STREJF AF LYS OVER DEN SORTE HAVE - IKAROSPress.dk

A|Arkaden med de fem svære søjler danner indgangen til hovedkirken 903. Den
danner i længde og bredde et parallelløb til den gamle kirke og dens forhal, som
har adgange gennem arkaden. Der opstår et interessant samspil med den lille
kirke udenfor og horisontens beskæring af det nedre anlæg mellem arkadens søjler.
Forholdet mellem kirke og arkade er meget lig rumforløbet på Vorotnavank. Der er
stor kontrast mellem arkadens grove stenarbejde og proportion og hovedkirkens
forfinede volumen.
T|Arkaden orienteres sydligt, mens den fra ankomsten blokeres af klokketårnet.
Dets volumen indskriver præcis størrelse af det tomrum, som etableres inden
adgangen til den store kirke. En komposition, som minder om forholdet mellem
gaviths resalit på Haghpat og hjørnet af zhamatun inden rundgangen. tårnet er
simpelt med en asymmetrisk bueåbning. Over sadeltaget en simpel kvadratisk
lanterne, opbygget som lanternen på Gandzasars gavith. Der er ikke avandatun
som i de øvrige klokketårne, men mellem nicherne og de grove sten i østvæggen er
indmuret to khatchkar 907, der i størrelse og ornamentering kan måle sig med de
bedste i den kaukasiske kirke.
K’’’| Den lille kirke, der ligger selvstændigt uden for de fire akser, stikker som alt andet
på Dadivank af fra det øvrige anlægs bygninger. I sit indre en korsformet kuppel-kirke
med åbne vestnicher. Den er grov i sin base af rå sten, som indvendigt bliver mere
fint bearbejdet under pudslaget. tamburet er atypisk opført i teglsten, mens hvælvet
er en kombination af stentyper, som den sydlige kirke på G’tichivank. tagvinklingen
902 Dadivank, spalten mellem arkaden og den lille kirke
346
903 Dadivank, lyset strømmer ind mellem de svære søjler i arkaden, der fører frem til Katoghike
904 Dadivank, St. Astvatzatzin. Korrundingen
former det kileformede hvælv i avandatun