11-08

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET 

SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU 

NUMMER 8 | ÅRGANG 11 | 5. JUNI 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS 

Lægens vej mod 

videnskaben 

Moderne lægevidenskab bruger både 

metoder fra den naturvidenskabelige tradition 

og fra tryllekunstnerens sorte hat. 

s. 4-5

INDHOLD 

Artikler 

Baggrund: Lægekunst består i at underholde... Side 4-5 

Reportage: Debatten om FADL vokser Side 6-7 

Reportage: Et hektisk år for IMCC udland... Side 8-9 

Nyhed: For dig med en kirurg i maven Side 10 

Fotoreportage: Studerende fik traumer på stribe Side 12-13 

Reportage: En knackende god start på 1.Mai feiringen Side 14 

Nyhed: Et studieliv i et rigt studieliv Side 15 

Kronik: Prænatal screening - sundhedsfremme eller selektion Side 16-17 

Karens klumme: En Klovborg ost tager den tid, en.... Side 18 

Nyhedsbrev fra studienævnet Side 19-22 

Interview: Det vigtige arbejde Side 23 

Interview: Når kritikken kører i ring Side 24-25 

Filmanmeldelse: Velsignelsen og Antichrist Side 36 

Opslagstavlen Side 26 

Opslag 

Diverse stillinger og studieinformation Side 26-34 

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges! Side 35 

Info 

Den sjove kalender Side 37 

Andre medier skriver Side 38-39 

Træffetider faglige vejledere Side 39 

Sund & Hed-kalenderen 

Bagsiden 

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet 

skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre 

associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at 

blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i 

ferier og eksamensperioder. 

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • 

Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise 

Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: 

Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet 

• Forsidefoto: Colros 

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, 

svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder 

til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og 

debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende 

udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 

SUND & HED EFTERÅR 2009 

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er 

ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde 

flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. 

Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet. 

Deadline 

Udkommer 

28. august 11. september 

18. september 2. oktober 

9. oktober 28. oktober 

Side 2

Bare det snart var sommer 

LEDER 

Tiden går åh, så… 

Jeg ved godt, det er lidt af en floskel at hive en leder om tiden 

ud af ærmet. 

For alle mener jo, de har så travlt. Alle føler, at hverdagen 

bare ryger af sted, så der slet ikke er tid til at nå alt det, man 

gerne vil, medmindre der var 72 timer i døgnet. Ja, jeg kunne 

ofte godt bruge endnu flere timer om dagen – eller også ville 

jeg ønske, at min far havde ret, når jeg som lille fik at vide, at 

jeg bare kunne have sovet ti timer i timen, når jeg morgensur 

brokkede mig over at være blevet puttet for sent. 

Nå, men i disse måneder, hvor solen for alvor har fået magt, 

og de lyse timer er blevet så mange flere, er det ikke altid, der 

er tid nok til at rydde ud i alle flosklerne, inden de trækkes ud 

af de korte ærmer. 

Så – tiden går åh, så… 

Sådan set er det ikke så meget det, at den ene dag afløser den 

anden med lynets hast, der forbavser mig. Det er jo en selvfølge 

for de fleste. 

Derimod bliver jeg til stadighed forbløffet over, hvor hurtigt 

tiden pludselig kan ændre hastighed og begynde at snegle sig 

af sted, når den normalt har det med at flyve – også på den 

lange bane. 

Her den anden dag kom jeg ellers til at tænke på, at jeg synes, 

jeg lige har sat mig til rette med bøgerne efter en regnvåd sommer 

– og nu er den så allerede kommet tilbage. Altså sommeren. 

For jeg håber bestemt ikke, den bliver lige så våd som sidst. 

Jeg har dog min frygt. For min erindring fra sidste år minder 

mig om, hvordan månederne op til den sidste eksamen inden 

de mange uges fri var fyldt med sol og sol og sol, og hvordan 

det på eksamensdagen begyndte at regne for at fortsætte de 

næste ti uger. Det var ren skuffelse – for nu var der jo tid til at 

nyde de solfyldte dage med god samvittighed, og så forsvandt 

de bare for ikke at komme tilbage. 

Dengang lovede jeg mig selv, at dette forår ville blive anderledes. 

Ikke noget med at gemme sig med bøgerne og lade solen 

vente til senere på den anden side af lukkede skodder, mens jeg 

længtes efter den. Ikke noget med at udskyde isspisningen, de 

korte bukser og solslikkeriet i parken til efter eksamenerne. 

Men i ugerne op til sommerferien er det, som om tiden pludselig 

vælger at stå stille. 

Og når vi prøver at motivere hinanden til lige at give den det 

sidste, bliver det pludselig med formaningen om, at de næste 

uger nok skal flyve af sted alligevel, så vi endelig kan få fri. 

Sjovt nok går vi således det meste af året og irriterer os over, 

hvor hurtigt tiden går. Og når den så ikke længere gør det, er vi 

alligevel ikke i stand til at nyde det. I stedet håber vi, at den går 

endnu hurtigere, så vi kan få tid til at nyde tiden. Det er som om, 

tiden skal overstås, før vi kan sætte pris på den. 

Jeg selv er ingen undtagelse. For godt nok er min intention, at 

jeg skal nyde tiden – hvilket, jeg med tiden håber, vil blive opfyldt. 

Men lige nu nynner jeg altså også med i det kor af stemmer, 

der beder til, at det bare snart var sommer. 

For lige nu går tiden åh, så – langsomt. 

Marius Kløvgaard 

Chefredaktør 

Men det er bare som om, beslutningen ikke rigtig har haft tid 

til at rodfæste sig, inden de solrige forårsmåneder fyldt med 

varme er vendt tilbage. 

Tiden er simpelthen gået så stærkt, at de gode intentioner 

stadig kun er gode intentioner. Og timerne indenfor med bøgerne, 

mens forårssolen bager udenfor, er stadig en realitet. Det 

samme er længslen efter, at de næste uger bare vil flyve af sted, 

så det bliver sommerferie, og jeg for alvor kan slappe af. Ja, man 

skulle tro, det var løgn, at tiden sådan gentager sig. 

Men selv om året altså er fløjet af sted, så undrer jeg mig lige 

nu over, hvordan tiden endnu en gang har valgt at føles lang, 

når man plaget med bøgerne bare venter på at få ferie. 

For det kan godt være, at vi på studiet gennem de seneste ni 

måneder har gået og snakket om, hvor hurtigt tiden går. Igen 

og igen har vi fortalt hinanden, hvordan vi lige er begyndt på 

studiet og nu snart er en tredjedel læger. Og om et år er vi 

halvvejs, og så er vi alligevel snart færdige. Ja, så hurtigt går 

tiden jo. 

Side 3

BAGGRUND 

»Lægekunst består i at underholde patienten, 

mens naturen helbreder sygdommen« 

Ovenstående er et citat af Voltaire, hvilket måske afspejler historiens syn på lægegerningen. Hvis lægekunsten, historisk 

set, kan opsummeres i en gunstig fejldiagnose, påhviler det ikke så nutidens læger at bevise, at vi rent faktisk gør en forskel. 

Følgende er en vurdering af, om vi som læger i dag kan ryste os fri af denne »historiens dom«. 

Jørgen Guldberg-Møller 

Stud.med. 

Den moderne lægevidenskab bryster sig 

i dag af at været funderet i den naturvidenskabelige 

tradition, som udøvere 

af evidensbaseret praksis. Selvsamme 

lægestand har dog også været tilbøjelig 

til, at påberåbe sig vide grænser for den 

kliniske frihed og inkludere behandlingsmetoder 

fra tryllekunstnerens sorte hat, 

hvis den dokumenterede behandling ikke 

i tilstrækkelig grad kunne afhjælpe befolkningens 

lidelser. Denne praksis er naturligvis 

mere udtalt på de områder, hvor 

den forskningsmæssige bevågenhed har 

været mere begrænset. Men forplanter 

denne kliniske frihed sig til et tilskudsberettiget 

niveau, vil den evidensbaserede 

praksis gradvist udvandes. Spørgsmålet 

er, om begyndelsen til denne udvanding 

allerede er i gang med den tiltagende 

lægelige brug af og henvisning til blandt 

andet akupunktur. 

»Jo større uvidenhed jo større dogmatisme« 

– William Osler 

For at føje spot til netop den moderne 

lægevidenskab og dennes grundlægger, 

William Osler, er mange historikere 

enige om, at lægekunsten kun har spillet 

en negligibel rolle i at nedbringe befolkningsdødeligheden 

gennem historien. 

Effektiv medicin er et nyere fænomen og 

sundhedsydelser med gennemslagskraft 

til at indvirke på befolkningens sundhed 

er højst sandsynligt først dukket op i det 

tyvende århundrede (1). Til erindring 

døde William Osler i denne sammenhæng 

i 1919. 

Optegnelser over hvilke sygdomme, 

der holdt bedemanden beskæftiget, er 

meget sparsomme før midten af 1800-tallet. 

Men hvis vi zoomer lidt ind på de kilder, 

der trods alt eksisterer, tegner der sig 

et billede af især luftbårne sygdomme 

som tuberkulose, bronchitis, pneumoni 

og influenza som hovedskurke. 

Side 4 

Fra midten af 1800-tallet indtil 1901 

sker der en væsentlig reduktion i mortaliteten, 

ikke bare i luftbårne sygdomme, 

men også i vand- og fødebårne sygdomme 

(2). De lykkelige omstændigheder, der 

fører til dette drastiske fald, tilskrives dog 

ikke så meget sublim lægegerning, som 

den rigelige adgang til mad, der var den 

heldige konsekvens af den landbrugsmæssige 

og industrielle revolution (2). 

Foto: Colros 

»Når læger ikke kan helbrede en sygdom, 

giver de den i hvert fald et smukt 

navn« -Voltaire 

Detroniseringen af lægevidenskaben 

ender dog ikke her. De historiske vismænd 

udpensler naturens overlegenhed 

i forhold til lægevidenskaben, idet det er 

muligt meget præcist at vise, at dødeligheden 

af skarlagensfeber faldt drastisk 

over en periode fra 1910 til 1940. De minder 

os i samme åndedrag om, at udbredelsen 

af penicillin i midten af 1930, efter 

den banebrydende opdagelse af Alexander 

Flemming i 1928, ikke kunne aflæses

BAGGRUND 

som det mindste knæk i dette fald. 

Samme mønster gør sig gældende inden 

for flere andre mikrobielle udfordringer, 

menneskeheden er udsat for: 

Der skete et kraftigt fald i mortaliteten 

som følge af mæslinger i perioden 1910 

til 1940 og vaccinen blev først tilgængelig 

omkring 1960. Dødeligheden af tuberkulose 

faldt støt fra år 1900 til 1960 

og introduktionen af isoniazid tidligt i 

1950’erne har ikke indvirket synderligt på 

dette. Det samme gælder tyfus, hvor reduktionen 

i mortaliteten til det niveau, vi 

har i dag, indtraf ti år før, chloramphenicol 

ramte receptblokken i 1949 (3). 

Så det eneste, de lærde historikere er 

fuldstændig enige om, når de forsøger at 

redegøre for disse fald i befolkningsmortaliteten, 

er, at sundhedsydelser næsten 

ingen rolle spillede. Hvis de forsmåede 

læger alligevel afkræver en mere præcis 

årsag, tilskrives æren forbedringer i levestandard, 

mangfoldiggørelse af litteratur 

og uddannelse og et signifikant fald i 

fødselsraten (4). 

»Det er let at gøre sig lystig over lægekunsten, 

så længe man er rask« - Moliere 

Hvilke konklusioner kan så drages ud 

fra historiens barske dom over medicinens 

svøbe? At sundhedsvidenskabelig 

forskning ikke er uvæsentlig set både i 

et historisk og nutidigt perspektiv. Sundhedsvidenskabelig 

forskning bidrager 

ikke kun til direkte, lægelig praksis, men 

påvirker også sundhedsfremmende foranstaltninger. 

For selvom chloramphenicol 

ikke direkte havde nogen historisk 

indflydelse på mortaliteten som følge af 

tyfus, så har forskningen i sygdommen 

bibragt en forståelse for ætiologien og 

smitteforhold, der har medført kloakering 

og rensning af drikkevand samt fastsættelse 

af drikkevandsstandarder. Disse 

faktorer har historisk set haft stor indflydelse 

på at nedbringe befolkningsdødeligheden 

(5). 

Dette bringer naturligvis denne lange 

historiske bøvs videre til behandler- og 

lægepraksis i dag og vi som spirende, 

håbefulde læger. 

»Den medicinske forskning har gjort 

så store fremskridt, at der praktisk taget 

overhovedet ingen sunde mennesker 

findes mere« - Aldous Huxley 

Lægestanden indgår, med alle vores 

sundhedsfremmende krumspring, i en 

tør funktion for befolkningens sundhedsstatus 

(SS), der kunne formuleres således 

(1): 

SS = f(sundhedsydelser, livsstil, 

miljø, genetik) 

Grafisk er funktionen illustreret 

i figuren til højre 

Figuren viser, at hvis livsstil, miljø og genetik 

holdes konstant, så vil befolkningens 

sundhedsstatus stige, indtil et givent niveau 

af sundhedsydelser kun vil medføre 

en forsvindende lille forbedring af sundhedsstatus. 

Jeg har indtegnet en stiplet 

nedadgående kurve på figuren med det 

postulat, at for mange sundhedsydelser 

kan have en skadelig indvirkning på befolkningens 

sundhedsstatus. Dette er logisk 

muligt ud fra følgende scenario: 

Iatrogen sygdom: Det uundgåelige biprodukt 

af flere lægelige interventioner 

såsom kirurgi eller uforudsete lægemiddelinteraktioner. 

Dette er en udfordring, 

der indregnet i moderne, lægelig praksis 

ud fra en cost-benefit sammenhæng. 

En anden mere væsentlig faktor, der 

ikke har samme bevågenhed, er den andel 

af lægelig behandling, der udføres 

med kun svag videnskabelig evidens, 

hvilket gør iatrogenitet til et reelt problem. 

Dette gør sig gældende, hvis behandlingen 

er skadelig i sig selv, eller den 

kommer i vejen for anden behandling 

med dokumenteret effekt. I den optik kan 

man drage den lidt barske konklusion, at 

hvis de yderligere tilførte sundhedsydelser 

kommer i form af udokumenteret behandling, 

så kan det medføre en negativ 

indvirkning på befolkningens sundhedsstatus. 

Historien vil dermed atter kunne fælde 

en ydmygende dom over lægevidenskaben, 

og Voltaire kan skraldgrine fra sin 

grav. 

SS 

Referencer: 

1 

Folland S, Goodman A C, and Stano 

M. The Economics of Health and 

Health Care. Englewood Cliffs, NJ: 

Prentice-Hall; 2001 

2 

McKeown T. The Modern Rise of Population. 

New York: Academic Press, 

1976 

3 

Mckinlay JB, Mckinlay SM. The Questionable 

contribution of Medical 

Measures to the Decline of Mortality 

in the United States in the Twentieth 

Century, Milbank Memorial Fund 

Quarterly/Health and Society 55, 

1977 

4 

Fuchs VR. Who shall live? Basic books 

inc; New York, 1974 

5 

Schneyer S, Landefield JS, Sandifer 

FH. Biomedical Research and Illness.: 

1900-1979, Milbank Memorial Fund 

Quarterly/Health and Society 59, 

1981 

»Et lægemiddel er en substans, der, 

når det injiceres i en rotte, resulterer 

i en videnskabelig rapport« – forfatter 

ukendt 

Så læresætningen fra denne historiske 

reminiscens må være en sund skepticisme 

overfor enhver sundhedspraksis, indtil 

der foreligger en videnskabelig funderet 

dokumentation for, at befolkningen 

har gavn af den, uanset om effektmålet 

er morbiditet eller mortalitet. 

Hvis vi som kommende læger for alvor 

skal ryste os fri af historiens dom, må vi 

derfor vælge kvaksalveriet fra. Titlen som 

læge berettiger ikke uendelige frihedsgrader 

i vores behandling, men forpligter 

os til anvende de redskaber, som en lang 

forskningstradition har vist brugbare. 

I modsætning til tidligere har vi langt 

bedre forudsætninger for at helbrede – 

bedre end naturen. 

SS=f(sundhedsydelser,livsstil 

,miljø,genetik) 

Sundhedsydelses bidrag 

Forsimplet figur af forholdet mellem befolkningens sundhedsstatus og det marginale 

bidrag af sundhedsydelser til sundhedsstatus 

Side 5

REPORTAGE 

Fremmødet var stort, da FADL inviterede til debatmøde om foreningens vedtægter. Foto: Marius Kløvgaard 

Debatten om FADL vokser 

FADL’s repræsentantskabsmedlemmer 

er uenige om foreningens kollegiale 

vedtægter. På debatmødet i maj viste 

det sig, at det også gælder de menige 

medlemmer. 

Marius Kløvgaard 

Chefredaktør, Sund & Hed 

På papiret virkede det som et ganske ordinært 

debatmøde. 

Et møde i starten af maj, hvor repræsentantskabet 

i Foreningen af Danske 

Lægestuderende, FADL, i Odense ved at 

stikke en finger i jorden ville forsøge at 

måle holdningen blandt foreningens menige 

medlemmer til de omdiskuterede 

kollegiale vedtægter. 

For ét er, at enkelte kritikere gennem 

længere tid gentagne gange har sat 

spørgsmålstegn ved FADL’s kollegiale 

vedtægter, der i den nuværende ordlyd 

forbyder medlemmerne at arbejde for 

konkurrerende vikarbureauer. Noget andet 

er, om kritikken er en generel holdning, 

så alle medlemmer ønsker reglerne 

hen, hvor peberet gror. 

Det er selvfølgelig meget rart at vide 

for en forening. Og det virkede altså også 

som formålet med FADL’s debatmøde i 

maj. Lidt på linje med det spørgeskema, 

FADL for nyligt har sendt ud til foreningens 

medlemmer. 

Udfordrere 

Derfor overraskede det, at mødet allerede 

fra starten viste en intern splittelse i 

FADL’s repræsentantskab til spørgsmålet 

om de kollegiale vedtægter. 

Således begyndte mødet med, at tre 

af FADL’s repræsentantskabsmedlemmer 

– Erik Forstberg, Poul Guldfeldt og Henrik 

Sjølander – inden nogen af de godt 

hundrede fremmødte medlemmer havde 

løsnet et kritisk skud, selv gik til angreb 

på foreningens vedtægter. 

»Her i Odense er vi ikke gode nok til 

at tilbyde vagter til vores medlemmer. 

Derfor lever vi ikke op til vores formål og 

er ikke ansvarlige over for vores medlemmer, 

når vi med vores vedtægter forhindrer 

dem i at tjene flere penge andre steder,« 

lød det fra Henrik Sjølander. 

Han betegnede selv de tre repræsentantskabsmedlemmer 

som udfordrere, 

der taler på vegne af de godt hundrede 

medlemmer – svarende til ti procent af 

foreningens medlemmer – som ifølge 

rygterne arbejder i strid med vedtægterne. 

»Vi synes ikke, vedtægterne beskytter 

medlemmerne. De beskytter mere vagtbureauet. 

Ved at fjerne de kollegiale vedtægter 

kan FADL komme til at omfatte 

alle medicinstuderende, også dem, der 

arbejder et andet sted, men som stadig 

vil være med i FADL og for eksempel deltage 

i vores fester,« fortsatte udfordreren. 

Han og de to andre repræsentantskabsmedlemmer 

lagde også vægt på, at 

FADL skal være bedre til at motivere de 

medicinstuderende på første semester til 

at melde sig ind i foreningen. Noget, de 

mener, er svært, når de studerende kan 

tjene 50 kroner mere i timen, ved at arbejde 

for andre vikarbureauer. 

»Man skal motivere i stedet for at true 

med eksklusion,« lød argumentet. 

Forsvar fra hovedforeningen 

Efter det interne, men dog varslede, angreb, 

fik FADL’s formænd ordet. 

Det var nemlig ikke kun repræsentantskabet 

i Odense, der var mødt op til debatmødet 

for at svare på spørgsmål. 

Formanden for FADL’s hovedforening, 

Kristin Steinthorsdottir, var sammen med 

direktøren for FADL’s vagtbureau i København, 

Peter Andersen, samt Torben 

Conrad, sagsbehandler i FADL, og Bo 

Christensen, direktør i hovedforeningen, 

til stede. De tre sidste skulle dog sammen 

med Christian Tvede, direktør i vagtbureauet 

i Odense, kun svare på faktuelle 

spørgsmål. 

Side 6

REPORTAGE 

Men som sagt var formanden for hovedforeningen, 

Kristin Steinthorsdottir, 

også mødt op, og hun begyndte forsvaret 

af FADL’s nuværende vedtægter. 

»FADL er en god forretning, og på 

grund af sin størrelse er det også en 

vægtig, studenterpolitisk forening. Derfor 

er jeg bange for at smide alt, hvad vi 

har arbejdet på og står for, på gulvet, hvis 

vi fjerner de kollegiale vedtægter. Jeg er 

bange for, at en lavine går i gang og efterlader 

FADL som en tom skal,« sagde 

Kristin Steinthorsdottir. 

Formanden for FADL’s hovedforeningen 

frygter nemlig, at uden de kollegiale 

vedtægter vil medlemmerne forsvinde 

og FADL’s vagtbureauer sygne hen. Af 

samme grund spår hun fordoblede kontingenter 

uden de nuværende regler, der 

hindrer medlemmerne i at arbejde for 

andre vikarbureauer. 

»Jeg ved, at direktøren for vagtbureauet 

i Odense er ved at finde flere vagter 

og flere hold. Og selv om det måske 

tager tid, vil jeg ikke sælge ud af FADL, 

fordi der ikke er nok vagter lige nu til 

medlemmerne,« sagde formanden for 

hovedforeningen. 

Logikken mangler 

Efter den første forsvarsbølge tog Anders 

Kirkegaard, formand for FADL i Odense, 

over med sin holdning til, hvorfor de kollegiale 

vedtægter skal beholdes. 

Først ridsede han dog lige op for de 

mange fremmødte, der fyldte halvdelen 

af Emil Aarestrup auditoriet, hvad det 

egentlig er, debatten i bund og grund 

handler om. 

»Debatten om FADL startede med at 

handle om lovligheden af de kollegiale 

vedtægter. Nu har debatten drejet sig 

hen til at handle om vagtsituationen i 

Odense, hvor der lige nu ikke er vagter 

nok. Og her mener nogen så, at en løsning 

er at åbne for, at medlemmerne kan 

tage vagter andre steder,« sagde Anders 

Kirkegaard og fortsatte: 

»Jeg synes, forslaget skal tages op til 

overvejelse, men jeg kan ikke se logikken 

i det. For der er kun et bestemt antal vagter. 

Så hvis vi fjerner de kollegiale vedtægter, 

vil det øge kannibaliseringen mellem 

vagtbureauerne. Hver gang man fjerner 

en vagt fra FADL, fordi den tages af en 

vikar fra et andet vagtbureau, så skader 

man også FADL’s medlemmer. Med færre 

vagter til FADL vil det også være sværere 

at lave overenskomster fremover.« 

Utilfredshed med vagterne 

Efter FADL’s egne oplæg – der netop 

skulle vise de forskellige synspunkter i 

debatten om foreningens kollegiale vedtægter 

– blev der åbnet for spørgsmål fra 

de mange fremmødte medlemmer. 

Og ud fra spørgsmålenes ordlyd fremgik 

det, at de menige medlemmer på linje 

med repræsentantskabet er splittet med 

hensyn til emnet. 

Der var således både opbakkende 

meldinger til de nuværende regler og 

skarp kritik. 

Nogle talte om solidaritet og en retfærdig 

og ligelig fordeling af vagterne, 

der gør, at man som vagttager altså bare 

må acceptere, at det nogen gange er andres 

tur til at få en vagt. 

Andre ønskede, at de i stigende grad 

selv kan lave aftaler med de enkelte afdelinger 

om et job i en periode og på den 

måde undgå køen i vagtbureauet og få 

vagter nok. Faktisk er det noget, enkelte 

gør med den begrundelse, at det jo sikrer 

vagter til FADL’s vagtbureau, hvorimod 

FADL kan miste vagter, hvis de sender en 

vikar ud, som afdelingen ikke kan lide. 

Men uanset om indlægget var pro eller 

kontra de kollegiale vedtægter, så tog 

langt de fleste udgangspunkt i vagtsituationen 

med de manglende vagter. Det er 

altså, som formand Anders Kirkegaard 

sagde, det, medlemmerne tænker på. 

Og mange er lige nu trætte af FADL’s 

fordelingssystem. 

FADL kan dø 

Blandt de mange fremmødte var også 

den store FADL-kritiker, Vidar André- 

Wøien, der i november satte gang i hele 

debatten, og som siden blev ekskluderet 

af FADL i Odense for at arbejde for det 

konkurrerende vikarbureau Medikom. 

Et par gange var spørgsmålene og 

svarene mellem ham og panelet af repræsentanter 

og ansatte fra FADL ved at 

tage en personlig drejning, hvilket debataftenens 

ordstyrer dog fik stoppet. 

Men Vidar André-Wøien fik flere gange 

påpeget, at der jo lige netop nu er et 

problem med vagtsituationen, og at det 

er noget, FADL skal reagere på, også selv 

om man risikerer at tage en forkert beslutning. 

Lige nu føler han, at FADL i stedet 

har taget en tilbagelænet holdning. 

Den pointe fik opbakning af de tre udfordrere 

fra FADL’s repræsentantskab. 

»I undervisningen lærer vi, at det værste, 

vi kan gøre, er ikke at gøre noget, 

for så dør patienten. Så det værste, vi i 

repræsentantskabet kan gøre, er ikke at 

gøre noget, for så dør FADL,« sagde repræsentantskabsmedlem 

Poul Guldfeldt 

rettet mod sin formand. 

Hovsa-løsning 

De mange tilkendegivelser om, at FADL 

ikke gør noget ved problemet med de 

manglende vagter, fik dog flere op ad 

stolene. 

Fra FADL’s vagtbureau-udvalg lød forklaringen 

således, at de lige nu gør meget 

for at få flere hold, men at der ikke er 

penge i sundhedssektoren. 

Samtidig ser udvalget det som en 

hovsa-løsning at fjerne de kollegiale 

vedtægter, når der stadig er et håb om 

at få oprettet flere hold. For eksempel i 

Kolding. 

Med hensyn til det manglende arbejde 

i FADL, forklarede Christian Tvede, 

direktør i FADL i Odense, at der lige nu 

er ledige hold, for eksempel hæmatologihold, 

men at det måske ikke er de rigtige 

hold. Af samme grund ønskede han 

tilbagemeldinger fra medlemmerne om, 

hvorvidt FADL tilbyder det rette arbejde. 

»Men hvis det kun handler om lønnen, 

så vil vi have svært ved altid at følge med 

de andre,« sagde Christian Tvede, der 

også forklarede, at vagtbureauet netop 

nu er ved at ændre den måde, vagterne 

bliver fordelt på. 

Hvordan det nye fordelingssystem 

bliver, ligger ikke klart, men FADL vender 

ikke tilbage til de tider, hvor de, der skrev 

sig først op, fik vagterne først. 

FADL løftede dog sløret for, at vagttagerne 

i løbet af for eksempel weekenden 

vil få besked om vagtsituationen og deres 

position i køen. Netop det var også et 

ønske blandt de fremmødte, der er trætte 

af at vente tre dage forgæves uden at 

høre noget fra FADL. 

Ustillede spørgsmål 

Trods svarene fortsatte spørgsmålene. 

Faktisk var spørgelysten så stor, at da 

formand Anders Kirkegaard takkede af 

for aftenen og takkede for det store fremmøde 

og mange spændende forslag, var 

der stadig ustillede spørgsmål. 

Dem blev de fremmødte opfordret til 

at tage med til FADL’s generalforsamling i 

oktober, hvor tingene vedtages. 

Ny overenskomst 

Mellem den linde strøm af spørgsmål 

og udmeldinger fra de fremmødte 

til FADL’s debatmøde, blev der også 

tid til at høre lidt om den nye overenskomst, 

som FADL er ved at have 

i hus. 

Overenskomsten forbedrer blandt 

andet FADL’s barselsordning. 

Ifølge forhandlerne er netop barselsordningen, 

sammen med sygedagpengeordningen, 

med til at gøre 

FADL’s overenskomst helt enestående. 

Side 7

REPORTAGE 

Et hektisk år for IMCC Uland i 

en rolig, lille landsby i Bolivia 

Randi, som er udsendt med IMCC 

Uland til Bolivia, gør her status over 

en række vigtige fremskridt på projektet 

i Bolivia. De omfatter blandt andet 

en velafholdt festival for traditionelle 

behandlere, og en ansættelse af en underviser 

i basal sundhed. 

Randi Lehmann Nissen 

IMCC Uland 

San Lucas i Bolivia er igen blevet en grøn 

oase i et landskab bestående af bløde 

kaktusklædte bakker, så langt øjet rækker. 

Der er igen kommet vand i hanerne 

hver eneste dag, og vejen fra vores IMCC 

Uland-hus ”Casa Blanca” og op til hospitalet 

er igen blevet en 200 meters forhindringsbane 

af dybe huller fyldt med 

mudder. En sådan forvandling kunne man 

ellers næsten ikke tro på for et par måneder 

siden, da et halvt års tørke havde 

efterladt et brunt månelandskab indhyllet 

i støvskyer, der næsten dækkede den 

knaldblå himmel, hver gang en bil drønede 

igennem landsbyens ”avenida”. 

I det år, der er gået siden majsen og 

quinoaen på markerne sidst stod og 

struttede, er der sket mere, end denne 

Ulands-udsendtes hukommelse kan 

favne af stort og småt. Så følgende er 

et udpluk af, hvad der har fyldt mest i 

os danske udsendte og vores venner og 

samarbejdspartneres hverdag. 

Halvvejs i projektet sigter vi mod fem 

år mere 

Da vi kun er to år fra afslutningen på anden 

projektfase,var vi egentlig så småt ved 

at tænke på at lukke og slukke for Ulandprojektet 

i San Lucas. Men så udførte en 

2 meter og 4 centimeter høj brite i juni en 

midtvejsevaluering af vores projekt. Efter 

en måned med spændende diskussioner 

med os danskere samt folk på landet og 

alle, der ellers havde interesse for at give 

deres mening med, udfærdigede han 

en rapport, hvor hovedanbefalingen var, 

at vi fortsætter Ulandsprojektet i fem år 

mere. Så vi gik straks i gang med forarbejdet 

til at udarbejde en ansøgning til 

Danida om en tredje projektfase, som 

forhåbentlig sikrer bæredygtigheden af 

vores hovedaktiviteter med undervisning 

af kvinder og traditionelle behandlere på 

landet i basal sundhed. 

Traditionelle behandlere mødes med 

det offentlige sundhedssystem 

I juli afholdt vi som de første i landet en 

festival i interkulturelitet. De traditionelle 

behandlere fra landområdet har aldrig 

organiseret sig og har skyet samarbejde 

med det etablerede sundhedsvæsen, da 

de igennem tiden er blevet set meget 

ned på og deres praksis nærmest forsøgt 

udryddet. Men nu valfartede over 100 af 

slagsen til San Lucas. Coca-læsere, ånde- 

Side 8

REPORTAGE 

manere, traditionelle fødselshjælpere og 

herbalister deltog sammen med amtslige 

og lokale sundhedsmyndigheder og alle 

andre nysgerrige i, hvad vi håber, var et 

startskud på et forhåbentligt spirende 

samarbejde mellem de to himmelråbende 

forskellige sundhedssystemer i Bolivia. 

Hospitalet ansætter underviser i basal 

sundhed 

En stor succes for IMCC har været, at det 

er lykkedes at få fastansat den mand, 

som underviser de sundhedsfrivillige på 

landet i basal sundhed. Han er en bonde 

fra landet, som IMCC i sin tid har givet et 

legat til en sygehjælperuddannelse. Derefter 

har hospitalet løsansat ham på den 

IMCC-opstartede og -støttede aktivitet 

med undervisning af bønder fra landet, 

som fungerer som det yderste led i sundhedssystemet 

derude, hvor lægerne stort 

set aldrig kommer. At aktiviteten er blevet 

100 % bæredygtig, kan vi næsten ikke 

få armene ned over. 

Administrative opgaver, seksualundervisning 

og sport 

I det daglige arbejde på vores kontor på 

hospitalet har vi kæmpet med store personaleudskiftninger. 

Dette har placeret os 

danske studerende på den uvante side af 

bordet ved ansættelsessamtaler og kontraktforhandlinger. 

Som altid har vi deltaget 

i møder med lokale, regionale og 

nationale sundhedsmyndigheder samt 

fået udfordret vores ordforråd, da vi hjalp 

lægerne med seksualundervisning på de 

lokale gymnasier. Når benene har skullet 

strækkes har vi deltaget i landsbyens 

sportsturneringer, pustende og prustende 

i den tynde luft – eller er taget på landet 

med vores bolivianske ansatte for at 

overvære deres undervisning af kvinder 

og traditionelle behandlere i sundhed. 

Politik er svært at komme udenom i 

Bolivia 

Udenfor vores lille IMCC-andedam er der 

sket store skred, som formentlig er nået 

de danske medier i mere eller mindre forvrænget 

form. Tre valg er det blevet til på 

et år. Indianerpræsidenten Evo Morales 

har efter to valg og en lang, hård brydekamp 

med landets godsejere og den øvre 

middelklasse fået ændret landets konstitution 

og dermed sat sin kontroversielle 

jordreform i værk. Den indianskdominerede 

højlandsregion, vi bor i, har fået 

sin første kvindelige regionsborgmester, 

som tilmed er en enlig mor, som taler 

quechua og udelukkende iklæder sig den 

traditionelle kvindedragt. Også på mere 

lokalt plan er ”kvindekampen” ved at slå 

igennem, da hospitalsadministrationen 

nu består af tre kvinder. 

Politik er svært at komme udenom i arbejdet 

i Bolivia. Efter flere års kamp væbnet 

med et utal af advokater har vi endelig 

fået frigivet vores tre Landcruisere, 

som har stået i tolden i over 2 år. Den 

lange ventetid skyldes den negative politiske 

stemning over for NGO’er, ansporet 

af præsident Evo Morales og hans MAS 

partis (bevægelse mod socialismen) negativitet 

overfor USA’s indblanding i boliviansk 

politik og erhvervsliv. 

San Lucas er rolig og sikker 

Også internt har landet været tæt på 

splittelse, da løsrivelsesbevægelser har 

pacificeret landet med blokader, som for 

os Ulands-udsendte mest af alt har betydet, 

at vi ikke har kunnet røre os ud af 

flækken – bogstaveligt talt. 

Men på trods af den måde medierne, 

ifølge bekymrede mødres telefonopkald, 

fremstiller Bolivia, kunne vi nærmest ikke 

forestille os et mere roligt og sikkert sted 

end den landsby, vi bor i. 

Side 9

NYHED 

For dig med en kirurg i maven 

Kribler det i fingrene for at komme til 

at skære, når du ser en kirurgisk patient? 

Så vil det glæde dig, at der kommer 

en forening for medicinstuderende 

med interesse for kirurgi efter 

sommerferien. 

Henrik Andersen (tekst og foto) 

Stud.med. 

Så er der godt nyt til medicinstuderende 

med en lille kirurg i maven. 

Efter sommerferien vil Niels Martin 

Jensen, 1. semester på medicin, etablere 

en forening for medicinstuderende med 

interesse for kirurgi. 

Gennem foreningen Studerendes Almene 

Kirurgiske Selskab (SAKS) i København 

har medicinstuderende gennem en 

årrække haft mulighed for at høre foredrag 

om kirurgiske emner såsom thoraxkirurgi, 

karkirurgi og neurokirurgi. Mere 

kuriøse aspekter af kirurgien som feltkirurgi 

er også blevet taget op. 

Derudover arrangerer SAKS løbende 

praktiske kurser, hvor deltagerne for eksempel 

øver sig i suturering på grisefødder. 

Den lange togtur 

Niels Martin Jensen har før deltaget i 

møder i SAKS, men blev efterhånden lidt 

træt af den lange tur til København for at 

dyrke sin interesse for kirurgi: 

»Jeg har deltaget i en række møder i 

SAKS, men i længden går der meget tid 

med togturen frem og tilbage. Det er en 

af årsagerne til, at jeg gerne vil starte en 

tilsvarende forening i Odense.« 

Inspirationen fra kollegerne i København 

fremgår også af planerne for den 

nye forening. 

Således forestiller den kirurgi-interesserede 

medicinstuderende sig, at aktiviteterne 

i Odense kommer til at afspejle 

arrangementerne på Panum i København: 

»Planen er, at der skal være en række 

foredrag inden for kirurgi samt nogle 

brugbare kurser, hvor de studerende kan 

øve praktiske færdigheder såsom suturering.« 

Ifølge Niels Martin Jensen kan det ligeledes 

tænkes, at der bliver holdt nogle 

fester og andre sociale arrangementer i 

foreningen. 

Hjælp til opstarten 

Efter sommerferien bliver der afholdt et 

opstartsmøde, hvor den nye forening vil 

blive stiftet. 

Her vil nogle af bestyrelsesmedlemmerne 

fra SAKS i København deltage for 

at dele ud af deres erfaring og hjælpe 

med etableringen af foreningen. Herefter 

kan alle medicinstuderende melde sig 

ind i foreningen for et mindre beløb per 

semester. 

Foreningen er baseret på frivilligt arbejde, 

så Niels Martin Jensen håber, at 

flere vil deltage i foreningens arbejde. 

Målrettet studerende 

Det er bemærkelsesværdigt, at man allerede 

på første semester er klar over, hvilken 

retning man vil gå i efter studiet. 

For Niels Martin Jensen har interessen 

for kirurgien dog været der længe: 

»Jeg har ofte været fascineret af de kirurgiske 

færdigheder, som min mor har 

demonstreret i forbindelse med sit arbejde 

som dyrlæge. Det er dog begrænset, 

hvor meget egentlig kirurgi, du laver 

som dyrlæge. Desuden er det træls at 

skulle diskutere med folk, om de vil ofre 

en operation på deres dyr. Som kirurg får 

man lov at bruge hænderne. Det er fedt 

at være i stand til at foretage et indgreb, 

se resultatet heraf og følge op på patienterne 

bagefter.« 

Lokal SAKS-forening 

Nærmere information om det stiftende 

møde vil blive annonceret i et 

kommende nummer af Sund & Hed. 

Hvis du har spørgsmål om foreningen 

eller er interesseret, kan Niels 

Martin Jensen kontaktes på: 

niels_martin_jensen@hotmail.com 

Side 10 

Niels Martin Jensen starter en forening for medicinstuderende med 

interesse for wkirurgi efter sommerferien

FOTOREPORTAGE 

Side 11

FOTOREPORTAGE 

Studerende fik traumer på stribe 

Der var smurt godt på med teaterblod, 

da FADL og SATS endnu en gang holdt 

traumekursus for medicinstuderende. 

Christian Tvede 

Direktør, FADL Odense 

Steffen Kløve Albæk Pedersen (foto) 

Formand, SATS 

En weekend i slutningen af april holdt 

SATS og FADL endnu en omgang traumedage. 

24 deltagere var mødt forventningsfulde 

op til, hvad der endnu 

en gang blev et spændende kursus. 

Underviserne var garvede traumelæger 

fra anæstesien, ortopædkirurgien, 

gastro-intestinal kirurgi og 

neurokirurgien anført af overlæge 

i anæstesiologi George Michagin. 

Først blev deltagerne undervist i ABCD 

og organspecifikke skader, hvorefter de 

selv fik lov til at prøve kræfter med det, 

de netop havde lært. 

Kurset blev afsluttet med en skriftlig 

og praktisk eksamen. 

Under evalueringen blev der blandt 

andet efterlyst flere praktiske øvelser. 

Forslag, som vil blive indarbejdet på næste 

kursus. 

Alt i alt var deltagerne dog godt tilfredse 

med kurset. 

»Jeg synes, det er et rigtigt godt kursus. 

Der er lidt for meget teori, for jeg 

havde håbet på flere praktiske øvelser. 

Jeg har fået meget ud af det i forhold til, 

at jeg kort efter var igennem et kursus i 

akut medicin på 12. semester. Men det 

var godt at komme igennem stoffet to 

gange,« sagde Miriam Ben-neji, 12. semester, 

efter kurset. 

Og medstuderende Benjamin 

Vikjær Sandholt, ligeledes 

fra 12. semester, supplerede: 

»Det var rigtigt, rigtigt godt. Specielt de 

praktiske øvelser. Mange af tingene er 

rare at vide, når vi er færdige og skal stå 

i første linje. Traumekurset på selve medicinstudiet 

kommer sent i studiet, og 

det er rart at være forberedt. Jo mere, 

jeg prøver at have tingene i hænderne, 

desto bedre føler jeg, at jeg er rustet til 

mit fremtidige job.« 

Tøjet klippes af i forbindelse med den primære gennemgang. 

Undervisning i traumelederens rolle. 

Side 12 

Praktisk øvelse i traumemodtagelse.

FOTOREPORTAGE 

Stabilisering af cervical columna i forbindelse med den primære gennemgang. 

Anlæggelse af intraossøse kanyle, valg af 

væsketerapi og case i undervisningen i shock. 

Systematisk tilgang til traume-røntgen, så man ikke overser en eventuel 

pneumothorax eller bækkenfraktur. 

Side 13

REPORTAGE 

En knakende god start på 17. mai feiringen 

I en thriller av en kamp vinner FC Norge 

igjen på straffespark konkurranse. 

FC Chemnitz vs. FC Norge 0-0 (2-4 etter 

straffespark konkurranse). 

Nicolai Klem 

Stud.manu. 

Etter en utsettelse var dagen endelig 

kommet. 

13. mai, dagen to stolte lag har ventet 

lenge på. 

Chemnitz og Rigmor stiller på sidelinjen 

for å se fakultetets to store lag, i nyere 

tid. Tiden var inne for FC Chemnitz å få 

revansje for høstens bittre tap på straffekonkurranse. 

Men den dagen kom ikke 

i denne omgang. 

Og som leserene kan se, er dette skrevet 

på norsk til ære for det fortsatt ubeseirete 

laget; FC Norge. 

Begge lag stilte i mangel av noen store 

profiler. FC Chemnitz manglet blant annet 

Hamoun Aschournia og Rasmus Bech, 

mens FC Norge blant annet manglet assistenttrener 

og oppmann Åge ”Eggen” 

Sundet, Mois Karouni og Martin ”Brolle” 

Mohlin. 

Men dette satte ingen stopper på en 

jevnspilt og underholdende kamp. 

Første omgang – ét lag 

FC Norge fik avsparket i første omgang. 

Og fra første touch kontrollerte FC Norge 

kampen. 

Flere store sjanser gjorde, at 0-0 ved 

pause ikke reflekterte kampen. Med et 

bunn solid forsvar ledet an av Eivind 

Selstø Hatlehol og Kim Ringstad Schultz 

hadde FC Chemnitz ikke én ordentlig 

målsjanse i første omgang. 

Fremover på banen var Raymond ”Ray” 

Tellefsen nærmest ved en anledning etter 

et vakkert vegg-spill med Nicolai Klem. 

Raymond bruker brystet til å legge ballen 

over til Klem, som så kun har FC Chemnitz 

sisteskanse, Einar Heinberg – som 

kanskje spilte sin siste kamp på lang tid, 

nå som han venter en liten junior – igjen 

innen Thomas ”The Wall” Børven og mål. 

Med et lite drag og en kjapp pasning 

forbi Heinberg, som ellers storspilte 

i forsvaret til FC Chemnitz, var Tellefsen 

på stormende løp mot mål. Børven og 

FC Chemnitz blir reddet av en litt dårlig 

gressmatte og litt rusten storspiller. 

Det var bare hell, og litt rustene FC 

Norge spillere, som gjorde at FC Norge 

ikke ledet med ett og kanskje flere mål 

etter første omgang. 

Og for å sitere FC Chemnitz kaptein 

Frederik Cold, i det han går av banen: 

»For helvede vi bliver pressed her.« 

Andre omgang – et nytt FC Chemnitz 

Ny omgang, nye muligheter. 

Det var dette FC Chemnitz og kaptein 

Frederik Cold hadde fokusert på i pausen. 

FC Chemnitz kom ut på banen med ny 

giv, og overrasket FC Norge. Men etter 

halveis spilt andre omgang var det igjen 

FC Norge, som presset FC Chemnitz. 

Men hele omgangen var preget av en 

fantastisk duel på midtbanen mellom de 

to store spillere for dagen: Frederik Cold 

og Eirik Bremnes. 

De vant cirka annenhver duel og var 

under hele kampen deres eget lags motor 

og sjanse skapere. 

Cold tok selv stort ansvar i andre omgang 

og hadde 2 av FC Chemnitz største 

sjanser. Den første på hode etter 

en perfekt lagt corner, og den andre et 

Norsk-Dansk ordforklaring 

Ballen = bolden 

Lag = hold 

Utsettelse = udsættelse 

Revansje = revanche 

Sjanse = chance 

Sisteskanse = sidste spiller inden mål 

Markkryper = bold sparket langs 

med banen 

Dårlig gressmatte = dårlige baneforhold 

Frederik Cold = Frederik Kold 

langskudd mot slutten av kampen. Den 

siste sjansen var mesterlig reddet av 

en annen av dagens profiler, nemlig FC 

Norge keeper Jostein ”The Spider” Brose 

Versland. 

Bremnes hadde selv noen finne gjennombrudspasninger 

og avsluttninger fra 

avstand. 

Men selv etter en jevnere andre omgang, 

var det ingen av lagene som klarte 

å overliste motstanderens sisteskanse. 

0-0 og alle de 1000, eller mer nøyaktig 

cirka 20, tilskuerene fikk den dramatikken 

de ventet på, og repetisjon av sist kamp: 

Straffespark konkurranse. 

Straffespark konkurransen 

Publikum kunne merke spenningen og 

nervøsiteten, som nå dirret på den østlige 

banehalvdelen på Bolbros treningsområde 

i Odense, mens lagene plukket 

ut de første 5 som skulle ta straffer. 

Den gode dommer for dagen, overlæge 

Cold, tildelte FC Norge første straffespark. 

Kanskje banens beste spiller Eirik 

Bremnes gikk avslappet mot ballen og 

satt kulen kontant nede i venstre hjørne, 

med keeper Børven utspilt til motsatt 

side. 

Cold setter også sin straffe kontant i 

mål. 

Så var det FC Norges kaptein sin tur, 

Hatlehol setter en hard straffe mot venstre 

hjørne, men ”veggen” Børven er som 

en katt nede i hjørne og hindrer scoring. 

FC Chemnitz har sjansen til å gå opp i ledelsen, 

og det er Victor som får gleden 

av å lure ballen inn under Brose Versland, 

som ellers er veldig nærme dagens første 

strafferedning. 

2-1 til FC Chemnitz, og førsteårsstudenten, 

Schultz, med en stor fremtidig 

karriere i midtforsvaret til FC Norge trår 

frem mot 11 meteren. Han setter en skråsikker 

straffe forbi Børven som ligger 

flat i høyre hjørne. FC Norge er igjen likt 

med FC Chemnitz. Igjen har FC Chemnitz 

sjansen til å ta ledelsen, og denne gang 

Side 14 

FC Chemnitz

REPORTAGE 

Nye spillere 

Er du norsk eller svensk og interressert 

i å delta på trening, 

camps, og ikke minst kamper for 

FC Norge Ta kontakt med enten: 

Joakim ”Jogge” Hertel: 60842885 eller 

Åge Sundet: 60849533 

er det FC Chemnitz høyre ving som skal 

overliste Brose Versland. 

Men Brose Versland syker ut spilleren 

med hendene på hoften og parerer straffen 

stående med sin høyre fot. Balanse i 

regnskapet for FC Norge. 

Og nå er det straffen Børven har ventet 

på. Mannen som er den eneste, som 

har overlistet Børven i sin karriere som 

keeper i FC Chemnitz trår mot krittmerket. 

Børven slenger med leppen, men 

Klem er iskald og svarer ikke. I vente 

FC Norge 

på en arrogant avslutning blir Børven 

stående midt i målet, mens Klem setter 

straffen hårdt nede i høyre hjørne. Litt 

mer skittkasting mellom spillerne før FC 

Chemnitz store svenske driblemester 

står klar for sin straffe. Svensken sender 

av gårde en knallhard markkryper mot 

høyre hjørne, Brose Versland er sjanseløs. 

Men det eneste, man hører, er høyt klunk 

fra treværket i det ballen spretter i retur. 

Så var det nå, spillende trener for FC 

Norge, Joakim ”Jogge” Axel Hertel hadde 

sjansen til å vise sine medspiller hvorfor 

de lystrer nettopp han. Spillerne står å 

holder rundt hverandre, akkurat som i en 

VM-finale. Og i akkurat dette øyeblikk, 

tro meg, er det ingenting i verden, som 

er viktigere enn nettopp neste straffe. 

”Jogge” tar fart rett mot ballen og smeller 

avsted en kule av en ball, som dundrer 

inn i nettmaskene forbi en flyvende 

Børven, som er sjanseløs. Treneren løper 

sakte mot sidelinjen, mens FC Norge i 

vildt kaos stormer mot ham. Hertel blir 

lagt i bakken, og festen ligner en kjempe 

orgie for tilskuerne. FC Chemnitz trekker 

mot øllen for å slikke sine sår, i kjent 

dansk maner. 

FC Norge forblir ubeseiret, og gleder 

seg allerede til neste kamp. 

Klumme: Et studieliv i et rigt studiemiljø 

Christofer Herlin 

Faglig vejleder, 

klinisk biomekanik 

For mange på Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet er 

studielivet ensbetydende med 

en konstant vekslen mellem 

det hårde studie og vild fest 

– to, mange gange, diametralt 

modstillede ting. 

Af nødvendighed består 

studiet for de fleste ofte af 

hårdt arbejde. Og selvfølgelig 

skal der være fest, masser af 

det. Nogle gange er der bare 

brug for noget mellem de to. 

Jeg vil slå et slag for den mellemvej, 

der hedder organisationer, 

foreninger og klubber. 

Selv om studiet til tider er 

hårdt, og det er svært at finde 

overskud, så tag chancen. 

Man kan alligevel ikke læse 

døgnet rundt. 

Så tag chancen at engagere 

dig i noget, du brænder for, 

eller noget som du synes, virker 

spændende. Noget, du vil 

lære mere om, eller noget, du 

synes, er vigtigt. Det være sig i 

dit studiemiljø, i din studieby, 

på dit studie eller én andens. 

Om det er primært fagligt, 

fysisk eller socialt, eller om 

det hjælper folk i den tredje 

verden eller kun dig selv og 

menneskerne omkring dig, 

er underordnet. Du kommer 

med stor sandsynlighed til at 

opdage, at den tid du lægger 

i noget, du synes, er sjovt, ved 

siden af bøgerne, også giver 

dig mere energi og motivation 

at læse. 

Du har chancen at gøre dit 

eget og andres studieforløb 

nogle oplevelser rigere. 

Jo flere, der faktisk engagerer 

sig i studiemiljøet eller 

i det hele taget byens organisations-, 

forenings- og klubliv, 

desto rigere muligheder er 

der for andre – for eksempel 

nye studerende – for at finde 

noget af interesse. 

Du har eksempelvis mulighed 

for at prøve at sidde i en 

bestyrelse eller at organisere 

store events. Altså en mulighed 

for at udvikles – ikke 

bare som studerende på en 

uddannelse, men som leder, 

underviser, administrator eller 

noget andet brugbart. 

Finder du ikke den rigtige 

organisation, forening eller 

klub for netop dig, så start 

din egen. Der er helt sikkert 

andre, der deler din interesse. 

Brug Sund & Hed, opslagstavler 

og mund-til-mund/(øre)- 

metoden. 

Til alle jer som allerede engagerer 

jer: Undervurder ikke 

den betydning, I har for andre 

studerende, deres muligheder 

og studiemiljø. Selv om man 

engagerer sig, fordi man selv 

synes, det er sjovt, interessant, 

eller hvad nu end grunden er, 

så bidrager det tit til gode ting 

for resten af de studerende. 

Se bare på det arbejde, som 

fagrådene gør. 

I den rusbog, som alle nye 

studerende på Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet modtager 

ved studiestart, findes 

en lille kort præsentation af 

de organisationer, foreninger 

og klubber, der er tilknyttet 

SDU på en eller anden måde. 

Hvis din organisation ikke 

er repræsenteret, så skriv til 

Sund & Hed og sørg for, at I 

kommer med i næste udgave. 

Du kan finde den aktuelle udgave 

på: 

http://www.sundoghed. 

sdu.dk/rusbog/seneste.pdf 

Side 15

KRONIK 

Prænatal screening 

– sundhedsfremme eller selektion 

Foto: Landsforeningen Downs Syndrom 

Er det virkelig så stort et problem, at der hvert år fødes mellem 50 og 70 børn med Downs Syndrom, at man ønsker, at alle 

graviditeter skal sættes under lup? Det spørgsmål stiller to studerende på folkesundhedsvidenskab i denne kronik. 

Nadja Frederiksen 

Stud. Cand. Scient. San. Publ. 

og Karina Linnrose 

Stud. Cand. Scient. San. Publ. 

I Danmark er alle gravide siden 2004 

blevet tilbudt risikovurdering og eventuelt 

efterfølgende fosterdiagnostik for at 

kunne detektere kromosomfejl hos barnet. 

Det er imidlertid svært at gennemskue, 

hvorfor alle danske gravide kvinder, uanset 

alder og familieanamnese, tilbydes 

denne risikovurdering. Den risikovurdering, 

som alle gravide har mulighed for 

at få foretaget, består af en nakkefoldsscanning 

af fosteret samt en blodprøve 

fra den gravide. 

Risikovurderingen har til formål blandt 

andet at detektere fostre med den hyppigste 

kromosomafvigelse, trisomi 21 

(Downs Syndrom). 

Der fødes hvert år mellem 50 og 70 børn 

med Downs Syndrom i Danmark, hvilket 

udgør 25 procent af alle børn, som fødes 

med en mental retardering. En risikovurdering 

for trisomi 21, der er højere end 

1:250, giver tilbud om yderligere fosterdiagnostik 

– nemlig fostervandsprøve og 

moderkagebiopsi. 

Benyttes de prænatale tilbud estimerer 

Sundhedsstyrelsen (1), at der opnås en 

detektionsrate af trisomi 21 på 85 procent. 

Tal fra Dansk Cytogenetisk Centralregister 

viser, at alle fostre identificeret med 

trisomi 21 fra 2003-2005 blev fjernet 

ved induceret abort, undtagen et barn 

som døde ved fødslen. Arbejdsgruppen, 

der lavede retningslinjerne, forventede i 

2004, at op mod 90 procent af de gravide 

ville sige ja til tilbuddet. Endvidere ville 

55 procent af dem med en risikovurdering 

større end 1:250 takke ja til videre 

fosterdiagnostisk. 

Valg eller frivillig tvang 

Sundhedsstyrelsen skriver i »Retningslinjerne 

for Risikovurdering og Fosterdiagnostik« 

fra 2004, at tilbuddet om prænatale 

undersøgelser ikke har til formål at 

fjerne et sygt barn. Derimod skal informationen 

i forbindelse med graviditet og 

en eventuel risikovurdering give den gravide 

mulighed for at tage en beslutning 

om deres ufødte barns fremtid. Sundhedsstyrelsen 

ønsker, at man med tilbuddet 

skal bevæge sig væk fra et egentligt 

forebyggelsesparadigme og hen imod et 

selvbestemmelsesparadigme. 

Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at 

der ikke er tale om en egentlig screening, 

men et informeret valg, og at tilbuddet 

om informationen ikke er det samme 

som en opfordring til at få foretaget risikovurderingen 

og eventuel fosterdiagnostik. 

Selvbestemmelsesparadigmet går 

altså ud på, at de kommende forældre 

skal informeres, så de er i stand til at 

Side 16

KRONIK 

træffe det rigtige valg i forhold til deres 

ufødte barn. 

Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det reelt 

set er et tilbud om information, når 

det forventes, at op mod 90 procent af 

de gravide tager imod tilbuddet om en 

risikovurdering, og 55 procent af dem 

med en risikovurdering større end 1:250 

takker ja til videre fosterdiagnostik. Endvidere 

at næsten alle fostre detekteret 

med trisomi 21 blev fjernet ved induceret 

abort. 

Er det i virkeligheden frivillig tvang – og 

har de gravide svært ved at sige nej – 

fordi det ikke er et tilbud om information, 

men et direkte tilbud om risikovurdering, 

hvor der implicit ligger en forventning 

om, at man tager imod tilbuddet og i sidste 

ende får en abort, såfremt det viser 

sig, at man venter sig et barn med Downs 

Syndrom? 

Dårlig information 

Vi har kunnet konstatere i ældre litteratur 

(2), at der blandt læger er meget lidt prestige 

i at informere patienter frem for at 

foretage egentlige undersøgelser. 

Er det derfor forsvarligt at tillade at få fjernet 

levedygtige fostre, hvis beslutningen 

er taget på et grundlag, der er præget af 

manglende information, fordi læger ikke 

informerer om, hvad risikovurdering går 

ud på, men blot tilbyder de gravide at få 

en sådan lavet? 

På baggrund af risikovurderingens resultat, 

hvor nogle må antages at være falsk 

positive, kan det ikke afvises, at den gravide 

vælger en induceret abort uden at få 

foretaget yderligere fosterdiagnostik. 

Ydermere må man spørge sig selv, om 

den gravide ved, hvad de går ind til, når 

de siger ja til risikovurderingen. Hvis de 

er dårligt informeret om selve tilbuddet, 

har de så overvejet, hvad de vil stille op 

i det tilfælde, at de får en negativ risikovurdering? 

Man kan kun forestille sig, 

hvilket chok det må være at få at vide, 

at det barn, man venter sig, er sygt eller 

handicappet, hvis ikke man er ordentligt 

forberedt på, at det kan være tilfældet. 

Unødig angst 

Det er ikke kun os, der har øje på manglerne 

og stiller spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens 

tilbud om risikovurdering. 

I et høringssvar fra Det Etiske Råd fra 

den 30. maj 2003, gør Det Etiske Råd 

opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens 

rapport, som ligger op til tilblivelsen af 

retningslinjerne, mangler grundige etiske 

overvejelser på flere områder. Blandt 

andet efterlyser Det Etiske Råd etiske 

refleksioner over risikoen for generel sygeliggørelse 

af graviditeten og for, at der 

skabes unødig angst for fostermisdannelser 

samt det egentlig formål med det 

prænatale tilbud. 

Alt bliver potentielt anormalt 

Landsforeningen Downs Syndrom stiller 

i et høringssvar fra 2003 ligeledes 

spørgsmålstegn ved, at det er Sundhedsstyrelsen, 

der laver »Retningslinjerne for 

Risikovurdering og Fosterdiagnostik« og 

implementerer dem uden om det demokratisk 

valgte Folketing, som repræsenterer 

befolkningen. 

For hvor ligger ansvaret i forhold til at 

tage stilling til, hvilke fostre der må fjernes? 

Bør det ikke ligge i Folketinget, som 

repræsenterer befolkningen, og ikke 

hos Sundhedsstyrelsen, som består af 

fagpersoner, der har fokus på at udvikle 

bedre undersøgelsesmetoder og måske 

glemmer de etiske problemstillinger, så 

alle graviditeter derved bliver potentielt 

anormale? 

Skal forklaringen findes i den teknologiske 

udvikling, og det at det er blevet en 

mulighed at foretage en risikovurdering? 

Fratager det os ansvaret for, hvilke individer 

vi fravælger i vores samfund, og 

hvilke sygdomme eller syndromer samfundet 

ønsker detekteret og aborteret – 

og vil forventningen i alle tilfælde være 

abort? 

Legal selektion 

Som folkesundhedsvidenskabsstuderende 

arbejder vi med forebyggelse og 

sundhedsfremme og kan have svært ved 

at se de to begreber i forhold til tilbuddet 

om risikovurdering. 

Det kan være svært at se identificeringen 

af fostre med trisomi 21 som værende 

egentlig forebyggelse eller sundhedsfremme 

og ikke blot en selektion af individer, 

som menes ikke at passe ind i 

samfundets normer. 

Vi mener, at med et tilbud om risikovurdering 

og fosterdiagnostik til alle gravide 

sygeliggøres noget så naturligt som 

en graviditet. Og med legaliseringen af 

abortering af fostre med Downs Syndrom 

fremmedgør vi individer med andre evner 

end dem, som ligger inden for det 

definerede normalområde. 

For at der, fra vores synspunkt, skulle 

være tale om forebyggelse og sundhedsfremme, 

burde der være mulighed for 

enten at undgå trisomi 21 eller mulighed 

for at behandle det. Hvorvidt der så kan 

være tale om forebyggelse og sundhedsfremme 

i forbindelse med trisomi 21, kan 

diskuteres, idet fosteret allerede er til, når 

syndromet bliver opdaget. 

Det er heller ikke muligt at behandle 

børn født med Downs Syndrom, kun 

deres følgesygdomme. Derfor ser vi det 

nærmere som en selektion, når man legaliserer 

fjernelsen af disse fostre, da det 

ikke er muligt at opdage syndromet, inden 

fosteret er til eller at behandle det i 

ordentlig tid. 

Vi ønsker, at der skal skabes en debat om 

de etiske problemstillinger, der opstår, når 

vores teknologiske viden gør os i stand 

til mere og mere, uden at vi overvejer 

konsekvenserne. Debatten vedrører alle, 

både fagpersoner og den enkelte borger. 

Er det virkelig så stort et problem, at der 

hvert år fødes mellem 50 og 70 børn med 

Downs Syndrom, at man ønsker, at alle 

graviditeter skal sættes under lup? Hvor 

går grænsen…? 

Henvisninger 

1: Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer 

for fosterdiagnostik - prænatal information, 

risikovurdering, 

rådgivning og diagnostik. [18.5.2009]. 

Adgang via: http://www.sst.dk/publ/ 

Publ2004/Informeret_valg.pdf 

2: Goldstein H. Etik og Klinik. Munksgaard; 

1998 

Kronikken er lavet på baggrund af en 

eksamensopgave i faget Critical Reflection 

on Public Health, 7. semester 

Side 17

KARENS KLUMME 

Karens klumme 

En Klovborg ost tager den tid, en Klovborg 

ost skal tage… 

Karen Bonde Christiansen 

Stud. med. 

Nu håber jeg ikke, at jeg bliver retsforfulgt, 

fordi jeg har valgt at bruge reklamesloganet 

som overskrift og inspiration. 

Måske ser du mindre fjernsyn end jeg og 

ved derfor ikke, hvilken reklame jeg hentyder 

til. For dig der ikke ser TV, er her et 

meget kort resumé af reklamen: 

Lastbilchaufføren ankommer til Klovborg 

ostefabrik. Han er kommet lidt for tidligt 

og skal hente de færdiglagrede oste. Den 

gamle ostemester siger nej, for ostene 

mangler lidt lagring endnu. Chaufføren 

siger noget i retningen af: »Come on, 

nu har de lagret i næsten 14 dage,« men 

ostemesteren afviser og siger, at »Ja og 

så lige fire timer til…« 

Underforstået at chaufføren må vente, 

til ostene er færdige, for »en Klovborg 

ost tager den tid, en Klovborg ost skal 

tage.« 

Jeg er vild med oste, også dem fra Klovborg. 

Men jeg har ikke forstået dybden af 

reklamen før nu. Seks års studie er næsten 

gennemført. Den skriftlige eksamen 

er overstået og forude venter de sidste to 

mundtlige eksamener. Og studiet tager 

den tid, studiet skal tage. Så tæt på og så 

alligevel ikke… 

Denne klumme bliver til mig selv og mine 

medstuderende på 12. semester. 

Jeg beklager ikke at skrive henvendt 

til alle på lægevidenskab denne gang. I 

andre på studiet er selvfølgelig velkomne 

til at læse med, selvom I måske skal lade 

klummen lagre lidt ekstra for at få det 

rette udbytte 

Beklager, men lige nu fylder embedseksamen 

alt i mit liv. Jeg kan simpelthen 

ikke samle tankerne om ret meget andet, 

end hvad der er gået godt, og hvad der 

er gået mindre godt. Hvad jeg kan gøre 

bedre – og ikke mindst hvad jeg skal gøre 

bedre – for at bestå. 

Jeg tænker på den sidste eksamen 

hele min vågne tid – og drømmer om 

den om natten. Jeg kan ikke gøre for det, 

men denne klumme bliver altså primært 

henvendt til 12. semester, hvis de da ikke 

alle sammen sidder bøjede over bøgerne 

og helt har glemt at læse Sund & Hed 

denne gang. 

I, mine artsfæller på 12. semester, vil uden 

tvivl nikke genkendende til, at lige nu er 

motivation en by i Rusland. 

Vi kan næsten ikke svinge os op til at 

læse mere nu. Vi er så tætte på at være 

færdige og så alligevel så langt fra. Ikke 

bare skal eksamen gennemføres, men 

den skal også bestås. Når sidste eksamen 

er gennemført, venter to ugers ulidelig 

venten på at høre resultatet. Vi vil alle 

sammen gerne klare os godt til eksamen. 

Alligevel er resultatet sjovt nok ikke det, 

jeg fokuserer mest på lige nu. 

Klummeskriver til sundhedsmagasin 

Selv en klummeskriver som mig, Karen Bonde Christiansen, må 

jo lave andet end at skrive klummer – altså »Karens klummer«. 

I mit tilfælde er min sparsomme fritid gået med at læse bøger 

ind imellem, og det resulterer i en snarlig afslutning på studiet. 

Min trofaste læserskare (bestående af mor og kæresten – og alle 

dem jeg spørger, om de læser klummen, og som altid svarer: 

»selvfølgeligt, jeg læser faktisk ikke andet, min ven… hmmm, 

hmmm…«) må derfor undvære mine klummer i Sund & Hed i 

fremtiden. Hensynet til min faste fanskare tvinger mig dog til at 

søge min afløser. 

Jeg forventer, at du: 

- Hedder Karen – klummen er jo opkaldt efter mit selvoptagne 

jeg, men begge køn opfordres til at søge. Vi diskriminerer ikke – 

og navneskift er jo populært. Måske er det ligefrem er en fordel, 

hvis du tror på nummerologi, så det med navnet kan fikses…?! 

- Kan skrive ”noget sjovt” eller ”noget med mening i” – og bare rolig; 

læserne er utroligt taknemmelige. (De er vant til info fra FADL, 

Min motivation for at læse er blevet væk. 

Jeg læser, fordi min samvittighed ikke 

byder mig at gøre andet. Jeg gennemgår 

trofast med min læsemakker, fordi det er 

vores aftale. Jeg udsætter kæresten for 

den ene neurologiske undersøgelse efter 

den anden, stetoskoperer ham, laver ledundersøgelser 

og beder ham finde på 

symptomer, så jeg kan gætte, hvad han 

fejler (han er så ikke læge, så det er mig 

selv, der instruerer patienten, og mig selv, 

der skal diagnosticere hans sygdomme). 

Jeg får øvet de forskellige undersøgelser 

igennem flere gange. Alt sammen, fordi 

jeg ikke orker, at han siger, at hvis jeg ikke 

øver mig, så består jeg heller ikke. 

Jeg optager anamnese på alle, jeg taler 

med, hvad enten det er veninden eller 

bedstemor, fordi… 

Tja, måske er jeg bare blevet skør. 

Kære alle sammen. Vi er så tæt på målet. 

Vi har sommerferie lige om lidt. Selvom 

det er træls, og motivationen kan ligger 

på et meget lille sted, så hold fast. 

Fortsæt med at læse. Fortsæt med at 

gennemgå sygdommene. Fortsæt med 

at diagnosticere venner og familie. Fortsæt 

med at øve undersøgelsesteknikker. 

Vi kan godt. Vi kan blive læger lige om 

lidt, og vi bliver læger lige om lidt. Hold 

fast i drømmen, og giv den den sidste 

skalle. 

Seks år – og så lige ti dage til…! 

info om studierne, billeder fra fredagsbaren for fem uger siden og 

en rejsebeskrivelse fra IMCC, så de er et taknemmeligt publikum) 

- Måske har måttet opgive en strålende karriere som stand up 

komiker på grund af sceneskræk – i så fald bøjer jeg mig i støvet 

og erklærer Karens klumme for afsluttet og din klumme startet. 

Tænk om klummerne i Sund & Hed en gang vil gå hen og blive 

sjove at læse. 

Nej, gejl til side. 

Jeg stopper inden længe som klummeskriver. 

Vil du tage over, vil jeg – og Sund & Heds redaktion – være dig 

taknemmelig. 

Jeg har haft helt frit valg på alle hylder med hensyn til valg af 

emne og har hygget mig med at ryste lidt tanker og spas ud af 

ærmet cirka et til to timer hver tredje uge. Har du lyst til at blive 

min afløser, så skriv en klumme til Sund & Heds redaktion på: 

sundoghed@health.sdu.dk 

Side 18

S T U D I E N Æ V N E T F O R M E D I C I N 

STILLINGSOPSLAG 

Nyhedsbrev 

Som et nyt tiltag vil studienævnet for medicin udsende et nyhedsbrev på hvert semester for at give 

alle studerende et indblik i arbejdet med udviklingen af medicinuddannelsen på SDU 

Nyhedsbrev 1 - Forårssemestret 2009! Udgave nr. 1. 2009 

Internationalisering? 

Flere studerende har 

efterspurgt mere 

gennemskuelig 

information om 

muligheden for at 

studere udenlands eller 

tage klinikophold. 

Læs om hvilke 

muligheder der allerede 

findes og om 

studienævnets 

fremtidsplaner. 

Side 2 

Støtteregler til 

klinikophold 

SDU tilbyder 

studerende økonomisk 

støtte ved klinikophold 

i udlandet, læs mere på 

Side 2 

Overflytning til ny 

studieordning 

Sidste semester på den 

gamle bachelorordning 

er nu afviklet og flere 

fag har haft udbudt 

eksamen for sidste 

gang. For de 

studerende der endnu 

mangler eksaminer har 

studienævnet lavet en 

oversigt over 

erstatningsfag. 

Side 3 

Studienævnsseminar 

for de tre universiteter 

i Danmark 

I februar mødtes 

repræsentanter fra de 

tre universiteters 

studienævn på et fælles 

seminar - læs mere om 

studienævnets svar på 

Medicinrådets krav om 

fælleskernepensum for 

bacheloruddannelsen i 

Danmark. 

Bagsiden 

Hvad laver 

studienævnet? 

Studienævnets arbejdsopgaver er defineret i 

Vedtægterne for Syddansk Universitet af 7. juni 2004. 

Studienævnet har til opgave at sikre 

tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling 

af uddannelse og undervisning. Dette sker 

blandt andet gennem arbejdet med 

tilrettelæggelsen af studieordningerne og 

ved godkendelsen af studielederens plan for 

tilrettelæggelsen af undervisningen. 

Studienævnet har også til opgave at 

kvalitetssikre og kvalitetsudvikle 

uddannelse og undervisning, herunder at 

blive inddraget i evaluering af uddannelse 

og undervisning, og påse at der sker 

opfølgning af disse evalueringer. 

Foruden arbejdet med studiets 

tilrettelæggelse og kvalitetssikring, består en 

anseelig del af studienævnets arbejde med 

behandling af ansøgninger om merit og 

dispensationssager. 

Alle dispensationssager behandles af 

studienævnet såfremt der ikke er tale om 

forhåndsgodkendte emner. 

“Studienævnet har til opgave at 

sikre tilrettelæggelse, 

gennemførelse og udvikling af 

uddannelse og undervisning.” 

Studienævnets sammensætning 

Studienævnet består af et lige stort antal 

medlemmer fra henholdvis valggruppe I og 

valggruppe III. Med andre ord er der lige 

mange studerende og videnskabelige 

medarbejdere. 

Der vælges fem videnskabelige 

medarbejdere for en treårig periode, og fem 

studenter for en etårig periode. 

Der vælges en formand blandt de 

videnskabelige medarbejdere, som oftest 

vælges studiechefen til formand for nævnet. 

Der vælges desuden en næstformand blandt 

de studerende, dennes funktion er at hjælpe 

til med tilrettelæggelsen af studienævnets 

opgave. 

Studienævnets arbejde 

Som vedtægterne definerer, består 

studienævnets opgaver primært af 

tilrettelæggelse, udvikling og 

kvalitetssikring af medicinuddannelsen på 

Syddansk Universitet. 

Foruden planlægning af studieordningen for 

henholdvis bachelor- og kandidatstudiet 

diskuterer studienævnet en række emner der 

kan indstilles af enten studerende, 

fagansvarlige eller af nævnets medlemmer. 

Emner til drøftelse kan for eksempel 

omhandle afviklingen af klinikophold eller 

forbedringer af det nationale samarbejde 

fakulteterne imellem. 

Studienævnet mødes til et månedligt møde, 

den tredje mandag i måneden. Hver torsdag 

inden dette møde, afholdes et 

dispensationsmøde hvor alle indkomne 

dispensationssager drøftes med de faglige 

vejledere. 

Studienævnet behandler gerne forslag eller 

spørgsmål fra studerende. 

Henvendelse kan ske via 

studienævnssekretær Pia Krogh Andersen. 

Side 19 

! 1


Side 20


Side 21

OPSLAG 

Side 22

INTERVIEW 

Det vigtige arbejde 

FADL’s SPV-kursus afsluttes med en 

spændende eksamensform, der er lavet 

for at simulere den virkelighed, 

som FADL’s vagttagere møder på afdelingerne. 

Samtidig tester den de 

kommende SPV’ers færdigheder af. 

Christian Tvede 

Direktør, FADL Odense 

Til den afsluttende eksamen på FADL’s 

kursus for sygeplejevikarer, SPV-kurset, 

er der forskellige stande. 

Og ved hver stand er der en censor og 

en simulant, deraf navnet censim. 

Hvert kvarter skal kursisten til en ny 

stand. Det er erfarne FADL-vagter, der får 

de attraktive stillinger, og den gode løn 

afspejler da også det ansvar, der følger 

med stillingen. Det er jo det endelige 

kvalitetsstempel, der sættes på den nye 

SPV’er. Og der skal brede skuldre til at 

dumpe en studerende – men det sker. 

Efter hvert hold kursister foregår 

der er en samlet evaluering, og det afgøres, 

hvem der er bestået, og hvem 

der eventuelt skal have mere øvelse 

i praktiske færdigheder, som for eksempel 

korrekt måling af blodtryk. 

Afvekslende arbejde 

Nassim Nabipour Kh. Roudi, medicinstuderende 

på 8. semester, er en 

af de erfarne FADL-vagter, der arbejder 

som censim til SPV-eksamenen. 

»Det er et meget afslappende arbejde, 

og vi har altid et smil på læberne, når vi 

møder,« siger hun og fortsætter: 

»Jeg synes helt sikkert, at kollegaerne 

gør det sjovere, men det er rigtig fedt og 

givende, idet vi møder en masse nye studerende. 

Det er spændende at se, hvordan 

de er i eksamenssituationer, og hvor 

meget vores tilstedeværelse kan gøre, at 

de bliver mere afslappende og trygge.« 

»Det kan selvfølgelig også gå den anden 

vej, men det sker heldigvis sjældent. 

Der er to stande med skuespil, en stand 

med værdimåling og en teoretisk stand. 

Ved skuespilstandene er det sjovt at se, 

hvordan de hver især reagerer på pressede 

situationer, som de endnu ikke har 

prøvet på vagterne. Det er tit meget imponerende, 

hvor opmærksomme de er, 

og at de kan reagere så rationelt på trods 

af, det er en eksamenssituation,« siger 

Nassim Nabipour Kh. Roudi og forklarer 

yderligere om jobbet: 

»Det kan godt være lidt udfordrende 

for nogle at skulle agere skizofren eller 

manisk, men det er noget, man lærer 

med tiden, så det skal endelig ikke holde 

folk tilbage fra at søge på holdet. Vi er et 

meget velfungerende hold.« 

18 medicinstuderende arbejder 

som censimer for FADL. 

Det forventes, at hver censim deltager 

i 5-8 eksamener pr. semester. 

Eksamenerne ligger typisk kl. 17-21 

på hverdage. Herudover er der lidt 

efteruddannelse og enkelte holdmøder, 

hvor næste semester planlægges. 

Lønnen udgør 223,14 kroner pr time. 

Hvis du er erfaren SPV og kunne tænke 

dig et job som censim, så hold øje 

med fadl-vagt.dk, vi søger censimer 

til sommer. Der er ansøgningsfrist 

den 15. september. 

FADL censim pix: På værdistanden ligger simulant Trine Bjerke og får målt blodtryk af kursist Sofie Saxild, der bliver overvåget af censor 

Martin Bagger Madsen. 

Side 23

INTERVIEW 

Når kritikken kører i ring 

Den seneste kritik af FADL har overskygget 

mange af fagforeningens andre 

tiltag. Formand Anders Kirkegaard 

havde dog ikke været debatten foruden. 

Marius Kløvgaard (tekst og foto) 

Chefredaktør, Sund & Hed 

Faktisk havde han gået og håbet på det – 

altså at medlemmerne af FADL ville rejse 

en debat. 

Og som formand for FADL var Anders 

Kirkegaard sådan set også klar til at stå 

for skud. 

Men selv om han sådan set havde ønsket 

det, kom det alligevel som en overraskelse, 

at den seneste kritik af vedtægterne 

og vagtsituationen i Foreningen af 

Danske Lægestuderende og dennes tilhørende 

vagtbureau har været så intens 

og vedholdende. 

For når nu ikke de medicinstuderende 

plejer at skyde på alt og alle, er det jo heller 

ikke forventeligt, at de hiver den helt 

store kaliber frem, når de endelig skal 

have afløb for deres frustrationer. 

Trods overraskelsen over omfanget af 

den seneste kritik vil Anders Kirkegaard 

dog gerne stå ved, at han efter lidt over et 

år som formand for de medicinstuderendes 

fagforening i Odense havde længtes 

efter at høre medlemmernes mening. 

»Nu har jeg jo gået og brokket mig 

over det stumme flertal af medicinstuderende,« 

siger Anders Kirkegaard og uddyber: 

»Medicinstuderende er normalt ikke 

politisk engagerede. Så længe de får 

dækket deres vagtbehov og kan få en 

billig forsikring, så mener de, at de er 

”home safe”. Så det var rart endelig at få 

feedback.« 

Ikke forgæves 

At Anders Kirkegaard i den grad har fået 

feedback, hersker der næppe den store 

tvivl om. Siden november sidste år er det 

fløjet med hvæsse argumenter og beskyldninger 

på kryds og tværs mellem en 

lille skare vedholdende kritikere og FADLs 

folkevalgte. 

»Diskussionen er blevet til en bred 

diskussion. Fra et være en diskussion om 

lovligheden af vores vedtægter er den nu 

kommet til at handle om utilfredsheden 

med vagtsituationen. Det var også de 

meldinger, der kom frem på vores debatmøde,« 

siger Anders Kirkegaard. 

Samtidig har det været lærerigt. 

»Og så er jeg imponeret over engagementet 

hos kritikkerne. Selv om Vidar- 

André Wøien er blevet ekskluderet af 

foreningen på grund af andre forhold, 

så synes jeg ikke, hans kritik har været 

forgæves. Vi har fået påpeget nogle problemer 

i vores vagthåndtering, som vi nu 

tager hånd om. Det skal han have,« siger 

Anders Kirkegaard, der snart har siddet 

på formandsposten i to år. 

Myte om manglende vagter 

Ifølge Anders Kirkegaard eksisterer 

der en del myter om FADL. 

En er, at man ikke kan få vagter. Men 

fakta er, at FADL har udækkede vagter. 

Så ifølge formanden skal FADL 

gøre noget for at gøre medlemmerne 

mere fleksible samt gøre de 

udækkede vagter mere tiltalende for 

vatgtagerne. 

Med et smil tilføjer han, at det så godt 

nok har kostet en del penge til advokater 

for at få afklaret lovligheden af vedtægterne 

– hvilket jo netop var det spørgsmål, 

den seneste debat begyndte med. 

Døve ører 

Men selv om FADLs formand havde ønsket 

en diskussion og efterfølgende er 

blevet benovet over den energi, medlemmerne 

trods alt er i stand til at lægge for 

dagen, synes han efterhånden, at debatten 

og kritikken har trukket rigeligt ud. 

»Ting er efterhånden blevet sagt flere 

gang. Og nogle gange har jeg følt, at jeg 

har skrevet for døve øre, når jeg har svaret 

på kritikken,« siger Anders Kirkegaard 

og fortsætter: 

»Jeg synes også, kritikkerne er kommet 

længere og længere ud af én tangent 

for at finde nye argumenter til deres 

synspunkter. Her til sidste er det nærmest 

Formand for FADL, Anders Kirkegaard, har i den grad fået feedback fra medlemmerne. 

Side 24

INTERVIEW 

blevet til ren ideologi. Og det er svært at 

argumentere imod. På samme måde har 

der nogle gange været rejst påstande, 

der ikke har været fakta for. Det har været 

irriterende at skulle tilbagevise.« 

I det store hele har Anders Kirkegaard 

dog haft det fint nok med kritikken. 

»Det har været en kritik af vedtægterne. 

Og de er jo ikke nogle, jeg har fundet 

på eller står som personlig garant for,« 

siger han. 

Som formanden er det bare loddet, at 

man risikerer at stå for skud. 

»Jeg vil dog godt slå fast, at jeg ikke 

personligt vinder noget ved ikke at tale 

medlemmernes sag. Men i den her sag 

har vi vurderet, hvad der er de fleste 

medlemmernes bedste, og så må enkeltpersoners 

synspunkter nogle gange 

lide,« siger Anders Kirkegaard. 

Trods den heftige debat har han nemlig 

stået fast. Han har ikke haft lyst til at 

ændre FADLs vedtægter. 

»For mig er der ikke kommet nogen 

god forklaring på, hvorfor vi skal ændre 

vedtægterne. FADL er en unik foreningen 

på grund af vagtbureauet, hvilket giver 

os en god situation i forhandlinger med 

resten af sundhedssektoren. Så det skal 

vi ikke sætte over styr. I stedet tror jeg, 

vi kan løse de problemer med vagtsituationen, 

som det har vist sig, at vi har, og 

som medlemmerne er utilfredse med,« 

siger FADL-formanden. 

Hiver statsministeren i rettet 

En anden ting, der, trods formandens 

ønske om debat, alligevel ærgrer Anders 

Kirkegaard ved den vedholdende kritik, 

er, at den har flyttet fokus fra mange af 

de andre ting, FADL gerne ville lave. 

»Nogle mener, vi har lænet os tilbage 

i den her sag. Men den har været hovedpunkt 

på de fleste af vores repræsentantskabsmøder 

siden nytår. Så der er andre 

ting, vi ikke har fået lavet, da foreningen 

bliver båret af frivilligt arbejde,« siger Anders 

Kirkegaard. 

For eksempel blev der på sidste generalforsamling 

i FADL vedtaget nogle 

vedtægtsændringer, som skulle ændre 

arbejdsgangene i foreningen, så der på 

den måde blev gjort op med nogle af 

de småskavanker, der altid sniger sig ind 

i en forenings vedtægter. De ændringer 

mangler stadig at komme helt på plads. 

På samme måde har kritikken af arbejdssituationen 

i FADLs vagtbureau 

overskygget det politiske arbejde, som 

FADL har gjort for at stoppe det øgede 

optag på landets medicinstudier, da FADL 

frygter en fremtid med arbejdsløshed for 

sine medlemmer. 

»Vi har også lige hevet vores statsminister 

i retten på grund af grundlovsbrud. 

Det har der pudsigt nok heller ikke været 

Spørgeskema 

I løbet af juni bliver konklusionerne 

fra det spørgeskema, som FADL for 

nyligt sendte ud til medlemmerne for 

at høre om deres holdning til foreningen, 

lagt ud på FADLs hjemmeside. 

så meget bevågenhed omkring,« siger 

Anders Kirkegaard. 

Han henviser til en retssagen mod Lars 

Løkke Rasmussen, der netop er begyndt. 

Som tidligere sundhedsminister indførte 

Lars Løkke Rasmussen nemlig den omdiskuterede 

4-årsreglen, der sætter grænser 

for, hvornår læger frit kan begynde deres 

speciallægeuddannelse. Den regel mener 

FADL er i strid med grundloven, og efter 

længere tids forberedelse skal den tvist 

nu prøves ved domstolene. 

Bak op 

»Så de nationale ting fylder også meget 

af vores arbejde. På samme måde suger 

overenskomstarbejdet kræfter,« siger formanden, 

der om et år gerne skulle kalde 

sig læge. 

Lige netop overenskomstarbejdet er 

netop afsluttet, og en ny overenskomst 

for sygeplejevikarer, ventilatører og lægevikarer 

er kommet i hus og er nu på vej 

til urafstemning blandt medlemmerne. 

At FADL også spiller en rolle inden for 

lægevikarområdet er noget, en del medicinstuderende 

glemmer, ligesom de 

glemmer, at den løn, studenterunderviserne 

får, også er forhandlet af FADL. 

»Vi har netop fået grundlønnen for en 

lægevikar forhandlet op, så den er endnu 

tættere på det, en turnuslæge får,« siger 

Anders Kirkegaard. 

Han mener, at det lige netop er grunden 

til, at medicinstuderende skal bakke 

op om FADL. 

»Mange mener, at hvis man ikke tager 

vagter, så får man ikke noget ud af FADL. 

Selvfølgelig vil den enkelte få alle lønfordelene 

alligevel uden at være medlem. 

For den løn og de goder, man for eksempel 

får som lægevikar, får man jo også 

som ikke-medlem. Men hvis alle tænker 

sådan, vil overenskomsten forsvinde. For 

det er ikke gratis at forhandle en overenskomst,« 

siger formanden. 

Han tilføjer, at det samme gælder SPVoverenskomsten. 

Anders Kirkegaard 

Læser medicin på 10. semester. 

Har været formand for FADL i snart 

to år. 

Sad i repræsentantskabet et år inden, 

han blev formand. 

Sammen med resten af FADL arbejder Anders Kirkegaard på at løse problemerne med 

vagtsituationen i FADLs vikarbureau. Foto: Marius Kløvgaard 

Side 25

OPSLAG 

FADL informerer 

Fra vagtbureauet: 

Der er ledige stillinger på diverse FADL-hold, se nærmere på vagtbureauets 

hjemmeside. Bl.a. knoglemarvsholdet søger en deltager pr. 1. juli, ansøgningsfrist er 

den 15. juni. 

Hvis du har problemer omkring din vagt, fx.eks ønske om ændret mødetidspunkt på 

grund af obligatorisk undervisning, så ring til vagtformidlingen i mellem kl. 9 og 21 og lad os se om vi kan løse det. Hvis det 

drejer sig om en vagt, du allerede er tildelt, så ring i god tid før vagtstart. 

Godkendelse af lønsedler på nettet vedr. transport til/fra vagt: 

Ved godkendelse af lønsedler, kan du nu påføre, om kørsel til og fra vagt er foretaget i egen bil eller med offentlig transport. 

Grundig vejledning findes på hjemmesiden og på din egen opskrivningsside (i venstre side under ”Nyt fra bureauet”). 

Fra kredsforeningen: 

Vejret er godt, snup en tur i FADL’s kanoer Medikamette og Jutlandia. De kan også lånes i weekenden, nøglerne skal blot 

afhentes fredag. 

Vidste du, at… 

• Hvis du får problemer på en vagt, kan du altid ringe til Vagtbureauet, der er døgnåbent. Har du lyst til at tale med 

nogen om en dårlig oplevelse, kan du altid ringe og bede om dette. Nogle af de patienter, du passer, er så dårlige, 

at der kan ske noget uforudset på en vagt. 

• Hovedforeningen forhandler lægevikaroverenskomsten, SPV/VT- overenskomsten og, i samarbejde med 

Studenterundervisernes Landsforbund, Universitetsoverenskomsten. Universitetsoverenskomsten dækker forhold 

for undervisningsassistenter, instruktorer, timelønnede hjælpelærere, studenterstudievejledere, demonstratorer, 

præparatfremstillere og tekniske assistenter. Overenskomsterne kan findes på fadl.dk og instruktor.dk. 

• FADL-Odense i år har budgetteret med 50.000 kr. til medlemsaktiviteter. Som FADL-medlem kan man søge om 

støtte, hvis man har en god ide til en aktivitet eller et arrangement. Af tidligere arrangementer og aktiviteter kan 

nævnes foredrag, whisky- og ølsmagninger og opstart af håndboldklub. 

Redigeret af Kristina Fruerlund Nielsen, kommunikationsudvalget. Henvendelse til: kristina.fruerlund@fadl.dk 

OPSLAGSTAVLEN 

KIROPRAKTOR/MEDICIN: Rhodes & Tanner 2.Ed Medical Physiology SÆLGES! 

Flot indbundet bog, ekstremt få understregninger med blyant. Bruges 

til alt fysiologi. Købt for 436,50 - SÆLGES for kun 350.- 

Ring/sms til Nina på 20443005 eller nihes03@student.sdu.dk 

Bog sælges: Elements og medical genetics, Meget velholdt, Pris: 150 kr, Henriette: 25711981 

Bog til salg: Histologi, Geneser, som ny, 500 kr. kontakt Christine 29 60 45 39 

Sofabord til salg: langt sofabord i lyst, stabilt træ. 150 kroner. Monja 60 789 108 

Bog til salg: Finn Geneser i god stand 450 kroner. Kontakt 61 777 108 

Español! Si, señor! 

Privat undervisning i spansk tilbydes af studerende fra Guatemala. Jeg har megen erfaring med 

at undervise på alle niveauer, og jeg tilbyder både grammatik og konversation. Eventuelt kan jeg 

også undervise grupper. 

Kontakt Alejandro på telefonnummer 60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m. 

Har du et opslag til opslagstavlen? 

så send en mail til sundoghed@health.sdu.dk 

Side 26

JOBOPSLAG 

Til undervisning i medicinske fag med undervisningsstart fra ultima august 2009 søges et antal instruktorer. 

OPSLAG 

Nærmere information ved henvendelse til sekretær Rigmor Jepsen, tlf. 6550 2332. 

Husk at oplyse både postadresse, telefonnummer og student-mail-adresse. 

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet. 

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden. 

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. 

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift). 

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige 

kvalifikationer. 

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

Ansøgning mærket stilling nr. 09102-1061 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M 

eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 19. juni 2009 kl. 12.00. 

Muldvarpe søges 

Nye medicinere og biomekkere starter sidst i august. Har du lyst til at møde de nye rus’er og gøre dig bemærket som den 

underlige, psykotiske, selvfede, cyanotiske studiestarter, så skynd dig at blive muldvarp. For at blive muldvarp skal du sende 

en mail fra din studentermail til Claes: clpie08@student.sdu.dk Skriv lidt om, hvilken rolle du vil være. 

Vi samles i fredagsbaren ved kantine 2, campus, kl. 8 den 27. august 09. 

Dette er, hvad du får som muldvarp: 

Morgenmad 

- 

- 

- 

- 

Frokost med øl/vand 

Mulighed for at møde nye mennesker 

Deltagelse i spisning og fest senere på aften med russerne - Og det hele er gratis! 

NB. I løbet af sommeren vil vi igen annoncere i Sund og Hed. Mange af russerne vil også modtage Sund og Hed før 

studiestart, derfor vil næste opslag gå under overskriften: Figuranter søges til russisk katastrofeøvelse… 

• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF 

Vi glæder os til at høre fra dig 

Los Tutores 

Tæm stetoskopet. 

Leg Thor med din reflekshammer og læg venflon, som var det en dartpil fredag aften 

Laboratoriet for kliniske færdigheder hjælper dig til at blive en bedre læge 

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter 

den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. 

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. 

• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget 

i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. 

Undervisningskalender kan ses på: 

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/Professionssporet/Faerdighedstraening/ 

Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx 

• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. 

• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk. 

Kontakt evt. Pia Juul & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF, Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248 

Side 27

OPSLAG 

HVA’ KAN JEG BLIVE – HVILKE MULIGHEDER 

HAR JEG – OG HVORDAN GØR JEG? 

Sæt X i kalenderen 

LØRDAG DEN 24. oktober 2009 KL. 9.00 – 14.40 

afholder 

Lægeforeningen Syddanmark i samarbejde med Den Lægelige Videreuddannelse Region 

Syd og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 

SPECIALERNES DAG 

(for 10., 11. og 12. semester medicinstuderende og 

læger under uddannelse i Region Syddanmark) 

Er du i tvivl om, hvilket speciale du skal vælge, får du nu chancen for at få et overblik 

over uddannelsesforløbet og møde repræsentanter fra de respektive specialer. Der 

serveres kaffe og sandwich. 

Information om tilmelding og program i Sund & Hed og på www.lfsyd.dk i august – men 

reserver allerede nu datoen i din kalender. 

Lægeforeningens sekretariat træffes på telefon 35 44 11 82 eller pr. mail jro@dadl.dk. 

Side 28

OPSLAG 

Information om kandidatspecialer i 

efteråret 2009 - Hold 4B 

Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som 

der er med anden undervisning. 

”Tilmeldingen” foregår ved at: 

1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, dvs. at den/de studerende og vejleder selv 

træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til 

pågældende studerende. 

ELLER 

2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der inden sommer udbydes i et 

katalog af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne. 

LÆS MERE om bl.a. selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: 

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/ 

Kandidatspeciale.aspx 

Har I spørgsmål angående kandidatspecialet, kan I kontakte 

Anne Grete Petersen 

agpetersen@health.sdu.dk 

tlf. 6550 2997 

Men forsøg meget gerne først at finde svar i retningslinjerne! 

Forventet køreplan for efterårets specialer 

23. juni 

kl. 15-16 i 

Store Aud., 

WP 15 

Orientering om kandidatspecialeforløbet v/ formanden for Specialeudvalget 

Kataloget over specialeforslag er forhåbentlig klar til uddeling og lagt på nettet – 

eller vil blive det inden udgangen af juni. 

6. juli Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, dvs. 

hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen 

for at ønske fra kataloget udløber den 10. august. Pga. sommerferie ligger 

sagsbehandlingen stille i uge 30, 31, 32. 

Generelt bør forslag til selvvalgte specialer indsendes senest 1 måned inden 

specialeperiodens start 

10. august Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer 

14. august Meddelelse om fordeling af specialer 

Uge 34 

Vejlederaftaler udsendes til underskrift. 

31. august Specialeperioden starter (uge 36-51) 

20. dec. Specialeperioden slutter, og specialet er afleveret. Eksamen afholdes senest 2 

mdr. efter specialets indlevering. 

Side 29

nn 

OPSLAG 

Dansk Psykiatrisk Selskabs Summer School 

17/8 – 18/8 – 19/8 – 20/8 – 2009 

Dansk Psykiatrisk Selskab afholder for første 

gang en summer school rettet mod 

medicinstuderende og nyligt uddannede læger 

med det ønske, at øge rekrutteringen til 

psykiatrien. 

Deltagerne vil i løbet af kursets 4 dage stifte 

bekendtskab med centrale kliniske temaer 

inden for psykiatrien præsenteret af eksperter 

inden for de respektive områder. 

For at give et indblik i fagets 

forskningsaspekter vil der blive gennemgået 

et ph.d. forløb samt forløbet af den proces, der 

finder sted, når en ide bliver et færdigt 

projekt. 

Som et tredje delelement vil deltagerne møde 

en række psykiatere, der har valgt forskellige 

interesseområder og karriereforløb og med 

lejlighed til at drøfte de mange 

karrieremuligheder, man har, hvis man vælger 

det psykiatriske speciale. 

Deltagelse i kurset er gratis takket være et 

unrestricted grant fra Lundbeckfonden. 

Antal deltagere er begrænset til max 30. 

Tilmelding: Skriv en kort motiveret ansøgning om 

hvorfor du kunne tænke dig at deltage. Deltagerne vil 

blive udvalgt på baggrund af ansøgningerne. 

Ansøgningerne skal indeholde oplysninger om: navn, 

adresse, e-mail, telefonnummer samt hvilket semester 

du skal starte på. Er du færdiguddannet læge anføres 

hvorvidt du er i turnus. 

Deltagere: Medicinstuderende og læger i turnus, max 

30 deltagere. 

Gebyr: Kurset inkl. middage er gratis. 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 10. juni 2009 

( svar senest 12. juni 2009. ) 

Ansøgning sendes til: Sekretær Susie Brøndum, Dansk 

Psykiatrisk Selskab, Psykiatrisk Center Rigshospitalet, 

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: 

sekr@dpsnet.dk 

Mrk.: ”Summer School”. 

Kursusledelse: klinikchef Anders Fink-Jensen, 

Psykiatrisk Center Rigshospitalet, formand i DPS og 

overlæge Marianne Kastrup, Psykiatrisk Center 

Rigshospitalet, næstformand i DPS. 

Sted: Psykiatrisk Auditorium, Psykiatrisk Center 

Rigshospitalet. 

Dansk Psykiatrisk Selskab 

www.dpsnet.dk 

Psykiatrisk Center Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 

Tlf. 3545 6212 

Formand: Anders Fink-Jensen, e-mail: a.fink-jensen@dadlnet.dk - 

Sekretær Susie Brøndum: sekr@dpsnet.dk 

Side 30

DANSK PSYKIATRISK SELSKABS SUMMER SCHOOL 

PROGRAM 

Dag 1 - 17.8.2009 

Tid 

Aktivitet 

8.30-10.00 Fælles morgenbord, introduktion til program og deltagere 

10.00-12.30 Klinik: OCD, Depression: Professor Tom Bolwig 

12.30-13.00 Frokost 

13.00-14.30 Klinik: Retspsykiatri: Overlæge Peter Kramp 

14.30-14.45 Kaffepause 

14.45-16.00 Klinik: Skizofreni: Overlæge Peter Handest 

18.00 - Middag Nyhavn 

Dag 2 - 18.8.2009 

Tid 

Aktivitet 

9.00 –10.45 Forskning: Fra ide til projekt: Overlæge Klavs Martiny 

10.45-11.00 Kaffepause 

11.00-12.00 Drøftelse af konkret projekt: Stud. med. Sarah Wålin 

12.00-12.30 Frokost 

12.30-13.30 Klinik: Misbrug: Overlæge Peter W. Jepsen 

13.30-14.30 Forskning: gennemgang af ph.d forløb: Læge David Erritsø 

14.30-14.45 Kaffepause 

14.45-16.00 Forskning: Besøg laboratoriemiljøer 

Dansk Psykiatrisk Selskab 

www.dpsnet.dk 

Psykiatrisk Center Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 

Tlf. 3545 6212 

Formand: Anders Fink-Jensen, e-mail: a.fink-jensen@dadlnet.dk - 

Sekretær Susie Brøndum: sekr@dpsnet.dk 

Side 31

OPSLAG 

Vagtbureau-Udvalget informerer 

Den 5. maj blev der afholdt debataften i FADL vedrørende de 

kollegialevedtægter. 

Som en konsekvens af denne aften, hvor vi fik en masse gode 

inputs fra 

medlemmerne, har vi i VB-udvalget valgt at sætte følgende 

projekter i gang, 

da vi mener, at disse tiltag vil kunne forbedre vores vagtbureau 

på en række 

punkter. 

Ændring af fordelingsprincipper af vagter 

Tidligere var fordelingsprincippet det, at alle vagttageres interesser 

skulle 

tilgodeses, hvorfor vagttageren med flest timer røg bagerst i 

køen og veg 

pladsen for den vagttager med færre vagter. Det princip medfører 

desværre, at 

flittige og arbejdsomme vagttagere, der hjælper FADL i løbet 

af ugen med de 

uattraktive vagter, kom bagerst i køen og måtte vente, til det 

blev deres tur. 

Vi arbejder på at finde en god løsning på dette problem, der 

både tilgodeser 

vagttageren med få timer og med mange timer. 

Flere hold 

Vi arbejder meget på at skabe flere og endnu mere spændende 

hold på 

sygehusene i regionen. Dette er dog ikke nemt, men vi gør alt 

for at få nogle 

gode aftaler i land. 

Akut vagt sms-service 

Vi arbejder på at få indført mulighed for at modtage sms’er, 

når der er 

ubesatte vagter. Det bliver en service, som vagttageren kan 

specificere i 

forhold til vagtønsker, samt eventuelt om vagtageren ønsker 

at blive fri for denne 

service. 

Vi håber, at disse tiltag vil være med til at gøre din daglige 

kontakt med 

vagtbureauet bedre, og det skal understreges, at forslag til 

forbedringer altid er velkomne. Så send os endelig en mail. 

Vi i VB-udvalget 

arbejder for at gøre DIT vagtbureau så attraktivt som muligt 

for dig. 

Vagtvejrudsigt 

Medio juni indføres den såkaldte vagtvejrudsigt, der har til 

formål at vise 

fordelingen mellem udbudte vagter og opskrevne vagttagere. 

Herved vises 

sandsynligheden for en vagt via grafisk fremstilling. Samtidig 

forbedres 

hjemmesiden. 

Med venlig hilsen 

Vagtbureau-Udvalget 

Stefan B. Luef 

Poul Guldfeldt 

Annemette Krogh Thrane 

Jens Albertsen 

vagtudvalg-odense@fadl.dk 

Sommerferiefest – Alibi 

19. juni med Electrohype! 

Efter nogle koncerter i Epstein Bar og på Alibi synes vi i 

Electrohype, at det er på sin plads at fejre en lang læseferie 

med en endnu længere sommerferie! 

Det vil sige: Der er god musik til alle jer, som er i Odense 

den 19. juni, og som tager til Alibi ved 23-tiden for at danse 

med hele modul 2, 4, 6, 8, 10, 12... og selvfølgelig alle de 

svenskere, som ikke når at tage til Sverige for at synge »små 

grodorna«. 

Den korte version: Tilbud på øl og fed musik på Alibi fredag 

den 19. juni kl. 23.00 

For mere info se også: 

FB-Event: Sommerferiefest -09 

FB-Page: Electrohype 

Klagevejledning for eksamensklager ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

Hvis du er utilfreds med og ikke forstår dit eksamensresultat, eller hvis du vil klage over eksamensforløbet, 

kan du nu hente hjælp på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. På hjemmesiden finder 

du fakultetets vejledning, der bl.a. beskriver tidsfrister og retningslinjer for, hvordan du indgiver en 

eksamensklage. 

Læs mere på www.sdu.dk/health/eksamensklager 

Side 32

OPSLAG 

Bliver du læge til sommer? 

Så vil Lægeforeningen gerne 

invitere dig til kandidatfest 

og overlevelseskursus. 

På overlevelseskurset får du 

tips til overgangen fra stud. 

med. til læge. 

Det er gratis at deltage i arrangementerne, 

og det kræver, at 

du melder dig til. 

Gå ind på www.laeger.dk, 

klik på kitlen og se, hvordan 

du kommer med. 

På gensyn 

Lægeforeningen / Yngre Læger 

Lægeforeningen 

Side 33

INFO 

Stipendier 

I samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Øresund Entrepreneurship Academy udbyder IDEA igen i år fem stipendier 

til ”The Danish Kauffman Global Scholarship Program”. 

På vores hjemmeside finder du en plakat og guidelines for ansøgningsproceduren. 

Kender du nogen, som kunne være interesserede i at få denne unikke chance, håber vi, at du vil formidle materialet videre. 

Læs mere om programmet på IDEA’s hjemmeside www.idea-denmark.dk 

Side 34

QUIZ 

Sund & Heds sundhedsquiz 

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens 

verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, 

slet ikke kan bruge uden for universitetets betonmure. 

For at vise at der er en mening med al læsningen, har Sund 

& Hed startet en ny sundhedsquiz, der i den grad skal bringe 

virkeligheden ind i spalterne. 

Vi har valgt i rigtig tv-stil at kalde quizzen for ”Diagnose Søges”, 

og måske kan den tilmed ruste alle os studerende yderligere 

til den dag, vi for alvor skal virke i sundhedssektoren. 

I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. 

Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor 

svaret bringes sammen med næste case. 

Svarene kan sendes inden til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dk 

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets 

kantiner. 

Dette nummers case bliver stillet 

af professor, overlæge, dr.med. 

Ove B. Schaffalitsky: 

En 35-årig tidligere rask kvinde 

henvises på grund af udspilet abdomen. 

Maven er gradvist blevet større 

de sidste par uge og er nu spændt 

og gør konstant ondt. 

Der har været lidt kvalme, men 

ingen opkastninger. Afføringen er 

normal. 

Der har ikke været ledsmerter. 

Patienten afsluttede en normal 

graviditet for cirka en måned siden. Barnet er rask. 

Hun tager en passende dosis (2-3g/døgn) paracetamol for 

mavesmerterne og tager ikke medicin i øvrigt. 

Hendes alkoholforbrug er mindre end 5 genstande per uge. 

Ved den objektive undersøgelse finder du 4 spider nævi på 

hals og thorax, der er ingen hudforandringer i øvrigt. Heller ikke 

halsvenestase. 

Der er normal hjertestetoskopi. 

Derimod er der ved undersøgelse af abdomen dekliv dæmpning, 

der flytter sig ved lejeskift. Leverranden føles 7 cm under 

kurvaturen, og leveren er øm. Milten kan også palperes. 

Der er ingen ødemer på benene. 

Blandt de mange blodprøver, som dine kolleger har bestilt, 

bemærker du: 

S-Bilirubin 32 mikromol/l (

FILMANMELDELSE 

Velsignelsen 

»Velsignelsen« er Heidi Maria Feissts 

første spillefilm, som hårrejsende skildrer, 

hvordan noget, der burde være 

en velsignelse, udvikler sig til en krise. 

Mahtab Chehri 

Stud.med, Sund & Hed 

Katrine og Andreas er et typisk ungt par, 

der er i gang med renovering af deres 

drømmehus og venter deres første barn 

sammen. Alt er lutter idyl indtil lille Rosa 

fødes. Katrine og Andreas kommer hjem 

med deres lille pige og skal til at leve livet 

som nybagte forældre, men Andreas skal 

til Amsterdam, og Katrine føler sig usikker 

i den nye rolle som mor. Derfor ringer 

hun til sin mor, for at bede hende komme 

og hjælpe hende med at passe Rosa. 

Krisen 

Forholdet mellem Katrine og hendes 

mor er præget af mange spændinger, og 

det, der skulle være en hjælp for Katrine, 

skubber hende ud over kanten. Katrines 

mor er yderst dominerende og i stedet 

for at forsøge at bygge bro mellem sig 

selv og Katrine, så Katrine kan knytte sig 

til sit barn, bliver hun saksen, der klipper 

alle bånd over mellem Katrine og Rosa. 

Tabuiseret emne til diskussion 

Det er en utrolig god film, der på en intens 

og formidabel måde beskriver et kompliceret 

og destruktivt mor-datter-forhold, 

der fuldstændig opløser Katrine og gør 

det endnu sværere for hende at føle sig 

som en god mor. Det ikke at kunne leve 

op til ens egne og andres forventninger 

om at være en god forælder og i stedet 

føle sig malplaceret i rollen, er et stort 

tabu. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, 

der kommer en film som »Velsignelsen«, 

som tager dette emne op, og dermed 

gør os opmærksomme på, at velsignelser 

er guddommelige, mens mennesker er af 

kød og blod. 

Antichrist 

Lars von Triers nyeste film med Charlotte 

Gainsbourg og Willem Dafoe 

Kristian Winther 

Stud.med. 

Naturen er satans kirke, og vinden er 

hans åndedræt. 

Sådan lader Lars von Trier sin kvindelige 

hovedperson sige i et af Antichrists 

mange dystre øjeblikke. Da ordene falder, 

befinder hun sig sammen med sin mand 

i parrets sommerhus, Eden, som ligger i 

en skov. 

Parret er taget dertil som led i bearbejdelsen 

af det traume, der har ramt 

hende, efter de har mistet deres søn. Han 

er en arrogant terapeut og vil konfrontere 

hende med alle hendes frygter, for 

at hun kan komme igennem sorgen. Det 

går ad helvede til. 

Sådan er Antichrists historie, og efter 

den er skitseret, begynder morskaben. 

For hvad skal man stille op med de 

hændelser i filmen, der gør den ligeså 

skrækindjagende som enestående? Med 

selvskamfering, mishandling, voldtægt, 

barnedød, kvindemord, sindssyge? 

Pedro Almodóvar, kvindeskildrende 

filminstruktør, mener at Trier har taget 

de allerværste dele af katolicismen, arvesynden 

og skylden, til sig. Arvesynden 

gør kvinderne ansvarlige for verdenshistoriens 

største forbrydelser, og ofte 

straffes kvinder for deres seksualitet. For 

Almodóvar handler både Antichrist, Dogville 

og Dancer In The Dark om kvindens 

skyld og straf og om kvindefornedrelse. 

Jeg er fuldstændig uenig i det synspunkt. 

Antichrist fremstiller et ubønhørligt 

menneskeligt sammenbrud, som er startet 

længe inden, kvinden mister sin søn. 

Hun overbevises langsomt om sin egen 

ondskab, og hendes mand siger skæbnesvangert 

til hende, at kun de, som er 

onde af natur, kan gøre onde ting. Det 

gør hun. 

Skønheden ligger i filmens udtryk, og 

samspillet mellem billeder, lyd og sprog 

er nærmest uovertruffet. 

Side 36

INFO 

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København 

Epstein Bar 

Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god 

varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar 

hver fredag fra kl14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm 

stemning 

Lørdag 30.05 Carl Nielsen Festival i Odense Koncerthus, hvor den danske komponist bliver tirsdag 

09.06 hyldet med en række koncerter. Der er åbningskoncert lørdag den 30. maj kl. 16 og flere arrangementfrem 

mod den endelige finalekoncert i en Carl Nielsen klarinetkonkurrencetirsdag den 9. juni kl. 19. 

Læs mere om festivalen på: http://www.odensesymfoni.dk/cncomp/show/danish/festival.aspx 

Fredag 05.06 Norske Kaizers Orchestra og danske Spleen United, to af den skandinaviske live-scenes 

nyeste sværvægtere, mødes på Brandts Klædefabrik. Billetter købes via www.gaffabillet.dk – Arrangeret 

af Team Karate Concerts. 

Fredag 12.06 Koncert: Colourful Diversity & Knivfisk spiller på Studenterhus Odense Kulturmaskinen 

kl. 21 (dørene åbnes kl. 20). Konceptet er, at et lokalt band inviterer et band fra en anden by. I aften 

er det det lokale band Colourful Diversity, der spiller sammen med Københavnske Knivfisk. Entré 50 kroner 

/ Studerende 30 kroner. 

Søndag 14.06 Kæmpe gospelkoncert.Gospelfest med Laura Kjærgaard (kendt fra X-factor) samt 150 

sangere fra gospelkorene Collage og Kerygma under ledelse af Anders Sprotte. Koncerten er en velgørenhedskoncert, 

hvor al entré-indtægt ubeskåret går til kampen mod kvindehandel og til børn ramt af 

Crouzon-syndrom. Koncerten starter kl. 16.00 på Posten. Billetsalg via www.fynsbilletten.dk 

Mandag 15.06 

Fredag 19.06 

Fredag 26.06 

Fredag 03.07 

MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo 

et tegn på at der er ved at ske noget i O-TOWN! 

Sommerferiefest på Alibi. Klokken 23.00 spiller mediciner-DJ’ene i Electrohype i anledning 

af sommerferien op til dans for alle medicinstuderende. 

Danske Big Fat Snake spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. Billetter via Billetnet. 

Den albumaktuelle sangerinden Tracy Chapman (USA) spiller i Den Fynske Landsby kl. 

20. Billetter via Billetnet. 

Fredag 14.08 Amfi-scenen ved Brandts lukker op for koncert med Suspekt, Odense Assholes, Jooks 

og Magermayn. Målet er ifølge arrangørerne, Team Karate, at brænde scenen ned til grunden. 

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til 

et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på 

www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en 

mail til: sundoghed@health.sdu.dk 

Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk 

Side 37

Andre medier skriver... 

Hver 4. kontakter lægen mindst 50 gange om 

året 

Voksne danskere kontakter i gennemsnit læge, tandlæge mv. 12 

gange om året: Kvinder 14 gange og mænd ni gange – fraregnet 

skadestuebesøg og indlæggelser. 

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik har selvstændige 

og lønmodtagere lidt færre kontakter end arbejdsløse og andre 

uden for arbejdsstyrken. Ikke overraskende har pensionister og 

efterlønsmodtagere flest kontakter. 

Den største kønsforskel finder man blandt uddannelsessøgende: 

Her har mændene fem læge- og tandlægekontakter om 

året, mens kvinderne har ti, bl.a. i forbindelse med graviditet 

og fødsel. 

23 pct. af den voksne befolkning havde kontakt med læge, 

tandlæge mv. mindst 50 gange om året. 

Seks pct. af de voksne har slet ikke haft lægekontakt. 

20. maj 2009, ugeskriftet.dk 

Fedmebølge skyldes grovæderi 

Det er ikke mangel på motion, men derimod for meget mad, 

der er hovedårsagen til det enorme og stadigt stigende antal 

overvægtige amerikanere. 

Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse, der er præsenteret 

på en international fedmekongres i Amsterdam. 

Dermed mener forskerne, at de har lagt låg på debatten om, 

hvorvidt amerikanernes voksende problemer med overvægt 

skyldes deres kostvaner, eller at de rører sig for lidt. 

»Der har været mange formodninger om, at både den reducerede 

fysiske aktivitet og det øgede energiindtag har været 

drivkraften i fedmeepidemien«. 

»Denne undersøgelse viser, at vægtøgningen i den amerikanske 

befolkning næsten udelukkende skal forklares ved, at de har 

indtaget flere kalorier. Det virker til, at forandringer i den fysiske 

aktivitet har spillet en mindre rolle«, siger professor Boyd 

Swinburn, chef for WHO-centret for forebyggelse af fedme på 

Deakin University i Australien. 

8. maj 2009, pol.dk 

Syddanske sygehuse sparer millioner på vikarstop 

Der er udsigt til store besparelser på sygehusene i Region Syddanmark, 

efter hospitalernes har sagt stop for at finde sygeplejersker 

gennem private vikarbureauer. 

På Sygehus Sønderjylland er der udsigt til at spare 35-40 millioner 

kroner, efter hospitalet har smækket kassen i for sygeplejersker 

fra private vikarbureauer. 

Det siger sygehusdirektør Finn Jensen til JyskeVestkysten. 

Side 38

Træffetider 

INFO 

- faglige vejledere 

Den sundhedsfaglige supplerings- og 

kandidatuddannelse 

Birgitte Bromark 

E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk 

Folkesundhedsvidenskab 

Karina Linnrose 

Onsdag klokken 8.30 - 10.00 

Sted: Esbjerg 

Telefon: 65 50 15 63 

E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk 

Biomekanik 

Mari og Christofer 

Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) 

Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) 

Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. 

Telefon: 65 50 29 78 

E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk 

Medicin 

Lene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari 

Høst-Madsen, Anne Cathrine Haug 

Mandag - torsdag 11.15-15.15 

Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. 

Telefon: 65 50 38 18 

E-mail: fv@health.sdu.dk 

Idræt og Sundhed 

Kristian og Rune 

Tirsdage 10:15 – 12:00 

Fredage 10:15 – 12:00 

Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen 

Telefon: 65 50 34 45 

Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk 

Rune: reie@health.sdu.dk 

Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk 

»Vi bruger meget mindre nu end sidste år, da vi i alt betalte 

50 millioner kroner til vikarer. Fortsætter det som nu, bruger vi 

35-40 millioner kroner mindre i år. Vi har heller ikke brug for så 

mange, fordi vi har fået nye læger og sygeplejersker fra Tyskland,« 

siger han. 

Beslutningen om at stoppe med eksterne vikarer er taget i hele 

Region Syddanmark, og andre af regionens hospitaler oplever 

samme besparelse som i Sønderjylland. 

11. maj 2009, dagensmedicin.dk 

Ideen er, at den kan fyldes med medicin, hvorefter den sendes 

ind i kroppens blodårer og udløses, når den kommer frem til 

det sted, hvor medicinen skal bruges. 

Det kunne også være et protein, som dræber kræftceller, der 

sendes ind og udløses, når nano-kassen møder en kræftknude 

og låget så åbnes ved, at dets DNA-spiral påvirkes af et stykke 

DNA, der kun er til stede i kræftcellen. 

7. maj 2009, pol.dk 

Små terninger skal fragte medicin i kroppen 

Danske forskere har bygget bittesmå kasser af DNA-molekyler, 

som kan gøre det muligt at transportere medicin rundt i kroppen. 

»Vi har fået et gennembrud, fordi det er lykkedes os at bygge 

videre på de opdagelser, som allerede er gjort på området og 

samle de forskellige eksisterende teknikker og komponenter. 

Ud fra det har vi udviklet en tre-dimensionel struktur, som både 

kan åbne og lukke og desuden programmeres til at reagere på 

specifikke DNA-sekvenser,« siger molekylærbiolog Ebbe Sloth 

Andersen, der er postdoc. ved Center for DNA-Nanoteknologi 

ved Aarhus Universitet og førsteforfatter til den netop offentliggjorte 

artikel i Nature. 

Præcis placering af medicin er en af de ting, som kassen tænkes 

brugt til i fremtiden. 

Igen håb om mandlig p-injektion 

En månedlig indsprøjtning til mænd kan måske blive en lige så 

almindelig svangerskabsforebyggelse som p-piller til kvinder. 

Ved kinesiske forsøg er kun én af 100 mænd, der fik indsprøjtningen 

med testosteron, blevet far i forsøgsperioden. Indsprøjtningen 

blokerer sædproduktionen, som dog vender tilbage til 

et normalt niveau et halvt år efter den sidste indsprøjtning, rapporterer 

Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. 

5. maj 2009, ugeskriftet.dk 

Side 39

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42474 

-kalenderen 

Juni 

Møde, studienævn for 

klinisk biomekanik 8. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før 

FADLs sommerfest 12. Billetter sælges 24.-26. maj, 

pris kr. 120 inkl. spisning, 

dansebilletter kr. 70. 

Møde, studienævn for medicin 15. Ansøgningsfrist 4. juni 

Møde, studienævn for idræt 16. Ansøgningsfrist 2. juni 

Lægeforeningen/Yngre Læger: 

Overlevelseskursus 17. Tilmelding på www.laeger.dk 

Ansøgningsfrist for instruktorat 

i medicinske fag 19. 

Idræt: Sommerfest og julerevy 26. 

Lægeforeningen/Yngre Læger: 

Kandidatfest 27. Tilmelding på www.laeger.dk 

Klinisk Farmaci kandidatafslutning 30. Auditoriet WP 25, kl. 14. 

GOD SOMMERFERIE! 

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk 

Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! 

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os! 

sundoghed@health.sdu.dk 

Afsender: 

Sund & Hed 

Franzen PortoService 

Postboks 9490 

9490 Pandrup

11-08

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?