Stor værdi at hente fra samarbejde med emballageleverandører

More documents

Recommendations

Info

❙ ❙ ❙ ❙ ❙ manglende indsigt i den samlede forsyningskæde ringe forståelse for skærpede logistiske krav ringe evne og vilje til integration med emballageaftagerne behov for reduktion af de samlede omkostninger i forsyningskæden en ny rolle for key account managers 1. Den økonomiske status hos førende danske emballageproducenter Analyseres de officielle årsregnskaber hos 12 af de førende danske emballageproducenter (Glud & Marstrand, Brødrene Hartmann, SCA Packaging, Superfos, Kappa Danmark, Schur Packaging, Amcor Flexibles Danmark, Plus Pack, Færch Plast, Smurfit Neopac, Danapak Flexible og Rexam Glas Holmegaard) i perioden fra 2000 til 2004, er det kendetegnende, at branchen omsætningsmæssigt er stagneret. Samlet set er omsætningen kun steget 6% over en periode på fem regnskabsår, og hvis man renser for opkøb, er der sandsynligvis nulvækst i branchen. De 12 førende emballageproducenter i Danmark genererede samlet set en omsætning på DKK 13,9 mia. i 2004, og et resultat før skat på DKK 80,3 mio. Procentuelt svarer det til et resultat før skat på 0,6% af omsætningen, og dette må tolkes som værende meget skuffende. Gennemsnitligt genererede virksomhederne et procentuelt resultat før skat på 1,8% i perioden, hvilket ligeledes må være stærkt utilfredsstillende for branchen. Denne økonomiske karakteristik er gældende på tværs af emballagetyper og råvarer. Tidligere forudså emballageeksperter ellers, at plastemballage på sigt ville overtage behovet for metal- og glasemballage, men de økonomiske resultater i plastemballagebranchen dokumenterer altså ikke denne påstand. I særdeleshed står producenter af bølgepap, kartonnage og fleksibel emballage overfor store udfordringer, hvis de skal opnå et tilfredsstillende resultat på bundlinien. Samlet set er de 12 største udbydere i den danske emballageindustri således under et stort pres, hvis de på sigt skal overleve og skabe tilfredsstillende resultater til deres interessenter. Manglende indsigt i den samlede forsyningskæde Mange danske emballageleverandører mangler indsigt i sammenhængene i de forsyningskæder, de indgår i. Det kommer bl.a. til udtryk i en ringe forståelse for, at emballagekundernes krav i høj grad er dikteret af forhold i detailhandlen. I mange produktkategorier oplever detailhandlen en markant øget efterspørgselsusikkerhed, hvorved udarbejdelsen af forecasts besværliggøres, og risikoen ved at afgive ordrer til en længere periode øges. Dette har medført krav om mindre leverancer og væsentlig kortere leveringstid til de direkte leverandører, hvilket naturligvis afspejles i kravene til emballageproducenterne. De må derfor holde op med at glæde sig over „at det ikke er dem, der handler med Walmart® ”, og i stedet forholde sig til de krav, der stilles til den samlede forsyningskæde. Manglende forståelse for skærpede logistiske krav Uanset hvilken position en virksomhed måtte have i forsyningskæden, forudsætter tilfredse kunder forståelse for deres ønsker og behov. Alligevel oplever flertallet af de interviewede emballagekunder, at mange danske emballageleverandører ikke har tilstrækkelig indsigt i deres behov, og – hvad der måske er værre – at de ikke gør en aktiv indsats for at sætte sig ind i dem. Derfor er mange leverandører endnu ikke bevidste om, at de i dag skal leve op til væsentligt skærpede logistiske krav, hvis de skal tilfredsstille deres kunder. Dette drejer sig i særdeleshed om to forhold, nemlig kortere leveringstider og mulighed for at afgive mindre ordrer. Med henblik på at opretholde og forbedre konkurrenceevnen gennem kortere leveringstider er det helt afgørende at fokusere på skabelse af responsivitet i planlægning, produktion og distribution. I den forbindelse er adgang til realtidsbaseret information om efterspørgsel og lagerbeholdning hos kunden essentiel, hvorfor der bør udveksles elektronisk information. Produktion i mindre seriestørrelser kræver desuden en ny tilgang til produktionen. Frem for at investere i udstyr beregnet på masseproduktion og opnåelse af stordriftsfordele skal der fokuseres på at reducere omstillingstiderne og skabe fleksibilitet. Som i andre brancher strider dette produktionsprincip mod mange emballageproducenters grundlæggende kultur, men ønskes konkurrenceevnen bevaret, er der ikke nogen vej uden om. Ringe evne og vilje til integration med emballageaftagerne Ligesom i andre industrier er emballageaftagernes fokus desuden rettet mod det potentiale, der ligger i at øge integrationen i den samlede forsyningskæde. Flere af de interviewede savnede dog evnerne og viljen til integration fra deres emballageleverandørers side, hvilket er meget uhensigtsmæssigt, da den værdiskabende relation mellem emballageproducent og -kunde skønnes at blive et af de væsentligste konkurrenceparametre fremover. I særdeleshed viste undersøgelsen, at emballageaftagerne er interesserede i integration på tre områder, nemlig: ❙ mere og bedre udveksling af data i elektronisk form ❙ lagerstyring, hvor emballageleverandøren i højere grad tager over gennem VMI-løsninger (leverandørstyret lager). Herved opnår leverandøren indsigt i kundens lagerbeholdning, som gør det muligt at reducere det samlede lagerniveau og dermed de samlede omkostninger betragteligt. Desuden betyder leverandørens forlængede planlægningshorisont, at leveringssikkerheden kan øges, og at emballageproduktionen kan optimeres, hvilket kan komme begge parter til gode ❙ fælles produktudvikling, hvor kompetencerne hos emballageproducenten og -aftageren kombineres, så nye og forbedrede emballageformer udvikles til fordel for begge parter I særlig grad integration omkring pro- 19 DILForientering / april 2006 / årgang 43
dukt- og emballageudvikling er et område, hvor der indtil i dag kun har været meget lidt fokus. Ofte høres, at overvejelser omkring den efterfølgende produktion og distribution af et produkt bør ske 2. Kriterier til vurdering af emballageleverandører I den gennemførte undersøgelse blev de væsentligste kriterier for at blive valgt som emballageleverandør desuden belyst. Deltagerne i interviewundersøgelsen blev bedt om at rangordne 16 på forhånd opsatte kriterier i forhold til deres vigtighed for valg af emballageleverandør; disse fremgår herunder i prioriteret rækkefølge. Det er bevidst, at prisparameteret ikke er taget med som et muligt kriterium, idet det antages, at en konkurrencedygtig pris er en forudsætning for overhovedet at komme i betragtning som emballageleverandør. 1. ensartet produktkvalitet 2. evnen til at levere små seriestørrelser 3. kortere leveringstider på afkald 4. høj leveringssikkerhed; bl.a. baseret på flere produktionsfaciliteter og lagre 5. høj kompetence og service i kundeservice 6. produktudvikling i samarbejde mellem emballageleverandør og -aftager 7. overskudskapacitet til hasteordrer og hasteafkald 8. leverandørstyret lager (VMI) 9. hygiejniske produktionsfaciliteter 10. ens pris uanset ordre- eller afkaldsstørrelser 11. høj kompetence og serviceniveau hos key account managers 12. stabilt prisniveau – ingen prisudsving inden for 12 måneder 13. åbne omkostningskalkulationer 14. brug af miljøvenlige råvarer 15. at emballageproducentens administrerende direktør er aktivt involveret i samarbejdet 16. e-commerce allerede i de indledende faser af produktudviklingsprocessen, således at processerne kan optimeres, og omkostningerne hertil reduceres. Tidlige overvejelser omkring valget af emballage er dog også afgørende, idet emballagen er helt essentiel for logistikken. Emballage kan som nævnt reducere omkostningerne til at opbevare, håndtere og transportere produkter, ligesom det kan sikre, at forbrugeren får det bedst mulige indtryk af varen i butikken. Begreberne ”design for manufacturing” og ”design for supply chain management” er altså langt fra kun relevante for selve produktet, men også for emballagen, der skal pakke det ind. Behov for reducering af de samlede omkostninger i forsyningskæden De interviewede efterlyste desuden et større fokus på løbende forbedringer, eller ”continuous improvement”, fra deres emballageleverandørers side. Det blev dog understreget, at disse forbedringer ikke skal tjene til at reducere emballagekundernes omkostninger på bekostning af deres leverandører, men derimod til at skabe gevinster for begge parter. Målet er således at mindske forsyningskædens samlede omkostninger, hvilket bl.a. kan ske ved at reducere omkostningerne til logistik, manglende leveringer, kvalitetsbrist, lager samt anvendelse af emballagen i produktionen. En oplagt mulighed for fokus på og reducering af sådanne omkostninger er indførelse af ABC-costing, hvilket er en løsning implementeret hos stadig flere danske virksomhede gennem de seneste år. Det manglende fokus på løbende forbedringer både internt og i samarbejdet med kunderne kan bl.a. føres tilbage til en ringe grad af proaktivitet hos emballageleverandørerne. Ifølge interviewundersøgelsen tager emballageleverandørerne meget sjældent selv teten og kommer med forslag til forbedringer af produkter og processer. Denne mangel på nytænkning opfattes som alvorlig, da deres specifikke kompetencer dermed ikke udnyttes til at skabe forbedringer. Redefinering af key account managerens rolle Gennem interviewundersøgelsen blev det desuden klart, at der er utilfredshed med kompetencerne hos emballageproducenternes key account managers. I takt med at emballageaftagernes indkøbsafdelinger er blevet professionaliserede, og indkøberne er blevet mere kvalificerede, er deres krav til leverandørerne nemlig øget. Ifølge de interviewede har emballageleverandørerne dog ikke formået at opkvalificere deres key account managers i takt med denne udvikling, hvorfor de kun skaber meget ringe værdi i dag. Skal en key account manager skabe værdi, viste undersøgelsen, at denne skal have reelle beføjelser til at gennemføre og afslutte forhandlinger samt have en omfattende viden om den samlede produktportefølje, og hvordan de enkelte produkter kan opfylde kundernes behov. Fremtidens key account manager skal således ikke blot være kundens kontakt i forbindelse med emballageindkøb, men i højere grad en kompetent rådgiver i forbindelse med den samlede anvendelse af emballage. Yderligere udfordringer for emballagebranchen For at opretholde og styrke konkurrenceevnen er det væsentligt for de danske emballageleverandører at fokusere på ovenstående fem områder. Derudover mødes emballagebranchen dog af minimum to andre væsentlige udfordringer, nemlig i forbindelse med udflytning af produktion til lavtlønslande og RFID. Udflytning af kundernes produktion Fokus for en stor del af dansk erhvervsliv er i øjeblikket på mulighederne for at flytte produktionen til såkaldte lavtlønslande. I nogle tilfælde kan det betale sig – i andre tilfælde ikke, men under alle omstændigheder stiller det de danske emballageleverandører overfor en massiv udfordring. I det omfang emballageaftagerne flytter produktionen uden for Danmarks grænser, vil de nemlig blive fravalgt til fordel for lokale konkurrenter. Denne trend i dansk erhvervsliv stiller emballageleverandørerne overfor et strategisk valg; skal de proaktivt flytte dele af deres produktion til lavtlønslande nu og være 20 DILForientering / april 2006 / årgang 43
Page 1: Stor værdi at hente fra samarbejde

Stor værdi at hente fra samarbejde med emballageleverandører

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?