninger med andre
turister.
Pilotprojektets erfaringer har skabt et beslutningsgrundlag for de enkelte turistforeninger deltagelse
i en udbredelse af konceptet.
5

2.1 Hvornår bruge Mobil Turist Information?
Idéen med at udvikle mobil turistinformation tager udgangspunkt i at :
- Hovedparten af alle turister har en mobiltelefon, som på lidt længere sigt vil have integreret
GPS
- Mobiltelefonen er altid med
- Turister har en række typiske ”opgaver”, som de udfører, når de er på en destination.
Disse opgaver kan opdeles i:
- Opgaver der falder ind under søge/finde turistattraktioner, aktiviteter og adresser. Det omfatter
at ”finde [hen til]” bestemte attraktioner eller seværdigheder, overhovedet at orientere
sig om hvilke seværdigheder/attraktioner, der findes i nærheden, at finde bestemte
adresser og at finde fra nuværende opholdssted til det ønskede. Det indebærer således både
en ”egen positionering” og en visning af det ønskede.
- Opgaver med at finde interessante oplevelser i nærheden. I projektet er dette sket i form af
forslag til tematiserede by- og naturvandringer. Med tematurene kan brugerne få hjælp til
at finde interessante ture i byer og landskaber. Ture hvor oplevelsen suppleres med information
i lyd og billeder, når man nærmer sig udvalgte informationspunkter på ruten. Det
er vigtigt at fastholde, at temature bare er et eksempel på oplevelser og inspiration til oplevelser.
Kategorien er meget bredere.
- Endelig har vi valgt opgaverne med at kommunikere sine oplevelser til venner og bekendte.
I pilotprojektet var det ikke muligt at få den fulde løsning. Vi valgte derfor en mellemvej
– kaldet Turist til Turist, hvor turister producerede ”stedbestemte” indlæg, som andre
turister kan se på mobiltelefon til/fra andre turister.
Vi forventer ikke at mobiltelefonen og den mobile turistinformation bliver en erstatning for
anvendelse af Internettet eller en erstatning for brug af pjecer og brochurer. Mobile services
komplementerer og supplerer andre informations- og formidlingsformer og fokuserer først og
fremmest på at blive et værktøj til brug, når turisten er på destinationen.
Vi har valgt at målrette udviklingen af services mod mobiltelefon. Det skyldes først og fremmest
udbredelsen, hvor tæt på 80% af befolkningen i de vesteuropæiske lande har en mobiltelefon
og for det andet sker der en rivende udvikling både på terminalsiden og på netsiden.
Man kan forvente en fortsat udvikling af teknologien, således at de bliver stadig mere ”egnede”
til denne type services. Den fremtidige udfordring er nok i højere grad at udvikle interessant
oplevelsesorienteret indhold til turister og andre brugergrupper, således at den mobile
teknologi ikke kun bliver et praktisk værktøj, men også en vej til bedre oplevelser af lokalområdet.
2.2 Pilotprojektets organisation
Pilotprojektet er gennemført i et samarbejde mellem mange forskellige parter. De deltagende
organisationer er:
- VisitAarhus (tidligere Tourist Aarhus)
6

- Esbjerg Turistbureau
- Ribe Erhvervs- og Turistråd
- Østjyllands Turistudviklingsfond
- Innovation Lab Katrinebjerg
- Euman A/S
- Aalborg Universitet, Forskergruppen Database og programmeringsteknologi
- VisitDenmark
Alle parter har deltaget i projektudviklingen og alle parter har bidraget til den tekniske og
indholdsmæssige udvikling af idéer.
Herudover har vi haft et samarbejde med forprojektet Mobil Digital By- og Naturvandring.
Repræsentanter herfra har deltaget i styregruppemøder, men også mere generelt deltaget aktivt
i projektets diskussioner. Odense Tekniske Skole, som var en del af dette konsortium, har
vi samarbejdet mere med. Studerende har udført opgaver i projektet både som studieopgaver
og som egentlig lønnet studenterarbejde.
I projektets senere fase er Odense kommune blevet involveret, og de afvikler nu et projekt
baseret på samme platform. I forbindelse med overvejelserne om en kommerciel lancering af
projektets platform og services er Odense kommune derfor også blevet inddraget.
Undervejs i forløbet har vi udvekslet idéer og erfaringer med Nationalmuseet, Kulturarvsstyrelsen
og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
7

3 Konceptet for Mobil Turist information
3.1 Mobiltelefonerne udbredes og bliver informations- og kommunikationsterminaler
I de skandinaviske lande har omkring 80% allerede en mobiltelefon og markedsanalyser vurderer
at denne udvikling vil brede sig til alle vesteuropæiske lande inden for få år 1 .
%
90
80
70
60
50
40
30
20
10
Prog no se : M ob ile udv ikling ste nd en se r 2 00 3-0 8. I
% af den europæiske befolkning. Forrester
Research 2003.
0
2003 2004 2005 2006 2007 2008
Telefonernes funktioner ændres hastigt. Hvor en mobiltelefon tidligere kun blev brugt til telefoni
har man i de senere år set en hastig udvikling af bredere funktionaliteter, således at mobiltelefonerne
både bliver personlige informationsenheder (kalender, kontaktlister, der synkroniseres
med pc) og i stigende omfang også kommunikationsenheder (SMS, MMS, mail
synkronisering, internet browser) og endelig tilføjes helt nye funktioner som videokamera,
kamera, mikrofon og MP3 afspiller.
Nu er der også flere telefoner som kan fås med indbygget GPS. Det skal ses i sammenhæng
med, at der efterhånden er udviklet chips i en størrelse og med en effektivitet, så de kan indgå
i en mobiltelefon.
Figur 1: GPS chip fra Rakon.
1 Forrester Research: European Mobile Forecast: 2003 to 2008, June 2003
Mobile subscriber
penetration
Net-enabled phone
penetration
Mobile Internet user
penetration1
8

Disse udviklingstendenser skal også ses i sammenhæng med udbredelse af nye mobile netløsninger.
Først GPRS nettet så 3G og efterhånden begynder man også at læse om telefoner
og services som kan udnytte såkaldte ”hotspots” eller ”WiFi punkter” og til enhver tid sømløst
bruge den ”mobile netløsning” som er bedst og billigst for brugeren.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Fordeling Mellem GSM, GPRS, UTSM
0%
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
På baggrund af både markeds- og teknologiudvikling er det nærliggende at eksperimentere
med services rettet mod mobiltelefoner. Der er ikke tale om en lineær udvikling, men tværtimod
om en udvikling, hvor der er intensiv konkurrence mellem producenter, der prioriterer
forskellige funktionaliteteter til forskellige målgrupper og segmenter. Denne forskellighed i
mobiltelefonerne funktionalitet komplicerer udviklingen af mobile services, idet det bliver
vanskeligt at udvikle services som passer til alle mobiltelefoner.
3.2 Relevant information på stedet
I projektet ser vi Mobil Guide og mobil turist information som services, der primært henvender
sig til turister, når de er på stedet/destination. Mobiltelefonen bliver næppe det foretrukne
informationssøgningsværktøj, når man sidder hjemme og researcher sin ferie, finder og booker
overnatningsteder osv. Her er PC’en uovertruffen.
Vi ser derimod et stort potentiale i stedbestemt turistinformation dvs. muligheden for at få
information, når man er på opholdststedet. Dette informationsbehov kan slet ikke dækkes af
eksisterende kanaler (turistkontorer, pjecer/brochurer). Langt de fleste turister – endags-, erhvervs-
eller egentlige ferieturister – har derimod en mobiltelefon og er dermed også potentielle
brugere af mobil turistinformation. Pilotprojektet har taget de første skridt på et område,
som givetvis vil se flere initiativer i årene fremover.
Lignende initiativer er i gang over hele verden. Pilotprojekter annonceres og der kommer stadig
nye idéer til, hvordan man konkret kan give mobil information til turister og museumsgæster.
Nationalmuseet har lige udgivet en rapport 2 om et nordisk projekt.
Ved at kombinere en mobiltelefon med en lille GPS enhed kan turister få lokationsbestemt
information med udgangspunkt i Guide Danmark. Turister kan søge om bestemte attraktioner
2 KulturPilot Danmark, Nationalmuseet, November 2005.
UMTS
GPRS
GSM
9

eller faciliteter, eller bare se hvad der er i nærheden. Desuden producerer de lokale turistkontorer
oplevelses-orienterede temature, hvor turister får information i billede og lyd, når de
nærmer sig ”informationspunkter” på en defineret rute. Billedsekvensen nedenfor viser et
tematur eksempel, hvor brugeren nærmer sig ruten og et informationspunkt, og hvor der automatisk
overføres billede og lydsekvens.
[Illustration 1 – Opdater dokument + kvindemuseet
3.3 Teknisk arkitektur
Nedenstående konfigurationstegning illustrerer opbygningen af det samlede system.
Teknisk koncept
Turistforeninger
VisitDenmark
GuideDanmark
Tematur
Xml udtræk
KMS
Euman
Digitale baggrundskort
Brugeren eller turisten anvender en mobiltelefon og en GPS enhed og kan derfor få stedbestemt
information. Datagrundlaget for informationsservices kommer dels fra Guide Danmark
GPS
10

(basisinformation), dels fra turistbureauer (temature og evt. andre tilpasninger/anvendelser af
basisinformation). Herudover hentes baggrundskort fra eksterne kortleverandørers databaser.
Der er flere fordele ved denne struktur. Først og fremmest er der tale om et fleksibelt system,
hvor basisinformationerne fra Guide Danmark udnyttes i en mobil basisservice. I princippet
og afhængig af interesse kan disse basisinformationer formidles via flere platforme. Nye services,
der gør brug af disse basisinformationer kan udvikles i tillæg til disse.
Konkret kan det ske bare være ved at anvende positionerne for bestemte steder i andre sammenhænge.
Fx ved at binde ”kunststeder” med hver sit særpræg sammen til en ”kunstrute”,
der igen har et særpræg ud over enkeltstederne.
I projektet begrænsede vi os af ressourcemæssige grunde til temature. Indledningsvis blev der
også eksperimenter med udvikling af erhvervsservice(markedsføring). Efter nogle indledende
eksperimenter måtte vi erkende, at der ikke umiddelbart var tilstrækkelige kompetencer i projektet
til at gennemføre denne del.
I praksis betød det, at de enkelte turistbureauer fortsatte med at vedligeholde basisinformationer
i Guide Danmark, mens temature blev produceret i et Content Management System(prototype)
udviklet af Euman i samarbejde med Aalbotg Universitet.
Den store fleksibilitet i det tekniske set-up betyder at det bliver nemmere at tilpasse sig forskellige
teknologiske udviklinger. Det kan illustreres med nogle eksempler :
− På sigt, når mobiltelefoner har større memory(hukommelse), kan kortgrundlaget flyttes til
telefonen og give hurtigere opdatering af kort og nedsætte teleafgifterne til services væsentligt.
Sådanne performanceforbedringer og omkostningsreduktioner kan have stor betydning
for udbredelsen af koncept og services.
− Udvikles der nye positioneringsmetoder, fx ved at GPS integreres i mobiltelefoner eller
ved at teleselskaberne via netværksløsninger kan levere positionsdata, vil disse uden større
besvær kunne tilpasses services.
− Services er ikke knyttet til et bestemt mobilt datanet eller en bestemt teleleverandør. Projektet
har anvendt GPRS, men systemet vil kunne tilpasses andre mobile datanetværk
uden større problemer. Allerede nu kan applikation og services afvikles på 3G. Også andre
mobile netværk kan anvendes, hvis det er ønskeligt og markedsmæssigt relevant.
− Systemet baseres på og viderudvikler et standardiseret informationsgrundlag som kan indgå
i andre løsninger og som er uafhængig af de anvendte operativsystemer i telefoner eller
PDA.
− Informationerne kan tilbydes til flere forskellige terminaltyper i det omfang, der udvikles
klientapplikationer hertil. Man har derfor ikke låst sig fast på bestemte terminaltyper eller
operativsystemer. Det betyder at der er en stor fleksibilitet overfor den teknologiske og
markedsmæssige udvikling.
3.4 GPS turister får stedbestemt turistinformation
Konceptet kombinerer en mobiltelefon med en GPS enhed. Når GPS enheden er tilsluttet mobiltelefonen
får brugeren en præcis position på et by- eller landkort. Informationerne i Mobil-
Guiden er baseret på. at Guide Danmarks har en landsdækkende repræsentativ oversigt og
beskrivelse af alle turistrelevante punkter af interesse (POI) og har geografiske koordinater på
11

disse steder. Denne grundlæggende information findes på 3 forskellige sprog – dansk, engelsk
og tysk.
Udgangspunktet er at turister skal have information knyttet til deres opholdssted. Derved bliver
informationen mere relevant.
I pilotprojektet tilbød vi 3 services:
− MobileGuide, hvor brugere kan få information om turistrelevante steder i nærheden af
hvor de befinder dig eller kan vælge at søge efter specifikke steder i nærheden. Informationen
vises som ikoner på et kort. Ved at føre cursoren over ikon få man navnet på stedet.
Ved at klikke på ikonen kan man få yderligere beskrivelse og evt. kontaktinformation.
Brugeren har endvidere mulighed for selv at markere punkter af interesse på kortet. Det
kan typisk være, hvor man har parkeret sin bil eller resultatet af en adressesøgning.
− Temature, som giver forslag til guidede ture i byen eller området. Den valgte tematur
vises som en rute gennem området. Når man nærmer sig udvalgte punkter, kan man automatisk
få overført information (billede, lyd).
− Turist til Turist giver mulighed for selv at producere turistinformation til andre brugere
af servicen med telefonens indbyggede kamera og mikrofon. Ligeledes kan man se, hvad
andre turister har produceret.
3.5 Udlån af mobiltelefon og GPS
I pilotprojektet bruges funktionaliteter, som endnu ikke findes på alle mobiltelefoner. Samtidig
ønskede vi at eksperimentere med lokationsbestemt information, som vi tror er en velegnet
model for fremtidens turistinformation. Derfor er det nødvendigt at kombinere mobiltelefonen
med GPS enhed, der kunne levere de nødvendige geografiske koordinater.
Vi valgte derfor en model, hvor turister kunne låne mobiltelefon og GPS enhed. Udstyret blev
samlet i lille taske med mobiltelefon, GPS enhed, oplader og brugervejledning. Det var vores
forventning, at turister ville være interesseret i at låne udstyret for at prøve fremtidens turistinformation
i praksis.
Udstyr blev udlånt fra turistkontorerne i Århus, Esbjerg og Ribe og i Århus også fra 3 hoteller:
SAS Radisson Scandinavia Hotel, Comfort Hotel Atlantic og Hotel Cab Inn, der repræsenterer
forskellige grupper af besøgende.
3.6 MobilGuiden giver grundlæggende turistinformationer
MobilGuiden giver adgang til en række grundlæggende fakta oplysninger via mobiltelefon:
Overnatningsmuligheder, restauranter, seværdigheder, bygningsværker, monumenter etc. Det
sker med udgangspunkt i en række grundlæggende funktionaliteter, der hjælper turisten med
at orientere sig og finde oplysninger om det sted, han opholder sig:
12

- Positionering, hvor man kan tilslutte GPS og bestemme sin position. Positioner kan
gemmes fx fordi man ønsker at markere, hvor man har parkeret sin bil, så man kan
finde tilbage, når byturen er overstået. Gemte lokationer markeres med et blåt flag.
- Opdater dokument, der henter ikoner (max 40) repræsenterende forskellige typer
”turiststeder” i det kortudsnit der valgt.
- Find sted, hvor man kan foretage en adresse-søgning og finde adresse på sted man
vil besøge (denne adresse kan gemmes) eller fordi man anvender servicen uden GPS.
Fundne adresser kan markeres og gemmes, som beskrevet ovenfor.
- Søge information i informationsdatabasen ved hjælp af et eller flere søgeord, på
Produktområde eller produkttype. Resultater af søgninger vises, som ikoner på det
valgte kortudsnit. Får man ingen resultater på det valgte kortudsnit kan man zoome ud
til et ”større kort”.
De grundlæggende funktioner er praktiske i forhold til, hvordan man normalt ville bruge et
almindeligt til at bykort til at finde rundt i en by, samtidig med at de kan tilpasses den enkeltes
informationsbehov.
Nogle brugere har haft svært ved at bruge programmets søgefunktionen. De ved jo, at der findes
”en gammel by i Århus” så hvorfor får de ikke resultatet vist, når de foretager en søgning
på ”gamle by”?
Programmets søgefunktion viser kun resultater, der findes på det aktuelle kortudsnit. Så hvis
brugeren ikke finder resultater på en søgning kan det skyldes, at han ikke er på det kortudsnit,
der rummer den gamle by. Her skal man vide, at man skal bruge andre ”søgestrategier”, når
man bruger ”lokationsbestemte søgninger”, som viser resultater geografisk og med ikoner og
ikke som fortløbende tekstresultater. Det tager tid at vænne sig til denne forskel fra de velkendte
internetsøgninger.
3.7 Temature
Temature er en videreudviklingen af de traditionelle guidede ture. Til forskel fra guidede ture
som typisk foregår i større grupper på bestemte tidspunkter, kan brugeren nu tage en tematur,
når det passer ham eller hende.
Idéen er, at temature skal give en mere oplevelsesorienteret information om et by og et område
og dermed bryde den faktaprægede Guide Danmark information. Turister kan ledes gennem
byen af de mest interessante ruter, udenom kvarterer og gader, som måske ikke har så
meget at byde på. Byvandringer og guidede ture har lang tradition i turist informationen. Naturvandringer
er også velkendte, hvor de fleste kender de pjecer med forslag og beskrivelser,
der kan findes mange steder.
13

Fra de seneste år kender vi også temature, der bygger på ”fiktive hændelser” fx som da ”Da
Vinci mysteriet” førte til udvikling af ruter, der bringer turisten rundt til nogle af de malerier,
skulpturer og kirker, der indgår i bogen. Også den svenske krimiforfatter Henning Mankells
bøger om kommissær Wallander har ført til, at der nu er ruter rundt i Ystad.
Når turisten har valgt en tematur og slår ”Guide Mig” funktionen til, vil man automatisk få
overført information, når man nærmer sig et punkt på ruten. På den måde kan man begynde at
eksperimentere med mere oplevelsesorienteret information. Punkter på ruten henleder opmærksomheden
på forhold, som man måske ikke ville være opmærksom på ellers og tilrettelægge
ture med bestemte tematiske synsvinkler og som tog hensyn til at lede turisten gennem
- eller udenom - bestemte gader.
Temature har imidlertid langt flere anvendelsesmuligheder, især på den relativt korte produktionstid.
De relativt statiske eller ”holdbare” temature kan suppleres med temature, der er mere
aktuelle og nyhedsprægede. Det kan være tilpasset årstidernes og naturens forandring. Temature
kan opbygges som supplement til events og større arrangementer. De kan være langt
mere personlige og subjektive. Projektet har kun antydet disse muligheder.
I pilotprojektet er der eksperimenteret med produktion og anvendelse af flere forskellige temaer:
byvandring, byens puls, kunstruten, historieruten, børneruten.
Mulighederne for at skræddersy temature på forskellige måder til forskellige målgrupper er
langt fra udfoldet med disse eksempler. Eksemplerne ovenfor er relativt statiske og indeholder
information, som ikke eller kun sjældent skal ændres.
3.8 T2T – turister deler indtryk med andre turister
Oprindelig havde vi forestillet os at turister kunne producere en rejsedagbog, som kunne offentliggøres
til en eller flere nærmere definerede grupper af venner, bekendte og familie.
Grupperne skulle have en link tilsendt evt. med password og ville så kunne følge turistens
oplevelser i lyd, billeder og tekst – efterhånden som turen skrider frem. Det ville være en enkel
måde ” skrive hjem” på og med brug af flere medier give en interessant og personlig beretning
om turen. Moderne mobiltelefoner har jo netop både kamera og mikrofon, således at
det er relativt enkelt at kombinere dette med position og kort. Hvert indlæg registreres så på
det sted, hvorfra det er optaget og uploadet. Familie og venner kan på en måde få rejseberetninger
som udover billeder og lyd også indeholder positioner og kort, der viser hvor indlæg er
produceret.
Det viste sig, at der var praktiske og rettighedsmæssige forhold, som ikke uden videre kunne
overvindes. Det drejer sig fx om at KMS vil have betaling for registrerede brugere og ikke vil
give adgang til deres kort for brugere, som ikke er registrerede. Men ideen var jo netop at gøre
rejsedagbogen tilgængelige via internettet – også for folk, som ikke har licens på brugen af
LifePilot.
Derfor begrænsede vi os i første omgang til en service, hvor turister kan delagtigøre hinanden
i observationer og synspunkter om/i et bestemt område. Turister kan så se indlæg fra andre
14

turister og på den måde idéelt set skabe en slags turistcommunities, hvor turister fortæller hinanden
om indtryk og oplevelser i byen. Det er ikke en service, som ikke har været anvendt
særlig meget i pilotprojektet. Det skyldes formentlig, at der har været relativt få unge brugere
og at de fleste brugere ikke har brugt services i en længere periode.
Billedeserien nedenfor viser produktionen af et Turist til Turist indlæg (den engelske version
af programmet):
15

Det sidste billede viser, hvordan indlægget efterfølgende kan ses på et kort. Ved ”mouse
over” får man vist, hvem der har produceret indlægget, og hvornår det er sket. Klik på indlægget
henter informationen (billede og speak) og viser/afspiller den. Også her kan man anvende
”Guide mig! funktionen og på den måde gå gennem byen i ”selskab med andre turisters
observationer”.
3.9 Overordnede principper
3.9.1 Turistinformation, når du er på farten
I turistsammenhæng anvendes internettet i vid udstrækning til informationssøgning, planlægning
og booking af rejser og hoteller, før turisten tager hjemmefra. Selvom stadig flere hoteller
og restauranter tilbyder trådløs adgang til Internettet, er det stadig de færreste turister, der
medbringer bærbar PC.
Når først turisten er på destination eller undervejs dertil bliver mulighederne for at få information
mere begrænsede og meget mere afhængig af trykte medier og personlige kontakter: Pjecer,
brochurer, guidebøger, bykort og/eller kontakt til turistkontorer.
Styrken i informationsservices rettet mod mobiltelefon, er netop at brugeren får adgang til
informationerne, når han er på farten, på stedet og på det rigtige tidspunkt. Services til mobiltelefoner
skal ikke ses som et alternativ eller en substitut for pc-adgang mobile services. Der
er tale om vidt forskellige brugssituationer, med forskellige formål og med hver med deres
styrker og svagheder.
3.9.2 Kort til forskellige anvendelser
Applikationen anvender 3 forskellige korttyper: bykort, landkort og historiske kort. Hvert
af disse kort har deres forskellige karakteristika og anvendelser:
- Bykort, der viser vej- og gadenavne og sigter mod at hjælpe brugeren rundt i en by,
mens de er knapt så egnede til vandringer i naturen.
- Landkort eller topografiske kort, der ikke har vejnavne og derfor ikke er så velegnede
til gåture i byen, men til gengæld viser bl.a. højdekurver og flere detaljer i landskaberne.
- Det historiske kort er fra 1870 og kan give et indtryk af de forandringer, der er sket i
en by eller et landskab.
16

Ovenfor vises de forskellige korttyper. Bykort med tydelige vejnavne, efterfulgt af landkort
med højdekurver, stier mm indtegnet og til sidst de historiske kort som i dette tilfælde viser
Århus Å omkring 1870. Siden blev åen overdækket og Åboulevarden var i mange år en hovedfærdselsåre
i midtbyen. De seneste ca. 10 år er det meste af åen igen blevet åbnet, og området
er nu på vej til at blive et ”forlystelsesområde” med mange restauranter og caféer.
Når man bevæger sig i byen (GPS slået til) vil kortene automatisk tilpasse sig bevægelserne.
Man kan også selv flytte sig rundt på kortet (cursor/markør) og vælge næste kort ved ”grænsen”
af det valgte kortudsnit.
Kort udgør en væsentlig faktor for oplevelsen. Udfordringerne er:
- Det tager relativt lang tid 3 at opdatere kort- og kortudsnit fra server. Der skal overføres
relativt store datamængder. En løsning kan være at Kort lagres på mobiltelefonen 4 . Det
kræver telefoner med mere hukommelse. Det vil formentlig også være nødvendigt, hvis
applikationen også skal anvendes til egentlige navigationsservices.
- Det volder ikke de store problemer at bruge et kortudsnit på mobiltelefon til at gå rundt i
en by. Her vælger man District, hvor vejnavne er lette at læse og overskueligheden er god.
Problemerne med kortanvendelsen kommer først og fremmest i forbindelse med længere
ture, og hvor man har brug for et overblik over et større område. Så er det ikke muligt at
læse vejnavne mm.
3.9.3 Ikoner giver overblik og adgang til information
For at præsentere POI 5 -information på kort har vi valgt at anvende ikoner. Vi har tilpasset de
kendte ikoner, så de i så vidt omfang som muligt er standardiserede og kan genkendes fra vejskilte
og andre kort. I forbindelse med projektet var det nødvendigt at få gentegnet disse ikoner
i et format (SVG 6 ), der er velegnet også til mobile anvendelser. Det vil først og fremmest
sige, at de skulle fylde meget lidt (ca. 1 kb).
Ikoner giver et hurtigt overblik over interessante punkter og deres type (attraktion, hotel, restaurant
etc.) på et kortudsnit. Ikonerne følger internationale standarder og er genkendelige for
både danskere og udlændinge. Hvert kortudsnit kan have op til 40 ikoner 7 . I tidligere prototyper
var det begrænset til 20. Vores erfaringer var dog, at vi godt kunne acceptere mere end 20
ikoner på et skærmudsnit. Der er selvfølgelig tale om en balance, så man undgår et uoverskueligt
skærmbillede dækket af alt for mange ikoner. Og på den anden side få kort, hvor der
”mangler” vigtige punkter.
Ikonerne giver ikke kun et hurtigt overblik, men også en hurtig adgang til information. For det
første kan brugeren umiddelbart få navnet på ”stedet” ved at føre cursoren over ikonen. Ønsker
brugeren beskrivelse og kontaktinformation klikkes på ikonet.
3
Overførsel af nyt kort tager ca. 15-20 sekunder.
4
Det er fx den løsning som TomTom har valgt. Der er forskel på kort typerne, men efterhånden som telefoner
får mere memory bliver det et realistisk mål.
5
POI er forkortelse af det engelske begreb Point Of Interest.
6
SVG står for Scalable Vector Graphics og er bl.a. beregnet til anvendelse på flere skærmstørrelser
7
Begrænsningen til 40 ikoner er valgt for at undgå uoverskuelige skærmbilleder.
17

Denne sekvens er illustreret her (engelske version):
3.9.4 Præcis positionering – baggrunden for stedbestemt information
Vi valgte i konceptet at kombinere en mobiltelefon med en GPS enhed for at kunne eksperimentere
med stedbestemt eller lokationsbestemt information. Positionering og lokationsbestemt
information er én af de faktorer, der for alvor vil skabe grundlag for mobil turistinformation
og andre services.
Andre metoder til stedbestemmelse er endnu ikke så veludviklede og nøjagtige som GPS.
Med GPS kan man opnå en nøjagtighed i positioneringen på ca. 10 m. Samtidig er det vores
forventning, at mobiltelefoner snart ville komme med GPS integreret i telefonen. Det er også
ved at ske, selvom GPS i første omgang især integreres på 3G telefoner.
Kombinationen af mobiltelefon, digitale kort og GPS er et effektivt hjælpemidddel til at finde
rundt i et område og få relevant og interessant stedbestemt information. Med GPS enheden
aktiv kan man løbende følge sine bevægelser på det digitale kort og hente eller automatisk få
information, der er tilpasset opholdsted og bevægelse i et området.
At have to enheder - GPS enhed og mobiltelefon giver dog også nogle praktiske ulemper.
Uerfarne brugere kan have problemer med at ”forbinde” mobil og GPS (bluetooth). De seneste
versioner af programmet ændrede denne opsætning, så det kun skulle ske én gang ved installation
og opsætning af programmet. To enheder betyder også to enheder der skal oplades.
Vi var heldige, idet mobiltelefonen oplader kan bruges til at oplade GPS enheden, men brugeren
skal huske at sikre sig, at begge enheder er opladede.
Anvendelse af GPS enheden har vist sig at være mere kompliceret end forventet:
- GPS enheden skal anvendes ofte for at positionsbestemmelsen virker hurtigt(mindre end 1
min.), når man starter servicen. Hvis GPS enheder har ligget længere tid uden at blive
brugt kan positionsbestemmelsen tage længere tid (flere minutter). En ”positioneringstid”
på flere minutter er ikke acceptabelt, når der er tale om udlån til uerfarne brugere.
- GPS fungerer ikke lige stabilt overalt. Går man tæt på høje bygninger, der ”skygger” for
GPS-satellitterne kan der være udfald på positioneringen, så man i realiteten ”kommer
foran” sin markering på kortet. I de fleste tilfælde er det i begrænsede områder, der sker
udfald af GPS. Men klart en ulempe, når formålet er stedbestemt information. Specielt den
18

lange initialiseringstid, som nogle brugere oplever har givet problemer. Brugere tror, at
systemet ikke virker, selvom der ”bare” er tale om lang initialiseringstid for GPS enheden.
I test har vi enkelte gange oplevet initialiseringstid på mere end 10 minutter, så det kan
kræve stor tålmodighed.
Der er ingen tvivl om, at det arbejde der er i gang 8 for at forbedre GPS positionering vil gøre
udbredelsen til større grupper lettere.
3.9.5 Guide Mig – browsing by walking
Et vigtigt princip i Temature er muligheden for automatisk at få information (billede, lyd) når
man nærmer sig ”informationspunkter” på turen. Det er Guide Mig funktionens vigtigste anvendelse.
Når man GuideMig slås til kan man automatisk få overført information til telefon,
når man kommer indenfor den definerede afstand.
Illustrationerne viser, hvordan Guide Mig slås til, de indstillingsvalg man kan foretage og
hvordan man kan se at Guide Mig funktionen er slået til(Lille mand i skærmbilledet). Når
man nærmer sig et informationspunkt vil man kunne se det på skærmen ved at ”punktet” forstørres
og informationsoverførslen begynder.
FIGUR: GUIDE MIG INDSTILLINGER
Guide Mig kan anvendes i alle services. Hvis man fx har valgt at anvende Guide Mig i Turist
til Turist, vil man automatisk få vist og andre turister ”indlæg”, når man passerer indenfor den
definerede afstand. Man kan altså vælge at gå tur gennem byen, mens man leder efter en interessant
restaurant eller ønsker information om de monumenter man passer. Informationen
overføres automatisk, når man passerer forbi: Browsing by walking.
8 Se fx beskrivelser af aktiviteter med om forbedringer:
http://en.wikipedia.org/wiki/Global_Positioning_System#Techniques_to_improve_GPS_accuracy ,
http://en.wikipedia.org/wiki/AGPS,
http://www.gpsworld.com/gpsworld/article/articleDetail.jsp?id=12287&pageID=2
19

4 Temature – idé og erfaringer
Med mobil og lokationsbestemt formidling bliver der nye muligheder for at tilrettelægge tematiserede
vandringer i et lokalområde. Formidlingen kan blive mere individuel og der kan
designes ture til mange forskellige målgrupper både store og små. I mange tilfælde er der tale
om relativt statiske ruter, hvor der ikke skal ske en fornyelse fra år til år. Men samtidig åbner
mediet mulighed for at netop også at have aktuelle eller sågar tidsbegrænsede ruter eller ruter,
der skifter forløb/karakter fx i forbindelse med fuglenes yngletid, bestemte udstillinger indenfor
temaet og lignende.
I projektet har vi eksperimenteret med flere forskellige former for temaer. Fra en traditionel
byvandring, over Byens Puls og Kunstruten, til en Hack Kampman rute hvor turisten kan få et
indtryk over, hvordan én arkitekt har sat sit præg på en by (Århus) og Børnerute, hvor forældre
vejledes til at finde interessante steder for børneaktiviteter. Euman har i samarbejde med
Aalborg Universitet udviklet et Content Management System, der er det praktiske værktøj til
opbygning og publicering af temature. De afgørende problemstillinger og udfordringer er
knyttet til udvikling af indhold/tema snarere end til den formelle tekniske produktion.
4.1 Web modul til udvikling og produktion af Temature
I pilotprojektet blev der udviklet et prototype program til produktion af temature. Dette Content
Management System anvendes til den praktiske vedligeholdelse og publicering af temature.
Systemet er et web-baseret så produktion og vedligeholdelse af temature sker fra en almindelig
browser. Produktion af indhold i form af billeder og lyd sker udenfor programmet.
Den praktiske anvendelse af systemet består af 5 skridt:
- Giv tematuren et navn og udarbejd en kort beskrivelse af turen.
- Upload billeder og Lyd filer til server
- Tilknyt lyd og billedfiler til de rigtige POI. Alle GuideDanmark registrerede POIer kunne
umiddelbart anvendes som punkter på ruten. Hvis der ”manglede” punkter i GuideDanmark
kunne deltagerne vælge at opdatere GuideDanmark med punktet eller skabe et nyt
direkte i prototypesystemet.
- Tilknyt POI til navngiven tematur.
- Tegn rute mellem POIer og publicer tematuren
Produktionsforløbet fremgår af nedenstående diagram:
Navngiv
Tematur
Upload
billed- og
lydfiler
Tilknyt
filer til
POI
Tilknyt
POI til
Tematur
Tegn
Rute og
publiser
Erfaringerne med anvendelse af programmet er begrænset, men der er dog ikke række umiddelbare
kommentarer:
20

- deltagerne oplevede processen som lidt uoverskuelig bl.a. fordi der ikke var administrative
opdelinger indarbejdet. Alle havde adgang til alle data dvs. at udvælgelse af POI skulle
ske fra en liste omfattende alle POI (i de involverede områder).
- rutetegningsprogrammet krævede lidt øvelse bl.a. fordi man ikke kunne justere enkeltdele
af ruten. Hvis man havde begået en fejl skulle hele ruten slettes og gentegnes.
- prototypens tematurbegreb var begrænset. Hvert informationspunkt på ruten kunne ”formidle”
et billede og en lyd. Der var fx ikke mulighed for at vælge at formidle i tekst frem
for lyd eller at lade tekst og lyd supplere hinanden.
- Udvælgelse af billeder viste sig også at volde nogen problemer. Billeder med mange
detaljer og farvenuancer var ikke velegnet til mobiltelefoner. Først og fremmest fordi de
efter kompression blev uskarpe eller utydelige.
Efterhånden som deltagerne fik øvelse i denne proces, var prototypen brugbar til produktion
af temature i pilotprojektet. CMS systemet videreudvikles til den kommercielle lancering af
konceptet.
4.2 Udfordringerne er tematurenes indhold og form
I pilotprojektet har vi fået nogle erfaringer, når det gælder ”gode råd” og ”ting der skal undgås”.
Processen i udviklingen af en tematur er illustreret i nedenstående diagram 9 , hvor vi i det
følgende fokuserer på punkterne 1), 2) og 3).
Fase Beskrivelse
1) Ide: Brainstorm idéer til temature - ingen grænser ( sådan da) / i bil / til
fods/ på cykel.
2) Research/analyse Materiale om interessante idéer indsamles (litteratur, besøg på stederne,
observationer, interviews) og hvis muligt skaffes der også
materiale i digital form: tekst, fotos. Materiale vurderes og justeres
3) Konceptudvikling/
Storyboarding
evt. i forhold til mobile medie
Udarbejdelse af storyboard (Flow/Speak/billeder/Rute)
Manuskript udarbejdes.
4) SignOff på Koncept Godkendelse af Storyboard fra relevante interessenter
5) Produktion Elementer til tematur produceres og uploades via CMS:
- tekst
- fotos / grafik i .jpg format
- Speaklyd indspilles i .wav og konverteres derfra til .amr format.
6) Test - Off location + evt. justering
- On Location + evt. justering
7) Endelig Godkendelse(drift)
Tematur godkendes af relevante interessenter
9 Beskrivelsen bygger på Vejledning i tematurproduktion udarbejdet af Lars Bojen og John Simonsen
21

4.2.1 Ideudvikling og research
Idéfasen kan som allerede antydet omfatte mange forskellige tilgange og motiver til at udvikle
temature og rettet mod flere forskellige brugssituationer. Indtil videre er kun få af de idéer, vi
har diskuteret blevet afprøvet i praksis i pilotprojektet. Det er for det meste traditionelle tilgange
og temaer, som er blevet produceret. Temaer, som er aktuelle, nyhedsprægede eller
primært rettet mod naturvandringer og måske tilpasset årstiden, er der endnu ikke erfaringer
med. Fokus har været på vandre- eller gåture. Temature specielt rettet mod cyklister eller
bilister er endnu ikke udviklet og testet.
Tematur – rutedesign
Indenfor et udvalgt tema er det sjældent det store problem at finde en række interessante steder.
Problemet opstår snarere når målgruppen skal præciseres, eller der skal vælges en vinkling
så punkterne kan bindes sammen til en historie og en rute. I princippet er idéen, at ruten
tilføjer en kvalitet til de enkelte punkter. Ruten skal helst ikke være ”tomgang” mellem informationspunkter,
men have en kvalitet i sig selv.
Et historisk forløb om byens udvikling kan ikke altid opbygges som en kronologisk tidsforløb
som også indeholdes i vandreturen. Hvis turen skal følge et kronologisk tidsforløb ville man
skulle bevæge sig gennem byen på kryds og tværs – og ende med at gå en tur, som er meget
længere end ønskeligt. Interessante punkter er desværre ikke altid placeret, så de naturligt
danner et forløb, som passer til det historiske tidsforløb. Derfor må man gå på kompromis og
”designe” en rute, som er overskuelig snarere end kronologisk. Det kan ske på mange forskelle
konkrete måder, fx ved at vælge et afgrænset geografisk område som fokus eller ved at
vælge at koncentrere sig om en afgrænset historisk periode.
En rute skal ikke bare være den korteste vej mellem 2 eller flere punkter, men også tilrettelægges
så turister og andre interesserede guides gennem interessante gader og/eller udenom
de mere kedelige gader og veje.
Finde og udvælge materiale
Når hovedidéen og de potentielle punkter til ruten er fundet frem, skal der arbejdes med at
finde materiale, som kan illustrere et tema eller et forløb. De fleste turistkontorer har i forve-
22

jen et stort billedmateriale og baggrundsinformation om mange enkeltsteder. Ofte er det eksisterende
materiale udarbejdet i forbindelse med pjecer og webanvendelse.
I Mobil turist information skal billedmaterialet typisk bruges til at vise og illustrere en detalje
eller skabe et overblik, som ikke umiddelbart er tilgængeligt eller forståeligt, når man er på
stedet. Det giver ikke meget mening at vise et billede af noget, som turisten kan se, når han er
på stedet. På den måde adskiller ”mobil information” sig fra den traditionelle pjece eller web
information. I den mobile information skal der arbejdes med at vise nye synsvinkler, fx ved
at trække detaljer frem som ikke umiddelbart vil blive bemærket eller måske vise nye helheder,
som de færreste vil få øje på. Det eksisterende billedmateriale er sjældent produceret med
disse formål. Derfor må man forudse, at der skal arbejdes med at få produceret fotos og materiale,
der er velegnet til mobile temature.
Materialet kan også komme frem ved kontakt til andre institutioner i lokalområdet. Det kan
være fx naturhistorisk museum eller lokalhistoriske samlinger og museer.
Meget af det billedmateriale, som findes, er produceret med udgangspunkt i, at turisten ikke er
på stedet, men for at vække interesse for at besøge stedet. Så der vil ofte være brug for nyt og
anderledes billedmateriale. Billeder skal komprimeres meget for at kunne overføres hurtigt. I
de fleste tilfælde til omkring 30 kb. Denne komprimering betyder, at det ikke er alle billeder,
der egner sig til at blive vist på en lille skærm.
4.2.2 Koncept og storyboard
Når rute og billedmateriale er ved at være på plads, skal der skrives et manuskript som grundlag
for indtaling af speak.
Efter indledende tests besluttede vi, at speak som tommelfingerregel ikke burde overskride 30
sekunder. Vi ville undgå lange og uinteressante speaks. Brugssituationen, hvor man hører
lydsekvensen på sin mobiltelefon, gående og måske i støjfyldte omgivelser, indbyder ikke til
lange sekvenser. Længden af speaks er dog stadigvæk et område, hvor der givetvis er brug for
flere eksperimenter og erfaringer.
Det samme kan man sige om form og indhold af lydsekvenserne. Skal man evt. klippe et interview
med en sagkyndig eller personlig engageret person sammen til et kort indlæg, eller
skal man vælge en indgang, hvor man bruger en mere neutral speaker. Vi valgte i pilotprojektet
at bruge ”speaker formatet”. Den er umiddelbart mindre krævende end interviewformen,
som i tilgift også ville give problemer på grund af behovet for versioner på flere sprog. Til
gengæld mister man det personlige udtryk og sprog, som interviewformatet kan give.
Ingen af de involverede projektdeltagere havde på forhånd erfaringer med produktion af
speak 10 . Vi valgte derfor at samarbejde med en ekstern leverandør om produktion og konvertering
af speak.. Leverandøren havde i forvejen kontakt til erfarne speakere på mange sprog –
også tysk og engelsk, som var projektets behov.
At udarbejde manuskript til speak er ikke helt enkelt. På flere måder adskiller denne formidling
sig fra andre kendte formidlingssituationer og stiller store krav:
10 Speak blev produceret i vaw format og senere konverteret til AMR formatet.
23

- Man ved ikke hvem der skal høre speaken. Man har ikke øjenkontakt eller mulighed for
aflæse brugerens kropssprog så man fornemmer, at han eller hun hører efter, hvad man
fortæller. Speaken skal fange og fastholde opmærksomheden for et kort øjeblik med sin
historie. Kort, fængende, interessant og uden uvæsentlige detaljer.
Nogle klip fra Marcus Broddes vejledning 11 i produktion af speak viser nogle af de problemstillinger,
vi har arbejdet med i projektet:
”Det er svært at fortælle en historie gennem en mobiltelefon! Især fordi lytteren
ikke har mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Men også fordi lytteren helst
skal kunne forstå historien første gang jeg fortæller den. Derfor er det vigtigt vi
gør os rigtig meget umage, når vi skriver historien til mobiltelefonen.”
”Samtidig skal historien skal være meget kort. Ellers bliver "filen" for tung, og
folk gider alligevel heller ikke stå stille og lytte for længe!”
”Når jeg til dagligt fortæller historier til turisterne på Fanø taler vi sammen. Jeg
kan vurdere om gruppen synes, om det er spændende fortælling. Jeg kan også se
om de forstår pointen. Og jeg kan fortælle på en anden måde til børnene. Turisterne
synes det er vigtigt, at børnene også får en god oplevelse.”
”Skriftsproget virker dårligt, når teksten skal læses op. Men "talesproget" fungerer
heller ikke. Vi prøver derfor at skrive et manuskript, som er en mellemting. Teksten
skal være præcis uden at være for en professor. Og den skal være levende
uden at være barnlig. Et godt råd lyder ”Brug aktive (udsagns)ord og kald en spade
for en spade” fx "Musikhuset præsenterer en lang række kunstnere året rundt"
og ikke "Gennem hele sæsonen præsenteres i Musikhuset en bredt udbud af kulturaktiviteter”.
”
”Det er også en god ide og skele til den såkaldte nyhedstrekant. Jeg har forsøgt at
skrive denne tekst efter trekantsmodellen. Man starter med at fortælle det aller
vigtigste. Altså pointen. Så uddyber man med oplysninger som stadig er vigtige.
Til sidst fylder man pladsen ud med detaljer, og kan måske gentage pointen.”
Med denne beskrivelse som baggrund er det forståeligt, at produktion af speak stadig skal
opfattes som en udfordring og en læreproces. I pilotprojektet har vi taget udgangspunkt i at
personale på turistbureauerne er de primære producenter af temature. Hvis ”turistsektoren”
vælger, at temature produceres af bureauerne, så forudsætter det, at personalet uddannes, så de
har de nødvendige kompetencer.
Projektets forløb
Projektets forløb beskrives i det følgende. Hensigten er ikke slavisk at beskrive de enkelte
faser. Vi har valgt nogle problemstillinger ud til en nærmere præsentation og diskussion. Det
sker dels for at tydeliggøre processen og udfordringerne, men også for at formidle fremgangsmåder
og erfaringer fra denne proces.
11 Marco Brodde, Vikingeskibsmuseet i Esbjerg udarbejdede en vejledning i produktion af speak til temature.
24

Projektet har i perioden 1.8.04 – 31.3.06 været gennem følgende hovedfaser:
- Konceptudvikling
- Serviceudvikling
- Drift
- Afslutning, herunder overvejelser om udbredelse/kommercialisering
Der er med andre ord tale om en både omfattende og langvarig proces fra konceptudvikling til
overvejelser om, hvordan projektets erfaringer kan bidrage til udbredelse og kommercialisering
af konceptet.
Forløbet har fulgt rækkefølgen af faserne og i alle faser har projektet leveret de lovede resultater.
Nogle processer og forløb viste sig at være mere tid- og ressourcekrævende end forventet
og planlagt:
- Forberedelserne til pilotdriften tog væsentligt længere end forventet. Specielt undervurderede
vi den tid den tog at udvikle og teste services..
- Vi nåede ikke så langt, som vi havde håbet med dele af projektet. Både udviklingen af
tematur indhold og specielt udvikling af lokationsbestemt markedsførings var mere krævende
end forventet. Aktiviteter omkring lokationsbestemt markedsføring blev nedprioriteret
da de nødvendige tekniske og formidlingsmæssige kompetencer ikke var til stede i
projektet.
- Pilotdriften blev kortere end forventet, og vi havde flere problemer med teknik og udlån
end vi havde ventet.
- Overvejelser om udbredelse og kommercialisering har været mere omfattende end forventet
og vi har i den sammenhæng arbejdet både med tekniske, organisatoriske og markedsmæssige
problemstillinger.
4.3 Konceptudvikling
I Konceptudviklingsfasen arbejdede vi med udformning af hovedprincipperne for det samlede
koncept og med den overordnede kravspecifikation af enkelte services.
En række hovedprincipper blev diskuteret og lagt fast. Nogle principper skulle alene gælde i
pilotprojektet, for andre håbede vi på en længere holdbarhed:
- Vi forhandlede med flere teleselskaber om tilbud om indkøb af telefoner og trafikafgifter
for brug af mobilnettet i forsøgsperioden. Vi endte med at vælge Orange på baggrund af et
særdeles godt tilbud. Dette skete bl.a. efter at vi havde undersøgt mulighederne for at turister
kunne bruge deres egen telefon. Denne model blev opgivet bl.a. fordi de praktiske
problemstillinger omkring installation og ikke mindst installationsvejledning til turister fra
forskellige teleselskaber og lande og med forskellige sprog blev vurderet til at være for
omfattende at håndtere i projektet.
- Vi analyserede XML trækket fra GuideDanmark og fik lagt fast, hvordan informationerne
kunne vises i mobiltelefonen. Forventningerne til hvordan man kunne sortere aktiviteter
og begivenheder efter dato og andre lignende sorterings- og filtreringsidéer viste sig ikke
at kunne gennemføres (se beskrivelse senere).
25

- Vi besluttede, at vi i pilotprojektet måtte acceptere 3 forskellige services, der skulle startes
hver for sig frem for ét koncept, hvor services var integréret i et interface. Med en adskillelse
kunne vi opnå større driftsikkerhed.
- Det webbaserede interface til Content Management Systemet blev defineret efter, at de
indledende funktionelle principper var lagt fast. Lyd og billedfiler knyttes til lokationsnavnet,
flere lokationer kan knyttes sammen i temature, og der kan tegnes en rute mellem
disse lokationer.
- Der blev arbejdet med forskellige idéer til ”lokationsbestemt markedsføring” og også eksperimenteret
med et enkelt eksempel med en multimediepræsentation af en udstilling på
Kvindemuseet i Århus. Denne præsentation blev udviklet i samarbejde med studerende fra
Teknisk Skole i Odense (Multimedie design linien). Forudsætningen for denne form for
”lokationsbestemt markedsføring” var et godt kendskab til SVG 12 programmering. Af
samme grund måtte vi opgive at gøre det til en del af pilotdriften. Vi havde simpelthen ikke
de nødvendige kompetencer i projektet og heller ikke ressourcer til at købe os til dem i
fornødent omfang.
- Idéer og principper for udformning og anvendelse af ikoner blev fastlagt. Vi valgte at tage
udgangspunkt i de internationalt anerkendte ikoner. Specielt i vejsektoren var der enighed
om valg af ikoner på tværs af lande. I forhold til vores ønsker om at kunne ”repræsentere”
turist attraktioner manglede der enkelte ikoner, og vi valgte derfor at bruge VisitDenmarks
turist ikoner som forlæg for disse. I alle tilfælde skulle de gentegnes i SVG format.
Efter afslutningen af driftsperioden er vi i princippet vendt tilbage til en ny konceptudviklingsfase.
Denne gang for at fastlægge principperne for konceptet i en udbredelse/kommercialisering.
4.4 Serviceudvikling
Serviceudviklingen tog længere tid end forventet. Det skyldes først og fremmest problemerne
med at udvikle services, der udnyttede XML trækket fra GuideDanmark. Af forskellige grunde
kunne vi ikke tilbyde helt de funktionaliteter, som vi havde forventet. F.eks kunne søgning
og præsentation af attraktioner med udgangspunkt i åbningstid eller søgning og præsentation
af hoteller med udgangspunkt i værelsespris ikke lade sig gøre med de data, der var til rådighed.
Udviklingen af web interface til produktion og vedligeholdelse af temature tog også væsentlig
længere tid end først antaget.
4.4.1 Anvendelse af GuideDanmark xml udtræk
Baggrunden for brug af GuideDanmark var bl.a.:
- Guide Danmark omfatter alle geografiske områder i Danmark. I hvert lokalområde er der
foretaget en kortlægning, registrering og beskrivelse af et repræsentativt udsnit af lokale
”turistvirksomhder”
12
SVG står for Scalable Vector Graphics og er et format, der er beregnet til at kunne anvendes til alle skærmstørrelser
26

- Alle bureauer, der ønsker at blive anerkendt som grønt bureau, skal foretage og vedligeholde
en sådan beskrivelse og registrering.
- At der allerede fra starten ville være grundlæggende data til rådighed. Der skulle med andre
ord ikke først bruges ressourcer på at opbygge et datagrundlag.
- De vil blive lettere at udbrede projektet til hele landet, hvis pilotprojektet gav grundlag for
at arbejde videre med en kommercialisering af services.
I forhold til vore forventninger skulle det vise sig at XML udtrækket fra GuideDanmark var
mindre velegnet til mobile services end først antaget. Det var der flere grunde til. Nogle var
baseret på selv datastrukturen i GuideDanmark, andre var begrundet i den anvendelse, som
var af de enkelte datafelter:
- Begivenheder er ikke længere en del af GuideDanmark. Dette valg gjorde Guide Danmark
efter, at vi i en indledende fase havde haft mulighed for at eksperimentere med Begivenheder.
I testen viste det sig, at Begivenheder er selvstændige turist-produkter uden tilknytning
til attraktionen, hvor begivenheden finder sted. Det betød fx at brugeren ikke kunne
finde ”udstillinger på ARoS”, men skulle finde kunstudstillinger og der finde ARoS, for at
finde frem til udstillinger på ARoS. Begivenheder indeholder alt fra beskrivelser af stadion,
som sted for den lokale klubs hjemmekampe til egentlige tidsfastsatte begivenheder
som juleudstilling i Den Gamle By. Der manglede med andre ord en klar systematik. Et
lokalområdets store og små begivenheder er væsentlige for anvendeligheden af stedbestemte
services. Muligheden for hurtigt at få overblik over begivenheder og arrangementer
er en væsentlig turistinteresse.
- Åbningstider: Åbningstider er meget forskelligt anvendt og er forskelligt beskrevet på
forskellige sprog. Åbningstider er desuden i stort omfang nævnt i tekst-beskrivelsen. Der
findes ikke en standard for beskrivelse af åbningstider, så åbningstider kunne anvendes
som del af det mobile serviceinterface.
- Pris-oplysninger: Pris-information er meget forskelligt anvendt. Desuden er der ingen
beskrivelse af selve produktet. Herved er prissammenligning mellem produkter vanskelig.
Prisinformation er desuden i stort omfang nævnt i tekst-beskrivelsen. Der findes ikke en
standard for beskrivelse af priser og produkter, der gør det anvendeligt til egentlig søgning
og sammenligninger.
- Kontaktinformation: Kontaktinformation er nogen grad forskelligt beskrevet. Kontaktinfo
er desuden i nogen grad nævnt i tekst-beskrivelsen. Der findes ikke en standard for beskrivelse
af kontaktinformation (fx med e-mail og web-adresser). Den manglende standardisering
mindsker anvendeligheden.
Det skal også nævnes at der viste sig at være forskellige problemstillinger, som ikke vedrører
selve datastrukturen, men handler om indholdet og omfanget af registreringer:
- Beskrivelserne af de enkelte ”turistprodukter” er ikke alle lige anvendelig og oplysende
for brugere. Ofte er beskrivelserne meget faktaprægede. Dertil kommer at der ofte er store
variationer i mellem den danske, engelske og tyske version. Typisk er de engelske og tyske
beskrivelser væsentligt mindre i omfang end de danske.
27

- GuideDanmark skal dække et repræsentativt udsnit af de lokale attraktioner og turistrelevante
steder. Vi har undervejs flere eksempler på at der kan mangle lokale registreringer
af steder, som turister efter vores opfattelse ville opleve som vigtige (fx mangler trendy
caféer eller ”lokaliteter” som måske burde beskrives fx ”slusen i Hvide Sande”). Registreringer
skal formentlig være mere dækkende i den mobile verden, fordi man er på stedet og
umiddelbart kan iagttage mangler.
I forhold til de service funktionaliteter, vi ønskede at opbygge gav GuideDanmark strukturen
en del problemer. Det var fx ikke muligt at vise attraktionernes åbningstid ”i dag”, på én bestemt
dag osv. Åbningstider var dels ikke modelleret, så dette var muligt, dels var de enkelte
felter ikke validerede, så man kunne være sikre på, at de anvendte tids- og datoformater var de
samme på tværs af attraktioner og på tværs af geografiske områder. Samme problemstillinger
gjaldt for prisinformation.
De forskellige problemstillinger blev tydelige efterhånden som XML udtrækket blev analyseret
og der blev arbejdet med anvendelsen af informationerne i design af konkrete services.
GuideDanmark har uafhængigt af pilotprojektet arbejdet med specifikation og udvikling af en
ny GuideDanmark database. Grundlæggende samme formål og målgruppe, men moderniseret
og standardiseret. I skrivende stund er det uafklaret i hvilket omfang, de ovenfornævnte problemstillinger
vil blive løst i den nye version af GuideDanmark databasen.
4.4.2 Use case beskrivelser som funktionalitetsudvikling
Forud for definering af de ønskede services i projektet er der ikke foretaget grundige og omfattende
behovsundersøgelse. I projektet har vi i højere grad taget udgangspunkt i den erfaring,
som turistaktørerne har om turisternes efterspørgsel af information. Udvikling af de konkrete
services og specificering af de fornødne og brugbare funktionaliteter tog udgangspunkt i
”use case beskrivelser” af, hvordan forskellige brugere forventes at bruge de tilbudte services
i forskellige brugssituationer.
Use cases bruges bl.a. i system analyse til at identificere, skabe klarhed over og organisere
systemkrav og funktionaliteter. Use cases beskriver, hvordan vigtige aktører interagerer med
et system i forskellige brugssituationer (scenarier). I de fleste use case beskrivelser var aktørerne
turister, men der var dog også beskrivelser, hvor aktørerne var andre (fx producenter af
temature). En typisk use case beskriver brugerens mål, den sekvens som brugeren skal igennem
og evt. også nogle typiske ”fejlsituationer” og håndtering af disse.
Disse beskrivelser gav konkret inspiration til funktionalitets ønsker og fungerede samtidig
som papirtest af disse. Beskrivelserne af forskellige relevante brugere, deres konkrete mål i
forskellige situationer og konkrete forslag til fremgangsmåde, som de kunne anvende for at
opnå det ønskede mål (fx at få en konkrete information, finde konkret attraktion eller få inspiration
til aktiviteter i området) var et godt grundlag for valg af konkrete funktionaliteter.
4.4.3 Løbende intern test af services og interface
En vigtig del af udviklingsarbejdet var løbende test af de udviklede services undervejs i forløbet.
Disse tests forholdt sig både til funktionalitet og interface. Meget tidligt i forløbet fik nøg-
28

leaktører mulighed for at teste versioner af program og services. Den løbende test gav samtidig
en tæt føling med de forskellige problemstillinger, som har betydning for turisters brug og
oplevelse af services.
På den måde blev vi tidligt opmærksomme på problemstillinger omkring funktionalitet, brugerinterfacets
forståelighed osv.
Mange forskellige måder at designe ”løsning” på forskellige problemstillinger blev testet,
afvist, vedtaget eller videreudviklet. Vi har ikke dokumenteret denne proces. Det har der ikke
været ressourcer til, men der er ingen tvivl om, at brugbarheden er væsentligt forbedret med
disse løbende og virkelighedsnære tests.
Nedenfor er vist eksempler på brugerinterface ved opsætning af indstillinger af betydning for
service performance. Forud for disse forslag er der gået flere iterationer, før de endelige valg
blev godkendt.
GPS problemstillinger. Fx oplevede vi i nogle af de første versioner problemer, når flere brugere
startede på samme tidspunkt og ville tilslutte GPS samtidig. Når GPS enheden tilsluttes
telefonen søger telefonen efter bluetooth enheder i nærheden. Alle enheder i nærheden bliver
vist og den enkelte bruger vælger at tilslutte én af disse. Det er kun muligt at tilslutte én enhed.
Vi oplevede flere gange, at brugere tilsluttede ”forkerte” GPS enheder. Dvs enheder som
andre brugere havde i hånden. Når brugerne så gik væk fra hinanden, mistede de hver for sig
forbindelse til enhederne og dermed også deres position. Bl.a. derfor blev det nødvendigt at
udvikle et nyt interface til tilslutning af GPS enheder, således at man kan konfigurere telefonen
og GPS som ”faste” partnere. Dermed søger telefonen efter en specifik GPS enhed og
ikke bare efter GPS enheder i nærheden.
Vi oplevede også, hvordan der kunne være meget stor forskel på initialiseringstiden for GPS
enheder afhængig af brug. Initialiseringstiden nedsættes væsentligt, hvis GPS enheden bruges
ofte – helst daglig - sammen med Mobiltelefonen.
Guide mig! funktionen. Også denne funktion gennemgik flere iterationer og tests før den
endelige udformning blev fastlagt.
29

Installation og registrering. Processen omkring hentning af program, overførsel til telefon ,
installation på telefon og registrering af bruger og telefon(på server) voldte visse problemer.
Første installation og registrering skete ved oprettelse af bruger/telefon. Derefter skulle det i
princippet automatisk få besked, når der var nye versioner af programmet. Det fungerede desværre
ikke altid. Bl. a. fordi telefonens ”cache” ikke automatisk blev tømt. Det skal brugeren
gøre manuelt. Processen er besværlig og ugennemskuelig for brugere. Et eksempel på funktioner,
der skal effektiviseres og forenkles i forbindelse med udbredelse/kommercialisering af
konceptet.
4.5 Pilotdrift med problemer
Den 1.7 startede den egentlige pilotdrift, hvor turistbureauer og enkelte hoteller var klar til at
udlåne udstyr. Det var en forsinkelse i fht. forventningerne om at kunne starte pilotprojektets
drift tidligere på sæsonen.
Fra denne dato kunne interesserede låne udstyr hos de involverede turistbureauer og hoteller.
Markedsføringen skete dels via bureauernes internetsider, med pjecer og senere med en plakat
til ophængning. For at forenkle udlånsproceduren havde projektet anskaffet små gennemsigtige
tasker hvor mobiltelefon, GPS enhed, oplader og brugsvejledning var samlet.
Det viste sig at være vanskeligere end antaget at få brugere til program og services. Det aktive
”salg” til besøgende var sværere end forventet. For de fleste besøgende på turistbureau eller
hotel var det at tage tid ud til at prøve konceptet et større skridt end forventet. Mange var interesseret
i at prøve, men havde ikke tid til at gå turen og vende tilbage med udstyret - de fleste
havde andre planer eller var sammen med familie, som ikke var interesseret.
Der var flere ”afvisninger” end forventet, når personalet forsøgte sig med aktivt salg. Samtidig
var der flere, som prøvede det og havde store problemer – specielt med tilslutning af GPS.
Ikke alt personale kunne håndtere disse ofte banale problemer. Derfor var personalets incitamentet
til aktivt salg ikke altid lige stort.
Fra midten af august måned blev problemerne med driftssikkerhed større. Brugerne fik sværere
ved at få adgang til serveren, eller programmet lukkede automatisk når nye kortudsnit eller
billeder blev hentet. Det varede et stykke tid inden det blev klart for os, at der var tale om et
generelt problem og ikke kun et spørgsmål om bestemte telefoner eller problemer i et afgrænset
geografisk område. Problemerne startede godt nok i Esbjerg, men i løbet af en uges tid
gjaldt det hele landet. Telia 13 havde simpelthen problemer med opsætning af GPRS netværket
efterhånden, som de flyttede trafikken fra Oranges netværk til deres eget net.
I midten af september måned indsamlede vi alle telefoner til skift af sim-kort, oprettelse af
nye adgangsservere til GPRS nettet og nyoprettelse af alle telefoner på Eumans server. I første
omgang gav dette dog ingen forbedring. Heller ikke det gav det ønskede resultat, og der blev
diskuteret og testet på livet løs. Først i begyndelsen af oktober blev der fundet en stabil teknisk
løsning. Dele af programmet blev nyprogrammeret så det skulle blive mere stabil overfor
netværkudsving, Telia fik bedre styr på netværksopsætningen og i slutningen af oktober kørte
13 Telia havde købt Orange som vi havde aftale med. I løbet af august omlagde de trafikken, således at alle abonnenter
efterhånden skulle flyttes til Telias netværk.
30

program og services igen stabilt. Projektet besluttede dog på dette tidspunkt ikke at starte forfra
med udlån på hoteller og bureauer. Motivationen var simpelthen for lav til at forvente stort
udlån selvom vi efterhånden havde styr på årsagerne til manglende stabilitet og i vidt omfang
kunne imødegå denne. Driftsperioden blev altså kortere end forventet.
5 Brugserfaringer
At få erfaringer med anvendelse af Mobil Turist Information var et væsentligt formål med
projektet. Som beskrevet har vi fået mange brugserfaringer i forbindelse med test og iterativ
udvikling. I testperioder har deltagere fra alle organisationer dagligt testet nye idéer og interfaces.
For at få respons fra egentlige turistbrugere, der har lånt udstyret, udarbejdede vi et spørgeskema,
som vi ad ”lånere” udfylde, når de leverede det lånte udstyr tilbage. Omfanget af udlån
og dermed brugerrespons er ikke så omfattende, som vi havde forventet.
Nedenfor beskriver vi de reaktioner, vi har fået i form af besvarelser af spørgeskemaer. Spørgeskemaerne
kan være strømpile for hvordan bredere målgrupper vil vurdere og tage imod
denne type anvendelser, og beskriver nogle af de drivkræfter og barrierer, der er for anvendelsen.
5.1 Brugervenlighed og brugerinterface problemstillinger
Brugervenlighed er et begreb, der omfatter meget forskellige typer problemstillinger omkring
anvendelse af produkter og services.
Begrebet dækker problemstillinger om, hvorvidt det er de rigtige opgaver, som kan løses med
et produkt eller en service til antallet af klik for at udføre bestemte funktioner. Det vil sige at
brugervenlighed både omfatter brugerens forventninger til, hvilke opgaver produkt eller service
kan løse, til den funktionalitet og/eller den konkrete måde, hvorpå funktionaliteten er
implementeret i produktet eller servicen.
Nye produkter eller services har det ofte sværere. Især hvis der ikke findes etablerede konventioner
for, hvordan ”man” plejer at gøre med et produkt af en bestemt type. MobilGuiden har
mødt disse problemer. Det betyder ikke at ”brugerinterface” problemstillinger skal undervurderes
eller negligeres, men derimod at vi på trods af fortolkningsproblemer skal forsøge at
vurdere, hvad der skyldes, at brugeren ikke er vant til at bruge mobiltelefonen til disse opgaver
og hvad der er ”dårligt design”. Her skal tungen holdes lige i munden og det er afgørende,
at vi kan skelne mellem disse to vidt forskellige problemstillinger.
5.2 Spørgeskemaer
En række brugere af mobile turistinformation har besvaret et spørgeskema, der dels fortæller
hvem de er, hvorfor de er i byen området og deres oplevelse med brugen af MobilGuiden i
fastlagte svarkategorier. Vi har til flere af spørgsmålene givet mulighed for åbne kommentarer.
Det er der mange, der har benyttet sig af.
31

Antallet af returnerede spørgeskemaer er 47. Det er alt for lidt til at få en grundig vurdering af
mulighederne i MobilGuiden. Vi har alligevel valgt at rapportere besvarelserne her. Der er
mange vigtige strømpile for videreudvikling af initiativet og af lignende applikationer og services.
Ikke mindst hvad angår de manglende, svære eller ønskede funktionerne og de mere
generelle kommentarer. Vi har derfor fokuseret på de kvalitative aspekter, der kommer til
udtryk i besvarelserne af spørgeskemaerne
Vurderinger er suppleret med kommentarer og vurderinger fra personer involveret i gennemførelsen
af projektet, hvor flere har brugt det jævnligt over en længere periode. Typisk fra den
første prototype til den lancerede prototype.
Vi kan også konstatere ingen af besvarelserne rapporterer brug over flere sessioner eller evt.
på forskellige dage. Typisk er der tale om at prøve applikation og service en enkelt dag eller
nogle få timer. Set i lyset af, at der er en vis indlæringstid i håndtering af et brugerinterface, er
det ikke mærkværdigt, at mange har problemer med brug af services. Det forstærkes også af,
at få har brugt deres mobiltelefon til lignende services.
Brugernes besvarelser er ofte svære at bruge, dels fordi der i perioder har været problemer
med netopkoblingen, dels fordi der er erkendte problemer med GPS enheden funktion. Hvis
enheden har ligget i længere tid uden at være i brug, kan det tage nogle minutter før enheden
”har” en position, som kan kommunikeres til telefonen. Denne initialisering opleves af mange
som irriterende lang tid. Når brugeren ved at positioneringstiden afhænger af jævnlig brug af
GPS, vil de fleste affinde sig med det. Det bliver en naturlig del af brugen. Hvis forventningerne
er anderledes vil det blive oplevet som lang tid.
Disse to problemstillinger er erkendte og kan håndteres fremover. I forsøgsperioden har det
ikke været mulig bl.a. fordi at Telia håndterede flytningen fra Oranges mobilnet til Telia netværk
fejlagtigt. Bl.a. ændrede Telia adgangspunktet 14 for servicen uden at fortælle det til brugerne,
hvilket bare er uprofessionelt. Det betød, at vi reagerede for langsomt på fejlene 15 . Det
har givet rigtig mange kommentarer og i et vist opfang demotiveret personale på turistkontorer
og hoteller. De har fået brugernes umiddelbare kommentar om et ”elendigt system” uden
at kunne gøre noget ved det – og i en lang periode var vi usikre på, om det var nettet eller applikationen,
som ikke fungerede korrekt.
5.2.1 Hvorfor i byen, med hvem og hvor lang tid.
Vi har spurgt om formålet med besøg i byen. Her er der ganske få lokale indbyggere, og resten
fordeler sig ligeligt på ferie og forretningsrejse. I nogle tilfælde er respondenterne lokale,
som har hørt om projektet og fået lyst til at prøve. De fleste brugere er danskere, men der er
da også enkelte nordmænd, tyskere og englændere Vi havde håbet, at flere udenlandske turister
ville prøve og rapportere deres erfaringer.. Hovedparten af respondenterne er på korte
besøg i byen. De fleste 1 eller 2 dage, men der er dog også enkelte respondenter, som regner
med at blive14 dage i området.
14
Den GPRS server hvorfra brugeren modtager information og som er sat op til netop den kommunikationsform
som applikationerne anvender.
15
En medvirkende årsag var at de fleste daglige brugere – projektpersonale – brugte egne telefoner, som i de
fleste tilfælde havde andre teleselskaber end Telia. Derfor gik der lang tid inden vi opdagede fejlen.
32

5.2.2 Hvor lang tid prøver respondenterne MobilGuiden ?
Langt hovedparten af brugerne har brugt MobilGuiden i begrænset tid – typisk et par timer.
Langt hovedparten bruger ikke i forvejen deres mobiltelefon til informationsservices. Blandt
det mindretal, der bruger mobiltelefonen til mere end at ringe er det typisk SMS og synkronisering
af kalender og kontaktlister. Enkelte bruger også mobiltelefonen til at tjekke e-mail.
Der er ingen, der angiver andre informationsservices.
5.2.3 Brugernes alderspredning
Det er tankevækkende at hovedparten er respondenterne er i aldersgruppen 20-50 år. Flest i
aldersgruppen 31-50. Der er ganske få som er under 20 år – og ingen over 50. Dette brugsmønster
passer formentlig meget godt til et traditionelt turistbillede.
5.2.4 Hvordan bruger respondenterne mobiltelefon?
Langt hovedparten af respondenterne har ikke erfaringer med anvendelse af en mobiltelefon
til andet end telefoni, SMS og MMS. Enkelte synkroniserer kalender, kontakter og mails med
Outlook og få bruger en mobil browser til ”mobile internet services”(nyheder, vejrinformation).
Det er altså de færreste, der er vant til at bruge mobiltelefonen til informationstjenester. Det
betyder, at der er er en læringskurve, som alle brugere skal igennem før de får fuldt udbytte af
mobile turist services.
Brug af Mobil Turist Information kræver en vis øvelse eller, at man tager sig tid til at læse
vejledningen. Brugen er ikke intuitiv og der er endnu ikke etableret konventioner for denne
type interaktion. Derfor er det ikke underligt, at mange har problemer med anvendelsen. Efterhånden
som der kommer flere services med lignende interfaces jo lettere vil brugerne have
ved at lære nye services. Flere andre mobile services herunder også TomTom Mobile har
samme type interface og anvendelse af taster. Problemstillingen er indtil videre fælles for mobile
services.
Det er en væsentlig forskel fra at bruge pc og internet bl.a. fordi der er så få manøvreringsmuligheder
på en mobiltelefon. Jo mere intuitivt brugerne kan anvende mobile services jo bedre.
Det er en stor udfordring for udbredelse af mobile services.
5.2.5 Kvalitative vurderinger og kommentarer
Mange af besvarelserne indeholder kvalitative kommentarer af forskellig art. Vi har valgt at
tage nogle enkelte af de mest generelle og relevante ud til nærmere vurdering og kommentering.
Udsagn om teknologisk udviklingsstadie
Er endnu på vuggestadiet teknologisk – en forenkling vil gavne projektet
Der er fremtid i det – men pt for teknisk – problemer med GPS. Jeg kunne ikke få det til at due
Systemet er relativt langsom og der er en vis fare i, at man glemmer at opleve, men er fokuseret
på skærmen og funktionerne
Teknologien er lidt for langsom og ustabil. Måske lidt for kompliceret i håndtering for ældre
personer(

Disse kommentarer er typiske og udtrykker at GPRS (det nuværende mobile datanet) er den
absolut laveste datahastighed, som kan accepteres. Kort opdateres fra en server og brugeren
henter information – tekst, billede og lyd via nettet. Den teknologiske udvikling vil på flere
områder gøre det muligt at forbedre disse funktionaliteter.
Der kan arbejdes med disse problemstillinger fx ved at have Kortgrundlaget 16 på mobiltelefonen.
Det forudsætter omvendt at flere brugere har større memory i deres telefoner. En udvikling,
der er i gang, men som i forhold til KMS aftaler ikke kan lade sig gøre i den nuværende
version af programmet. Det ville gøre interaktionen hurtigere og dermed også fjerne et irritationsmoment
i brugen af servicen.
Næste generation mobile internet – det såkaldte 3G net – betyder også, at problemstillingen
om at ”det tager lang tid at hente informationen” forsvinder eller reduceres væsentligt. Det
samme gælder, hvis udbredelsen af WiFi/Hotspots fortsætter og flere telefoner udvikles til at
udnytte disse net.
Skærmstørrelsen er et problem, som også rapporteres af andre bl.a. peges der på, at det kan
være svært at få overblik over et område en by, fordi skærmene på mobiltelefoner er små. Det
sætter rammer for, hvordan services kan bruges.
Det kan være svært at forholde sig til en sådan kritik. Det er rigtigt, at man ikke kan se detaljer
på kort i en vis størrelse. Men de aktuelle kort er designet til større skærme, så vores konklusion
til for ”små skærme” er snarere ”forkert designede kort” eller ”forkerte formål”. Omvendt
er det også klart, at den dårlige brugeroplevelse som en lille skærm med ”forkerte kort”
giver, er reel og skal tages alvorligt. Vi må konkret vurdere om brugeroplevelsen er tilstrækkelig
god til, at vi kan tilbyde en brugeroplevelse som er ”god nok”.
Udsagn om konceptet og idé
Spændende nyt tiltag – [kombineret med høje vurderinger af MobilGuide og tematur-min
tilføjelse]
God idé der kræver mere udvikling.
I sum interessant konsept, men ennå ufertig.
Nogle har koncentreret sig om at vurdere idéen og indholdet og ”ser ud over”, at der i den
aktuelle implementering er nogle muligheder for forbedring. De accepterer det som et udtryk
for det aktuelle teknologiske niveau. Der er relativt mange af respondenterne, der ser pilotprojektet,
som første fase i en ny udvikling af informationsservices.
Ideelt set kan man også tage det som udtryk for at udsagnene er et udtryk for at idéen – ”stedbestemt
information til personer i situationer, hvor andre informationsmedier ikke slår til” – er
værd at arbejde videre med.
16 Fx TomTom har Kortgrundlaget på terminalen – eller mulighed for at downloade kort hertil.
34

Udsagn om oplæring
Kræver grundig introduktionen.
En del har hæftet sig ved, at services er vanskelige at bruge. Oftest er denne vurdering baseret
på 1-2 timers anvendelse. Af det kan vi lære, at applikation og services skal være endnu enklere
at bruge. En intuitiv forståelse og brug er ofte afgørende for indledende afvisning eller
accept. Der er ikke tvivl om, at denne opfattelse skal afspejle sig i, hvordan brugerinterface og
indhold videreudvikles. I dagens konkurrenceprægede situation er der ikke plads til flere timers
oplæring og større manualer. Grundlæggende funktioner og nytteværdi skal være umiddelbart
forståelig og brugbare uden oplæring. Ellers risikerer man en afvisning af produktet.
I den sammenhæng skal det ikke glemmes, at de fleste brugere ikke har prøvet lignende services
på mobiltelefon. Efterhånden som flere informationsservices gøres tilgængelige på denne
måde, vil en voksende gruppe være bekendt med ”principperne” i brugerinterfacet.
Mere storytelling. Indholdssiden er vigtig. Fuld tryk på videreudvikling.
Nogle hæfter sig også ved at der skal gøres mere ved udvikling af indhold – og det har de helt
sikkert ret i. I projektet er der eksperimenteret med grundlæggende turist information og nogle
enkelte tematurer. Forskelligheden er først og fremmest begrundet i emnerne snarere end i
forskellige form. Formen er den samme, men det konkrete indhold varier. Der er givetvis også
brug for at videreudvikle indhold og form meget mere.
5.3 Konklusioner, der peger fremad
Pilotprojektet har givet mange erfaringer, som sammenfattes her. Denne sammenfatning deles
ikke af alle projektets deltagere. Der er meget forskellige vægtninger af erfaringer og perspektiver.
Og det er nok meget naturligt, når man tænker på, at der stadig er tale om en ny
teknologi i en tidlig fase.
En konstruktivt synsvinkel på erfaringerne kunne være at betragte mobil turist information
som et eksempel på en ”disruptiv teknologi” 17 dvs. en teknologi som tilbyder efterspurgt
brugsværdi på en måde som indledningsvis ikke helt kan leve op til store gruppers forventninger.
Efterhånden som teknologien udvikles vil den derimod for alvor gøre indhug i etablerede
formidlingsformer. Det, der grundlæggende adskiller Mobil Turist Information fra andre
formidlingsformer er først og fremmest at anvendelsessituationen er, når man er på destination.
De indholdssynsvinkler, der kan arbejdes videre med handler både om bedre praktisk information
(digitale kort, ruteplanlægning, vejvisning), bedre faktuel information og ikke
mindst mere og bedre oplevelsesorienteret information (temature)
17 Clayton Christensen har skrevet flere bøger hvor begrebet og implikationerne af disruptive teknologi udfoldes:
The Innovator’s Dilemma, The Innovator’s Solution og Seeing What’s Next.
35

Efter vores opfattelse er der nogle vigtige erkendelser, som bør indgå i det videre arbejde med
konceptet:
- Lokationsbestemt formidling til mobile terminaler har kæmpe potentiale. Det er vores
vurdering af projektets erfaringer. Andre indikationer er væksten i projekter med lignende
og/eller parallelle projekter og initiativer over hele verden. Turistsektoren kan få en
hovedrolle i Danmark fordi de kan være med til at opbygge høj ”informationskvalitet”
med deres store lokalkendskab, deres rolle som ”lokalformidlere” i bred forstand og deres
lokale netværk og koordinationsrolle i dette netværk.
- Program og services skal være på brugerens egen telefon. En udlånsmodel er ikke
holdbar, hvis man ønsker mange brugere. På museer 18 kan situationen være anderledes.
Her er der tale om overskuelig anvendelse på et sted, hvor man i forvejen har besluttet, at
man vil tilbringe noget tid. Program og services supplerer med andre ord en allerede planlagt
oplevelse.
- Turistanvendelse kan ikke stå alene, men bør være en delmængde af en mere generel
anvendelse. Ny mobil teknologi kræver oplæring og øvelse. I hvert fald i en indledende
fase. Derfor en fordel, hvis turistanvendelsen bliver én speciel anvendelse af et mere generelt
anvendeligt program. Det er jo meget begrænset tidsrum, man er turist. Der er potentielt
mange brugere i turistsektoren, fordi brugerne er i situationer, hvor der er informationsbehov
af denne karakter: ”Et nyt område, hvor man skal finde rundt, finde attraktioner,
begivenheder og oplevelser”. Der skal selvfølgelig også satses på at markedsføre direkte
til turister, netop fordi de har dette tidsbegrænsede og konkrete behov.
- Der er stadig brug for mange eksperimenter med indhold. Mobile oplevelser kræver
nye formidlingsformer. Vi er kun i begyndelsen af de muligheder, som kan udvikles her.
Der er brug for mange flere eksperimenter med både indhold og form.
Potentialet er stort, men der er stadig et stykke vej endnu før services som Mobil Turist Information
for alvor slår igennem på markedet. Først og fremmest kan vi forvente en oplæringsperiode,
hvor stadig flere brugere skal vænne sig til at bruge mobiltelefon til informationssøgning
og kommunikation. I de indledende faser skal man derfor nok især satse på at
have/udvikle indhold, der ”matcher” disse gruppers interesser. De primære brugergrupper vil
nok især være unge 19 og erhvervsbrugere.
Teknologierne, der skal bære udbredelsen af mobil og lokationsbestemt information, er endnu
ikke effektive nok til et massemarked. Det er sandsynligt at disse performanceproblemer forsvinder
efterhånden som teknologien udvikler sig. Det handler om mere grundlæggende teknologiudvikling:
- Effektiv og pålidelig GPS integreret i mobiltelefoner. Eller alternativt en anderledes og
bedre positioneringsteknologi. Der er allerede flere telefoner på markedet som har integreret
GPS. Indtil videre er der kun tale om 3G telefoner. Det skulle løse flere af de nævnte
problemer, om at skulle have 2 devices og 2 opladere for at få lokationsbestemt informati-
18
Vi ved fra Vikingeskibsmuseet at udlånsmodellen fungerer fint. Det betyder også, at der er færre driftsproblemer
og at brugerne umiddelbart kan få hjælp, hvis de har problemer. Sådan har det ikke været i turistprojektet,
hvor brugerne hurtigt kommer langt væk og er overladt til selv at finde ud at evt. problemer.
19
Eumans idé er at satse på FriendFinder og M-log som de applikationer, der primært skal tiltrække brugere. Det
har nok en klar appel til specielt unge.
36

on. På samme tid bliver problemerne med den tid det tager at få en præcis lokation og få
positioner i skyggen af høje huse formentlig også løst.
- Større båndbredde end GPRS – det meste af tiden. Denne udvikling er på vej. Flere mobiltelefoner
kan nu udnytte andre net 20 . Det kan ske på mange forskellige måder og et kritisk
punkt er muligheden for et sømløst skift mellem net, således at brugeren på et hvert tidspunkt
udnytter den størst tilgængelige og/eller billigste båndbredde.
- Større hukommelse på mobiltelefoner. Når flere telefoner får større hukommelse, vil der
være grundlag for at have ”Kort” lagret på telefonen og ikke som i dag leveret fra en server.
Det vil både gøre opdatering af kort hurtigere og nedsætte forbrugsomkostningerne.
Den teknologiske udvikling skal gå hånd i hånd med ”indholdsudvikling”. Umiddelbart har
det ofte vist sig at nye anvendelser er mere knyttet til ”personlig kommunikation” 21 end til
forbrug af information.
6 Perspektiver
Fortolkningen af muligheder/barrierer og perspektivering af Mobil Turist Information er meget
forskellig fra deltager til deltager. Vi har derfor valgt at give de enkelte deltager mulighed
for selv at komme med bidrag herom.
Vi er stadigvæk i en meget tidlig fase af udvikling/udbredelse af mobile informationsservices.
Derfor er der også meget forskellige vurderinger af hvilke faktorer, der har betydning for hastigheden
i udviklingen og udbredelsen. Samtidig er der forskellige opfattelser af hvilke idéer,
der især bør vægtes for at fremme anvendelse og udbredelse. Der er ikke et entydigt eller korrekt
svar på disse spørgsmål.
Med deltagelsen i pilotprojektet og med erfaringer og overvejelser fra andre områder kan enkeltpersoner
og organisationer bidrage med deres perspektiver og opfattelser af hvad der
”bør” ske nu.
6.1 Database- og Programmeringsteknologi, Aalborg Universitet
Forskningsgruppen Database- og Programmeringsteknologi ved Aalborg Universitet (DPT)
har i projekt arbejdet tæt sammen med Euman, specielt omkring nyttiggørelsen af eksisterende
turistinformation i forhold til mobile services. Således har DPT arbejdet med data fra
GuideDanmark, der er leveret i XML format, samt med det content management system, der
benyttes i projektet. Det er i projektet lykkedes at gøre dataene fra GuideDanmark anvendelige
og at opbygge en server-side informationsinfrastruktur, der gør det muligt at levere mobile
turistservices på kommerciel basis.
DPT kan tilslutte sig denne rapports dækning af pilotprojektet. I tillæg hertil vil DPT gerne
pege på følgende observationer og synspunkter, som er af generel relevans for videre arbejde
indenfor dette område, der efter DPTs opfattelse rummer meget store potentialer.
20 Flere mobile terminaler kan udnytte de såkaldte WLAN dvs trådløs kommunikation til det traditionelle telenet
både til telefoni og komunikation. I USA og andre lande udbredes WLAN i storbyer. Det betyder både større
båndbredde og meget billigere kommunikation end i de eksisterende mobile net.
21 Se fx Dan Bricklin : http://www.bricklin.com/peoplepay.htm og Andrew Odlyzko:
http://firstmonday.org/issues/issue6_2/odlyzko/
37

Data fra GuideDanmark er nyttige, men de ”dækker” ikke. Det skal gerne være sådan, at en
turist har al relevant information til rådighed. Så hvis en turist kan se en attraktion, skal denne
også gerne være dækket i systemet. Og events, restauranter, etc. bør også være dækket.
Form-factor’en vurderes som stadig at være en barriere. At skulle planlægge at have to enheder
med (telefon og GPS modtager), som begge er ladet fuldt op, kræver meget planlægning.
Det er heller ikke ideelt at skulle håndtere to enheder i felten.
Det forventes at teleoperatørerne snart begynder at levere en service, kaldet network-assisted
GPS, der kick-starter GPS modtagere, så det der kaldes ”time to first fix” reduceres. Dermed
bliver det praktisk at bruge en GPS modtager, som er integreret i mobiltelefonen. Problemet
for øjeblikket er, at GPS modtagere bruger meget strøm og skal være tændt hele tiden for at
kunne levere positioner uden upraktisk lang forsinkelse. Ericcson forventes at levere basestationer
i slutningen af 2006, der tillader network-assisted GPS. Dette gør telefoner med integreret
GPS praktiske, og vi kan så forvente at se udbredt anvendelse af nye generationer af
telefoner med indbygget GPS (og senere Galileo). Dermed forbedres form-factor’en betydeligt.
Desuden kan den lille telefonskærm være svær at se udendørs (både i mørke og i sollys). Endelig
er båndbredden på GPRS til tider for lille. Den første begrænsning har det måske lidt
længere udsigter med at få elimineret. Med udbredelsen af nye kommunikationsteknologier så
som 3G/UTMS og Wi-Fi elimineres den anden begrænsning.
Man kan skelne mellem to typer af brugssituationer. I den ene, som har været i fokus i dette
projekt, bruges systemet intensivt i et længere tidsrum og i en afgrænset periode. For eksempel
anvender en turist en tematur-service i mange minutter, og denne service anvendes da
intensivt. I den anden anvendes systemet til at løse ”problemer” med, når de opstår. Her kan
man være interesseret i at kunne bestille en taxi eller i at finde det nærmeste apotek eller at se,
hvilke film, der vises i de nærmeste biografer. Disse to typer brugssituationer stiller meget
forskellige krav til en lang række systemaspekter, herunder form-factor, ”forretningsmodel”
(f.eks. egen telefon vs. udlejning), og tilgængeligt indhold.
Det er vigtigt at arbejde noget mere med usability, bl.a. med udgangspunkt i den forventede
brugssituation, i fremtidige projekter.
6.2 VisitDenmark og GuideDanmark
Der er ikke tvivl om, at VisitDenmark i fremtidens turisme Danmark forholder sig til alle nye
teknologier som vil løfte turistens oplevelse af at være i Danmark både før, under og efter
opholdet.
Vi forholder os til alle nye teknologier, som kan gavne turismen og vil på lige fod forholde os
til mobile services som andre mulige fremtidige muligheder.
VisitDenmark vil gerne bidrage til en proces, hvor Guide Danmark kan stilles til rådighed for
de nye medier og muligheder. Vi har en unik database med unikke produkter, og for det tilfælde
at der opstår nationale projekter vil vi gerne se på mulighederne for løbende at udvikle
databasen til brug for diverse teknologier.
VisitDenmark ser projekterne ud fra et nationalt perspektiv i udbredelsen og anvendelsen.
38

I forhold til den mere markedsorienterede del af projektet vil VisitDenmark opfordre til, at der
i forbindelse med nye projekter vil blive inddraget en grundig vurdering af den markedsmæssige
parathed til mobil marketing. Vi efterspørger med andre ord projektets relevans hos turisten
for at kunne vurdere om markedet er modnet til de fremtidige teknologier. Dette er naturligvis
et vigtigt parameter for fx delvist at skulle ombygge eller blot bygge til i en database så
stor som Guide Danmark.
Alt i alt er VisitDenmark positiv og vil se frem til at se på fremtidens teknologiske platforme
og brugen af Guide Danmark i denne sammenhæng.
6.3 Turismeperspektiver for turistinformation via mobil teknologi
En af turismens store udfordringer er at integrere de nye medier og teknologier i turismens
serviceapparat.
Med MTI har de mest nysgerrige turister kunnet være med til at teste fremtidens form for turistinformation.
Med MTI får turisterne de ønskede oplysninger, når de ønsker det, og kan gå en tur rundt i
eksempelvis danske byer og høre om byens historie, puls, kunstrute etc. via mobilen. Dermed
undgår turisterne folde-ud kort, pjecer og guide-bøger for at finde vej til de attraktioner og
steder, de vil besøge. Ved at kombinere mobiltelefonen med en GPS enhed kan informationerne
samtidig til enhver tid tilpasses turistens aktuelle opholdssted. Turisten behøver med
andre ord ikke engang vide hvor han er for at få information om de oplevelser og attraktioner,
der udfolder sig rundt om ham.
MTI er derfor et tiltag, der har taget hul på en fremtidsvision om en udvikling af turismebegrebet
hen i mod oplevelsesøkonomien, hvor turisten individuelt kan opleve og blive online
informeret, og det spiller ikke mindst sammen med det fremtidsbillede, at ”Turisten vil kunne
bruge mobiltelefonen som navigation, guide, underholdning og bookingkanal på én gang –
foruden naturligvis som telefon og kamera.”
Der er således forudsætninger til stede for, at formidling af turistmæssige relevante informationer
via mobile kanaler får samme betydning for de næste 10 års turismekommunikation, som
hjemmesider på internetttet og online booking har haft for de seneste 10 års udvikling i kommunikationen
med turister.
Konkret er Østjyllands Turistudviklingsfond(ØT) initiativtager til udbredelse af konceptet i
Midtjylland. ØT bygger på Eumans LifePilot platform og involverer alle turistbureauer i den
fremtidige Region Midtjylland i initiativet. Samtidig tager ØT initiativ til opbygge et uddannelsesforløb
om Mobil Formidling i samarbejde med Odense Tekniske Skole. Samarbejdet
med GuideDanmark om levering af grunddata fortsætter i dette initiativ og endelig forventer
ØT at udbygge samarbejdet med Kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet,
således at turistsektoren kan få adgang til flere grunddata og forhåbentlig også samarbejde om
formidling af disse til turister. ØT vil også tage initiativ til et samarbejde med Skov-og Naturstyrelsen
med henblik på samarbejde om grunddata og formidling.
39

6.3.1 To lokale scenarier 2008
6.3.1.1 Visit Århus
Det er svært at spå – specielt om fremtiden, men vi vover alligevel et bud på scenarier for
turisten og de autoriserede turistformidlere i den nære fremtid i det digitale kommunikationssamfund
med MTI:
Turisten
Peter Holm og familie fra Ringsted planlægger miniferie i Århus. Inden de skal af sted tjekker
Peter www.visitaarhus.com for at se mere om Århus. Her læser han, at har man MTI systemet
på sin mobil, så findes der også turistinformation om Århus. Han mindes godt da han købte
MTI systemet at have læst om, at det fandtes i en række byer.
Kort efter ankomsten til Århus tjekker han MTI systemet og sætter det til, så han undervejs i
Århus kan få hints, når han nærmer sig nogle af sine interesse områder indenfor kunst og kultur.
Får han tid vil han også kigge nærmere på kunstruten.
Turistbureauet:
Turistbureauet har igennem et par år arbejdet med at lave indhold, der er beregnet på turisterne
når de ER i Århus. Disse informationer har de lagt ind i MTI systemet, hvorfra der er i forvejen
findes en række basis information via turistdatabasen Guide DK.
Turistbureauet har valgt MTI systemet fordi der var mulighed for at bygge flere informationer
på basis informationer fra turistdatabasen Guide DK, derudover er der pga. hovedproduktet i
MTI systemet allerede mange brugere i Danmark. MTI systemet har desuden samarbejde med
en række statsinstitutioner såsom Kulturarvs styrelsen og indenfor det sidste år er Århus
Kommunes Naturforvaltning også begyndt at ligge informationer ind i MTI systemet, så der
ligger rigtig meget information.
Turistbureauet har valgt den løsning, der giver mest mulig information til deres turister.
6.3.1.2 Visit Esbjerg
Turisten
Hr. von Kreppenburg fra Tyskland har tidligere været på besøg i Esbjerg. Han har altid gerne
villet se på fugle, men ved ikke, hvor han finder fuglene. Han har en stor tung kikkert med, så
han er lidt nervøs for at gå ud i Vadehavet, sæt nu, tågen pludselig falder. Han har nemlig
nogle venner, som var ud for at finde rav, en af dem omkom, fordi vennerne ikke kunne finde
ind på land. Den ene af vennerne var gået over en pril, der viste sig at være dybere end vennen
troede, og vennen omkom i det kolde vand.
Hr. von Kreppenburg bliver derfor meget begejstret, da han kigger på www.visitesbjerg.com.
Han finder der ud af, at han med mobiltelefonen kan få daglige informationer, der opdaterer,
hvor fuglene findes.
Og han kan med mobiltelefonen, MTI og GPS’en finde klitterne/land, hvis tågen skulle falde.
Fru von Kreppenburg interesserer sig for en helt speciel blomst, der kun findes få steder i Vadehavsområdet.
Hun kan også med MTI få oplysninger om, hvor blomsten helt bestemt findes,
og om den er i blomst. Så fru von Kreppenburg tager med til Esbjerg.
40

Turistbureauet
Turistbureauet har kontakt med naturvejlederen på Fiskeri- og Søfartsmuseet, der løbende på
MTI systemet opdaterer, hvor fuglene er at se - f.eks. hvor man kan se sort sol forår og efterår.
Også tidevandsinformationer fås på nettet; det er havnevagten i Esbjerg, der lægger disse informationer
ind på MTI systemet både langsigtet men også oplysninger om stormflod.
Vejrinformationerne fås fra Meteorologisk Institut og kan også hentes på MTI systemet.
Turistbureauet samarbejder med mange andre institutioner om gennem MTI systemet at kunne
give den mest optimale information til turisterne.
6.4 Arbejdet med Mobil Digital Byvandring i Odense
Odense Kommune blev først involveret i projektet i foråret 2005, da det allerede var gået
igang i de øvrige byer. Men den lokale interesse for at koble sig på og udbrede det geografiske
testområde til også at omfatte Odense var tilstede, så der kunne afholdes en vellykket
"Kick Off-workshop" den 18/5 2005, hvor idéen blev introduceret til en snes personer fra
KommitFyn, Fonden Fyntour m.fl og rammerne for igangsættelse af tematursproduktioner
med lokalt Odense-indhold blev indkredset. Samtidig blev der sikret finansiering af Odenses
deltagelse i MTI-forløbet via det såkaldte "Liveable City"-projekt, hvor Odense i et EU-støttet
byudviklingsprojekt samarbejder med 5 andre nordeuropæiske byer med historiske bykerner.
Desuden har BizzKit (sekretariatet for regionens Brobyggerprojekts IT- og kommunikationssatsning)
ydet tilskud til arbejdet med produktudvikling på den mobile platform.
Et antal mobiltelefoner m.m. blev stillet til rådighed for Odense og arbejdet med at afprøve
vilkår og muligheder for at skabe lokationsspecifikt indhold blev igangsat med deltagelse af
folk fra Odense Turistbureau, Kultursekretariatet, Odense Bys Museer og Odense Tekniske
Skole.
Der har været forsinkelser og besværligheder - jvf. den øvrige afrapportering - men hovedindsatsen
i Odense har ligget i arbejdet med at udvikle medietilpasset lokationsbestemt indhold
med afsæt i 3-4 udvalgte tematiske ruter i den centrale bykerne:
a) I H.C.Andersens fodspor,
b) Huse med historie,
c) Skulpturruten og
d) En særligt tilretttelagt rute for de 8-12 årige.
3 af disse ruter var allerede beskrevet i gængs "turistfolder-format", mens den sidste rute blev
udviklet specielt til denne sammenhæng, bl.a. med inspiration fra en international workshopuge
i Odense i efteråret 2005 med deltagelse af en række skolebørn fra partnerbyerne i Liveable
City-projektet, der arbejdede med fokus på kravene til den gode og spændende by.
Arbejdet har først og fremmest givet os nogle brugbare erfaringer dels med a) tekstmaterialet,
dels med b) billed- og lydsiderne i de mobilbaserede turistprodukter.
41

Ad a): Det har givet fokus på de særlige krav til tekstmaterialet i forhold til:
• omfang, stil, karakter, sprogtone og lixtal.
• målgruppeovervejelser, forståelighed, relevans og rutetilrettelæggelse.
• skal mobiltelefonindholdet være supplement, erstatning eller stort set identisk med øvrigt
turistmateriale tilgængeligt på papir og internet?
• mobilmediets særlige krav og muligheder i forhold til andre informationsmedier.
Ad b): Skal billedmaterialet baseres på maksimal genkendelighed på PoI? På supplerende
billedmateriale (f.eks. historisk)? Skal det rumme kunstneriske tolkninger? Usædvanlige billedvinkler
og beskæringer?Skal lydsiden være sagligt informativ? Dramatiseret? Rumme subjektive
beskrivelser, f.eks. fra kunstneren bag en udvalgt skulptur? Hvor præcist skal målgruppen
kunne identificere sig med fortælleren? m.m.
Det udarbejdede materiale er kun i begrænset omfang blevet testet udenfor producentkredsen;
men det forventes afprøvet i løbet af dette forår på en række forskellige brugergrupper. Et af
fokuspunkterne i denne afprøvning vil dreje sig om de særlige fordele, men også begrænsningerne
ved mobilmediet i forhold til de øvrige turistinformative medier, bl.a. stationære
informationsskærme i bybilledet.
Deltagelsen i pilotprojektet har således hjulpet os et stykke videre og givet os nogle praktiske
erfaringer med mediets særlige muligheder - især omkring arbejdet med indholdet, og meget
lidt på udbredelse og lancering. Vi har brug for nogle flere forsøg og udviklingsprojekter på
dette felt, for forløbet har været for begrænset til at kunne ret meget andet end antyde en lang
række muligheder - om de kan bære kommercielt og vil blive tilstrækkeligt efterspurgt, må et
yderligere udviklingsarbejde være med til at vise.
Odense vil gerne have en rolle at spille i den sammenhæng 22 .
6.5 Euman - Kommercialisering af Mobile Guide
Euman A/S lancerer i 2. kvartal 2006 LifePilot Local 23 , som er den kommercielle videreførelse
af pilotprojektet med Mobile Guide. LifePilot Local vil blive markedsført og solgt til turistaktører
og slutbrugere gennem Euman’s salgskanaler, herunder LifePilot webshop og distributører.
Lanceringen, som i første omgang omfatter det danske marked, er trin 1 i en langsigtet strategi,
hvor målet for Euman A/S er at etablere LifePilot Local som et globalt produkt og brand.
Med lave startomkostninger på ca. kr. 5.000 for licenser og support - tilbyder LifePilot Local
det lokale turistkontor eller turistaktør at komme let og hurtigt i gang med fremtidens turistformidling.
Turistkontoret får således adgang til selv at oprette og redigere turistpunkter (Point
Of Interest) og temature, som turisten kan se i LifePilot Local på mobiltelefonen.
For slutbrugeren betyder LifePilot Local et mobilt alternativ til den traditionelle guidebog og
turguide samtidig med at det giver brugeren mulighed for at beskrive og dele sin oplevelser på
22
Odense initiativet kan kontaktes via Kulturkonsulent Peter Ørting, Kultursekretariatet Odense kommune –
poer@odense.dk ; tlf. 6551 4041
23
Se beskrivelserne af LifePilot produkter og services i bilag
42

en ny og banebrydende facon. Således kan brugeren med LifePilot M-Log, som er en del af
LifePilot Local, skabe sit eget online katalog af oplevelser med ture, billeder og lyd, som let
kan deles med familie og venner.
En del af pilotprojektet med Mobile Guide omfattede i starten en ide om at udvikle og eksperimentere
med lokationsbaserede erhvervsservices. Euman A/S har kommercialiseret denne
ide i form af LifePilot StoreLocator, som lanceres samtidig med LifePilot Local. Med lave
årlige omkostninger på under kr. 3.000,- tilbyder LifePilot StoreLocator den lokale erhvervsdrivende
at få et landkort på deres hjemmeside, hvor de vil kunne vise egne geografiske punkter
samt andres punkter, som er gjort tilgængelige. Eksempelvis kan et firma, der udlejer
sommerhuse, vise lokationer af alle de sommerhuse, de udlejer. Disse punkter kan ligeledes
gøres tilgængelige i LifePilot på mobiltelefonen, og derved får de lokale virksomheder mulighed
for at anvende en hel ny type platform til såvel Internet som mobil markedsføring.
7 På vej mod en kommerciel udbredelse af konceptet
I slutningen af projektet blev det klart, at der var muligheder for at fortsætte initiativet udover
projektperioden, nemlig som et egentligt kommercielt initiativ. Det var da også allerede i projektansøgningen
formuleret som målsætning at arbejde på at udbrede konceptet
Alle parter er enige om, at der er muligheder i turistinformation til mobile enheder. Der er
nogle behov som er udækket, der er kvalitativt nye måder at formidle på og sidst men ikke
mindst den teknologiske udviklings hovedstrøm går i retning af mere mobil information og
kommunikation.
Der er stadig store usikkerhedsmomenter – teknologisk, produktmæssige og økonomiske, og
parterne er meget opmærksomme på at undgå at binde sig for tæt til én leverandør, men samtidig
også interesseret i at deltage i en videreudvikling af mobil turistinformation. Derfor har
deltagerne valgt at engagere sig i en videreudvikling af konceptet i samarbejde med Euman
A/S.
Indledningsvis har der været afholdt 2 seminarer som afslutning på projektet –henholdsvis i
Århus og København. Her viste det sig at være en stor interesse for at høre mere om konceptet
og den fremtidige kommercialisering.
Ovenfor har Euman konkret beskrevet, hvordan de vil gribe kommercialiseringen af Lifepilot
an. De øvrige aktører i projektet har også, som beskrevet, valgt at arbejde videre med konceptet.
43

1 Bilag 1: LifePilot Local produktbeskrivelse

2 Bilag 2: LifePilot StoreLocator produktbeskrivelse
2