"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

Lübeck bysegl med hansekogge, o. 1256 Håndværkere, Vigersted kirke o. 1450 30 tro på Gud, og kirkens folk forstod hinanden på latin på tværs af landene. Fromme pilgrimme vandrede fra alle egne af Europa på valfart til fjerne helligsteder som Rom og Jerusalem for ved besøg der at få tilgivelse for deres synder og bringe et pilgrimstegn med hjem som bevis for rejsen. I 1100-tallet blev vejen fra Viborg til Rom beskrevet, og omkring 1500 kunne man købe vej- kort over hele Europa med angivelse af afstandene mellem de byer, man passerede. Også handelslivet var internationalt, og i Nordeuropa udviklede der sig med grundlag i vikingetidens handel et system af handelsveje, hvor varer som pelsværk, voks, tjære og aske (til brug i klædefabrikationen) blev fragtet fra egnene syd for Østersøen til Vesteuropa. import og eksport I vikingetiden og til op i 1100-tallet sejlede mange handelsskibe til Hedeby eller dens efterfølger Slesvig, og derfra gik det med vogn mod vest til havnen i Hollingsted, hvor Vesteuropas varer, f.eks. salt og klæde, var at få. I denne trafik mellem øst og vest fik også Ribe en efter danske forhold betydelig rolle, da man i 1200-tallet eksporterede krigsheste i tusindtal fra Ribe til Vesteuropa og sendte skibe mod øst ind i Østersøen med salt. Øst-vest handelen, og ikke mindst efterspørgslen på salt til nedsaltning af sild samt andre grovvarer, dannede i tiden omkring 1200 baggrund for, at de tyske Østersøbyer udviklede sig til centre for handelen. Lübeck ved Travefloden blev den store handelsby med havn for skibene, der kom ind ad floden, og med veje og kanaler mod vest til Hamburg. Med tiden blev Lübeck den førende by i det samarbejde mellem handelsbyer i Nordeuropa, som kaldes for Hansaen. Byens købmænd hentede salt i Lüneburg og sendte deres saltskibe til Skånemarkedet ved Skanør, som i efter- årsmånederne hørte til Europas største, og som, da det foregik på den danske konges strand, gav ham en god indtægtskilde. Markedets placering skyldtes de tætte stimer af sild, der hvert efterår svømmede ned i Øresund, og som man påstod næsten kunnes fanges med de bare næver. Når fangsten var saltet ned i tønder, sejlede skibene ud mod Vesteuropa, hvor de salte sild især kom på spisekortet i den lange fastetid, hvor der ikke måtte spises kød af firfodede dyr. Sild var i det hele taget et vigtigt næringsmiddel; den kunne konserveres og fragtes over lange afstande og dermed bruges til ernæring af de voksende bybefolkninger i Nordvesteuropa. Fra 1200-tallet begyndte sejlads rundt om Skagen, og også her udviklede der sig en fast trafik med sild fra Skåne og siden med korn fra byerne syd for Østersøen. Skibene sejlede til England eller områderne syd for Nordsøen. Også andre fødevarer indgik i middelalderens danske eksportmønster. Købmændene i Ribe sendte i 1200- og 1300-tallet slagtet oksekød, huder, fedt og talg til byerne i det nuværende Belgien, f.eks. Brügge. Fra 1400-tallet og frem til starten af 1600-tallet blev levende okser Danmarks vigtigste eksportvare. De blev drevet sydpå over Fyn via færgen fra Assens mod Haderslev eller travede i tusindvis ned gennem Jylland over Kolding til Slesvig, hvor der blev betalt told af dem ved Gottorp. Fra Vestjylland gik mange okser til markedet i Husum eller med skib fra Ribe vestpå. Handelsskibene var indrettet på grovvarer i store partier, og med i
lasten tilbage var stærkt tysk øl fra f.eks. Hamburg og Rostock, som allerede i første del af 1200-tallet drev folk fra sans og samling i Viborg, så der måtte advares mod dets følger. Og rhinskvinen, som kom fra Köln, og den søde hedvin fra Sydvestfrankrig, der var at købe i England og Flandern. Desuden fint klæde i pakker og ruller, krydderier og røgelse fra Arabien, den nyeste mode fra hertughoffet i Burgund, madopskrifter og romaner om ædle riddere og skønne jomfruer. Keramikkander fra Frankrig, Flandern og Rhinlandet blev solgt over rælingen eller bragt med som souvenirs til hjembyen. Også kunst og kunsthåndværk indgik i den internationale handel. Tunge døbefonte af sandsten fra øen Gotland i Øster- søen blev sejlet til Vesteuropa, og på hjemfarten kom der pragtfulde gravsten med til riddere, biskopper og købmænd i Ribe. Eller altertavler fra Antwerpen, som var bestilt til danske kirker – og som var lavet af egetræ fra områderne syd for Østersøen. For egetømmer var mod slutningen af middelalderen en vigtig eksportvare for Østersøbyerne. bykultur Byernes erhvervsliv var middelalderen igennem udsat for konkurrence. Købmændene forsøgte gennem de rettigheder, de fik fra kongen, at fastholde eneretten på handelen med udlandet og med oplandets bønder. Det lykkedes langt fra altid, for det var fristende for bønder eller godsejere selv at sejle tværs over Østersøen til Rostock, ned langs Jyllands sydvestlige kyst til Hamburg eller Bremen, eller at ordne en hurtig handel i en øde vig med et opankret handelsskib fra udlandet. Men byerne var trods alt knudepunkter, og den nordeuropæiske bykultur satte sit præg på middelalderens Danmark. I 1400-tallet og helt frem til Reformationen i 1536 kappedes de danske byers borgere om at pryde deres byer på samme måde, som det blev gjort i Hansebyerne i Tyskland. Bykirkerne og klostrene blev udvidet og ombygget, fik tårne og kamtakker og i det indre en rigdom på altre med kalkmalerier og billedskærerarbejder og pragtdragter til præsterne. Altertavle i Ulkebøl kirke. Udført i Antwerpen o. 1525 31
Page 1 and 2: Den farverige Middelalder
Page 3 and 4: Forord Middelalder 99 er overskrift
Page 5 and 6: størstedelens vedkommende gaver fr
Page 7 and 8: alderens mennesker utroligt gode ti
Page 9 and 10: den mærkbart. I Italien og Spanien
Page 11 and 12: nede i 1176 Sorø Kloster fra at v
Page 13 and 14: Der var et tæt samarbejde læge og
Page 15 and 16: ældste danske historieskrivning, o
Page 17 and 18: symboler Middelalderens trang til s
Page 20 and 21: af mytte fentz Dragt og mode »Menn
Page 22 and 23: Gravplade af messing over Den helli
Page 24 and 25: Rekonstruktion af den såkaldte Mar
Page 26 and 27: af per kristian madsen Byen og den
Page 28 and 29: Kvindelig »murerarbejdsmand«, der
Page 30 and 31: Klædeplomber af bly. Nationalmusee
Page 34 and 35: af nils engberg Magt og status Ved
Page 36 and 37: Relief af stifterne Conrad og Toste
Page 38 and 39: Fornemt middelalderligt bordtøj. N
Page 40 and 41: En troubadur med sin dame, to akvam
Page 42 and 43: I mellem tiden af connie hinsch 40
Page 44 and 45: Teknologi og videnskab af dan charl
Page 46 and 47: muldfjæl Smed afbildet med sit væ
Page 48 and 49: Hæmværk. De ældste ure var loddr
Page 50 and 51: af poul grinder-hansen Kirke og tro
Page 52 and 53: Butterup kirke i romansk tid Grundr
Page 54 and 55: Kirkehvælv mod øst med scener fra
Page 56 and 57: Karmeliterklosteret i Helsingør, o
Page 58 and 59: Helvedes gab. Tuse kirke o. 1450 56
Page 60: Særudstillingen Den farverige Midd

"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?