"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
af nils engberg<br />
Magt og status<br />
Ved indgangen til middelalderen,<br />
dvs. i 1000-tallet, havde der allerede<br />
længe eksisteret et aristokrati af<br />
stormandsfamilier og -slægter. Fra<br />
vikingetid får vi en fornemmelse af<br />
deres særlige status ved at betragte<br />
f.eks. skibssætningerne ved Lejre, det<br />
højsatte skib ved Ladby nær Kerteminde<br />
eller de særlige ryttergrave<br />
med deres krigerudstyr. Også vikingetidens<br />
runesten hører med i billedet,<br />
og enkelte særligt store gårdanlæg<br />
ved Lejre og Tissø.<br />
I middelalderen fortæller de<br />
skriftlige kilder bl.a. om stormandsslægter<br />
som godsejere i den helt<br />
store stil allerede i 1100-tallet. Ved<br />
hjælp af Sorø Klosters gavebog er<br />
det muligt at tegne et billede af<br />
godsbesiddelserne hos den såkaldte<br />
Hvideslægt i perioden 1182-1248.<br />
Sune Ebbesen til Bjernede og<br />
Knardrup, der var et af slægtens<br />
fremtrædende medlemmer, havde<br />
ved sin død i 1186 mere gods end<br />
selv den største godsejer fra senere<br />
tider. Kilderne beretter også om,<br />
hvordan slægterne i middelalderens<br />
første del var kongens ligemænd ved<br />
Gurre slot, bygget i 1300-tallet af Valdemar Atterdag<br />
at være indgiftet i kongeslægten. Således<br />
var f.eks. ærkebiskop Assers<br />
faster Bodil gift med Erik Ejegod, og<br />
Asser Rigs kone Inge var datterdatter<br />
af Knud d. Hellige. Disse stormandsslægter<br />
var en del af den europæiske<br />
elite, som sendte deres unge<br />
på uddannelse ved bl.a. universitetet<br />
i Paris. I det politiske liv besatte de<br />
rigsembedsstillinger som kanslere,<br />
kammermestre, droster og gælkere.<br />
De optrådte også som kongens<br />
fogder og lensmænd. I Middelalderen<br />
var kongen med følge, inkl. den<br />
kongelige administration, konstant<br />
på farten mellem forskellige besiddelser.<br />
Vordingborg, Kalundborg,<br />
Gurre og de yngre anlæg som Kalø<br />
og Krogen – Kronborgs forgænger –<br />
er kendte eksempler. Borganlæggene<br />
fungerede som et væsentligt element<br />
i landets forsvar og i det daglige som<br />
administrative centre, hvorfra det<br />
kongelige gods blev forvaltet, og<br />
begge funktioner blev som regel varetaget<br />
af fremtrædende stormænd.<br />
Endelig var det også stormandsslægterne,<br />
der besatte kirkens højeste<br />
embeder, og bisper og ærke-
Change language