"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kirkehvælv mod øst<br />
med scener fra<br />
Gamle og Ny<br />
Testamente.<br />
Fanefjord kirke<br />
o. 1480<br />
Abbedstav og<br />
-hue, samt<br />
monstrans og<br />
kalk fra Sorø.<br />
1400-tallet.<br />
<strong>Nationalmuseet</strong><br />
52<br />
byrdig og relativt velstillet fæstebondestand,<br />
blev hele samfundet for alvor<br />
involveret i kirkernes aktiviteter.<br />
Nu skulle kirkerne for første gang<br />
rumme alle landets beboere, og der-<br />
for var det nødvendigt at udvide<br />
dem kraftigt. Mange steder blev<br />
fæstebønderne kirkeværger og havde<br />
dermed ansvaret for vedligeholdelsen<br />
af deres sognekirke. Ifølge den<br />
samme hypotese skulle bøndernes<br />
indflydelse også være forklaringen<br />
på, at kirkernes kalkmaleriudsmykning<br />
fik et andet præg end før, idet<br />
de tog udgangspunkt i de nye kirkebrugeres<br />
hverdag i modsætning til<br />
de aristokratisk prægede romanske<br />
billeder. Det blev »bondens billeder«.<br />
Der er utvivlsomt rigtige elementer<br />
i denne tolkning, men der er et<br />
grundlæggende problem ved den.<br />
Ubevidst forudsætter den, at kirkerne<br />
til alle tider blev brugt lidt på<br />
samme måde som i det lutheranske<br />
Danmark: at folk kommer hen for<br />
at sidde og overvære højmessen i<br />
fællesskab. I så fald ville der virkelig<br />
være pladsmangel i de romanske<br />
kirker. Men der er større sandsynlighed<br />
for, at kirkerne blev brugt, som<br />
vi kender det fra f.eks. græsk-ortodokse<br />
kirker i dag, hvor der ikke er<br />
stole, og hvor menigheden kan<br />
komme og gå i løbet af messen.<br />
Messens mysterium og de hellige<br />
handlinger, der foregik i kirken,<br />
havde i middelalderkirken en værdi<br />
i sig selv og var ikke afhængig af, om<br />
der hele tiden var tilskuere. Bortset<br />
fra det ville det være utænkeligt, at<br />
middelalderkirken accepterede en<br />
situation gennem flere hundrede år,<br />
hvor et flertal af befolkningen var<br />
uden adgang til kirkerne. Det var<br />
Kirkens allervigtigste mål at gøre<br />
alle mennesker kristne, hvilket som<br />
et minimum indebar kristen dåb og<br />
begravelse – forudsættende henholdsvis<br />
døbefontens indviede vand<br />
og kirkegårdens indviede jord.<br />
I gotisk tid skete der en ændring<br />
af Kirkens holdning til menighedens<br />
aktive deltagelse. Nu ønskede Kirken<br />
i højere grad at få tag i hvert enkelt<br />
menneske og skabe et personligt en-
Change language