Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

Tryk ok for interaktivitet 

- Følgeforskning af TV2/Nord-Digital: 

Et mediesociologisk brugerperspektiv 

på digitalt interaktivt tv 

Ph.d. Afhandling 

Thomas Bjørner 

Aalborg Universitet 

Institut for Kommunikation 

Marts 2007

Forord 

I Danmark er det politisk besluttet, at public service broadcasterne DR og TV 2/Danmark 

bygger og driver de første digitale kanaler free-to-air (det vil sige ukrypteret), udsendt via 

sendemaster i den såkaldte DTT (Digital Terrestrisk TV) distribution. Public service 

broadcasterne har hermed fået tildelt rollen som første skridt i den digitale overgang, hvor 

det med et bredt flertal i Folketinget er vedtaget at slukke for det analoge tv-sendenet 

med udgangen af oktober 2009. Den 31. marts 2006 påbegyndte man de digitale 

sendinger, hvor det således var muligt fra denne dag for alle danske husstande at 

modtage digitalt terrestrisk tv. I første omgang indeholder DTT kanalerne DR1, DR2, TV2 

og TV2´s regionale tv-stationer. Med digitaliseringen skabes dels muligheder for flere 

kanaler samt bedre billede- og lydkvalitet, men også muligheder for en række interaktive 

tjenester. Således er det allerede muligt for de, som ser digitalt terrestrisk tv at få simultan 

tegnsprogstolkning til nyhedsudsendelser samt adgang til en elektronisk programguide. 

Men de øgede valgmuligheder kunne også være andre former for interaktive tjenester, 

som f.eks. søge bolig, benytte e-mails via fjernsynet, fremkalde madopskrifterne på tv- 

skærmen ved diverse madprogrammer eller fremkalde ekstra informationer i forbindelse 

med nyhederne. 

Formålet med denne afhandling er, at give nogle indsigter i brugernes mediebrug i forhold 

til implementering af digitalt terrestrisk TV, og se på hvilke fordele og ulemper brugerne 

mener og oplever de interaktive tjenester har via tv-mediet. Afhandlingen giver således 

nogle svar på, hvad der sker når digitalt terrestrisk tv (med de øgede interaktive 

muligheder) vinder indpas i husstanden. Hvem skal bestemme i forhold til hvad der skal 

ses af interaktivt indhold, og vil digitaliseringen dermed fremme den stigende tendens til 

at vi ser mere tv hver for sig? Og ønsker seerne overhovedet at være interaktive med 

deres fjernsyn – og i givet fald om hvad og hvorfor? 

Baggrunden for afhandlingen er forsøgskanalen TV2/Nord-Digital, som var en 

forsøgskanal under Det Digitale Nordjylland. Den sendte i perioden fra november 2002 til 

oktober 2004, og var første kanal som udsendte digitalt terrestrisk tv i Danmark. 

TV2/Nord-Digital var derfor interessant som forskningsobjekt på flere måder. TV2/Nord- 

Digital var den første digitale tv-kanal i Danmark, der ved opstarten i 2002 havde store 

2

planer om en lang række interaktive tjenester og en konvergens mellem pc og tv. Således 

skulle det via TV2/Nord-Digital forsøget blive muligt for seerne at give tv-programmer en 

umiddelbar vurdering, at se ekstra informationer, levering af film og videobreve, 

modtagelse og afsendelse af e-mail fra fjernsynet og sammensmeltning af internet med 

tv. Derudover kunne TV2/Nord-Digital ses som en forløber for, hvad den landsdækkende 

digitale sending fra 31. marts 2006 kom til at indeholde. Derfor var der specielt i starten af 

forsøget stor bevågenhed omkring det digitale tv-projekt, både fra politikere, øvrige 

broadcastere og forskningsverden. Denne hype omkring tv´s forvandling og det var NU 

den store konvergens og interaktivitet skete på tv-skærmen i Danmark, indebar også en 

stor interesse for studerende ved forskellige universiteter (dog primært Aalborg 

Universitet), der skrev projekter og opgaver om TV2/Nord-Digital. TV-mediet skulle med 

TV2/Nord-Digital forsøget blive radikalt forandret, når alle eksisterende og nye medier 

smeltede sammen til et nyt supermedie, en konvergeret medieboks bestående af halvt 

PC og halvt TV, en forening af tekst, billeder, lyd, film og video, i en slags digital 

schweitzerkniv. Udover mere regionalt fjernsyn og bedre billede/ lyd kvalitet var det på 

grund af teknologiske vanskeligheder primært ekstra informationerne i en slags udvidet 

tekst-tv der kom til at fungere i TV2/Nord-Digital forsøget. Denne afhandling vil også i et 

mediesociologisk perspektiv give svar på, hvorfor det er komplekst at indføre en ny 

teknologi i hjemmet, og hvorfor medieforbruget ikke bare lade sig forandre fra den ene 

dag til den anden. 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital indebar, at jeg fulgte et igangværende projekt, 

hvilket betød at der skete en række ændringer undervejs i processen, som der metodisk 

måtte tages højde for. Derudover etableres et tæt samarbejde med TV2/Nord-Digital, der 

blandt andet indebar en direkte intervention i forsøget (hvor jeg bl.a. var med til at udpege 

de testpiloter der skulle deltage), samt en række afrapporteringer til den digitale tv-kanal. 

Mine afrapporteringer til TV2/Nord-Digital havde i nogle tilfælde direkte påvirket forsøget 

og de strategiske handlinger som TV2/Nord-Digital foretog undervejs. Endelig blev der 

undervejs i følgeforskningsprocessen publiceret en række artikler i forskningsmæssig 

regi. De fremgår bl.a. i antologierne ”Det Digitale Nordjylland – IKT og omstilling til 

netværkssamfundet” (Dirkinck-Holmfeld m.fl., red. 2004) og ”Interaktivt tv…vent venligst… 

-11 bidrag til forståelse af tv´s digitale merværdi” (Christensen 2004). Afhandlingen 

3

aserer sig derfor ikke på en samling af forskellige papers, men er vid udtrækning 

sammensat på baggrund af de indleverede rapporter til TV2/Nord-Digital og de 

publicerede artikler. 

Afhandlingen er blevet til under nogle meget turbulente forhold og givet anledning til en 

række store udfordringer undervejs. TV2/Nord-Digital kunne ikke etablere de interaktive 

tjenester, som oprindelig var planlagt, og der var i starten af forsøget store tekniske 

problemer og mange udfald. Kanalens håndtering af det digitale forsøg forekom 

derudover til tider tilfældig og uden videre strategisk sigte. Dette gav en række store 

udfordringer, når der skulle foretages følgeforskning af kanalen. Jeg vil dog gerne takke 

kanalen for et inspirerende samarbejde, hvorunder jeg havde fri adgang til informationer. 

Derudover er afhandlingen skrevet under nogle store personlige forandringer, herunder 

min mors svære kræftsygdom og alt for tidlige død. Jeg vil derfor gerne takke familie, 

kæreste og venner, som har været en uvurderlig stor støtte for mig, og gjort denne 

afhandling mulig. Tak til nuværende kollegaer ved Medialogi (Aalborg Universitet – 

København). Derudover også en stor tak til kollegaer ved Aalborg Universitet, Institut for 

Kommunikation, og en særlig tak for gode råd og vejledning til professor Jens F. Jensen. 

København, den 10. Marts 2007 

Thomas Bjørner 

4

Indholdsfortegnelse 

1. Introduktion……………………………….………….……..…………… 10 

1.1 Hvor står forskningen af interaktivt tv i dag…..………….…..……. 10 

1.2 Forskningsspørgsmål og formål………..…………………..…..….. 19 

1.3 Afhandlingens udgangspunkt og opbygning……..………..……… 23 

2. Kontekst/ Historie……………………………….……………………… 28 

2.1 TV som medie – historisk- og aktuel ramme……………...……… 28 

2.2 Digitalt tv i Danmark – historisk- og aktuel ramme………….….... 39 

- DVB-S, Satellit…………………………………...………….…….. 40 

- DVB-C, Kabel…………………..…………….…………….…….. 45 

- DTT, Terrestrisk……………………...………….………….……. 46 

3. Introduktion til TV2/Nord-Digital……………………..………….…… 52 

3.1 Historie – fra ansøgning til testforsøgets afslutning……………… 52 

3.2 Tjenester/ ”den digitale merværdi”….………..…………..……….. 55 

3.3 Set-top-boksen……………………………………………..………… 60 

4. Metodisk udgangspunkt……………………..…………..……….…… 61 

4.1 Den tværmetodiske tilgang…………………...…………………….. 61 

4.2 Følgeforskningen………..…………..…………………….………… 65 

- Hvad er følgeforskning og hvordan den praktiseres………….. 66 

- Et casestudie?………………………………..…………….….….. 68 

- Rollefordeling i følgeforskningsindsatser….………..….…….… 70 

5

4.3 Kvalitative- og kvantitative data…....…………………….………… 71 

- Dybdeinterview som gruppeinterview………..……….………… 73 

- Fokusgruppeinterview………….………………..….................... 80 

- Kvantitative spørgeskemaundersøgelser……….……...…….… 82 

- E-mails indsendt til TV2/Nord-Digital…………………………… 85 

- Elektroniske ugedagbøger…………..……………………….….. 86 

4.4 Semi-medieetnografi…....……………………………….………….. 88 

5. Teoretisk udgangspunkt……………….……………………………… 95 

5.1 Den sociale- og kulturelle brug af interaktivit tv…..............……… 95 

- Når danskere ser TV…..……………...……..…………….…….. 95 

- Et etnografisk perspektiv i set-top-box forsøg……..…….…….. 101 

- Spredning af nyskabelser……...………………..………….……. 104 

- Moralsk økonomi……………………………...…………….…….. 107 

- Kønsroller…………………..…………….………………….…….. 115 

5.2 ”Den digitale merværdi”…..................................................……… 124 

5.3 Interaktivitetsbegrebet…..……………...………………….….…….. 128 

- Teknologien som fokusobjekt……..…………………..………… 130 

- Kommunikationssituationen som fokusobjekt.……….…..……. 133 

- Modtageren som fokusobjekt………...……….…………..…….. 134 

- Opsamlinger og mangler ved Kiousis´ model………………….. 135 

5.2 Typologier…...............................................................…………… 136 

5.3 Det regionale…..……………...…………………..……….….…….. 139 

6. Anvendte analysetilgang og den vertikale analyse af medie- 

brug og hverdagslivgspunkt……………………..……….………..… 141 

6.1 Delkonklusion…………………......................……………………… 171 

6

7. Brugernes opfattelse af de interaktive programmer..…..…..……. 175 

7.1 Mervidensprogrammer…..…………………......…………………… 176 

- Slank Igen………………………………………………………….. 178 

- Bag Facaden…………………………..……..…………….….….. 185 

- Midt i Naturen…………………………….…..….………..….…… 187 

7.2 Sjov, hygge og samværsprogrammer……......…………………… 188 

- Tilbage til Nordjylland…………………………………………….. 188 

- Live håndbold, Aalborg HSH - Kolding……..…………...….….. 195 

7.3 Vurdering af indhold……......………………………………..……… 196 

- Det interaktive…………………………………………………….. 199 

- Det regionale……..…………...………………….…………...….. 203 

7.4 Delkonklusion…………….....………………………………..……… 205 

8. Horisontal analyse: Målgruppe, brug og ønsker……………….… 208 

8.1. Målgruppen og motiver for deltagelse som test-pilot……..…….. 208 

- Reklamespottet for TV2/Nord-Digital, 1. runde…..……………. 210 

- Reklamespottet for TV2/Nord-Digital, 2. runde…………...…… 211 

- Motivation………………………..…..……………..…….…....…. 214 

- Interesseret i teknologi…………………………….………..…… 215 

- Interesseret i regionalt tv: Digital storfamilie & bonderøvs-tv.. 216 

- Frafald blandt test-piloterne………………….……….………… 225 

8.2 Brugervenligheden af den ”digitale merværdi”……………….….. 227 

8.3 Kønsroller……..…………..…………………….…………………… 232 

- Set-top-boksen og stueantennens særlige æstetik……….….. 232 

- Jamen så lad ham om det………………………………..….….. 236 

7

8.4 Brug af ekstra informationer - solo eller gruppesening….………. 241 

8.5 Hvad ønsker brugerne af interaktive tjenester?…….……………. 245 

- Springe over reklamerne…………………………..….…………. 247 

- Se ekstra information om en sag, ulykke og lignende..…….… 249 

- Selv vælge kameravinkler………………..………………………. 250 

- Gætte med i Hvem vil være millionær og Hammerslag….…… 252 

- Vælge forskellige slutninger på en film……….…..……………. 254 

- Bankoverførsler, boligsøgning og e-mails via fjernsynet……... 257 

8.6 Delkonklusion……………....…………………………..….………… 258 

9. Ekskurs: SMS-TV..………………………………….…………..……… 261 

- Den digitale sherpa……………………………………….……… 263 

- Afstemninger……………………………………………….…….. 269 

- Konkurrencer………………………….…………………..……… 272 

- Hilsner og kommentarer………………………..………….……. 274 

- Hvem skal underholdes - til hvilken pris?................................. 277 

9.1. Delkonklusion………………..….……………..….………………… 280 

10. Refleksioner, anbefalinger og forskningsmæssig videre- 

udvikling…………………………………………………..…………… 282 

- Erfaringerne fra følgeforskningen – i bagklogskabens 

ulidelige klare lys………………………………………….……… 282 

- Evaluering af TV2/Nord-Digital………………..………………… 290 

- Videreudvikling af CAQDAS som forskningsværktøj………..... 292 

- Fremtiden for DTT i Danmark:……………………......…………. 294 

- Mere dansk forskning i SMS-TV…………..…………………….. 297 

- Content is the king, men hvor blev indholdsperspektivet af?.... 298 

8

11. Konklusion..…..…..………..………………………………….............. 300 

12. Abstract………….……………………………………………………… 315 

13. Litteraturliste………………………………..…………………………. 325 

14. Tabel- og eksempeloversigt……………………….………………… 340 

Bilagsoversigt: 

Bilag 1-15 forefindes i vedlagte CD-Rom 

Bilag 16 forefindes i vedlagte DVD 

Bilag 1: Udredning af DTT i Europa 

Bilag 2: Spørgeskema til interviewhusstande, udsendt før interview 

Bilag 3: Interviewguide 1. runde 

Bilag 4: Interviewguide 2. runde 

Bilag 5: Karakteristik af interviewhusstande 

Bilag 6: Transskriptionsregler 

Bilag 7: Transskriptioner, samtlige husstande, 1. runde 

Bilag 8: Transskriptioner, samtlige husstande, 2. runde 

Bilag 10: Spørgeskema udsendt til alle testpiloter, 1. runde 

Bilag 11: Spørgeskema (elektronisk) udsendt til alle testpiloter, 2. runde 

Bilag 12: Transskriptioner, husstandsinterview 3 og 4 

Bilag 13: Indsendte rapport til TV2/Nord-Digital, 1. rapport, 1. halvår 



Bilag 16 (DVD): Reklamespottene til 1. og 2. runde, ”Slank Igen”, ”Bag 

Facaden”, ”Midt i Naturen”, ”Tilbage til Nordjylland”, Live håndbold, Aalborg 

HSH – Kolding”. 

9

Kapitel 1: Introduktion 

1.1 Hvor står forskningen af interaktivt tv i dag 

Der er sagt og skrevet meget om interaktivt tv gennem de seneste ti år, og antallet af 

forskere, der beskæftiger sig med feltet, er stadig stigende. Det anslås at der er mere end 

400 forskere, der beskæftiger sig med feltet i dag, hvor antallet i 2002 var lidt over 100 

forskere 1 . Interaktivt tv har haft en stigende forskningsmæssig interesse, både målt på 

antallet af forskere (og deraf også antallet af bøger, artikler, papers, ph.d. afhandlinger 

m.v.), men også antallet af konferencer og deltagere til disse er jævnt stigende. Således 

har den europæiske konference EuroITV haft stort vokseværk, siden konferencen 

startede i Brighton i 2003 2 . Der er et utal af forskningsmæssige emner og forskellige 

metodiske perspektiver på interaktivt tv, men der er stadig en række ikke særligt 

veldokumenterede områder at tage fat på, herunder et fokus på hvordan brugerne tager 

digitalt interaktivt tv til sig i et hjemligt miljø – med et fokus på den sociale anvendelse og 

kommunikationssituation i forbindelse med anvendelsen. Det er derfor denne afhandlings 

hensigt at sætte fokus på digitalt interaktivt tv i et mediesociologisk mikroperspektiv, 

herunder foretage kvalitative analyser af hvilke interaktive tjenester brugerne efter- 

spørger, og hvordan forskellige husstande bruger og oplever digitalt terrestrisk tv med 

interaktive tjenester. 

Et andet område indenfor interaktivt tv, som mangler et forskningsmæssigt fokus, er 

indsigter i hvordan interaktive tjenester fungerer på et indholdsmæssigt plan i sammen- 

hæng med f.eks. en udsendelses flow og det audiovisuelle udtryk. Det er dog ikke et 

fokus som denne afhandling kan rumme, men en opfordring til at andre forskere vil tage 

et interaktivt indholdsperspektiv op. Det manglende forskningsmæssige fokus på både 

1 Den græske forsker Konstantinos Chorianopoulos har på baggrund af en opgørelse foretaget på 

http://uitv.info/, givet et estimat på antallet af forskere indenfor interaktiv tv, fremlagt på EuroITV 2005: 

http://real.humfak.auc.dk:8080/ramgen/ell/indimedia/02_Konstantinos_Chorianopoulos.rm 

2 Der var 12 tilmeldte papers til EuroITV 2003 afholdt i Brighton, og til EuroITV 2005 afholdt i Aalborg, var 

der tilmeldt 39 papers (inklusiv bidrag fra keynote speakers og invited speakers). Et samlet overblik over 

EuroITV konferencerne kan ses på http://uitv.info/topics/conferences/ 

10

ugerne og indholdsanalyser af interaktivt tv herhjemme kan sandsynligvis forklares ved, 

at udbuddet af interaktivt indhold på tv har været meget begrænset. Dette skyldes 

Danmarks relativt begrænsede markedsmæssige område (med 5,4 mio. indbyggere), 

men også det helt centrale problem for medieselskaberne, om hvordan de kan få 

forbrugerne til at betale for digitalt tv. Indtil nu har der været et fokus på flere kanaler og 

ikke det interaktive indhold. Derudover er der kommet forskellige set-top-bokse på 

markedet, som bliver brugt af de forskellige distributører (ViaSat, Canal Digital og TDC 

Kabel TV), der kører med forskellige standarder, og dermed er inkompatible. Således skal 

tv-seerne betale flere gange for forskellige abonnementer og set-top-bokse, hvis de vil 

have adgang til forskellige kanaler, der udbydes med forskellige standarder. Endelig er 

det indtil videre sådan, at set-top-boksen kun kan kobles op til ét fjernsyn, og det betyder 

at digitalt tv på flere fjernsyn i hjemmet kræver en set-top-boks til hvert fjernsyn. 

I de senere år er der dog sket en række forskningsmæssige tiltag i Danmark for at belyse 

et brugerperspektiv på interaktivt tv. Således er der et igangværende projekt med henblik 

på udvikling af indholdstjenester ved forskningsenheden Knowledgelab 3 , Syddansk 

Universitet i Odense. Projektet drejer sig om at udvikle nye indholdstjenester til interaktivt 

tv, og finde et testmiljø i samarbejde med en række erhvervspartnere 4 . Her kan brugerne 

få erfaring med de muligheder, som et nyt fiberoptisk bredbåndsnet rummer (især i 

forhold til nyheder, reklamer og e-læring). Derudover forefindes BID-TV (Brugercentreret 

Interaktivt Digitalt TV), som er et udviklingsprojekt beskrevet af Aalborg Universitet, 

Institut for Kommunikation (under forskningscentret InDiMedia). BID-TV´s overordnede 

formål er at udforske og udvikle nyskabende interaktive, digitale teknologier, applika- 

tioner, tjenester og indhold med tilknytning til digitalt interaktivt TV og krydsmediale 

tjenester i samarbejde med en række erhvervspartnere 5 . Senest har forskningscentret 

InDiMedia fået bevilget midler til et søsterprojekt til det nuværende BID-TV projekt, kaldet 

”Plan B”. B’et står for ”Bredbånd” og ”Bredbåndsnetværk”. B’et står for ”Brugerproduceret 

indhold” og ”Brugerbaserede tjenester”. Og endelig står B’et for ”Brugercentrering” i 

3 http://www.knowledgelab.dk/projects/interaktivt_tv.htm 

4 Erhvervspartnerne er Dansk Bredbånd, DigiEyez, Fyens Stiftstidende, Scanad, Nørgård Mikkelsen, 

Tietgenskolen og Skolemedia. 

5 Erhvervspartnerne er Nordjyske Medier, MakeDo Media, Futarque, Studie 1-2 og Triax. 

11

tilgang, undersøgelser og design. Som i BID-TV projektet indgår der i ”Plan B” en række 

erhvervspartnere (Himmerlands Elforsyning og TVMidt/Vest), hvor der på sigt via 

bredbåndsbaserede netværk og tjenester åbnes op for en række nye muligheder i forhold 

til video- og TV-programmer – og i forhold til samspillet mellem TV, telefon og internet. 

”Plan B” rummer derfor flere led i værdikæden fra indhold over netværk og terminaler til 

slutbrugerne, således der kan etableres synergi mellem de forskellige led i værdikæden 6 . 

Fra denne afhandlings starttidspunkt i 2002 og frem til i dag, er der sket meget indenfor 

digitalt interaktivt tv. I 2002 var et af de store buzzwords 7 ”mediekonvergens” – en 

sammensmeltning eller ensartethed i mediernes form gennem digitaliseringen, der skulle 

betyde en ”omstilling til netværkssamfundet” (Dybkjær og Lindegaard 1999). Derudover 

rapporten ”Konvergens i Netværkssamfundet” (Kulturministeriet & IT- og Forsknings- 

ministeriet 2001), der kom med et bud på forskellige former for konvergens, men også 

forskellige scenarier i fremtidens netværkssamfund: ”Netværkssamfundet hjælpes på vej 

af konvergensen. Fordi flere mennesker vil blive en del af netværkssamfundet, når det 

ikke længere vil kræve en pc for at få adgang til Internettet, men kan gøres via f.eks. tv- 

apparatet, mobiltelefonen - eller måske det interaktive køleskab!” (Kulturministeriet & IT- 

og Forskningsministeriet 2001). Det er bl.a. udfra dette scenario og tidsmæssige diskurs 

at etableringen af TV2/Nord-Digital skal forstås, hvor nærværende afhandling tager sit 

afsæt i følgeforskning af denne kanal. Et centralt område i projektet for TV2/Nord-Digital 

var sammensmeltningen af internet og digitalt tv. Således var det meningen, at Nord- 

jyderne fik mulighed for at bruge digitalt tv i en udgave, hvor indholdet blev gjort 

interaktivt, og hvor der kunne skabes en konvergens mellem internettet og fjernsynet. Den 

bristede IT-boble i 2000 og 2001 fik imidlertid nogle konsekvenser for TV2/Nord-Digital 

projektet, hvor flere investorer sprang fra projektet og de teknologiske muligheder måtte 

indskrænkes. 

Perspektivet i nærværende afhandling på digitalt interaktivt tv er en medievidenskabelig 

tilgang med særlig fokus på tv-mediet, og hvor der især trækkes på en mediesociologisk 

6 http://www.indimedia.dk/dk/projekter/plan_b/ 

7 Buzzword er ord indenfor et specielt emneområde, som foregiver at henvise til noget meget vigtigt, som - i 

en given periode - konstant summer i luften, men som ofte er svære at forstå, og som ingen i realiteten rigtig 

ved, hvad betyder (Jensen 1998: 200). 

12

tilgang. Jeg vil derfor i nedenstående foretage en gennemgang af den hidtidige forskning 

indenfor tv-mediet med særligt fokus på forskningen indenfor digitale interaktive medier, 

og jeg har foretaget en egen kategorisering efter forskellige udgangspunkter: 

1. Bruger/ seerundersøgelser: Sociologisering - Hvem er brugerne/ seerne? 

Bruger/ seerundersøgelser har en lang tradition indenfor medievidenskaben, og der 

forefindes en lang række perspektiver og metodiske tilgange. Et fællestræk for disse er en 

form for sociologisering af forskellige kategoriseringer af brugerne/ seerne til et givet 

medieprodukt, og forskellige bidrag til en diskussion af, hvorledes tv-sening er socialt 

differentieret. Traditionen er dog størst indenfor tv set i et samfundsmæssigt makro- 

perspektiv. Dette perspektiv fremkommer f.eks. i tidlige mediestudier som Lazersfeld´s 

”The Peoples Choice” (Lazarfeld 1968), og i en lang række studier i forhold forskellige 

sociale- og psykologiske aspekter i mediebrugen i forhold til ”uses and gratifications” 

studier. I undersøgelsen ”Når danskere ser tv” (Jensen, Klaus Bruhn m.fl. 1993), belyses 

udfra en empirisk undersøgelse forskellige måder, hvorpå man som seer kan håndtere tv 

som medium, og hvordan seerne navigerer rundt mellem kanalerne. Således opdeles tv- 

seerne i forskellige grupper: Moralister, pragmatikere og hedonister. Henrik Dahls 

udviklede ”minerva-model” (Dahl 1997) har også vundet indpas i medievidenskaben og 

kategoriseringer af forskellige tv-seere i henholdsvis det blå, grønne, violette, rosa og grå 

segment. I forhold til bidrag indenfor bruger/ seerundersøgelser af tv i et mikrosocialt 

perspektiv fik denne en stor opblomstring med etableringen af Birmingham-skolen og 

konsolideringen af cultural studies traditionen i England. Således findes der en lang 

række etnografiske studier af tv-brug og dennes betydning i hverdagslivet. Her kommer 

man ikke udenom David Morley og hans klassiske bog ”Family Television – Cultural 

Power and Domestic Leisure” (1986), som var meget omdiskuteret, ikke mindst af ham 

selv i den senere bog ”Television, Audiences and Cultural Studies” (1992). Ved at se på 

hvordan familier så tv som aktivitet, påpegede Morly nødvendigheden for i et mikrosocialt 

perspektiv at forstå individer i en social hverdagslivs kontekst. Morly refererer i ”Family 

Television” (1986) flere steder til James Lulls forskning (Lull 1980), og finder delvist 

inspiration hos ham. I artiklen ”The social uses of Television” (Lull 1980), beskriver Lull 

hvordan tv bruges til at strukturere dagen og familielivet – såsom spisetider, sengetid og 

lektier. David Morly´s studier er vigtige, dels på grund af hans metodiske udgangspunkt 

13

(som jeg selv i nærværende afhandling finder inspiration hos, og som beskrives nærmere 

i kapitel 6), og dels fordi Morly i modsætning til tidligere studier, tog et sociologisk 

udgangspunkt for en forståelse af kønsforskelle i forhold til det at se tv. Senere tager 

andre forskere samme sociologiske fokus på kønsforskelle i forbindelse med tv- og 

mediebrug, herunder kan nævnes studier af James Lull (1990) og Ann Gray´s kvalitative 

dybde-interview af 30 kvinder i arbejderklassen med særligt fokus på brug af 

videomaskinen i hjemmet, og i fuldstændig lighed med Morly, finder hun ”Gender is the 

key determinant in the use of and expertise in specific pieces of domestic equipment” 

(Gray 1992: 187). 

Bruger/ seerundersøgelser er også et af de forskningsmæssige områder indenfor 

interaktivt tv der er forholdsvis velbeskrevet. Herunder kan afdækkes mere kvantitative 

forskningsresultater af hvordan brugerne har taget digitalt tv til sig. Dette gælder bl.a. Vivi 

Theodoropoulou (Theodoropoulou 2003), der har undersøgt, hvordan engelske sky- 

brugere tog digitalt tv til sig, og hvilke bevæggrunde seerne havde for at skifte fra analog 

til digitalt-tv, og i hvor stort omfang seerne brugte de interaktive muligheder. For Forrester 

Reserach har Jennings et al. foretaget en omfattende kvantitativ undersøgelse af 18.865 

voksne personer fra henholdsvis Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og England, og set 

på, hvilke interaktive tjenester seerne benyttede (Jennings et al. 2004). I et 

mediesociologisk og medieetnografisk perspektiv har Hugh Mackay undersøgt radio, 

fjernsyn og nye medier i en hverdagslivskontekst hos en række husstande i Wales 

(Mackay 2002). Martin Higgins interviewede 26 husstande i Edinburgh, England og 

undersøgt nye teknologier i en hjemlig kulturel kontekst (Higgins 2000). Tove Arendt 

Rasmussen har på baggrund af en empirisk undersøgelse fra en større antenneforening i 

Aalborg Øst beskrevet et etnografisk perspektiv på tv- og internetbrug i hjemmet 

(Rasmussen 2002) og hvordan interaktionen mellem tv og pc skete i forhold til pro- 

grammet Ekspedition Robinson (Raudaskoski & Rasmussen 2003). Jo Helle-Valle & 

Eivind Stø beskriver hvad der sker i fire familier, når de hver for sig i et ”fremtidens hus” 8 

får mulighed for at afprøve en række interaktive tjenester (Helle-Valle & Stø 2002). 

Derudover etnografiske studier af brugen og placeringen af set-top-boksen i hjemmet fra 

8 Fremtidens hus er ejet af den norske telekoncern Telenor. De fire familier tilbragte en eftermiddag og aften 

i huset, og kunne teste to forskellige interaktive tjenester. 

14

England (O´ Brien et al. 1999) og et etnografisk studie med henblik på nyudvikling af 

designet for interaktivt tv i Finland (Eronen 2003, 2005). Fælles for de medieetnografiske 

tilgange er, at de har haft et perspektiv af interaktive medier med fokus på brug og 

oplevelse i hverdagen. Derimod har der ikke været et fokus på brugernes faktiske brug og 

oplevelse af selve teksten og tekstoplevelsen af det interaktive tv i hjemmet. 

2. Usability bidrag: Funktionalisering - Hvordan navigerer brugerne/ seerne? 

Ordet usability refererer til hvorledes et produkt kan blive brugt af en bruger til at opnå 

specifikke mål, brugbart og effektivt i en specifik kontekst 9 . Denne brugbarheds- og 

brugervenlighedsforståelse er især brugt inden for en HCI (Human-Computer-Interaction) 

tradition til et slags kvalitetsstempel, når et program eller hjemmeside er funktionel og 

dermed let at forstå og navigere rundt i for brugeren. Denne forståelse har også vundet 

indpas som testmetode indenfor digitalt interaktivt tv, og usability er nok det forsknings- 

mæssige område indenfor interaktivt tv, der er forsket og skrevet mest om. Specielt 

indenfor navigation af EPG (elektroniske programguider) foreligger der et utal af 

forskningsresultater. Den græske forsker Konstantinos Chorianopoulos giver i hans ph.d. 

afhandling ”Virtual Television Channels” (2004) et samlet overblik over forskningen 

indenfor usability og interaktivt tv, herunder den store mængde af forskning indenfor EPG 

(Chorianopoulos 2004: 40). Derudover en lang række usability-studier indenfor design 

(effekter, størrelser og farver på skærmen og læsbarhed), og brug af fjernbetjening til 

diverse interaktive tjenester (Kunert et al. 2005, Darnell 2005, Shrimpton-Smith et al. 

2005). Der er dog en vis fare for, at den store mængde af usability-test i virkeligheden 

ikke er et særlig godt metodeværktøj, når der arbejdes med digitalt interaktivt tv. Usability 

har rødder i en testmetode til værktøjsapplikationer/ computerbaserede programmer, og 

har til formål at se på hvor hurtigt og fejlfrit brugerne kan løse en given opgave. Jens F. 

Jensen konstaterer således, at ”efter flere årtiers intensivt arbejde med Human- 

Computer-Interaction (HCI), brugervenlighed og traditionelle usability-tests er man i 

hovedparten af dagens computersystemer, it-baserede medier og digitale produkter 

stadig stort set kun nået frem til de rent funktionelle, ergonomiske og kognitive aspekter af 

9 Der forefindes en officiel definition på usability, som er en isostandard. Definitionen på usability lyder ifølge 

ISO 9241-11: ”The extent to which a product can be used by specified user to achieve specified goals with 

effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use” (Jokela et al. 2003: 54). 

15

de menneskelige behov” (Jensen 2004 B, InDiMedia 3. Nyhedsbrev). Således har man 

ved Aalborg Universitet udviklet testfaciliteter, som i større grad end de traditionelle 

usabilitymetoder har fokus på de ”bløde” aspekter omkring teknologibrugen og brugernes 

oplevelser. Undersøgelsesfeltet er bl.a. produkternes brugerflader, funktionaliteter, 

æstetiske, kulturelle og indholdsmæssige karakteristika samt ikke mindst de mangfoldige 

brugssituationer som programmerne indgår i. Testlaboratoriet har navnet HELP+, der står 

for Human Experience Lab PLUS. PLUS står for Playability, Likeability, Usability og 

Sociability 10 . 

3. Indholdsanalytiske bidrag: Æstetisering, Hvilket indhold får seerne? 

Æstetik har en stor tradition indenfor en hjemlig medievidenskabelig kontekst i en lang 

række indholdsanalytiske bidrag af forskellige genrer. Således kom der en række 

analyser ud fra bøgerne ”Analyser af tv og tv-kultur” 11 (Jensen, red. 1991) og ”Reklame- 

Kultur” (Jensen, Rasmussen og Stigel, red. 1993). Med forskningsprojektet "TV's 

æstetik" 12 blev der blandt andet beskrevet en lang række overordnede problemer 

vedrørende TV-æstetik, programkvalitet og publikum 13 (Agger & Jensen, eds. 2001). 

Desuden en lang række indholdsanalyser lige fra nyheder (Hjarvard 1995, 1999), 

talkshow (Bruun 1999) og regionalt tv (Jauert og Prehn 2000). Der foreligger både 

nationalt og internationalt dog meget få indholdsanalyser af interaktivt tv, og er som 

allerede beskrevet et område, der kan opprioriteres forskningsmæssigt. Der foreligger 

dog nogle ganske få analyser f.eks. af det norske interaktive børneprogram 

”puggandplay” (Svoen 2005) og nogle generelle indholdsmæssige betragtninger i 

forbindelse med analyse af interaktivt indhold i et semiotisk perspektiv (Bignell 2002). 

Desuden forefindes få forskningsmæssige bidrag med indholdsanalyser af det såkaldte 

SMS-TV, hvor seerne benytter mobil-telefonen som returvej til brug af interaktive 

tjenester. Herunder det norske bidrag ”Small talks makes the big difference” (Beyer et al. 

2004), og delvist i eget bidrag ”Boogie – Fjernsyn med mig!! *GG*” (Bjørner og 

10 http://www.indimedia.dk/dk/usability_lab_help/om_help/ 

11 http://www.medusa.dk/faglitt.asp?pID=73 

12 TV´s æstetik var et samarbejde mellem Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og Center for 

journalistik og medieforskning, Århus. 

13 http://www.kommunikation.aau.dk/forskning/emner/forsktv.htm 

16

Christensen 2003), der er en kombination af en semiotisk receptionsorienteret tilgang og 

en semietnografisk tilgang. 

4. Mediepolitiske bidrag (herunder reguleringer, standarder og rettigheder): 

Politisering. 

Herhjemme har Frands Mortensen ved flere lejligheder beskrevet forholdene omkring den 

politiske beslutning for indførelse af digitalt terrestrisk tv i Danmark. Nogle af bidragene er 

samlet i antologien ”Forskning i mediepolitik – mediepolitisk forskning (Bruun, Frandsen 

og Jauert, red. 2004). Men også Julie Haagen (Haagen 2004) og Erik Nordahl Svendsen 

(Svendsen 2004), der begge er fra Mediesekretariatet (under Kulturministeriet), har 

skrevet om politiske beslutninger omkring interaktivt tv i Danmark, herunder standarder, 

rettigheder og reguleringer. Derudover har Henrik Søndergaard beskæftiget sig med 

digitale interaktive tjenester set i et public service perspektiv (Søndergaard 1998). 

5. Medieteoretiske bidrag, interaktivitetsbegrebet: Teoretisering 

Jens F. Jensen er en af de store bidragsydere indenfor de medieteoretiske bidrag af 

interaktivt tv, og begrebsliggørelse af interaktivitetsbegrebet. Jens F. Jensen har bl.a. 

udarbejdet en konceptuel model (en interaktivitetens kubus) til forståelse af begreberne 

interaktivitet og interaktive medier (Jensen 1996, 1998, 2001). Der forefindes dog en lang 

række medieteoretiske perspektiver på interaktivitetsbegrebet, som jeg vil uddybe 

nærmere i nærværende afhandlings kapitel 5.3. Her bør dog også nævnes van Dijk & De 

Vos, der udover et medieteoretisk perspektiv på interaktivitetsbegrebet også præsenterer 

resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse fra 74 ”coporate experts” af interaktivt tv 

(van Dijk & de Vos 2001). Derudover (Schrape 1995) og (Steuer 1995), der begge har 

hver deres model for forståelse af interaktivitetsbegrebet. Desuden har Jens F. Jensen 

udarbejdet en mediehistorisk gennemgang af interaktive tjenester (Jensen 2004). Af 

andre bidrag indenfor et mediehistorisk perspektiv af interaktive tjenester kan også næves 

John T. Carey (Carey 1996, 2002). Desuden findes der en række teoretiserende 

betragtninger omkring et cross-media brug. Det kan både være meget teoretiske tilgange 

(Petersen 2005) og (Rosenstand 2004) eller kombinerede teoretiserende betragtninger 

med feltstudier i organisationer mellem interaktivt tv-brug og internet (Suni 2005, Puijk 

2005). 

17

Der forefindes en lang række andre forskningsmæssige perspektiver indenfor interaktive 

medier i kraft af de mange forskellige former for interaktive tjenester, herunder T-learning, 

T-commerce, interaktive historiefortællinger, interaktive tv-reklamer, interaktive tv-spil og 

væddemål (betting) m.fl. 14 . Der ses nogle tendenser til et forskningsmæssigt fokus væk 

fra en betragtning om at se brugerne/ seerne som værende enten passive eller aktive 

mediebrugere (som i øvrigt var titlen på den første europæiske ITV-konference i Brighton 

2003, med titlen ”From Viewers to Actors”). Derudover ses nogle generelle tendenser i 

forskningen af interaktive medier, hvor der er et øget fokus på forskellige metodiske 

tilgange, og hvad forskellige metodiske tilgange bidrager med til forståelser af forskellige 

former for interaktive medier. Der ses også tendenser til metodiske tilgange væk fra de 

traditionelle og mangfoldige usabilitytests af interaktivt tv. Titlen for Euro-ITV konferencen 

for 2006 var således ”Beyond usability, broadcast and tv”. Man kunne også sige, at 

forskningen i interaktivt tv i større udstrækning end tidligere fokuserer på forholdet mellem 

mediet og det som medieres. Men der synes stadig at mangle et brugerperspektiv på 

interaktivt tv, for derved at få en større udbygning af en kompleks forståelse af den 

opfattelse og den kommunikationssituation som brugerne har i forbindelse med et 

interaktivt tv-indhold. Nærværende afhandling er en mediesociologisk undersøgelse af 

brugerne til TV2/Nord-Digital, og falder således primært indenfor kategorien ”Bruger/ 

seerundersøgelser”: Jeg foretager således også en form for sociologisering og giver en 

karakteristik af testpiloterne til TV2/Nord-Digital, herunder deres motivation og anvendelse 

af det digitale tv. Men jeg vil også bidrage til en diskussion af, hvorledes digitalt interaktiv 

tv-sening er socialt differentieret. Jeg har således fokus på de ”bløde” aspekter omkring 

teknologibrugen og brugernes oplevelser, og har dermed et andet perspektiv end de 

mange usability-studier indenfor interaktivt tv. Denne afhandling giver således ikke noget 

svar på, hvordan testpiloterne navigerede rundt i de interaktive tjenester, eller hvor 

funktionelle de interaktive applikationer var i TV2/Nord-Digital forsøget. Selvom 

nærværende afhandling giver den politiske baggrund for oprettelsen og udviklingen af 

DTT i Danmark, er der dog ikke tale om et mediepolitisk bidrag. Derimod indeholder 

14 Jens F. Jensen har i forskellige artikler redegjort nærmer for de forskellige former for interaktive tjenester 

(Jensen 1996; Jensen 2004). 

18

nærværende afhandling i mindre grad en teoretisering med en ny typologisering i forhold 

til om et interaktivt indhold fungerer tidsafhængigt eller tidsuafhængigt af broadcastet, 

som beskrives nærmere i kapitel 5.4, og dermed også en vidt forskellig anvendelse af de 

interaktive tjenester for brugerne. I kapitel 10 vil jeg nærmere redegøre for, hvordan et 

indholdsanalytisk bidrag, og dermed et fokus på æstetikken omkring et interaktivt indhold, 

oprindelig var indtænkt i denne afhandling - og hvorfor det ikke kom med. 

1.2 Forskningsspørgsmål og formål 

Fjernsynet er et af de mest succesfulde teknologiske produkter, som forbrugere verden 

over har taget til sig. I Danmark har man i lighed med mange andre vestlige lande set, 

hvordan antallet af tv-apparater i hjemmet er stadig stigende, og hvordan fjernsynssening 

for mange stadig fylder meget i hverdagen. Fjernsynet har uden tvivl påvirket den måde, 

hvorpå samfundet er indrettet, og påvirket den måde vi omgås hinanden på. Fjernsynet er 

dog ikke noget statisk medie, hverken som teknologi eller som tjeneste. Man må derfor 

bevæge sig væk fra en forståelse af seerne som værende enten aktive eller passive og 

væk fra en Frands Mortensen forståelse af TV som: ”...afslapning, fritid, den bløde sofa, 

fjernbetjeningen, fællesskabet og det tilrettelagte flow. TV er lean-backward og push 

medens computeren er lean-forward og pull. Umiddelbart vil det derfor være vanskeligt at 

forene disse to adfærds-kulturer” (Mortensen 2002). Jeg er ikke enig i Frands Mortensens 

fremstilling af TVét som et lean-backward (passivt) og push medie og computeren som 

lean-forward (aktivt) og pull medie, og at de to adfærdskulturer ikke kan forenes. Derimod 

er det nærværende afhandlings hensigt at nuancere en forskellig mediebrug i en langt 

videre kompleks ramme for, hvordan de enkelte mediebrugere anvender digitalt tv og 

interaktive tjenester i en hverdagslivskontekst. Jeg vil derfor også anvende ordet 

”brugere” fremfor ”seere”, for netop at påpege at digitalt interaktivt tv i særlig grad kan 

anvendes som et lean-forward medie. Der er ingen tvivl om, at TV-mediet er i forandring. I 

2000 lancerede TVRopa den første web-tv-station i Danmark, men den gik konkurs i 

2002. I 2001 lancerede DR et forsøg med det interaktive børneprogram ROFL (Rene Ord 

19

For Lommepengene) 15 . Den 1. december 2004 lancerede TV 2 sammen med Nordisk 

Film en ny tv-kanal, som hedder TV2 Sputnik 16 . TV 2 Sputnik var Danmarks første 

bredbånds-tv-kanal, hvor det er muligt via computeren at se en mangfoldig del af 

programmerne sendt på TV2, Zulu og Charlie. Fra februar 2005 var det også muligt via 

TV2 Sputnik at se film on-demand fra et filmarkiv leveret af Nordisk Film. Senere har DR 

fulgt op, og lagt en lang række af deres programmer ud på nettet (via www.dr.dk). 

Interaktivt tv har længe været det store buzz-word i tv-branchen og er det stadigvæk. 

Indtil nu har interaktivt tv i Danmark dog været udbudt i stærkt begrænset omfang, og har 

foreløbig primært udmøntet sig i seernes deltagelse i diverse konkurrencer, kommentarer 

og chat via SMS, særligt indenfor genrene reality-tv, musik og sport. I England er 

udbredelsen af det interaktive tv langt større end i Danmark, hvor mere end 8 millioner 

englændere har en simpel set-top-boks, og hvor både den kommercielle kanal SKY og 

public service institutionen BBC tilbyder en lang række interaktive tjenester lige fra 

elektroniske programguider til mere komplekse og mangeartede tjenester til en lang 

række programgenrer. 

Der har været luftet mange tanker om interaktivt tv, og tidligere scenarier har beskrevet, 

hvordan fjernbetjeningen blev set som PC-tastaturets konkurrent, og skulle således 

anvendes til bl.a. indkøb, bankoverførsler, kameravalg og styring af tv-programmer 

(Jyllands-Posten d. 11. februar 2002). Man kan også på Kulturministeriets hjemmeside (i 

en artikel fra 2000) læse det stik modsatte – at PC-tastaturet blev set som det afgørende i 

fremtidens net-tv, og at fjernbetjeningen blev udkonkurreret (www.kum.dk/sw932.asp). I 

dag florerer til stadighed en lang række fremtidsscenarier og ord, som er med til at 

fortælle at tv-mediet er i forandring. Dette gælder bl.a. ord som interaktivt tv, digitalisering, 

konvergens, sammensmeltning af PC og TV, cross-media, video-on-demand, SMS-TV, 

PVR, DVR, Smartcard, HDTV, Internet-over-tv, IP, MHP, DVB-H, DTT og en lang række 

15 Rene Ord For Lommepengene (ROFL) var en ung version af det voksne forbrugerprogram Rene ord for 

pengene, og var DR´s første forsøg med interaktivt tv. ROFL havde en målgruppe fra de 12-16 årige, og 

anses for at være et af de mere ambitiøse danske bud på et interaktivt tv-program. De 20 eftermiddagsprogrammer 

udnyttede mange af de nye interaktive muligheder, herunder uddybende information, ekstra 

kameravinkler, quiz og meget andet. ROFL blev sendt fra januar 2001 til juli 2001, og vandt flere 

internationale priser for sin udnyttelse af den digitale teknologi, bl.a. den internationale multimediapris 

EMMA for bedste interaktive TV-applikation. ROFL blev distribueret til seerne via de kommercielle selskaber 

TDC´s Oncable (i dag TDC kabel-tv) og satellit distributøren ViaSat. 

16 TV2 Sputnik koster 49 kroner om måneden i abonnement. 

20

andre ord og forkortelser, der for Maren i kæret nok kan være svære at begribe – og selv 

som medieforsker kan man af og til komme i tvivl om, hvad begreberne egentlig dækker 

over. 

Der er som nævnt i det foregående afsnit ”Hvor står forskningen af interaktivt tv i dag” 

sagt og skrevet meget om interaktivt tv gennem de seneste ti år. Det er dog for 

nuværende stadig særligt udfordrende at beskæftige sig forskningsmæssigt med 

interaktivt tv, dels fordi teknologien endnu er under udvikling, og dels fordi der til 

stadighed er stor diskussion om definitionen og begrebsmæssige uklarheder af interaktivt 

tv. Formålet med denne afhandling er at fokusere på brugerne i en hjemlig interaktiv tv 

kontekst og herunder se på, hvilke fordele og ulemper brugerne mener og oplever tv- 

mediet har som interaktivt medie. Der synes både forskningsmæssigt og i en praktisk 

orienteret verden (broadcastere og øvrige udbydere af digitalt interaktivt tv) at have været 

et for stort fokus på det interaktive – og for lidt omkring tv. Det at interaktiviteten foregår 

på et TV (og netop ikke på f.eks. mobiltelefonen) er en forskel der gør en forskel i forhold 

til den kommunikationssituation som brugen foregår i. Mit udgangspunkt er, at for at 

interaktivt tv kan blive en succes i et hjemligt miljø, må man nødvendigvis forstå, hvad 

interaktivt tv er for et medie og i hvilken brugermæssig, kulturel- og social sammenhæng 

det interaktive mediebrug er placeret i. Der synes således stadig at være et forsknings- 

mæssigt behov for en større forståelse af, hvordan interaktivt tv implementeres og bruges 

i hjemmet. 

Det empiriske grundlag til denne afhandling stammer fra et meget omfattende data- 

materiale indsamlet i forbindelse med TV2/Nord-Digital forsøget. TV2/Nord-Digital var en 

forsøgskanal under Det Digitale Nordjylland, og sendte fra november 2002 til oktober 

2004 og var første kanal som udsendte digitalt terrestrisk tv (DTT) i Danmark. TV2/Nord- 

Digital var derfor interessant som forskningsobjekt på flere måder. For det første fordi det 

var den første egentlige kanal i Danmark, der ved opstarten i 2002 havde meget store 

planer om en lang række interaktive tjenester. Derudover kunne TV2/Nord-Digital ses 

som en forløber for, hvad den landsdækkende digitale sending fra kanalerne DR1, DR2 

og TV2 (inkl. regionerne) kom til at indeholde. Således sendes der fra 31. marts 2006 et 

nationalt dækkende digitalt tv-signal via DTT. Desuden er det pr. 22. juni 2005 besluttet af 

21

samtlige Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, at der ophøres med analogt tv i 

Danmark ved udgangen af oktober 2009. Og som det står i tillægsaftaleteksten (af 22. 

juni 2005): ”Målet er at sikre, at udbygningen af DTT bidrager til at skabe et højtek- 

nologisk samfund”. 

Det er vigtigt at slå fast, at resultaterne i denne afhandling ikke siger noget om 

danskernes generelle motivation og holdninger til digitalt interaktivt tv, men datamaterialet 

er indsamlet i forbindelse med et regionalt forsøg i Nordjylland. Det er også vigtigt at 

påpege, at resultaterne ikke kan sige noget om en generel brug af digitalt interaktivt tv, 

men kun noget om brugen i forhold til digitalt terrestrisk tv. 

Der sættes i nærværende afhandling således fokus på et mediesociologisk 

brugerperspektiv i forhold til forskningsspørgsmålene: 

1. Hvem er brugerne til TV2/Nord-Digital, og hvilke bevæggrunde har de for at 

melde sig som test-piloter til projektet? 

2. Ønsker seerne at være brugere/ interaktive med deres fjernsyn – og i så fald 

af hvem, hvorfor og hvor meget? Hvilke former for interaktive tjenester er 

brugerne interesserede i – og hvorfor? 

3. Hvordan er den sociale anvendelse og kommunikationssituation i forbindelse 

med anvendelsen af TV2/Nord-Digital og den mulige interaktivitet? 

4. Hvor i husstanden har testpiloterne valgt at placere deres set-top-boks (og 

evt. stueantenne) – og hvorfor? 

5. Hvilke typer af programmer udsendes fra TV2/Nord-Digital, og hvori består 

den såkaldte ”digitale merværdi” for brugerne? 

6. Hvilke fordele og ulemper mener brugerne tvét har som interaktivt medie i 

hjemmet? 

22

1.3 Afhandlingens udgangspunkt og opbygning 

Det er hensigten i nærværende afhandling at gå tværvidenskabeligt til værks med en 

kombination af flere metoder og teorier, for derved at forstå den komplekse ramme 

omkring brugen af digitalt tv (fra TV2/Nord-Digital) i hjemmet – altså i et mikrosocialt 

perspektiv, udfra de opstillede forskningsspørgsmål. For at forstå dette mikrosociale 

univers, vil jeg først danne en kontekstuel forståelsesramme på et makrosociologisk 

niveau (kapitel 2), for derved at give et generelt billede af, hvordan tv-seningen foregår i 

Danmark. I kapitel 2.1. sættes fokus på tvét som medie i en historisk- og aktuel ramme, i 

forhold til hvor meget tv der ses, hvor mange tv-apparater der er i hjemmene, hvor i 

husstanden tv-apparaterne er placeret, hvor mange kanaler en husstand i gennemsnit har 

adgang til, hvilke kanaler man oftest ser og endelig i et makrosociologisk perspektiv, hvor 

meget af tv-seningen der foregår som hhv. solo- og gruppesening. I kapitel 2.2 sættes 

fokus på en historisk- og aktuel ramme for digitalt tv i Danmark. Herunder fokus på hvilke 

distributionsformer der for nuværende findes af digitalt tv i Danmark, og hvilke interaktive 

tjenester seerne har adgang til. 

I kapitel 3 redegøres nærmere for TV2/Nord-Digital. I kapitel 3.1 beskrives historien og 

den politiske kontekst hvorunder TV2/Nord-Digital forsøget skal forstås. I kapitel 3.2 

beskrives de tjenester, der var mulige for seerne at anvende i forsøgsperioden, og endelig 

i kapitel 3.3. beskrives de omstændigheder og forhold der var i forbindelse med anskaf- 

felse af set-top-boksen til forsøget. 

I kapitel 4 redegøres for det metodiske udgangspunkt, som afhandlingen støtter sig til. 

Først beskrives den tværmetodiske tilgang, samt den analytiske hensigt og konsekvens 

de anvendte metoder får. I kapitel 4.2. beskrives følgeforskningen som metode, dels en 

teoretisk ramme for, hvad der forstås ved følgeforskning, og dels hvordan følge- 

forskningen er praktiseret i nærværende afhandling. Derudover redegøres nærmere i 

kapitlet for de teoretiske overvejelser der er omkring rollefordelingen mellem mig som 

forsker og TV2/Nord-Digital som producent. I kapitel 10 redegøres nærmere for de 

erfaringer og efterreflektioner som følgeforskningsindsatsen samlet gav på det konkrete 

niveau. I kapitel 4.3. redegøres nærmere for undersøgelsesdesignet om hvordan den 

store mængde af kvalitative- og kvantitative data er blevet til og struktureret. I kapitel 4.4. 

23

edegøres nærmere for en såkaldt ”semi-medieetnografisk metode”, hvor jeg beskriver, 

hvordan jeg trækker på nogle elementer fra etnografien, dog uden at nærværende 

afhandling har en etnografisk tilgang. 

I kapitel 5 redegøres for den teoretiske ramme, og der tages udgangspunkt i fem 

overordnede teoretiske udgangspunkter. 

For at forstå den sociale- og kulturelle brug af interaktivt tv (TV2/Nord-Digital) i et hjemligt 

miljø, tages der i kapitel 5.1 fem teoretiske udgangspunkter. For det første beskrives 

undersøgelsen ”Når danskere ser TV” (Jensen m.fl. 1993), hvor jeg vil nuancere og 

videreudvikle forholdet mellem undersøgelsens skelnen mellem brugernes normative 

vurdering af tv-mediet (positivt/negativt) og planlagt/ikke planlagt sening med min egen 

teoretiske rammemodel. Dernæst beskrives med udgangspunkt i en engelsk under- 

søgelse og et etnografisk perspektiv (O´Brien et al. 1999), hvordan man teoretisk kan 

forklare hvorledes set-top-boksen implementeres i hjemmet. Til en teoretisk forståelse af 

hvem brugerne var til TV2/Nord-Digital, anvender jeg Everett M. Rogers (1971) teoretiske 

ramme og opdelinger i forskellige adoptorkategorier. Desuden som en teoretisk ramme til 

forståelse af en ny teknologi i en hverdagslivskontekst anvendes Silverstone, Hirsch og 

Morly´s begreb om moralsk økonomi og fire dynamiske faser i forhandlingsforløbet. 

Begrebet moralsk økonomi skal forstås som betydningen af kommunikation og 

informationsteknologi i en sammenhæng mellem den private husstand og omverdenen. 

Herunder bruges moralsk økonomi til en forståelse af de forhandlinger der foregik i 

hjemmene med det digitale tv udsendt af TV2/Nord-Digital. Derudover et teoretisk fokus 

på kønsroller, for derved at undersøge om der var en kønsforskel i forhold til tilmelding, 

brug og italesættelse af de interaktive tjenester fra TV2/Nord-Digital. 

TV2/Nord-digital havde italesat de interaktive tjenester som ”digital merværdi”. For at 

forstå hvad begrebet digital merværdi dækker over, sættes der i kapitel 5.2. fokus på en 

teoretisk begrebsliggørelse og problematikker omkring brugen af ”digital merværdi”. I 

kapitel 5.3. fokuseres på forskellige tilgange og begrebsliggørelser af interaktivitets- 

begrebet. Dette vil ske på baggrund af Spiro Kiousis´ opdelinger af forskellige teoretiske 

tilgange (Kiousis 2002). Jeg vil ligeledes i kapitel 5.3 skitsere en egen forståelsesramme i 

forhold til, hvad der teoretisk mangler som tilgang til interaktivt tv i forhold til interaktivitets- 

24

egrebet. Derudover beskrives i kapitel 5.4. hvorledes interaktive tjenester kan 

typologiseres. Med udgangspunkt i Vivi Theodoropoulou opdeling mellem kontekstuelle 

og non-kontekstuelle tjenester (Theodoropoulou 2003), kommer jeg med et eget bud på 

en opdeling mellem tidsafhængig og tidsuafhængig interaktivitet. Endelig sættes der i 

kapitel 5.5 et teoretisk fokus på de regionale forhold. Denne teoretiske ramme om det 

regionale skal bruges til en forståelse af, om det gør en forskel at TV2/Nord-Digital 

forsøget foregik som et regionalt forsøg i Nordjylland. 

I kapitel 6 ”Anvendte analysetilgang og den vertikale analyse af mediebrug og 

hverdagsliv” beskrives anvendte analysetilgang nærmere. Gennem analyserne i både 

kapitel 6, 7 og 8 anlægges en tværmetodisk og tværteoretisk tilgang. Det vil sige, at jeg i 

de enkelte analysekapitler vil trække på den samlede metodiske- og teoretisk ramme, 

men naturligvis anvendes de forskellige metoder og teorier kun der, hvor det er relevant 

og giver mening. Formålet med kapitel 6 er derudover at give en karakteristik af de 15 

interviewhusstande, for dermed samtidig at indsætte husstandene i en teoretisk 

forståelsesramme. Således foretager jeg i kapitel 6 en kronologisk vertikal analyse af de 

15 husstandes mediebrug, hverdagsliv og forholdet til det digitale forsøg. 

I kapitel 7 foretager jeg en analyse af brugernes opfattelse af de interaktive programmer 

på TV2/Nord-Digital. Analysen er dels nogle beskrivelser af brugernes opfattelse af 

indholdet i nogle særskilte programmer, som jeg har udvalgt. Det drejer sig om nogle 

programmer, der har fungeret i længerevarende serier, og dermed en større sand- 

synlighed for at brugerne kendte til disse programmer. Dette gøres med henblik på at 

sammenligne kommentarerne for de enkelte programmer på tværs af brugerne. 

Derudover er udvælgelsen af programmerne sket i forhold til forskellige typer/ genrer, 

hvor jeg typologiserer programmerne fra TV2/Nord-Digital som værende enten 

mervidensprogrammer (som beskrives nærmere i kapitel 7.1) eller sjov, hygge og 

samværsprogrammer (som beskrives nærmere i kapitel 7.2). Derefter samler jeg op på 

kommentarer fra brugerne og indsætter deres forventning i forholdet til indholdet på 

TV2/Nord-Digital i en større forståelsesramme. Således vil jeg i kapitel 7.3 (Vurdering af 

indhold) bevæge mig væk fra det specifikke (de enkelte programmer), men i stedet 

25

analysere nogle mere generelle betragtninger på tværs i forhold til brugernes 

forventninger af indholdet på TV2/Nord-Digital. 

I kapitel 8 foretager jeg en horisontal brugeranalyse med særlig fokus på målgruppe, brug 

og ønsker. Kapitlet er opdelt i en række temaer. I det første tema ”Målgruppen og motiver 

for deltagelse som testpilot” (kapitel 8.1) gives en karakteristik af forskellige motivationer 

for, at testpiloterne meldte sig til forsøget. Herunder fokuseres der på de reklamespots, 

der blev udsendt af TV2/Nord-Digital på den regionale søsterkanal TV2/Nord. Reklame- 

spottene skulle hverve test-piloter til forsøget. Der var tale om to meget forskelligartede 

reklamespots fra henholdsvis 1. og 2. testrunde. Denne forskel har sin primære årsag i 

min egen afrapportering til TV2/Nord-Digital efter kritik af 1. rundes reklamespot. Desuden 

anlægger jeg et særligt fokus på den regionale motivation og betydning, som beskrives 

nærmere i afsnittet ”Digital storfamilie og bonderøvs-tv”. 

I kapitel 8.2. ”Brugervenligheden af den digitale merværdi”, sættes der fokus på, 

hvorledes brugerne opfattede brugervenligheden af de ekstra informationer, der var i 

tilknytning til programmerne fra TV2/Nord-Digital. Herunder beskriver jeg hvilke fordele og 

ulemper ekstra informationerne havde som tv-baseret interaktiv tjeneste. 

I kapitel 8.3 ”Kønsroller” sættes der dels fokus på, hvilken betydning placeringen af set- 

top-boksen og stueantennen havde for brugen af TV2/Nord-Digital. Herunder en særlig 

kønsproblematik, der opstod i forhold til stueantennens design. Dels vil der være et fokus 

på, hvordan der opstod en særlig kønsspecifik anvendelse af den såkaldte ”digitale 

merværdi” i husstanden, hvilket vil fremgå af afsnittet ”Jamen så lad da ham om det”. 

I kapitel 8.4 ”Brug af ekstra informationen – solo- eller gruppesening” analyseres hvordan 

tilgangen for brugerne var i forhold til ekstra informationerne de fik præsenteret på 

skærmen, og hvilke problemer der f.eks. opstod i forhold til de mange tekstlag, 

multitasking og forskellig opmærksomhed på noget frem for noget andet på skærmen. 

I kapitel 8.5 ”Hvad ønsker brugerne af interaktive tjenester?” undersøges hvilke 

interaktive tjenester TV2/Nord-Digital brugerne efterspurgte, som analyseres med 

26

aggrund i både kvantitative- og kvalitative data. De kvantitative data giver et billede af 

nogle generelle tendenser, mens de kvalitative data giver begrundelser og uddybninger i 

forhold til, hvorfor nogle af brugerne fandt meget stor interesse i nogle typer interaktive 

tjenester, og slet ingen interesse for andre typer. Ud fra dataene kan der peges på nogle 

generelle tendenser, men der ses også nogle meget forskellige ønsker af interaktive 

tjenester i forhold til forskellige brugere. 

Der er sket en meget stor opblomstring af forskellige interaktive tv-programmer i 

Danmark, hvor mobiltelefonen bruges som returvej, næsten udelukkende SMS baseret. 

Set-top-boksen i forbindelse med TV2/Nord-Digital forsøget kunne ikke etablere en 

tovejs-kommunikation, men ved at supplere tv´s envejskommunikation med f.eks. SMS 

som returkanal fra seer til broadcaster, bliver den barriere som set-top-boksen har 

nedbrudt. Formålet med ekskursen omkring SMS-TV i kapitel 9 er derfor et forsøg på at 

typologisere SMS-TV, for derigennem at komme nærmere en forklaring på, hvorfor 

mobiltelefonen bruges som returvej (også blandt testpiloterne i TV2/Nord-Digital forsøget) 

i forhold til et interaktivt indhold på tv. Empiren til denne ekskurs stammer dels fra 

undersøgelses-designet for TV2/Nord-Digital og dels fra indgåelse i BID-TV projektet, 

Aalborg Universitet i 2004. 

I kapitel 10 redegøres nærmere for de refleksioner, anbefalinger og mulige forsknings- 

mæssige videreudviklinger jeg ser efter følgeforskningsindsatsen var afsluttet. Dermed 

peger kapitel 10 tilbage i forhold til nogle refleksioner over, hvorfor udfaldet blev som det 

blev, hvad der med fordel kunne være gjort anderledes og hvad der har været af positive 

erfaringer. Afsnittet ”Erfaringer fra følgeforskningen – i bagklogskabens ulidelige klare lys” 

samler således op på de erfaringer som anvendte følgeforskningsindsats gav som 

metode (både fordele og ulemper). Men kapitel 10 peger også fremad, og giver dels nogle 

anbefalinger i forhold til fremtiden for DTT i Danmark, og peger dels på nogle 

forskningsmæssige områder indenfor interaktivt tv, hvor der med fordel kan sættes et 

stærkere fokus. Afslutningsvis i kapitel 10 beskrives hvorfor et oprindelig indtænkt 

indholdsperspektiv ikke fik plads i nærværende afhandling. 

27

Kapitel 2: Kontekst/ Historie 

2.1 TV som medie – historisk- og aktuel ramme 

Fjernsynet er kendetegnet ved en enorm udbredelse, og er en af de mest succesfulde 

teknologier, som forbrugere verden over har taget til sig. Men fjernsynet er ikke blot et 

teknologisk apparat, men er også et socialt- og kulturelt fænomen, der er derfor ingen tvivl 

om at tv-sening i hjemmet er mere end blot receptionen af audiovisuelle programmer, 

men er en habitus 17 , som er indlejret i hverdagslivets kontekst. Derfor er det også 

nødvendigt at se på interaktivt tv som et socialt- og kulturelt fænomen på netop tvét. 

Fjernsynet er ikke et statisk medium, hverken som teknologi eller som tjeneste. Op 

gennem tv´s historie (fra starten af 1930érne og frem til i dag) er der kommet nogle 

større skærme. Det store spring kom i slutningen af 1950érne hvor seerne kunne gå fra 

14” til 20” tv og dermed også mulighed for større distance til tvét, og frem til i dag hvor 

store fladskærme vinder frem med mere end 42”. Der er også kommet farver på skærmen 

i 1960érne og fra et meget begrænset kanaludbud til et utal af kanaler at vælge imellem i 

dag. Der er også sket meget på et indholdsmæssigt plan gennem fjernsynets historie i 

Danmark, hvor det er gået fra et meget didaktisk orienteret tv mod et mere modtager- 

orienteret tv. Fra public service til kommercialisme, fra paternalisme til blandingskultur 

(Bondebjerg 1993). Antallet af tv-apparater i Danmark har haft en enorm vækst. Efter en 

lidt træg start i slutningen af 50érne 18 gik det pludselig stærkt med en eksplosiv vækst i 

starten af 60érne, og mod slutningen af 1963 havde over halvdelen af danske husstande 

fjernsyn. Fra slutningen af 1970érne har over 90 % af danske husstande haft TV, i 2004 

ligger tallet på 97 % (Gallup 2004). Udviklingen i antallet af tv-apparater i danske 

17 Habitusbegrebet stammer fra den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2002). Bourdieu er dog ikke 

den første der anvender begrebet habitus (men er blandt andet hentet fra Marcel Mauss), men Bourdieu 

giver begrebet det en mere specifik betydning og gør det til et centralt teoretisk begreb. Habitus er defineret 

på en række forskellige måder hos Bourdieu, men udtrykker i al væsentlighed det samme, nemlig som ”et 

socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger, der er tilegnet i en praksis og 

konstant er orienteret mod praktiske mål” (Prieur og Sestoft 2006: 39). 

18 Dette hænger dog også sammen med adgangen for at se TV. I 1954 var der kun én sendemast (i 

København), som ikke rakte langt. I 1955 kom Odense med, 1956 Århus, 1957 Sønderjylland, 1958 Aalborg 

og Holstebro, 1959 Næstved og 1960 Bornholm, således at TV omkring 1960 var blevet landsdækkende 

(Jensen, Klaus Bruhn, red.: 2001: 126). 

28

husstande er vigtig, når man kigger på seernes vaner. Fjernsynet har bevæget sig fra at 

være for først de få, siden de bedrestillede til i dag at være et medie for alle. 

Tabel 2.1.1: % andel tv-husstande med tv, flere tv-apparater, farve-tv, tekst-tv og fjernbetjening 

År % Andel 

af 

husstan 

de med 

tv- 

apparat 

% Andel tv-husstande med 

Mere 

end ét 

TV- 

appara 

t 

Farve 

TV 

29 

Video 

båndopta 

ger 

Tekst- 

Eksempel 2.1.1: Ved tryk på den røde knap på fjernbetjeningen, går seerne i England ind i et 

interaktivt indhold. 

Ej heller giver anvendelse af fjernbetjeningen i forbindelse med interaktivt tv problemer, 

hvor 99 % af alle husstande har en fjernbetjening. Der er sket en meget stor stigning i 

antallet af tv-apparater i hjemmene. Således har i dag 47 % af alle danske husstande 

mere end ét tv-apparat i hjemmet (mod ca. 9 % i 1980). Det skyldes dels at fjernsynet er 

blevet billigere i dag, og dels et stærkt stigende kanal-udbud op gennem 1990érne: 

Tabel 2.1.2: % Antal kanaler indstillet i husstanden: 

30 

2000 2004 

2 eller færre 11,4 10,5 

3-10 28,2 25,0 

11-20 25,5 20,7 

21-30 29,8 24,9 

31 eller flere 5,0 19,0 

Kilde: Gallup 2004 

Alene fra 2000 til 2004 er antallet af tv-husstande med 31 eller flere indstillede kanaler 

steget med 14 %. Stort set alle danske tv-husstande har indstillet mere end 1 kanal, og 

kan derfor foretage kanalvalg. I Danmark er andelen af husstande med multi-kanal tv 

meget højt, og der er derfor ikke noget umiddelbart incitament for disse danskere at få 

digitalt tv pga. adgangen til flere kanaler. Alle erfaringer fra både England og Danmark 

viser i øvrigt, at seerne ikke tager digitalt tv til sig på grund af de interaktive tjenester, men 

seernes primære incitament for at anskaffe digitalt tv har været begrundet i muligheden 

for et større kanaludbud og bedre billede- og lydkvalitet (Oftel 2001; Theodoropoulou 

2003; TDC 2003; Looms 2004). Danskernes samlede gennemsnitlige tv-sening er steget

12 minutter fra 2 timer og 30 minutter i 2000 til 2 timer og 42 minutter i 2004 (Gallup 

2004). Ser man på hvordan forbruget fordeler sig, tegner der sig dog et meget klart billede 

af, at hovedparten af danskernes seerforbrug går til de danske public service stationer: 

Tabel 2.1.3: % Seerandele (hele døgnet) 

31 

2000 2004 

TV2 36 35 

TV2 Zulu 0 (1,6)* 3 

DR1 29 30 

DR2 3 4 

TV3 9 6 

3+ 3 6 

ViaSat Sport - 0 

Kanal 5 - 2 

TV Danmark 7** 4 

Discovery Channel - 1 

Animal Planet - 1 

Lokal Tv 0 0 

Andre 12 10 

Kilde: Gallup 2001 og 2004 

*TV2 Zulu starter 15.10.2000. Tallet i parentes dækker perioden 15.10.2000- 31.12.2000. 

** TVDanmark 1 udgør 2 % og TVDanmark 2 udgør 5 % 

Blandt alle seere (3 år +), foregår 72 % af den samlede tv-tid på danske public service 

stationer (DR1, DR2, TV2 og TV2 Zulu). Så selvom danskerne har adgang til mange 

forskellige kanaler, så fordeler seerandelene sig i overvejende grad over nogle få danske 

public service kanaler. Heri mener jeg, at man skal finde en af årsagerne til, at danskere 

ikke har taget interaktivt tv til sig i nævneværdig grad. Således er der reelt ikke brug for 

f.eks. en EPG (Elektronisk Program Guide) til at navigere rundt i de mange kanaler, men 

danskerne bruger i høj grad tekst-tv til at overskue programoversigter. 71 % ser ugentligt 

DR´s programoversigt (siderne 300-305), Programoversigten er i øvrigt de sider på tekst- 

tv der benyttes hyppigst (nr. 2 er nyheder, 3. programomtaler, 4. vejret og 5. sporten (DR 

Medieforskningen, 1. halvår 2005). Der er, som jeg vil uddybe nærmere i dette kapitel, 

ikke den store udbredelse af interaktive tjenester via de digitale tv-udbydere i Danmark

(England er det land der er længst fremme i Europa med udbud af interaktive tv- 

tjenester). En undersøgelse af TDC´s Selector kunder viste, at 36 % af kunderne ikke 

synes det betød noget, hvis de interaktive tjenester forsvandt (herunder EPGén), 43 % 

ville beholde set-top-boksen, og 19 % af TDC´s kunder med Selector ville afbestille 

denne, hvis de interaktive tjenester forsvandt (TDC 2003) 19 . Som det fremgår af 

nedenstående tabel, så har næsten alle (98,4 %) af de danske husstande i 2004 placeret 

mindst ét tv i dagligstuen. 6,5 % har placeret et tv i køkken/alrum, 19 % på 

børneværelserne og 26,4 % i soveværelset: 

Tabel 2.1.4: % 1 eller flere fjernsyn placeret i… 

32 

2000 2004 

Dagligstue 97,9 98,4 

Spisestue 1,8 1,0 

Køkken/alrum 5,0 6,5 

Børneværelse 19,0 19,1 

Soveværelse 22,4 26,4 

Andet - 11,6 

Kilde: Gallup 2004 

I 2004 har 81 % af alle danske husstande en videobåndoptager, men indenfor de sidste 5 

år er der sket en voldsom vækst i antallet af DVD-afspillere (se tabel 2.1.5), mens stort 

set ingen har PVR (Personal Video Recorder). Derudover ses en stor vækst i antallet af 

DVD optagere, som i 2004 allerede er oppe 2,9 %, og det kan ses at priserne for DVD 

optagere stadig er for nedadgående, og dermed sandsynligt at endnu flere husstande har 

taget denne teknologi til sig. 

19 Tallene skal dog ses i forhold til, at en stor andel af TDC´s Selector kundegruppe er etniske minoriteter, 

der har bestillt boksen for at få adgang til en lang række etniske kanaler.

Tabel 2.1.5: Digitalt udstyr i husstanden i procent 

33 

2000 2004 

Selctor (STB fra TDC) 1,9 1,3 

Vision Digital (STB fra Telia Stofa) - 0,3 

Anden STB 0,0 0,0 

Digital satellitmodtager 2,3 11,9 

Digital satellitmodtager m. PVR - 0,1 

PVR (Personal video recorder) - 0,1 

DVD afspiller 5,8* 44,0 

DVD med PVR - 0,3 

DVD optager - 2,9 

Andet 0,4 1,1 

Ved ikke 1,6 1,2 

*I 2000-tallet er der spurgt til DVD-udstyr, uden nærmere specifikation. Kilde: Gallup 2004 

Men et er det meget udstyr i hjemmene og adgangen til flere fjernsyn og de mange 

kanaler: Men hvordan ser vi egentlig tv i dag? Hvordan er kønsfordelingen og hvor meget 

ser vi alene – og hvor meget ser vi sammen med andre? Det er velkendt at royalt stof og 

bolig- og livsstilsprogrammer har flere kvindelige seere end mænd 20 , og mænd er mere til 

sport end kvinder. Men ved langt de fleste programtyper er der ikke den store forskel på 

mænd og kvinders interesser (Bille m.fl. 2005: 56). Sport er den programtype, hvor der er 

størst forskel, idet ca. 60 % af mændene er interesseret i sport, mod kun ca. 30 % af 

kvinderne (Bille m.fl. 2005: 56). Til gengæld er kvinderne mere interesseret i danske 

serier og udsendelser om oplysning og kultur. I kapitel 5.1. uddyber jeg disse 

kønsforskelle nærmere i en mere teoretisk ramme, og vil derfor i det følgende sætte mere 

fokus på forholdet mellem solo- og gruppesening. Alexander P. Nielsen fra DR´s 

Medieforskning har foretaget en opgørelse af hvor meget og hvad vi ser som henholdsvis 

solosening (når man ser tv alene) og gruppesening (når to eller flere ser tv sammen). 

20 DR1, 12. maj 2004: Dokumentar: Portræt af Mary Donaldson. 1.392.000 seere, 66 % kvindelige seere og 

34 % mandlige. TV2, efteråret 2003: ”Roomservice”. 980.000 seere, 64, 4 % kvinder og 35,8 % mænd. 

Gallup TV-meter 2004.

Tabel 2.1.6: Solo- eller gruppesening fordelt efter kanal: 

Gruppe 

Solo 

% 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

DR1 

DR2 

TV2 

DR Medieforskningen, DRåben 10.09.2004 

TV2 Zulu 

34 

TV3 

TV3 + 

TV Danmark 

Discovery 

Andre Kanaler 

Ser man på hvordan solo- og gruppesening fordeler sig på de danske tv-kanaler, finder 

man markante forskelle. Groft sagt kan man udlede, at jo mindre kanal, desto mere 

solosening. Af ovenstående tabel fremgår det, at 48 % af tidsforbruget på DR1 er 

gruppesening og 52 % solosening, mens det for TV2´s vedkommende er 40 % af det 

samlede tidsforbrug der foregår som gruppesening og 60 % solosening. Altså er der flere 

programmer på DR1 der i højere grad taler for en gruppesening. Selv DR2 har en relativ 

høj andel i gruppesening, nemlig 36 % - på trods af en relativ smal programprofil. Det 

fremgår også af undersøgelsen, at tv´s gruppe- og solosening også har sin primetime, og 

den følger i vid udstrækning det man normalt definerer som primetime (fra kl. 20 til 22). 

Imellem kl. 20 og 22 er der således samlet set flere der ser tv sammen med andre end 

alene, mens det forholder sig modsat i aften/ nattetimerne og i dagtimerne. Generelt går 

gruppeseningen dog tilbage til fordel for solosening. I 2002 tegnede gruppesening sig for 

40 % af al sening i forhold til 55 % i 1992 (Looms 2004: 124). 

I en tidligere undersøgelse foretaget i 1997 redegør Alexander P. Nielsen, DR- 

Medieforskningen i artiklen ”Alene eller sammen?” (Nielsen 1998) for nogle forskelle i 

alder mht. solo- og grupppesening. Som Alexander P. Nielsen rigtigt påpeger, så består 

over en tredjedel af danske husstande af én person, så her er det mest sandsynligt at

vedkommende primært ser tv som solosening, derudover er forholdet mellem solo- og 

gruppesening ikke ens for alle aldersgrupper, og varierer naturligvis også efter 

husstandsstørrelse. I nedenstående viser Alexander P. Nielsen således resultaterne, hvor 

solo- og gruppeseningen netop er inddelt efter aldersgrupper og husstandsstørrelse. 

Tabel 2.1.7: Solo (alene)- eller gruppesening (samsening) fordelt efter alder og opgjort på hhv. alle 

husstande og husstande med 2 personer eller mere (Nielsen 1998): 

Som det fremgår af undersøgelsen, så ser børn mindre tv som solosening end nogen 

anden aldersgruppe, idet blot 37 % af deres sening foregår alene. Dette hænger 

naturligvis sammen med at børn (defineret som personer mellem 4 og 11 år) aldrig bor 

alene, og sandsynligheden for at tv ses med en anden person trods alt er størst, hvis man 

bor i en husstand med mindst én anden person. I 1997 udgjorde den samlede gruppe- 

sening (målt på husstande bestående af 2 personer eller mere) 61 %. Det fremgår 

samtidig, at ældre ser mere tv sammen med en anden person end nogen aldersgruppe. 

”Dette vidner om at tv-seningen er en stor social aktivitet for de ældre, hvis ægtefælle 

stadig lever” (Nielsen 1998). De ældre er dog samtidig den gruppe der ser mest tv 

(svarende til gennemsnitligt 2 timer og 53 min. om dagen). Som det fremgår af Alexander 

P. Nielsen undersøgelse så stiger gruppeseningen i takt med at man bliver ældre. Udover 

en differentiering af solo/ gruppesening i forhold til alder- og husstandssammensætning, 

har undersøgelsen også set på hvilket tidspunkt børns solo/gruppesening foregår – og 

hvem de så det sammen med i gruppeseningen: 

35

Tabel 2.1.8: Børns tv-sening fordelt efter tidspunkt, og hvem der så tv sammen (Nielsen 1998) 

Som det fremgår af ovenstående graf, så foregår langt hovedparten af børns solosening (i 

alderen 4-11 år) mellem kl. 16 og 18.30, altså mens der generelt vises børneprogrammer 

i dansk tv, og mens forældre måske enten ikke er kommet hjem fra arbejde eller hvor de 

lige er hjemvendt fra arbejde. Derefter falder soloseningen støt i løbet af aftenen. 

Alexander P. Nielsen bemærker desuden, at det især er om fredagen og lørdagen at 

enkelte børn ser tv som solosening mellem kl. 22 og 24, og ”det kan give anledning til 

bekymring, da det formentlig er de færreste programchefer på danske tv-stationer, der 

forventer at udsendelser sendt efter kl. 22 kan blive set af et barn alene” (Nielsen 1998). 

Selvom undersøgelsen af solo- og gruppesening fra 1997 nu er ti år gammel, og der kan 

være sket meget i forhold til tv-brugen siden dengang, så mener jeg at det er helt rigtigt at 

påpege, at man må differentiere mellem forskellige forhold i solo- og gruppeseningen. 

Især kan tallene mellem solo- og gruppeseningen skævvrides hvis man kun ser på 

gruppeseningen i forhold til det samlede antal seere, og ikke i forhold til husstandens 

36

sammensætning. Derudover har forskellige aldersgrupper en meget varieret andel i hhv. 

solo- og gruppesening. Og nok så interessant så varierer tidspunktet for solo- og 

gruppeseningen igennem aftenens tv-flow. Fra den lidt nyere undersøgelse (fra 2004), 

også foretaget af Alexander P. Nielsen, har han opgjort solo- eller gruppeseningen fordelt 

på enkelte programmer: 

Tabel 2.1.9: Solo- eller gruppesening, fordelt på programmer 

Gruppe 

Solo 

% 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Rejseholdet (32:32), DR1 

Krøniken (10:24), DR1 

EM-Kvartfinale (DK-TJE), DR1 

Endelig Fredag, DR1 

Venner, TV2 

Kløvedal i Kina (1:7), DR1 

Hvem vil være Millionær, TV2 

DR Medieforskningen, DRåben 10.09.2004 

37 

Kontant, DR1 

Hammerslag, DR1 

Hvad er det værd, DR1 

TV-Avisen, DR1 

Nyhederne, TV2 

Rundfunk, TV2 

Boogielisten, DR1 

Som det fremgår af tabel 2.1.9, med fordeling af gruppe- og solosening på programmer, 

ses at noget af det som samler befolkningen er programmer som (gruppeseningen i 

procent angivet i parentes): Rejseholdet (75 %), EM-kvartfinale (72 %) og Krøniken (70 

%) 21 , mens Nyhederne på TV2 har en samlet gruppesening på 40 %. Men der kan nok 

ikke gives nogen samlet definition på, hvad der gør at en kanal eller et program har en høj 

andel i gruppesening. Som Alexander P. Nielsen udtaler: ”Hvis man ønsker at ramme 

21 Krønikens afsnit 10 satte seerrekord i dansk fjernsyn (målt efter monopolbruddet i 1988) med 2.717.000 

seere. Nok så interessant har Alexander P. Nielsen, DR TV-Medieforskningen også lavet en undersøgelse af 

hvem det er, der ikke har set et eneste afsnit af Krøniken. Det viser sig her, at flere mænd end kvinder ikke har 

fulgt Palle, Søs, Ida og Erik, og der er flere enlige end folk i parforhold, som ikke har haft fjernsynet tændt på 

DR 1 mellem søndag klokken 20.00 og 21.00. Også folk med et lavt tv-forbrug generelt, og folk, der bruger 

relativt meget tid på at se satellit-tv fra eksempelvis TV 3, TV2 Zulu, TvDanmark 1 har set mindre Krøniken end 

den øvrige befolkning (DR-Presse, 08.03.2004, http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=19122).

edt, er det en god idé at sætte sig ind i forskellige målgruppers livssituation og drømme. 

For derigennem at kunne se om man med et og samme program kan ramme flere 

målgrupper” (DRåben, 10.09.2004). Men i de tilfælde, hvor der er tale om programmer 

udover det sædvanlige (Krøniken, Rejseholdet, EM fodbold), er den oplevede vigtighed 

så stor, at mange laver om på sociale aftaler for at sikre sig, at ”magic moments” (Looms 

2004: 124) ikke forstyrres, og hvor der således er tale om planlagt sening. Men tv´s force 

(i modsætning til f.eks. en avis), er også at den ”byder sig direkte til som fælles reference 

og muligt samtaleobjekt i receptionskonteksten” (Rasmussen 2002). Altså er det muligt at 

samtale om tv-teksten med andre seere i stuen i et her-og-nu, og hvor ”ytringer med 

reference til medieteksten indgår i den daglige forhandling af mig, familien og verden…i et 

situeret praksisfællesskab (Rasmussen 2002). 

I nogle helt nye tal opgjort for 2006, indhentet fra TV2´s analyseafdeling, tegner sig 

samme billede mht. solo- og gruppesening for TV2 programmer. Det program med den 

største andel af gruppesening ses i underholdsningsporgrammet Vild med dans, hvor 

denne udgør 59 %, hvorimod et program som Beverly Hills 90210 Classic har en 

gruppeseningen på 17 %: 

Tabel 2.1.10: Solo- eller gruppesening, fordelt på TV2 programmer, 2006. 

Gruppe 

Solo 

% 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Vild med dans 

Bubber og BS på afveje 

Nyheder kl. 22 

4 hjul og en overhaling 

38 

VM Fodbold (Gns. Alle kampe) 

Beverly Hills 90210 Classic 

TV2´s analyseafdeling, 2006.

Andelen af hhv. solo- og gruppesening afhænger ikke kun af de forskellige genre, men 

også i forhold til udsendelsestidspunktet for programmet. Således bliver Beverly Hills 

90210 Classic sendt kl. ca. 16 om eftermiddagen, hvor denne unge målgruppe typisk er 

hjemme før forældrene, og noget man ikke gider se sammen med ”de gamle”, og kan 

derfor forklare den høje andel af solosening på 83 %. Undersøgelsen siger desværre ikke 

noget om, hvem man har set Beverly Hills 90210 Classic sammen med i forhold til den 17 

% gruppesening. 

Jeg vil via de senere analyser i nærværende afhandling se nærmere på forholdet mellem 

solo- og gruppesening, hvorunder jeg også vil komme ind på, at der ses tv på mange 

forskellige måder (herunder at tv både bruges som solo- og gruppesening og som 

intensivt og ekstensivt medie), men også at det situerede praksisfællesskab omkring tv- 

seningen får en ganske særlig betydning, når det drejer sig om digitalt interaktivt tv. 

2.2 Digitalt TV i Danmark – historisk- og aktuel ramme 

Digitalt TV er også et spørgsmål om transmissionsform. Digital transmission giver 

mulighed for en kompression af signalet, eller med andre ord et skifte fra bølger (analog 

tv-transmission) til en binær kode bestående af nul og ettaller (digital transmission). 

Digitalt TV giver således muligheden for at udsende flere kanaler og/eller kanaler af en 

højere transmissionskvalitet og dermed bedre lyd- og billedkvalitet. 

Digitalt tv (DVB – Digital Video Broadcasting) distribueres på tre måder i Danmark. 1. Via 

Satellit- og parabolmodtagelse. 2. Via Kabel-tv. 3. Terrestrisk, med et jordbaseret 

sendenet til modtagelse med almindelig antenne. Deraf tales om henholdsvis DVB S- C, 

og T. Men kært barn har mange navne, så DVB-T forkortelsen ses relativ sjældent, og 

man ser hyppigere forkortelsen DTT (Digital Terrestrial Television), som jeg også vil 

benytte i nærværende afhandling. Derudover er der gennem de seneste år sket en vækst 

i en række lokale digitale tv-forsøg via optiske fibre, som bl.a. en række el-skaber har 

stået i spidsen for (bl.a. SEAS-NVE på Vest-Sjælland og HEF i Himmerland 22 ). Det 

22 HEF (Himmerlands El-Forsyning) har kørt et pilotforsøg i byen Arden i Nordjylland, hvor knap 80 

husstande deltog. Brugerne blev tilbudt en pakke med både tv-kanaler, telefoni og internetforbindelse. 

39

samlede antal digitale kunder i Danmark for DVB-S (Canal Digital og ViaSat) og DVB-C 

(TDC) ser i 2003 således ud: 

Digitalt - satellit: 228.000 

Analogt - satellit: 250.000 

Satellit i alt: 410.000 (nogle har flere paraboler) 

Digitalt kabel: 38.000 

Digitalt tv i alt: 266.000 = 11 % af husstandene i Danmark 23 . 

(Haagen 2004: 138) 

Jeg vil i det følgende give et overblik over hver af de tre distributionsformer (satellit/ 

parabol, kabel og terrestrisk) og redegøre for hvilke interaktive muligheder som er mulige 

pr. 1/9 2005. Disse beskrivelser foretages, for derved at give en baggrund for min senere 

egen teoretiske model af forskellige typer interaktive tjenester kategoriseret udfra en 

tidsmæssig dimension (som fremgår af kapitel 5.4). Under afsnittet DTT vil jeg i dette 

kapitel lægge hovedvægten på den politiske beslutning om det jordbaserede sendenet, 

for i afhandlingens kapitel 3 at tage udgangspunkt i TV2/Nord-Digital. Som det vil fremgå i 

gennemgangen af de forskellige interaktive tjenester i hhv. DVB-S og C er 

interaktvitetsmulighederne indtil videre meget begrænsede. Der synes at være et større 

fokus på flere kanaler frem for de interaktive tjenester. ViaSat og Canal Digital lever under 

markedsmæssige vilkår, og må derfor naturligt tænke i, om en mulig interaktiv tjenester 

kan betale sig. Tilsyneladende er der indtil videre ikke de store penge at hente indenfor 

interaktive tjenester via set-top-boxen i Danmark (hvilket kan hænge sammen med 

Danmarks befolkningsgrundlag). Til gengæld er der sket en stor opblomstring indenfor 

SMS-TV, hvor seerne via mobiltelefonen kan være med i diverse afstemninger, kon- 

kurrencer, chats m.v., som jeg derfor vil beskrive nærmere i denne afhandlings kapitel 9. 

DVB-S, Satellit 

Digitalt TV via satellit startede fra Canal Digital på 1 grad vest i oktober 1998 (Canal 

Digital er 100 % ejet af den norske mediekoncern Telenor). Ved leje af digital satbox (som 

23 Som Mortensen (2004) påpeger, er det altid vanskeligt at indhente de præcise tal for antallet af digitale 

kunder, idet selskaberne bag ikke ønsker at videregive disse af konkurrencehensyn. 

40

set-top-boksen italesættes fra Canal Digital), betales 59 kr. pr. måned (pris pr. 01.04. 

2004). En lejeaftale løber minimum i 12 måneder. For at leje en digital satbox kræves 

abonnement på Family og/eller CANAL+. 

TV3, som er en del af Viasat (der er selvejet af den norske mediekoncern MTG) sendte 

første gang via satellit fra London til Danmark, Norge og Sverige d. 31. december 1987. 

ViaSat har siden 1. juni 2000 kun solgt programpakker i digital udgave. Viasat sender fra 

5 grader Øst, og modtages digitalt i Danmark med Open-TV som API og Viaccess som 

CA 24 . For at få adgang til de fleste interaktive tjenester hos Viasat kræves et guld- 

medlemskab til 269 kr. pr. måned + kortafgift 649 kr. pr. år (pris pr. 01.04.2004). En 

abonnements-periode løber minimum i 12 måneder. Den digitale modtager (set-top- 

boksen) kan købes for 1 kr. 

Alle danske kanaler (undtagen TV2) kan modtages digitalt via satellit, men via to 

forskellige platforme, henholdsvis Canal Digital og Viasat, som er inkompatible. Det 

betyder f.eks. at man ikke kan se Viasats kanaler (TV3, TV3+, Viasat Nature, Viasat 

Action, Viasat sport 1-2-3, Viasat Explorer, ZTV, TV8, TV1000) eller kanaler som Disney 

Chanel, Fox News, History Channel, Playboy TV og Reality-tv i Canal Digitals 

programpakke. Modsat kan man ikke se Canal Digitals kanaler (Canal+, Canal+blå, 

Canal+gul) eller kanaler som TVDanmark, DK4, National Geographic, BBC Food m.v. 

med ViaSats programpakke. Både Viasat og Canal Digital distribueres dog ikke kun via 

satellit, men også via kabel. 

Interaktive muligheder hos Canal Digital: 

- KIOSK: Herunder kan der bestilles film eller andre begivenheder (eksempelvis 

koncerter) via fjernbetjeningen. KIOSK er en interaktiv tjeneste, hvor man selv bestemmer 

hvilke film eller begivenheder man vil se - og kun betaler for det, der vælges. Der startes 

nye film hver halve time. KIOSK kan karakteriseres som near-video-on-demand, hvor 

transmissionen af det samme program starter på alternative tidspunkter, så man som 

seer må afvente fra bestillingen indtil den film man ønsker kommer i slottet. Deraf ”near”- 

24 API (Application Programme Interface) er det operativsystem som er installeret på set-top-boksen. CA 

(Conditional Access) er et program der krypterer/dekrypterer broadcastsignaler, så de betalende 

abonnenter får, hvad de har betalt for. CA kan også holde styr på data omkring abonnenterne. 

41

video-on-demand, i modsætning til video-on-demand (også kaldet true-video-on-demand) 

hvor filmene leveres til seeren i samme øjeblik som bestillingen indløber. 

Eksempel 2.2.1: KIOSK – med bestilling af tegnefilmen Junglebogen 2: 

Junglebogen 2 

Tegnet familieeventyr. 

Mowgli har forladt junglen og bliver sammen med den 

smukke pige Shanti indblandet i et nyt spændende eventyr. 

Med er også bjørnen Baloo, panteren Bagheera, tigeren 

Shere Kahn og slangen Kaa. Tegnet familiefilm. 

Pris: 39,00 

Længde: 70 min 

KIOSK13 

10.30 12.30 14.30 16.30 18.30 20.30 22.30 00.30 02.30 

04.30 

- Navigator: Elektronisk Programguide. Navigator er Canal Digitals interaktive elektroniske 

programguide. Navigator, der betjenes med fjernbetjeningen, er et redskab til at skabe et 

hurtigt overblik over programudbuddet. Med Navigator kan man hente informationer om 

det aktuelle og efterfølgende program - uden at forlade den tv-udsendelse, seeren er i 

gang med at se. Der kan søges mellem 80 genrer eller program-kategorier og indhentes 

informationer om programmer flere dage frem i tiden. Der kan også søges på kategorier 

som f.eks. film, sport og nyheder, der endvidere er delt op i underkategorier som f.eks. 

komedie, fodbold og økonomi. Desuden har Navigator en alarm-funktion, som "alarmerer" 

seeren eller automatisk skifter kanal, hvis der kommer en udsendelse man gerne vil se. 

- Interaktive spil: Herunder kan der vælges imellem 8 forskellige interaktive spil. 

Fjernbetjeningen bruges som joystick, og det er muligt at indsende ens highscore for at 

konkurrere mod andre spillere i Norden. Spillene udbydes af Zonavi, og for at kunne 

modtage spillene kræves en Media Highway satbox. Spillene kan dog karakteriseres som 

42

simple, som her fodboldspillet ”Penalty straffespark”, hvor man på 60 sekunder skal score 

flest mål på straffespark. 

Interaktive muligheder hos ViaSat: 

Eksempel 2.2.2: Spil fra Canal Digital, ”Penalty straffespark”. 

- Fodbold: Via 3+ og ViaSat Xtra var det muligt med en række interaktive muligheder 

under fodboldkampe: 

Playercam: Her kunne man vælge at følge en bestemt spiller eller en særlig duel under 

kampen, mens kampen fortsat vistes i højre hjørne af skærm-billedet. For at kunne se 

playercam krævedes et Viasat guldkunde medlemskab og digital parabol fra Viasat. Det 

krævede et simultant transmissionsforløb af fodboldkampen for at player-cam fungerede. 

Der var dog ikke tale om, at brugerne frit kunne vælge den spiller man ønskede at følge 

via playercam, men der blev fokuseret på en bestemt spiller gennem kampen, bestemt af 

produceren og kommentatorerne. 

Spillerinformation: Information om spillerne på de enkelte hold. Personlige data, 

karriereforløb, antal røde- og gule kort. 

Quiz: Her kunne seerne teste sin egen viden om fodbold, hvor der blev stillet dagens 

kamp-spørgsmål. 

43

Disse interaktive elementer i forbindelse med fodbold (playercam, spillerinformaiton og 

quiz) eksisterede dog kun i kort tid på grund af manglende kapacitet i forhold til 

distributionsformen, hvor ViaSat valgte at prioritere flere sportskanaler frem for de 

interaktive elementer. Således erstattes de interaktive muligheder af kanalerne ViaSat 

Sport 1, 2 og 3. Som eksisterende interaktiv tjeneste i forbindelse med fodbold på TV3 og 

TV3+, kan nævnes at der ved Champions League kampe er mulighed for, at brugerne 

kan følge med i nogle af de andre fodboldkampe der spilles på samme tidspunkt i 

Champions League. 

En anden interaktiv tjeneste, der også kun eksisterede i relativ kort tid var en tekst- 

baseret ekstra information i forbindelse med programmet Idols 25 . Her kunne man på tv- 

skærmen læse mere om profilerne bag Idols, dommerne, værterne eller nogle af de 

deltagere som havde gjort sig særlig bemærket. 

Eksempel 2.2.3: Tekstbaseret information om en af værterne i Idols 

- Robinson Extra: I forlængelse af Ekspedition Robinson var det muligt for digitale kunder 

(guldkunder) at se et ekstra interview med udstemte deltagere. 

- Viasat Ticket: Her er det muligt at bestille ekstra udsendelser for en dag ad gangen. 

Viasat Ticket er inddelt i to: Viasat Ticket 1, som indeholder film og Viasat Ticket 2, som 

indeholder erotik. Der betales pr. døgn (Pay per day), der kører fra kl. 10.00 til 10.00 

25 Idols er sangkonkurrence på TV3, hvor deltagerne dyster om førstepræmien på 500.000 kr. og en 

pladekontrakt. 

44

næste dag. Startes f.eks. kl. 21 gælder betalingen kun til kl. 10 næste dag. Viasat Ticket 1 

sender på skift minimum to film i døgnet med ti minutters mellemrum (Near-video-on- 

demand). 

DVB-C, Kabel 

Tele Danmark kabel TV (Nu TDC Kabel TV) startede digital distribution i februar 1998 via 

en set-top-boks, kaldet Selector med Open-tv som API og Viacess som CA. TDC har ca. 

38.000 kunder med Selector, og med et antal kabelkunder på 800.000 (Mortensen 2004: 

67) giver det en dækning på ca. 5 %. Den primære kundegruppe for Selector har været 

en række etniske minoriteter, der har bestilt boksen på grund af de mange udenlandske 

kanaler. Således er der 19 programpakker der er dedikeret et land eller sprogområde, 

f.eks. programpakkerne Tyrkisk+, Asiatisk+, Balkan øst, Balkan Vest m.v. For at kunne 

modtage nogle af de interaktive tjenester er det nok at være tilmeldt grundpakken. 

Selector koster 1.295 kr. hvis seeren samtidig abonnerer på en af programpakkerne (pris 

pr. 1/4 2004). 

Interaktive muligheder hos TDC Kabel TV: 

- TV-guiden: En elektronisk programguide, der giver mulighed for et overblik over 

programmerne samt søgning på forskellige emner og genrer 

- Nu og næste: Med et tryk på fjernbetjeningens N-tast kommer Nu & Næste frem nederst 

på skærmen. Her vises titel, start- og sluttidspunkt for den igangværende udsendelse 

samt titel, start- og sluttidspunkt for den følgende. 

- Nyheder og vejrudsigt: Giver mulighed for at se nyheder og vejret. 

45

DTT, Terrestrisk 

Eksempel 2.2.4: grafikkort med vejret, Selector, TDC. 

Lovgrundlaget for oprettelsen af et digitalt jordbaseret distributionsnet i Danmark har 

været besluttet i Folketinget gennem en lang række medieaftaler og tillægsaftaler 26 . 

TV2/Nord-Digital var første egentlige kanal med udsendelse af digitalt jordbaseret tv i 

landet 27 , og fungerede som et forsøgsprojekt under Det Digitale Nordjylland. Jeg vil 

gennemgå TV2/Nord-Digital forsøget nærmere i næste kapitel, men i dette afsnit fokusere 

på den politiske beslutning i forhold til indførelsen af jordbaseret digitalt tv i Danmark. 

Erfaringerne for jordbaseret digitalt tv i Europa er blandede for de lande som intro- 

ducerede det først, Storbritannien (fra 1998), Sverige (fra 1999 28 ) og Spanien (fra 2000 29 ). 

Siden er en lang række andre lande kommet til enten med veletablerede multiplekser 

26 Første gang var 10. maj 1996 i tilknytning til medieforliget 1997-2000. Anden gang med den 

mediepolitiske tillægsaftale nr. 1 af 15. december 1998 (i forlængelse af Skouby-rapporten). Tredje gang 28. 

marts 2000 i tilknytning til medieforliget 2001-2004. Fjerde gang den 10. november 2000 (tillægsaftale). 

Femte gang 3. juni 2002 (mediepolitiske aftale for 2002-2006) og sjette gange i tillægsaftale nr. 2 af 1. 

september 2003. Mortensen (2004) har beskrevet det nærmere indhold i de seks beslutninger. Senest 

tillægsaftale nr. 5 af 22. juni 2005, der fastsætter lukning af udsendelse af analogt tv i 2009. 

27 På Kulturministeriets foranledning havde DR og TV2 i fællesskab gennemført forsøgssendinger med 

digitalt jordbaseret tv gennem hele år 2000 fra to sendere installeret på UHF-sendestationerne i Hove og 

Jyderup på Sjælland. Formålet var en undersøgelse af modtageforholdene på Sjælland, samt fastlæggelse 

af tilladeligt antal kanaler i relation til acceptabel billedkvalitet (Andersen 2001). 

28 Sverige havde i april 1999 digitaliseret sendenettet med en næsten landsdækkende dækning. Men i 

slutningen af 2001 havde ca. 100.000 husstande købt en set-top-boks til DTT, og havde således en meget 

begrænset udbredelse. Det lave antal købte set-top-bokse havde dels sin begrundelse i en manglende 

merværdi for brugerne, og dels var der diskussioner om at den svenske stat skulle forære hver enkelt 

husstand en gratis set-top-boks. 

29 Den spanske jordbaserede digitale platform, Quiero TV, lukkede i april 2002. Quiero TV indeholdte 14 

kanaler. 

46

(f.eks. Finland, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien), igangværende forsøg eller 

snarlige forsøg. Der er ingen tvivl om, at udviklingen indenfor DTT i Europa er sket i et 

væsentlig langsommere tempo end ventet (IDATE report 2000; BIPE report 2002, Mercer 

2003). Dette har bl.a. sin årsag i lovgivningsmæssige usikkerheder, tekniske problemer 

(primært manglende set-top-bokse til MHP-standarden), at kommercielle tv-operatører 

ikke synes at være villige til at indgå på den jordbaserede platform og endelig at der i 

forvejen er en meget høj penetration af digitale kabel- og satellitkunder. Denne høje 

penetration giver alt andet lige et stort forspring for kabel- og satellitoperatørene i forhold 

til DTT. For nærmere udredning af situationen for DTT i de enkelte europæiske lande, se 

bilag 1. 

De analoge slukkedatoer kan virke noget tilfældige. Mest offensiv er Italien, som har 

lovvedtaget en analog slukkedato inden udgangen af 2006, men hvor bare 9,3 % af de 

italienske husstande i dag har en set-top-boks. I Storbritannien har 63 % af husstandene i 

dag digitalt tv, mens den endelige slukkedato er sat til 2012. Mellem disse yderpunkter 

ligger Finland og Holland med analog slukkedatoer i 2007, Sverige 2008, Danmark 2009, 

Norge, Tyskland og Frankrig i 2010 

Argumentationen for beslutningen om et jordbaseret digitalt tv i Danmark skal ses i lyset 

af, at landet ikke skal stå som en isoleret ø i Europa uden jordbaseret digitalt tv, dels at tv 

skal nå ud til alle nemt og billigt (i modsætning til satellit og kabel 30 ), dels at DR2 kan få 

en penetration nær 100 % og endelig at Danmark kan få tildelt en ekstra frekvens ved 

Den Internationale Telekommunikationskonference i 2006 (RRC-06). 

Fra Kulturministeriets rapport ”Alternative distributionsformer for digitalt tv” (Kultur- 

ministeriet 2000), fremgår det i anbefalingerne, at et jordbaseret digitalt tv-sendenet 

opfylder de kulturpolitiske målsætninger for distribution af tv til danskerne bedre end 

øvrige infrastrukturer for digitalt tv - ”ikke mindst målsætningen om, at tv skal kunne nå ud 

til alle nemt og billigt, taler for at et jordbaseret digitalt sendenet bør være etableret når 

analog udsendelse af tv ophører” (Kulturministeriet 2000: 3). Derudover fremgår det af 

30 Der angives et beløb svarende til 100 millioner kroner for etablering af et jordbaseret digitalt sendenet 

(med 4-6 digitale kanaler). Det fremgår endvidere at udsendelse af digitalt tv via et jordbaseret sendenet 

samlet set er billigere for DR og TV2 end udsendelse via satellit (Kulturministeriet 2000). 

47

Kulturministeriets rapport, at der ikke er oplagte synergieffekter ved at integrere digitalt tv 

og interaktive bredbåndstjenester på en fælles distributionskanal. ”Satellit- og jordbaseret 

distribution er således ikke teknisk, økonomisk og kapacitetsmæssigt egnet som platform 

for kommercielt udbud af interaktive bredbåndstjenester til mere en marginal del af 

befolkningen”. Nok så interessant fremgår det af Kulturministeriets rapport, at ”digitalt tv´s 

interaktive muligheder kan give seere, der ikke er fortrolige med PCére, interesse for at 

eksperimentere med nye interaktive tjenester” (Kulturministeriet 2000). Derfor anbefales 

det, at der i kommende multiplexer sikres, at de ikke udelukkende benyttes til digitale tv- 

kanaler, men at multiplexerne også på sigt benyttes til at tilbyde borgerne nye digitale 

tjenester med indbygget interaktivitet, herunder et begrænset udsnit af internetbaserede 

tjenester (e-mail, e-handel, ”internetkanaler” m.v.). Dog skriver man samtidig, ”at 

jordbaseret digitalt tv giver en lang række interaktive muligheder, dog ikke egentlig 

internetadgang. Nogle af de interaktive tjenester er beregnet for såkaldt ”lokal 

interaktivitet” dvs. at de ikke kræver returkanal, men kan bruges på samme måde som 

tekst-tv bruges i dag” (Kulturministeriet 2000: 16). Som eksempler på tjenester, som kan 

bruges uden returkanal nævnes en EPG (Elektronisk programguide), supplerende 

information i tilknytning til tv-programmerne, selvstændige informationstjenester 

(vejrtjenester, køreplaner m.v.) og spil. 

Af den mediepolitiske aftale (gældende for 2002-2006) af 3. juni 2002 fremgik det i 

argumentationen, at den stigende globalisering af mediemarkedet og den teknologiske 

udvikling gør det: 

”tvingende nødvendigt, at de danske elektroniske medier får bedre 

konkurrencevilkår….I det nye medielandskab vil der blive plads til flere kanaler, 

både radio og tv. Der skal på et kommercielt grundlag søges opbygges et 

digitalt sendenet, så alle danske husstande får adgang til digitalt tv og dermed til 

flere programmer og helt nye tjenester. Kun ved at udnytte de jordbaserede 

sendemuligheder kan vi sikre, at hele befolkningen kan blive en del af netværks- 

samfundet, og samtidig skaber vi en sund konkurrence mellem de forskellige tv- 

platforme til gavn for forbrugerne”. (Mediepolitisk aftale af 3. juni 2002). 

48

Aftalepartierne fandt det således væsentligt, at der etableres en jordbaseret digital tv- 

platform med henblik på at skabe grundlaget for, at hele den danske befolkning kunne få 

adgang til et øget tv-tilbud og nye digitale tv-tjenester. Derudover en stor vægt på at øge 

konkurrencen på markedet for distributionen af tv, således der skabes ”en sund 

konkurrence til gavn for forbrugerne”. 

Partierne bag den mediepolitiske aftale indgik i september måned 2003 en tillægsaftale til 

medieaftalen af 3. juni 2002 om indførelse af jordbaseret, digitalt tv i Danmark efter en 

anden og mere begrænset model end oprindelig aftalt (man går fra fire til en multiplex og 

sløjfer en oprindelig aftalt analog slukkedato i 2007 til en ikke aftalt analog slukkedato). 

Denne politiske tøven skyldes, at man ville afvente udenlandske erfaringer i bære- 

dygtigheden i det digitale sendenet. Pr. 22. juni 2005 skrives dog en tillægsaftaletekst til 

den mediepolitiske aftale for 2002-2006 af 3. juni 2002, hvori samtlige af Folketingets 

partier (minus Enhedslisten) beslutter en analog slukdato ved udgangen af oktober 2009 

(Tillægsaftaletekst, 22. juni 2005). 

Af den seneste mediepolitiske aftale gældende for 2007-2010 (indgået 6. juni 2006) 31 , 

fremgår det desuden at digitaliseringen via DTT skal ske ved, at en kommerciel 

gatekeeper 32 skal tilbyde et bredt og varieret programudbud som inkluderer forskellige 

kategorier af kanaler såsom underholdningskanaler, nyhedskanaler, musikkanaler, 

populærvidenskabelige kanaler og sportskanaler. Programudbuddet skal endvidere 

omfatte nyetablerede børne/historie-tv-kanal (via DR), nabolands-tv, en kanal med 

lokale/regionale nyhedsudsendelser som et reelt alternativ til TV 2/ de regionale TV 2- 

udsendelser, transmissioner fra Folketingets forhandlinger og høringer mv. (”parlaments- 

tv”), en kanal med regionale udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder og endelig 

ikke-kommercielt lokal-tv. 

31 Mediepolitisk aftale af 6. juni 2006, http://www.kum.dk/sw53447.asp. 

32 I Danmark har man besluttet en model, hvor der vælges en kommerciel operatør (der udvælges via en 

såkaldt ”skønhedskonkurrence”). Gatekeeperen får mulighed for at udbyde betalings-tv ved at kryptere 

programmerne, men er samtidig forpligtet til at sammensætte et varieret programudbud. I Sverige har man 

valgt en anden model, hvor en tv-station står som gatekeeper. 

49

I første omgang introduceres jordbaseret digitalt tv ved én mulitplex, hvor DR, DR2 og TV 

2 (med regionale udsendelser) udsendes ukrypteret i digital form som supplement til den 

analoge udsendelse. DR og TV 2/DANMARK forpligtes til at samarbejde om opbygning af 

det digitale sendenet, der efter aftalen skulle være etableret og i brug senest 1. juli 2005 

(udskydes senere til april 2006). DR råder som udgangspunkt over 2/3 af sende- 

kapaciteten, mens TV 2 råder over 1/3. Kapaciteten skal - ud over paralleludsendelse af 

programmerne - anvendes til opnåelse af "digital merværdi" i form af nye digitale tjenester 

i tilknytning til programmerne, herunder tegnsprogstolkning. Jeg vil senere i nærværende 

afhandling (afsnit 5.3) uddybe det problematiske ved anvendelsen af begrebet ”digital 

merværdi”. I øvrigt fremgår det ikke udover tegnsprogstolkningen hvad denne såkaldte 

”digital merværdi” skal indeholde. 

Der har i høj grad været tale om, at udviklingen i jordbaseret digitalt tv har været båret af 

de teknologiske muligheder og begrænsninger, og der har stort set ikke været 

indholdsmæssige diskussioner. Der har ikke været tale om et egentlig forbrugsbehov eller 

forbrugerønsker, som har styret udviklingen af DTT. Teknologien synes at overskygge 

andre faktorer, dog under indflydelse af både forbrugermæssige, politiske og økonomiske 

faktorer. Der synes således at være tre forskellige spor i forhold til markedet for DTT. Et 

forbrugermæssigt, økonomisk og et politisk. Forbrugernes forestillinger om digitalise- 

ringen af sendenettet går i retning mod bedre kvalitet (billede og lyd) og ønsket om flere 

kanaler (specielt de der ikke har DR2 i forvejen). Derudover skal der med den nye 

medieaftale 33 (gældende for 2007-2010) etableres en række nye kanaler (som allerede 

nævnt indbefatter blandt andet en børne og historie-tv-kanal). Den seneste medieaftale 

fokuserer således i høj grad på flere kanaler, hvorimod der ikke er sat særlige betingelser 

for de interaktive tjenester. 

I medieaftalen (gældende for 2002-2006) fremgår det, at der ikke var givet plads til 

abonnementsbetaling og breaks i programmerne, hvor tv-seerne fra et politisk perspektiv 

ses som en samfundsborger, der skal beskyttes mod for mange reklamer. Heroverfor står 

en økonomisk dimension fra de kommercielle kanaler, der har forestillingen om tv-seeren 

som forbruger, og ønsker ikke at engagere sig i forhold til DTT, hvis der ikke foreligger en 

33 Mediepolitisk aftale af 6. juni 2006, http://www.kum.dk/sw53447.asp. 

50

profitmulighed. Dette ændres således også i den nye medieaftale (2007-2010), således 

DTT med al sandsynlighed fører til, at seere i Danmark fremover vil opleve, at et antal 

kanaler har abonnementsbetaling og breaks i programmerne. Hvad der så kommer ud af 

disse forskellige interesser kan jeg ikke forskningsmæssigt vide, men blot konstatere at 

det i høj grad er økonomiske interesser og teknologien som trækker udviklingen fremad. 

Det er imidlertid problematisk at se teknologi løsrevet fra andre faktorer. Teknologi har 

ingen værdi i sig selv, men har brug for et marked (nogle der ønsker at bruge 

teknologien), en økonomi og politisk velvilje. Afhandlingen her vil ikke gå nærmere ind i 

det økonomiske aspekt omkring abonnementsbetaling og breaks i programmerne på et 

makroniveau, men jeg vil dog senere i kapitel 8 redegøre på et mikrosociologisk niveau 

for, hvorfor brugernes største ønske som interaktiv tjeneste netop er det at kunne springe 

over reklamerne midt i udsendelserne. 

51

Kapitel 3: Introduktion til TV2/Nord-Digital 

3.1 Historie – fra ansøgning til testforsøgets afslutning 

TV2/Nord-Digital var en del af “Det Digitale Nordjylland” (under temaet IT-infrastruktur). 

Det Digitale Nordjylland (DDN) blev initieret af den danske regering i 2000. Nordjylland 

blev udvalgt til at etablere det ene af to IT-fyrtårne i landet for at fremme IT-udviklingen og 

brugen heraf (Ørestaden blev udvalgt som den anden region). Dette betød at Nordjylland 

gennem projektperioden skulle fungere som forsøgsobjekt for hele landet via mange 

forskellige projekter for at afprøve nye veje for borgere, virksomheder og offentlige 

institutioner i et netværkssamfund. Baggrunden var et regeringsinitiativ ved navn ”Det 

Digitale Danmark”, hvor visionen var at skabe det første netværkssamfund (Dybkjær og 

Lindegaard 1999). Det Digitale Nordjylland indebar 89 projekter, som repræsenterede en 

total værdi af mere end 80 millioner Euro (www.thedigitalnorthdenmark.com). 

TV2/Nord-Digital var første egentlige kanal med udsendelse af DTT i Danmark 34 . 

TV2/Nord-Digital udsendte digitalt terrestrisk tv i perioden 1. november 2002 til 1. oktober 

2004 med frekvenser fra sendemaster i Nibe og Tolne og sendte i den åbne DVB-MHP 

standard. TV2/Nord angav selv at regeringsbeslutningen i 1996 om at gennemføre 

digitaliseringen af det jordbaserede sendenet, indgik i overvejelser for notatet ”fremtidens 

regionale digitale elektroniske informationscenter”, udarbejdet i september 1999 og 

indleveret som bidrag til ansøgningen fra Nordjyllands Amt om at blive udpeget til IT- 

fyrtårn. I notatet beskrives ”mulighederne for via det jordbaserede digitale sendenet at 

supplere den regionale tv-udsendelses virksomhed med en række tjenester og services til 

det regionale samfund – både public service-baserede, men naturligvis også 

kommercielle tjenester” (TV2/Nord-Digital, Statusrapport november 2002). Således 

lægger TV2/Nord-Digital sig fra starten i forlængelse af tanken bag TV2-familien, om at 

være en såkaldt ”hybridkanal”, der kombinerer træk fra hhv. traditionelt public service-tv 

og kommercielt tv (Søndergaard 2000: 33). Der har dog ikke været tale om egentlige 

34 Der er gennemført tekniske forsøg med DTT i form af 4 kanaler i en multipleks, som afrapporteret i 

rapporten ”Modtageforhold og øvrige resultater fra DVB-T forsøget”, som værende tilfredsstillende. 

(Andersen 2001). 

52

eklamespots imellem de enkelte programmer, som det kendes fra TV2. Derimod var det 

planen at der skulle indgå en række kommercielt finansierede interaktive tjenester, som 

f.eks. ejendomsmæglerkædens Homes boligsøgning, hvor seerne selv kunne vælge om – 

og hvornår de ønskede at gå ind i denne reklamefinansierede del, og søge efter boliger i 

regionen. Jeg vil senere i dette kapitel (afsnit 3.2) komme med eksempler på de tjenester 

der var mulige hos TV2/Nord-Digital, herunder Homes boligsøgningsportal. 

TV2/Nord-Digital havde selv udviklet det fundament i MHP (Multimedia Home Platform) 35 , 

der skulle anvendes i relation til de enkelte program-applikationer og for at tilføje disse 

den såkaldte ”digitale merværdi”. Det var en fastlagt strategi fra TV2/Nord-Digital at man 

ville fastholde MHP-standarden, for derved på sigt at tjene penge på at have etableret 

denne kravsspecifikke standard: ”Måske kan vi høste en senere gevinst, da vi udvikler de 

interaktive applikationer i den rette standard, der på sigt skal bruges” (TV2/Nord-Digital, 

Statusrapport, maj 2002). Fra det danske Kulturministerium havde man krævet at MHP 

skulle knyttes til digitalt tv, selvom de øvrige nordiske public service-stationer frem til 2002 

forfægtede dette. Problemstillingen som blev fremført var bl.a. at MHP begrænsede de 

teknologiske muligheder for interaktivt tv, og dermed var for lidt ambitiøse. Heroverfor 

stod et stort politisk pres for en hurtig udbredelse af digitalt-tv, og hvor man så måtte gå 

på kompromis med en mere avanceret tv-løsning. Samtidig ønskede politikerne en åben 

standard, så man undgik en proprietær platform, hvor kanalens programmer kun kunne 

ses af abonnenter med særlig kode-adgang (smart-cards), og hvor det således kunne 

være nødvendigt med flere set-top-bokse for at kunne modtage diverse tv-programmer. 

De første udsendelser fra TV2/Nord-Digital gik i luften 1. november 2002, men kunne 

være startet langt tidligere, ”hvis målet alene havde været at sende mere regionalt 

fjernsyn” (TV2/Nord-Digital, Statusrapport, august 2002), men med henvisning til de 

dårligere digitale terrestriske erfaringer fra Sverige (se evt. kapitel 2), valgte TV2/Nord- 

Digital at vente indtil det var muligt at kombinere digitalt terrestrisk tv i MHP-Standarden. 

TV2/Nord-Digital havde ved kanalens start d. 1. november 2002 udviklet mere end 15 

nyproducerede programserier i formatet MHP, og tillagt en stor del af programmerne 

35 MHP er Java-baseret, hvilket gør det til et fleksibelt middlewaresystem, hvor formålet er at sammensætte 

to andre programmer eller applikationer i en samlet interaktiv tv-løsning. 

53

ekstra information (digital merværdi) 36 og tilføjet tidligere udsendte programmer på 

TV2/Nord med MHP og ekstra information 37 . Kravet var derudover at alle nyproducerede 

programmer skulle indeholde ”digital merværdi” i MHP (TV2/Nord-Digital, Statusrapport, 

november 2002), og i løbet af 2002 blev der produceret op mod 200 udsendelser af 

minimum 25-30 minutters varighed. Endelig blev der i løbet af testperioden lavet en 

række live-sportstransmissioner (blandt andet med håndbold). 

Test-forsøget med TV2/Nord-Digital startede 1. november 2002 og afsluttedes 1. oktober 

2004. Forsøget var inddelt i tre perioder: 

1. periode: 1. November 2002 – 1. Maj 2003. Der indgår 277 husstande. 

2. periode: 1. Maj 2003 – 31. December 2003. Der indgår 176 husstande. 

3. periode: 1. Januar 2004 – 1. Oktober 2004. Der indgår 150 husstande. 

De tre perioder skulle dels forstås som tre forskellige brugermæssige perioder, hvor der 

således pr. 1/5 2003 og 1/1 2004 skete en udskiftning af husstandene, og dels et 

teknologisk skifte, hvor det gradvist blev muligt med flere og anderledes opbyggede 

tjenester. Af afgrænsningsmæssige hensyn baserer denne afhandling KUN sine data med 

baggrund i de to første perioder. Der foreligger således ikke noget empirisk materiale fra 

3. periode. Det angivne antal medvirkende husstande er opgjort ved afslutningen af hver 

periode (altså pr. 1/5 2002, 31/12 2003 og 1/10 2004). Der var således ved starten af hver 

periode udpeget langt flere husstande som test-piloter 38 , men som jeg vil redegøre 

nærmere for i kapitel 8.1, sker der et større frafald/ afmelding til forsøget blandt 

husstandene undervejs i hver periode. 

36 Det drejer sig f.eks. om programserier som ”Autobil”, ”Et IT-liv”, ”Kystvagten”, ”Vild med dyr”, ”Tilbage til 

Nordjylland”, ”Slank Igen”, ”Tingstedet” m.fl. Jeg vil i nærværende afhandlings kapitel 7 redegøre nærmere 

for de enkelte programmer udsendt på TV2/Nord-Digital. 

37 Det drejer sig f.eks. om tre tidligere programserier som ”Hüttemeiers Madmagasin”, ”Det grønne 

rejsehold” og ”Bag Facaden”. 

38 Der var således til første periode (pr. 1/11 2002) udpeget 437 husstande og til anden periode (pr. 1/5 

2003) udpeget 249 husstande. Der foreligger ikke præcise tal for antal udpegede husstande pr. 1/1 2004. 

54

TV2/ Nord-Digital havde fysisk indrettet sig i 9 dobbeltværelser ved Hotel SAS Radisson 

Jutlandia i Frederikshavn i tilknytning til TV2/Nords egnsredaktion. TV2/Nord-Digital 

kunne sende ubemandet, hvor overvågning og ændringer kunne ske fra den person som 

havde ”hjemmevagten” via en bærbar computer. TV2/Nord-Digital var organiseret som et 

anpartsselskab, hvor anparterne var fordelt mellem: Fonden til fremme af nordjyske tv- 

spredning, TV2/Nord (investerede 7 mio. kr.), TV2/Danmark (investerede 6 mio. kr.), 

Nordea (investerede 3 mio. kr. 39 ) og Novi (investerede 2 mio. kr.). Novi trak sig i 

begyndelsen af 2003 som investor. Herudover var TV2/Nord-Digital finansieret af Det 

Digitale Nordjylland (6 mio. kr.) og EU´s regionalfond /Mål2-midler (21 mio. kr.). Den 

samlede projektsum beløb sig til 58 mio. kr. 

TV2/Nord-Digital blev leddet af direktør Bent Bjørn, der besad samme stilling i TV2/Nord 

under hele testforsøget. TV2/Nord-Digital havde 5 fast- og fuldtidsansatte, og 11 

projektansatte medarbejdere. Derudover en række produktionsselskaber og øvrige 

medvirkende på free-lancebasis. 

3.2. Tjenester/ ”den digitale merværdi” 

I forbindelse med TV2/Nord-Digital var det fra testperiodens start muligt at se DR1, DR2, 

TV2 og TV2/Nord-Digital. Derudover tekst-tv fra såvel DR og TV2, se programmer med 

en ekstra information, eller en såkaldt ”digital merværdi” (som TV2/Nord-Digital italesatte 

det), som bestod i en service, der kunne være med til at understøtte et program indholds- 

mæssigt, næsten udelukkende tekstbaseret 40 . Det kunne f.eks. være ekstra informationer 

om de medvirkende i programmet eller opskrifterne fra et madprogram. Det var kun muligt 

at se de ekstra informationer mens udsendelsen var i gang (undtagelsen var merværdien 

til programmerne ”Slank-Igen” og ”Det Grønne Rejsehold” fra slutningen af 2. test- 

periode). 

39 Nodea indgik som investor, idet ”banken så en mulighed for gennem et sådant forsøg at få mulighed for 

at teste køb/betaling m.v. via digitalt tv” (TV2/Nord-Digital, Statusrapport, November 2002). 

40 Der var stort set kun tale om tekstbaserede informationer, dog var der i programmet ”Nordjyske 

Kunsthåndværkere” indlagt enkelte billeder i den såkaldte digitale merværdi. 

55

Eksempel 3.2.1: Slank Igen 

Eksempel på ”digital merværdi” fra TV2/Nord-Digital. Her fra programmet ”Slank Igen” 

som var et mad- og motionsprogram, med opskrifter til slankemad og motionsråd. Ved 

tryk på ”ok-knappen” på fjernbetjeningen kom menu-linjen frem i bunden af billedet. En 

tekst-baseret del i højre side af skærmen. Øverst til venstre det audiovisuelle udtryk, og 

nederst til venstre et still-billede. I menuen kunne brugerne vælge mellem ”opskrift” 

(opskrifter på den mad der laves i dagens udsendelse), ”Tips” (forskellige køkkentips), 

”Udstyr” (om diverse køkkenudstyr), ”Opbevaring” (oplysninger om hvordan f.eks. fisk og 

kylling opbevares mest hensigtsmæssigt), ”om” (oplysninger om de som medvirker i 

programmet), ”Exit” (udgang til full screen). I dette tilfælde var der 3 sider at læse om 

Dennis Bostrup (en af programværterne) i menuen ”om”. I nederste højre hjørne fremgår 

det, hvilken side brugeren befinder sig på, og hvor mange der sider der er i alt. Fra 

illustration 3.2.1 fremgår det, at dette er side 1 af 3, markeret som ”1/3”. 

Under 2. testperiode udskiftedes designet radikalt, bl.a. på baggrund af egen indleverede 

rapport til TV2/Nord-Digital (Bjørner 2003). I stedet opbyggedes skærmdesignet, så det 

fungerede som et rullegardin, hvor brugerne kunne scrolle ned/op i teksten (ved hjælp af 

”pil ned” eller ”pil op” på fjernbetjeningen). Med det nye design skulle brugerne således 

ikke skifte side som det var tilfældet i det tidligere design, når de ville læse f.eks. side 2 af 

56

3. Derudover blev der i bunden af skærmen indsat en fast menu-line med brug af 

farvekoder der henviste til farvekoder på fjernbetjeningen, hvor rød knap var indgangen til 

portal, grøn knap indgang til digital merværdi, gul knap gav indgang til e-mail og endelig 

ved tryk på den blå knap på fjernbetjeningen gav det anvendelse for en EPG (elektronisk 

program guide). 

Eksempel 3.2.2: Midt i naturen. Ændret skræmdesign i 2. test-periode. 

Ved anvendelse af ”grøn knap” på fjernbetjeningen (forankret med teksten MHP på 

skærmen) åbnedes for ekstra tekst-informationer om det enkelte program, hvor 

informationerne kunne ses samtidig med det audiovisuelle udtryk – der i modsætning til 1. 

runde (hvor det audiovisuelle kørte i øverste venstre hjørne), nu kørte i øverste højre 

hjørne – og teksten placeret til venstre. Nedenfor det audiovisulle udtryk var placeret et 

still-billede. Det konkrete eksempel her var fra programmet ”Midt i naturen”, hvor der her 

kunne læses ekstra oplysninger om salamanderen. 

Ved anvendelse af ”rød knap” på fjernbetjeningen åbnedes en ”portal”, hvor der kunne 

lagres oplysninger som havde en gemmeværdi (akkumuleret merværdi) som var 

tidsuafhængigt af det enkelte program. Her var det muligt at hente samtlige opskrifter fra 

udsendelserne ”Slank Igen” og havetips fra udsendelserne ”Det grønne rejsehold”. 

Derudover indeholdte ”portal” nyheder fra Ritzaus bureau. 

57

Eksempel 3.2.3: Nyheder fra Ritzaus bureau 

Under menuen ”portal” (rød knap på fjernbetjeningen) kunne brugerne gå ind i nyheder 

fra Ritzaus bureau, der blev opdateret hver halve time. 

Derudover blev det muligt mod slutningen af test-forsøget at etablere en returvej (via 

telefonlinien), hvor det var muligt at skrive e-mails via tv (det var dog ikke muligt at 

vedhæfte filer) – her var det gul knap (Mail) der skulle anvendes. Selve skrivningen af 

teksten foregik via fjernbetjeningen, hvor bogstaverne tastes frem som ved SMS på 

mobiltelefonen. Nedenståede er eksempel fra TV2/Nord-Digitals e-mail tjeneste: 

Eksempel 3.2.4: E-mail på tv-skærmen 

58

Endelig blev det muligt at se internetsider. Det begrænsede sig dog til to sider på 

internettet (Told og Skat og IT & Telestyrelsens hjemmesider), grundet formatmæssige 

barrierer, idet siderne skulle være skrevet i xhtml-standarden. Idet der ligger en 

anbefaling fra EU om at offentlige hjemmesider (stat, regioner og kommuner) skal kunne 

vises på flere platforme ”ligger der for Videnskabsministeriet en meget væsentlig opgave i 

at få kommunikeret ud til stat, amt (regioner) og kommuner hvad der bør opfyldes af krav 

til hjemmesider” (TV2/Nord-Digital, Statusrapport, efteråret 2004). 

Udover de allerede nævnte tjenester blev der opbygget en enkelt tjeneste med 

kommercielt sigte. Det drejede sig om ejendomsmæglerkæden Homes boligsøgning, hvor 

brugerne selv kunne vælge om – og hvornår de ønskede at gå ind i denne reklame- 

finansierede del, og søge efter boliger i regionen. Returvejen skulle være gennem 

telefonnettet. Derudover var der planer om opbygning af en såkaldt ”markedsplads”, hvor 

det fra sendestarten var tanken, at brugerne kunne finde dagens eller ugens tilbud. I 

første omgang var det tiltænkt erhvervskunder hos Nordea som et alternativ til internettets 

muligheder. Homes boligapplikation eksisterede kun i meget kort tid (ca. to måneder), og 

markedspladen blev aldrig opbygget, primært på grund af teknologiske hindringer og 

returvejsproblemer, men også en manglende analyse af om seerne faktisk ønskede disse 

tjenester via fjernsynet. 

Eksempel 3.2.5: Home´s boligapplikation, som eksisterede i meget kort tid (2 måneder). 

59

3.3 Set-top-boksen 

TV2/Nord-Digital havde fra starten et klart ønske om, at en nordjysk virksomhed skulle 

udvikle en set-top-boks, der kunne håndtere formatet MHP. Derfor var der indledende 

kontakter med virksomheden Force i Nørresundby, der havde erfaring med fremstilling af 

set-top-bokse. Virksomheden gik dog konkurs, før et egentlig samarbejde nåede at blive 

etableret. Siden fulgte en længerevarende kontakt med Kiss Technology i Hørsholm, der 

havde samarbejde med Digital-All-World i Korea, der igen havde kontakt med Alticast. 

Der blev her fremstillet prototyper af en set-top-boks med MHP, som også blev testet af 

TV2/Nord-Digital. Det viste sig dog, at boksen havde en utilfredsstillende funktionalitet. 

Igennem kontakter med YLE i Finland fandt TV2/Nord-Digital frem til ADB Global, som var 

baseret på polske ingeniørers udviklingsarbejder – og havde fremstillet en boks ved navn 

I-Can. TV2/Nord-Digital købte i eftersommeren 2002 500 I-Can set-top-bokse fra ADB- 

Global. 

Eksempel 3.3.1: Set-top-boksen fra ADB-Global som anvendtes i TV2/Nord-Digital forsøget. 

Installationen af disse set-top-bokse hos den enkelte bruger blev outsourcet til Expert- 

kæden i Nordjylland i første og anden runde i testforsøget. I forbindelse med tredje og 

sidste runde, blev der i stedet indkaldt til fælles informationsmøder – og udleveringen 

skete direkte fra TV2/Nord-Digitals medarbejdere. 

60

Kapitel 4: Metodisk udgangspunkt 

4.1 Den tværmetodiske tilgang 

Anvendte metode i denne afhandling er ikke enstrenget, men der er tale om en 

tværmetodisk og tværteoretisk forskning, der trækker på forskellige traditioner og 

metoder. Således vil jeg både trække på følgeforskning som metode, kvalitative- og 

kvantitative metoder og elementer fra den medieetnografiske metode. Denne afhandling 

trækker dog primært på et mikrosociologisk perspektiv med en kvalitativ metodisk tilgang. 

Som jeg senere skal komme ind på i kapitel 4.2, så ligger der immanent i det at bedrive 

følgeforskning en meget naturlig årsag til, at der må trækkes på flere metoder og teorier. 

For at forstå den ramme hvori det digitale interaktive tv-forsøg i Nordjylland foregik, har 

jeg i et makrosociologisk perspektiv allerede beskrevet hvorledes den danske befolkning 

generelt ser tv. Dette fremgik af kapitel 2 ”kontekst og historie”, hvorunder jeg beskrev 

hvor mange kanaler der gennemsnitlig er placeret i de danske husstande, hvilke kanaler 

der ses og hvor tv-apparatet er placeret. Derudover gav jeg et overblik over hvilke kanaler 

og tv-programmer der primært ses sammen med andre i husstanden og hvilke der ses 

som solosening. Som et yderligere fundament til en forståelse af det lokale digitale forsøg 

i Nordjylland, har jeg beskrevet de hidtidige og nuværende mulige interaktive tjenester i 

Danmark, samt beskrevet det politiske fundament og planer for digitalt terrestrisk tv 

herhjemme. Denne kontekstuelle forklaringsramme er vigtigt for at forholde de senere 

empiriske data (fra en række nordjyske husstande på et mikrosociologisk plan) til et større 

generelt makrosociologisk niveau – og hvordan danskere generelt bruger fjernsynet. 

Således at det specifikke kan forholdes til det generelle. Derudover kan den kontekstuelle 

del fungere som inspirationskilde til nogle af de problemstillinger der fokuseres på i det 

specifikke (herunder forholdet mellem solo- og gruppesening). Nærværende afhandling 

anvender således en induktiv metodetilgang, hvor enkelttilfælde observeres, men hvor 

der konkluderes noget generelt. Jeg har dog været meget bevidst om de almindelige 

fejlkilder der kan ligge i denne tilgang, og har derfor også bevidst foretaget nogle 

overordnede metodevalg. Den videnskabelige viden om brugerne og brugen af digitalt 

interaktivt tv er således metodisk opnået gennem induktion, hvor der er indsamlet store 

61

mængder af data fra TV2/Nord-Digital forsøget. Alene den store mængde af data betyder, 

at individuelle afvigelser og særheder ikke får for stor vægt i forklaringen af det 

væsentlige ved det digitale tv-forsøg. Desuden har jeg sørget for, at observationerne blev 

indsamlet i forskellige perioder, og dermed under varierede forhold under forsøget. De 

indsamlede data blev derefter sammenlignet mhp. at sondre mellem væsentlige og 

uvæsentlige træk, og opdelt i mindre dele, som dannede baggrunden for de beskrevne 

elementer i den vertikale analyse (som beskrives i kapitel 6), brugernes vurdering af 

indholdet (kapitel 7) og de anvendte temaer i analysedelens kapitel 8. 

De indsamlede data i denne afhandling vil først og fremmest baserer sig på en kvalitativ 

mediesociologisk undersøgelse i et mikroperspektiv, hvor der interviewes 15 udpegede 

husstande 41 over to omgange på to forskellige tidspunkter (med 1 års mellemrum) under 

det digitale tv-forsøg. Jeg vil anvende dybdeinterviewet som husstandsinterview, som 

beskrives nærmere i kapitel 4.3. I forhold til de kvalitative interviews ligner den metodiske 

tilgang i nærværende afhandling den som David Morley benyttede i hans klassiske bog 

”Family Television: Cultural Power and Domestic Leisure” (Morley 1986). Den britiske 

sociologi-professor David Morley tog udgangspunkt i, at folks seermønstre kun kan 

forstås i sammenhæng med familiens hverdagsliv og fritidsliv. Morley talte med i alt 18 

familier fra det sydlige London én gang i et arrangeret interview af 1-2 timers varighed, og 

Morley lagde vægt på, hvordan familiernes interaktionsform og rollefordeling fungerede 

igennem diskussionen af tv-brugen. Selve interviewmetoden angives som en ”ustruk- 

tureret diskussion”, hvor Morley selv spillede den vigtigste rolle som moderator og som 

den der definerede temaerne (Morley 1986: 52). I min undersøgelse af TV2/Nord-Digital 

test-piloterne vil jeg interviewe de 15 udpegede husstande to gange i et arrangeret 

interview af 2-3 timers varighed, med lignende interviewmetode som Morley. Jeg mener 

dog hverken at Morleys eller min egen nærværende undersøgelse kan bryste sig af, at 

kalde forskningen for etnografisk. Der vil dog i afhandlingen hentes elementer fra 

medieetnografien. Jeg vil således til forklaring af forskningsspørgsmål nr. 1 (Hvem var 

brugerne til TV2/Nord-Digital?), nr. 3 (Hvordan var den sociale anvendelse og 

kommunikationssituation i forbindelse med anvendelse af TV2/Nord-Digital og den mulige 

interaktivitet) og nr. 4 (Hvor i husstanden har testpiloterne placeret deres set-top-boks – 

41 Udvalgt på baggrund af alder, antal medlemmer i husstanden og geografisk placering, som beskrives 

nærmere i kapitel 4.3. 

62

og hvorfor?), anvendt elementer fra den medieetnografiske metode. For at få svar på 

disse spørgsmål kan der med fordel gives et indblik i testpiloternes hverdagsliv. Jeg vil 

således også undersøge testpiloternes regler og normer for mediebrug ved at gå ind i de 

naturlige hverdagssituationer i hjemmet (når der ses tv). Herunder vil jeg bl.a. spørge ind 

til øvrig mediebrug, fritidsvaner, spisetider (om de indretter sig efter et tv-brug), tv som 

baggrundsmedie, specielle tv-regler overfor børn og hvad der kan samle familien omkring 

fjernsynet. Min undersøgelse vil ikke blot tage udgangspunkt i interviewene i en verbalt 

formidlende information, men også udarbejde karakteristikker og billeder af medie- 

apparaterne fra husstandene. Derudover observationer og spontane samtaler (off record), 

og dataindsamlinger fra e-mails og elektroniske ugedagbøger (som beskrives nærmere i 

kapitel 4.3). Der er således ikke tale om en stringent etnografisk tilgang, men der trækkes 

på forskellige elementer fra denne, og jeg vil derfor tillade mig at anvende begrebet semi- 

medieetnografisk for en del af den anvendte metode hvor der trækkes på elementer fra 

etnografien i nærværende afhandling, og som beskrives nærmere i kapitel 4.4. 

Nærværende forskning vil følge en strategi, hvor der både gåes tværmetodisk- og tvær 

teoretisk til værks. Dette giver naturligvis nogle sammenstød mellem nogle rigide og hårdt 

optrukne forskningstraditioner. I den skematiske fremstilling på de følgende sider fremgår 

således hvilket fokus nærværende afhandling har – og hvilken metode der anvendes, og 

ikke mindst hvilken analytisk hensigt der er, og hvad konsekvenserne er på anvendte 

metode: 

Følgeforskning af TV2/Nord-Digital: Et mediesociologisk brugerperspektiv på 

digitalt interaktivt tv 

Fokus Metode Analytisk hensigt og konsekvens 

TV2/Nord- 

Digital og 

min egen 

rolle i 

projektet. 

Følgeforskning. 

Beskrives 

nærmere i 

kapitel 4.2. 

At der er følges en indsats i forhold til 

implementering af digitalt terrestrisk tv i 

Nordjylland med henblik på en systematisk 

indsamling af data og analysere samt 

generalisere disse. Den analytiske konsekvens 

er en fare for, at afhængigheden af TV2/Nord- 

Digital bliver for stor, og deraf en for stor vægt på 

kanalens dagsorden. 

63


Brugerne Kvalitative- og 

kvantitative 

data. 

Beskrives i 

kapitel 4.3. 

Kvalitative data: Ved brug af denne metoder er 

der fem forskellige hensigter. 1. At finde frem til 

brugernes motiver for deltagelse som test-pilot. 

2. At redegøre for brugernes opfattelse af den 

”digitale merværdi”. 3. Be- eller afkræfte 

hypotesen, at mænd er mere interesseret i de 

digitale interaktive tjenester end kvinder. 4. 

Brugernes vurdering af indholdet på TV2/Nord- 

Digital. 5. At finde ud af hvilke interaktive 

tjenester brugerne er interesserede i og hvorfor. 

Analytisk konsekvens er, at der etableres en 

dybde, nærhed og jeg-du forhold mellem mig 

som forsker på den ene side og de 15 interview- 

husstande på den anden. Med den kvalitative 

metode kan der opnås en dybde og forståelse 

(mening) fra brugerne. Derudover etableres en 

stor mængde data, som fortolkes i et 

hermeneutisk videnskabs-teoretisk perspektiv. 

Kvantitative data: Skal primært fungere som 

supplement til de kvalitative data. Herunder en 

kvantificering af sening/ brug af TV2/Nord-Digital, 

herunder motivation for deltagelse samt tilfreds- 

hed med den ”digitale merværdi”. Analytisk 

konsekvens er en præcision og nogle hårde data 

til supplement for de kvalitative bløde data. I den 

kvantitative metode indgår samtlige test-piloter, 

hvorfor der kan skabes nogle statistiske 

gennemsnitlige forklaringer og årsags- 

sammenhænge. 

64


Brugerne Semi- 

Medieetnogra- 

fisk. Beskrives 

nærmere i 

kapitel 4.4. 

4.2 Følgeforskningen 

Til forklaring af forskningsspørgsmål nr. 1, 3 og 4 

anvendes elementer fra den medieetnografiske 

metode. Der ønskes således et fokus på den 

sociale- og kulturelle brug af interaktivt tv. Der 

indsamles data udfra naturlige situationer i 

forbindelse med husstandsinterviewene. Der 

udarbejdes karakteristikker af husstandene, 

opsamles data fra e-mails og elektroniske 

dagbøger. 

Selvom jeg hverken formelt eller økonomisk var en del af følgeforskergruppen 42 af Det 

Digitale Nordjylland (DDN), indgik jeg i vid udstrækning i denne, og herunder indblik og 

indsigter i det at bedrive følgeforskning som metode. Følgeforskningsindsatsen af DDN 

kategoriserede sig i fire såkaldte indsatsområder. I dette kapitel vil jeg således beskrive 

hvordan følgeforskning som metode kan anskues, samt hvordan jeg metodisk vil 

praktisere denne. I Kapitel 10 vil jeg nærmere redegøre for nogle efterrefleksioner 

omkring følgeforskningsindsatsen af TV2/Nord-Digital. 

Følgeforskningsgruppen enedes (i samarbejde med DDN´s bestyrelse) om fire 

indsatsområder, som der skulle laves følgeforskning på: 1. Den erhvervsmæssige 

udvikling af IKT-sektoren. 2. IKT-baserede metoder i kompetenceudviklingen og livslang 

læring. 3. IT-og Infrastruktur (hvor følgeforskningen af TV2/Nord-Digital blev placeret) og 

4. Digitale forvaltninger og demokratisering. Jeg indgår selv indenfor indsatsområdet IT- 

og Infrastruktur. Følgeforskningen formulerede i sit grundlagspapir, at den forsknings- 

mæssige indsats skulle relatere sig tæt til formålet og projekterne i DDN. Formålet med 

følgeforskningen var, at undersøge ”om, på hvilke måder, og i hvilket omfang, DDN 

opfylder sit formål og bidrager til, at Nordjylland udvikler de egenskaber og dynamiske 

42 Følgeforskningen foretages af en tværfaglig følgeforskningsgruppe der er sammensat på tværs af 

fakulteter og instituttet på Aalborg Universitet. 

65

udviklings-mekanismer, der overordnet set kan sammenfattes i begrebet om den lærende 

region” (Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 35). Dermed gjorde man følgeforskningens formål 

lig med Det Digitale Nordjyllands første formål, at ”Nordjylland skal være en lærende 

region”, men ”følgeforskningsindsatsen var ikke en egentlig evaluering af 

fyrtårnsprojektet, men fokuserer mere på vidensopsamling, vidensspredning samt en 

national som international perspektivering” (http://www.kommunikation.aau.dk/ddn/). 

Hvad er følgeforskning og hvordan den praktiseres 

Følgeforskning er ikke en entydig defineret metode, men praktiseres forskelligt, både i 

relation og holdning til det politiske administrative system, aktørerne og projekterne, samt 

i forhold til det forskningsfelt, som forskningen står i relation til. Lindøe, Mikkelsen og 

Olsen (2002), beskriver hvordan udformningen af følgeforskning som metode kan spores 

tilbage til flere kilder og forskellige traditioner. Dels går kilderne tilbage til en tradition 

omkring aktionsforskning og en intervenering i forhold til en omstillingsproces i f.eks. en 

virksomhed, og dels en tradition der ligger mere vægt på den formative side af 

evalueringen i udformningen af designet og dialogen med brugerne (Lindøe, Mikkelsen, 

Olsen 2002: 198). Egen følgeforskning ligger klart mest i traditionen på den formative side 

og dialogen med brugerne, og deraf en hermeneutisk tilgang til dataene. Derfor bliver den 

primære metodiske tilgang også indenfor en humanistisk videnskabsteori, hvor jeg via 

den kvalitative metode (herunder 15 husstandsinterview og fire fokusgruppeinterviews) 

ligger til grund, at de digitale brugere og de menneskelige relationer i hjemmet ikke kan 

opfanges rent objektivt i hårde data, fordi mennesket er ”forstående, kommunikerende og 

samhandlende” (Nerheim 1995: 16). I bogen ”Det Digitale Nordjylland –IKT og omstilling 

til netværkssamfundet”, beskrives med udgangspunkt i Lars Qvortrups definition af 

sociale eksperimenter (Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 39), at følgeforskningen af DDN 

godt kan ses som et integreret element i sociale eksperimenter, hvis man accepterer 

DDN´s ene formål som et storskalaforsøg - ”der eksperimenterer med brugen af IKT i 

forhold til at skabe og udvikle netværkssamfundet, er det væsentligt at se dette som et 

socialt eksperiment med teknologi” (Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 39). Denne optik kan 

også være brugbar i forhold til egen følgeforskning af TV2/Nord-Digital, der netop ikke 

tager udgangspunkt i den nye digitale teknologi i sig selv, men derimod ser teknologien 

som integreret i, understøttende, medierende, forhandlet og tilpasset en praksis i 

66

hjemmet. At se TV2/Nord-Digital som et socialt eksperiment giver for egen følgeforskning 

meget konkret mening, idet der bliver taget udgangspunkt i en række brugere i et hjemligt 

miljø, og set på deres forventninger og brug af ny teknologi. Samtidig vil nærværende 

forskning have en humanistisk ”blød” indgangsvinkel, og se på nogle forhold på et 

mikrosocialt niveau. Dermed vil jeg være med til at give følgeforskningsindsatsen indenfor 

indsatsområdet IT- og infrastruktur et andet perspektiv, som ellers består i et mere 

teknologisk sigte fra Institut for Elektroniske systemer (Madsen og Knudsen 2004). 

Generelt spillede de mere tekniske orienterede institutter en langt mindre rolle i DDN end 

oprindeligt tiltænkt. I stedet blev følgeforskningsindsatsen præget af nogle mere ”bløde” 

fagdiscipliner, herunder Institutter fra Kommunikation, Samfundsudvikling, Økonomi, 

politik og forvaltning (Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 30). 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital skal ses som en type af uafhængig forskning, der 

følger en indsats med henblik på at beskrive det digitale tv-forsøg, opsamle erfaringer fra 

projektet og begrebsliggøre disse. Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital kan godt ses 

som knyttet til det sociale eksperiment, og ”en type forskning, der har fulgt en indsats med 

henblik på at opsamle erfaringer og generalisere disse” (www.hum.auc.dk/ddn/Forskning/ 

forskning.htm). Der beskrives ikke nærmere fra følgeforskningen hvorved man forstår 

”opsamle erfaringer” eller ”generalisere” disse, men ligger selv til grund, at der ikke med 

generalisere menes en almindeliggørelse, men at der netop i traditionel forsknings- 

forstand menes at der skal gåes videnskabeligt til værks. Således må erfaringerne 

opsamles på en systematisk måde, hvor dataene kan undergå en metodisk efterprøvelse. 

Derudover vil jeg selv føje ”analyse” til i definitionen for følgeforskning. Måske ligger der 

implicit i definition allerede denne analytiske dimension, men jeg mener dog at denne 

forudsætning for overhovedet at kunne generalisere bør ekspliciteres. 

Således vil jeg gerne gøre definitionen af følgeforskningen skarpere og mere præcis med 

en definition der lyder: ”Følgeforskning er den type forskning, der følger en indsats med 

henblik på en systematisk indsamling af data og analysere samt generalisere disse”. 

Følgeforskning kan benytte sig af forskellige metoder på tre forskellige niveauer (de 

enkelte niveauer er hentet fra Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 41): 

67

• Sidelinieforskning, hvor forskerne analyserer, vurderer og generaliserer 

projekternes erfaringer og resultater i forhold til det overordnede formål med DDN 

uden at involvere sig direkte i projekterne 

• Dialogforskning, hvor forskerne er i dialog med det enkelte projekt/projekterne og 

forholder sig som en kritisk sparringspartner til det enkelte projekts udvikling. 

Endvidere sørger dialogforskeren for at begrebsliggøre og generalisere projektets 

eller grupper af projekters erfaringer og resultater. 

• Aktionsforskning/teknologiapplicering, hvor forskerne er direkte medvirkende i det 

enkelte projekt og bidrager aktivt til teknologiudviklingen og implementeringen” 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital vil således blive et miks af disse forskellige 

niveauer. Følgeforskningsindsatsen af TV2/Nord-Digital vil dog primært blive foretaget 

som sidelinieforskning. Selvom følgeforskning har en række lighedstræk med aktions- 

forskning, så er det vigtigt at holde metoderne adskilte, hvor følgeforskeren ikke har 

ansvaret for det som sættes i gang: ”Følgeforskeren er derimot ikke deltaker i selve den 

aksjon eller de tiltak som settes i verk. En er derfor úansvarlig´ i forhold til det tiltaket som 

iverksettes” (Lindøe, Mikkelsen, Olsen 2002: 193). Jeg har således tiltænkt at være en 

neutral observatør (den uafhængige forsker), men altså samtidig deltage aktivt i en række 

projekter i TV2/Nord-Digital. Denne bevidste mellemposition, hvor jeg dels er en aktiv 

deltager og samtidig en kritisk tilskuer indebærer dog også en nødvendig stor kommu- 

nikation mellem TV2/Nord-Digital og mig som forsker. 

Et casestudie? 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital er en empirisk analyse af, hvordan en række 

brugere tager digitalt interaktivt tv til sig og hvilke fordele og ulemper brugerne mener tv 

har som interaktivt medie. Jeg gennemgår således et konkret fænomen (primært i et 

mikrosocialt perspektiv), for at analyse den lære der kan uddrages af netop dette digitale 

forsøg i Nordjylland. Dermed har nærværende afhandling store lighedstræk med et 

casestudie, der dog er omdiskuteret og har forskellige definitioner samt traditioner 43 . Bent 

Flyvbjerg betegner casestudiet som ”det konkretes videnskab” dvs. videnskabelige 

43 Der er forskellige casestudietraditioner. Der er en god generel introduktion til casestudiet i Wikipedia 

(http://en.wikipedia.org/wiki/Case_study).Derudover har Winston Tellis skrevet en 11 siders introduktion 

til casestudiet i Yin traditionen (http://www.nova.edu/ssss/QR/QR3-3/tellis2.html). 

68

undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om 

fænomenerne (Flyvbjerg 1991). Et bredere perspektiv af casestudiet som fænomen finder 

man hos Robert K. Yin, der giver følgende definition: 

”A case study is an empirical inquiry that Investigates a contemporary 

phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between 

phenomenon and context are not clearly evident” (Yin 1991: 23). 

Udfra denne definition kan følgeforskningen af TV2/Nord-Digital godt kaldes et 

casestudie. Der er både tale om empirisk udforskning, hvor konklusionerne drages på 

baggrund af indsamlet datamateriale, og hvor forskeren indgår med egen påvirkning af 

disse data, både i forhold til konstruktion og fortolkningen. Der er også tale om et nutidigt 

fænomen i en ”real-life-context”, hvor jeg netop vil følgeforske på et fænomen i en 

igangværende proces, og interviewe en række husstande – i det miljø hvor det digitale 

interaktive tv faktisk befinder sig. Sidst men ikke mindst, vil jeg anvende forskellige 

datakilder, primært kvalitative data fra både husstandsinterview og fokusgruppe- 

interviews. Der vil blive taget fotoserier i forhold til placeringen af medieapparater i 

hjemmet. Derudover anvendelse af kvantitative data i form af både spørgeskemaer og 

elektroniske ugedagbøger. I lighed med casestudiet har jeg et fleksibelt metodedesign, 

hvor undersøgelsen kan udvikle sig i løbet af processen, og hvor nye spørgsmål og nye 

datakilder kan komme til undervejs. Dermed kan TV2/Nord-Digital ligne et casestudie, 

hvor: 

”Casestudiet er en måde at inddrage den ”beskidte” virkelighed på – i al sin 

komplexitet – og derigennem erstatte den ”store” teori med en række små” 

(Jørgensen & Reddersen 1991:32). 

Med den ”beskidte” virkelighed må forstås, at man også inddrager såvel positive som 

negative erfaringer, så undersøgelsens outcome ikke bliver forsødet, i retning mod at 

tilfredsstille de involverede aktører. Som i case-studiet, vil jeg i min følgeforskning af 

TV2/Nord-Digital også erfare, at jo mere man begynder at grave i casen desto mere 

”beskidt” bliver virkeligheden. Netop på baggrund af kompleksiteten fra det opgravede 

datamateriale, kan én stor teori ikke dække dette. Derfor behøves en række mindre 

69

teorier, som belyser forskningsobjektet fra forskellige sider, og som passer ind som 

forklaringsramme for de opstillede forskningsspørgsmål. 

Jeg vil dog ikke anvende en casestudy-strategi for nærværende afhandling, men bruge 

følgeforskningen som den metodiske strategi. Primært fordi jeg ikke har haft mulighed for 

at vælge casen – men casen har valgt mig, hvilket vil sige at Ph.d. stipendiet har været 

bundet op på udførelse af følgeforskning af TV2/Nord-Digital. En del af strategien for 

casestudierne er netop, at man som forsker med særlig omhu kan udvælge en passende 

case. 

Rollefordeling i følgeforskningsindsatser 

Den forskellige rolleadfærd mellem mig som forsker og TV2/Nord-Digital som producent 

kan naturligvis give anledning til nogle uoverensstemmelser, der kan hænge naturligt 

sammen i forhold til det at bedrive følgeforskning, idet følgeforskning indebærer nogle 

forventninger og krav til rolleadfærd, hvor man som forsker både lader sig involvere i 

processen gennem aktiv deltagelse, praktisk tilrettelæggelse, aktive indspark og konkrete 

løsningsforslag – men samtidig indtager en rolle som den distancerede forsker til 

projektet. Lindøe, Mikkelsen og Olsen (2002) beskriver hvordan man som forsker i 

følgeforskning kan være enten ”deltager” eller ”tilskuer”, og opstiller på den baggrund en 

nyttig model, der angiver nogle opgaver og roller i følgeforskningen, og beskriver den 

vekselvirkning man har som forsker som værende både deltager og tilskuer i forhold til 

disse opgaver. Opgaver hvor man som forsker fungerer som deltager nævnes ”Klargjøre 

roller i en dialog med opdragsgiver/bruker, Skape en arena for dialog for å legge til rette 

for kommunikasjon, Bidra til læringsprosessen ved å gi tilbakemelding under interven- 

sjonen” (Lindøe, Mikkelsen og Olsen 2002: 197). Opgaver med en tilskuerrolle nævnes 

”Kritisk etterprøve problemstilling som ”Djevelens advokat” og Reultatevaluering og 

oppsumering i etterkant av intervensjonen” (Lindøe, Mikkelsen og Olsen 2002: 197). 

Selvom disse opgaver ikke er særlig konkret formuleret, kan de dog give et blik for hvilken 

relation man som forsker har i forhold til den intervention som gennemføres. På mange 

måder virker den tidligere beskrevne opdeling mellem sidelineforskning, dialogforskning 

og aktionsforskning (Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 41) lidt for skematiseret og ukonkret, 

hvor jeg tror man kan få større egenindsigt og refleksion i forhold til det at bedrive 

70

følgeforskning, hvis man taler om en hhv. ”deltager- og tilskuerrolle” i forhold til konkrete 

opgaver (Lindøe, Mikkelsen og Olsen 2002: 197). Denne del kan dog også udfoldes 

videre i forhold til ikke kun at tale om forskerens rolle som værende enten deltager eller 

tilskuer, men også involvere aktøren og dennes opgaver som værende enten deltager 

eller tilskuer, og således kan man også få blik for det samspil der sker imellem dem. I 

kapitel 10 fremgår nogle af de konkrete opgaver jeg havde gennem hele følgeforsknings- 

processen, og derefter angivet både i forhold til mig som forsker og i forhold til aktøren 

(TV2/Nord-Digital) om der var tale om en deltager- eller tilskuer rolle, og reflekteret over 

den konkrete rollefordeling. 

Udover at jeg naturligvis skal forholde mig selvrefleksiv i forhold til det at bedrive 

følgeforskning – og særlig omkring mig selv som involverende deltager i TV2/Nord-Digital, 

er det et karakteristikum for følgeforskningen at man som forsker følger et område der er i 

gang og eksisterer i en løbende proces, alt imens man forskningsmæssigt følger en 

indsats med henblik på en systematisk indsamling af data og analysere samt generalisere 

disse. Det skaber naturligvis nogle problemer, når man som forsker sidder midt i et 

igangværende projekt, hvor projektet hele tiden udvikler sig og der sker ændringer i 

projektet undervejs. Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital går derfor metodisk ind under 

den kategori, der kaldes et fleksibelt design. Dette indebærer at der lukkes op for en lang 

række metodikker, der kan håndtere at opfange data i dynamiske processer. Herunder 

metodikker, som fokusgruppeinterview, husstandsinterview, spørgeskemaundersøgelser 

og opsamlinger fra e-mails og elektroniske dagbøger. 

4.3 Kvalitative- og kvantitative data 

Det er velkendt at medievidenskaben placerer sig i et spændingsfelt mellem samfunds- 

faglige og humanistiske traditioner, hvorfor man som medieforsker må besinde sig på 

forskellige tilgange, der hver især belyser empirien på forskellige vis, fordi man så at sige 

foretager forskellige ontologiske snit på den samme virkelighed. Som medieforsker er det 

derfor helt afgørende, at man ekspliciterer sit metodiske ståsted i det kontinuum, der 

udspænder sig mellem humanistiske- og samfundsfaglige erkendelsesinteresser langs en 

71

kvalitativ-kvantitativ akse. Hjarvard (1995) beskriver hvordan de kvalitative datas teori og 

analysemetoder i medievidenskaben primært har rødder i den tyske frankfurterskole 

(Adorno, Benjamin, Horkheimer, Habermas m.fl.) og dens nymarxistiske arvtagere (Negt, 

Kluge, Prokop m.fl.). Indenfor kommunikationsforskningen anvendes i vidt omfang 

fokusgrupper, dybdeinterview, case studier, åbne spørgsmål, projektive teknikker m.v. 

Medievidenskabens kvantitative paradigme har rod i en tradition primært fra P.F. 

Lazarsfed, der kom til at præge en generation af amerikanske medieforskere og 

sociologer, herunder B. Berelson og H. Lasswell. Selvom dansk medieforskning har 

rødder i både det kvantitative- og kvalitative paradigme, noterer Stig Hjarvard (1995), at 

der traditionelt har været fokuseret meget på den kvantitative tradition ved Danmarks 

Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Handelshøjskolerne og de samfundsvidenskabelige 

fakulteter. Omvendt har man indenfor humaniora været stærkt inspireret af det tyske 

kvalitative paradigme. I realiteten er de forskellige metodiske tilgange dog nærmere 

tilknyttede, og man opfordrer ofte til metodetri-anguleringer. Man skal dog være forsigtig 

med at foreslå den store syntese, hvor det hele mødes på midten, idet der trods alt er 

nogle overordnede forskelle mellem kvalitative- og kvantitative fremgangsmåder, samt at 

de valgte tilgange også er adækvate i forhold til den problemstilling som skal undersøges. 

Hellevik karakteriserer kvantitative metoder som: 

”Fremgangsmåter der forskeren først systematisk skaffer seg sammenliknbare 

opplysninger om flere undersøkelsesobjekter av et vist slag, så uttrykker disse 

oplysninger i form av tall, og till slutt foretar en analyse av mønsteret i dette 

tallmaterialet (Hellevik 2002: 13). 

I modsætning hertil er den kvalitative metode, der er ”baseret på evnen til at leve seg inn i 

og oppfatte et mønster i det mangfoldet av sanseintrykk” (Hellevik 2002: 13). Således 

betegner Hellevik de indsamlede data som henholdsvis ”hårde” og ”bløde” data. Set i 

forhold til forskningsspørgsmålene, kan der således argumenteres for, at der både skal 

kvalitative og kvantitative data til. Fordelen ved at vælge den kvantitative tilgang er først 

og fremmest, at den tilbyder en systematisk tilgang til indsamling af data om mange (alle) 

test-piloter. Ligeledes kan de indsamlede data relativt uproblematisk sammenlignes på 

tværs. Derved kan man via en kvantitativ tilgang aftegne nogle mere generelle træk ved 

test-piloterne og deres holdning til og brug af TV2/Nord-Digital. Til gengæld tilbyder den 

72

kvalitative tilgang (i modsætning til den kvantitative), at jeg kan komme i dybden med den 

enkelte test-pilot. Således vil jeg på baggrund af de opstillede forskningsspørgsmål også 

opnå de bedste svar udfra en kvalitativ tilgang, hvorfor den er vægtet mest i nærværende 

afhandling. Den største forskel mellem kvantitative- og kvalitative data i afhandlingen er 

således, at de to analyseformer har et forskelligt sigte: Den kvantitative analyse (via 

spørgeskemaer og elektroniske ugedagbøger) vil interessere sig for de genkomne træk 

på tværs af enkeltsituationer. Derimod vil de kvalitative analyser afdække situationer for 

den enkelte test-pilot, som dog samles i nogle prototypiske træk fra samtlige interviews. 

”Men begge vidensdimensioner har hinanden som forudsætning i og med at den konkrete 

situation skabes gennem den refleksive implementering af protypisk organiserede 

erfaringer, handlingsskemaer, der samtidig reproduceres i kraft af deres meningsgivende 

effekt i den konkrete situation” (Hjarvard 1995: 53). En anden afgørende forskel er, at det 

kvantitative datamateriale vil fremkomme med forskellige talværdier i forud definerede 

kategorier, for herved at kunne benytte sig af statikken som værktøj til databearbejd- 

ningen. Derimod har de kvalitative metoder netop sin force i form af ord (tekst), der ikke 

umiddelbart kan underkastes statistisk analyse på samme måde som kvantitative data (se 

dog anbefalinger i nærværende afhandlings kapitel 10). Jeg vil i det følgende først 

beskrive den nærmere metodiske tilgang først indenfor de kvalitative data, herunder det 

anvendte dybdeinterview som husstandsinterview og fokusgruppeinterview. Derefter vil 

jeg beskrive den nærmere metodiske tilgang indenfor de kvantitative data, som ind- 

befatter spørgeskemaer, opgørelse af indsendte E-mails og elektroniske ugedagbøger. 

Dybdeinterview som husstandsinterview 

Forskningsinterviewet er baseret på dagliglivets samtaler og er en professionel samtale, 

hvor der er klare magtrelationelle roller, hvor intervieweren stiller spørgsmålene og den 

interviewede svarer mere uddybende på de stillede spørgsmål: ”The fundamental 

principle of qualitativ interviewing is to provide a framework within which respondents can 

express their own understanding in their own terms” (Patton 2001). Oftest baserer 

forskningsinterviewet sig på det halvstrukturerede livsverdensinterview: ”Det defineres 

som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes 

73

livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener” (Kvale 

1997: 19). Som kritik mod Kvales definition har Jette Fog med udgangspunkt i en såkaldt 

”kamelmodel” (Fog 1994: 33) anført at der i et her-og-nu forhold som i en 

interviewsamtale ikke kun trækkes på den interviewes livsverden, men at der i ligeså høj 

grad trækkes på interviewerens livshistoriske dimension 44 . Dermed bliver samtalen 

grundlagt i en fælles forståelse, hvor man deler en fælles kontekst, som bl.a. biologi, 

kultur, livsomstændigheder m.v. Som kritik mod Jette Fogs model kan anføres, at der dels 

ikke er tale om en ligestillet magtrelation under et interview, og der ikke nødvendigvis 

grundlægges en fælles forståelse, og en delen fælles kontekst. Særligt opstår der 

problemer i forbindelse med Fogs ”kamelmodel”, når de interviewede (B) ikke har en 

fælles forståelse eller nærmere begrebsmæssige afklaringer af sagen (C), som kunne 

være tilfældet i en række familier når der tales om digitalt interaktivt tv, og disse har en 

anden forståelse af interaktivt tv og ”digital merværdi” end intervieweren (A). 

Formålet med en kvalitativ undersøgelse har været at få kortlagt brugernes erfaringer 

med TV2/Nord-Digital og særligt omkring brugen af de interaktive tjenester/ enhanced tv. 

Inden interviewene blev der udsendt et spørgeskema til de 15 husstande som skulle 

dybdeinterviewes. Alle medlemmer i familien over 14 år blev bedt om at udfylde 

spørgeskemaet, som bestod af 130 semi-strukturerede spørgsmål indenfor temaerne tv- 

vaner, tekst-tv, brug af internet, seer-aktivitet og TV2/ Nord (Se Bilag 2). Der var en 

svarprocent på 100 %, og alle 15 husstande havde overholdt de elles korte indleverings- 

frister. Spørgeskemaerne danner udgangspunkt for de senere dybdeinterview i 

husstandene. Der gennemføres to interviewrunder med disse 15 husstande hen over 

projektforløbet (1. og 2. testperiode). De to interviewrunder blev gennemført i december/ 

januar 2002 og december/januar 2003 45 . Jeg vil således i den senere analyse referere til 

disse to interviewrunder som hhv. ”Husstandsinterview 1. runde” og ”Husstandsinterview 

2. runde”. 

Interviewhusstandene er udvalgt efter tre kriterier: Alder, antal medlemmer i husstanden 

og geografisk placering. Der er udvalgt en aldersgruppering der hedder 18-29 år, 30-54 år 

og 55+. Interviewpersonernes sammensætning fremgår af Tabel 4.3.1: 

44 Fog benytter dog ikke termerne interviewer og interviewede, men bruger termerne subjekt og objekt. 

45 Interviewene er i første rude foretaget i samarbejde med de to forskningsassistenter, Nanna Stigel og Pia 

Majbritt Jensen. Jeg forestår interviewene alene i anden runde. 

74

Tabel 4.3.1: Sammensætningen af de 15 husstande som er dybde-interviewet 

Husstands 

Nummer: 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

Aldersgrupper: 18 – 29 år 30 – 54 år 55+ 

Antal personer 

i husstanden 

2 2 1 1 4 4 2 4 1 1 2 2 2 1 1 

Køn og Alder: M: M: M: K: M: M: M: M: M: M: M: M: M: M: K: 

29 26 28 27 51 53 29 43 40 43 39 55 61 66 62 

M = Mand 

K= Kvinde 

Geografisk: 

U= Urban 

L=Landområde 

K: 

26 

K: 

26 

Kun 

1. R. 

Interview 

K: 

49 

M: 

22 

M: 

19 

Kun 

1. R. 

Interview 

Herved fås en ung gruppe, en middelaldrende gruppe og en ældre gruppe, udfra 

hypotesen om at der alt efter alder er forskellige motiver for deltagelse og brug af digitalt 

interaktivt tv fra TV2/Nord-Digital. Derudover er der ønsket en forskellighed i antal 

medlemmer i familien, hvor der skulle være husstande med hhv. et medlem og flere 

medlemmer. Dette er gjort udfra hypotesen om, at jo større husstanden er desto større 

forhandling er der i familien om hvad der skal ses, og deraf mindre forbrug på TV2/Nord- 

Digital - og deraf mindre brug af de interaktive tjenester. Derudover er husstandene 

udvalgt udfra geografisk beliggenhed, idet der er ønsket en spredning af husstandene i 

henholdsvis urbane og landområder. Alle husstande har modtaget deres set-top-boks 

(undtagen husstand nr. 6 og 11) i forbindelse med 1. rundes interview. 

K: 

46 

M: 

17 

M: 

12 

Kun 

1. R. 

Interview 

Svarende til et generelt stort frafald af test-piloter under det digitale test-forsøg, falder 

også en række af de udvalgte test-piloter til dybdeinterviews fra i test-perioden. Således 

vælger husstand nummer 2, 5, 6 og 11 at udtræde af forsøget efter 1. runde, hvorfor 2. 

interviewrunde med disse ikke var muligt. Husstand nummer 7 indtrådte som erstatning 

75 

K: 

32 

Kun 

2. R. 

Interview 

K: 

43 

M: 

16 

K: 

13 

K: 

39 

Kun 

1. R 

Interview 

L U U U U U L L U L L L U U U 

K: 

59 

K: 

61

for en tidligere udpeget husstand (meldte fra som test-pilot under 1. interviewrunde), 

hvorfor husstand nummer 7 kun er blevet interviewet i 2. runde. 

Metodisk skal husstandsinterviewene bruges som et led i en undersøgelse af deres 

forventninger/ indfrielse af forventninger og erfaringer med Set-top-boksen, digitalt tv og 

interaktive tjenester. Således spørges der i forbindelse med 1. rundes husstandsinterview 

primært indtil deres forventninger til TV2/Nord Digital og første erfaringer med TV2/Nord- 

Digital (se semi-struktureret interviewguide 1. runde i Bilag 3). I anden runde spørges 

primært ind til om forventningerne er blevet indfriede og hvilke erfaringer de havde haft 

med TV2/Nord-Digital (se semi-struktureret interviewguide 2. runde i Bilag 4). 

Der har i de fleste tilfælde været to moderatorer (bistået af de to forskningsassistenter 

Nanna Stigel og Pia Majbritt-Jensen under 1. rundes interview). Forud for interviewene er 

det planlagt hvem der skulle være hovedinterviewer, og hvem der skal være mere i en 

deltagende observatør rolle. Således skal den med deltagende observatør rolle udover 

interviewene (herunder bistå hovedintervieweren med uddybende spørgsmål og sikre at 

alle temaer gennemgås) gøre notater omkring husstandens sammensætning, stemning 

og dynamik under opholdet i hjemmet, hverdagsliv og mediebrug, samt øvrige relevante 

observationer (se karakteristik for alle husstandene i Bilag 5). Dels som huskenotat i 

forhold til selve interviewet, men også med relevante data, som umiddelbart ikke fremgår 

af interviewet med båndoptageren tændt. I forbindelse med 2. rundes interview står jeg 

selv for alle interviewene, hvorfor der ikke kan indhentes samme mængde af 

observationer fra interviewene. Den anvendte deltagende observatør rolle i forbindelsen 

med første rundes interview, beskrives i Jacobsen og Kristiansens bog ”Farligt 

Feltarbejde” med en definition fra Schwartz og Scwartz på følgende måde: 

”En proces i hvilken observatørens tilstedeværelse i en social sammenhæng er 

opretholdt med det formål at foretage en videnskabelig undersøgelse. 

Observatøren er i et ansigt-til-ansigt forhold med de observerede, og ved at 

deltage sammen med dem i deres naturlige omgivelser indsamler observatøren 

data” (Schwarz og Schwartz In: Jacobsen og Kristiansen 2001: 41): 

76

Den deltagende observatør rolle er specielt en fordel i forbindelse med interview i 

husstande der består af flere personer. Det er vigtigt i forbindelse med min undersøgelse 

at sondre imellem de forskellige husstandssammensætninger. Selvom jeg til alle 

husstandene anvender dybdeinterviewet som interviewmetode, så har det en afgørende 

forskel om dette dybdeinterview foregår i en husstand med kun én person – eller der er 

tale om flere personer. Således kan man i de tilfælde, hvor husstanden består af mere 

end én person (hvor en gruppe er samlet som familie) tale om et kollektivt dybdeinterview. 

Det må dog ikke overses, at netop dette at flere personer er sammen, giver denne form 

sin særlige karakter. Således foregår spillet ikke kun mellem intervieweren på den ene 

side og respondenterne på den anden, men i lige så høj grad mellem respondenterne 

indbyrdes. ”I familieinterviewet er der tale om en kollektiv memorering og forhandling af 

fælles fortid og fremtid i interviewsituationens meget konkrete ńutid´” (Rasmussen 2002). 

Kravene til moderatoren er således ikke mindre til et gruppeinterview end til den der skal 

gennemføre et individuelt dybdeinterview, tværtimod. Moderatoren skal ved et gruppe- 

interview tage højde for forskellige svar på samme spørgsmål fra familie-medlemmerne 

og spørge uddybende hertil. Det er ikke blot vigtigt for moderatoren at få oplysninger fra 

respondenterne, men han skal samtidig få gruppen som helhed til at spille sammen i 

åbenhed, uden at nogen af deltagerne påtager sig egentlige førerroller, eller at andre 

holder sig tilbage af generthed, og ej heller må gruppeinterviewet opløses så det fremstår 

som en række enkelt interviews. Det er altid til en vis grad mentalt forstyrrende for 

deltagerne at indgå i interviews, såvel som i denne undersøgelse af brugerne af 

TV2/Nord-Digital. Men tilsyneladende har deltagerne i undersøgelsen følt sig forpligtet af 

at være udtrukket ud blandt andre ansøgere som test-piloter til TV2/Nord-Digital. Af 

samme grund har der kun været meget få husstande (2 i alt) som sagde nej tak til at 

indgå i de annoncerede 3 interviewrunder (som dog hurtigt pga. empiristørrelse og 

økonomi blev skåret ned til to runder). Som den ene af de afstående husstande udtrykte i 

telefonen: ”Nu får det vel ikke konsekvenser for om vi får en set-top-boks” (Telefon- 

samtale, 04.11.2002). Her spores en egentlig frygt for, at husstanden ikke kunne deltage i 

testforsøget, såfremt de ikke ønskede at deltage som interviewhusstand. 

Steinar Kvale skriver i sin bog om det kvalitative forskningsinterview: ”Gruppeinterview 

kaldes i dag ofte fokusgrupper…Gruppeinteraktionen reducerer imidlertid interviewerens 

77

kontrol over interviewsituationen, og prisen kan være en relativt kaotisk dataindsamling og 

vanskeligheder med systematisk analyse af de sammenblandede stemmer” (Kvale 1997: 

108). Gruppeinterviewet kan i sin form ganske rigtigt minde lidt om fokusgruppe- 

interviewet, som er særlig anvendt i forbindelse med markedsanalyser. Jeg mener dog, at 

det kunne være frugtbart at adskille de to begreber ”gruppeinterview” og ”fokusgruppe- 

interviewet” skarpere. Udover de tidligere beskrevne problemstillinger som moderatoren 

skal være særlige opmærksomme på, så er gruppeinterviewet og fokusgruppeinterviewet 

ikke ens. En fokusgruppe består af indtil ca. 10 personer der ofte er særlig udvalgt udfra 

nogle kommercielle interesser i forbindelse med markedsdata. Det betyder at 

respondenter oftest rummer en homogenitet i gruppen, f.eks. at de er af samme alder 

eller køn, men også socialt- og erhvervsmæssigt homogene. Men også omgivelserne har 

en stor betydning for interviewets succes. Idealet er en dagligstue i et privat hjem, ”men 

dette kan kun undtagelsesvis lade sig gøre…altså ikke noget med at benytte et 

almindeligt møde- eller konferencelokale, der giver stivhed og let indgyder deltagerne en 

ubevidst opfattelse af, at de skal spille rollen som specialister” (Blunch 1994: 117). For 

husstandsinterviewet i min egen undersøgelse må idealet netop være dagligstuen og det 

private hjem, idet familien således befinder sig i hjemlige omgivelser, og netop skal være 

specialister på hvad der foregår i hjemmet (her i forbindelse med en særlig mediebrug). 

Eller sagt med andre ord, når man ønsker at undersøge brugen af en medieteknologi, er 

det en stor fordel at selve genstanden (det man taler om) er situeret i den aktuelle sociale 

kontekst som de optræder i. Da den sociale kontekst er hjemmet i forbindelse med 

nærværende undersøgelse af det interaktive tv-brug i forhold til TV2/Nord-Digital, er det 

derfor også mest naturligt at selve undersøgelsen finder sted i hjemmet. 

I kraft af husstandsinterviewet som anvendte metode, opstår der det forskningsmæssige 

problem, at man oftest optræder i et helt andet miljø end ens eget, hvilket gør at man 

oftest beskriver andres liv i en virkelighed der er forskellig fra ens egen baggrund og 

hverdag, og heri opstår problemet omkring forskermagt. Forskermagt kan let føre til 

magtmisbrug og hvad Bourdieu (1997) kalder for symbolsk vold. At anvende sin forsker- 

magt betyder ofte, at man kommer til at definere andres virkelighed for dem, at man 

trivialisere eller problematisere deres liv og tilværelse, og i visse tilfælde kommer til at stå 

som repræsentant for en degradering eller diktering af andres virkelighedsopfattelse. Man 

78

kommer let til at stå som fortolker af (nogle gange måske ligefrem talsmand for) de 

mennesker man har observeret, hvad enten det sker frivilligt eller ufrivilligt. Muligheden for 

misforståelser, fejlfortolkninger, og anden misbrug af datamaterialet ligger derfor altid og 

ulmer. Og netop hertil knytter sig et særligt problem i forbindelse med følgeforskningen af 

TV2/Nord-Digital, idet de interviewede ikke blot skal interviewes én gang, men over flere 

runder, og der opstår derfor en særlig fare for at man herigennem sit ophold knytter for 

stærke relationer til de folk – enkeltindivider som grupper af mennesker man undersøger, 

hvorved man risikerer at fejlrepræsentere sandheden. Det eneste man kan gøre for at 

undgå denne forskermagt, er ved netop at gøre sig disse ovennævnte metodiske 

problemstillinger klar. 

Registreringsmetoden til samtlige interview er foretaget via båndoptager. ”Lydbåndet 

giver imidlertid en dekontekstualiseret version af interviewet. Det rummer ikke de visuelle 

aspekter af situationen, hverken den fysiske placering eller deltagernes mimik og gestus” 

(Kvale 1997: 161). Imidlertid har det ikke været nødvendigt i nærværende undersøgelse 

at se på deltagernes placering, mimik og gestus. Derimod har det været afgørende af få 

brugernes holdninger og meningstilkendegivelser omkring digitalt interaktivt tv fra 

TV2/Nord-Digital i en så afslappet atmosfære som muligt i deres eget hjem. Efter 

interviewene er disse transskriberet til skrevne tekster, og jeg er helt enig når Kvale 

skriver at transskriptioner er ”kunstige konstruktioner fra en mundtlig til en skriftlig 

kommunikationsform” (Kvale 1997: 163), og derfor heller ikke repræsentere virkeligheden 

som den var i interviewsituationen, men er en fortolkningskonstruktion. Den levende 

dynamiske samtale omformes på denne måde til en skreven tekst i transskriptionen 46 . 

Som transskriptionsmetode til alle interviewene har jeg valgt at følge ”Dansk standard for 

udskrifter og registrering af talesprog 1992”, trykt som tillæg til SNAK 2. Årg., Nr. 1, 1987 

(Bilag 6). Transskriptionerne fra samtlige interview i 1. runde fremgår af Bilag 7, og 

transskriptionerne fra samtlige interview i 2. runde fremgår af Bilag 8. 

46 Kvale benævner derfor transskriptioner som ”detemporaliserende”, hvor ”opmærksomheden retter sig mod det 

formelle, registrerede sprog, og de empatisk oplevede betydninger i den oprindelig samtaler svinder bort” (Kvale 1997: 

168). 

79

Med fuldstændig samme metode (dybdeinterview som husstandsinterview) foretager 

studerende Brian Bakken (8. semester dansk, Institut for Kommunikation, Aalborg 

Universitet) en receptionsanalyse af udvalgte programmer fra TV2/Nord-Digital. Han 

interviewer to husstande, begge fra Aalborg (urban), og hvor husstanden i begge tilfælde 

består af to personer. Jeg forestår selv vejledning, og bistår herunder med udvælgelse af 

interviewpersoner og interviewguide. Jeg vil bruge nogle af citaterne fra disse to interview, 

og refererer til dem i den senere analyse som hhv. husstandsinterview 3 og 4. 

Husstandsinterview 3: Foretages af studerende Brian Bakken, d. 7/5 2004. 

Husstanden består af Mand, 26 år og Kvinde, 26 år. (Transskriptionen fremgår af Bilag 

12, og er foretaget af Brian Bakken). 

Husstandsinterview 4: Foretages af studerende Brian Bakken, d. 14/4 2004. 

Husstanden består af Mand, 48 år og Kvinde, 46 år. (Transskriptionen fremgår af Bilag 

12, og er foretaget af Brian Bakken). 

Fokusgruppeinterview 

I forbindelse med følgeforskningen af TV2/Nord-Digital foretages ligeledes et 

fokusgruppeinterview. Idealet for et fokusgruppeinterview er ”en tvangsfri og stort set 

selvkørende proces, hvor deltagerne inspirerer hinanden, og hvor enhver har mulighed for 

at give sit bidrag til den mosaik af data, der opstår” (Dahler-Larsen og Dahler-Larsen 

1999: 2). Formålet med fokusgruppeinterviewene er ikke en forståelse af årsags- 

virkningsforhold i forhold til TV2/Nord-Digital projektet, men derimod et fokus på indholdet 

i det sagte. ”Fokusgruppelitteraturen anbefaler, at moderator briefer de deltagerne, og 

hvor det understreges at alle bidrag er velkomne, og der ikke stiles mod enighed” (Dahler- 

Larsen og Dahler-Larsen 1999: 4). Metoden stiller dog store krav til moderators 

fornemmelse af den gruppedynamiske proces for netop at få den selvkørende proces 

som er fokusgruppeinterviewets force, men derudover skal moderator være til stede i 

emnets teoretiske ramme (således at jeg har fokus på de opstillede forsknings- 

spørgsmål), spørgeguiden og den konkrete samtale. Jeg er i øvrigt fuldstændig enig i 

Dahler-Larsen og Dahler-Larsen (1999) synspunkt, at kvalitativ metode har at gøre med 

80

en forskers måde at lære om en kompleks verden på, hvilket indebærer ”at selv om der 

kan opstilles visse anbefalelsesværdige metodiske køreplaner og selv om der findes 

nogle gængse idealer at leve op til…så kan det være præcis når forskernes planer og 

forventninger viser sig ikke at holde, at der er mest at lære” (Dahler-Larsen og Dahler 

Larsen 1999: 1). Pointen er således, at hvis noget ”går galt” er det ikke nødvendigvis kilde 

til bias, men kan være et signal til forskeren om, at man må revurdere de antagelser man 

havde om virkeligheden. 

Fokusgruppeinterviewet var arrangeret af TV2/Nord-Digital med mig selv som en af 

moderatorene, og blev afviklet den 15. april 2003. Fokusgruppeinterviewet fandt rent 

fysisk sted hos TV2/Nord i Aabybro, men blev arrangeret af TV2/Nord-Digital. 

Fokusgruppen bestod af 7 husstande og i alt 11 personer fra 1. rundes test-piloter, og 

havde således haft TV2/Nord-Digital i knap 6 måneder på interviewtidspunktet. 

Udvælgelse, information og selve afviklingen af fokusgruppeinterviewet blev styret af 

TV2/Nord-Digital (Direktør Bent Bjørn), altså i en meget deltagende rolle. Jeg blev 

inviteret med til fokusgruppeinterviewet af Bent Bjørn, og sagde ja under forudsætning af, 

at jeg fik mulighed for at stille en række spørgsmål til fokusgruppen, og jeg fik mulighed 

for at registrere hele fokusgruppeinterviewet på bånd, og indgik altså ligeledes i en mere 

deltagende rolle. Udvælgelsen af de 7 husstande blev foretaget af TV2/Nord-Digital udfra 

husstande som havde været meget aktive i forhold til registreringer af den elektroniske 

ugedagbog. Dermed også en risiko for, at netop de test-piloter der er mest med 

registreringer, er de test-piloter der er i forvejen er positive overfor TV2/Nord-Digital. 

Deltagerne fik information via brev at de var blevet udvalgt til at deltage i et fokusgruppe- 

interview. Afviklingen foregik i gæstekantinen hos TV2/Nord, hvor der til fokusgruppe- 

interviewet var sandwich, øl, vand og vin. Som tak for deltagelsen i 

fokusgruppeinterviewet fik mændene et slips og kvinderne et tørklæde, begge i blå/hvide 

farver og med mønstre som fjernsyn og med TV2/Nords logo. 

Fokusgruppeinterviewets formål var to ting samtidigt på to forskellige niveauer. Dels en 

belysning af de forskellige deltageres erfaringer og holdninger til TV2/Nord-Digital, og 

særligt omkring opsætning og design af den digitale merværdi. Dels en gruppeproces 

hvor deltagerne taler eller tier, inspireres og former synspunkter. Gruppedeltagerne 

81

estod af 7 mænd, hvoraf 4 havde tages deres hustru med. Interviewet bar præg af nogle 

få stærke talere, og nogle meget tavse kvinder. Alle blev dog inddraget ved spørgsmål 

henvendt direkte til den enkelte deltager. Fokusgruppeinterviewet bestod af 5 

moderatorer (Mig selv, præsenteret som medieforsker ved Aalborg Universitet, 3 

medarbejdere TV2/Nord-Digital, samt direktøren for TV2/Nord-Digital – der forlader 

fokusgruppeinterviewet efter ca. 1 time). De mange moderatorer var grunden til at en 

tvangsfri interaktion mellem deltagerne aldrig kom rigtig i gang. 

Fokusgruppeinterviewets formål var for moderatorerne forskellige, og koordineredes ikke 

på forhånd, hvilket resulterede i nogle ret usammenhængende introducerende temaer 

overfor deltagerne, samtidig med at selve formen for afviklingen af 

fokusgruppeinterviewet skete på forskellig vis. Således talte en af medarbejdere fra 

TV2/Nord-Digital mere end alle deltagerne tilsammen under fokusgruppeinterviewet. 

Transskription af Fokusgruppeinterviewet fremgår af Bilag 9. 

Kvantitative spørgeskemaundersøgelser 

I forlængelse af afslutningen på 1. og 2. testperiode udsendes spørgeskemaer til samtlige 

test-piloter (dog med undtagelse af de indgåede interviewhusstande til dybdeinterviews). 

Efter 1. testperiode var der således udsendt 264 spørgeskemaer 47 ultimo april 2003 med 

posten. Der kom 157 besvarede skemaer retur, hvilket gav en besvarelse på 59,5 %. Det 

udsendte spørgeskema fremgår af Bilag 10. Efter 2. testperiode blev der udsendt 176 

elektroniske spørgeskemaer, hvoraf der kom 91 retur, hvilket gav en svarprocent på 51,7 

%. Det udsendte elektroniske spørgeskema fremgår af Bilag 11, og var designet i 

samarbejde med TV2/Nord-Digital. 

Der har været større overvejelser omkring udsendelsesform, om hvorvidt spørgeskemaet 

skulle udsendes pr. mail eller pr. post. Noget talte for at udsende spørgeskemaet pr. mail, 

idet stort set samtlige test-piloter havde adgang til mail (på nær to husstande). Derudover 

er der langt færre omkostninger forbundet med udsendelse pr. mail end ved en post- 

enquete. Derfor var det planen, at der skulle udsendes et elektronisk spørgeskema efter 

47 De husstande der indgår i forbindelse med dybdeinterviewet modtager ikke spørgeskemaet. På 

udsendelsestidspunktet er der 13 tilbageværende husstande til dybdeinterview. 

82

egge testperioder. Men ved testning i forbindelse med 1. rundes udarbejdede 

elektroniske spørgeskema viste der sig større teknologiske vanskeligheder hermed. 

Blandt andet at visse typer af mail-systemer ikke kunne modtage det, ligesom det relativ 

omfattende spørgeskema gav problemer i elektronisk afrapportering. Et andet problem 

var, at folk har en tendens til at overse mails eller glemme dem. Et fysisk spørgeskema 

(som er i postkassen eller kommer ind ad brevsprækken med posten) vil i større grad 

minde om sig selv, mens et elektronisk spørgeskema lettere vil gemme sig blandt den 

øvrige elektroniske post – og lettere lader sig slette. Således var det forventet at der ved 

anvendelse af et elektronisk spørgeskema ville blive en lavere svarprocent. Hertil kunne 

der ikke kompenseres ved at udsende til et større antal test-piloter via e-mail, idet 

gruppen af test-piloter var begrænset i antal. 

Et andet problem med det elektroniske spørgeskema var, at spørgeskemaet bedes 

besvaret af den person i husstanden over 18 år, som oftest så TV2/Nord-Digital. Der 

kunne derfor opstå det problem at den person som modtog mailen, ikke var den person 

der skulle besvare spørgeskemaet. Det er sandsynligt at der i disse tilfælde, hvor der ikke 

var overensstemmelse mellem modtager af mailen og respondent, lettere ville ske en 

sletning af spørgeskemaet. Det fremgik også af mail-listen at flere af test-piloterne havde 

angivet en mail-adresse til deres arbejdsplads, og dermed sandsynligt modtaget denne 

udenfor en hverdagslivskontekst, som spørgeskemaet refererer til. 

Spørgeskemaet skulle som sagt kun udfyldes af den voksne person over 18 år i 

husstanden, der oftest så TV2/Nord-Digital. Denne udvælgelsesmetode er på flere 

punkter problematisk. Først og fremmest fordi man herved kun kommer i kontakt med 

husstandens ”high-user”. Dette ville naturligvis fortegne billedet yderligere i den forstand, 

at stor-forbugerne sandsynligvis var mere positive stemt overfor TV2/Nord-Digital. 

Ligeledes er der en overvejende sandsynlighed for, at langt størstedelen af de 

besvarelser der kom tilbage ville være fra mænd, idet jeg allerede på udsendelses- 

tidspunktet for spørgeskemaerne var klar over, at de var mest aktive (high-users) i forhold 

til forsøget. Af andre mere repræsentative udvælgelsesmetoder, kunne man have valgt at 

henvende sig til den person over 18 år i husstanden, som først havde fødselsdag i 

kalenderåret, eller den person der havde fødselsdag næste gang. Udvælgelseskriteriet 

83

skal dog ses i lyset af, at man ved henvendelse til ”high-useren”, sikrede sig at 

vedkommende rent faktisk havde set TV2/Nord-Digital. Undersøgelsesdesignet er 

tilrettelagt på de test-piloter som faktisk brugte TV2/Nord-Digital, hvorimod det er fravalgt 

at fokusere på de brugere som meldte fra. Derfor var der heller ikke udsendt spørge- 

skemaer til udmeldte test-piloter. I arbejdet med designet af spørgeskemaet har jeg 

forsøgt at holde mig til en række mere overordnede principper (med inspiration fra 

Hellevik 2003: 144): 

1. Enkle formuleringer og let forståeligt sprog. Fravær af fremmedord, lange indviklede 

sætninger og flertydige udtryk. Det er naturligt væsentligt at respondenterne kan læse og 

forstå spørgsmålene. 

2. Balancering af spørgsmålene, således at ingen eller alle svaralternativer nævnes. 

Dette for at undgå at en bestemt type svar favoriseres frem for en anden. Dette princip 

har spillet en særlig rolle i forbindelse med en række af formuleringerne. Heroverfor står 

et dilemma i forhold til analyser af resultaterne, idet svaralternativerne kan blive for 

mange, hvorfor egentlige klare tendenser kan blive udvandet. 

3. Placering af spørgsmålene i en rækkefølge, hvor konteksteffekter så vidt muligt 

undgås. Den overordnede struktur kan påvirke svarene på andre, hvorfor de må placeres 

i en rækkefølge, hvor dette undgås. 

4. Udtømmende og gensidigt udelukkende svarmuligheder. Således at alle tænkelige svar 

på et spørgsmål figurerer og de enkelte svarmuligheder ikke lapper over hinanden. 

Et signifikant træk ved besvarelserne er, at der var mange respondenter som havde 

skrevet uddybende kommentarer i spørgeskemaet (i alt 67 spørgeskemaer), hvortil der 

var gjort plads til dette (i spørgsmål 75). Enkelte test-piloter havde endog skrevet en 

selvstændig side på maskine og vedhæftet denne, ligesom der var kommentarer der var 

meget lange. Dette ses som en følge af den store velvillighed der havde været for de 

selvvalgte test-piloter til at indgå i dette forsøg, og dels at der netop var tale om et forsøg, 

hvor test-piloterne på forhånd blev gjort opmærksomme på, at det krævede en hvis 

afrapportering fra dem. 

84

E-mails indsendt til TV2/Nord-Digital 

I starten af forsøget (dvs. i de første 13 uger, 1/11 2002 – 3/2 2003), gav brugerne på 

opfordring fra TV2/Nord-Digital tilbagemeldinger via e-mails (erstattedes senere af den 

elektroniske ugedagbog). Test-piloterne var blevet opfordret til disse tilbagemeldinger fra 

TV2/Nord-Digitals side. Den elektroniske ugedagbog erstattede dog ikke fuldstændig e- 

mailene, således var der i hele perioden indkommet e-mails. De fleste e-mails vedrører 

dog ønsket om at ophøre som test-pilot. E-mailene var primært videresendt til mig via 

sekretær Birgit Larsen (TV2/Nord), hvortil disse e-mails var indløbet fra brugerne. Jeg 

registrerer alle e-mailene numerisk efter datoorden, og typologisere dem senere i en 

matrix bestående af tre kategorier: 1. Tilbagemeldinger med overvejende positiv respons. 

2. Tilbagemeldinger med overvejende kritisk respons. 3. Tilbagemeldinger hvor test- 

piloterne ønsker at udtræde af forsøget. Derudover typologiseres e-mailene udfra deres 

primære indhold (f.eks. programflade, ”Den digitale merværdi”, brugsværdi m.v.) Således 

har jeg pr. 25.04.2003 (ved afslutningen af 1. runde) fordelt de 183 indkomne e-mails 

således: 

Tabel 4.3.2: Registrering af indkomne E-mails til TV2/Nord-Digital efter 1. runde: 

Overvejende 

positive 

tilbagemeldinger 

85 

Overvejende 

kritiske 

tilbagemeldinger 

Programfladen 0 8 23 

Den digitale 

merværdi 

16 6 0 

Brugsværdi 10 12 0 

Indhold i enkelte 

programmer 

10 7 8 

Tid 0 0 34 

Forhold til 

udbyder/ Test-pilot 

0 2 2 

Teknik 8 15 9 

Ikke angivet årsag 0 0 13 

I alt 44 50 89 

Frameldinger (E- 

mails hvor test- 

piloten ønsker at 

udtræde af 

forsøget)

Efter første runde registrerer jeg kun de indkomne e-mails som vedrører frafald blandt 

test-piloterne, fordi den elektroniske ugedagbog er etableret og anvendes af brugerne til 

positive/ negative vurderinger af teknikken, den digitale merværdi, programfladen og 

indholdet i de enkelte programmer. I kapitel 8.1 vil jeg nærmere redegøre for det samlede 

antal e-mails (for begge runder) der indsendes i forbindelse med ønsket om udtrædelse 

som test-pilot af forsøget. 

Elektroniske ugedagbøger 

Opgørelsen af de elektroniske ugedagbøger er foretaget udfra de registreringer som test- 

piloterne havde foretaget i løbet af 12 uger, i ugerne 6 til og med 17. Test-piloterne havde 

været tilmeldt fra 1. november 2002. Registreringerne skulle foretages elektronisk via 

www.tv2nord-digital.dk. Der var registreret 170 husstande, som havde udfyldt i alt 270 

ugedagbøger. Opgørelserne var baseret på 229 ugedagbøger (41 dagbøger har ikke 

kunnet findes på den elektroniske database, der lå på www.tv2nord-digital.dk). 

En bias kunne her være, at dette udelukkede de test-piloter som ikke havde tilmeldt sig 

via nettet (i alt 37 husstande havde tilmeldt sig via brevformularer) fra at indsende 

registreringer til den elektroniske ugedagbog. Men af de 37 husstande, som var tilmeldt 

som test-pilot via brevformularer, havde kun 2 husstande ikke adgang til internettet 

hjemmefra. Det kan derfor konkluderes, at de test-piloter som havde tilmeldt sig via en 

brevformular ikke var sket på grund af manglende adgang til internettet. Der blev derfor 

ikke udsendt en dagbog i papirsform til denne gruppe. 

I løbet af de første 6 uger (uge 6-11) havde 92 husstande udfyldt den elektroniske 

ugedagbog, hvilket svarede til 34,2 % af det samlede antal tilmeldte test-piloter. Selvom 

der registreredes flere ”nye” husstande i den elektroniske ugedagbog i de sidste 6 uger, 

så falder det samlede antal af registrerede ugedagbøger dog signifikant mod slutningen af 

1. runde. Som det fremgår af Tabel 4.3.3, har de fleste kun udfyldt 1 ugedagbog (62 

husstande). Ingen havde udfyldt for alle 12 uger, mens 2 husstande har udfyldt 11 

ugedagbøger. 

86

Tabel 4.3.3: Opgørelse af antal udfyldte ugedagbøger 

Antal husstande 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

62 

54 

Antal udfyldte ugedagbøger 

18 

12 8 

5 

2 3 2 2 2 0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

Antal udfyldte ugedagbøger 

Antallet af ugedagbøger er dog skævt fordelt på de enkelte uger. Således er langt de 

fleste registreringer sket i løbet af de første 6 uger, hvorimod interessen for at registrere 

via den elektroniske ugedagbog falder hen imod slutningen af perioden. Dette kan have 

mange forklaringsfaktorer: 1. Det kan bl.a. skyldes manglende interesse, hvor man som 

testpilot havde set hvad den elektroniske ugedagbog indeholdte i starten af perioden. 2. 

Programmerne havde kørt i serier, hvilket gjorde at man som testpilot måske følte, at der 

ikke har været så meget nyt at registrere (i forhold til at man ville give samme vurdering af 

programmet som tidligere registreret). 3. Programudbuddet blev mindre i slutningen af 

perioden. 4. Derudover spillede det en væsentlig rolle, at testpiloterne i uge 13 fik at vide 

at de pr. 27.04.2003 ophørte som testpiloter. 

Tabel 4.3.5: Antal registrerede ugedagbøger fra uge 6- 17. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Uge 6 

32 

Uge 7 

Antal registrerede ugedagbøger, uge 6-17 

25 22 

Uge 8 

Uge 9 

28 

Uge 10 

38 

Uge 11 

15 

Uge 12 

87 

20 21 

Uge 13 

Uge 14 

12 8 

Uge 15 

5 

Uge 16 

Uge 17 

3

4.4. Semi-medieetnografi 

Kirsten Drotner beskriver i artiklen ”medieetnografiske problemstillinger – en oversigt” 

(Drotner 1993), hvordan medieetnografi og receptionsforskning bør adskilles som to 

forskellige tilgange, hvor medieetnografien med stor fordel kan ses som et epistemologisk 

alternativ til receptionsforskningen – og ikke som en udvidelse af den, som det ses 

indenfor den angloamerikanske forskning (Drotner 1993: 5). På det teoretiske plan er jeg 

enig med Kirsten Drotner, men i praksis kan et klart skel imellem dem vise sig 

vanskeligere, som nærværende forskningsprojekt har vist. Eller hvor går skellet mellem 

medieetnografi og receptionsforskning? 

Medieforskning med henblik på at undersøge modtagerne, kan opdeles i tre store 

traditioner: 

1. En nordamerikansk uses-and-gratifications forskning: Gennembruddet for uses-and- 

gratifications perspektivet kom i 1970érne, hvor der med denne metode skete et skifte fra 

forskellige kortsigtede former for effektforskning i forhold til hvad medierne gør ved 

brugerne, til at undersøge langsigtede effekter og et fokus på hvad brugerne gør ved 

medierne. Traditionen hentede inspiration fra den såkaldte Chicagoskolens etnografiske 

case-studies 48 . Uses-and-gratification tilhører ligesom effektforskningen behaviorisme 

paradigmet, hvor perspektivet på modtagerne er, at de påvirket af stimuli giver forskellige 

tolkninger af en tekst. Den kritik som kan rettes mod uses-and-gratificationen er blandt 

andet, at traditionen savner en gennemgående teori, og at den er for individorienteret 

med individets mentale tilstand som fokus – som kan være svært at undersøge 

forskningsmæssigt. Traditionen tager således ikke højde for at mennesker er et socialt 

væsen (Abercrombie & Longhurst 1998). 

2. Receptionsforskningen kan inddeles i to forskellige traditioner, den teoretiske og 

empiriske. ”Den førstnævnte undersøger hvilke tekstlige træk, der muliggør forskellige 

receptioner af samme tekstlige forlæg, mens sidstnævnte med anvendelsen af empiriske 

48 Chicagoskolen opstod som en strømning i sociologien i Chicago efter dannelse af verdens første 

sociologiske institut i USA i 1892. Chicagoskolen havde sin største blomstringstid i perioden fra cirka 1914- 

1940, og var især kendt for studier indenfor bysociologi og immigranters assimilation i amerikanske storbyer. 

Chicagoskolen blev især kendt for anvendelse af empiriske undersøgelser som grundlaget for 

forskningen. 

88

metoder undersøger forskellige modtagers faktiske reception af foreliggende tekst” 

(Højbjerg 1994: 20). Det er fænomenologen Roman Ingarden og hermeneutikeren Hans 

Georg Gadamar, der lægger grunden til den senere receptionsæstetik. De skabte 

fundamentet for den litterære receptionsforskning, hvorunder der kan nævnes teoretikere 

som Hans Robert Jauss (manden der opfandt ordet receptionsteori), Wolfgang Iser og 

Norbert Groeben, Stanley Fish og Umberto Eco. 

Den empiriske receptionsforskning finder bl.a. sin inspiration fra cultural-studies 

traditionen, der opstod i Birmingham i midten af 1970érne fra den såkaldte Birmingham- 

skole. De første forskere var her inspireret af Chicagoskolen, men i modsætning til 

Chicagoskolen, var Birminghamskolen under stærk indflydelse af marxistiske, 

strukturalistiske og feministiske teorier. Både Chicagoskolen og Birminghamskolen var 

dog begge båret af et mikro-socialt perspektiv, hvor der fokuseres på almindelige 

menneskers handlinger – med et mediekritisk eller samfundskritisk mål. I en nyttig 

skelnen mellem receptionsforskning og medieetnografi beskriver Tove Arendt Rasmussen 

det udfald som receptionsanalysen giver: 

”Receptionsanalysen vil beskrive den specifikke kulturelle mening, som 

recipienten former af medieteksten…Receptionsanalysen undsiger sig altså ikke 

blot en række receptionsteoretiske overvejelser, men osse et grundigt kendskab 

til modtagergruppernes kultur og den specifikke kontekst, som medieteksten 

bruges i (Rasmussen 1994: 143). 

Tove Arendt Rasmussen henviser her til den empiriske receptionsanalyse, som har til 

formål at undersøge ”modtagernes faktiske reception med anvendelse af empiriske 

metoder, hvad enten receptionen opfattes som egentlig tekstarbejde eller – som i den 

anden af spektret – mediebrug eller medieadfærd i omgangen med de levende billeder” 

(Højbjerg 1994: 22). Højbjerg forstår også medieetnografi som en del af den empiriske 

receptionsanalyse (Højbjerg 1994: 22). Men jeg mener i lighed med Kirsten Drotner, at 

medieetnografien med stor fordel kan ses som et alternativ til receptionsforskningen. 

Receptions-forskningen undersøger således folks læsning af ét program eller én genre, 

mens etnografiens ambition er at begribe hverdagslivets kompleksitet, og den helhed som 

89

det enkelte medie indgår i folks livssammenhæng. Morley (1986) beskriver også, at han 

er kommet til den konklusion, at det er vigtigere at finde ud, hvordan der ses, end hvad 

der ses: ”Jeg prioriterer forståelsen af selve den aktivitet, det er at se tv, højere end 

forståelsen af den konkrete oplevelse af bestemte programmer (Morley 1986: 41). Man 

kan dog ikke heraf udlede, at forståelsen nødvendigvis ligger højere i etnografien (det at 

se tv) end receptionsforskningen (den konkrete oplevelse af bestemte programmer), men 

afhænger naturligvis af forskningsspørgsmålet og deraf den prioritering man som forsker 

foretager. Netop derfor mener jeg, at man som forsker foretager to ret forskellige ting, hvis 

man bedriver henholdsvis receptionsforskning og medieetnografi, og man derfor med 

fordel kan skille tingene ad. 

3. Medieetnografien: Grundpillen i medieetnografien indebærer at modtagernes oplevelse 

ikke bare skal forstås ud fra et situationsbestemt perspektiv, men at oplevelsen må 

forstås ud fra hverdagslivet. Derfor flyttes fokus i medieetnografien fra teksten til 

konteksten. Ordet etnografi kommer af græsk, og sammensat fra ordene ethnos, som 

betyder folk, og grafein, som betyder at skrive, altså er etnografi direkte oversat 

folkebeskrivelse. I forskningsmæssig sammenhæng udspringer medieetnografien af 

kvalitativ forskning, som i praksis vedrører modtagerforskning. En antropolog drager ud i 

verden og udforsker fjerne egne, for udarbejdelse af typologiseringer og viden om ”de 

andre” i et fokus på ”dem-os”. I etnologien beskrives viden om ”det andet” og ”de andre”, 

men i ens eget land, og forsknings-perspektivet tager oftest udgangspunkt i et ”før-nu” 

perspektiv. 

James Lull definerer medieetnografi som: 

”…an integrated means for understanding the everyday world of social groups, 

their patterns of interpersonal communication, and their uses of the mass media. 

The intent of the ethnography of mass communication is to allow the researcher 

to grasp as complely as possible with minimal disturbance the “native´s 

perspedctive” on relevant communicative and sociocultural matters indigenous 

to him” (Lull 1980: 199). 

De vigtigste elementer i Lulls definition er således, at medieetnografi handler om sociale 

gruppers hverdagsliv, og deres mønstre af interpersonel kommunikation og anvendelse af 

90

massemedierne. Lull definerer den medieetnografiske metode som feltarbejde, og udvider 

desuden medieforskningens metode til også at omfatte deltagerobservation og 

dagbogsskrivning, hvor receptionsforskningen normalt kun holder sig til det kvalitative 

interview. Målet med feltarbejdet er således at opnå en forståelse for tv-apparatets og tv- 

programmernes sociale brug og placering i hverdagslivet. Lull forsøger således at 

typologisere hvordan 200 nordamerikanske familier anvendte tv-apparatet og 

programmerne. Forskerne opholdte sig mellem 2 og 7 dage hos familierne. Forskerens 

rolle skulle være med ”minimal disturbance”, så forskeren fungerede som en slags fluen 

på væggen med undgåelse af brud og forstyrrelse i familien. 

Jeg mener det kan være meget frugtbart i et medieforskningsperspektiv, at udvide 

analysekonteksten, til ikke kun at se på programmerne (i en tekstlig analysedimension), 

men også beskrivelser af det hverdagsliv hvori mediebrugerne anvender mediet, som 

netop er en af hensigterne i nærværende afhandling. De to britiske medieforskere Morley 

og Silverstone er også inde på denne udvidelse af konteksten, og de ønsker: ”a 

recontext-ualisation of the study of television viewing (among other uses of 

communication technologies) within the broader context of a range of domestic practices” 

(Morley & Silverstone: 1990: 34). Tove Arendt Rasmussen peger i definitionen af 

medieetnografi på, at udgangspunktet tages i den kontekst, hvori medier bruges – og 

tilføjer at det har den konsekvens at familien og familiens interaktion ofte er i centurm ved 

den medieetnografiske metode: 

”Medieetnografien tager udgangspunkt i den kontekst, hvori medier bruges, og 

for AV-medierne betyder det, at familien og familiens interaktion ofte er i 

centrum for analysen.” (Rasmussen 1994: 143). 

Medieetnografien undersøger således, hvilken rolle TV spiller for familiens konstruktion af 

tid, rum og relationer i den hverdagslige kontekst. Man lægger vægt på at beskrive, hvilke 

regler og normer, der gælder for mediebrugen, hvordan sociale roller interagerer: ”Selve 

betydningsdannelsen har altså en social forankring i den kollektive receptionssituation. 

Man kan på denne baggrund hævde, at en bestemt tekst betyder noget forskelligt for den 

enkelte alt efter i hvilken situation – og sammen med hvem hun ser.” (Rasmussen 1994: 

143). Rasmussen kommer desværre ikke nærmere ind på, hvordan man metodisk for 

91

hold på disse forskellige betydningsdannelser for de forskellige brugere (i forskellige 

situationer) – af den samme tekst. Thomas Tufte giver til gengæld i artiklen ”Hverdagsliv 

og telenovelaer” (Tufte 1993), et bud på hvilke principper der skal følges, før noget kan 

medregnes som medieetnografisk metode: 

1. For det første nævner han, at forskerens rolle må være genstand for selvrefleksion og 

analyse. 2. For det andet nævnes tid, hvor der kræves længevarende ophold i felten, ”for 

at begribe hverdagslivskræfterne og hverdagslivets selvfølgeligheder” (Tufte 1993: 48). 3. 

For det tredje metodiske mangfoldighed, herunder at der anvendes en flerhed af 

metodiske fremgangsmåder: Deltagerobservation, dybdeinterviews, informantoplysninger, 

statistisk materiale, dagbogsnotater og et godt kendskab til medieteksten (indholds- og 

genreanalyse). 4. For det fjerde næves tværfaglighed - ”Metoderne til at begribe den 

sociale kontekst – såvel den nære seersituation de bredere sociale og kulturelle forhold – 

bør søges i etnografiens og kultursociologiens metoder og tilgang” (Tufte 1993: 48). 

Bortset fra at Thomas Tuftes ikke selv bedriver etnografisk forskning, men empirisk 

receptionsanalyse (Tufte 1993: 48), kan hans principper for etnografiske studier kritiseres 

for at være for brede. Det er vel ikke noget særligt karakteristika for den medieetno- 

grafiske metode, at forskeren skal forholde sig selvrefleksiv – dette gælder vel for alt 

forskning. Der gives heller ikke nogen nærmere afklaring på, hvor lang tid forskeren skal 

opholde sig i feltet – udover det skal være ”længerevarende”, hvilket stiller flere 

spørgsmål end det giver svar. Hvornår har man f.eks. som forsker en forståelse af 

hverdagslivet – og hvad kræves der for at opnå disse? Kirsten Drotner kommer med 

baggrund i egne empiriske erfaringer med et bud herpå: ”Forskeren bør opholde sig så 

længe hos informanterne, at man begynder at tvivle på sine medbragte forestillinger om 

informanterne og sine vaneforestillinger om sig selv” (Drotner 1993: 13). Man kan 

naturligvis ikke give faste regler for, hvor længe man skal opholde sig i feltet for at udføre 

medieetnografi, men må afhænge af de forskningsspørgsmål og hypoteser man forsøger 

at afdække. Med et citat fra Hammersley og Atkinson fremhæver Kirsten Drotner, hvornår 

det er tegn at stoppe, nemlig ”når forskeren begynder at føle sig helt hjemme…for det er 

tegn på, at man enten har assimilieret sig som person eller som forsker. I begge tilfælde 

går den sensitive distance tabt” (Drotner 1993: 14). 

92

Jeg mener i lighed med Drotner (1993) og Tufte (1993), at et af de meget afgørende 

karakteristika for en etnografisk tilgang er, at undersøgelsen må strække sig over længere 

tid, og den skal omfatte flere lokaliteter. Det er i forskningsmæssig sammenhæng sundt 

med begrebshygiejne, og mener derfor at skellet mellem medieetnografi og receptions- 

forskning må trækkes meget skarpere. Jeg mener derfor, at hvis medieetnografien skal 

tages alvorlig, må udgangspunktet være den kontekst, hvori medierne bruges. Hvis 

ønsket er at begribe hverdagslivets kompleksitet – og hvordan medierne indgår i 

forskellige menneskers livssammenhæng, er det ikke nok med et arrangeret interview af 

1-2 timers varighed (selvom de enkelte husstande måtte interviewes flere gange). For at 

begribe hverdagslivets kompleksitet må en sand medieetnografisk undersøgelse tage 

udgangspunkt i en bestemt gruppe mennesker, og følge dem på flere forskellige 

lokaliteter og dermed i forskellige sammenhænge. Nærværende afhandling er ikke 

medieetnografisk i denne stramme og nødvendige definition af medieetnografi fordi: 1. 

Det primære udgangspunkt har ikke været selve test-piloterne af TV2/Nord-Digital, men 

deres oplevelse af digitalt interaktivt tv. 2. Jeg har ikke fulgt test-piloterne i forskellige 

sammenhænge og lokaliteter. Selvom nærværende forskning således ikke kan sige at 

være medieetnografisk, henter jeg alligevel en række elementer fra denne metode. Der er 

således indsamlet data udfra naturlige situationer (havevandringer og drikken juleøl med 

test-piloterne – off record), udarbejdet karakteristikker af husstandene, data fra e-mails og 

elektroniske dagbøger (indeholdende til tider meget personlige oplysninger). Analytisk 

konsekvens er en alt for stor datamængde, der skal bearbejdes, og dermed en risiko for 

at lide datadøden. Derfor har Klaus Bruhn Jensen ret, når han skriver, at det indenfor den 

medieetnografiske metode er svært at legitimere hvad man ikke skal medtage: 

”One problem with media studies with an éthnographic´ ambition is that they 

tend to confuse the inevitably limited field of empirical inquiry with the more 

inclusive domain of theoretical interest. Hense, it becomes hard to justify what 

not to study – a dilemma that may lead either do ´data death´ or unwarranted 

claims about doing éthnography´. (Jensen, Klaus Bruhn 2002: 165-166) 

Men jeg vil som allerede beskrevet ikke bryste mig med lånte fjer, og kalde nærværende 

forskning for etnografisk. På den anden side set, er jeg er kommet forholdsvis tæt på 

93

hverdagslivet for mediebrugerne af TV2/Nord-Digital – som det forekommer i 

brugssituationen for digitalt interaktivt tv. Som et led til en indsigt i forholdet mellem 

brugernes hverdagsliv og digitalt tv, har jeg også foretaget en række fotos af husstandens 

medieapparater (fjernsyn, set-top-box og computere), med særlig fokus på hvor den 

nyinstallerede set-top-boks (og eventuelle stueantenne) placeres i hjemmet. Fotoene 

blev taget efter interviewene med de 15 husstande efter første runde. Dette blev gjort 

udfra en hypotese om, at husstandens placering af set-top-boksen (og dermed adgangen 

til digitalt tv) havde nogle ganske særlige formål og konsekvenser i relation til familiens 

livsformer og medieforbrug. 

94

Kapitel 5: Teoretisk udgangspunkt 

5.1 Den sociale- og kulturelle brug af interaktivt tv 

Ifølge Carey (2002) har tv-seningen udviklet sig markant over de sidste 70 år. I 1930-45 

sad seerne meget tæt på fjernsynet (pga. den lille skærm), de havde meget få kanaler at 

vælge imellem og sad primært kollektivt og så fjernsyn. I dag karakteriserer Carey (2002) 

tv-seningen af både gruppe- og individuel sening, og hvor jeg i kapitel 2 redegjorde for 

hvordan danskerne generelt ser tv som hhv. gruppe- og solosening, fordelt på henholds- 

vis kanaler og enkelte programmer. Herunder hvordan gruppesening generelt er gået 

tilbage i forhold til solosening. Det følgende teorikapitel er et udvalg af forskellige teorier, 

der på forskellig vis kan være med til at svare på de opstillede forskningsspørgsmål. 

Teorierne er således udvalgt med henblik på, at give et teoretisk fundament i forhold hvad 

der sker med mediebrugen og den kommunikationssituation, når der implementeres 

digitalt interaktivt tv i hjemmet. Mit fokus er således ikke på selve hverdagslivet, men 

derimod på teknologien – og den ramme der sættes omkring den nye teknologi blandt 

test-piloterne i TV2/Nord-Digital forsøget. 

Når danskere ser TV 

Undersøgelsen ”Når danskere ser TV” (Jensen m.fl. 1993) er en overvejende kvalitativ 

undersøgelse af et antal danske tv-seere. Således er hovedvægten i undersøgelsen 

baseret på 9 familier 49 , og om deres skift frem og tilbage mellem forskellige TV-kanaler, 

deres oplevelse af dette flow og deres syn på TV´s rolle i hverdagen. De kvalitative 

resultater kombineres dog med en række kvantitative data. Baggrunden for 

undersøgelsen var et samarbejde mellem danske, norske og svenske medieforskere i 

perioden 1988-1991 under projekttitlen ”Nordisk Fjernsyn i Forvandling”. Undersøgelsen 

”Når danskere ser TV” svarer på spørgsmålet hvorledes de mange nye kanaltilbud (som 

kom i slutningen af 80érne) påvirker danskernes Tv-vaner. Min egen undersøgelse ligner 

på visse punkter undersøgelsen fra 1993. Lighederne er bl.a. at der er tale om en 

49 Undersøgelsen gør selv opmærksom på, at der er en social skævhed i de familier som blev interviewet. 

Således er de 9 familier ”især fra forholdsvis velstillede familier fra mellemlagene – den danske 

parcelhusfamilie” (Jensen m.fl. 1993: 105).

overvejende kvalitativ undersøgelse (suppleret med kvantitative data), hvor der er 

interviewet en række husstande med henblik på deres oplevelse og brug af TV. Der er i 

begge tilfælde tale om et mediesociologisk brugerperspektiv, hvor undersøgelsen går ud 

på at undersøge en række seeres brug og oplevelse af TV. Der er også tale om et fælles 

fokus på solosening/ gruppesening og planlagt/ ikke planlagt tv-forbrug. Forskellene er 

dog, at mit fokus er på digitalt interaktivt tv – i et lokalt forsøg i Nordjylland, og min egen 

forskning derfor ikke kan baserer sig på store kvantitative omnibusundersøgelser, som 

undersøgelsen ”Når danskere ser TV” har kunnet gøre. Derudover har mit fokus ikke 

været TV som flow (og mulige zappekultur mellem mange forskellige TV-kanaler), men 

TV som interaktivt medie (og mulige interaktive tjenester, som brugerne kan vælge 

imellem). Derudover indbefatter min egen undersøgelse husstande bestående af både én 

person og flere personer, mens undersøgelsen ”Når danskere ser TV” kun har set på 

husstande bestående af familier. Jeg mener, at en lang række undersøgelser af TV- 

forbruget i en hverdagslivs kontekst for ofte tager udgangspunkt i familier (f.eks. med to 

voksne og to børn), om end der i Danmark er 461.332 husstande med en enlig mand og 

618.570 med en enlig kvinde (Danmarks Statistik, statistikbanken, 2007). 

Undersøgelsen ”Når danskere ser TV” udpeger to måder at se tv på – enten son planlagt 

sening eller spontan sening, og dette kan kombineres med hhv. solosening og 

fællessening 50 (Jensen m.fl. 1993: 54), og kan opstilles på følgende skematiske måde: 

Planlagt Spontan 

Solosening A B 

Fælles C D 

Undersøgelsen fremkommer med følgende resultater indenfor hver af de fire former: A – 

Planlagt solosening forekommer tilsyneladende især hos respondenter, som i forvejen er 

vant til at planlægge seningen, måske som led i fællessening. B – Spontan solosening 

forekommer hos personer, som er vant til at se TV alene, og som ser forholdsvis meget 

TV. C – Den planlagte fællessening er typisk for familier med mindre børn eller i familier 

med kun ét TV. Hvorimod familierne med større børn gerne har flere fjernsyn og dermed 

50 Som er fuldstændigt analogt med det jeg kalder ”gruppesening”. 

96

mulighed for at tilfredsstille hver enkeltes fjernsynsønsker. D – den spontane fællessening 

forekommer sjældent. 

På baggrund af undersøgelsens kvalitative resultater opstilles tre forskellige seertyper, 

som i et socialt og kulturelt perspektiv sammenfatter meget forskellige tilgange til det at se 

TV. Undersøgelsen opstiller således, at man som seer enten kan være hedonist, moralist 

eller pragmatiker (Jensen m.fl. 1993: 74): 

Hedonisten vurderer TV overvejende positivt – som en kilde til ”lystfyldt nærvær”. En 

hedonist vælger løbende mellem kanalerne ud fra hvilke programmer der kan give 

oplevelser eller opfylde behov. Hedonister afstemmer godt nok sin sending i forhold til 

andre af hverdagens rutiner, men en hedonist gør sig ikke større anstrengelser med 

planlægning af sit Tv-forbrug. For en hedonist er TV et middel til seerens fornøjelse og 

lyst. 

Moralisten vurderer TV overvejende negativt, bl.a. fordi TV ikke bidrager til seernes 

oplysning. Hvis man som moralist vil se TV, bør man i det mindste planlægge at se et 

bestemt program på et bestemt tidspunkt – og koncentrere sig om det (som princip eller 

ideal). 

Pragmatikeren har en uhøjtidelig holdning til TV, der nærmest ses som et faktum i 

kulturen, som man kan benytte sig af når tiden tillader det. TV vurderes overvejende 

positivt af pragmatikeren. Pragmatikeren mener at TV-seningen må indrettes efter f.eks. 

spisetiderne (og ikke omvendt), og derfor må der planlægges. 

På den baggrund opstiller undersøgelsen den skematiske opstilling, den normative 

vurdering af TV og graden af planlægning, når der ses TV (Jensen m.fl. 1993: 75): 

97

PLANLÆGNING 

98 

VURDERING 

positiv negativ 

ja pragmatiker moralist 

nej hedonist 

Undersøgelsen ”Når danskere ser TV” påpeger selv en række af de forskningsmæssige 

begrænsninger og forbehold. Herunder at de tre seertyper dækker over en mere 

sammensat vifte af faktiske seere, og (som modeller er) opstilles nogle idealtypiske 

kategorier. Derudover er seertyperne gældende for enkelte personer, men i praksis tales 

der om husstande tilhørende en bestemt kategori (Jensen m.fl. 1993: 75). Derudover er 

undersøgelsen blevet til få måneder efter Golf-krigen i starten af 1991, hvilket derfor også 

er sandsynligt at resultaterne (via seernes udtalelser) har været påvirket heraf. 

Undersøgelsen konkluderer at, ”hverdagen kommer før TV”. TV indpasses altså i 

overvejende grad i de dagog ugerytmer, der styrer livet ved siden af TV – ”TV er ikke 

herre, og seerne ikke slaver, selv om TV er et væsentligt element i hverdagen såvel som i 

dansk politik og kultur. Det fremgår også af interviewene, at en lang række andre 

aktiviteter konkurrerer med TV om seernes tid” (Jensen m.fl. 1993: 105). I forlængelse 

heraf fremkommer undersøgelsen med en anden interessant konklusion: ”At se TV er en 

social praksis – en meningsfuld aktivitet, der også henter sin mening fra samfundet med 

andre og fra resten af hverdagslivet” (Jensen m.fl. 1993: 105). 

Fremstillingen af nogle særlige seertype giver til en vis grad mening, men det største 

problem med disse kategoriseringer er netop, at den ikke tager hensyn til TV som en 

social praksis. Jeg vil derfor også foreslå en anden kategorisering end den som 

undersøgelsen ”Når danskere ser TV” anvender. Formålet med min egen model er, at 

bevæge mig væk fra nogle for fastlåste og rigide seertyper, men i stedet opsætte en mere 

dynamisk model, der fokuserer på den specifikke kommunikationssituation frem for en 

generel type. Som fremført i kapitel 2 er der forskellige kanaler og programmer der i

højere grad end andre tiltrækker en gruppesening frem for en solosening – og omvendt. 

Det samme må man antage gør sig gældende for planlagt/ ikke planlagt sending, hvor der 

dog er en naturlig sammenhæng mellem gruppesening og planlagt sening. Som Tove 

Arendt Rasmussen påpeger, så er ”Tv-sening som sagt ofte en kollektiv proces, hvor de 

enkelte personer i familiegruppen har forskellige projekter og interesser, som forhand- 

les....Man kan bruge tv-mediet til at opnå kontakt med sine omgivelser i form af fysisk 

nærhed: at sidde sammen i sofaen, hygge sig og ”se tv” – hvor det er mindre vigtigt, hvad 

der er på skærmen” (Rasmussen 2002: 2-3). Bortset fra, at TV-sening ikke kan 

karakteriseres som værende ”ofte en kollektiv proces”, idet det fuldstændig kommer an på 

hvilket program der tales om, så har Rasmussen ret i, at TV-mediet er andet end bare et 

indholdsmedie, men byder sig også til som et samlingspunkt og fælles reference for 

familien: ”Læsningen af avis er principielt en individuel receptionsform, som i det sociale 

rum kan anvendes som en afskærmning i forhold til omgivelserne, mens tv i højere grad 

byder sig direkte til som fælles reference og muligt samtaleobjekt i receptionskonteksten” 

(Rasmussen 2002: 3). Nedenstående model kombinerer gruppe/solosening med planlagt/ 

ikke planlagt i forhold til husstandens TV-brug: 

Planlagt 

Solosening 

Gruppesenig 

Modellen tager udgangspunkt i et konkret seerforbrug for enkelte tv-programmer, der 

således kan skifte alt afhængig af det her-og-nu i husstanden på det tidspunkt tv-forbruget 

skal til at foregå. Således kan nogle programmer til tider fungerer som gruppesening, 

mens samme program til andre tider fungerer som solosening. Samtidig fungerer nogle 

programmer til tider som planlagt sening, mens det til andre tider er ikke planlagt. 

Modellen er derfor heller ikke en normativ model, som undersøgelsen ”Når danskere ser 

99 

Ikke planlagt

TV” tager udgangspunkt i når de taler om seernes positive/ negative holdning til TV 

(Jensen m.fl. 1993: 75). Således vil der sikkert oftest være tale om en solosening i 

husstande med en enlig mand/kvinde, men dette kan naturligvis også skifte til at være 

gruppesening, hvis venner og bekendte er besøg, enten som et planlagt eller ikke 

planlagt tv-forbrug. 

Udfra DR Medieforskningens- og TV2 analyseafdelingens talmateriale (som beskrevet i 

kapitel 2), er der nogle programmer der i overvejende grad fungerer som gruppesening 

fremfor solosening. Altså nogle programmer vi oftere samles om at se kollektivt, det drejer 

sig om programmer som Rejseholdet, Krøniken, Vild med dans og Bubber og BS på 

afveje. Omvendt er programmer som oftere fungerer som solosening eksempelvis 

Boogielisten, Rundfunk og Berverly Hills 90210 Classic. Det har desværre ikke været 

muligt at fremskaffe tal på i hvor grad disse programmer primært fungerer som planlagt – 

eller ikke planlagt sening. Det betyder dog ikke noget i forhold til modellens teoretiske 

grundlag, men jeg har derfor a priori indsat de nedenstående programmer i forhold til den 

planlagt/ ikke planlagte sening (dog som tidligere refereret er der en sammenhæng 

mellem et kollektivt tv-forbrug og planlagt sening): 

100

Planlagt 

Vild med dans 

Boogielisten 

Bubber og BS på afveje 

Rejseholdet/ Krøniken 

Solosening 

Gruppesening 

Det store spørgsmål bliver nu, hvorledes forholdet er mellem gruppesening/solosening og 

planlagt/ ikke planlagt tv-forbrug når det drejer sig om digitale interaktive tjenester. 

Forrykkes billedet fuldstændig, når seerne gives en række mulige interaktive tjenester i 

retning mod en mere solosening og ikke planlagt sening? Svaret på disse spørgsmål vil 

jeg således fremkomme med via den senere analyse. 

Et etnografisk perspektiv i set-top-box forsøg 

I de seneste år er der sket en fokusering på nye teknologier i forhold til familiernes øvrige 

hjemlige miljø og sociale hverdagsliv. Med et teoretisk afsæt primært fra Venkatesh 

foretager O´Brien et al. i artiklen “At Home with the Technology: An Etnographic Study of 

a Set-Top-Box Trial” (O´Brien et al. 1999) en undersøgelse af 11 husstande fra det 

nordvestlige England, for derved at undersøge hvordan en ny teknologi (en set-top-boks) 

implementeres i et hjemligt miljø: ”The study was undertaken in two phases: an initial 

study of the organization of the home and the place of technology of all kinds within that 

101 

Beverly Hills 90210 Classic 

Hvad er det værd 

Venner 

Endelig fredag 

Ikke planlagt

organization, contextualizing and more ´focused´ study of the STB trial” (O´Brien et al. 

1999: 290). Undersøgelsen peger på en række rutiner og interaktioner i hjemmet i 

forholdet til teknologien, og en af konklusionerne er således også ”that everyday routine 

activities in the home are so closely interwoven with technology. The technology not only 

fits within routine but may be used as a means of constructing the very routine of home 

life” (O´Brien et al. 1999: 290). Denne optik er dog ikke unik for O´Brien et al.s 

undersøgelse, men er fremkommet ved et væld af HCI (Human Computer Interaction) 

forskningsresultater. Venkatesh (opr. 1985, In: O´Brien 1999) peger på, at man begynder 

at fokusere på vigtigheden af interaktionen mellem det tekniske og sociale arrangement i 

husstandene. Han udreder et teoretisk fundament af husstandens teknologiske apparater, 

der identificeres som to ”rum” i hjemmet: 

”The social space which is constituted by the social structure of the household 

and the activities performed within the household [and] the technological space, 

which represents the nature of the technological environment within the 

household” (Venkatesh In: O´Brien et al. 1999: 284-285). 

Med denne distinktion ønsker Venkatesh at disse ”rum” interagerer både som komplekse 

og uforudsigelige størrelser, men samtidig ”that it is in the nature of this interaction that 

domestic technologies find their character” (O´Brien et al. 1999: 285). 

”From the technolology side, this conceptualisation shows how computers and 

new media technologies may be adopted and used; from the user side, it helps 

identify the internal dynamics of family life that determine successful (or 

unsuccessful) adoption and use of the technologies. This dynamic can 

besummed up as the interaction between the social space and the technological 

space…We cannot assume that what the technology can do in the household is 

the same as what the household wants to do with the technology” (Venkatesh 

In: O´Brien et al. 1999: 285). 

Jeg har dog valgt her at redegøre nærmere for O´Briens et al. undersøgelse, fordi den på 

nogle punkter ligner min egen undersøgelse. Jeg har dog ikke foretaget nogen egentligt 

102

etnografisk undersøgelse og derfor heller ikke haft hverdagslivet i centrum, men har i 

lighed med O´Brien et al. set på (og foretaget fotoserier) hvor i hjemmet en ny teknologi (i 

begge tilfælde en set-top-boks) bliver placeret og hvorfor. O´Briens undersøgelse peger 

på, at hverdagslivet klart er forbundet med brugen af teknologier i hjemmet: ”The 

technology not only fits within routine but may be used as a means of construction the 

very routine of home life. Consequently, interaction with technology needs to be 

considered in terms of the richer patterns of interaction across the households.” (O´Brien 

et al. 1999: 292). Samtidig peger undersøgelsen på, at husstandene etablerer bestemte 

rum i hjemmet, som åbenlyst tilhører bestemte medlemmer i familien til bestemte tider, 

mens de bruger en bestemt teknologi (O´Brien et al. 1999: 292), og giver her bl.a. et 

eksempel mht. TV-brugen, hvor stuen om aftenen var et ”voksen-rum”: ”And the room in 

which the television was kept tended to be regarded as an ”adult” room after a certain 

point in the evening” (O´Brien et al. 1999: 293). Undersøgelsen peger også på, at 

teknologier har forskellige statusværdier, hvor radio/ musik for eksempel godt kan være 

tændt alt imens der er gæster, hvorimod det i familien anses for værende upassende og 

asocial hvis TVét er tændt: ”So, for example, in many households, objections were raised 

to having a television switched on when receiving visitors to the house, and labeled an 

”antisocial” technology, whereas it was far more acceptable, in most instances, for the 

radio to be left on, or for music to continue to play” (O´Brien et al. 1999: 292). 

Når det kommer til implementeringen af set-top-boksen peger undersøgelsen på, at den 

æstetiske dimension var af stor vigtighed: ”It became apparent that the aesthetic impact 

of the technology was of central importance, although in complex ways” (O´Brien et al. 

1999: 299). Der peges således på to forskellige måder en husstand implementere set-top- 

boksen på, enten hvor den står fremme og går opmærksom på sig selv som teknologi, 

eller hvor den bliver gemt væk, som også giver et andet og mindre brug af teknologien. 

Bortset fra en af de i alt 9 husstande, bliver set-top-boksen set på linie med det tradi- 

tionelle TV og videomaskinen, og placeres derfor i dagligstuen, men i baggrunden 

(O´Brien et al. 1999: 300). 

O´Brien et al. afdækker på udmærket vis nogle forhold der gør sig gældende når der 

implementeres en ny teknologi i form af en set-top-boks i hjemmet. Men i henhold til min 

103

tidligere regørelse for hvad jeg opfatter som etnografisk metode, mener jeg heller ikke 

O´Brien et al. kan bryste sig af, at kalde deres undersøgelse for etnografisk. De har 

således ikke opholdt dem over længere perioder i husstandene, og ej heller på forskellige 

lokaliteter. Som det fremgår af undersøgelsen, er det heller ikke hverdagslivet som står i 

det egentlige centrum, men derimod en implementering af ny teknologi i forhold til 

hjemmet. På denne måde ligner O´Brien et al. egen nærværende fokus i forhold til 

implemtering af en set-top-boks i forbindelse med TV2/Nord-Digital. Metodisk er der også 

visse lighedspunkter, hvor undersøgelsen fra det nordvestlige England tager afsæt i et 

familieinterview fra 9 husstande, og hvor der foretages en fotoserie af medieapprater og 

særligt hvor den nyinstallerede set-top-boks placeres. Det fremgår desværre ikke mere 

præcist hvorfra og hvordan de 9 familier er udvalgte – og deraf den store forekomst af 

lærere/undervisere i famlierne, men hvor det til gengæld fremgår hvordan de 9 famlier er 

sammensat mht. alder, beskæftigelse, antal børn og indkomst (O´Brien et al. 1999: 290). 

Det fremgår desværre heller ikke af undersøgelsen hvilken interviewmetode der er 

benyttet. 

Spredning af nyskabelser 

Everett M. Rogers (f. 1930) er professor i kommunikation. Hans forskningsområde har 

især drejet sig om ”diffusion of innovation” (spredning af nyskabelser), og beskrives bl.a. i 

bogen Communication of Innovations (Rogers 1971). Rogers har forsket i hvordan en 

innovation bliver optaget af en befolkning, hvor han især interesserer sig for kommuni- 

kationen bag diffusion 51 , og Rogers påpeger, at der kan være flere grunde til at en 

innovation kan slå fejl. Det kan bl.a. skyldes kulturelle- eller sociologiske faktorer hos 

modtageren af innovationen (det som Rogers kalder en adoptor, Rogers 1971). Rogers 

har opdelt adoptors i grupper alt efter hvor villige de er til at tage ny teknologi til sig. 

Rogers har opdelt adoptors i fem adoptorkategorier på baggrund af empiriske 

undersøgelser (Rogers 1971: 183-191): 

51 Rogers definerer diffusion som “a kind of social change, defined as the process by which alteration occurs 

in the structure and function of a social system” (Rogers 1971: 6). Derfor har diffusion “a special type of 

communication in which the messages are about a new idea. This newness of the idea in the message 

content gives diffusion its special character” (Rogers 1971: 6). 

104

Innovators: Venturesome 

Innovatører er den gruppe af personer, der er ivrige efter at afprøve nye opdagelser. De 

kommunikerer ikke kun med personer indenfor deres lokalområde, men er kosmopolitiske 

og har som regel kontakt til flere innovatører rundt om i verden. De er i tæt kontakt med 

videnskabelige kilder. Rogers har opstillet bestemte forudsætninger for betegnelsen 

innovatør. Blandt andet skal de kunne forstå teknologien og have en god økonomi. De 

skal endvidere være i stand til at håndtere situationen, hvis en innovation ikke lever op til 

deres forventninger – altså at de er villige til at acceptere en risiko: ”The innovator must 

be able to cope with a high degree of uncertainty about an innovation at the time he or 

she adopts” (Rogers 1971: 281). Gruppen er desuden oftest karakteriseret ved, at den 

udgør en stor del af unge mennesker med en høj social status. 

Early adoptors: Respectable 

Personer der hører under denne gruppen ”early adoptors” er som regel personer som de 

resterende i det lokale samfund ser op til og respekterer. De er i modsætning til 

innovatører en mere integreret del af det lokale samfund. Andre i samfundet ser op til 

dem og respekterer early adoptors og spørger dem til råds angående innovationer, og 

”they serve as a role model for many other members of a social system. Early adoptors 

help trigger the critical mass when they adopt an innovation” (Rogers 1971: 283). 

Early Majority: Deliberate 

”The early majority adopt new ideas just before the average member of a system…and 

may deliberate for some time before completely adopting a new idea” (Rogers 1971: 284). 

Denne gruppe tager sig altså bedre tid før de vælger at tage en innovation til sig end 

innovators og early adoptors. Gruppen i early majority vil gerne vente og se om en 

innovation er værd at tage til sig. De overvejer nøje, hvilket gør deres proces lang- 

sommere end processen hos grupperne innovatører og early adoptors. De er oftes ikke 

ledertypen i samfundet, men ligger i middelklassen hvad angår social staus. 

Late Majority: Sceptical 

Denne gruppe stiller sig ofte skeptiske overfor nye ideer. De kan dog blive tvunget til at 

tage innovationen til sig enten pga. økonomiske årsager eller grundet pres fra samfundet. 

105

De vil være helt sikre på, at en innovation er værd at tage til sig, før de selv gør det: 

”Innovations are approached with a skeptical and cautious air, and the late majority do not 

adopt until most others in their system have already done so…most of the uncertainty 

about a new idea must be removed before the late majority feel that it is safe to adopt” 

(Rogers 1971: 284). 

Laggards: Traditional 

Denne gruppe er den sidste der tager innovation til sig. Det er en gruppe, som holder sine 

traditioner i hævd og ser en innovation i fortidens lys. De har ofte en lav social stutus et et 

lille socialt netværk. ”Resistance to innovations on the of laggards may be entirely rational 

from the laggards´ viewpoint, as their resources are limited and they must be certain that 

a new idea will not fail before they can adopt” (Rogers 1971: 285). 

Rogers har opstillet en model for de fem adoptertyper (Rogers 1971: 281). Modellen viser 

hvordan en innovation bliver optaget over tid og hvor mange procent den enkelte gruppe 

udgør. I nedenstående figur illustrerer x-aksen adoption over tid, mens y-aksen står for 

antallet af personer (i %), der har taget innovationen til sig: 

% 

Adopter categorization on the basis of innovativeness 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2,5 

13,5 

106 

34 34 

Innovators Early adoptors Early majority Late majority Laggards 

16

Selvom Rogers forskning og denne teori stammer fra 60érne og 70érne, synes der 

alligevel at være en række træk, som stadig kan bruges i forståelsen af modtageres 

tilegnelse af innovation, som her skal forståes som ny teknologi. Således er det stadig 

gældende at socio- økonomiske forhold i vid udstrækning slår igennem i forhold til hvem 

der tager ny teknologi til sig først, selv blandt den ældre del af befolkiningen viser det sig, 

at den i forvejen sociale stigmatisering, også gør sig gældende i forhold til ældres brug af 

it 52 . Problemet i en nutidig forståelse er dog, at det alt andet lige er væsentligt billigere at 

anskaffe sig ny teknologi i dag end det var dengang, og anskaffet ny teknologi i dag ikke 

giver nogen økonomisk gevinst senere. Derudover fremkommer der i dag et utal af nye 

teknologiske innovationer på markedet, hvorfor modtageren (selv innovatørerne) ikke kan 

tilegne sig al ny teknologi, men må prioritere i forhold til interesse og fascination. Rogers 

har ikke delt laggards op i to kategorier, da han mener de er en meget homogen gruppe. 

Omvendt ser han tydelige forskelle mellem innovators og early adopteres (Rogers 1971: 

181-182). Men med nutidens briller, er denne opdeling nok ikke længere så entydig, og 

man kunne således fusionere de to kategorier (innovators og early adopteres) i dag, og 

nøjes med kategorien innovators. Jeg vil derfor også i min senere analyse nøjes med 4 

forskellige adoptortyper, nemlig Innovators, Early Majority, Late Majortiy og Laggards. 

Moralsk økonomi 

I Danmark introduceredes tvét i begyndelsen af 50érne, og har i dag en fast plads i de 

fleste hjem – og ofte med mere end ét fjernsyn. Danmarks befolkning bruger fjernsynet til 

mange forskellige formål, såsom afslapning, at dyrke fællesskab med venner og familie 

og erhvervelse af information. TVét er en del af hjemmet, og udover den underholdende 

rolle, har det også en vigtig social funktion i det fleste hjem, da familien til tider samles 

omkring det, som allerede beskrevet i kapitel 2. Den britiske professor og sociolog David 

Morley (der har specialiseret sig i sociologiske studier af tv-publikum) definerer et hjem 

som ”those who view together” (Morley 2000: 89), og ikke som man traditionelt gør, som 

”those who eat together” (Morley 2000: 89). David Morley og den britiske sociologi- 

52 Dette fremgår bl.a. af et større dansk forskningsprojekt under titlen ”Ældre i informationssamfundet”, som 

var en del af forskningsprogrammet ”Ældres brug af IT”. Empirisk fuldte ”Ældre i informationssamfundet” 

seks ældre- og IT-forsøg og udviklingsprojekter i Danmark. 

http://www.ruc.dk/ssc/forskning/projekter/aeldre_it/#hovedresultater 

107

professor Roger Silverstone, har begge deres meninger om, hvordan tvét også har 

stadfæstet dets rolle i britiske familiers hverdag: ”Television is a part of our socialization, 

just as we are socialized to television” (Morley 1992: 202). ”For we can no longer think 

about home, any longer than we can live at home, without our media [tv]” (Silverstone 

1999: 88). Silverstone uddyber dette ved at påstå, at en del af de errindringer man har om 

sit hjem, er fyldt med errindringer om medierne som fylder en stor del af hverdagen, lige 

meget om det så er avisen, radioen eller tvét (Silverstone 1999: 92-93). 

Som et teoretisk udgangspunkt for at afklare, hvilken betydning TV2/Nord-Digital har for 

brugerne i husstanden, det vil sige det miljø hvori brugen af digitalt interaktivt tv finder 

sted, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Roger Silverstone, Eric Hirsch og David Morly´s 

artikel ”Informformation and communication technologies and the moral economy of the 

household” (Silverstone, Hirsch and Morly 1992), der fremlægger begrebet ”Moral 

economy”, der omhandler kommunikations- og informationsteknologier i hjemmet. Artiklen 

indgår i antologien ”Consuming Technologies – Media and information in domestic 

spaces” (Silverstone and Hirsch 1992). I den senere analyse vil jeg indkredse hvad der 

sker, når et nyt medieapparat – herunder både set-top-boxen og eventuelle stueantenne 

vinder indpas i husstanden hos de nordjyske test-piloter, og hvilken følge de interaktive 

tv-udsendelser har i brugernes hjem. I nærværende teoriafsnit har jeg således sat fokus 

på hjemmet som en del af den moderne verden, hvor udbuddet af informations- og 

kommunikationsapparater hele tiden øges, og hvor disse apparater bliver en mere og 

mere central del af familielivet og familiekulturen. På trods af at mennesker i høj grad er 

forbrugere af teknologi er de også nervøse for teknologiernes evne til at opsluge dem. 

Derfor er det vigtigt at se på teknologier ud fra flere perspektiver: 

”…the significance of information and communication technologies in modern 

society requires us to see them as social and symbolic as well as material 

objects, and as crucially embedded in the structures and dynamics of 

contemporary consumer culture” (Silverstone and Hirsch 1992: 2). 

Artikel “Information and communication technologies and the moral economy of the 

household” (Silverstone, Hirsch and Morly 1992) forsøger at skabe en model der kan 

108

forklare, hvordan forholdet mellem private husstande og offentligheden er, samt hvilken 

rolle kommunikations- og informationsteknologier spiller i det forhold. Deres formål er at 

skabe en fuldstændig teoretisk ramme for forståelse af et hjems handlinger og relationer 

og dets forbrug af kommunikations- og informationsteknologier som objekter og som 

medier. Moralsk økonomi er en social, kulturel og økonomisk indlejret del af en husstands 

forbrug. Kommunikations- og informationsteknologier spiller en meget central rolle i 

skabelsen af husstandens moralske økonomi, og de har således indvirkning på en 

husstands mere eller mindre succesfulde opnåelse af egen identitet, integritet og 

sikkerhed. Silverstone, Hirsch og Morley har kun fokus på fjernsynet, men er optaget af 

kommunikations- og informationsteknologier i hjemmet som f.eks. fjernsyn, telefoner, 

videoer og computere. Disse apparater er ikke bare objekter; de er medier, og det er 

deres status som medier, der adskiller dem fra andre objekter i hjemmet; det være sig 

billeder eller planter, men også andre teknologiske apparater som køleskabe, føntørrere 

osv. (Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 15). Dog er medierne også objekter, der i lige 

så høj grad er købt for deres æstetiske udseende som for deres funktion, og de bliver 

vurderet på samme måde som andre ejendele i husstanden. De er også teknologier, og 

ligesom andre teknologier i hjemmet har de en indvirkning på den sociale- og økonomiske 

orden i en husstand. Men disse kommunikations- og informationsteknologier adskiller sig 

netop fra de andre objekter eller teknologier i hjemmet i kraft af, at de er medier. De 

forbinder husstanden og de individuelle medlemmer i husstanden med verden udenfor 

hjemmet, hvad enten det sker aktivt, interaktivt eller passivt – ”and they do this (or fail to 

this) in complex and aften contradictory ways” (Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 15). 

En husstand er ifølge Silverstone, Hirsch og Morley en moralsk økonomi. For at forstå 

dette, skal man se på en husstand som en del af et økonomisk og socialt 

forhandlingssystem i det offentlige. Medlemmerne i en husstand er aktive forbrugere af de 

produkter eller varer, såsom teknologier, der er i det offentliges formelle, produkt- og 

individuelt baserede økonomi. Husstandene anvender samfundets produkter (varer) i 

deres hjemlige sfære, og disse produkter bliver dermed knyttet til hjemmet, gjort huslige 

(Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 16). På den måde indlemmes og redefineres de i 

forhold til en husstands egne værdier og interesser. En husstand er derfor en “moralsk 

økonomi”, fordi den i sig selv er en økonomisk enhed, og fordi medlemmerne i en 

109

husstand interagerer som producenter og forbrugere med den offentlige økonomi. Den er 

også en “moralsk økonomi”, fordi de økonomiske aktiviteter udført af husstands 

medlemmer, både inden for hjemmet og i forbindelse med arbejde, fritid og shopping, 

foregår i forhold til en opnået viden og et sæt af værdier og vurderinger, der netop er 

defineret af husholdningens medlemmer. For at forstå en husstand som en moralsk 

økonomi skal man derfor: 

”…understand the household as part of a transactional system, dramatically 

involved in the public world of the production and exchange of commodities and 

meanings.” (Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 19) 

Selvom forskellige husholdninger vil overlappe hinanden og dele elementer af deres 

moralske økonomi, vil hver enkelt husstand afsløre: ”… a particular and unique culture”. 

(Silverstone, Hirsch og Morley: 18). Denne kultur bliver skabt fra forskellige kilder: 

”Different families will draw on different cultural resources, based on religious 

beliefs, personal biography, or the culture of a network of family and friends, and 

as a result construct a... bounded environment - the home.” (Silverstone, Hirsch 

and Morley 1992: 19) 

Når nye medier kommer ind i et hjem, skaber de med større eller mindre succes en 

speciel symbolsk realitet, der ligger ud over den objektive økonomi i husstanden 53 . Det 

skyldes moralsk økonomi, og i den forbindelse er mediers betydninger åben for 

forhandling. De er sårbare overfor, at individer eller husstande omdanner og oversætter 

deres køb fra den offentlige formelle økonomi over til egne tilgængelige og acceptable 

betydninger i den moralske økonomi (Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 17). Det 

skyldes, at mediers betydninger, ligesom penges, er åben for forvandling, når de krydser 

grænserne mellem den offentlige verden, der er fyldt af individuelle og produktbaserede 

transaktioner, og den hjemlig private sfære af reproduktion. I denne private sfære i 

husstanden eksisterer andre værdisæt (end i den offentlige), der hænger sammen med 

en længerevarende social orden. Forhandlinger kan både ske på et mikro- og et makro- 

niveau; det kan derfor forekomme, at både en hel kultur eller et hjem ”forhandler” om 

53 Dvs. husstandens pengeforbrug, det man normalt betegner som en husstandsøkonomi. 

110

etydningen af nye byrder, som f.eks. medier. Når der er tale om nye mediers indtog i et 

hjem, kan der derfor forekomme forhandlinger i hverdagen: 

”…these processes take place in the practices of everyday life …within the 

domestic sphere, where the public meanings inscribed by and through 

commodities, beliefs and media and information consumption are…open to 

negotiation…” (Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 17). 

Forhandlingen er defineret af og artikuleret gennem husstandens moralske økonomi. 

Dermed kan det siges, at måden, hvorpå en familie i et hjem ser tv, skal forhandles, når 

interaktivt tv kommer ind i dette hjem, hvilket skyldes husstandens moralske økonomi. 

Skabelsen af hjemmet hænger således nøje sammen med den moralske økonomi 

(Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 19). 

Medier i hjemmet kan skabe store forhandlingsproblemer, idet de lægger op til, at der skal 

fastlægges regler og overholdes grænser for brugen. I hverdagen betyder det for en 

husstand, at de problemer, der opstår omkring nye medier, kan komme til udtryk gennem 

beslutninger om at inkludere og ekskludere et medieindhold og at regulere, hvem i 

hjemmet, der skal se hvad, hvem der skal lytte til hvad, og hvem der skal benytte hvilke 

medier: 

”Indeed, the media pose a whole set of control problems for the household, 

problems of regulation and of boundary maintenance. These are expressed 

generally in the regular cycle of moral panics around new media or new media 

content, but on an everyday level, in individual households, they are expressed 

through decisicions to include and exclude media content and to regulate within 

the hosehold who watches what and who listens to and plays with and uses 

that” (Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 20). 

Det er netop igennem disse forhandlingsproblemer, at en husstands moralske økonomi 

kommer til syne. Et eksempel kunne være, at børnene i en familie gerne vil se amerikanske 

tv-serier mens der samtidig er TV2/Nord-Digital, som forældrene gerne vil se. Der kan opstå 

et forhandlingsproblem i den familie, hvis forældrene generelt er imod den slags serier, og 

111

hvis de desuden mener, at børnene burde sove på det tidspunkt, frem for at se tv-serier. 

Familiens moralske økonomi vil således komme til syne gennem den forhandling, der 

nødvendigvis må finde sted mellem børnene og forældrene. Den moralske økonomi skaber 

en følelse af sikkerhed og tillid i husstanden, hvis fraværelse ville gøre familielivet umuligt 

(Silverstone, Hirsch and Morley 1992: 20). Hvis en familie f.eks. ikke har nogle regler for, 

hvordan tingene skal være, eksempelvis vedrørende tidspunkter for tv-anvendelse eller tv- 

indhold, kan der opstå usikkerhed, grænserne ville være flydende, og det at fungere 

sammen i familien ville blive svært. I forbindelse med tv påpeger Helle-Valle og Stø ud fra 

deres egne undersøgelser, at tv’et i et hjem kan true de moralske rammer, der definerer 

hjemmet: 

”Television acts as a constant producer of unpredictable images and narratives 

within the confines of the home – some of which might very well go against the 

moral fabric of which the family is built.” (Helle-Valle og Stø 2002: 49) 

Derfor kan tv’et ”angribe” indefra og virke truende inden for hjemmets grænser. Det tager 

tid og fokus væk fra den interaktion, der brude være en integreret del af familien, og det 

kan slå ned netop i det, man forbinder med familieværdi, nemlig den tætte, emotionelle 

kommunikation mellem familiemedlemmer. Dette kan skabe en skyldfølelse hos især 

forældrene i et hjem, der føler, at familien bruger tv’et for meget (Helle-Valle og Stø 2002: 

50). Derfor er det vigtigt, at der sker en konvertering af tv’et, der gør det acceptabelt i 

forhold til det kulturelle meningsunivers, som hjemmet repræsenterer. 

Silverstone, Hirsch og Morley skelner mellem fire dynamiske faser i forhandlingssystemet 

(Appropriation, objectification, incorporation, conversion), hvorigennem en husstands 

moralske økonomi kan komme til syne(Silverstone, Hirsch and Morly 1992: 21). Fra Tove 

Arendt Rasmussens ”TV og internet i hjemligt brug” (Rasmussen 2002) er her hentet en 

karakteristik af hver af de fire former, der samtidig er indsat i en forståelsesramme 

indenfor digitalt interaktivt tv – med husstandens implementering af en set-top-boks: 

Appropritation: Et objekt i form af et stykke medieteknologi er ”ejet” i det øjeblik, det 

overgår fra at være en vare på et mere eller mindre tilfældigt marked til at være et objekt, 

som jeg perciperer med syn og krop i mine nære fysiske omgivelser. Jeg ejer f.eks. en 

digital set top box og tilskriver den mening, hvilket gør boxen autentisk for mig. 

112

Objectification: Her bruges set top boxen som en del af min rolle og selvopfattelse i de 

nære omgivelser (familien) og det daglige liv. Boxen indgår med noget indledende 

besvær som en del af mit stuearrangement. En ekstra enhed i tv-raggen gør bestemt ikke 

stuen hyggeligere for mig – det kunne være et udslag af vores forhandling af 

husholdnings moralske økonomi, hvor det rumlige aspekt er i spil: jeg bekymrer mig over, 

at tv, video, parabolmodtager og set top box fylder for meget og tiltrækker støv. 

Incorporation: Handler om tid og brug. Set top boxen giver mig digitalt tv, og samtidig skal 

jeg indstille mig på andre principper end ”flow’et” i min måde at bruge tv på. Min dag/aften 

rytme har været indrettet på en given struktur, hvor aftenens tidlige nyheder har været en 

slags opsamling på dagens forløb. Det interaktive tv vil kræve, at vi tilrettelægger vores 

eget temporale flow. Samtidig kommet der en helt ny kamp om fjernbetjeneren – det 

handler ikke mere kun om at zappe og bruge tekst tv, men om at vælge kameravinkel og 

supplerende information. 

Conversion: Boxen indgår som en dimension i min livsstil, når jeg f.eks. kunne sige, at jeg 

var mellem de 80.000 første, som kunne følge ROFL (DR foråret 2001) interaktivt. 

Objektet bliver her til et udspil til omverdenen. 

Tilegnelsen af et produkt har dog ingen forbindelse til den offentlige verden, hvis ikke 

denne tilegnelse kommer til udtryk både symbolsk og materielt, idet en husstands eller en 

husstands medlemmers dømmekriterier og smag vil blive accepteret (Silverstone, Hirsch 

and Morley 1992: 26). En husstand og dens medlemmer kan således opnå status og 

tilhørsforhold i forhold til nabolag, arbejde og samfundsgrupper (som også beskrevet i 

forhold til Rogers terori (Rogers 1971). Tv kan blive en kilde til skabelse af habitus, hvor 

medlemmer af en husstand trækker på sociale og kulturelle normer, smagsvurderinger og 

moral i deres definitioner af teknologier, hvilket de gør for at kunne genbruge dem i en 

social sammenhæng uden for hjemmet (Rasmussen, Terje 1999: 161). ”Samtale” 

indebærer således private udtalelser omkring den offentlige kultur, og omvendt. 

113

Med disse elementer mener Silverstone, Hirsch og Morley at have skabt en ramme for 

forståelsen af kulturer og teknologier i forholdet mellem den offentlige og den private 

sfære. Teknologier er både skabt og skabende i det forhold. Familier og husstande 

arbejder i deres hverdag med disse teknologier og medier, hvilket sker med større eller 

mindre grader af succes, kontrol, kompetence og sammensætning. Det afhænger af hvor 

mange ressourcer, der har, til at opholde deres egen moralske økonomi. 

I teorien om moralsk økonomi er der en bred medieforståelse, hvor der derfor ikke 

skelnes mellem medietyper som tv, pc, video m.v. Det gives altså ikke et udtømmende 

bud på hvordan de forskellige medietyper/-produkter hver især spiller en rolle i den 

moralske økonomi. En force ved denne teori er dog, at man har et begrebsapparat til 

blandt andet at belyse de overvejelser og bevæggrunde der ligger til grund for 

”husstanden”, når TV2/Nord-Digital rekvireres og bruges. Men at belyse eksempelvis 

husstandens sociale brug af TV2/Nord-Digital alene gennem familiens moralske økonomi 

vil resultere i konklusioner baseret på antagelser uden dybere kvalitet, hvis ikke der 

inddrages et dybere/ faktisk kendskab i nogen form. Derfor kræver brugen af begrebet om 

moralsk økonomi nogle dybere observationer (etnografisk metode) eller flere kvalitative 

interviews. Derudover kan man påpege at teorien om den moralske økonom også 

forudsætter et særligt kendskab til de økonomiske, sociale og kulturelle normer der 

eksisterer i et givet land/ område, og deraf en meget forskelligartet mediebrug. Så 

anvendelse af den moralske økonomi må i dette tilfælde sættes i forhold til en særlig 

dansk kontekst. Drotner et al. kommer med følgende udsagn om tvéts kulturelle og 

sociale rolle i den danske families hverdag: 

”Tv indgår som en kulturel ressource også i familielivet og anvendes både som 

et referencepunkt i samtalen og til at strukturere aftenens forløb” (Drotner m.fl.: 

1996: 343). 

Dette gør sig ikke nødvendig gældende i andre lande, hvor der kan forefindes andre 

kulturelle normer for familiens moralske økonomi hvad angår brug af tvét. 

114

Kønsroller 

Roger Silverstone mener, at et karakteristika ved hjemmet er et sted “which involves 

gender and power relations” (Silverstone 1994: 29), og disse forhold vil påvirke tv-sening i 

hjemmet og den komplekse adfærdsramme omkring det. Der foreligger også en del 

forskning indenfor magt- og kønsroller i forhold til et tv-brug. De to hovedstudier indenfor 

feltet er nok den britiske sociolog David Morley (Morley 1986, 1992 og 2000) og den 

amerikanske samfundsforsker James Lull (1980, 1990), der begge finder at hoved- 

forklaringerne af den forskellige brug i forhold til tv og tv-sening kan forklares udfra 

kønsroller. 

David Morleys undersøgelse (1986) peger på, at kønsroller er den afgørende faktor i 

forhold til kanalvalg, tv-brug, planlagt og ikke planlagt tv-sening, tv-tid, tv-relateret snak, 

brug af video, solo-sening/ kollektiv sening, præferencer i forhold til kanaler og pro- 

grammer, og præferencer i forhold til typen af nyheder som bliver set. Morley fandt, at 

mænd (og særligt fædre) havde den største magt i forhold til hvad der blev set, imens 

mødrene havde den mindste magt. Brug af video var stort set kun betjent af mændene, 

hvorimod de fleste voksne kvinder slet ikke havde forsøgt at finde ud af hvordan videoen 

fungerede. 

Morly giver selv den forklaring, at det skyldes kvindernes hjemlige gøremål (uanset om de 

arbejder udenfor hjemmet eller ikke), og mandens opfattelse af hjemmet som afslapning 

og fritid i modsætning til arbejds/industri tid. Ifølge Morley sætter mændenes magt over, 

hvorledes tv skal ses, hvad der skal ses, og hvornår det skal ses sig igennem af to 

væsentlige årsager. For det første er mændenes forhold til tv mest i overensstemmelse 

med en traditionel samfundsmæssig normativitet om, at information og koncentration er af 

det gode i forbindelse med tv. For det andet har kvinderne i undersøgelsen ansvaret for 

husholdningen – dvs. at hjemmet for dem er en arbejdsplads, hvor det er vanskeligt at 

holde fri med god samvittighed, fordi der altid er noget at gøre: 

115

”The essential point here is that the dominant model of gender relations within 

this society ... is one in which the home is primarily defined for men as a site of 

leisure - in distinction to the 'industrial time' of their employment outside the 

home - while the home is primarily defined for women as a sphere of work 

(whether or not they also work outside the home). This simply means that in 

investigating television viewing in the home one is by definition investigating 

something which men are better placed to do wholeheartedly, and which women 

seem only to be able to do distractedly and guiltily, because of their continuing 

sense of their domestic responsibilities. Moreover, this differential positioning is 

give a greater significance as the home becomes increasingly defined as the 

'proper' sphere of leisure, with the decline of public forms of entertainment and 

the growth of home-based leisure technologies such as video, etc.” (Morly 1986: 

147). 

Således er magt og sociale roller på spil i familiernes forhandling af de fleste aspekter i tv- 

seningen, ”I am not suggesting that these empirical differences are attributes of their 

essential biological characteristics as men and women. Rather, I am trying to argue that 

these diffenreces are the effects of the particular social roles that these men and women 

occupy within the home” (Morly 1986:146). Morly ser således på baggrund af inter- 

viewene, at der rejser sig nogle vigtige spørgsmål omkring kønsforskelle i forhold til et 

mediebrug. Det gælder ”power and control over programme choice, viewing style, 

planned and unplanned viewing, amounts of viewing, use of video, solo viewing and quilty 

pleasures, programme type preference, national versus local news programming” (Morly 

1986: 146). I disse aspekter forholder mændene og kvinderne i undersøgelsen sig meget 

forskelligt. 

Mændene vil se tv i ro og fred og hader småsnakken om programmerne: ”One major 

finding is the consistency of the distinction between the characteristic ways in which men 

and women describe their viewing activity. Essentially the men state a clear preference 

for viewing attentively, in silence, without interruption” (Morly 1986: 150). Derudover 

fremkommer Morly med følgende andre konklusioner: Det mændene som styrer 

fjernbetjeningen, planlægger aftenens tv-sening - mens kun meget kvinder gør det. 

116

Mændene ser mere tv end kvinderne, og det er mændene som følger med og holder sig 

orienteret om verden (Morly 1986). 

Når manden samtidig ofte håner kvindens favorit-programmer som f.eks. soap, bliver 

kvindens forhold til tv hendes ønske om at snakke og hygge under seningen og ikke 

mindst hendes yndlingsprogrammer behæftet med en form for skyldfølelse. ”These 

responses seem to fit fairly readily into a kind of syllogism of masculine/femine 

relationsships to television” (Morly 1986: 166): 

Masculine Feminine 

Activity Watching television 

Fact programmes Fiction programmes 

Realist fiction Romance 

Tv er således ofte tændt på nyheder, men som Morly selv er inde på, er det langt sværere 

at måle hvordan og hvorfor tv-nyheder ses. Kvinderne i Morley’s undersøgelse bryder sig 

f.eks. meget lidt om udenrigsnyheder, statspolitik og økonomi. De foretrækker lokale 

nyheder, men ser alligevel de nationale nyheder i familien – fordi manden vil det, og fordi 

det er en vane. 

James Lull har samme konklusion fra sin undersøgelse: ”Observations indicate that 

fathers controlled more programme descions than any other single family member or 

combination of family viewers (Lull 1990:91). Generelt foretrækker mænd dokumentar, 

nyheder, sport og action film, hvor Lull fremtoner den teori, at det skyldes at disse 

programmer minimerer dialog-mulighed og fremtoner en maskulin identitet, som ”permit 

the viewer to live his life vicariously, the way he would like to in the real world” (Lull 1990: 

162). Kvinderne derimod foretrækker drama, soap operas and sit-coms og lokale nyheder 

(frem for nationale nyheder). Dette skyldes ifølge Lull at kvinderne havde en ansvars- 

følelse overfor hvad der skete i deres lokalsamfund, så de kunne beskytte deres børn. 

Lull mener i øvrigt, at disse programpræferencer er de samme i hele verden. 

117

Den kritik der kan fremføres i forhold til David Morley´s studier er, at hans undersøgelse 

kun baseres på 18 husstande fra lavere middelklasse og arbejderklassen, og de fleste 

med et meget lavt uddannelsesniveau, med bopæl i det sydlige London. Hovedparten af 

kvinderne i husstandene havde ikke noget arbejde. Desuden er undersøgelsen 20 år 

gammel, og omfatter meget traditionelle og patriarkalske engelske familier. Morley 

diskuterer selv, hvad det betyder, at man i kvantitative seermålinger slet ikke finder så 

markante forskelle mellem kønnene (som jeg bl.a. selv vil inddrage senere i dette afsnit). I 

familieinterviewene reflekterer deltagerne over, hvad tv, tv-sening og tv-programmerne 

betyder for dem, mens målingerne registrerer adfærden (indenfor målemetodernes egne 

begrænsninger). Derfor mener jeg i lighed med David Morly at kvantitative målinger, 

specielt i forhold til kønsforskelle må suppleres med kvalitative metoder. Ligesom egen 

nærværende undersøgelse kan Morly´s undersøgelse ikke siges at være repræsentativ 

for hele befolkningen. James Lull´s studier var lidt bredere funderet end David Morly´s, 

men stadig tages udgangspunkt i et meget begrænset område i sydcalifornien, 

Professor i socialpsykologi Sonia M. Livingstone 54 beskriver i artiklen” The meaning of 

domestic technologies – A personal construct analysis of familial gender relations” 

(Livingstone 1992), på hvilke måder en familie italesætter brugen af teknologier i 

hjemmet. Undersøgelsen viser således på hvilke måder teknologier i hjemmet opleves og 

bruges forskelligt både i forhold til familielivet og især kønnene imellem. Undersøgelsen 

baserer sig på 16 familier 55 med en tværmetodisk tilgang, som indbefattede både 

dybeinterviews, dagbøger, optegnelser over ruminddelinger i hjemmet, etnografisk 

observationer. De personlige dybdeinterview var arrangeret sådan, at manden og kvinden 

blev interviewet hver for sig i hjemmet i 45 minutter. 

Undersøgelsen viser, at ”although most domestic technologies are used by both husband 

and wife, they may be used differently and hence they are often understood differently” 

(Livingstone 1992: 117). På baggrund af disse kønsforskelle i brug og forståelse af 

54 Livingstone har beskæftiget sig med socialpsykologi indenfor et medie- kommunikationsparadgime, og 

har skrevet et utal af artikler og bøger omkring fjernsyn, seere, tv-reception og diverse tv-genre. Senest har 

hun beskæftiget sig med børn og unges brug af internet i en hjemlig familiekontekst. 

55 ”The families in the study were selected so as to vary on dimensions of social class, occupation, location 

and religion, but to be roughly in composition, age and possession of consumer durables (Livingstone 1992: 

116). 

118

teknologierne, mener Livingstone at kunne karakterisere fire nøglebegreber, hvori disse 

kønsforskelle ligger, nemlig ”nødvendighed, kontrol, funktionalitet og socialitet” 

(Livingstone 1992: 117). Jeg vil her i nedenstående kort redegøre for undersøgelsens 

resultater i forhold til hver af de fire former: 

Nødvendighed: ”Compared with men, the women talked more explicitly about the 

importance of domestic technologies in their lives” (Livingstone 1992: 117). Nok så 

interessant beskriver kvinderne hvordan teknologierne hjælper dem og er en nød- 

vendighed i hverdagen i forbindelse med det huslige arbejde – og dermed i tråd med 

allerede refereret undersøgelse fra David Morly (Morly 1986), hvor mænd ser hjemmet 

som fritid, mens kvinderne ser det som arbejde, og derfor kan ”the additional objects 

construed in terms of necessity be understood as compensationg for the frustrations of 

housework – the telephone to combat isolation, the stereo as an essential source of 

pleasure, a caseette player to return one´s sense of self” (Livingstone 1992: 118). 

Kontrol: For kvinder betyder kontrol i forbindelse med teknologi at have kontrol over 

tingene – i forhold til at holde et hjemligt kaos på afstand. For mænd betyder kontrol en 

mulighed for at udtrykke deres ekspertise og tillader dem i at øve sig på at have 

kontrollen. 

Funktionalitet: ”Men tended to emphasize that technologies are purely funtional” 

(Livingstone 1992: 119). Der er således en række citater på, hvorledes mænd bruger tvét 

og telefonen meget funktionelt, hvorimod kvinder mere tænker på teknologier som noget 

der gør tingene lettere – og på den måde er funktionelle. 

Socialitet: ”In general, men talked more of technologies providing a substitute for social 

contract..in contrast, for women technologies were often seen to facilitate social contact. 

Consequently the key technologies were the telephone and the car (Livingstone 1992: 

121). 

Selvom undersøgelsen er en 15 år gammel britisk undersøgelse, er der nok ingen tvivl 

om at mænd og kvinder stadig kan bruge og opleve teknologier forskelligt. Og nok så 

119

interessant i forhold til egen nærværende undersøgelse – om mænd og kvinder bruger og 

oplever det digitale interaktive tv forskelligt. Men som også Livingstone redegør for i sin 

undersøgelse, så kommer det ikke til egentlige konflikter pga. en forskellig brug og 

oplevelse af teknologierne i hjemmet, fordi ”neither men nor women talk of objects they 

use little: men are silent about the sewing maschine, and often about the washing 

machine; women have nothing to say about the drill or, often, the hi-fi.” (Livingstone 1992: 

125). Derudover beskriver Livingstone i forhold til specielt fjernsynsbrug, at ”for many 

women, television is of little interest (it doesn´t bother me), except for particular genres 

(most notably soaps, which offer experiences of sociality or communality” (Livingstone 

1992: 123). 

Såvel Morly, Lull og Livingstone redegør altså for en række kønsforskelle i forhold til 

programpræferencer på tv. I tråd med Morly´s diskussion af, hvorfor der kan ses større 

kønsspecifikke forskelligheder i forhold til programgenre i forlængelse af en anvendt 

kvalitativ metode end en kvantitativ metode, vil jeg her redegøre for en kvantitativ metode 

i en dansk kontekst, der netop fremlægger at forskellene mellem kønnene i tv-sening ikke 

er specielt udtalte på en lang række programgenrer. Det fremgår således af rapporten 

”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004” (Bille m.fl. 2005). Nyhedsgenren er den 

programtype der signifikant er flest der interesserer sig for, og hvor der i øvrigt ikke er den 

store forskel mellem kønnene. Efter nyheder følger en høj interesse for udenlandske film, 

underholdning og danske film. Som det fremgår af tabel 5.1.1, er der ikke den store 

forskel mellem mænd og kvinders programinteresser. Dog er sport den programgenre, 

der har den største forskel, hvor 60 % af mændene har en interesse og kun 30 % af 

kvinderne. Derudover er der forskelle i danske serier og programmer om oplysning og 

kultur, hvor kvinderne er mere interesseret end mænd. 

120

Tabel 5.1.1: Kønsmæssig interesse i forhold til programgenre (fra Bille m.fl. 2005: 56) 

Problemet med ovenstående forskellige kønsforskelle i forhold til programgenre er, at 

programgenre-kategorierne er relativt store. F.eks. kan udenlandske film rumme nogle 

meget store kønsspecifikke forskelle i forhold til om det er actionfilm som ”Die Hard” eller 

romantiske film som ”Titanic”. Sport kan også rumme nogle store forskelle, hvor der til 

visse sportsgrene (f.eks. kvindehåndbold) kan ses flere kvindelige seere end mænd. Men 

dette ændrer dog ikke ved, at der overordnet set er en stor ensartethed kønnene imellem 

i programgenrene. 

Hvis man derimod bevæger sig væk fra et genreniveau og ser på kønsforskelle i forhold til 

et kanalniveau i Danmark, tegner der sig dog nogle kanaler, man kunne kalde for 

egentlige ”mandekanaler” og ”kvindekanaler”. Generelt ser kvinder mest fjernsyn, og 

dominerer de fleste kanaler, men der er dog også markante forskelle. I nedenstående 

tabel fremgår således kvindeandelen af tv-seningen på forskellige kanaler: 

121

Tabel 5.1.2: Kvindeandel af tv-seningen for 2005 fordelt på kanaler 

Kvindeandel af tv-seningen 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Discovery 

29,7 

TV2 Zulu 

41,7 42 43,1 

TV2 Film 

TV3 + 

TV I ALT 

53,8 54 

122 

DR1 

DR2 

55,8 56,4 61,7 62,2 66,7 

TV2 

TV2 Charlie 

TV3 

Kanal 4 

Kilde: Gallup TV-Meter 2005. 

Således står kvinderne for 53,8 % af al tv-sening i Danmark, mens mændene tegner sig 

for 46 %. De mest udtalte kvindekanaler er Kanal 4 56 , TV3 og TV2 Charlie, hvor kvinderne 

står for mere end 60 % af seningen på kanalerne. Også DR1, DR2 og TV2 har lidt flere 

kvindelige seere end gennemsnittet. Danmarks mandekanaler er omvendt Discovery, TV2 

Zulu, TV2 Film og TV3+. Mest signifikant er Discovery med en kvindeandel af tv-seningen 

på kun 29,7 %. Således understøtter disse tal David Morly´s undersøgelse (Morly 1986), 

hvor mænd er til faktaprogrammer, som netop er den programtype der primært udsendes 

på Discovery. Hvorimod Kanal 4 og TV3 i større udtrækning udsender fiktions- 

programmer og har de bløde værdier i centrum, og tiltrækker dermed i større udstrækning 

de kvindelige seere. 

David Morley refererer desuden i sin undersøgelse (Morley 1986), at kvinderne slet ikke 

har sat sig ind i hvordan videoen fungerede (som på undersøgelsestidspunktet var en ny 

teknologi). Videomaskinen var derfor fuldstændig overladt til manden. Samme spørgsmål 

kunne man derfor stille i forhold til set-top-boksen, om brugen og betjeningen af en digital 

56 Kanal 4 italesætter sig i øvrigt selv som ”Danmarks eneste kvindekanal” (http://kanal4.dk/).

set-top-boks er overladt fuldstændig til manden i TV2/Nord-Digital forsøget. 

Kønsrolleproblematikken er ikke ny i forbindelse med interaktivt TV. Martin Higgins 

beskriver i sit paper “Divergent messages in a Converging World” (Higgins 2000), et 

forskningsresultat fra Edinburgh i 1995 baseret på 26 husstande til dybdeinterviews og 

1275 udsendte spørgeskemaer. Selvom der ikke fokuseres direkte på interaktivt tv, 

beskriver han dog at et gennemgående træk er, at det næsten udelukkende er mænd i 

husholdningerne som har bestilt kabel- eller satellit tv, fordi de gerne ville have adgang til 

sportskanalerne. Kvinderne derimod var langt mindre entusiastiske omkring kabel- og 

satellit tv (Higgins 2000). Vivi Theodoropoulou har i en undersøgelse fra januar 2001 med 

et sample på 1986 Sky Digital brugere i Storbritannien fundet at den typiske bruger af 

digitalt tv er “male, around 45 of age, of low to average educational level, in full-time work, 

married and living with his family” (Theodoropoulou 2003: 287-288). Jo Helle-Valle & 

Eivind Stø har i deres paper “Digital TV and the moral economy of the home” beskrevet 

resultaterne i Norge ved det såkaldte “Future House” (udenfor Oslo), hvor fire familier 

havde tilbragt en eftermiddag og aften, og hvor de skulle teste to interaktive pilot 

projektiver: “The wife in one of the families refused to pay attention to the pilot and 

demonstrated her moral indignation by leafing aggressively through magazines…she 

stated that this kind of entertainment had no place in the home” (Helle-Valle og Stø 2002: 

7). Fra en undersøgelse i en større antenneforening I Aalborg Øst 57 (bestående af 1000 

spørgeskemaer til udvalgte husstande, 6 familier til kvalitative interviews og 2 familier til 

video-observation), beskrives i rapporten ”Tv og internet i hjemlig brug” (Rasmussen 

2002), hvorledes mændene i familierne har en større interesse for informations- 

teknologisk udstyr i hjemmet, herunder pc, hurtig internetforbindelse og selector-box 58 , 

hvorimod kvinderne havde et langt større forbehold, og havde ikke inkorporeret pc eller 

internet i deres daglige mediebrug. Undersøgelsen viser, at kvinderne ”ikke giver udtryk 

for, at de kunne ønske sig at være mere aktive i deres tv-brug – de indordner sig 

øjensynligt tv´s flow” (Rasmussen 2002). Helle-Valle og Stø samt Rasmussen forklarer 

denne mandlige dominans udfra familiernes moralske økonomi – både set i forhold til 

57 Nørre Tranders Antenneforening består af ca. 7000 medlemmer, www.nta-tv.dk 

58 Selctor-box er navnet på firmaets TDC´s set-top-box. 3 af de i alt 6 interviewede husstande havde en 

Selector-box. 

123

normer og regler for tv-brug og set i forhold til anskaffelsen af informationsteknologisk 

udstyr til hjemmet. 

5.2 ”Den digitale merværdi” 

Med indgangen til den digitale tv-tidsalder har der i forskellige sammenhænge været 

italesat et hav af luftkasteller, urealistiske og højtsvævende muligheder for det digitale 

interaktive tv. Desuden har der indsneget sig en række upræcise termer og definitioner. 

Dette gælder bl.a. begrebet ”digital merværdi”, som står meget uklar i definitionen. I 

videnskabelig sammenhæng er en sådan begrebslig uklarhed uhensigtsmæssig. Her er 

det nødvendigt forholdsvis præcist at vide, hvad begreberne refererer til, og hvilke 

forskelle de sætter. Tove Arendt Rasmussen giver i artiklen ”Digital tv´s æstetik og sociale 

merværdi” (Rasmussen 2004) en forklaring på denne uklarhed, idet ”det digitale 

interaktive tv endnu ikke har fundet sin æstetiske form i særlige egne genrer…I dele af 

branchen taler man om ínteraktiv merværdi, der for eksempel består i en æstetisering 

eller ´besmykning´ af traditionelle tv-programmer med tekst-tv lignende applikationer” 

(Rasmussen 2004: 102). Det var netop denne tekst-tv lignende applikationsform (også 

kaldet enhanced tv, som beskrives nærmere i næste afsnit), som var den primære 

interaktivitetsform i TV2/Nord-Digital forsøget, og jeg vil gennem de senere analyser se 

på hvordan brugerne opfattede denne såkaldte ”digitale merværdi” fra TV2/Nord-Digital. 

Tove Arendt Rasmussen opstiller forsøgsvis tre potentielle aspekter af den interaktive 

merværdi (Rasmussen 2004: 102): 

- Æstetiske (oplevelsesmæssig intensitet og nærhed: At komme tæt på) 

- Informative (opsøgning af faktuel viden: At ville vide mere) 

- Kommunikative (deltagelse henvendelses- og turtagningsformer: At være med) 

Rasmussen tager udgangspunkt i at forstå interaktiv digital merværdi på et 

programniveau (altså et indholdsmæssigt perspektiv), og skelner mellem en digital 

merværdi som kompleksitetsreducerende og en digital interaktiv merværdi som mulig 

kompleksitetsforøgende: 

124

”Tv´s særlige ´digitale merværdi´ finder sin æstetiske form i skærmfladens 

indretning med brug af oversigtsvinduer og menubjælker inspireret af 

computerens formsprog…Jeg vil altså foreslå at forstå den digitale merværdi 

som en æstetisk form, der med EPGen som navigationssoftware giver brugeren 

individuel kontrol over det digitale tv´s uendeligt mange tilbud, og dermed 

fungerer som en nødvendig og samtidig stimulerende kompleksitetsreduktion. 

Den interaktive merværdi kan derimod knyttes til indhold og oplevelsesformer i 

relation til forskellige formater og genrer, hvor afsenders intention med 

konceptets helhed og de tekstuelle dele spiller en vigtig rolle, og der skabes 

mulighed for kompleksitetsforøgelse og oplevelsesmæssig fordybelse og 

fascination” (Rasmussen 2004: 103). 

EPGén (som æstetisk form) er dermed et nødvendigt element som kompleksitets- 

reducerende element i forhold til de mange øgede kanalmuligheder, som muliggøres pga. 

digitaliseringen. Hvorimod digital interaktiv merværdi (indhold) kan være med til at give 

brugerne en fordybelse og fascination. Rasmussen (2002) giver dermed et bud på en 

mulig skelnen mellem forskellige former for merværdi, for dermed at komme nærmere en 

forståelse for hvad merværdi-begrebet refererer til, og hvilke forskelle den sætter. Jeg 

mener dog, at denne skelnen mellem digital merværdi og digital interaktiv merværdi må 

udredes nærmere, men er dog et udmærket initierende forsøg. I næste kapitel 

”Interaktivitets begrebet” vil jeg således først udrede forskellige former for interaktivitet (og 

herunder se på forskellige perspektiver på interaktivitetsbegrebet), og i kapitlet 

”typologier” selv komme med et andet bud på en skelnen mellem forskellige former for 

merværdi, hvor jeg dog ikke taler om ”merværdi”. Jeg vil her i nedenstående redegøre 

nærmere for, hvorfor jeg mener det begrebsmæssigt forvirrer at tale om ”digital 

merværdi”, og hurtigt giver et mistet overblik. 

I tillægsaftale nr. 2 til den mediepolitiske aftale (gældende for 2002-2006) af 3. juni 2002 

står bl.a.: 

”Kapaciteten skal – ud over paralleludsendelser af programmerne – anvendes til 

opnåelse af ”digital merværdi” i form af nye digitale tjenester i tilknytning til 

programmerne, herunder tegnsprogstolkning”. 

125

Indskrivelsen af ”digital merværdi” i tillægsaftalen bærer tydeligvis præg af, at hverken 

Kulturministeriet eller de berørte parter (DR og TV2) var i stand til klart at definere, hvad 

begrebet ”digital merværdi” præcist dækkede over. Det er således ikke nærmere 

konkretiseret (udover tegnsprogstolkning) hvad ”digital merværdi” dækker over – eller 

hvem denne digitale merværdi er henvendt til. I første omgang vil DTT blive indført med 1 

multiplex (med programmer fra DR og TV2), og dermed er kravene om ”digital merværdi” 

således kun henvendt til DR og TV2. I Korsgaard og Pedersens speciale (2004) beskriver 

de med udgangspunkt i et interview med kontorchef Lars M. Banke fra Kulturministeriets 

radio- og tv-kontor, hvordan han ser indskrivelse af ”digital merværdi” i tillægsaftalen som 

et gummiord, der skulle opfattes som et commitment til Danmarks Radio og TV2/ 

Danmark, som derved selv har stor indflydelse på hvordan tillægsaftalen skal fortolkes og 

dermed forståes (Korsgaard og Pedersen 2004: 136). Det er i øvrigt værd at bemærke at 

”digital merværdi” er sat i anførelsestegn i tillægsaftalen, som dermed er med til at vise 

læseren, at afsenderen er klar over, at læseren ikke er fortrolig med ordet. 

Senior-konsulent ved DR Interaktiv Peter Looms udtaler også i en artikel under 

overskriften ”på jagt efter digital merværdi”: 

”For eksempel er det nødvendigt at arbejde meget med begrebet digital 

merværdi – altså få afklaret, hvordan digitalt, interaktivt tv virkelig føjer noget 

afgørende nyt til tv-oplevelsen. I den forbindelse er det efter vores mening ikke 

nok, at der kommer flere valgmuligheder og en forbedret teknisk kvalitet. Der 

skal noget mere til”. (Rasmussen, Steen K. 2001). 

Peter Looms kommer her med en kritik af begrebet ”digital merværdi”, men er heller ikke 

videre konkret i forhold til hvad dette ”mere” så skulle indebære. Man kan dog se ud af 

citatet, at Peter Looms her mener digital interaktiv merværdi i forhold til ”tv-oplevelsen”, 

hvis man skal bruge Tove Arendt Rasmussens skelnen. Danmarks Radio skriver tilbage i 

1999 i folderen ”DR og Danmark i næste licensperiode”, at ”DR ønsker at være med i 

udviklingen af programmer, der udnytter de mange nye muligheder, den digitale udvikling 

åbner. Denne ”digitale merværdi” skal hurtigst og bedst muligt komme danskerne til gode 

i form af gennemarbejdede kvalitetsløsninger.” (Kristensen og Cuculiza 1999). Igen 

126

sættes anførselstegn om ”digital merværdi”, der her peger på det nye ords indførelse og 

den usikkerhed der er af ordet. 

Med inspiration fra specialet ”TV med mere” (Korsgaard og Pedersen 2004) kan man 

fremføre, at et af problemerne med anvendelsen af ”digital merværdi” er, at begrebet 

”merværdi” oprindeligt forstås ud fra et teoretisk økonomisk paradigme. Merværdi 

kommer udfra Karls Marx´ merværditeori, hvor forholdet mellem ejeren af produktions- 

midlerne og løn-arbejderen er centralt for den kapitalistiske produktionsmåde. Mer- 

værdien er den værdiforøgelse, der sker med en råvare under dens forvandling til en 

færdigvare. Det er dermed arbejdskraftens indsats, som gør, at der produceres eller 

opnås merværdi, altså et overskud (Petersen 1976: 32). Der opstår derfor begrebs- 

mæssige uklarheder når en økonomisk term blandes sammen med en forståelse af et 

digitalt indhold – der formentlig ikke skal forstås som en økonomisk merværdi. 

TV2/Nord-Digital brugte begrebet digital merværdi i en funktionalitets sammenhæng, 

ligesom man f.eks. henviser til optagefunktionen på sin videoafspiller. Dette begreb 

dækker samtidig også over det ekstramateriale, som TV2/Nord-Digital tilbyder sine seere. 

Merværdien kan eksempelvis bestå i, at seeren under et program om Aalborg Zoologiske 

Have, kan læse tekster om krokodiller, zebraer, dyrepasserne m.v. Merværdien kommer 

ifølge TV2/Nord-Digital på denne måde til at betegne den interaktive del, der kan 

fremkomme i nogle af programmerne. TV2/Nord-Digital gav på deres hjemmeside deres 

opfattelse af ordet merværdi, men kun af funktionen: 

”Et af de centrale begreber når man snakker Digitalt TV er digital merværdi. Det 

dækker over de ekstra muligheder, som det at sende tv-signalet digitalt giver”. 

(www.tv2nord-digital.dk). 

TV2/Nord-Digital betegner således digital merværdi i modsætning til det analoge tv, og 

dækker over alle de ekstra muligheder der var mulige (ved den digitale sending). Det 

betød således, at digital merværdi dækker over det at sende e-mail, se internetsider, se 

de ekstra tekst-informationer m.v. Den slags begrebsmæssige uklarheder er ikke 

hensigtsmæssig i videnskabelig sammenhæng, og man kunne derfor overveje 

anvendelse af ordet ”ekstra information” frem for ”digital merværdi”. Man kunne også 

overveje termer som beriget tv eller super-text-tv, men ekstra information ligger også i 

127

tråd med allerede etablerede diskurs i forhold til når DR har ekstra materiale (primært på 

internettet, www.dr.dk) i forbindelse med udsendelser (symboliseret ved ”kuglen”), hvor 

dette kaldes DR Extra. 

5.3 Interaktivitetsbegrebet 

For at forstå hvilke former for interaktive tjenester brugerne er interesserede i og de 

fordele og ulemper som tvét giver som interaktivt medie (forskningsspørgsmål nr. 2 og 

6), er det nødvendigt at differentiere mellem forskellige former for interaktive tjenester. 

Derfor har jeg i det følgende valgt at inddrage teorier med henblik på at begrebsliggøre 

interaktivitetes-begrebet, som vil fremgå af nærværende afsnit 5.4. Inspirationen til denne 

begrebsliggørelse af interaktivitetsbegrebet er hentet fra Spiro Kiousis (2002), der danner 

et overblik af forskellige perspektiver på interaktivitetsbegrebet. Derudfra vil jeg selv 

redegøre for nogle teorier indenfor perspektiver der har hhv. et fokus på teknologien, 

kommunikations-situationen og modtageren. I det efterfølgende afsnit 5.5 ”Typologier” vil 

jeg inddrage en egen model til en forståelse af forskellige former for interaktivt indhold, 

hvor inspirationen er hentet fra Vivi Theodoroupoulou (2003). Den analytiske konsekvens 

af de anvendte teorier fra både afsnit 5.4 og 5.5 er, at der bliver tale om en strukturalistisk 

forståelse af begreberne, og hvor disse skal bruges som teoretiske rammebeskrivelser og 

forklaringer af digitalt interaktiv tv i forhold til brugernes adfærd og behov. 

Trods de efterhånden mange akademiske bidrag om interaktivt tv er der til stadighed 

definitionsmæssige- og begrebsmæssige uklarheder. Det kan blandt andet skyldes, at 

teknologien stadig er under udvikling og indholdet på det interaktive tv er meget lig det, 

der kendes fra traditionelt analogt tv. McLuhan gjorde i 1960érne opmærksom på, at nye 

medieteknologier i opstartsfasen henter deres indhold fra ældre medietyper (McLuhan 

1964). I en artikel om interaktivt tv´s historie hævder Carey, at de eksisterende interaktive 

tv-formater ikke er andet end enhancements til allerede kendte formater (Carey 1996). 

128

Interaktivt tv har udviklet sig meget gennem årene – og har været under ankomst i de 

sidste 50 år. Lige fra det amerikanske tv-børneprogram ”Winky Dink and you 59 ” i 

begyndelsen af 50érne til i dag med et stadig mere individualiseret medie med 

kombinationer af både konvergens mellem forskellige medier (f.eks. muligheden for at 

skrive e-mail og se internetsider via TV) og konvergens mellem push- og pull-mønstre 

(Jensen 2004: 41). Sidstnævnte konvergens er også kendt som det skræddersyede tv, 

som tillader seerne at bestemme hvornår og hvordan han/hun vil se tv. Således kan 

seerne indrette sine tv-behov meget individuelt (tv-reklamer kan skippes, seerne kan 

optage alle episoder af bestemte udsendelser og se dem når de har lyst og endelig 

mulighed for, at der kan pauseres i live tv), hvilket går under definitioner som Perso- 

nalized TV, Individualized TV eller Customized TV. En udbredt form for personaliseret tv 

er i dag knyttet til en Personal Video Recorder (PVR), som dog ikke har fundet den store 

udbredelse i Danmark endnu. Derimod har PVRén fået sit store gennembrud i USA, hvor 

7 % af de amerikanske husstande har en PVR, svarende til godt 6 millioner solgte 

apparater (Jensen 2005). 

I artiklen ”Interactivity: a concept explication” forsøger Spiro Kiousis 60 at skabe et overblik 

over de forskellige interaktivitetsbegreber og deres baggrund (Kiousis 2002). Jeg vil i 

nedenstående give mit bud på et supplement til Kiousis´ opdelinger, og pege på nogle 

svagheder ved Kiousis´ model 61 . 

Med udgangspunkt i en omfattende litteraturgennemgang når Kiousis frem til, at det er 

muligt at differentiere den hidtidige forskning i interaktivitet i forhold til to dimensioner: 

Fokusobjekt (object emphasized) og videnskabelig baggrund (intellectual background). I 

forhold til at skelne mellem videnskabelig baggrund ønsker Kiousis at forholde sig til inter- 

aktivitet indenfor kommunikationsforskningen, derfor skelner han mellem de forfattere, der 

har set på interaktivitetsbegrebet med henholdsvis en kommunikativ og en ikke- 

59 Det interaktive bestod i at børnene skulle lægge et transparent plasticark på tv-skærmen. Og herefter 

tegne efter instruktioner fra studieværten (Jack Berry) med en særlig farvekridt på plasticarket. F.eks. blev 

børnene bedt om at tegne reb, stiger, faldskærme og andre redskaber, der kunne redde Winky Dink ud af 

forskellige situationer. Plasticark, farvekridt og viskeklud kunne købes i de lokale butikker eller pr. postordre. 

60 Spiro Kiousis er Assistant professor ved University of Florida. 

61 Med inspiration fra Korsgaards og Pedersens speciale “TV med mere” (2004). 

129

kommunikativ tilgang. Som Korsgaard og Pedersen (2004) også gør opmærksom på, er 

det en lidt kunstig opdeling, at der skelnes mellem kommunikations-forskere og resten af 

verden, ”men som dog i forhold til Kiousis´ optik i artiklen giver mening, så længe man 

ikke glemmer, at der under de ikke-kommunikative tilgange gemmer sig mange forskellige 

tilgange” (Korsgaard og Pedersen 2004: 55). Det mest interessante aspekt i Kiousis´ 

artikel er hans skelnen mellem forskellige fokusobjekter i de forskellige udlægninger af 

interaktivitet. Han mener at finde belæg i litteraturen for, at det er muligt se de forskellige 

teoretikeres interaktivitets-forståelser som et udtryk for tre forskellige fokusobjekter: 

Teknologi, kommunikations-situation og modtager. Dermed ikke sagt, at alle forskere kun 

har netop ét fokusobjekt, men at det er muligt at genfinde disse tre fokusobjekter i langt 

de fleste udredninger af interaktivitetsbegrebet. Jeg vil i nedenstående foretage en 

gennemgang af forskellige perspektiver på interaktivitetsbegrebet udfra Kiousis´ model, 

og således beskrive forskere med et syn på interaktivitetsbegrebet inden for henholdsvis 

teknologien som fokusobjekt, kommunikationen som fokusobjekt og endelig modtageren 

som fokusobjekt. 

Teknologien som fokusobjekt 

Et af de store akademiske bidrag og teoretisering over interaktivitetsbegrebet finder man 

hos Jens F. Jensen, der i en række værker og artikler har forsøgt at begribe 

informationsmønstrene i interaktivitet. Jens F. Jensen har med inspiration fra Bordewijk 

og Kaams matrix for fire kommunikationsmønstre involveret brugen af medier i forhold til 

fire dimensioner: 1. Transmittativ interaktivitet, Konsultativ interaktivitet. 3. Konversationel 

interaktivitet. 4. Registrerende interaktivitet (Jensen 1998: 232-233): 

Transmittativ interaktivitet: Brugeren kan vælge inden for en fortløbende strøm 

af informationsudbud i et mediesystem uden returkanal og derfor uden mulighed 

for anmodning (f.eks. tekst-tv, near-video-on-demand, be-your-own-editor etc.). 

Konsultativ interaktivitet: Brugeren kan vælge via anmodning blandt et 

eksisterende udbud af i forvejen produceret information i et mediesystem med 

returkanal (video-on-demand, online-informationstjenester, CD-rom-leksika etc). 

130

Konversationel interaktivitet: Brugeren kan producere sine egne informationer i 

mediesystemet via input, så de kommer til at stå til rådighed for andre, hvad 

enten dette sker via et lagermedie eller i realtime (Video-konferencesystemer, 

newgroups, e-mail, tekstbehandling etc). 

Registrerende interaktivitet: Mediets potentielle mulighed for at registrere 

information fra og deri også tilpasse sig og/eller respondere på den givne 

mediebrugers behov og handlinger (Overvågningssystemer, intelligente agenter, 

intelligente guides eller intelligente brugergrænseflader etc.). 

Jensen kategoriserer og beskriver således de indbyrdes sociale magtrelationer og 

magtpositioner, som eksisterer bruger og broadcaster imellem. En stor fordel ved 

Jensens model er, at den kun ser interaktiviteten som transmission af datastrømme, og 

dermed er ikke hardware-afhængig, og beskriver også det forhold, at der eksisterer til 

stadighed nyere teknologier. Efterhånden som disse bliver udviklet opstår der således nye 

muligheder for interaktivitet, og Jens F. Jensen afslutter da også sit afsnit om interaktivitet 

med at nævne, at man ikke kan fremføre en endelig definition på begrebet, men indtil 

videre kun en foreløbig (Jensen 1998: 233). I en positiv forståelse, definerer Jens F. 

Jensen interaktivt tv således: 

”…interactive TV can be considered a new form of television that makes it 

possible for the viewer to interact with the medium in such a way that he gains 

control over what to watch, when to watch and how to watch, or directly opens 

up for active participation in a program” (Jensen 2001: 352). 

Når Jens F. Jensen definerer interaktivt tv som betinget af at seeren kan foretage valg 

om, hvad han vil se og hvornår og hvordan og ydermere kan åbne op for en direkte 

deltagelse i et program, ligger der en forståelse af, at interaktivt tv kan være med til at 

give et større udbud til seeren, og interaktivt tv kan ændre opfattelsen af tvét fra at være 

et massemedie til at være et mere individuelt medie, hvor brugeren selv bestemmer, hvad 

131

han vil se og hvornår. Men som van Dijk og de Vos (2001) beskriver, kan udvalget stadig 

være stærkt begrænset fra afsenderens side (Van Dijk & De Vos 2001: 446). Afsenderen 

kan på denne måde i visse interaktivitetsformer stadigvæk have kontrollen over, hvad der 

bliver sendt ud til brugerne (både tidsmæssigt og indholdsmæssigt). Noget, der kan være 

med til at give brugerne den kontrol, er muligheden for, at brugerne selv kan producere 

programmer, billeder eller videoklip, der kan sendes til andre brugere af interaktivt tv. 

Brugeren bliver da selv udbyder og kan således være medbestemmende i forhold til hvad 

der sendes. På den måde er interaktivt tv en interaktion mellem menneske – medie – 

menneske, og ikke et forhold mellem menneske og medie (van Dijk & De Vos 2001: 445). 

Man kan dog fremføre, at van Dijk og De Vos´ perspektiv meget hænger sammen med 

den måde hvorpå teknologien ser ud i dag, og dermed et ret fastlåst tidsmæssigt 

perspektiv. Et af de første eksempler hvor seerne selv har produceret indholdet, og selv 

lægger dette ud på en video-server er et test-forsøg fra BBCi (BBC Interactive) i det 

såkaldte Hull-project 62 . 

Det at beskrive interaktivitet som bestående af flere typer udfra et teknologisk perspektiv 

går igen hos andre forskere (Steuer 1995 63 ; Haykin 1994 64 ; Laurel 1990 65 ). Klaus 

Schrape (1995) har en lidt anderledes forståelse. Hans definition er konstrueret for digitalt 

tv, hvor der kan befinde sig vidt forskellige former for interaktion indenfor hvert niveau. 

Modellen er derfor ikke egnet til alene at beskrive indholdet af et interaktivt system, den er 

også bundet tæt op til selve tv-apparatet og derfor heller ikke særlig velegnet til at 

beskrive interaktivitet i et mere komplekst system i et cross-media brug. Den er til 

62 http://www.bbc.co.uk/humber/bbci_hull/index.shtml 

63 Sat i forhold til dimensionerne livagtighed og interaktivitet 

64 Sat i forhold til henholdsvis passiv, interaktiv og adaptiv. 

65 Den amerikanske medieforsker Brenda Laurel (1990) ser interaktivitet som et kontinuum, dvs. en 

egenskab som kan være til stede i større eller mindre målestok. Hun påpeger imidlertid, at kontinuumet er 

karakteriseret ved tre variable, nemlig frekvens (dvs. hvor hyppigt man kan interagere), omfang (dvs. hvor 

mange valg man har til rådighed) og indflydelse (dvs. hvor meget valgene virkelig påvirker forholdene). 

Ifølge Laurel er lav interaktivitet således kendetegnet ved, at brugeren sjældent har mulighed for at 

interagere, at der kun er få valgmuligheder, og at disse valg kun har ringe indflydelse på forløbet eller 

oplevelsen. Omvendt er høj interaktivitet kendetegnet ved, at brugeren ofte har mulighed for at interagere, 

at der er mange valgmuligheder, og at disse valg har stor betydning for forløbet. 

132

gengæld et godt udgangspunkt til en mere kompleks klassifikation af forskellige former for 

interaktion, da den er bevidst om de forskellige niveauer, denne kan foregå på: 

0: Tænd/sluk for apparatet, samt skifte kanal. 

1: Et udbud består af flere indbyrdes tidsforskudte transmitterede kanaler (parallelt 

transmitteret TV:Multikanal, multiperspektiv-TV), mellem hvilke seeren kan 

vælge. 

2: Transmission af valgfri, relevant tillægsinformation til fjernsynssignalet, med 

eller uden relation til programmet (for eksempel Tekst TV og EPG). 

3: Enhver form for individuel anmodning af lagret indhold (passiv brugsorientering). 

4: Kommunikativ interaktion, aktiv brugsorientering. Dette opnås ved at have en 

direkte returkanal, som giver tovejskommunikation. For eksempel videotelefon 

og interaktive tjenester. 

Jensen anfægter (og er selv helt enig i kritikken) dog denne model: ”En oplagt kritik af 

denne model er, at den på denne måde placerer forskellige typer af interaktivitet, som 

ikke umiddelbart lader sig sammenligne, inden for én og samme dimension og på én og 

samme skala. Det er her f.eks. ikke umiddelbart indlysende, hvorfor en telefonsamtale 

skal rangere som mere interaktiv end en informationssøgning i en database, idet der er 

tale om vidt forskellige typer af kommunikationstrafik (konversation vs. konsultation) med 

vidt forskellige brugerformål – og funktioner” (Jensen 1998: 217). 

Kommunikationssituationen som fokusobjekt 

”Her ses interaktivitet som en egenskab i den konkrete kommunikations-situation, dvs. en 

egenskab i udvekslingen af kommunikation mellem flere parter, det være sig både 

mennesker og maskiner” (Korsgaard og Pedersen 2004: 56). Det centrale, for om noget 

kan betegnes som interaktivt, er: ”…the extent to which messages in a sequence relate 

to each other, and especially the extent to which later messages recount the relatedness 

of earlier messages” (Raefeli and Sudweeks 1997, In: Kiousis 2002). Dette fokus 

genfinder man blandt andet hos Raudaskoski og Rasmussen (2003) som ser interaktivitet 

133

som udelukkende observerbart ”in situe”. Udfra dette perspektiv kan interaktivitet 

eksempelvis iagttages, når et udsagn fra en seer forholder sig til det sete tv-program: 

”We wish to take the discussion about interactivity away from it being either a 

feature of the technology or the person, to interactivity being something that is 

consituated in situ, similarly to how Suchman (2001), with reference to such 

theorists as Haraway and Latour, discusses the topic” (Raudoskoski og 

Rasmussen 2003: 315). 

En opfattelse af interaktivt tv er, at seerne kan føle, at de er interaktive med studieværten, 

selvom de ser et helt almindeligt tv-program. Dette skyldes, at den måde, studieværten 

henvender sig på, er så vedkommende for nogle seere, at de føler, der er en interaktion 

mellem dem og studieværten (Raudaskoski og Rasmussen 2003: 314). Raudaskoski og 

Rasmussen har derfor en anden indgangsvinkel til at betegne, hvad det interaktive tv kan 

være: 

”People´s interaction are assumed to be the yardstick by which we should 

evaluate what counts as interaction between people and technology. In this 

view, people´s mutual interactions would decide which machines deserve to 

be labelled “interactive”. (Raudaskoski & Rasmussen 2003: 314-315) 

Her er det således seernes brug af et medie, der bestemmer, om det er interaktivt. Det vil 

sige, hvis brugerne af et medie er interaktive med mediet, så er mediet interaktivt. Hvis tv- 

seerne er interaktive med deres tv, er det interaktivt tv. 

Modtageren som fokusobjekt 

”Det sidste fokusobjekt er modtageren, hvor forskningen primært har set interaktivitet som 

noget, der sidder i modtagerens hoved, dvs. hvor interaktivitet hænger sammen med 

modtagerens opfattelse af interaktiviteten. Derfor benytter man, når man har fokus på 

modtagerperspektivet, typisk interview og spørgeskemaundersøgelser til at afgøre i hvor 

høj grad produktet er interaktivt” (Korsgaard og Pedersen 2004: 57). Et eksempel på 

denne synsvinkel findes hos Leena Eronen, hvor hun i søgen efter en designmetode til 

interaktiv tv-produktion foreslår, at man skal tage udgangspunkt i brugernes ønsker for 

interaktivitet: 

134

”Interactive television programs and services for digital television are an 

example of novel products that must meet the needs of a broad range of users” 

(Eronen 2003: 179) 

Hvis ikke producenterne af interaktivt tv tager udgangspunkt i brugernes opfattelse af 

interaktivitet, vil interaktivt tv fejle, er Eronens påstand, og hun foreslår helt konkret en 

metode til at indsamle information omkring seernes forventninger til interaktivt tv (Eronen 

2003). 

Et andet eksempel på et modtagerperspektiv finder man hos Vivi Theodoropoulou, hvor 

hun undersøger britiske Sky Digital seeres opfattelse af de programmer, som Sky selv 

kalder interaktive (Theodoropoulou 2003). 

Opsamling og mangler ved Kiousis´ model 

Illustreret grafisk vil skellet mellem de forskellige fokusobjekter og videnskabelig baggrund 

tage sig sådan ud fra gennemgangen af de forskellige fokusobjekter: 

Fokusobjekt Kommunikations- 

135 

Videnskabelig baggrund 

Kommunikation Ikke- 

Teknologi Jensen (1998, 2001) 

situation 

Laurel (1990) 

Shrape (1995) 

Haykin (1994) 

Steuer 1995) 

Radouskouski og 

Rasmussen (2003) 

Modtager Eronen (2003) 

Theodoropoulou (2003) 

kommunikation 

Som Korsgaard og Pedersen fremfører, er styrken ved Kiousis artikel, ”at den tydeliggør 

behovet for at ekspliciterer hvilket fokusobjekt, man som interaktivitetsforsker har, idet 

forskellige fokusobjekter afføder forskellige syn på, hvad der er interaktivt” (Korsgaard og

Pedersen 2004: 58). Hans videre pointe er, at en altomfattende kortlæggelse af 

interaktivitet nødvendigvis må omfatte de tre fokusobjekter, han bringer på banen. Han 

foreslår endvidere en operationalisering af begreberne, som primært har karakter af et 

forslag og ikke en endelig definition af interaktivitet udfra de tre fokusobjekter. ”Kiousis 

foreslår, at en undersøgelse af interaktivitet tager udgangspunkt i den teknologiske 

interaktivitet, fordi det trods alt er teknologien, der sætter rammerne for hvilke 

interaktivitetsformer der er mulige” (Korsgaard og Pedersen 2004). Dernæst skal man se 

på hvilke interaktionssituationer der kan opstå i det konkrete medieprodukt og endelig 

hvordan modtageren opfatter disse interaktionssituationer. 

I forhold til Kiousis´ model befinder min egen forskning, og forståelses af interaktivitets- 

begrebet, sig primært som modtageren som fokusobjekt. Jeg har således samme hold- 

ning som Eronen (2003), at for at interaktivt tv kan blive en succes må man tage også 

tage udgangspunkt i brugernes opfattelse af interaktivitet. Men er samtidig enig med 

Kiousis i, at det er den teknologiske interaktivitet der sætter rammerne for, hvilke interakti- 

vitetsformer der er mulige. Selvom nærværende afhandling ikke har et indholdsperspektiv 

i fokus, kan Kiousis´ model synes at mangle et interaktivt indhold som fokusobjekt. 

5.4 Typologier 

På et indholdsmæssigt plan skelner den engelske medieforsker Vivi Theodoropoulou 

mellem kontekstuelle og non-kontekstuelle interaktive tjenester (Theodoropoulou 2003: 

292), hvor hun kalder tjenester der fungerer udenfor selve tv-konteksten, uafhængigt af 

tv-flowet for non-kontekstuelle og nævner herunder tv-banking shopping, e-mailing, 

games og informationstjenester som rejser m.v. –”the author suggest these are non- 

contextual because they function outside the TV context, independently of the TV 

schedule, in the sense that users must interrupt their TV viewing in order to engage them” 

(Theodoropoulou 2003: 292). De kontekstuelle tjenester er indlejret i selve tv-indholdet, 

og forstyrrer ikke flowet eller seningen, hvor seerne stadig kan se udsendelsen i et mindre 

vindue – ”by contextual interactive services I refer to facilities featured within TV 

programmes i.e. those that are incorporated into the TV content where use does not 

interrupt the content flow or viewing” (Theodoropoulou 2003: 292). Theodoropoulous 

undersøgelse viser iøvrigt, at de non-kontekstuelle tjenester ikke synes at tiltrække 

136

seerne i samme grad som de kontekstuelle, der er mere populære (Theodoropoulou 

2003: 292). Lignende resultat finder man fra Forrester Research (Jennings 2004: 3). I en 

akademisk teoretisk diskussion er Theodoropoulous skelnen mellem de kontekstuelle og 

non-kontekstuelle tjenester interessant og rimelig brugbar. Med inspiration fra 

Theodoropoulous opdeling mellem et kontekstuelt og non-kontekstuelt indhold, vil jeg 

komme med et bud på, hvordan man kan skære kagen lidt anderledes. I stedet for at se 

på indholdet på tv-skærmen afhængigt af om interaktiviteten fungerer indenfor eller 

udenfor tv-konteksten, kan man også se det interaktive tv-indhold i et tidsmæssigt forhold, 

som værende tidsafhængigt eller tidsuafhængigt af broadcastet: 

Tidsafhængigt interaktivitet Tidsuafhængigt interaktivitet 

Udsendelse 

Sport: Champions-League (TV3, TV3+): 

- Vælge kamp evt. kameravinkel 

(Set-top-boks) 

Sport: On-side (TV3, TV3 +) 

- Vælge kameravinkel, Player-Cam 

(Set-top-boks) 

Musik: Boogie (DR1) 

- Video-battle, Konkurrencer (SMS) 

- Kommentarer (SMS) 

Musik: Melodi Grand Prix (DR1) 

- Afstemning (SMS, fastnet telefon) 

Morgen-TV: Hugo (TV2) 

- Spil (fastnet-trykknap-telefon) 

Reality: 

- Stjerne for en aften (DR1) 

- Robinson Ekspeditionen (TV3) 

- Idol 

(Alle afstemning via SMS) 

137 

Udsendelse: 

Sport: Tour de France, Aften Tour (DR1) 

- Deltage i konkurrence (SMS) 

Afsenderskabt lagret information: 

Vejr: Få vejrkort på skærmen når du vil 

(TDC, Selector) 

Spil: F.eks. Penalty (Canal Digital, set- 

top-boks) 

EPG: Elektronisk Program Guide 

Akkumuleret merværdi: Opskrifter og 

havetips (TV2/Nord-Digital, Set- 

top-boks). 

Film: KIOSK (Canal Digital). 

Brugerskabt lagret information: 

Læserbreve og kontaktannoncer (tekst- 

tv).

Modellen tager udgangspunkt i, om det interaktive fungerer tidsafhængigt eller 

tidsuafhængigt i forhold til et bestemt broadcast. I forbindelse med TV3´s udsendelser af 

Champions League kampe, er det muligt for seere med en Viasat set-top-box (og 

guldmedlemskab), at vælge mellem forskellige kampe. Det er en stor fordel for seerne, 

idet der ofte spilles op mod 8 kampe på samme tid i Champions League, hvor så seerne 

kan vælge andre kampe end den broadcasteren umiddelbart har valgt, grundet særlige 

klubinteresser eller at broadcasterens udvalgte kamp viser sig at være for kedelig. De 

kampe der ligger udover broadcasterens valg er dog ikke dansk kommenterede. 

Derudover har det været muligt at vælge egne kameravinkler (det såkaldte player-cam) i 

forbindelse med superliga-kampe. Disse valg (både Champions Leage og Player-cam) er 

kun muligt i forbindelse med tv-fodboldkampens liveness – og dermed er interaktiviteten 

tidsafhængig i forhold til det pågældende broadcast. Det samme gør sig gældende med 

Boogie, hvor det kun er muligt at sende SMSér (som både kommentarer og deltagelse i 

den såkaldte ”video-battle”) mens udsendelsen foregår. Det samme gør sig gældende 

med afstemninger ved Melodi Grand Prix, hvor seerne kun kan afgive deres stemme i et 

meget begrænset tidsrum, så der retteligt kan findes en vinder. Dette gør sig også 

gældende med skærmtrolden HUGO 66 – hvor i øvrigt kun den seer der er igennem (i 

forhold til broadcastet) kan styre den lille skærm-trold. Straks efter at Hugo er væk fra 

skærmen, er der ikke længere forbindelse mellem trykknapper på telefonen og trolden. 

Også ved diverse konkurrencer til reality-tv, har der været en lang række eksempler 

hvordan interaktiviteten kun har været mulig i et meget begrænset tidsrum i forhold til den 

enkelte udsendelse. 

Som eksempler på tidsuafhængig interaktivitet i forhold til broadcastet kan nævnes 

programmer som ”Tour de France”, hvor det har været muligt at deltage i SMS- 

konkurrencer (F.eks. Hvad hedder Riis til fornavn?), men hvor seerne har kunnet gætte 

med et helt døgn, og dermed tidsuafhængigt i forhold til cykelløbets liveness. Eksempler 

66 Skærmtrolden Hugo hoppede første gang på tv-skærmen i 1990 på TV2 og befriede sin familie fra 

heksen Afskylia. Hugo hoppede op genem det mest af 1990érne, men fik en pause i slutningen af årtiet for 

igen at vende tilbage på TVDanmark i 2003. Hugo var en videreudvikling af TV-spillet Oswald, der hoppede 

fra isflage til isflage. Hugo og Oswald er udviklet af ITE: Interactive Television Entertainment. 

138

på afsenderskabt lagret information kan nævnes vejr, spil, EPG, akkumuleret merværdi 

(se evt. nærmere om dette i afhandlings kapitel 3) og film on demand. Disse fungerer 

tidsuafhængigt – hvor disse elementer kan tones frem på skærmen af seerne, uafhængigt 

af tid og tv´s flow i øvrigt. Derudover som en tidsuafhængig interaktivitet (som kan læses 

uanset tid og igangværende broadcast), forefindes eksempler på brugerskabt lagret 

information, som f.eks. læserbreve på tekst-tv (f.eks. på TV2´s tekst tv fra side 175) eller 

kontaktannoncer (f.eks. på TV2´s tekst tv fra side 480 eller TV3´s tekst tv fra side 800). 

5.5 Det regionale 

Det kunne antages, at det regionale spiller en stor rolle for test-piloterne, således at de 

føler en vis stolthed ved at TV2/Nord-Digital foregik i netop deres region. TV2/Nord-Digital 

havde også italesat en stor selvbevidsthed omkring det regionale. Derfor vil jeg her 

inddrage et teoretisk fundament til at forstå noget af denne regionale selvbevidsthed og 

via de senere analysere karakterisere det regionale islæt i både TV2/Nord-Digitals 

programmer og hos brugerne. 

Alene indenfor regionalt tv foreligger der kun meget begrænset dansk forskning på 

området. Hansen (1985, 1987) har beskrevet et forskningsprojekt i forbindelse med det 

regionale tv-forsøg i Syd- og Sønderjylland, TV-Syd, som dengang var et forsøg under 

Danmarks Radio. Bogen ”Nær og fjern – TV-Fyn som regionalt medie (Frandsen, 

Andersen og Nielsen 1990), indeholder en række essays som beskriver undersøgelser af 

TV-Fyn og regionalt fjernsyn. Derudover udmærker bogen sig ved en indkredsning og 

debat af regionalt fjernsyns kulturelle og folkelige betydning. Jauert og Prehn har 

beskæftiget sig med regionalt tv på en række niveauer, men har dog ikke lavet egentlige 

seer-analyser (Jauert og Prehn 2000, 2002, Jauert 1990, Prehn 1991). I artiklen 

”Træskodans på hitlisten” redegør Jauert og Prehn for den historiske udvikling for tv- 

regionernes opståen i Danmark. Derudover karakteriseres det regionale tv, hvor de 

opsamler at på de meget få programanalyser der er lavet, synes regionalt tv at hæfte sig 

ved fire særlige områder som adskiller sig fra landsdækkende tv. Det er: 1. 

Væsentligheds- og relevanskriterier. 2. Emnevalg. 3. Program-formater, herunder 

præsentationsformer. 4. Tempo og ´stil´ (Jauert og Prehn 2000: 110). Pga. tempoet i 

regionalt fjernsyn har flere kritikere sat lighedstegn mellem regionalt tv og ældre seere, 

139

der har kunne se på langsomme billeder i ro og mag (Jauert og Prehn 2000: 111). Med en 

henvisning til kulturforskeren Niels Kayser Nielsens artikel ”Uro og Mag –især for ældre 

seere” i bogen ”Nær og fjern” afvises denne kritik. Niels Kayser Nielsen har udfra analyse 

af et udsnit af TV Fyns programmer kunne konstatere at ”der i og med det stadigt 

voksende udbud af kanaler skabes en hidtil uset medie-uro og billedjagt, der som 

ledsagefænomen medproducerer behovet for fjernsyn i ro og kontinuitet” (Nielsen 1990: 

149). Jauert og Prehn fremfører dog, at det var ikke alle regioner der fortsatte med 

billeder i ro og mag, men billedet tegnede sig noget mere komplekst, hvor flere regioner 

også satsede på hurtige og rappe nyhedsindslag, mens andre skiftede mellem de korte, 

dagsaktuelle nyhedsindslag og længere baggrundshistorier, og andre igen søgte at 

udvikle helt særegne programformater (Jauert og Prehn 2000: 111). Per Jauert har i en 

essayistisk analyse af en uges nyhedsudsendelser på tre regionale TV2-stationer og seks 

lokale tv-stationer, undersøgt programmerne på bl.a. TV2/Nord. Jauert konstaterer, at 

TV2/Nord er den station blandt alle, som har den bredest anlagte horisont: ”TV-Nord vil 

prøve det hele og tilsyneladende være Nordjyllands TV-mæssige pendant til både 

dagbladene, sensationspressen og billedugebladene. Der er nyheder, kriminalstof, 

blodige historier fra hverdagen, underholdning og konkurrencer med præmier til 

seerne…En af de iøjnespringende er den formulerede regionale selvbevidsthed, som 

fylder mere på TV-Nord end på de øvrige stationer” (Jauert 1990: 104-105). 

Denne regionale selvbevidsthed hos TV2/Nord fremhæves også hos Stigel og Majbritt- 

Jensen (2003), som i deres speciale ”Tænk nu hvis naboen har dummet sig –og det 

kommer på tv –En modtager-undersøgelse af TV2/Nord”, fokuseret på relationen mellem 

TV2/Nord og stationens seere. Deres analyse påviser bl.a. at TV2/Nord udfylder en 

bestemt type behov hos seerne i forhold til en lokalpræget virkelighedsskildring. 

”TV2/Nord imødekommer efter alt at dømme respondenternes ønske om at se deres 

egen virkelighed portrætteret på tv i modsætning til en – måske – mere fjern og dermed 

uhåndgribelig virkelighed på DR og TV2” (Stigel og Majbritt-Jensen 2003: 215). De 

medtager derudover TV2/Nords egen selvforståelse i forhold til regionen og seerne, hvor 

de påviser at TV2/Nord qua sin måde at fremstille Nordjylland på er med til at styrke den 

regionale identitet og dermed seerens tilhørsforhold til regionen. 

140

Kapitel 6: Anvendte analysetilgang og den 

vertikale analyse af mediebrug og hverdagsliv 

Formålet med dette kapitel er dels at give en beskrivelse af den måde hvorpå analysen er 

opbygget, og dels give en karakteristik af de 15 interviewede husstande, for derved at 

indsætte husstandene i en teoretisk forståelsesramme. 

I dette kapitel foretager jeg således en kronologisk vertikal analyse af de 15 husstandes 

mediebrug, hverdagsliv og forholdet til det digitale forsøg. For en mere uddybende 

karakteristik henvises til Bilag 5, hvori der også fremgår en karakteristik af selve 

interviewsituationen for hver enkelt husstand (for begge interviewrunder), samt flere 

billeder af hvor medieapparaterne er placeret i husstandene. Transskriptionerne af 

interviewene fremgår af hhv. Bilag 6 (1. runde) og Bilag 7 (2. runde). 

Derefter foretager jeg i kapitel 7 en analyse af brugernes opfattelse af de interaktive 

programmer på TV2/Nord-Digital. Analysen er dels nogle beskrivelser af brugernes 

opfattelse af indholdet til nogle særskilte programmer jeg har udvalgt. Det drejer sig om 

nogle programmer der har fungeret i længerevarende serier, og dermed en større 

sandsynlighed for at brugerne kendte til disse programmer med henblik på at sammen- 

ligne kommentarerne for de enkelte programmer på tværs af brugerne. Derudover er 

udvælgelsen af programmerne sket i forhold til forskellige typer/ genrer, hvor jeg 

typologiserer programmerne fra TV2/Nord-Digital som værende enten mervidens- 

programmer (som beskrives nærmere i kapitel 7.1) eller sjov, hygge og samværs- 

programmer (som beskrives nærmere i kapitel 7.2). Programmerne jeg har udvalgt drejer 

sig om madprogrammet ”Slank Igen”, nordjyske virksomhedsportrætter i ”Bag Facaden, 

naturmagasinet ”Midt i Naturen”, portræt af kendte nordjyder i ”Tilbage til Nordjylland”, og 

endelig fra sportens verden lokale live håndboldkampe. Derefter samler jeg i kapitel 7.3 

op på kommentarer fra brugerne og indsætter deres forventning i forholdet til indholdet på 

TV2/Nord-Digital i en større forståelsesramme. Således vil jeg i kapitel 7.3 bevæge mig 

væk det specifikke (de enkelte programmer) til nogle mere generelle betragtninger 

omkring indholdet på tværs af husstandene. 

141

I kapitel 8 foretager jeg derimod en horisontal analyse, og samler nogle analytiske 

observationer i en tematisk ramme på tværs af de 15 husstande. Temaerne er 

fremkommet udefra husstandsinterviewene, hvor jeg har kunnet observere nogle 

fællestræk på tværs af husstandene. Som redegjort for i metodeafsnittets kapitel 4.1, har 

jeg bevidst via en induktiv tilgang sørget for at indsamle observationerne i forskellige 

perioder, og sondret mellem væsentlige- og uvæsentlige træk, som baggrund for 

overhovedet at kunne opstille forskellige temaer på tværs af husstandene. 

Inspirationen til anvendte analysetilgang i nærværende afhandling er hentet fra David 

Morly´s ”Family Television: Cultural power and domesic Leisure” (1986), hvor han 

ligeledes først foretager en ret omfattede vertikal analyse med indsatte citater fra de 18 

husstande (Morly 1986: 56-145), og derefter foretager en horisontal analyse 67 på tværs af 

husstandene med udgangspunkt i en række undertemaer (under hovedtemaet ”Television 

and gender” (Morly 1986: 146-172). I modsætning til Morly´s undersøgelse, har jeg dog 

suppleret egen undersøgelse med en række fotoserier fra husstandene og interviewet 

husstandene over flere omgange. 

HUSSTAND 1: 

Husstanden består af 2 personer. Mand på 29 år og kvinde på 26 år. Manden arbejder 

som tekniker og kvinden arbejder som klinikassistent. De er begge født og opvokset i 

Nordjylland og bor i et parcelhus i Hjallerup. 

Husstanden har i alt to tv-apparater (et i stuen, et i soveværelset). Husstanden har Canal 

Digital, og mulighed for interaktive tjenester der, men bliver ikke brugt – fordi det er for 

dyrt. Manden ved en del om interaktive tjenester på forhånd, og nogle af de muligheder 

der allerede er på markedet. Manden er interesseret i jagt og computer, og har således 

selv lavet egen hjemmeside. Kvinden har ingen særlige interesser. Husstanden er 

storforbrugere af tv. Det første de gør, når de kommer hjem fra arbejde, er at tænde for 

fjernsynet som derefter kører indtil cirka klokken 22, hvorefter de går i seng, idet de skal 

67 Morly benytter dog ikke selv udtrykkene horisontal og vertikal analyse. Derimod henter Rasmussen 

(2002) ligeledes inspiration hos Morly´s teori- og analysetilgang, og benytter i hendes undersøgelse 

termerne ”horisontal og vertikal læsninger” (Rasmussen 2002). 

142

tidligt op. Ligeledes ser kvinden gerne Go’ Morgen Danmark i stuen ca. en halv time om 

morgenen. Manden kan godt lide Discovery og kriminalstof som FBI Files, og Crime Night 

og biljagter på TV Danmark. Kvinden nævner Glamour som hendes favorit, og optager 

dette på videoen dagligt. TV2/Nord bliver også set hver dag, og husstanden mener at det 

er godt med det lokale stof, så kan man måske møde nogle man kender på skærmen. 

Fjernbetjeningen bliver som oftest brugt af kvinden. 

Husstanden kan karakteriseres som meget traditionelle. De er rimelige veletablerede 

(med hus, hund og bil) trods deres unge alder. De ligger begge stor vægt på det 

regionale, og er fast forankret i det Nordjyske, og således har manden set en udsendelse 

fra TV2/Nord med prinsens besøg i Nibe (og hvor manden arbejder) ”igen og igen” på 

nettet. Der er et meget traditionelt kønsrollemønster i husstanden, også i forholdet til 

mediebrug, hvor manden ser fakta programmer og reality shows (FBI Files og Crime 

Night), og kvinden ser fiktionsprogrammer, og er meget optaget af Glamour. Husstanden 

ser rigtig meget TV og spiser stort set altid samtidigt med et TV-forbrug, og de kan 

primært karakteriseres som hedonister. Til tider kører fjernsynet bare: ”Hvis der ikke er 

noget at se så kører fjernsynet bare” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 1: T= Mand 

29 år), men samtidig er de meget bevidste om hvornår der kommer nogle programmer de 

gerne vil se (planlagt forbrug, og i retning af pragmatikere). ”Og så har jeg en fast tradition 

hver torsdag aften der på Discovery der er Crime Night…Ja, det er lige mig. Så torsdag 

aften den er hellig der på Discovery” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 1: T= Mand 

29 år). Glamour optages på videoen af kvinden, og foregår som solosening: ”Jeg går når 

der skal ses Glamour. Det vil jeg ikke se” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 1: T= 

Mand 29 år). Glamour ses i stuen af kvinden, hvor manden så frivilligt går ind i andre rum 

i huset, og sidder på nettet i stedet for. 

143

Computerrummet 

Stuen med sofa, sofabord og TV. Set-top-boksen står nederst i tv-reolen, og er således lukket inde bag 

glaslågerne, og er på den måde gemt lidt af vejen. 

Derimod har BigBrother i høj grad fungeret som gruppesening i husstanden. TV2/Nord- 

Digital har således stået i skarp konkurrence med andre kanaler. Således fulgte både 

manden og kvinden trofast med i Big Brothter gennem 2½ måned hver aften, som blev 

sendt på TVDanmark). 

Husstanden kan karakteriseres som Early Majorities, og tager sig således god tid før ny 

teknologi købes. Derudover er der en vis skepsis i forhold til afbrydelse af det traditionelle 

tv-flow og en skepsis i forhold til konvergens: ”Ja nu gider jeg sgu ikke blive forstyrret af at 

skrive mail. Hvis jeg vil skrive en mail så går jeg ind og skriver en mail. Jeg er bange for at 

hvis det bliver smeltet sammen med fjernsynet, så flyder det hele sammen” 

(Husstandsinterview 2. runde: Husstand 1: T= Mand 29 år). 

144

Det var manden der tilmeldte husstanden. Da han så reklamen at TV2/Nord-Digital søgte 

test-piloter, fløj han straks ind og tilmeldte husstanden via nettet. Manden udtrykker en vis 

skuffelse ved TV 2/Nord Digitals manglende EPG, hvilket kan få ham til at lade være med 

at se det. Primært finder han billedkvaliteten uhyre god, og roser den flere gange gennem 

interviewet. Manden ser dermed teknologien i et funktionalitetsoptik, og ifølge manden 

skal der også noget mere interaktivitet til før de overhovedet kunne finde på at købe set- 

top-boksen. 

HUSSTAND 2: 

Husstanden består af to personer. Mand på 26 år og kvinde på 26 år. De er begge 

studerende, hvor manden er lærerstuderende, mens kvinden læser kommunikation på 

universitetet. De er begge født og opvokset i Midtjylland i hhv. Grindsted og Billund, og de 

har ingen relationer til Nordjylland. De flytter under test-perioden til Århus, og deltager 

derfor kun i første runde. De bor i en mindre lejlighed i Aalborg C. Husstanden har kun ét 

tv-apparat (som er placeret i stuen). Husstanden har ingen tidligere erfaringer med digitalt 

tv. Husstanden har en computer i ”kloge-rummet”, som de kalder det, hvor der er indrettet 

kontor med skrivebord, telefon, computer, printer og reoler med bøger: 

”Kloge-rummet” 

De lever begge et meget aktivt liv (manden spiller bl.a. meget tennis), men de ser også 

begge meget tv. Fjernsynet er tændt hver dag, og husstanden er klare hedonister. Tv- 

forbruget er således ikke planlagt, og de ser ikke i programoversigter, hverken i aviser, 

blade m.v. De holder sig dog orienteret via tekst-tv i et dag-til-dag oversigter, men 

alligevel bliver det et meget tilfældigt valg hvad de ser. Hvis de ikke lige ser fjernsyn kører 

det oftest bare i baggrunden. Kvinden sidder oftest med fjernbetjeningen. 

145

Kvinden kan i øvrigt godt lide naturprogrammer, som ses som solosening: ”Jeg må se 

Naturprogrammer om formiddagen ((griner)) når du er i skole” (Husstandsinterview 1. 

runde: Husstand 2: K= Kvinde 26 år). Manden ser desuden en del sport, der typisk 

foregår som solosening for ham, og som tidligere beskrevet (jf. Bille 2005) så er det også i 

forbindelse med sport, at der generelt er den største forskel mellem mænd og kvindernes 

TV-præferenser. Det helt store hit er Robinson Ekspeditionen: ”Favoritten har altid været 

Robinson. Vi har ikke misset ét afsnit på fem år” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 

2: J= mand 26 år). Robinson er foregået som gruppesening, og hvor de samledes med 

nogle venner til spisning hver mandag – og hvor de ved siden af Robinson har et særligt 

udviklet spil kørende. Men som de selv siger, er Robinson mere en undskyldning for at 

mødes socialt med vennerne. De nævner begge serier, som noget de gerne vil se 

sammen (f.eks. Ally). 

Det regionale TV 2/Nord ses af og til, dog aldrig planlagt. Manden kan godt lide 

udsendelserne fra TV2/ Nord, for som han siger, så kan man se hvad der sker lokalt (og 

netop ikke regionalt), og måske se nogle man kender fra en tidligere arbejdsplads. 

Specielt da Mogens kom forbi findes hos ham underholdende. Men det underholdende 

består i at det er så ”amatøragtig” og ”uprofessionelt”. Kvinden finder dog ikke samme 

underholdningsværdi i TV2/Nord, men finder det direkte kedeligt 

Magtforholdet i husstanden er meget jævnbyrdigt, og de er begge bevidste om det 

magtspil (”deals” som husstanden udtrykker det) der kan foregå omkring et tv-forbrug: ”Vi 

er meget enige om hvad vi sådan gerne vil se. Men når så der dannes deals, så må man 

så gå væk” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 2: J= mand 26 år). Husstanden gør 

flere gange opmærksom på, at de ikke har så mange kanaler at vælge imellem (3 kanaler 

og med den nyinstallerede set-top-boks to ekstra kanaler i form af DR2 og TV2/Nord- 

Digital), og derfor ”er det begrænset hvor meget vi kommer op at skændes” 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 2: P= kvinde 26 år). 

Det var manden der tilmeldte husstanden til forsøget, og fortæller kvinden om forsøget da 

de var blevet tilmeldt. De melder sig til forsøget primært for at få del i en ekstra kanal 

146

(DR2), idet de ”kun” havde grundpakken. Derudover lød de interaktive ting interessante, 

men manden blev hurtigt skuffet, da han fandt ud af, at man ikke selv kunne skifte 

kameravinkler f.eks. i forbindelse med sport. Husstanden kan karakteriseres som Early 

Majortities, idet de afventer først, for at se om teknologien bliver til noget. 

Stuen med set-top-boks og stueantenne. Teknologien står i den grad fremme og minder om sig selv. Det 

gælder både TVét og stueantennen på gulvet. 

HUSSTAND 3 

Husstanden består af én person. Mand på 28 år. Manden arbejder som faglært tv- og 

radiomontør hos Expert, og er født og opvokset i Frederikshavn området. Han bor 

stadigvæk i Frederikshavn i sit eget parcelhus, som han selv – sammen med venner og 

familie har sat i stand. Husstanden har i alt tre tv-apparater (et i stuen, et i soveværelset 

og et i værkstedet). Det er mest TVét i stuen, der bliver brugt. 

Fjernsyn, DVD, video og stereoanlæg står samlet ved endevæggen i stuen. 

Husstanden har analog parabol med EPG. Sidstnævnte bruges hovedsageligt til at tjekke 

aftenens programmer – spillene er for kedelige. Desuden har husstanden video, mobil 

147

samt spillekonsol (Play Station), men ingen computer. Manden lever ikke det mest 

udsvævende liv, men derimod et stille og roligt ’hjemmeliv’, hvor han går og ’nusser’ lidt 

om sit hus og sin have. Manden reparerer gamle fjernsyn og computermonitorer i sit 

værksted, men gav ikke udtryk for andre hobbyer. Manden ser meget tv. Når han kommer 

hjem fra arbejde, laver han først mad, hvorefter han tænder for fjernsynet og spiser 

maden foran det, og hvor det herefter forbliver tændt det meste af aftenen. Manden er 

klar pragmatiker, og planlægger sit tv-forbrug via ugeblade (Kig Ind), som han køber hver 

uge, og ellers bruges EPG’en eller tekst-tv. 

Manden nævner Det’ Leth, Rene ord for pengene samt Venner som sine foretrukne tv- 

programmer. I det hele taget kan han godt lide serier, men ser ofte TV 2/Nyhederne 

klokken 19, for at se om der er sket noget spændende. Manden ser alt det sport han kan 

komme i nærheden af, men er ikke selv aktiv sportsudøver. 

Husstanden har hverken internet eller computer, men manden har dog sommetider 

benyttet sig af sine venners internetforbindelser. Trods hans alder og arbejdsrelation til 

teknologi, må han karakteriseres som værende late majority. Han er meget skeptisk 

omkring computer/ mail, og hvor han enten ringer eller smsér med sine venner – dog 

ikke for at høre ”hvordan går det” i en socialitetsfunktion, men han bruger teknologierne 

som nødvendighed og ser dem som en funktionalitet. Motivationen for deltagelse i 

forsøget var ikke hans egen motivation, men ”Min chef han mente jo det var en god idé at 

vi også selv meldte os til ((griner)). For ligesom at prøve det”. (Husstandsinterview 1. 

runde: Husstand 3: J= mand 28 år). 

HUSSTAND 4 

Husstanden består af en person, Kvinde på 27 år og arbejder som revisorassistent. Hun 

skifter dog job i test-perioden, og bliver senere selvstændig. Hun kommer oprindelig fra 

Nordsjælland, men er flyttet til regionen for 4 år siden fordi hun ganske enkelt godt kan 

lide regionen (boede først i Frederikshavn, men er nu flyttet til Aalborg). Hun bor alene i 

en lejlighed i udkanten af Aalborg midtby. Hun flytter dog mod slutning af test-perioden 

sammen med kæresten i en større lejlighed. Han er dog kun hjemme i weekenderne, da 

han arbejder på Sjælland. 

148

Kvinden er lidt af en teknik-fetishist især hvad angår computere, og kan karakteriseres 

som innovatør. Således rummer hendes toværelseslejlighed intet mindre end tre 

computere (en stor med egen server og alt hvad der ellers hører til, en ny bærbar og en 

”almindelig”, som hun bruger til word, Excel og den slags). Desuden har hun to fjernsyn – 

et i stuen og et i soveværelset (hun havde et tredje i køkkenet, som netop var gået i 

stykker) samt DVD-afspiller og to stereoanlæg. Videoen havde ekskæresten taget med 

sig, men hun skulle snart have en igen. 

Fjernsynet er placeret ovenpå en reol ved endevæg i stuen. Set-top-boksen står ved siden af og 

stueantennen ovenpå. Således står både set-top-boksen og stueantenne fremme, og i forhold til stuens 

indretning noget af det første man lægger mærke til, når man træder ind i lejligheden. Kvinden går ikke 

specielt meget op i indretning og design. 

Ved siden af sit faste job som revisorassistent læser kvinden HD, ligesom hun er 

særdeles aktiv inden for Det Danske Spejderkorps. En meget stor del af kvindens øvrige 

tid foregår tilsyneladende foran computeren, som efter alt at dømme er hendes primære 

medie. Computeren (den store i soveværelset) er således altid tændt eller også er det, 

det første hun gør, når hun kommer hjem. Hun betegnede i øvrigt sig selv som ”super- 

bruger”. Aktiviteterne foran computeren er af temmelig forskellig art: Informationssøgning, 

e-mail, chat (messenger er en lukket chatgruppe for venner), bestilling og køb af varer, 

banksager m.v. Hendes foretrukne hjemmesider er: Spar Nord (hendes bank), BT, Det 

Danske Spejderkorps og TV2. TV2´s hjemmeside tjekker hun hver dag - og gerne flere 

gange om dagen. 

149

TV-seningen foregår ofte meget ekstensivt samtidig med at hun sidder foran computeren, 

og tit ”hører” hun bare tv. Hun er hedonist, og planlægger sjældent sine tv-aftener, men 

tjekker dog lige tv-programmet på TV2´s hjemmeside hver dag. Hendes tv-forbrug er 

meget afhængig af fritidsinteresser, spejder og HD-studierne, som optager en del af 

hendes hverdagsaftener. Men er hun hjemme til det, ser hun gerne nyhederne på TV2 og 

de efterfølgende regionale programmer. 

Af foretrukne programmer fremhæver hun især dansk dramatik som Nikolaj og Julie, 

nyheder og dokumentarprogrammer (om mennesker og menneskeskæbner), og dermed 

er hun typisk i forhold til de kvindelige programinteresser. På trods af kvindes status som 

ung tilflytter synes de regionale medier at spille en væsentlig rolle i hendes hverdag. Hun 

holder Nordjyske Stiftstidende og ser gerne TV2/Nord og glædede sig lige frem til at få 

mere regionalt tv via set-top-boksen. 

Kvinden så spots for forsøget på TV2/Nord og søgte med lys og lygte for at finde ud af, 

hvordan hun kunne tilmelde sig. Hun tilmeldte sig af nysgerrighed, men også fordi hun 

elsker elektroniske medier og ikke mindst nye tekniske vidundere (altså et klart træk for 

innovatører), som hun kan lege med og pille ved. Således vakte den nyinstallerede set- 

top-boks også stor begejstring. Hun glædede sig tydeligvis til at afprøve den samme 

aften. 

Endvidere spiller hendes informationshunger ind i forhold til de muligheder som hun 

forventer, og håber at den digitale merværdi kan bidrage med at dække denne 

informations-hunger yderligere. Men forventningerne blev overhovedet ikke indfriet. Hun 

er meget skuffet, dels over programmerne men især over den digitale merværdi. Den 

digitale merværdi rummede for lidt – og udtrykker det med ”Tøh Nå”. 

HUSSTAND 5 

Husstanden består af fire personer: Mand på 51 år, kvinde på 49 år, deres sønner på 22 

år og 19 år. Manden er borgmester i byen og kvinden er ansat i Nordea. Sønnen på 22 år 

er professionel golfspiller, men arbejder i vinterperioden også på et ældrecenter. Skal i 

foråret til udlandet for at spille. Sønnen på 19 år går i gymnasiet, og er ikke hjemme i 

forbindelse med interviewet. Begge forældre er født og opvokset i Nordjylland, manden i 

150

Brønderslev og kvinden i Nibe. De har kun været uden for Nordjylland i en kort periode på 

5 år, hvor de i starten af 80érne boede på Sjælland. Familien bor i et parcelhus i 

Brønderslev. 

Husstanden har i alt fire tv-apparater (et i stuen, et i soveværelset og et i hver af 

sønnernes værelser). Husstanden har kabel-tv, og har for tiden ikke nogen 

funktionsdygtig video (er gået i stykker), men de savner ikke videoen. Der er fire 

computere i hjemmet. De tre af computerne er placeret i samme rum (på kontoret i husets 

1. sal) – hvor der står to på samme bord lige ved siden af hinanden. Manden bruger den 

ene, mens de to sønner bruger den anden. 

Billedet til venstre: Husstandens far og de to store sønner bruger disse computere, der står ved siden af 

hinanden. Det giver den ene mulighed for at kigge med hos den anden, hvis de sidder der samtidigt. 

Dermed kan noget af computerens normalt betragtede intimsfære (via mail, internetsider m.v.) gå tabt. Eller 

rettere tilpasses brugen til forskellige situationer. Hvis faren og en af sønnerne sidder der samtidig, kan man 

derfor forestille sig at (især sønnernes) brug tilpasses denne situation, og der derfor ikke læses hverken 

kærestemail eller ses pornografi samtidig med farens tilstedeværelse. 

Billedet til højre: Computer uden internetadgang, og bruges af kvinden til regnskab i en lokalforening. 

Computeren er placeret i samme rum som de to computere i billedet til venstre. De tre computere i samme 

rum giver mulighed for en kollektiv samhørighed (familien er samlet), selvom der arbejdes individuelt på 

hver sin computer. Derudover har husstanden en bærbar PC. 

Husstanden har fået set-top-boksen fra TV2/Nord-Digital installeret, men kvinden 

beklager sig flere gange over, at den ikke er noget kønt syn i stuen. Den indgår i stuen 

med besvær – og bare fylder, svarende til den modi som Silverstone og Hirsch kalder 

151

objectification. Husstanden bruger stort set ikke brugt set-top-boksen, og udgår som test- 

piloter pga. manglende brug: 

Fjernsyn med set-top-boksen er placeret i stuen. Stueantennen ovenpå fjernsynet – antennerne er slået helt 

ud. 

Manden er ikke teknologisk innovativ, men bruger meget PC på arbejde, e-mail, info- 

søgning m.v., men tager helst ikke arbejde med hjem, men bliver da hellere lidt længere 

på rådhuset. Sønnen på 22 år er den der bruger nettet mest. Han tjekker mail ca. 5 gange 

om dagen, og går på den samme golf-side på internettet flere gange om dagen. Alle i 

familien går meget op i golf, og alle spiller golf. Manden dyrker derudover badminton og 

går på jagt. Som tidligere beskrevet, har jeg valgt at sammensmelte Rogers (1971) to 

kategorier ”innovators” og ”early adoptors” til én kategori, nemlig ”innovatører”. Men 

Husstand 5 kunne have en grad af, at være early adoptors i den forstand at de er vellidte i 

lokalsamfundet, og stærkt integreret i dette lokalsamfund. Men i modsætning til Rogers 

karakteristik af early adoptors, er der i denne husstand ikke tale om, at netop de bliver 

spurgt til råds angående innovationer. Selvom husstanden har mange medieapparater, så 

bærer den ikke præg af, at være specielt innovative mht. ny medieteknologi, men er 

snarere i kategorien af early majorities. 

Husstanden er delt meget op i deres brug af tv. Sønnerne ser stort set aldrig fjernsyn i 

stuen sammen med forældrene, mens forældrene ser en del sammen: ”Men altså 

børnene det er tit det foregår på hver deres værelser. De ser nogle gange noget sammen 

de interesserer sig for. Det er sådan ligesom delt op i to kategorier herhjemme”. 

(Husstandsinterview 1 runde: Husstand 5: K= Kvinde 49 år). Herunder nævnes Robinson 

som et godt eksempel på det opdelte tv-forbrug: ”Robinson. Det gider jeg ikke bruge 5 

152

minutter på, men det synes de [sønnerne] er så vældig godt. Det er noget de skal se”. 

(Husstandsinterview 1 runde: Husstand 5: K= Kvinde 49 år). Som gruppesening 

(forældrene imellem) nævnes nyhederne, som de ser sammen: ”Ja det gør vi. Så ser vi 

dem [nyhederne] sammen hvis vi er hjemme begge to”. (Husstandsinterview 1 runde: 

Husstand 5: K= Kvinde 49 år). Manden og kvinden er efter eget udsagn sjældent uenige 

om hvad de skal se, men de efterlader dog alligevel indtrykket af, at det er manden der 

har det sidste ord – i hvert fald hvis der er nyheder, hvor der helst skal være ro, men hvor 

de ser det sammen. Der er ingen der sidder mest med fjernbetjeningen, og som allerede 

nævnt bruger sønnerne stort set aldrig fjernsynet i stuen. Fjernsynsbruget er meget 

tilfældigt, og ikke planlagt (hedonistisk brug) – og man ser hvad der lige er, men primært 

på TV2. Manden og kvinden ser kun i mindre grad TV 2/Nord – og primært nyhederne. 

Manden ser evt. TV2/Nord nyhederne på nettet den efterfølgende dag, hvis han ikke har 

set det aftenen før. 

Manden ser meget nyheder og aktualitet (som traditionelt er mandeprogrammer), mens 

kvinden også godt kan lide quiz-programmet som Hvem vil være millionær. Sønnen på 22 

kan godt lide programmer som Bertelsen og Banjos Likørstue på DR2, og Ekspedition 

Robinson. Sønnen ser stort set aldrig TV2/Nord, det skulle da kun lige være ”hvis han 

selv var med”. 

De ser ikke magasinprogrammerne på TV2/Nord, de nævner dog Det grønne rejsehold, 

som de gerne vil se. Men de synes at programmet som Da Mogens kom forbi er for 

amatøragtig, og hvor Mogens gerne vil sætte sig selv i fokus. Derudover synes de at 

selve kvaliteten af TV2/Nord er for amatøragtig, med forkerte indslag og alt for mange fejl. 

Det er kvinden som havde tilmeldt husstanden, idet hun sammen med en kollega tilmeldte 

sig via det skriftlige ansøgningsskema, som netop gik igennem Nordea. Og som hun 

udtrykker: ”Nu har Nordea jo sat utrolig mange penge i det her projekt, og så er det også 

lidt sjovt at se hvad der kommer ud af det” (Husstandsinterview 1 runde: Husstand 5: K= 

Kvinde 49 år). De taler sammen om de skal deltage som testpiloter, inden ansøgningen 

sendes. Familien ses i øvrigt privat med direktøren for TV2/Nord-Digital, Bent Bjørn. 

153

HUSSTAND 6: 

Husstanden består af 4 personer. Mand på 53 år, kvinde på 46 år og to drenge på hhv. 17 

år og 12 år. Manden arbejder som institutionsleder på en skole og kvinden arbejder som 

sagsbehandler i en A-kasse. Drengen på 17 år går i gymnasiet og drengen på 12 år går i 

folkeskolens 6. klasse. Manden er født og opvokset i Nordjylland, mens kvinden har boet 

der siden hun var 18 år. De bor i et parcelhus i Aalborg, og er meget forankret i det 

Nordjyske. 

Husstanden har i alt 4 tv-apparater. Et i stuen og et i tilstødende lokale: 

Placering af fjernsynet i stuen 

Placering af fjernsyn i tilstødende lokale. 

Derudover er der placeret et fjernsyn på hvert af de to drengeværelser, som forefindes i 

husets kælder. Husstanden har to videomaskiner, hvor det ene er på drengeværelset 

(drengen på 12) og det andet er i stuen. Drengen på 17 har bevidst fravalgt en 

154

videomaskine på sit værelse, fordi han ikke bruger den. Husstanden har to computere. Et 

på et kontorværelse (med internetadgang) og et på drengeværelset (drengen på 17), der 

er uden internetadgang, men bruges som skrivecomputer til skoleopgaver m.v. 

Husstanden kan karakteriseres som early majority, hvor de også giver sig god tid før der 

vælges ny teknologi. 

Manden har en stor interesse for MG-biler, og har således selv (i samarbejde med 

sønnen på 17 år) lavet en ret omfattende hjemmeside om hans store lidenskab. Han har 

selv købt en ældre model af en MG, og har et hav af modelbiler af MG. Drengen på 17 

går til spejder. Kvinden bruger computer i forbindelse med arbejde, men bruger ikke så 

meget computeren derhjemme. Det er manden som laver mad og gør indkøb i hjemmet. 

Forældrene ser ofte TV2/Nord som gruppesening, hvorimod sønnen på 17 år kun ser det 

sporadisk. Noget som familien kan samles om foran fjernsynet er Ekspedition Robinson 

(TV3), Disney Sjov (DR1) og film: ”Ja, der er nogle ting vi ser sammen. Vi ser som regel 

også tegnefilm sammen du ved om fredagen ikke…og film og sådan noget. Spillefilm og 

familiefilm ser vi som regel sammen” (Husstandsinterview 1: Husstand 6: L= Mand 53 år). 

Derudover er der et meget traditionelt kønsrollemønster i forhold til tv-forbruget, hvor 

manden ser sport og Discovery som solosening, for som han siger: ”Discovery ser jeg 

meget alene. Det er tit sent på aftenen eller sidst på aftenen at jeg sidder og ser 

Discovery når resten af familien er gået i seng. Så tager jeg lige en time der eller 

halvanden”. (Husstandsinterview 1: Husstand 6: L= Mand 53 år). Således etableres hans 

forbrug af Discovery sent på aftenen i stuen, hvor de andre er gået i seng, og der opstår 

derfor ikke nogen forhandlinger om selve kanalvalget på det tidspunkt. Derimod foretages 

Lægens bord (DR1) som solosening af kvinden, ”Og når der kommer Lægens bord så 

forlader alle de andre fjernsynet undtagen mig”. (Husstandsinterview 1: 1. runde: A= 

Kvinde 46 år). Husstanden fastholder nogle faste regler omkring aftensmaden. Således 

spises der altid kl. 18, så manden kan nå at se nyhederne kl. 18.30, derudover spises der 

aldrig foran fjernsynet i denne husstand: ”Og det vil vi heller ikke. Altså det har vi besluttet 

os for vi ikke vil. Når vi spiser så spiser vi. Så skal der ikke være fjernsyn. Der er heller 

ikke noget fjernsyn herude [køkkenet] af samme grund” (Husstandsinterview 1: 1. Runde: 

155

L= Mand 53 år). Der er oftest tale om et planlagt tv-forbrug, og de er derfor i overvejende 

grad hedonister. 

Computeren er placeret på et arbejdsværelse/ kontor i hjemmet: 

Værelset hvor computeren er placeret. Står i et hjørne på et skrivebord omgivet af bøger og mapper. 

HUSSTAND 7: 

Husstanden består af to personer. Mand 29 år og kvinde på 32 år. Kvinden er højgravid. 

Manden arbejder på KMD, er i gang med ph.d. afhandling ved siden af. Kvinden er 

faglært. 

Familien bor i rækkehus i Sdr. Tranders. Husstanden har 2 tv-apparater i hjemmet. Et i 

stuen -og et på førstesalen (et ældre ”studie-tv”, som manden italesætter hans gamle tv 

fra studietiden). Husstanden har fire computere, to mobiltelefoner og er innovatører. De 

tør godt satse og være første fremme med ny teknologi. 

Familien har et travlt arbejdsliv, og ofte har manden arbejde med hjem. De har netop sat 

huset i stand, og påtænker nu at gøre noget ved haven. De har indenfor det sidste år købt 

en DVD. Herpå har manden redigeret og indlagt ferieoptagelser –fra deres nye kamera. 

De finder også fornøjelse ved forskellige slutninger på en film på DVDén, og mener ikke 

at filmens idé går tabt af den grund. Manden og kvinden ser meget nyheder – også gerne 

lokalt stof som gruppesening, fordi de ellers ikke bliver orienteret herom (der holdes p.t. 

ikke avis i husstanden). Ellers nævnes serier som Nikolaj og Julie som en favorit, og som 

ses som gruppesening. De ser ofte tv som gruppesening, og er stort enige om hvad der 

skal ses. Det sker også at de spiser når ses fjernsyn, selvom de er enige om, at det er en 

156

uskik. Kvinden nævner at hun ofte afleverer fjernbetjeningen til manden – i håbet om ”at 

han så bliver lidt længere”. Manden sidder ligeså gerne foran computeren end tvét, 

hvorimod kvinden kun bruger computeren i mindre grad. 

Husstanden har primært meldt sig af to grunde. Dels for at se mere regionalt fjernsyn – og 

dels af nysgerrighed ift. merværdien. Generelt mener husstanden, at udsendelserne har 

været af høj kvalitet (både indhold og teknisk). Der er kommet mere lokalt tv, som findes 

positivt. Husstanden mangler dog en mere aktiv borger-deltagelse i projektet. Et 

nærhedsprincip – hvor forsamlingshuset kunne flyttes hjem til stuerne. Så de f.eks. kunne 

stemme m.v. De har set det grønne rejsehold med interesse – også grundet deres 

interesse for haven. Husstanden mener, at der til tider ikke er kommet nok ud af den 

digitale merværdi. At der blot har stået det samme som allerede fortalt via voice overen. 

Og at der dermed ikke ligger nogen ”mere –værdi” i det. De har bøvlet lidt med set-top- 

boksens tilslutning – med skift mellem forskellige stik. Derudover har formatet ikke altid 

passet, så det har givet et forvrænget tv-billede når der skulle ses TV2/Nord-Digital. 

HUSSTAND 8: 

Husstanden består af fire personer. Mand på 43 år, kvinde på 43 år, deres søn på 16 år 

og datter på 13 år (snart 14). Manden er tekniker i en elektronikvirksomhed og arbejder 

tilsyneladende meget med fjernsyn. Kvinden er rengøringsassistent. Sønnen er blevet 

færdig med teknisk skole og leder efter en læreplads. Datteren går i 7. klasse. Begge 

forældre er født og opvokset i Grindsted-Vodskov området, og er meget forankret i det 

regionale nærmiljø. Familien bor i et parcelhus i Grindsted. 

Husstanden har i alt fire tv-apparater. Et i stuen, et i soveværelset og et i hvert af børnene 

værelser. Husstandens antenneforbindelse er noget ud over det sædvanlige, idet de har 

en 25 meter høj antenne i deres baghave. Husstanden har digital parabol med 

dertilhørende EPG. Desuden har husstanden video, mobil, samt to computere (en i stuen 

og en på sønnens værelse). Computeren i stuen har internetforbindelse og bliver flittigt 

brugt af hele familien. Sønnens bliver kun brugt til tekstbehandling, hvis den anden ikke er 

ledig. 

157

Manden er i udpræget grad teknik-freak, specielt når det kommer til tv, paraboler og 

antenner. Der er dog ikke tale om at manden er innovatør, men snarere tilhører gruppen 

early majority, hvor han gerne vil vide om det kan betale sig – og om det virker inden han 

tager en ny teknologi til sig. Kvinden derimod er meget mere skeptisk overfor nyere 

teknologier, og kan bedst karakteriseres i gruppen late majority eller laggards. Manden er 

desuden næstformand i menighedsrådet, hvor han ifølge sin kone lægger meget af sit 

arbejde i fritiden. Kvinden har tilsyneladende ikke nogen fritidsinteresser ud over at lægge 

tøj sammen. Sønnen reparerer knallerter i sin fritid. Datteren rider (springridning) og går 

meget op i sine idoler. 

Husstanden er meget opdelt i deres brug af tv. Således ser de to børn ofte fjernsyn om 

eftermiddagen i stuen - og sent om aftenen på deres værelser, men også hvor børnene 

alene kan samles om et fælles tv-forbrug: ”Men de unge mennesker er rimelig 

enige…men serier det er yt her” (Husstandsinterview 1: Husstand 8: P= Kvinde 43 år). 

Derimod ser mor og far tv i stuen fra omkring kl. 19 og frem til TV2/Nords sene nyheder. 

Familien kan dog også samles om en film (f.eks. Olsen Banden), men sjældent af faren 

gider se film. 

Der er et traditionelt kønsrollemønster mht. programpræferencer, hvor manden ser meget 

nyheder og aktualitet, mens kvinden godt kan lide de ”hyggelige” programmer, der 

kommer på DR1 kl. 19.30 (derfor ser de oftest TV2/Nord kl. 22.30). Hyggelige 

programmer er bl.a. Det´Leth, Lægens bord, der foregår som solosening for kvindens 

vedkommende. Kvinden undgår også helst vold og voldsomme ting på fjernsynet. 

Drengen kan også godt lide Det´Leth samt Rene ord for pengene. Datteren ser ungdoms- 

tv som Boogie, og hvor hun ofte smsér ind. 

TV2/Nord bliver også set ganske ofte, dog er det mest den sene nyhedsudsendelse. 

Kvinden nævner dog også Det grønne rejsehold som noget hun af og til ser. Husstanden 

bruger tilsyneladende deres digitale satellit-forbindelse meget. Manden ser f.eks. formel 1 

med flere kameravinkler (hvilket han betaler ekstra for), og både kvinden og børnene 

bruger fjernbetjeningens ”info-knap” meget. Manden og kvinden er efter eget udsagn 

sjældent uenige om hvad de skal se, men efterlader dog alligevel indtrykket af, at det er 

158

manden der har det sidste ord, i hvert fald hvis der er nyheder. Dog sætter manden sig 

ofte hen foran computeren i stedet for, hvis resten af familien skal se en film. Computeren 

er i øvrigt placeret i stuen, således at selvom familien har et forskelligt mediebrug, hvor 

f.eks. mor og børn samles om det at se film på TV og faren bruger computeren, så er 

familien alligevel samlet i stuen. Husstanden ønskede ikke at der blev taget billeder af 

placeringen af deres medieapparater. 

Hvem der sidder mest med fjernbetjeningen viger familien lidt udenom at svare på. Dog 

siger datteren, at hun i hvert fald skal aflevere den til far, når der kommer nyheder. 

Husstanden holder ikke nogen avis. De får den ikke læst. 

Det digitale forsøg er tilsyneladende udelukkende mandens projekt. Han havde hørt om 

TV2/Nord-Digital allerede i efteråret 2001 via et foredrag med direktør Bent Bjørn og 

meldte sig allerede dengang. Siden har han tilmeldt sig igen over nettet. Resten af 

familien fik det først at vide for ganske nylig. Husstanden bruger set-top-boksen flittigt – 

og bruger også ekstra informationerne i forbindelse med TV2/Nord-Digitals programmer. 

Dog er det ifølge manden ikke noget, de ville betale for. Set-top-boksen er placeret under 

TVét i stuen. Lædersofaen er placeret med sæderne mod TVét. Udover set-top-boksen 

er der placeret en parabolmodtager under TVét. 

Motivationen for tilmeldingen til det digitale forsøg var for at afprøve den nye teknik (fagre 

nye verden) og almindelig nysgerrighed – ”at se hvordan computer og tv smelter 

sammen”. Således kan det karakteriseres i den modi der kaldes ”incorporation” med 

fokus på en ny måde at se TV på. Men forventningerne blev slet ikke indfriet (i forhold til 

de interaktive tjenester), men husstanden (far og mor) har haft stor fornøjelse af en række 

af programmerne fra TV2/Nord-Digital. De har også brugt set-top-boksen til at se TV2 

pga. bedre billede- og lydkvalitet der, hvor det dog er manden der nævner denne 

funktionalitet ved teknologien. De øvrige kanaler DR1 og DR2 ses på Canal Digital. 

HUSSTAND 9 

Husstanden består af en person: Mand 40 år. Han arbejder som viceskoleinspektør på en 

af Aalborgs største kommuneskoler. Han har tidligere været ansat som lærer og har 

159

linjefag i dansk og hjemkundskab. Kommer oprindelig fra Midtjylland, men familien har 

flyttet meget rundt. Endvidere har han gennem en årrække boet på Midtsjælland, hvor 

han arbejdede på en venstreorienteret efterskole. Han bor alene i et toplans parcelhus i 

centrum af Nørre Sundby. Han har ingen børn. 

Manden har to fjernsyn og to videoer (et sæt i stuen og et i soveværelset). Desuden har 

han en computer med internetadgang i stuen samt mobiltelefon, og kan karakteriseres 

som værende early majority. Manden ejer også en playstation, som imidlertid ikke er 

fremme. Der er således en æstetisk afvejning, hvor Playstation ikke må stå fremme – 

sikkert fordi det for omverden er ”upassende” for en mand på 40 år at have Playstation 

stående fremme. Efter mandens udsagn, bliver den primært hevet frem når ”drengene 

kommer på besøg”, hvor det så strækker sig over det meste af en weekend og under 

seancen konsumeres øl og chips. ”Drengene” er nogle venner, som på denne måde 

mødes socialt omkring playstation spil, i en rigtig drengerøvs foreteelse. Hvis manden var 

samboende med en kvinde, havde det nok ikke gået med playstationspil igennem en hel 

weekend – hvis hun var hjemme samtidig. 

Når manden ikke arbejder som viceskoleinspektør spiller han gerne musik (er med i et 

band), laver god mad sammen med vennerne eller dyrker sin store lidenskab for vin. 

Også foran computeren tilbringer han en del tid. Mandens normale dag foran tv-apparatet 

starter gerne, når han kommer hjem fra arbejde. Ofte har han optaget en god serie eller 

andet aftenen før, han gerne vil se, men som bliver sendt for sent (f.eks. NYPD eller 

lign.). I den sammenhæng fungerer tvét som afkobling til hverdagen. Ellers kører tv- 

apparatet gerne fra kl. 17.30, hvor de lokale nyheder bliver sendt på TV-Aalborg. Herefter 

skiftes til nyhederne på TV2 og så går det ellers slag i slag med nyheder det meste af 

aftenen. Han ser gerne rigtig mange nyheder. 

Imens tvét kører derudaf med nyhedsudsendelser laver manden gerne andre ting så som 

lave mad, spise, læser avis og være på internet. Egentlig synes han det er en uvane (man 

burde jo læse avisen i ro og mag og slukke for fjernsynet), men som han siger ”det gør 

man bare ikke”. Ifølge ham selv bliver det altså til en del tv-sening (eller lytning), men han 

er meget bevist om, hvad der kommer, og hvad han vil se (pragmatiker). Hvis der kommer 

160

noget han ikke gider se, slukker han. Af andre foretrukne tv-programmer nævner han 

NYPD, Rabatten, Hammerslag og dansk dramatik. 

Det regionale TV2/Nord er han ikke den store fan af. Han ser gerne 

nyhedsprogrammerne, men det sidste kvarter med magasinprogrammer falder sjældent i 

hans smag. Især kritiseres Da Mogens kom fordi (det er for bonderøvs-agtigt for ham). 

Manden så spots på TV2/Nord og besluttede sig for at deltage i forsøget. Manden har 

primært tilmeldt sig af nysgerrighed i forhold til det nye medie. Således er det primært på 

grund af det digitale han havde tilmeldt sig, mens det regionale spiller en mindre rolle for 

ham. Han vil dog gerne se mere regionalt tv på bekostning af andre programmer, hvis det 

vel at mærke er ordentligt produceret. Det lidt han så på TV2/Nord-Digital levede dog ikke 

op til hans forventninger. 

Set-top-boksen er placeret under TVét i stuen. Nedenunder set-top-boksen står en videomaskine. 

Stueantennen står ovenpå TVét ved siden af en ekstra højtaler. 

HUSSTAND 10 

Husstanden består af en person: Mand på 43 år. Manden er IT-ansvarlig på Aalborg 

Tekniske Skole, og bruger computeren meget i sin hverdag. Han er født og opvokset på 

den gård, som nu er hans bopæl. Bor således på landet, 30 km. syd for Aalborg. Han er i 

gang med at sætte den fædrene gård i stand, hvilket er hans hobby. Ellers går han utrolig 

meget op i sit arbejde, og som han selv siger, ”går han nok op i sit arbejde mere end de 

fleste.” Han ved en del om teknologi, og er også villig til at købe ny teknologi (dog kun 

indenfor computere), som ikke nødvendigvis slår igennem på det brede marked, og kan 

derfor karakteriseres som innovatør. 

161

Husstanden har ét tv-apparat (i stuen). Har i øvrigt lige købt et nye større fjernsyn (med 

wide screen) pga. TV2/Nord-Digital forsøget: 

Set-top-boksen er placeret under fjernsynet i stuen. Fjernsynet er placeret med front mod en sofagruppe. 

Stueantennen er placeret ovenpå fjernsynet, og er foldet helt ud. 

Manden er i udpræget grad arbejdsmenneske og arbejder tilsyneladende meget (også 

derhjemme om aftenen). Han rejser af og til. Han tænder for fjernsynet hver dag. Tænder 

når han kommer hjem fra arbejde, og er tændt indtil cirka klokken 22, hvor han går i seng. 

Han ser således næsten alle nyheder fra TV 2’s klokken 18 og frem til TV 2’s klokken 22. 

TV 2 er den primære kanal. Det regionale spiller en meget stor rolle i denne husstand, og 

TV 2/Nord bliver således set hver dag. Det er nærmest et must at se TV2/Nord kl. 19.30, 

og ser derudover også TV2/Nord på nettet. 

Manden udtrykker en vis skuffelse ved TV 2/Nord-Digitals udvidede tekst-tv, hvor han 

havde regnet med en højere grad af interaktivitet med returvej. Som det er nu vil han ikke 

være villig til at betale ”så meget som en krone for set-top-boksen”. Han havde således 

forventet at han kunne vælge imellem forskellige kameravinkler, og er generelt skuffet 

omkring interaktiviteten, og tror ikke nævneværdig på jordbaseret digitalt tv, hvor han 

mener at set-top-boksen er for langsom til at reagere. 

162

HUSSTAND 11 

Husstanden består af to personer: Mand på 39 år og kvinde på 39 år. De har ingen børn. 

Manden er udviklingschef i en stor kommunikationsvirksomhed. Kvinden er 

socialpædagog. Begge er født og opvokset i Sæby-Frederikshavn området, men har 

været bosat i Aalborg i en årrække. For ti år siden købte de et nedlagt landbrug uden for 

Frederikshavn og vendte hjem. De har selv sat det meste af huset i stand fra ende til 

anden. 

Husstanden har i alt tre tv-apparater (et i stuen, et i soveværelset og et i gæsteværelset). 

Det er kun de to førstnævnte, der bliver brugt i hverdagen. Husstanden har parabol med 

dertilhørende EPG. Desuden har husstanden video, mobil samt to computere (en 

stationær i arbejdsværelset og mandens bærbare). Sidstnævnte bliver altid brugt i stuen i 

umiddelbar nærhed af fjernsynet. Husstanden har trådløs Internetforbindelse i hele huset, 

idet manden ofte arbejder hjemme om aftenen. 

Manden er i udpræget grad karrieremenneske og arbejder tilsyneladende meget (også 

derhjemme om aftenen). Kvinden er det svært at sige noget om, da hun ikke deltog i 

interviewet. Manden er tilsyneladende interesseret i motorcykler og har et par stykker af 

dem stående i laden. Dog fik man indtrykket af, at der ikke er så meget tid til det. 

Ægteparret rejser så ofte som muligt. 

Husstanden er storforbrugere af tv. Det første de gør, når de kommer hjem fra arbejde, er 

at tænde for fjernsynet, som så kører indtil cirka klokken 22, hvor de går i seng. Inden de 

sover, ser de dog lige TV2’s 22-nyheder på fjernsynet i soveværelset. Om morgenen ser 

de ligeledes Go’ Morgen Danmark i soveværelset som gruppesening. 

Husstanden er ”nyhedsnarkomaner” og ser således næsten alle nyheder fra TV2’s 

klokken 18 og frem til TV2’s klokken 22. TV2 er den primære kanal. TV2/Nord bliver også 

set hver dag. Manden synes, det efterhånden er blevet en helt igennem professionel 

station. 

163

Desuden ser begge tilsyneladende rigtigt meget sport. Manden nævner desuden både 

rejse- og madprogrammer samt satellit kanalen Discovery som sine foretrukne og gætter 

også med til Hvem vil være millionær. Kvinden har benyttet sig af TV2/Nords Slank igen 

portal – hovedsageligt for at smide et par kilo. Ægteparret ser tilsyneladende næsten alt tv 

som gruppesening og er næsten aldrig uenige. Kan de ikke blive enige, optager de det 

bare på video (det sker cirka en gang om ugen). Fjernbetjeningen bliver som oftest brugt 

af kvinden, da dens ’plads’ er tættest på hendes plads. 

Det var kvinden, der først kom med ideen om at melde sig, hvorefter manden meldte 

husstanden til via nettet. Manden udtrykker en vis skuffelse ved TV 2/Nord-Digitals 

udvidede tekst-tv, han havde regnet med en højere grad af interaktivitet med returvej. 

Ifølge manden vil de begge komme til at bruge set-top-boksen lige meget. Husstanden 

melder dog hurtigt fra som test-piloter pga. for dårlige signalforhold. 

HUSSTAND 12 

Husstanden består af to personer. Mand på 55 år og kvinde på 59 år. Han arbejder som 

økonomichef i kommunen, hun er sekretær. De er begge født og opvokset i Nordjylland, 

og bor i eget hus i udkanten af Frederikshavn. De har en stor tilknytning til det regionale. 

Husstanden har tre tv-apparater (et i stuen, et i arbejdsværelset og et i soveværelset). 

I stuen står dette fjernsyn, hvor set-top-boks og stueantenne ikke har fået adgang. 

Husstanden har en computer i arbejdsværelset, der er indrettet som kontor med fjernsyn, 

skrivebord, telefon, computer, printer og reoler med bøger. Det er stort set kun manden 

164

der bruger arbejdsværelset. Set-top-boksen er placeret i tilknytning til fjernsynet på 

arbejdsværelset. For som manden siger: ”Jeg ved det ikke ville falde i god jord at placere 

den i stuen”. (Husstandsinterview 1: 1. Runde: Husstand 12: M=55 år): 

Billedet til venstre: Computeren på mandens arbejdsværelse. Billedet til højre: Set-top-boksen (og ovenpå 

stueantennen), som også er placeret på mandens arbejdsværelse. 

De lever begge et meget aktivt liv. De dyrker begge noget motion, hvor manden cykler 

meget og kvinden går til step. I løbet af fem dage, skal de på en rejse til Cuba. 

Kvinden ser mest tv, og fjernsynet er tændt hver dag. Hvis de ikke lige ser fjernsyn kører 

det oftest bare i baggrunden. Der er ingen der har fjernbetjeningen mest, det kommer an 

på hvem der først tænder for fjernsynet. De er begge klare hedonister med et ikke 

planlagt tv-forbrug. De ser ikke i nogen programoversigter i aviser, blade m.v. (selvom de 

holder Nordjyske Stiftstidende og Jyllands-Posten), men holder sig orienteret via tekst-tv, i 

et dag-til-dag oversigter. Alligevel bliver det meget et tilfældigt valg hvad de ser. 

De nævner begge dansk tv-fiktion som Rejseholdet og dokumentarprogrammer, som 

noget de gerne ser som gruppesening. Derudover nyheder. TV2/Nord ses hver dag, og 

ses også som gruppesening. Hvis det glipper går manden ind på internettet og ser 

udsendelsen der. Manden kan godt lide udsendelserne fra TV2 Nord, fordi som han siger, 

så kan man se hvad der sker lokalt, og måske er der noget arbejdsrelevant fra andre 

kommuner i det nordjyske. Men også da Mogens kom forbi findes underholdende. Men 

165

det underholdende består i, at det er godt han ikke taler ned til folk. Manden ser desuden 

en del sport som solosening. 

Husstanden har internet, som dog kun manden benytter næsten hver dag. Han finder 

gerne opskrifter på nettet og skriver dem ud derfra og gemmer dem. Men han gider ikke 

skrive dem af fra TV2/Nord-Digital (fra programmet ”Slank Igen”), fordi som han siger: 

”Det kan ikke betale sig. Hvis man nu kommer for sent i gang, så kan det være det er for 

sent”. (Husstandsinterview 1: 1. Runde. Husstand 12. M= Mand 55 år). Dermed refererer 

manden til, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsafhængig interaktivitet i forbindelse 

med opskrifter, men hvor de hellere skulle fungere som en tidsuafhængig interaktivitet, så 

brugeren selv kan bestemme hvor længe og hvornår man ser/ henter opskrifter. 

Det er manden som har tilmeldt husstanden til forsøget. Han så det via reklamerne på 

TV2/Nord, men har også før forsøgsstarten hørt om det i forbindelse med hans arbejde. 

Har fortalt kvinden om forsøget da han tilmeldte husstanden. Han melder sig til forsøget 

primært for at få stillet nysgerrigheden omkring det interaktive, hvorimod kvinden ikke 

finder det interessant. Manden finder dog, at programmerne bliver lidt for 

”pensionistagtige”. 

HUSSTAND 13 

Husstanden består af to personer: Mand på 61 år og kvinde på 62 år. Alle børnene er 

flyttet hjemmefra. De er efterlønsmodtagere og har tidligere arbejdet som henholdsvis 

seminar-lærer og socialpædagog. Manden har boet i Aalborg hele sit liv, mens kvinden er 

flyttet til i sit voksne liv. 

I hjemmet har husstanden 3 tv-apparater (et er placeret i stuen, et i soveværelset og 

endelig har manden et i kælderen, som han bruger, når han redigerer video). Det er 

således kun de to førstnævnte der bruges i hverdagen. Desuden har husstanden video, 

mobiltelefon, computer (med internet-adgang) og føromtalte redigeringsudstyr. Det er i 

udpræget grad manden, der er teknologi-freak. 

166

STB er placeret under fjernsynet i stuen. Stueantenne står ovenpå fjernsynet. 

I kælderen står computeren. Derudover videoredigerings-udstyr. 

Ægteparrets status som førtidspensionister synes ikke at have påvirket deres 

aktivitetsniveau. Efter alt at dømme er de overordentligt aktive i hverdagen og får tiden til 

at gå i deres respektive værksteder, sammen med børnebørnene, på golfbanen etc. etc. 

Således optager tv-sening ikke meget tid i løbet af dagtimerne i husstand 13. ”Det er der 

ikke tid til”, som kvinden udtrykker det. Faktisk synes de, det er lidt spild af tid at sidde 

foran tv-apparatet i dagtimerne. Til gengæld bruger de gerne aftentimerne foran 

fjernsynet. Nyheder (på DR 1 og TV 2) samt TV 2/Nord ses helst hver aften og i samme 

ombæring indtages aftensmaden som oftest. Derudover ser husstand 13 en film næsten 

hver aften (enten en der bliver sendt i tv eller en de har optaget på video) som 

gruppesening. 

Andre programmer husstand 13 godt kan lide at se som gruppesening er 

Naturprogrammer og Hvem vil være millionær. Derimod ser manden sport som 

167

solosening, og kvinden ser Lægens Bord og Det’ Leth som solosening. Husstanden har 

altid et planlagt tv-forbrug, og derfor klare pragmatikere. 

Hvis ægteparret ikke kan blive enige om, hvad de skal se, er det som oftest manden, der 

trækker ind i soveværelset for at se tv. TV i soveværelset bryder kvinden sig ikke om, 

fordi hun udfra nogle æstetiske overvejelser ikke synes det hører hjemme der, men det 

mener manden til gengæld – og manden har vundet den forhandling. Der er dog ikke 

nogen generelle magtkampe og forhandlinger omkring fjernbetjeningen. Hvis der er sport 

sidder manden dog med den – men så er kvinden som oftest slet ikke til stede (hun gider 

ikke se sport). 

Det er manden, der har tilmeldt husstanden til det digitale forsøg – primært fordi han var 

nysgerrig. Kvinden derimod har ingen idé om, hvad det er husstanden har sagt ja til. 

TV2/Nord-Digital virker ikke på sigt, og de mister derfor fuldstændig interessen pga. 

tekniske problemer. 

HUSSTAND 14 

Husstanden består af en person: Mand 66 år. Han arbejder som sælger for en 

virksomhed i Pandrup, men går snart på pension. Han kommer oprindelig fra Kongerslev i 

Nordjylland, men har efter eget udsagn boet i stort set alle egne af Danmark, lige på nær 

Lolland-Falster. Det er primært i forbindelse med arbejde at han flyttede rundt i landet. 

Han bor i et toplans parcelhus i Aalborg. 

Manden har et væld af andre interesser primært indenfor det politiske liv (han er meget 

aktiv for den lokale fraktion af Venstre). Desuden sidder han i bestyrelsen for et kollegium 

i Aalborg, han redigerer et lille lokalt venstreblad og så nyder han at komme ud i naturen 

(både i form af sin egen have og Nordjylland generelt). Endelig sidder han i 

repræsentantskabet på TV2/Nord. 

Manden har to fjernsyn (et i stuen og et i soveværelset) samt en videoafspiller og 

mobiltelefon (som han sjældent bruger). Han har ingen computer – og har heller ingen 

intentioner om at få en. Således bruger han aldrig internet, heller ikke arbejdsmæssigt. 

168

Tv-sening finder primært sted om aftenen, og ser de regionale og landsdækkende 

nyheder i en køre. Manden starter gerne klokken 20.00. Også TV2s nyheder kl. 22 ser 

han gerne. Hvis der kommer nogle programmer indimellem, som falder i hans interesse, 

ser han dem gerne. Men han pointerer, at han ikke lader sig styre af, hvad der kommer i 

tv. Udover nyheder kan han godt lige at se politiske debatprogrammer, naturprogrammer, 

dokumentarudsendelser samt Jeopardy. Morgen-tv ville han for så vidt gerne se, men der 

er ikke nogle lokale/regionale nyheder, og derfor foretrækker han regionalradioen. TVét i 

soveværelset bruger han sjældent: ”Et par gange om måneden bliver det vel til”. Manden 

holder meget af regionale nyheder og regionale programmer i det hele taget. Især synes 

han godt om natur- og haveprogrammerne på TV2/Nord, ligesom han meget gerne vil 

følge med i hvad der sker i lokalområdet. 

Internet bruger manden ikke, han ejer ikke en computer. Han synes, det er noget fråds 

med alle de elektroniske apparaturer, ”som jo sluger en gevaldig mængde strøm”. Og så 

har han i øvrigt svært ved at se hvad han skal bruge det til, og derfor kan placeres som 

Laggards i Rogers optik. 

Han havde hørt om forsøget via Bent Bjørn sidste år, og ”skulle selvfølgelig være med”. 

Han glæder sig til forsøget. Har primært tilmeldt sig fordi han håber det digitale tv giver 

ham mulighed for at søge ekstra informationer, at vælge sit regional-program til når han 

vil og endelig ganske enkelt at få mere regionalt fjernsyn. Altså et nyt flow, og en ny måde 

at se TV på, med ønsket om at opnå den modi som Silverstone og Hirsch kalder 

”Incorporation”. Manden har fået installeret set-top-boksen, og placeret denne i stuen i 

tilknytning til tvét der. Han ønsker ikke der bliver taget billeder fra hjemmet. 

HUSSTAND 15 

Husstanden består af én person. Kvinde på 62 år. Kvinden er selvstændig med egen 

transportvirksomhed i Frederikshavn, hvor også datteren arbejder. Kvinden er født i 

Brønderslev, men har boet rundt omkring i regionen – dog hovedsageligt i Aså og 

Aalborg, men er stærkt forankret i det regionale. Kvinden flyttede for et år siden ind i et 

nybygget dobbelthus i udkanten af Hasseris. 

169

Husstanden har et tv-apparat i ”tv-stuen”, der ligger op ad en trappe og med god udsigt 

over området. Husstanden har kabel tv’s store pakke, men har ikke fået indstillet alle 

kanalerne endnu. Desuden har husstanden video og mobiltelefon. 

Kvinden lader til at have ret travlt. Hun står tidligt op om morgenen for at køre til sit 

arbejde i Frederikshavn og er ofte først hjemme først på aftenen. Hun har dog af og til en 

ugentlig fridag eller to. Kvinden bruger sin fritid på sin familie (er ofte babysitter på sit lille 

nyfødte barnebarn), på at sy, læse avis og bøger. Disse ting bliver ofte foretrukket frem 

for at se tv. 

Kvinden efterlyser mere tv og radio om kristne emner (foredrag, kirkekoncerter, 

gudstjenester) og er selv en meget fast kirkegænger og medlem af menighedsrådet. 

Kvinden bruger ikke så meget tid på tv. Som oftest er hun først hjemme til at tænde 

klokken 19.30, når TV 2/Nord løber over skærmen. Der er dog dage, hvor hun slet ikke 

ser tv, men laver noget andet. Hun er i det hele taget ret selektiv omkring sit tv forbrug og 

har med vilje stillet tv’et op i den lille stue for ikke at blive ’fanget’ af det i sin store 

dagligstue: 

Fjernsyn er placeret på 1. sal i ”tv-stuen”. Under fjernsynet står set-top-boksen og under denne en 

videomaskine. 

170

Kvinden planlægger sit tv-forbrug (pragmatiker), og orienterer sig om tv-programmet i 

Nordjyske, som hun holder hver dag. Kvinden vil gerne se nyheder – både de 

landsdækkende og TV2/Nord – samt aktualitetsprogrammer og dokumentar. Indimellem 

bliver det også til en god film. Ud over ovenstående har hun lidt svært ved at komme i 

tanker om andre programmer, men nævner dog Hit med sangen samt Hammerslag. 

Senere viser det sig, at hun også af og til ser madprogrammer – fx holdt hun meget af 

Hüttemeiers madmagasin på TV2/Nord, for som hun siger ”der er lidt nostalgi i det”. TV 

2/Nord bliver også set, og kvinden kan godt lide at få de regionale nyheder, men springer 

ofte magasinprogrammerne over. 

Det var kvindens datter, der foreslog hende at melde sig. Kvinden har tilsyneladende 

meldt sig til ud fra et ønske om på den ene side at følge med i udviklingen – og på den 

anden side se mere regionalt tv. (Hun vidste for eksempel ikke noget om den ekstra 

interaktivitet på forhånd). Ved første interviewrunde virker hun meget motiveret til at sætte 

sig ind i, hvordan Set-top-boksen virker. 

Kvindes motivation har været, at få set ”en helt masse fra Nordjylland”, altså regionale 

programmer. Således har hun ikke før hun fik set-top-boksen installeret hørt om den 

digitale merværdi – ”eller det med at gå bagom”, som kvinden udtrykket det. Hun fandt 

aldrig rigtig ud af den digitale merværdi, og har set meget lidt af denne med en frygt 

overfor teknologien: ”Altså jeg var lidt bange for at hvis jeg kom til at trykke på noget så 

kunne jeg ikke finde tilbage” (Husstandsinterview: 2. Runde. R= Kvinde 62 år). 

6.1 Delkonklusion 

De 15 husstande som blev dybdeinterviewet kan alle karakteriseres som værende meget 

tv-glade, og der ses generelt rigtig meget tv. Derfor er der heller ingen moralister 

repræsenteret blandt husstandene. Til gengæld varierer husstandene i forhold til 

hedonister og pragmatikere. Selvom kategorierne af pragmatiker, hedonister og 

moralister angår enkeltpersoner, så kan det konstateres at stort set alle medlemmer i 

husstanden (særligt blandt de voksne medlemmer) tilhører samme kategori. Dette kan 

skyldes den forhandling mellem de samboende voksne som har foregået gennem årene – 

og dermed en vis grad af påvirkning imellem dem. Men det er også meget tydeligt, at der i 

171

forbindelse med forbrug af medier etableres bestemte rum i husstanden, som tilhører 

bestemte medlemmer i familien til bestemte tider. Således kan manden se f.eks. 

Discovery i ro og fred i stuen om aftenen, mens de andre er gået i seng, eller man går ind 

i et andet rum og ser et andet tv-program (typisk har husstandene flere fjernsyn). Eller 

også går typisk manden ind i rummet hvor computeren står og arbejder/ leger på den 

f.eks. i forbindelse med design af egne hjemmesider. I modsætning til David Morly´s 

undersøgelse kan jeg konstatere at det er kvinden der sidder mest med fjernbetjeningen, 

og bruger fjernsynet mest. Derimod bruger manden mere computeren i hjemmet end 

kvinderne. 

Der er ingen tvivl om, at det nyinstallerede digitale interaktive tv i hjemmet opleves og 

bruges forskelligt både i forhold til familielivet og især kønnene imellem. Således er det 

primært manden der har bestilt og bruger TV2/Nord-Digital. Men det fremgår også tydeligt 

at manden italesætter det digitale tv som en funktionalitetsgenstand, der f.eks. kan give 

bedre billede- og lydkvalitet. Derimod udtrykker kvinderne større bekymringer både i 

forhold til dens æstetik og om det kan samle familien i et socialitetsperspektiv. 

Det er nok så interessant, at der i flere husstande (som består af en familie), er etableret 

et ”fælles rum” trods en forskellig brug af forskellige medier. Således et eksempel på, at 

computeren er placeret i stuen, eller hvor tre computere er samlet i samme rum. Ved på 

den måde at placere flere medier i samme rum, kan familien stadig være sammen, og 

føle en fælles familiesamhørighed, på trods af, at forskellige personer i familien er optaget 

af et andet medie – eller sidder foran forskellige computerskærme (og dermed en 

forskellig individuel brug). Det er karakteristisk at de familiehusstande som har valgt 

denne form, også er meget opdelte i deres tv-forbrug – mellem de voksne medlemmer af 

de større børn i husstanden. Det kan således være svært for husstande med større børn 

at samles om noget alle har interesse i foran tv-skærmen, hvorfor man vælger løsninger, 

så man alligevel er samlet i samme rum – trods et forskelligartet individuelt mediebrug. 

Det er ligeledes meget karakteristisk at en række husstande er nyhedsnarkomaner, som 

flere af disse husstande også italesætter sig selv. Således forekommer mindst fem 

husstande (husstand 4, 9, 10, 11 og 14) som klare nyhedsnarkomaner, hvor alle 

172

nyhedsudsendelser ses aftenen igennem. Bortset fra husstand 11 (hvor iøvrigt kun 

manden deltager), så består disse husstande kun af én person, hvorfor de i større 

udstrækning end husstande med flere personer selv kan bestemme aftenens tv-program. 

Den store forekomst af husstande med nyhedsnarkomaner kan hænge sammen med 

hvervningen af test-piloterne netop skete i forbindelse med TV2/Nord´s regionale 

nyhedsudsendelse. Men det kan også hænge sammen med, at husstandene ønsker at 

fremstå som kultiverede mennesker og siger de kun ser nyheder og dokumentar. Der er 

dog ingen i de fem husstande hvor andre personer kan modsige deres udsagn. Selvom 

min undersøgelse ikke kan ikke sige noget om den faktiske brug af TV (og konstatere om 

de reelt ser alle de nyhedsudsendelser som de siger), er der dog ikke noget der 

umiddelbart anfægter at de ser mange nyheder og bruger tv som informationsmedie, men 

det fremgår også via interviewene, at de ser andre programmer i f.eks. quizgenren 

(underholdning). Så selv disse informationshungrende nyhedsnarkomaner bruger TV´s 

forskellige genre til forskellige formål. Dette siger ikke kun noget om disse husstande, 

men i høj grad også noget om TV´s force som et bredt favnede medie. Således er der på 

trods af de 15 husstandes store forskellighed i både alder, husstandssammensætning, 

geografiske placering (urban/ non urban), uddannelsesniveau, arbejdsområder og 

hverdagsliv ikke ét eneste medlem i disse husstande som overhovedet ikke bruger TV- 

mediet. 

Noget der er meget slående i gennemgangen af husstandenes placering af 

medieapparater, er hvordan installationen af computeren ligner hinanden. Således er 

computeren placeret på stort set samme måde i både husstand 1, 2, 6, 12 og 13, hvor 

computeren er placeret i et selvstændigt værelse/rum – der fungerer som et slags kontor, 

hvor opstillingen til forveksling ligner hinanden. Husstand 2 og 6 næsten er en næsten tro 

kopi af hinanden, hvor computeren i begge tilfælde er omgivet af bøger og mapper. Det er 

også karakteristisk at disse ”computerrum/ klogerum” (Bortset fra husstand 2) stort set 

kun tilhører manden i husstanden. 

De gennemførte husstandsinterview i nærværende undersøgelse bekræfter i meget stor 

udstrækning de kvantitative data (beskrevet i kapitel 2) mht. hvad der foregår som 

henholdsvis solo- og gruppesening, men kan også konstatere at denne opdeling i forhold 

173

hvad der foregår som solosening i høj grad skyldes nogle meget forskelligartede 

mandelige- og kvindelige programpræferencer (jf. tidligere teoretiske gennemgang i 

afsnittet ”Kønsroller”). Således fungerer FBI Files, Crime Night (sendes på Discovery) og 

sportsprogrammer som typiske mandlige soloseningsprogrammer, hvorimod Det Leth og 

Lægens Bord er typiske soloseningsprogrammer for kvinden i husstanden. Programmer 

der fungerer som gruppesening er indenfor reality-genren både Ekspedition Robinson og 

Big Brother (dog kun for de unge), Disney Sjov (i en husstand med mindre børn), Olsen 

Banden, Nyheder og Rejseholdet. 

De interviewede 15 nordjyske husstande befinder sig i alt overvejende grad i kategorien 

early majority. Således kan 7 af de interviewede husstande karakteriseres som værende 

early majority. Dette er måske lidt overraskende i forhold til, at de faktisk har 

implementeret en ny teknologi i husstanden i form af set-top-boksen, og dermed 

adgangen til digitalt tv med interaktive tjenester. Men det afgørende for disse husstande 

for at tilmelde sig TV2/Nord-Digital forsøget var, at det ikke kostede noget at medvirke, og 

således kunne de netop via dette forsøg se, om denne teknologi var værd at tage til sig. 

Det er således et typisk træk for disse 6 husstande i kategorien early majority, at de tager 

sig god tid før man vælger at tage ny teknologi til sig. De overvejer nøje inden 

beslutningen tages, og derfor er de også langsommere til at tage nye teknologier til sig 

end innovatørerne. Der kan dog karakteriseres fire husstande som værende innovatører 

(Husstand 4, 7, 10 og 11), hvor de netop er ivrige efter at afprøve den nye teknologi, og 

sætter sig ind i set-top-boksens forskellige funktioner, og ønsker i modsætning til early 

majority husstandene at forstå teknologien. Der var to husstande som kunne 

karakteriseres som late majority (husstand 12 og 13), og endelig var der tre husstande 

som kunne karakteriseres som værende laggards (husstand 3, 14 og 15), som også kan 

hænge sammen med et generationsspørgsmål, hvor de to sidstnævnte husstande udgør 

den ældre del af målgruppen. 

174

Kapitel 7: Brugernes opfattelse af de interaktive 

programmer 

Formålet med dette kapitel er, at give nogle foreløbige svar på primært forsknings- 

spørgsmål nummer 5 (Hvilke typer af programmer udsendte TV2/Nord-Digital, og hvori 

bestod den såkaldte ”digitale merværdi” for brugerne?). Således vil jeg gennem dette 

kapitel dels give en karakteristik af nogle programmer med tilknyttede ekstra informationer 

som blev udsendt på TV2/Nord-Digital, og dels sammenholde nogle af de kommentarer 

brugerne havde til programmerne indenfor mine to opsatte kategorier, henholdsvis 

mervidens-programmerne og sjov, hygge og samværsprogrammerne. Indenfor 

mervidensprogrammerne (kapitel 7.1) tages især udgangspunkt i programmerne ”Slank 

Igen”, ”Bag facaden” og ”Midt i naturen”. Under sjov, hygge og samværsprogrammerne 

(kapitel 7.2) tages udgangspunkt i programmet ”Tilbage til Nordjylland” og ”live håndbold 

Aalborg HSH – Kolding” (Samtlige programmer kan ses i Bilag 16). I kapitel 7.3 vil jeg 

bevæge mig væk fra brugernes kommentarer på det enkelte programniveau, men 

forholde besvarelserne til, om de synes deres forventninger er blevet indfriet i forhold til 

indholdet og den ”digitale merværdi” på TV2/Nord-Digital. 

Som allerede nævnt har jeg karakteriseret programmerne på TV2/Nord-Digital indenfor to 

kategorier, nemlig mervidensprogrammer eller sjov, hygge og samværsprogrammer. 

Mervidensprogrammerne var kendetegnende ved at være funderede i baggrundsviden. 

Indholdet i programmerne var ikke nødvendigvis aktuelt, men der blev til en vis grad gået i 

dybden med forskellige emner. Dette forekom eksempelvis i høj grad til programmerne 

”Bag Facaden”, ”Det grønne rejsehold”, ”Vild med dyr”, ”Et IT-liv” og ”Midt i naturen”, hvor 

fokus var på udsendelsernes emner og ikke på emnets aktualitet eller nyhedsværdi. 

Programmerne kunne karakteriseres som en form for dokumentarisme. 

Sjov, hygge og samværsprogrammerne var programmer med udgangspunkt i under- 

holdning, hvor det sjove, hyggen og samværet var i højsædet. ”Sjovt” var et ord der blev 

gentaget i mange af disse programmer, og som ofte blev brugt eksplicit af studieværten. I 

programmet ”Kystvagten” (fra den 15.03.2003) ses et klip med studieværten Lotte Thor 

175

Jensen, der forsøgte at sige ”hvad så hvad” på nordjysk. Dette skete under meget 

afslappende rammer, og hun grinede meget undervejs. Her var humoren ikke bare 

humor, men forankret i netop det regionale – hvor det for ikke indfødte nordjyder kan 

være svært at sige ”hvad så hvad” på ægte nordjysk - og hvor det for ikke nordjyder kan 

være svært at se det sjove i, at nogen ikke kan udtale ”hvad så hvad”. ”Kystvagten” var en 

serie på 11 programmer, hvor basen var det gamle træskib Ursa, der sejlede rundt i det 

nordjyske (Mariager fjord, Limfjorden, Kattegat, Skagerrak). Undervejs blev der fortalt en 

lang række skrøner og historier, men også sandfærdige historier – f.eks. om flygtninge- 

transporter fra Nordjylland til Sverige under besættelsestiden. 

Eksempel 7.1.1: Fra programmet ”Kystvagten”, som var en serie på 11 programmer 

I programmet ”Musik med glæde” (fra den 09.06.2003) startede studievært Bjørn 

Tidemand udsendelsen med ordene ”Godaften. Vi er igen samlet her i den skønne gamle 

teatersal på Grand i Aalborg”. En indledende kommentar som understreger det kollektive 

”vi er samlet her” og på glæden omkring omgivelserne. Disse eksempler viser, at der i 

programmerne var indlejret en ”vi skal have det sjovt” attitude. Der blev spillet på værdier 

som hygge og samvær. Dette kom ofte til udtryk i de omgivelser som programmerne var 

optaget i, der for det meste var on-location. Værdierne hygge og samvær kom også til 

udtryk i den måde studieværten henvendte sig til publikum på. Der var således i flere af 

programmerne en direkte henvendelsesform til publikum fra studieværtens side. Det var 

ikke kun i ”Musik med glæde” med Bjørn Tideman som vært (og hvor Aalborg 

Pensionistorkester spillede) at publikum kunne synge med. Programmet ”Den danske 

sang” var en egentlig ”syng-med-aften” fra salmebogen og højskolesangbogen. ”Den 

176

danske sang” var en serie tilrettelagt i samarbejde med Folkekirkens Informationstjeneste 

i Aalborg Stift, og blev optaget i et ældrecenter. 

7.1 Mervidensprogrammer 

Indenfor TV2/Nord-Digitals programudbud var der især indenfor mervidensprogrammerne 

en mulighed for, at seerne kunne forøge deres viden indenfor forskellige områder. Det var 

en fastlagt strategi fra TV2/Nord-Digital, at man ikke ville udsende flere nyheder, og der 

skulle være tid til fordybelse i et langsomt tempo. Som TV2/Nord-Digital skrev på deres 

hjemmeside, skulle programmerne være mere end bare ”et to minutters sammendrag” 

(www.tv2nord-digital.dk). Dette krav blev opfyldt af alle programmerne udsendt på 

TV2/Nord-Digital, hvor der hverken blev brugt hurtig klipperytme eller fortællestil, og 

programmerne blev generelt holdt i et langsomt tempo: 

Tabel 7.1.1: Gennemsnitligt antal klip pr. minut: 

Program Antal klip pr. minut. 

Bag Facaden 7,6 

Midt i Naturen 7,5 

Slank igen 6,3 

Det grønne rejsehold 6,3 

Gennemsnit for 3 udsendelser 

Det langsomme tempo kunne blandt andet ses i programmet ”Bag Facaden”, som var en 

programserie omhandlende en række portrætter af en række nordjyske institutioner og 

virksomheder, f.eks. omhandlende Aalborg Portland eller Aalborg Kongres og 

Kulturcenter. Selve udsendelsens navn ligger op til et fordybende fokus – hvor man går 

bag (virksomheds)facaden. ”Midt i naturen” var en række naturudsendelser, med særligt 

fokus på naturen i Nordjylland. Et andet eksempel var mad- og motionsprogrammet 

”Slank-Igen”, hvor kokkene talte langsomt med pauser, hvilket er væsentlig forskelligt fra 

hvad man ellers kan se fra andre mad-programmer med hurtigtalende tv-kokke (herunder 

en Nikolaj Kirk i Go´Morgen Danmark, TV2 eller Jamie Oliver, DR2). Endelig var der 

haveprogrammet ”Det grønne rejsehold”, der gav gode råd og tips til haven. Præmissen 

var, at brugeren havde en mulighed for at få mere at vide om et emne. De interaktive 

mervidensprogrammer på TV2/Nord-Digital havde baggrundsviden og fordybelse som 

177

centrale værdier, idet der blev lagt op til at brugeren kunne søge yderligere viden i en 

form for informativ interaktivitet. 

Slank igen 

”Slank igen” bestod af 20 udsendelser, der var produceret i samarbejde med 

Skandinavisk Film Kompagni, og som knyttede sig til en webportal med titlen ”Slank igen”. 

En nordjysk kok, en nordjysk kokkeelev samt en aerobic-instruktør viste vejen til at tabe 

sig gennem omtanke med kosten og let motion. Der var dog også programmer, hvor 

motionsrådene var udeladt til fordel for gode vintips til maden, som det eksempelvis ses i 

programmet vist den 16.10.2003. Madprogrammer på tv er ingenlunde noget nyt 

fænomen. Fjernsynskokke har traditionelt haft en stor position som opinionsdanner i 

spørgsmål knyttet til mad og ernæring. Lige fra fjernsynets fødsel i Danmark i 1951, 

tonede Kirsten Hüttemeier og Sven Holm frem på skærmen i tv-programmet ”TV- 

Køkkenet” 68 . Senere tonede tv-kokkene Aksel Larsen og Conrad Bjerre-Christensen på 

skærmen i TV-Køkkenet. De blev dog fyret i 1968, fordi de mod betaling medvirkede i en 

reklamekampagne for smør, der spillede på deres store tv-popularitet. Op gennem 

1990érne er der sket en gigantisk opblomstring af diverse madprogrammer. Herunder er 

det et meget vigtigt element i Go´ morgen Danmark på TV2, at der hver morgen vises 

forskellige tilberedninger, ligesom der er madprogrammer fra andre kulturer, Indisk mad 

med Madhur, En italiener i Australien, Pasta Plus. Derudover findes der en lang række 

programmer hvor den enkelte kok er i fokus, hvor der udover maden også fokuseres på 

kokkens livsstil, og man får ofte indtrykket af at være hjemme hos kokken selv i 

hans/hendes køkken – Tinas mad, Mad med Nigella, Isabellas, Det bar´ mad (med Jamie 

oliver), Delia Smith – vintermad, Hjemmeservice (debat og madprogram med radioværten 

Mick Shack). I programmerne fremtones ofte det sociale, og hvor nemt og hyggeligt det 

lige er at lave mad til vennerne. I nogle madprogrammer som i ”venner til middag”, 

fremkommer endog eksplicit i titlen at det er madens sociale betydning der er i fokus. 

Som det fremgår af ovenstående eksempler på madprogrammer bugner fjernsynets 

sendeflade af mad i alle afskygninger. På DR2 fremtryller den engelske køkkengudinde 

Nigella Lawson den ene skønne ret efter den anden til vennerne - uden en eneste fedtplet 

68 Den 2. Oktober 1951 kunne man erklære dansk tv åbnet. Lørdag den 6. oktober 1951 kl. 20.00 toner TVkøkkenet 

frem for første gang på skærmen. (Ahm 1972: 129) 

178

på trøjen. Her er madglæden i centrum på tv-skærmen, hvilket i særlig grad gælder for de 

engelsk-producerede madprogrammer som ”Mad med Nigella” og Jamie Olivers ”Det bar’ 

mad”. De oser af overskud og kreativitet. Her bringer maden mennesker sammen omkring 

kokkens bord. Madlavning er blevet en livsstil (ligesom boligindretning og mode), hvor der 

er plads til masser af smag og behag. Det fremgår derfor også tydeligt, at tidligere tiders 

mere didaktiske talerør for gode kostråd, madpyramider, fedtfattig mad og ernæring er 

trængt i baggrunden til fordel for en større underholdningsværdi i programmerne. Mad på 

tv har derfor undergået en udvikling, hvor det i dag skal være lystfyldt fremfor 

ernæringsoplysende, og hvor programmerne viser glæden ved mad. Madprogrammer er i 

høj grad blevet en retorisk dimension, hvor selve medieringen spiller en stor rolle: ”Å 

utøve god kokekunst i fjernsynssammenheng er på mange måter nært knyttet til det å 

utøve god talekunst. Formidling af kokekunst har med andre ord en retorisk dimensjon, 

både når det gjelder den direkte henvendelsen til tilskueren og de visuelle strategierne 

som er knyttet til formidlingen, det vil si medieringen gjennom fjernsynets skjerm.” (Brinch 

2003: 218). 

Set i denne kontekst, kunne ”Slank igen” mere ses som et talerør for gode kostråd og 

rigtig ernæring, mens de mere underholdningsmæssige effekter var nedtonet. ”Slank 

igens” dagsorden var at formidle viden om slankemad – men med retter som fik seerne til 

at ønske at lave maden selv, og samtidig lære noget om madens værdier. Således blev 

dette beskrevet i den såkaldte ”digitale merværdi” i programmet under menupunket ”idé”: 

”Slank igen er en række digitale tv-udsendelser, som giver opskrifter på fedtfattig mad. 

Kokkene Kirstine og Lars giver dig gode råd og viser vejen fra råvare til færdig ret”. 

Det pædagogiske og oplysende stod med andre ord i centrum for ”Slank igen”, mens 

madens sociale funktion ikke trådte frem. Med tekstmeddelelsen ”giver dig gode råd”, 

forsøgtes en mere personlig kommunikation i henvendelsen til den enkelte bruger, rettet 

væk fra fjernsynets massehenvendelse mod en mere individuel orienteret henvendelse. 

Dette skal ses i sammenhæng med en tilhørende webportal, idet ”Slank igen” indgik i en 

større kontekst, hvor der på internettet ”www.slank-igen.dk” var en interaktiv tjeneste, 

hvor man som bruger gratis kunne tilmelde sig et slankeprogram, søge opskrifter eller 

chatte med andre brugere i en konversationel interaktivitet. Der var dog kun meget få 

179

eksempler på referencer fra tv-programmet til webportalen i forbindelse med testforsøgets 

første runde. TV-programmet og internetsiden kunne dog ses uafhængigt af hinanden, 

men man kunne let have skabt en større kohærens mellem tv-program og webportal ved 

at indskrive denne supplerende mulighed for brugerne i ekstra informationen til ”Slank- 

Igen”. Men til forskel fra testperiodens første runde, var der i anden runde skabt en større 

kohærens mellem tv-program og webportal, idet man her i ekstra informationen under 

menupunktet ”idé” havde skrevet 69 : 

”Med en virtuel hjælper og en fast madplan direkte i mailboksen er det 

behageligt nemt at gå løs på de overflødige kilo. På www.slank-igen.dk er der 

ikke for mange løftede pegefingre, og der er anonymitet, hvis man ønsker det. 

Og det er netop disse ting, der er baggrunden for konceptet”. 

Heri betones, at der ikke var tale om pædagogiske moralprædikener, men ”ikke for 

mange løftede pegefingre” (altså var der nogle), og samtidig at brugerne kunne sikres 

anonymitet, hvilket netop vidner om at overflødige kilo var en personlig og meget 

individuel sag. Selvom der var skabt større kohærens mellem tv-program og portal i test- 

periodens anden runde, fremstod internetsiden dog som en non-kontekstuel tjeneste i 

forhold til selve programmet. Www.slank-igen.dk var en e-mail baseret kur, som med 

ugentlige vejninger (som brugerne selv indtastede) og sunde opskrifter der gjorde at man 

kunne få smidt nogle kilo. Brugerne kunne vælge om de ville have den kendte tv-vært Ole 

Stephensen eller den tidligere tv-doktor Bolette Christophersen som guide til sin 

slankekur. Her ses hvordan en af brugerne havde vekslet mellem tv-programmet og 

udnyttet internetnetsidens opskriftssøgning: 

”Ja ja der har jeg jo tit brugt nogle af opskrifterne når man sidder og har set på, at så enkelt kan 

det laves og så lækkert kan det laves. Så har jeg været inde og hente opskrifterne på 

hjemmesiden og nogle gange når man lige kigger i køleskabet hvad er der på lager som trænger 

til at blive brugt, så slår man peberfrugt ind på hjemmesiden, og så kommer der et par 

opskriftsmuligheder” (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 12: M = Mand 55 år). 

Tilsyneladende var der elementer i tv-programmet i den tidsafhængige interaktivitet, som 

brugerne hellere havde set lagt over på den tidsuafhængige interaktivitet, internetsiden: 

69 Dette sker formentlig på baggrund af egne indleverede rapporter til TV2/Nord-Digital, der gør opmærksom 

på netop denne manglende kohærens mellem tv-program og webportel. Denne egen aktive indflydelse på 

indholdet beskrives nærmere i kapitel 10. 

180

”Ja fordi jeg har nogle gange siddet og kigget dem [opskrifterne] på skærmen men så skal man 

til at skrive dem ned så jeg har altid hentet dem på internettet bagefter…og så kommer de 

forskellige tips der, som måske mere egner sig til en hjemmeside med de her lange menuer med 

de forskellige krydderier. Tja men hvis han står og laver mad så sidder jeg ikke og læser det. 

(Husstandsinterview 2. runde: Husstand 12: M = Mand 55 år). 

Af denne seer fremgår det, at han ikke skrev opskrifterne ned, men hentede dem på 

internettet i stedet for. Dette skyldes dels, at opmærksomheden er omkring selve 

programmet – så hvis han (kokken) står og laver maden, gik brugeren ikke ind og læste 

opskrifterne. Dels at opskrifterne forsvandt straks efter programmets afslutning i denne 

tidsafhængige interaktive tjeneste 70 , og der dermed var større fordel i at se opskrifterne 

bagefter i en tidsuafhængig interaktivtet på nettet. Men seerne i ovenstående nævner 

også at de forskellige tips der stod i den såkaldte ”digitale merværdi” egnede sig mere til 

en hjemmeside. Det kan dels være fordi seeren her finder de lange menuer for 

stressende i forhold til at følge med i udsendelsen, og dels at teksten i menuen ”Tips” er 

fuldstændig den samme til hvert tv-program. Det fremgår her, at mere faste elementer 

(genkomne og samme tekster uden udskiftning) forbindes mere med sider på internettet 

fremfor fjernsynet – hvor der er en større forventning om varierede tekster i det digitale 

tv´s ekstra informationer. 

De ekstra informationer til ”Slank igen” bestod af fem hovedpunkter i menu-baren, 

Opskrifter, Tips, Udstyr, Opbevaring, Om og Exit (tryk ved Exit-punktet kom seeren 

tilbage til full-screen). Under hvert hovedpunkt (undtagen exit) var kategoriseret de 

specifikke sider seerne kunne læse i underpunkterne. I parentes angivet hvor mange 

sider der var at læse indenfor det enkelte område. I alt var der fra udsendelsen sendt d. 

16.10.2003 i alt 76 sider i de ekstra informationer: 

70 Dette ændres med et arkiv (akkumuleret merværdi) for bl.a. madopskrifter i forbindelse med tredje runde, 

hvor brugerne kunne gå ind når som helst at læse opskrifterne i en tidsuafhængig interaktivitet. Dette sker 

formentlig også på baggrund af egne indleverede rapporter til TV2/Nord-Digital, der gør opmærksom på 

brugernes kritik af den tidsafhængige interaktivitet. Denne egen indflydelse beskrives nærmere i kapitel 10. 

181

Basisvarer (1) 

Indkøbstips (3) 

Friske fisk (2 

Udskæring af fisk (3) 

Køb af kød (2) 

Udskæring af kød (2) 

Fjerkræ (2) Basis til køkkengrej (1) 

Grønt indkøb (1) Knive (1) Kirstine Mahler (2) 

Burgere (3) Urter (2) Komfur og ovn (3) Køl (3) Lars Jeppesen (2) 

Gule ærter (4) Frugt (3) Pander (1) Frost (3) Line Hardahl (3) 

Tærte til mad- Krydderier (2) Godt at have (1) Optøning (2) Dennis Bostrup (3) 

pakken (4) Rester (2) Tips til køkkengrej (3) Tøvarer (2) Slank igen (10) 

Opskrift Tips Udstyr Opbevaring Om Exit 

Menuen ”Tips” indeholdte 12 underpunkter. Til hvert underpunkt var der en tekst, som her 

under ”Krydderier”: 

- Køb hele krydderier og stød dem selv. 

- Med tiden mister de både smag og farve, så køb i små mængder 

- Man bør tilsætte krydderier lidt ad gangen 

- Gurkemeje, safran og morgenfrue kan bruges til at farve med” 

Det pædagogiske og oplysende trådte tydeligt frem i teksten: Under ”Fjerkræ” stod 

følgende: 

- Ved indkøb skal du se efter, om skindet er lyst og fugtigt. Brystkødet skal være 

fyldt og spændstig. 

- Optøet fjerkræ kan holde sig 2-3 dage. Jo større fugt, jo længere holdbarhed. 

- Ved frostkøb se efter om der er frossen væde ved. 

I ”Slank igen” var det ikke kun menuen ”Tips” der var et fast element i de ekstra 

informationer. Også menuen ”Kokke” indebar en præsentation af de to kokke, som kunne 

ses i hver udsendelse. I den ekstra information stod følgende: 

182

Lars Jeppesen er 31 år og har lavet mad, siden han var 17, og er nu kok og 

restauratør på Sæby Søbad. Han er forankret i det nordjyske og opvokset i 

Vadum. I sin karriere som kok har han bl.a. arbejdet flere steder i Jomfru Ane 

Gade og har gjort matroser glade i Søværnet. Lars´ speciale er fisk og skaldyr. 

Hans kærlighed til havet afspejler sig også i hans fritidsinteresser, fridykning og 

havkajak er de største passioner. 

En bruger påpeger dog, at det ikke var nødvendigt at læse denne ekstra information hver 

gang: 

”Ja for kokken der kommer fra Rosdahl i Aalborg og ham fra Sæby, men det behøver man ikke 

at læse hver gang. Det ved man så” (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 12: M= Mand 55 

år). 

Af en anden bruger (L40, i nedenstående citat), som ser programmet og de ekstra 

informationer fra ”Slank igen” for første gang under interviewet (og tror fejlagtigt at 

programværten Dennis Bostrup er kokken), fremgår det at informationen om Dennis 

Bostrup bestemt er relevant, og L40 kæder udsendelse og den ekstra information 

sammen i en forklaring på, hvordan kokken kan være så slank i forhold til det 

aktivitetsniveau han ligger for dagen (og det dermed ikke er maden – men 

aktivitetsniveauet han bliver slank af). Eksemplet illustrerer, trods hans fejlslutning mellem 

personerne, hvordan denne ekstra information føjer en individuel perception til selve 

udsendelsen: 

”Altså lige netop hans far er dyrlæge kategorien synes jeg ikke er så spændende…. Men altså 

når jeg nu ser hvad der her om Dennis Bostrup så synes jeg egentlig så burde jeg måske have 

brugt det lidt mere. For man kan sige det her giver hvad skal sige et præcist billede af en mand 

der dyrker sport. Så kan man blive helt forpustet bare af at læse det igennem og det kan man jo 

sige når manden skal stå og lave mad så er det jo meget spændende. Det kan jo forklare - jeg 

kan da forstå med det aktivitetsniveau at han kan blive slank af den mad han laver. 

(Husstandsinterview 2. runde: Husstand 8: L= Mand 40 år). 

Der er flere af testpiloterne som har tilmeldt sig den e-mail-baserede slankekur på 

www.slank-igen.dk. Men begrundelserne for tilmeldingen var ikke et egentlig ønske om at 

tabe sig, men udelukkende af teknologisk nysgerrighed og indblik i hvordan systemet 

183

fungerede. L40 havde således haft det meget skægt ved at ”klikke lidt på det”, mens S29 

havde forsøgt en ”sabotagebrug” for at teste systemets grænser: 

”Ok jo jeg har fået en ugentlig madplan fra Ole hvor han spurgte hvordan det gik med min vægt. 

Jeg synes han roste mig for lidt for det gik godt. Men skidt nu lever jeg jo uden. Jeg kunne 

konstatere at det ikke var noget han selv gjorde en større indsats ud af. Det har faktisk været 

meget skægt. Jeg har ikke brugt opskrifterne derfra, men jeg har sådan klikket lidt på det”. 


”Jeg tilmeldte mig faktisk…men jeg meldte mig hurtigt fra igen. Det var sådan noget 

rutinemæssigt med at så begyndte vi egentlig bare og lege med sådan en sabotagebrug af det - 

med at sætte min vægt op og sætte min vægt lidt ned igen, for at se om der var en vis intelligens 

i den anden ende. Om den reagerede. Det gjorde den ikke rigtigt. Altså den fortalte bare at nu 

skulle der sættes mere intensivt ind eller du har taget så og så meget på”. (Husstandsinterview 

2. runde: Husstand 7: S= Mand 29 år). 

S29 kunne karakteriseres som værende innovatører, og har her et helt andet formål med 

at tilmelde sig den e-mail baserede slankekur end den intenderede (at få nogle som 

ønskede det til at tabe sig). Han forsøger selv med sine egne en ”sabotagebrug...for at se 

om der var en vis intelligens i den anden ende”. S29 er meget bevidst om sin test af 

systemets grænser, ved at sætte sin egen vægt op og ned igen. Han forsøger på denne 

måde at se hvor intelligent denne registrerende interaktivitet er udarbejdet, og i hvor høj 

grad informationerne tilpasses/ respondere på de indkomne vægttal fra testpiloterne. Han 

derfor konstatere at der mere var tale om nogle standardiserede autosvar, som derfor 

ikke var tilpasset den enkelte bruger. 

Måske på baggrund af TV-køkkenets mangeårige historie, tages der netop udgangspunkt 

i dette eksempel når konvergens mellem tv og pc beskrives på Kulturministeriets 

hjemmeside 71 : 

71 Skrevet af Anders Hjort, Kulturministeriet (Kulturkontakten nr. 7, 2000, under overskriften ”Når tv møder 

internettet”). 

184

”Net-tv er på vej frem i Danmark, og indholdet på net-tv-stationerne kan 

tilfredsstille enhver smag. Men det er også en ny måde at se tv på, hvor seerne 

selv bestemmer. Interaktive madprogrammer, nyhedsudsendelser med 

redaktionsmøder på webcams og livechat på skærmen hjemme fra stuen. 

Fremover kommer tv-seerne ikke til at dase foran fjerneren med remoten 

liggende på sofabordet. Forskellen på traditionelt tv og net-tv er til at føle på. På 

tastaturet. Interaktionen mellem tv-stationerne på Internettet og seerne ved 

computeren skaber en ny form for fjernsyn, hvor folket får mere magt. Seerne 

skal selv bestemme, hvad de vil se og hvornår. Hvis de står og laver mad, kan 

de klikke sig ind på en interaktiv madudsendelse. Her kan de følge kokken 

tilberede kødet, de kan chatte med ham på samme tid, læse opskriften, og købe 

gryderne, med et tryk på en knap” (www.kum.dk/sw932.asp). 

Heri ses hvordan Kulturministeriet ser den nye tv-fremtid foran sig i en konsultativ 

interaktivitet (hvor seerne selv kan bestemme hvad de vil se og hvornår) eller ligefrem 

konversationel interaktivitet, hvor der chattes med kokken in real time, som en 

tidsafhængig interaktivitet – og hvordan brugerne med det samme kan købe gryderne 

med tryk på en knap. Således bliver fjernsynets fjernbetjening overtages af PC-tastureret, 

og skulle således anvendes til bl.a. interaktive madudsendelser. Scenariet lyder jo 

tillokkende, men spørgsmål er, om brugerne vil tage disse tjenester til sig (om de har et 

behov), hvis det var muligt. Svaret på dette spørgsmål vil jeg belyse nærmere i kapitel 8.6 

”Hvad ønsker brugerne af interaktive tjenester”. 

Bag Facaden 

Bag Facaden var en programserie omhandlende en lang række virksomhedsportrætter. 

Virksomhederne er alle i det Nordjyske område. Således var der udsendelser om Aalborg 

Kongres og Kulturcenter, Dator, Dan Parcs og mange flere. Udsendelsen jeg her vil tage 

udgangspunkt i omhandlede Sæby Fiskeindustri, sendt den 15/12 2003 og varede 25 

minutter. Ekstra informationen til udsendelsen bestod af fire hovedpunkter i menu-baren, 

Personer, Fakta, Tips og Exit, der kom frem ved tryk på ”ok-knappen” på fjernbetjeningen. 

I alt kunne der læses 13 sider i de ekstra informationer: 

185

Historie (2) 

Fakta (2) 

Chr. Vanggard (1) Produktet (3) Kontakt (1) 

Pia Vanggard (2) Fabrikken (1) Makreltip (1) 

Personer Fakta Tips Exit 

Teksterne i ekstra informationerne til ”Bag Facaden” om Sæby Fiskeindustri var primært 

gengivelser af hvad der allerede forekom i udsendelsens voice over, og således 

gengivelse af det allerede sagte eller det kommende sagte (alt efter hvordan brugerne gik 

ind i ekstra informationen). I nogle tilfælde kunne ekstra informationen bruges som 

undertekster til udsendelsens udsigelse, hvor der var fuldstændig overensstemmelse 

mellem voice over og det skrevne i ekstra informationen. 

Der var dog enkelte få elementer i ekstra informationen som ikke blev gengivet i 

udsendelsen. Det gjorde sig gældende under menupunktet ”Personer”, hvor der var en 

kombineret personbeskrivelse og biografi af fabriksdirektør Pia Vanggaard. Menupunktet 

bestod af to sider – og på side 2 stod bl.a. skrevet: 

”Pia Vanggaard er desuden bestyrelsesformand for håndboldklubben Fox Team 

Nord, som Sæby Fiskeindustri også er sponsor for ”. 

Dette var ny information i forhold til selve udsendelsens indhold. En række af brugerne 

udtrykker, at de mener at informationsudbuddet i TV2/Nord-Digitals ekstra informationer 

var prioriteret forkert, hvorfor ”merværdien” kunne fremstå kedelig. Derfor var selve 

interessen for at læse i ekstra informationen ikke lige stor hos alle brugere: 

”Man behøver jo ikke så meget forklaring i det hele taget til noget der foregår som man kan se 

foregår. (Husstandsinterview 4: Kvinde 46 år). 

Brugeren udtrykker her, at ekstra informationens funktionelle niveau er lavt. Et eksempel 

hvor ekstra informationen kunne have udfoldet noget ”ekstra” i forhold til udsendelsen 

kan belyses med fabrikkens administrerende direktørs udtalelser i udsendelsen, hvor han 

nævner: 

”Makrel er en af de fisk alle på hele jordkloden kan lide, for der er ikke skæl på 

den. Så uanset trosretning kan man spise makrel over alt.” 

186

Hvad fiskens skæl har at gøre med trosretninger og popularitet fremgik ikke umiddelbart 

af udsendelsen. Derfor kunne det være nærliggende at afsætte tekstspalteplads og 

udarbejdelse af selvstændigt journalistisk research til udfyldelse af noget ekstra 

information om hvilke religioner der ikke spiser fisk med skæl på. For at nævne flere 

konkrete eksempler til ekstra informationen til den konkrete udsendelse, kunne man fra 

afsenders side have valgt et fokus på ”Makrel”, og udarbejdet journalistisk research for: 

Hvor stor er markedsandelene i Asien (evt. med supplerende grafik). Hvor mange spiser 

makrel i Danmark – Spiser Nordjyder mere makrel end Bornholmere? Hvor lever 

makrellen, hvad lever den af, hvordan ser den ud (billede kunne indsættes)? 

Midt i Naturen 

I modsætning til udsendelsen om Sæby Fiskeindustri (i programserien ”Bag Facaden”), 

forekom der i programserien ”Midt i Naturen” flere elementer i ekstra informationen, der 

omfattede en mere udtømmende information. Således var til ”Midt i Naturen” udarbejdet 

flere oplysninger i ekstra informationen som ikke udsiges i det audiovisuelle. Ekstra 

informationen til udsendelsen bestod af fire hovedpunkter i menu-baren, Sted, Leksikon, 

Personer, Links og Exit, der kommer frem ved tryk på ”ok-knappen” på fjernbetjeningen. 

Under hvert hovedpunkt (undtagen exit) var der så de specifikke sider brugerne kunne 

læse i en række underpunkter. I parentes angivet hvor mange sider der kunne læses 

indenfor det enkelte område. I alt kunne der læses 35 sider i ekstra informationen: 

187 

Aage Klemmensen (1) 

Græssende dyr (2) Mogens Bøgeskov (1) Vejlerne (2) 

Bygholm Vejle (5) Tranen (3) Svend Møller Nielsen (1) Tranen (1) 

Fosdal Plantage (2) Svampe (5) Ole Moselund (1) Svampe (2) 

Limfjorden (2) Gopler (4) Jan Skriver (1) Fosdalen (2) 

Sted Leksikon Personer Links Exit 

I ”Midt i Naturen” indgår en sekvens omhandlende gopler, der har en varighed på små tre 

minutter. I udsendelsens ekstra information er der fire hovedpunkter, hvor nummer to, 

”Leksikon” består af fire underpunkter. Underpunktet ”Gopler” består af fire sider, og på 

side 2 (ud af 4) kan man således læse:

”I Sortehavet har en art ribbe-gople skadet fiskeriet mærkbart. Ribbegoplen blev 

indført til farvandet med vand fra skibe langsvejs fra. Nu har goplerne ædt 

planton, som fiskene skulle have haft.” 

Et lignende eksempel bliver belyst i udsendelsen, hvor en forsker nævner, at der ”for nylig 

har været et eksempel i Norge, hvor 150.000 tons atlanterhavslaks døde på grund af 

forekomst af en ribbe-goble”. I ekstra informationen beskrives nærmere, hvordan en 

sådan økologisk forskydning pludselig forekommer eller opstår, hvori det står skrevet, at 

goplen blev indført til Sortehavet med vand fra skibe langsvejs fra, og altså blev 

introduceret til området ved et tilfælde. I udsendelsen indgår der et billede af goplen, der 

derved identificerer og supplerer ekstra informationens tekstelementer. Hermed ses i 

større grad et samspil mellem ekstra information og udsendelsen end eksemplet fra ”Bag 

Facaden”. ”Den digitale merværdi” til ”Midt i Naturen” har derudover vægtet det 

informative element i forhold til faktuel viden, hvorved mervidensprogrammet ikke bare 

fungerer som ”mere viden” på det audiovisuelle niveau, men også etableres via ekstra 

informationen. På denne måde gives brugerne muligheden for at vide endnu mere i ekstra 

informationen end hvad der ellers fremgår af den audiovisulle udsendelse. 

7.2 Sjov, hygge og samværsprogrammer 

Tilbage til Nordjylland 

Programmet ”Tilbage til Nordjylland” tager udgangspunkt i kendte danskere der tidligere 

har boet i Nordjylland – og nu vender tilbage for at fortælle om deres barndom, opvækst 

og ungdom. Fortælletiden er kronologisk, hvor hovedpersonen fortæller kronologisk om sit 

tilhørsforhold til Nordjylland. Typisk starter programmet med at vise det sted hvor dagens 

hovedperson blev født, voksede op, gik i folkeskole og i gymnasium etc. Programmet 

formidler ikke blot et medieret selskab med en række mere eller mindre kendte danskere, 

som seerne har et personligt kendskab til via medierne, men programmet ”Tilbage til 

Nordjylland” rummer i høj grad også et reelt kendskab. Dette kendskab fremkommer når 

de kendte danskere fortæller på det konkrete sted, hvor de har boet, den folkeskole de 

har gået på (f.eks. Hirtshals Kommunale Skole), det gymnasium de har været på (f.eks. 

Aalborg Katedralskole), spejderborgen i Hasseris eller Lindholm Høje. Langt de fleste 

188

nordjyder ville kunne genkende nogle af disse steder, og har måske gået på samme skole 

eller interesseret sig for nogle af de samme ting som den kendte dansker. Dermed kan 

man som seer føle, at man kommer endnu tættere på personen, i kraft af den umiddel- 

bare geografiske nærhed. I programmet ”Tilbage til Nordjylland” fra d. 21.10.2003 

medvirker Justitsminister Lene Espersen. Tidligere deltog en justitsminister ikke i diverse 

underholdningsprogrammer, men var ”indbegrebet af autoritet, tilknappethed, institutionel, 

formel og kontrolleret optræden, kort sagt nationens moralske og straffende faderfigur” 

(Hjarvard 2003: 55). I programmet ”Tilbage til Nordjylland” iscenesætter hun ikke sig selv 

som justitsminister, men som en god mor, modebevist kvinde og pjattet veninde, der har 

sin hjemstavn i Hirtshals. Programmet er dramaturgisk inddelt i tre dele: 

1. Barndomshjemmet: Her er man hjemme hos forældrene i et villakvarter i Hirtshals. Vi 

bliver som seere gjort opmærksomme på dette via værten der siger, idet Lene Espersen 

træder ud af en sort BMW: ”Så er det Hirtshals”. Søsteren Marie er også til stede i 

forældrenes hjem, og spørger straks da hun ser Lene om hvordan Marcus har det, hvorpå 

hun svarer ”Han er lidt umulig for tiden…han faldt først i søvn klokken ti”. De to søstre 

taler meget uforstyrret i forhold til kameraets tilstedeværelse, og Lene Espersen siger 

også til søsteren at hun skal være med i Venner for livet (et underholdningsprogram på 

TV2). Derpå sidder søsteren og Lene Espersen i havestolene ude på terrassen og 

fortæller om deres barndom, herunder historien om hvordan Marie hev en tot af Lene 

Espersen, hvorefter farmoderen tog en saks og klippede en tot fra Marie, hvorpå hun blot 

svarede at hun alligevel skulle klippes. Endvidere tales der om gamle kærester. 

2. Hirtshals Kommunale Skole: Stedet hvor Lene Espersen gik i folkeskole besøges. 

Skoleinspektøren besøges, ligesom en gammel skoleveninde uventet dukker op for Lene 

Espersen. 

3. Havnen: Der tales om havets betydning for Lene Espersen, om RF2 forliset og de går 

ombord på fiskekutteren der er opkaldt efter hende. 

Lene Espersens medvirken i programmet må også ses udfra en politisk diskurs, hvor 

politikerne i stigende grad bygger ”deres evne til at iscenesætte sig som privatpersoner 

189

og indvier os i deres intime liv” (Hjarvard 2003: 55). Herunder at ”Marcus er lidt umulig for 

tiden”, som de fleste forældre til mindreårige børn sikkert kan identificere sig med. Lene 

Espersen siger selv hvorfor hun så tit kommer til Nordjylland (ca. en gang om ugen) – 

”Jeg er valgt heroppe. Det skal man jo passe”. Altså en klar politisk bevidsthed om, at det 

er vigtig med kontakten til egen valgkreds. I udsendelsen ”Tilbage til Nordjylland” har 

Lene Espersen mulighed for at vise seerne at hun også har andre sider af sig (af mere 

underholdende karakter) end den måske lidt skrappe og tilknappede justitsminister. Det er 

meget tydeligt at ”Tilbage til Nordjylland” fremhæver hyggen og det selskabelige, hvor der 

ses nogle klare genremæssige karakteristika fra Talkshowet. For det første er program- 

met centreret om en kendt dansker, herunder har Lene Espersen, Per Pallesen, Hans 

Skov Christensen, Jørn Henrik Pedersen m.fl. medvirket. For det andet er det den samme 

programvært som går igen i alle udsendelserne. Værten stiller spørgsmålene og har i det 

hele taget magten for hvad der skal ske og hvornår, for også på den måde at overraske 

den kendte dansker i forhold til hvem de måtte møde af tidligere skolekammerater eller 

barndomsvenner. Flere gange i løbet af udsendelserne må værten sige ”ja vi skal videre”, 

for derved at komme hen til den folkeskole eller det gymnasium dagens hovedperson har 

gået på, og værten danner derved oplevelsesmæssige broer mellem de enkelte perioder i 

gæstens liv, men fungerer også som en glidende overgang til de næste billedsekvenser. 

Programmerne har en meget forudsigelig struktur, startende med barndommen og følger 

kronologisk den kendte danskers tidligere liv i Nordjylland. For det tredje bærer 

programmet trods sin massehenvendelse træk af privat konversations intimitet. For det 

fjerde er interviewet det dominerende element i programforløbet. ”Tilbage til Nordjylland” 

har en særlig evne til at skabe en oplevelse af ”her-og-nu”, dvs. af rumforkortning og 

samtidighed, og udsendelsen har en særlig evne til at skabe en oplevelse af ”jeg-og-du”, 

dvs. et direkte kommunikationsforhold og nærvær. 

”Tilbage til Nordjylland” adskiller sig dog også væsentligt fra Talkshowet ved aldrig at 

finde sted i et studie, men on-location. Ligesom de verbale henvendelser ikke er rettet 

direkte til kameraet, der forekommer ingen interaktion inden for selve værtsfunktionen, ej 

heller henvendelser til et studiepublikum, ligesom ”Tilbage til Nordjylland” ikke er 

produceret i præsens, men der forekommer spring i tid og rum – når der drages fra f.eks. 

barndomshjemmet til folkeskolen. Programmet fungerer fordi det netop tager 

190

udgangspunkt i begrebet ”usikkerhedsmomentet” og ”selskabelighed” 72 . For at indkredse 

lighedspunkterne til talkshowgenren må man dog være mere præcis. Hanne Bruun 

inddeler med udgangspunkt i Livingstone & Lunt (Bruun 1999: 203) talkshowet i 

henholdsvis Debatten, Researchen, terapien og konsultationen 73 . Der er ikke tale om 

nogen egentlig debat i ”Tilbage til Nordjylland”, idet der hverken er tale om konflikt- 

positioner eller at værtens rolle er at fungere som provokatør. Derimod kan der findes 

træk fra researchen, hvor vægten er på en proces i selve udforskningen af den kendte 

nordjyde – som vender tilbage. Her er det netop værtens funktion at sørge for at 

udspørge personen ved hjælp af sine evner som udspørger og lytter, for at delagtiggøre 

seerne i de mest interessante perioder i personens liv relateret til Nordjylland. 

De afslappende rammer og den ikke ikke-aktuelle programstil kommer også til udtryk hos 

nogle af testpiloterne: 

”Ja ja og hvem der nu boede i det hus og de ting. Selvfølgelig kan man sige at det er jo simpelt 

tv. Der er jo ikke sådan det store fordybende indhold i dem men altså man må også sommetider 

bare sætte sig tilbage ikke”. (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 10: P= mand 43 år). 

”Tilbage til Nordjylland” har også genrekarakteristika fra dokumentarismen, hvor der 

typisk er bevægelser mellem forskellige former for tid og rum. Introen lyder: ”På trods af et 

travlt og stresset arbejde finder Justitsminister Lene Espersen alligevel tid til at besøge 

Hirtshals. Hun er nu tilbage til Nordjylland”. Der hersker dog en vis usikkerhed om hun er 

fungerende Justitsminister på tidspunktet for optagelserne, for i ekstra informationen står 

der: ”I øjeblikket har hun dog barselsorlov”. Men i selve udsendelsen ankommer hun – og 

kører igen fra Hirtshals i ministerbil, ligesom hun fortæller at hun skal til et EU-møde 

dagen efter. Der opstår derfor det særlige, idet ekstra informationen er produceret i 

forbindelse med tidspunktet for udsendelse – og ikke i forbindelse med optagelsen, at der 

kan være divergerende informationer i en tidslig dimension. Denne tidsmæssige 

forskydelse kan dog ikke opfattes som værende noget ”negativt” i en normativ forståelse 

af en uoverensstemmelse. Den tidsmæssige forskydelse kan også fungere som en hjælp 

72 På samme måde anfører Hanne Bruun at netop disse to elementer er årsag til talkshowets umiddelbare 

popularitet. (Bruun 1999: 43) 

73 Livingstone & Lunt skelner dog mellem Debat, Romance og Terapi, men Bruun vælger at udskifte 

romance med research, som hun finder mere præcis (Bruun 1999: 203). 

191

eller supplerende up-to-date viden for brugerne, der kan skrives ind netop i kraft af den 

forskudte tid mellem optagelse og udarbejdelse af ekstra informationen. Derved kan 

brugerne i den konkrete tekst få at vide, at Lene Espersen p.t. har barselsorlov som 

justititsminister, og har nu to drenge ved navn Marcus og Robert. 

Med udgangspunkt i Bill Nichols typeinddeling af dokumentaren (Dahl 1997: 24), kan 

”Tilbage til Nordjylland” karakteriseres som værende den interaktive (interactive) type. 

Denne type forsøger ikke at nedtone sin virkelighedsfremstilling. ”Den interaktive fortæller 

personificeres ved en repræsentant i det sociale rum, der agerer åbenlyst og taler med de 

tilstedeværende personer” (Dahl 1997: 24). Men også i selve programmets narrative 

struktur, hvor det ses at journalist og filmhold overdrager tekstens autoritet helt eller 

delvist til de mennesker der konfronteres. Således bliver forskellige former for monologer, 

dialoger og interviews bestemmende for programmets struktur og organisering. Bill 

Nichols ser dokumentaren som ”a fiction (un)like any other” (Dahl 1997: 25), og ser 

dermed dokumentaren i lighed med fiktion som tekst, at den er konstruktion og giver 

mening via tegn, koder og betydningsbærende strukturer. Men adskiller sig fra fiktionen 

ved at tilbyde adgang til den virkelig verden, ikke til et forestillet imaginært univers. 

Tingene vi ser i ”Tilbage til Nordjylland” er virkelige – brugerne har måske selv set 

stederne ved selvsyn i Nordjylland, ligesom der i stil og æstetikken stort set ikke bruges 

voice over, effektlyde, lyslægning og underlægningsmusik 74 , mens der i billeder og lyd 

forekommer så uspoleret et forhold til den rå virkelighed som muligt, som fremstilles 

primært via håndholdt kamera. ”Den centrale funktion er at referere indexikalt via lyd og 

billede, og forflytte eller transportere iboende mening eller betydning, uden at slå den itu” 

(Dahl 1997: 38). Der forsøges i høj grad i udsendelsesrækken ”Tilbage til Nordjylland” at 

omforme billeder af verden i Nordjylland så usynligt som muligt – og optræde som et 

vindue mod verden, i en lav grad af intervention, hvor vægten er på det at stille frem og 

på den primære repræsentation. Der vil naturligvis altid være tale om en form for 

intervention i forbindelse med et program. Herunder er interviewene resultatet af en 

konstrueret situation, men i ”Tilbage til Nordjylland” er journalisten i en tilbagetrukket rolle 

– og lader den interviewede/ de interviewede handle meget spontant. 

74 Der forekommer dog en enkelt kort sekvens med underlægningsmusik. 

192

Der er dog enkelte tegn på konstruktion. Da Lene Espersen siger farvel på Havnen i 

Hirtshals, og sætter sig ind i ministerbilen som kører afsted – har hun stadig mikrofon på. 

Det er nok ikke sandsynligt at hun tager mikrofonen med sig, men at bilen stopper få 

meter længere henne – og journalisten og Lene Espersen foretager en debriefing fra 

dagen udenfor kameraets søgelys. 

Ekstra informationen til udsendelsen består af fire hovedpunkter i menu-baren, Biografi, 

Stedet, Ven og Exit, der kommer frem ved tryk på ”ok-knappen” på fjernbetjeningen. 

Under hvert hovedpunkt (undtagen exit) er der så de specifikke sider man kan læse i en 

række underpunkter. I alt kan der læses 10 sider i ekstra informationen: 

Hirtshals (3) 

Lene Espersen (4) RF 2´ Forlis (1) Mette S. Hansen (2) 

Biografi Stedet Ven Exit 

Under underpunktet Lene Espersen kan man læse: 

Lene Espersen er født den 26. september i Hirtshals, hvor hun også boede hele 

sin barndom. Lene Espersen er datter af reder Ole Espersen og bogholder Inger 

Tanggaard Espersen. Lene har to yngre søstre; Marie Louise og Anne Sofie. 

Lene Espersen gik ni år på Hirtshals kommuneskole, hvorefter hun i 1981 kom 

på Hjørring Gymnasium. Efter et år på gymnasiet tog Lene til Canada, hvor hun 

færdiggjorde sin studentereksamen ved Lester B. Pearson United World 

College. Fra 1984 til 1990 læste Lene ved Århus Universitet, hvor hun i 1990 

blev færdig som cand. Oecon. Fra 1991-1992 arbejdede Lene Espersen som 

markedsanalytiker hos Århus Stiftsbogtrykkeri. Fra 1992-1994 var hun ansat 

som systemkonstruktør ved Bankernes EDB Central i Roskilde. Lene blev 

medlem af Folketinget den 21. september 1994. Fra 1999-2001 var hun politisk 

ordfører for Det konservative Folkeparti. Siden 27. november 2001 har Lene 

Espersen været justitsminister siden 27. november 2001 75 . I øjeblikket er hun 

dog på barselsorlov. Lene Espersen er gift med Danny Feltmann Espersen. 

Sammen har de sønnerne Marcus og Robert. 

75 En gentagelsesfejl som står i ekstra informationen. 

193

Ingen af disse fakta-oplysninger fortælles eksplicit i udsendelsen, og fungerer godt i 

forhold til udsendelsens genre. Man kan dog undres over de forskellige ordvalg i 

menubaren. Hvor det i programmerne ”Bag Facaden” og ”Midt i Naturen” hedder 

”Personer”, hedder det i ”Tilbage til Nordjylland ”Biografi”. Indholdet er dog fuldstændig 

det samme, i form af en præsentation (biografi) af den/ de medvirkende personer. 

Byen Hirtshals har en central betydning i programmet, fordi Lene Espersen er født og 

opvokset der. Brugere der kender til området, vil det alt andet have nemmere ved at tolke 

tv-teksten. For eksempel er der slutteligt i programmet en forholdsvis lang scene, hvor 

intervieweren og Lene Espersen står på havnen i Hirtshals og taler om Lene Espersens 

forhold til havet. Her kommer Lene Espersen ind på den betydning, som hun mener, at 

havet og havnen har for Hirtshals. For brugere der ikke har et kendskab til Hirtshals, 

byens placering på vestkysten og den store betydning af fiskeri som erhverv vil teksten 

være mere åben for fortolkning i forhold til hvorfor Lene Espersen sætter så meget fokus 

på fiskeri. Eksempelvis kunne en mere uvidende bruger foretage den tolkning, at Lene 

Espersens far er fisker og derfor taler hun så meget om dette erhverv. Dog er der her den 

nok så interessante mulighed i den interaktive information, at man i menubaren kan 

aktivere teksten ”Biografi”, og læse at Lene Espersen far var reder, og dermed lukker 

ekstra informationen nogle mulige fejllæsninger. 

Aktiveres menubarens element ”Stedet” under ”Hirtshals” står der i ekstra informationen 

på side 1/3: 

”Hirtshals er i dag en af Danmarks største og vigtigste havnebyer. Med et havne 

areal på ca. 750.000 m2 og hjemhavn for mere end 100 fiskefartøjer samt 

daglige færgeforbindelser til Kristiansand, Oslo og Moss er Hirtshals havn en af 

Danmarks travleste” 

Med denne information ville det være muligt for brugere med et ikke lokal-kendskab at 

foretage en tolkning der ligger nærmere det intenderede, idet ekstra informationen så ville 

bidrage med en funktion, hvor den interaktive merværdi ville kunne fortælle den 

”uvidende” bruger noget, tv-teksten ikke i forvejen gjorde. Dog problematiseres opnåelsen 

194

af denne funktion noget, idet det er op til brugeren selv, at gætte sig til, at der i denne 

menubar på netop dette tidspunkt er hjælp til mere faktuel viden om Hirtshals. Således 

kan ekstra informationen, der viste sig at kunne være en hjælp netop i dette fortolknings- 

spørgsmål, være med til at skabe en ikke intenderet tolkning, såfremt den interaktive tekst 

aktiveres andetsteds i tv-teksten. Derfor ville en invitation eller en ”pop-up tekst” til at gå 

ind i ekstra informationen – under ”Hirtshals” i det øjeblik Hirtshals omtales i det 

audiovisuelle udtryk, og derved hjælpe brugerne til at få en større sammenhæng mellem 

ekstra information og det audiovisuelle udtryk. Hvis muligt designmæssigt, kunne det 

være sådan at brugeren efter en invitationen blot ved et enkelt tryk på ”ok” knappen – ville 

få vist teksten. Derved er brugeren fri for først at gå ind i menubaren og navigere sig frem 

til det rette sted (og sparer dermed tid i forhold til det fremadskridende tv-flow), men får 

umiddelbart serveret den kohærente information, hvis seeren ønsker at tilkoble sig denne. 

For brugere der bare vil se udsendelsen uden interesse for ekstra informationerne, 

problematiseres denne anvendelse af ”pop-up” tekster, hvor de kan se dette som et 

forstyrrende element i receptionen. 

Live håndbold, Aalborg HSH - Kolding 

Den 1. april 2003 viste TV2/Nord-Digital en live håndboldkamp mellem Aalborg HSH og 

Kolding. Kampen blev vist, som det traditionelt forekommer med live-kampe på tv med 

kommentatorer og indslag bestående af interviews af trænere og spillere, både før og 

efter kampen. Stilen var med andre ord lig den, man kender fra traditionelle sports- 

transmissioner på det almindelige analoge tv, og der sker derfor ingen brud på den 

traditionelle sports-genre. Garry Whannel (1992) opstiller tv´s tre hovedgenrer: Light 

entertainment, journalism og drama i hvert deres hjørne af en triangulær genreopdeling 

(Whannel 1992: 61). Whannel placerer sport i midten af trianglen og indeholder således 

elementer fra hver af de tre hovedgenrer (light entertainment, journalism og drama), idet 

”it constitutes an interesting fusion of these three sets of conventions” (Whannel 1992: 

61). Dette er en af årsagerne til at sport er så velegenet til tv. I håndboldkampen var der 

som ved andre udsendelser på TV2/Nord-Digital tillagt en ekstra information, som 

brugerne kunne trykke sig ind på, mens udsendelsen løb hen over skærmen. I 

menupunktet fakta kunne brugerne således trykke ind på underpunktet ”Historie Aalborg 

HSH”, hvori historien bag klubben fremgik. Denne historiske oversigt over klubben blev 

195

ikke kommenteret undervejs i selve udsendelsen, og ekstra informationen kunne derfor 

tilføje noget ekstra som live-transmissionen ikke gjorde. På den første side (ud af fire) i 

underpunktet står der skrevet: 

Ovenstående har således karakter af ”journalism”, hvor der er blevet lavet et journalistik 

research på historien af Aalborg HSH, og giver en baggrund for klubben. 

Kommentatorerne nævner ikke noget om denne historie under kampen, hvorfor brugerne 

kan tilegne sig en større viden gennem ekstra informationen. Der er dog ikke udarbejdet 

elementer fra hverken light entertainment eller drama i ekstra informationen. 

7.3 Vurdering af indhold 

Når testpiloterne besvarer om de synes forventningerne er blevet indfriet i forhold til 

indholdet på TV2/Nord-Digital, er det meget karakteristisk at svarene deler sig i to. Enten 

tages der udgangspunkt i de interaktive elementer eller også tages der udgangspunkt i de 

flere regionale programmer. Generelt er der større skuffelse hos de testpiloter der måler 

196

forventninger udfra det interaktive indhold, mens de testpiloter der måler forventningerne 

udfra det regionale indhold udtrykker større tilfredshed med kanalen. De brugere, som 

havde haft en teknologisk motiv for at tilmelde sig som test-pilot til TV2/Nord-Digital (som 

beskrives nærmere i kapitel 8) var også den gruppe, der var mest kritisk i deres 

tilbagemeldinger til tv-stationen, hvilket primært skyldes at de er blevet skuffede i forhold 

til de forventninger som TV2/Nord-Digital i starten af projektet havde givet til test- 

piloterne. Således kunne man på TV2/Nord-Digitals hjemmeside ved projektets start 

(www.tv2nord-digital.dk, september 2002) læse: 

”TV2/Nord-Digital vil være frontløber i den nye udvikling, der betyder: 

• Et langt bedre billede- og lydkvalitet og med et nyt format på dit fremtidige tv- 

billede, nemlig 16:9 eller populært sagt Widescreen. 

• Mulighed for en forandring fra passiv tv-sening til aktiv medvirken. I begyndelsen 

er mulighederne begrænsede, men over forsøgsperioden frem til udgangen af 

2004 skulle det gerne udvikle sig ganske meget. 

• Muligheden for modtagelse og afsendelse af e-mail fra fjernsynet. 

• Senere mulighed for sammensmeltning af Internet med tv. 

• På sigt mulighed for levering af film, videobreve og lignende alt efter hvad du 

ønsker”. 

Der fokuseres således primært på teknologiens funktionalitet (bedre billede- og 

lydkvalitet, modtagelse af e-mail, sammensmeltning af internet og tv, levering af film og 

videobreve m.v.). Derimod er der ikke meget om teknologiens sociale funktion – der dog 

beskrives i det andet punkt, hvor TV2/Nord-Digital skriver hvorledes tv-mediet går fra at 

være passiv tv-sening til aktiv medvirken. Som tidligere beskrevet i kapitel 1 er jeg ikke 

enig i denne dikotomi mellem passiv og aktiv tv-sening, idet passiv tv-sening snarere er 

en normativ opfattelse af tv-mediet end hvad der reelt sker når der ses tv. TV2/Nord- 

Digital skriver således muligheden for via det digitale interaktive tv, at der kan opnås en 

kommunikativ interaktiv merværdi, hvor brugerne kan medvirke/ deltage i forbindelse med 

programmerne. Dette kommer imidlertid aldrig i stand, primært pga. set-top-boksens 

manglende harddisk og returkanalen skulle foregå via telefonlinien. Det sidste punkt med 

muligheden for ”levering af film, videobreve og lignende alt efter hvad du ønsker” blev 

197

heller ikke muligt på grund af den begrænsede båndbredde i DTT-nettet. Den store 

konvergens mellem internet og tv finder heller ikke sted i løbet af forsøget, mens det blev 

muligt i slutningen af 3. periode at modtage og afsende e-mails fra fjernsynet (dog ikke 

muligt at vedhæfte filer). Men der stort set ingen af brugerne der etablerer denne 

mulighed for konversationel interaktivitet, grundet at de bruger computeren til e-mail. 

Derudover ville det optage telefonlinien og besværet med opkoblingen til telefonmodemet. 

Derimod lykkedes det for TV2/Nord-Digital via den digitale distribution at skabe en bedre 

billede- og lydkvalitet og etablere det såkaldte 16:9 widescreen format. Nogle af disse 

opsatte forventninger fra TV2/Nord-Digital (som ikke blev indfriede) gør rigtig mange 

brugere skuffede overfor forsøget: 

”P.t. er det som om, det kun drejer sig om udsendelserne og billedkvaliteten, der er jo mange 

flere ting og muligheder beskrevet på hjemmesiden”. (E-mail: 02.03.2003, Mand 43 år). 

”Jeg havde regnet med, at digitalt-tv er interaktivt, så man selv har mulighed for at hente det 

hjem, man ønsker. For mig at se, er TV2/Nord-Digital en udvidet programflade”. 

(E-mail: 13.01.2003, Mand, alder ukendt). 

Det fremgår derfor i de to ovenstående citater, at der er en skuffelse over mulighederne 

(som de ellers var lovet på hjemmesiden), og der har været et for stort fokus på 

programmerne og for lidt omkring det interaktive. Derfor ses TV2/Nord-Digital som ”en 

udvidet programflade”. Disse citater vidner om en meget høj digital interesse. Andre 

testpiloter har derimod ikke haft nogen digital interesse, men har haft en primær 

motivation i de flere programmer med regionalt indhold. Grafisk kan forventningerne 

illustreres i nedenstående koordinatsystem: 

198

Problemet med testpiloterne for TV2/Nord-Digital har været, at de i overvejende grad var 

for digitalt interesseret – eller slet ikke digital interesserede. Der var også forskellige 

grader af regional interesse, men stort set alle testpiloter havde haft en eller anden form 

for regional interesse. Altså kan der stort set ikke genfindes testpiloter i grupperne B og D, 

mens den primære gruppe af test-piloter har befundet sig i gruppe A. Det lyder umiddel- 

bart som en optimal målgruppe for forsøget, hvor der både har været en digital og 

regional interesse. Men problemet har været, at de digital interesserede ikke har fået 

indfriede forventninger til en større grad interaktivitet , og er også en af årsagerne til det 

store frafald af testpiloter undervejs i forsøget (som beskrives nærmere i kapitel 8). I 

nedenstående vil jeg tage udgangspunkt i interviewhusstandens holdninger til, om de 

mener at forventningerne blev indfriet. Jeg foretager i nedenstående en kategorisering i 

forhold til om test-piloterne tager udgangspunkt i det interaktive (med stor digital 

interesse) eller det regionale (med en mindre eller ingen digital interesse): 

Det interaktive 

Fra husstand 1 fremgår det, at forventninger slet ikke er blevet indfriet med hensyn til 

afstemninger og spil, som T29 havde forventet sig mest af i testforsøget. J29 nævner dog 

199

at kvaliteten i programmerne har været ”fin nok”, men at der har været for mange tekniske 

problemer: 

”Kvaliteten og så den interaktive del…Jeg synes ikke nogle af delene er tæt på noget der 

svarede til det som jeg forventede…Jamen der var jo lagt op til fra starten at man skulle kunne 

lave noget med at man kunne sidde og spille og sådan noget og man skulle kunne gøre noget 

hvor vi kunne påvirke nogle afstemninger og noget herfra. For det første har vi slet ikke vores 

telefonlinjer koblet på den tøh så den interaktive del som jeg egentlig havde forventet mig mest 

af det var den der med selv at kunne påvirke nogle afstemninger måske sidde og game lidt hvis 

det var det man havde lyst til…Jeg forventede mig også selvfølgelig kvalitet i tv-programmerne. 

Jamen i det store hele er kvaliteten vel egentlig fin nok men jeg synes der er mange problemer 

med mange udfald. Mange fastfrysninger af billedet og det er i mine øjne med min erfaring at 

sådan nogle forsøg er sat alt for tidligt i gang hvis ikke udstyret er bedre forberedt. Det giver mig 

allerede nu indtrykket af at jordbaseret digital tv det vil jeg aldrig nogensinde have, for det er 

simpelthen for dårligt”. (Husstandsinterview 2: Husstand 1: T= mand 29 år). 

T29 nævner flere gange ønsket om at være med, og kunne påvirke nogle afstemninger i 

en kommunikativ interaktivitet. Forventningen om spil må komme fra anden erfaring med 

digitalt tv, idet der ikke umiddelbart har været noget sådan annonceret fra TV2/Nord- 

Digital. Forventningerne om afstemninger og quiz kan dels komme fra TV2/Nord-Digitals 

reklamespot til første runde og dels fra TV2/Nord-Digitals hjemmeside: 

”I tilknytning til flere programmer er der desuden en quiz og en mulighed for at 

give en umiddelbar vurdering af tv-programmets kvalitet”. (www.tv2nord- 

digital.dk, sept. 2002). 

Derudover nævner T29 problemerne med mange tekniske udfald, og man derfor burde 

have ventet med at sætte det digitale test-forsøg i gang, således kan T29 på baggrund af 

erfaringerne konstatere, at han ”aldrig vil have digitalt terrestrisk tv”. 

Fra husstand 4 fremgår det, at L27 er skuffet over TV2/Nord-Digitals ”digitale merværdi”. 

Hun havde forventet at der var meget mere at hente i ekstra informationen, og der var 

knyttet ekstra information til hvert program fra TV2/Nord-Digital. Derudover en forventning 

om at man selv kunne vælge forskellige kameravinkler (situationer) – og L27 giver helt 

eksplicit udtryk for at forventningen til dette kommer fra DR´s ROFL (som hun har set, 

200

men ikke haft mulighed for at deltage interaktivt i). Og endelig var der en forventning om 

at kunne se TV2/Nord-Digital når hun havde lyst i en form for tidsuafhængig interaktivitet. 

Denne forventning til det digitale tv kommer sikkert fra L27 store brug af computer, hvor 

hun også har set programmer fra TV2/Nord via computeren uafhængigt af tid: 

”Men tøh jeg forventede at prøve noget nyt det var jo det primære og kunne få lov til at være 

med i det nyeste…men jeg forventede at det var sådan noget med at der hele tiden var om 

merværdi at jeg kunne få noget mere ud af udsendelserne…Så jeg havde en forventning om at 

den der merinformation jeg ved ikke rigtig hvordan den skulle komme til mig, men det skulle 

være helt ekstremt hvad jeg fik af information der. Tøhm og så havde jeg en forventning om, at 

det var sådan noget med at jeg kunne vælge imellem nogle programmer. Ville jeg se det eller 

ville jeg se det. Jeg havde det meget ud fra det der ROFL der. Børnerofl det at jeg kunne vælge 

forskellige situationer. Hvad vil jeg se her og så havde jeg en forventning om, at jeg kunne se 

det lige når jeg havde lyst. Altså hvis jeg kom hjem klokken 23 så kunne jeg sige når der har 

været de her programmer i aften. Nu kan jeg vælge så at nu vil jeg se det her”. 

(Husstandsinterview 2. runde: Husstand 4: L= Kvinde 27 år). 

Som tidligere beskrevet i den vertikale analyse af husstandene, er L27 en klar innovatør- 

type, hvor hun forventede at prøve noget nyt, og hvor det primære var at ”at kunne få lov 

til at være med i det nyeste”. L27 nævner hvordan hun havde forventet en stor grad af 

informativ interaktivitet, hvor ”det skulle være helt ekstremt hvad jeg fik af information 

der”. Deudover nævnes det store ønske om en tidsuafhænighed af tv´s programflow i en 

”nu har jeg lyst til at se det her”. Denne form for personaliseret tv-forbrug vil jeg vendte 

tilbage til i kapitel 8, hvor jeg vil beskrive mulighederne ved en PVR (Personal Video 

Recorder), som er en set-top-boks med harddisk. 

Samme melding omkring en tidsuafhængig af tv´s flow kommer fra husstand 13 (M61), 

hvor han havde forventet at kunne se TV2/Nord-Digital når han havde lyst. Men til forskel 

fra L27 kommer denne forventning fra 24Nordjyske, der sender programmerne i sløjfer af 

20 minutters varighed: 

”Kunne man nu gå ind ligesom den der 24 timer der sådan set kører hele tiden hvor jeg selv 

kunne bestemme, at nu vil jeg godt lige se noget om ham Tordenskjold der oppe og det show de 

havde oppe i Frederikshavn eller gå ind i Det Grønne Rejsehold og så se en udsendelse når det 

passer mig. Det ville jeg have sat pris på”. (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 13: M= 

Mand, 61 år): 

201

Husstand 13 (J61) mener ligesom husstand 4, at der har været for lidt i den ”digitale 

merværdi” og forventet meget i forhold til den informative interaktivitet. Husstand 13 

havde således set den ”digitale merværdi” som et slags leksikon, så ”man var fri for at 

finde andre kilder” for at slå diverse ting op. Husstand 13, havde også haft store tekniske 

problemer med set-top-boksen, og derfor ikke set så meget. 

”Jamen jeg havde nok en forventning om at ville bruge det lidt mere end jeg kom til. Det er helt 

sikkert fordi jeg synes at man netop kunne gå ind i sådan en udsendelse og så se lad os nu sige 

Bag Facaden hvem der nu var med i udsendelsen. Finde ud af hvem er Lene eller hvem pokker 

der nu var på den dag og så få den baggrundsviden sådan ikke lige her og nu i stedet for at man 

skulle til at finde de andre kilder eller hvad man nu havde…Det virker heller ikke i øjeblikket”. 

(Husstandsinterview 2. runde: Husstand 13: J= Mand, 61 år): 

Husstand 10 (P43) nævner (ligesom husstand 4) en forventning om at kunne vælge 

imellem forskellige kameravinkler i en form for æstetisk interaktivitet – hvor man i et 

personaliseret brug selv kan bestemme hvad man som bruger vil fokusere på og komme 

tæt på. Husstand 10 nævner at interaktiviteten generelt har været skuffende, og det har 

været for langsomt: 

”Jamen altså jeg havde nogle forventninger der gik mod noget der var lidt mere interaktivt end 

det man reelt er kommet med. Det kan godt være at det var for ambitiøst, men det har jeg jo en 

tendens til at være, hvor at jeg blandt andet så for mig altså det her med at du kan vælge 

mellem kameraer eksempelvis ikke og den form for interaktivitet. Og det kan man jo sige at den 

form for forventning jo ikke er opfyldt. Selve interaktiviteten har skuffet mig generelt det vil jeg 

gerne sige. Jeg tror ikke nævneværdigt på den form for interaktivitet…Fra du trykker til at du har 

det valgte menupunkt er kommet de ting ikke. Det er simpelthen for langsomt. Det skal være 

sådan at du med en rimelig hastighed kan surfe rundt på tingene ikke” (Husstandsinterview 2. 

runde: Husstand 10: P= Mand 43 år). 

Dermed overfører P43 nogle elementer fra computermediet til tv-mediet, og kan dermed 

konstatere, at ”det er simpelthen for langsomt. Det skal være sådan at du med en rimelig 

hastighed kan surfe rundt på tingene ikke”. Det er således ikke kun computermediets 

fordele der overføres på tv-mediet, men også computersproget anvendes i forståelsen af 

interaktivt tv, når man skal kunne ”surfe rundt på tingene”. 

202

Fra husstand 8 (J43) fremgår det, at forventningerne ikke blev indfriet fordi konvergensen 

mellem TV og computeren ikke blev gennemført på TV2/Nord-Digital: 

Det regionale 

”Det var om en tv-kanal så kunne smelte den her computer og tv sammen i hvert fald som et 

begynderstadie. Jeg havde nok ikke forventet at det var noget fiks og færdig, men det synes jeg 

jo også nok at jeg har konstateret at det er det heller ikke…Egentlig havde jeg forventet det som 

står på TV2/Nords-Digitals hjemmeside her i dag den ottende december. Der står der stadigvæk 

det som også stod for et år siden. Det er fuldstændig den samme hjemmeside…Jeg synes ikke 

jeg har fået indfriet forventningerne. Det synes jeg ikke…Det eneste jeg kan huske der ikke var 

på den første halvanden måneds tid det var den digitale merværdi. Den er er kommet på. Det er 

brugbart synes jeg, men det er ligesom at det står i stampe der” (Husstandsinterview 2. runde: 

Husstand 8: J= Mand 43 år). 

Fra en af nyhedsnarkoman-husstandene, fremgår der en meget stor skuffelse omkring 

indholdet i de regionale programmer, fordi han havde forventet en langt større lokal 

nyhedsdækning, som han nu får dækket ind via 24Nordjyske 76 . 

”Jeg havde nok på mange måder forventet en elle randen form for nyhedsdækning som jeg nu 

har fået men på en anden kanal…24Nordjyske altså det der med at kunne følge lidt med i det 

lokalområde jeg nu bor i altså. Jeg er jo ansat i det offentlige i en halvlederstilling og har måske 

lidt interesse i at kunne følge med i de beslutninger der bliver truffet og måske og en gang 

imellem kunne se politikerne på skærmen i de sammenhænge hvor de ting er interessante….” 

Så det var altså derfor du meldte dig som testpilot i sin tid for at få nogle regionale nyheder# 

(Interviewer) 

”Yes for at føle at jeg havde fod på hvad der skete omkring mig” 

”Er det blevet indfriet så# (Interviewer) 

”Ikke det der ligner”. (Husstandsinterview 2: Husstand 9: L= Mand 40 år). 

Fra husstand 15 fremgår det til gengæld, at R62 har været godt tilfreds med de ekstra 

regionale programmer. Men pga. af tekniske problemer har hun (ligesom husstand 13) 

ikke set så meget. Og som hun også siger, er hun heller ikke blevet mindet om, at 

kanalen eksisterede og hvilke programmer der blev udsendt. R62 havde tilmeldt sig via 

brevpost, og fik programmerne tilsendt via post det første halve år, hvilket stoppede i 

forbindelse med anden runde: 

76 24Nordjyske er en 24 timers lokal TV-kanal, som giver nyheder og historier fra Nordjylland. Hvert kvarter i 

morgen- og dagtimer og hvert tyvende minut begynder nyhedssløjfen -og kører dermed i ring. Nyhedssløjfen 

opdateres hver gang der sker noget nyt i Nordjylland. 24Nordjyske produceres af Nordjyske Medier. 

203

”Jamen jeg troede jo der var en hel masse altså heroppe fra Nordjylland altså regionale 

programmer og det var der jo også. Jeg synes også det var nogle gode programmer men det er 

jo ikke nemt at nå og se det hele altså…. 

Interviewer: Og det synes du så også er blevet opfyldt# 

”Ja det er det da. Altså nu har jeg jo ikke set noget her i den sidste tid, fordi jeg har ikke haft det 

til at virke og fordi jeg heller ikke har fået nogle programmer. Så er jeg jo heller ikke lige blevet 

mindet om hvad det egentlig var.” (Husstandsinterview 2: Husstand 15: R= Kvinde 62 år). 

Husstand 12 (M55) og husstand 14 (J66) har været godt tilfredse med de ekstra regionale 

programmer (i en bedre billedkvalitet). Husstand 14 benævner ”Set og Sket” som ”Landet 

Rundt”: Set og Sket var uden ”digital merværdi”: 

”Ja mine forventninger det var at nu kom der nogle flere regionale programmer og noget mere 

lokalt stof. Og så kunne jeg da også godt regne ud, at når nu det blev digitalt, så var det også en 

forbedret billedkvalitet. Det synes jeg da også, at det er det man har oplevet og der er da også 

kommet en masse gode programmer ud af det”. (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 12: M= 

Mand 55 år). 

”Det var den merværdi jeg var ude efter. Og den har jeg fået indfriet. Men en ting jeg også har 

været meget meget glad ved det er det her Landet Rundt de har sendt” (Husstandsinterview 2: 

Husstand 14: J= Mand 66 år). 

Fra husstand 7 (S29) fremkommer dog en kombination og skelnen mellem det regionale 

og interaktive, hvor forventningerne i forhold til det regionale var blevet indfriet, mens det 

ikke var tilfældet med hensyn til ekstra informationen. Husstand 7 var en meget teknologi- 

stærk husstand, og specielt manden S29 kan karakteriseres som innovatør. Men 

motivationen for at tilmelde sig til forsøget var ønsket om mere regionalt tv: 

”Altså mine forventninger til at starte med var nok at man ville få noget mere ud af 

programmerne ligesom og komme bagom programmet samtidig med at man så ser 

programmet. For mit vedkommende er forventningerne blevet indfriet på det med at få mere 

lokal tv så er det blevet indfriet jeg har vi har set nogle programmer som faktisk har haft ret høj 

kvalitet altså overraskende høj kvalitet i forhold til det vi kunne have forventet…På den digitale 

merværdi så er jeg lidt i tvivl om hvad der er det egentlig giver mig. Nej der er de ikke blevet 

indfriet vil jeg sige men det er vel nok fordi mine forventninger var højere end mediet for så vidt 

kan bære.” (Husstandsinterview 2: Husstand 7: S= Mand 29 år). 

204


Det giver god mening at opstille programmerne fra TV2/Nord-Digital i henholdsvis 

mervidensprogrammer og sjov, hygge og samværsprogrammer. I kraft af 

mervidensprogrammernes fundament i baggrundsviden, knyttede ekstra informationerne 

sig i disse programmer naturligt an til den informative merværdi, hvor brugerne kunne 

søge faktuel viden – i et forhold til at ville vide mere. Det er således også til 

mervidensprogrammerne (i modsætning til sjov, hygge og samværsprogrammerne) at 

brugerne har kunnet se det største omfang af ekstra informationer i form af udarbejdet 

journalistisk research (af meget varierende karakter) og tilknyttede faktuelle informationer. 

Generelt har ekstra informationerne dog været præget af stor tilfældighed, manglende 

overblik og en vis famlen overfor det. Årsagen hertil kan ses på flere niveauer. Først og 

fremmest et journalistisk niveau, hvor de tilknyttede journalister (hentet fra TV2/Nord), 

primært har indgået i en regional tv nyheds- og aktualitetsgenre, hvorimod de ikke 

tidligere har arbejdet med en skriftlig ekstra information i tilknytning til programmer. Her 

har journalisterne altså stået overfor et helt nyt element, hvor man ikke har kunnet læne 

sig op af tidligere erfaringer eller tillærte teoretiske værktøjer fra journalisthøjskolen. 

Måske derfor har ekstra informationerne hos TV2/Nord-Digital ikke været særlig kreative 

eller indtænkt i forhold til brugerne, men derimod bærer præg af en vis naturlig famlen 

overfor den nye ”genre”, særligt i forhold til hvordan ekstra informationerne bedst kunne 

udnyttes i forhold til programmets budskab. Men ekstra informationerne bærer heller ikke 

præg af en journalistisk fascination overfor denne nye genre, som måske kan forklares 

ved den meget begrænsede udbredelse TV2/Nord-Digital havde. 

Problemet med ekstra informationerne kan også ses på et andet niveau, hvor de er tænkt 

ind som TV, og ikke som digitalt interaktivt TV. Selvom det stadig foregår på TV, må man 

have blik for, at TV kan bruges anderledes når det forandres til at være digitalt interaktivt. 

Således kan brugerne gennem de interaktive tjenester skabe et anderledes flow gennem 

udsendelsen, hvor tv traditionelt har været præget af et lineært flow – hvor alle så det 

samme på samme tid, kan brugerne nu foretage et individuelt zig-zag flow og supplere 

det sete via ekstra informationerne, og således tilegne sig viden om programmet før det 

skete, mens det sker eller efter det skete i udsendelsen. Flere af brugerne udtrykker 

således, at det ikke er hensigtsmæssigt at afsløre programmets plot i ekstra 

205

informationerne. På den måde kan man forestille sig, at der kunne opbygges forskellige 

fortælleteknikker og narrative modeller af hvordan ekstra informationerne skal opbygges i 

forhold til programmets løbende flow. Det ligger dog udenfor denne afhandlings 

kompetencer at redegøre nærmere for dette, men opfordringen er hermed givet videre. 

”Slank igen” kan ses som det program på TV2/Nord-Digital der initierede den største grad 

interaktivitet hos brugerne. Men denne større grad af interaktivitet blev skabt udenom set- 

top-boks kun mulige en-vejskommunikation, nemlig via et andet medie – computeren. 

Ekstra informationerne til tv-programmet ”Slank Igen” bestod primært i en informativ 

interaktiv merværdi, hvor brugerne kunne søge faktuel viden om opskrifter, opbevaring af 

mad, køkkenudstyr og køkkentips. I tilknytning til tv-programmet knyttede sig en 

webportal med titlen ”Slank Igen”, hvor det således var det eneste program på TV2/Nord- 

Digital med en kommunikativ interaktiv merværdi, hvor brugerne kunne være aktiv 

deltagende dels i forhold til tilmelding i et slankeprogram og dels i forhold til at chatte med 

andre brugere omkring mad og slanke-forhold. Selvom tv-programmet og webportalen 

skulle ses i et kohærent forhold i et muligt crossmediaforbrug for brugerne, blev der i al 

væsentlighed ikke etableret nogen forbindelse mellem de to medier. Derudover var der i 

kraft af den etablerede brugergruppe for TV2/Nord-Digital, nogle der havde en for stor 

interesse i formen og den mulige teknologiske brug (og forsøgte at teste systemets 

grænser), frem for en reel interesse i indholdet, som her bestod i at tabe sig. 

Undervejs i det digitale forsøg (på baggrund af undertegnedes indleverede rapporter til 

TV2/Nord-Digital), går opskrifterne i tilknytning til ”Slank Igen” fra at være en tidsafhængig 

interaktivitet til at være en tidsuafhæng interaktivitet (som afsenderskabt lagret 

information). Dette sker på baggrund af de kommentarer brugerne knytter an til, at det var 

et irritationsmoment at opskrifter ikke kunne læses efter udsendelsen. Brugerne 

efterspørger til en vis grad samme funktionalitet via tv´s digitale merværdi som kendes fra 

internettet, hvor opskrifterne kan ses når brugerne har tid og lyst, og hvor opskrifter kan 

hentes ved indtastning af enkelte søgeord i en målrettet netsøgning. En lang række af 

brugerne, særlig de med et teknologisk fokus, overfører funktionalitetselementer fra 

computermediet til det digitale interaktive tv-medie, og oplever derfor at tv-mediet for 

nuværende ikke har de samme fordele som computermediet, hvor der sammenlignes i 

206

forhold til f.eks. hastighed, informationsmængde og tidsuafhængigheden. Disse 

teknologistærke brugere, som primært består af mænd, anvender også til en vis grad 

computersproget når der tales om digitalt interaktivt tv. Netop i kraft af den kønsmæssige 

fordeling med en signifikant overvægt af mænd, fokuseres der på funktionaliteten af det 

digitale interaktive tv, mens der ikke er fokus på socialiteten omkring mediet. Dette fokus 

på teknologiens funktionalitet fremgår også hos afsender, som italesætter det digitale 

forsøg i form af bedre billede- og lydkvalitet, men også nogle fordele i et personaliseret tv- 

brug ved muligheden for at sende e-mail, videobreve og levering af film alt efter hvad 

brugerne ønsker. 

Der er ingen tvivl om, at det regionale var i centrum for de programmer som blev udsendt 

fra TV2/Nord-Digital. Heri skal også det bevidste fravalg af dagsaktuelle nyheder ses, til 

fordel for en opprioritering i nære og regionale magasinprogrammer. De regionale 

programmer på TV2/Nord-Digital adskiller sig i væsentlig grad fra landsdækkende tv, 

både i forhold til væsentligheds- og relevanskriterier, emnevalg, præsentationsformer og 

tempo/ stil. Det kan også konkluderes at TV2/Nord-Digital lagde sig meget tæt op ad 

programstilen på TV2/Nord, og hvor den digitale tv-kanal til en vis grad udfyldte en 

bestemt type behov hos brugerne i forhold til en øget lokalpræget virkelighedsskildring. 

Således har TV2/Nord-Digital i alt overvejende grad levet op til forventningerne i forhold til 

regionale, mens forventningerne i forhold til de interaktive elementer, særligt hos brugere 

med en teknologisk motivation, ikke blev indfriede. Forventningerne hos brugerne med en 

teknologisk motivation kunne ikke indfries, primært fordi TV2/Nord-Digital selv havde 

stillet en større grad af interaktivitet i udsigt end hvad der faktisk kunne lade sig gøre. 

207

Kapitel 8: Horisontal analyse: Målgruppe, brug og 

ønsker 

I dette kapitel foretager jeg en horisontal brugeranalyse med særlig fokus på målgruppe, 

brug og ønsker. Kapitlet er opdelt i seks forskellige temaer, hvor jeg i det første tema 

”Målgruppen og motiver for deltagelse som testpilot” (kapitel 8.1.) giver en karakteristik af 

forskellige motivationer for, at testpiloterne meldte sig til forsøget. I kapitel 8.2. ”Bruger- 

venligheden af den digitale merværdi”, sættes fokus på hvorledes brugerne opfattede 

brugervenligheden af de ekstra informationer, der var i tilknytning til programmerne fra 

TV2/Nord-Digital. I kapitel 8.3. ”Kønsroller” sættes der dels fokus på, hvilken betydning 

placeringen af set-top-boksen og stueantennen havde for seningen. Herunder en særlig 

kønsproblematik, der opstod i forhold til stueantennens design. Dels vil der være et fokus 

på, hvordan der opstod en særlig kønsspecifik brug af den såkaldte ”digitale merværdi”. I 

kapitel 8.4. analyseres hvordan tilgangen for brugerne var i forhold til de ekstra 

informationer de fik præsenteret på skærmen, og hvilke problemer der f.eks. opstod i 

forhold til de mange tekstlag på skærmen, multitasking og forskellig opmærksomhed på 

noget frem for noget andet på skærmen. I kapitel 8.5 fokuserer jeg på en brugeranalyse i 

forhold til anvendelse af fjernbetjeningen og anvendelse af den ”digitale merværdi”. I 

kapitel 8.6 ”Hvad ønsker brugerne af interaktive tjenester” undersøges hvilke interaktive 

tjenester TV2/Nord-Digital brugerne efterspurgte. 

8.1 Målgruppen og motiver for deltagelse som test-pilot 

Formålet med dette afsnit er, at give nogle foreløbige svar på forskningsspørgsmålet nr. 1 

(Hvem var brugerne til TV2/Nord-Digital, og hvilke bevæggrunde testpiloterne havde for at 

melde sig til projektet?). I modsætning til det foregående kapitel vil jeg bevæge mig væk 

fra et indholdsmæssigt plan og om forventningerne blev indfriede. I stedet vil jeg frem- 

komme med en horisontal analyse af, hvem testpiloterne var, og en baggrund for hvorfor 

gruppen af testpiloter blev uhensigtsmæssig for det digitale forsøg. 

208

Test-piloterne til TV2/Nord-Digital var selvvalgte, hvorfor det var vanskeligt med en 

egentlig repræsentativitet blandt disse, og dermed en risiko for at enhederne i udvalget 

adskilte sig fra den faktiske målgruppe. Hvervningen af testpiloterne skete gennem 

reklamespots hos TV2/Nord, og 97 % af alle som havde indsendt en ansøgning om at 

blive test-pilot foregik via internettet 77 . Den største gruppe af test-piloterne tilhørte 

innovatører eller early adoptors med en teknologisk motivation. Desuden var den største 

gruppe der havde indsendt ansøgning om at blive test-pilot i aldersgruppen 25-29 år i 

første runde og 30-34 år i anden runde, og heraf mange studerende eller faglærte. Dette 

var på trods af, at programmerne fra TV2/Nord-Digital ikke henvendte sig til denne yngre 

målgruppe, men var fra TV2/Nord-Digital defineret som værende 35+. Samlet udgjorde de 

16-29 årige 29,4 % af ansøgningerne i første runde og 25,2 % i anden runde: 

Tabel 8.1.1: Aldersfordeling af tilmeldinger via internettet, 1. og 2. runde. 

Alder Antal til- 

meldinger 

1. runde 

< 16 12 16 

16-19 28 15 

20-24 87 80 

25-29 155 115 

30-34 113 124 

35-39 140 112 

40- 44 129 104 

45- 49 99 113 

50- 54 89 77 

55-59 60 74 

60- 66 35 33 

67+ 12 33 

77 Det var også muligt at rekvirere en papirsformular hos enten TV2/Nord, Expert eller Nordea. Der var i alt 

65 ansøgninger via papirformular og 1855 angsøgninger via internettet (opgjort for både 1. og 2. runde 

runde). 

209 

Antal til- 

meldinger 

2. runde 

I procent 

(alders- 

grupper) 

1. runde 

29,4 % 

59, 4% 

11,2% 

I procent 

(alders- 

grupper) 

2. runde 

25,2 % 

59, 1 % 

15, 7 % 

959 896 100 % 100 %

På trods af en anden strategi for hvervning af testpiloter i anden runde (et andet og 

mindre fragmentarisk reklamespot på TV2/Nord), skete der ikke de store forskydninger 

mellem 1. og 2. runde i forhold til den aldersmæssige fordeling i tilmeldingerne. Dog skete 

der en udvikling i den tilsigtede retning (TV2/Nord-Digital ønskede flere ældre og færre 

unge tilmeldinger i anden runde). Således var der en vækst i aldersgruppen 55+ (specielt 

i 67+ var der en stigning fra 1,3 % i første runde til 3,7 % i anden runde). Samtidig var der 

et fald i de 16-29 åriges tilmeldinger, hvilket kan tilskrives det ændrede reklamespot for 

hvervningen af test-piloterne. 

Reklamespottet for TV2/Nord-Digital, 1. runde 

Brugerne blev gjort opmærksomme på TV2/Nord Digital primært via et spot vist på 

TV2/Nord, gentaget over flere uger i september 2002 (Se Bilag 16). Spottet varede 31 

sekunder, og bestod af ikke mindre end 19 klip, dvs. en klipperytme på 0,6 pr. sekund. 

Der var derfor tale om et meget hastigt og fragmentarisk spot, der ikke lod megen tid til 

refleksion over de enkelte billeder, der viste alt lige fra en flok udklædte mænd der slår på 

tromme, over en faldskærmsudspringer, eksempler på interaktivitet, madprogram, et klip 

fra en koncert, Kirsten Hüttemeier, til en der viser et fotografi, vild bilkørsel, noget fra et 

haveprogram, et sejlskib, en dykker og noget fra et orkester. Imens fortalte den implicitte 

mandlige voice over: 

”Vil du gerne have mere regionalt fjernsyn. Kunne du tænke dig at prøve 

interaktivt tv. Vil du være en af de første i Europa der får denne chance skal du 

klikke ind på TV2/Nord bindestreg digital punktum dk. Her kan du udfylde en 

ansøgning eller du kan hente en hos Nordea, Expert eller TV2/Nord. Du skal 

aktivt hjælpe os med en vurdering af interaktivt digitalt tv. TV2/Nord Digital ser 

frem til din ansøgning og vi skal have den senest 14. oktober”. 

I denne henvendelsesform ligger, at det er seerne der får en ”chance”, altså et værdiladet 

positivt udtryk, hvor afsenderens anvendelse af en sådan kode sender et klart signal til 

modtageren om, at her er en unik mulighed, hvis man deltager som testpilot. Fra 

afsenderens side havde man valgt at drage nytte af de personlige pronominer (vi, du og 

din), for på denne måde at gøre det nærværende for den enkelte seer. Afsenderes brug 

af spørgesætninger, kan være et forsøg på at finde frem til hvorvidt modtager vil 

210

inkluderes i gruppen af testpiloter. Svarer modtager nej på de ovenforstående spørgsmål, 

er denne ikke en ideel modtager. Det er af stor vigtighed, at afsender kommer i 

besiddelse af de ”rigtige” testpiloter, idet disse aktivt skal hjælpe med at teste det digitale 

tv. Fra afsenders side har man valgt at eksplicitere disse krav – altså vil du gerne have 

mere regionalt fjernsyn og kunne du tænke dig at prøve interaktivt tv. Modtageren skal 

således først og fremmest have en interesse i det regionale, men seerne skal ligeledes 

være i besiddelse af nogle kompetencer eller en leksikalsk viden, idet det ikke bliver 

nærmere ekspliciteret hvad ”interaktivt” og ”digitalt tv” er. Brugen af fagtermer uden 

forklaring eller oversættelse kan synes noget uhensigtsmæssig, da brugen af fagudtryk 

oftest anvendes til at skabe et særligt inkluderende fællesskab. Det at anvende fagtermer 

overfor ikke fag-personer, kan virke arrogant og ekskluderende. Det skal dog tilføjes, at 

det rent visuelt forsøges eksemplificeret, hvorledes de digitale tjenester tager sig ud i 

praksis, men der fremkommer ikke nogen guidning i selve brugen. Det visuelle udtryk 

fungerer uafhængigt i forhold til voice overen. Seerne må således selv kæde de mange 

billeder og voice overen sammen i et samlet udtryk, hvorfor hovedbudskabet let kan gå 

tabt for den enkelte seer. Specielt de ældre seere må formodes at have besvær med at 

afkode dette meget hastige spot, der har en klipperytme svarende til en meget frag- 

mentarisk musikvideo. De billedmæssige sekvenser omhandler således ikke altid 

elementer som fremgår af voice overen. Et eksempel på dette er, at billedsiden viser en 

bil der vender skarpt rundt, så dækkende hviner, mens voice overen informerer om, hvor 

man kan henvende sig hvis man er interesseret i at være test-pilot. Det kan i et tilfælde 

som dette være svært som seer at vide hvad man skal læse ud af den konkrete billedside, 

ligesom voice overens funktion – om at få modtageren til foretage en bestemt handling 

ved at sende en ansøgning, kan gå tabt. 

Reklamespottet for TV2/Nord-Digital, 2. runde 

På baggrund af egen indsendte rapport (Bjørner 2003) til TV2/Nord-Digital og frem- 

hævede kritiske punkter for reklamespottet for TV2/Nord-Digital i 1. runde, ændredes 

spottet radikalt ved opstarten af 2. runde (se Bilag 16). Spottet til 2. runde bestod af en 

billedserie med klip fra TV2/Nord-Digitals programmer. Spottet startede med at vise 

billeder taget fra luften over Grenen ved Skagen og indover kystlinien, henover hustage 

med tv-antenner og ned til et tv-apparat der viste 8 forskellige programklip fra TV2/Nord- 

211

Digitals udsendelser. Spottet afsluttedes med et billede, der viste de adresser, som 

seerne kunne henvende sig på, hvis de ønskede at være test-pilot for TV2/Nord-Digital. 

TV-spottet havde to gennemgående effekter. For det første var der lagt en slags ”fnug” 

ind over spottet, som skulle symbolisere ”nye digitale tv-bølger”. Fnuggene startede ved 

første klip over Grenen og fortsatte med at være på skærmen indtil de forskellige 

programklip blev vist i tvét. I fjernsynsscenen var fnuggene fraværende, for så at vende 

tilbage i det sidste klip, hvor TV2/Nord-Digitals adresser vistes. For det andet var det 

gennemgående, at voice overens tale forankredes af en tekstbarre nederst på skærmen. 

Tekstbaren gengav i skriftlig form præcis de samme ord som voice overen frembragte. I 

lighed med spottet fra første runde var der gjort brug af en voice over, denne gang dog 

med en kvindestemme. Lydsiden bestod desuden af det samme stykke underlæg- 

ningsmusik, som var gennemgående for hele spottet. I bunden af billedet stod skrevet i 

tekstbarren (samtidig med at den implicitte kvindelige voice over lød): 

”Der er noget nyt i luften over Nordjylland 

Nye digitale tv-bølger 

via din almindelige tv-antenne 

og med en set-top boks kan du se 

TV2/Nord-Digital 

regionale TV udsendelser med interaktivitet 

om Nordjylland 

For især voksne 

Få flere programmer om mad, have, natur, musik 

og lokale sportsbegivenheder 

Er det noget for dig så log ind på 

www.tv2nord-digital.dk 

I modsætning til spottet fra første runde, var der i dette spot langt færre forskellige scener 

og klip. Spottet varede 40 sekunder (hvilket var 9 sekunder mere end spottet til første 

runde), og bestod af 12 klip, hvilket gav en klipperytme på 3,3 pr. sekund. Spottet bestod 

af tre store scener: Kystscenen, antennescenen og tv-scenen. Dog blev der stadig vist 

klip fra flere forskellige programmer fra TV2/Nord-Digital, som blev gjort gennem tv- 

212

scenen og virkede derfor mindre fragmentarisk og mere roligt. At spottet startede med 

kystscenen var også med til at gøre spottet mere roligt. Derudover startedes billede- 

mæssigt ikke in medias res som i første spot, men der startedes med de smukke billeder 

over Skagens Gren (der fungerede metonymisk for Nordjylland) med speaken: ”Der er 

noget nyt i luften over Nordjylland”. I spottet blev der kun brugt én form for underlæg- 

ningsmusik, som var forholdsvis roligt, og voice overens stemme var i et dybere leje (i 

modsætning til første spot), hvilket også var med til at sænke farten i spottet og gøre dette 

mere roligt. Indholdsmæssigt gives der også flere og mere præcise informationer om 

hvad TV/Nord-Digital gik ud på, for eksempel ”Regionale tv-udsendelser med interaktivitet 

om Nordjylland”. Ligeledes blev det også gjort mere eksplicit, hvem modtageren af digitalt 

tv var gennem udsagnet ”for især voksne”. 

Metaforen ”Der er noget nyt i luften over Nordjylland” kan være med til at vække seernes 

interesse for dette ”noget” og ”nye” som er i luften over Nordjylland. Der er ingen tvivl om, 

at dette spot henvendte sig til en anden målgruppe end spottet til første runde. 

Målgruppen for dette spot var ”især voksne”, som understregedes eksplicit af voice 

overen og teksten, men også via programudvalget fremgik det, at TV2/Nord-Digital var 

”især for voksne”: ”mad, have, musik og lokale sportsnyheder”, der alle har voksne i fokus 

(og altså ikke noget med drengerøve i hvinende hurtige biler der laver håndbremse- 

vendinger, som vist i spottet fra 1. runde). Dette skal ses i forlængelse af, at man fra 

afsenders side gerne ville have flere i TV2/Nord-Digitals egentlige målgruppe til at 

henvende sig om at blive test-pilot (dvs. i alderen 35+). Afsenderens brug af ”for især 

voksne” åbnede dog op for, at testpiloterne ikke nødvendigvis behøvede at være voksne 

for at være inkluderet i målgruppen. 

Man havde fra afsenderens side valgt at tiltale modtager direkte. Dette blev gjort ved 

hjælp af personlige pronominer (din, du, dig): ”Via din almindelige tv-antenne”, ”kan du se 

TV2/Nord-Digital” og ”Er det noget for dig”. Denne direkte tiltaleform, som også gjorde sig 

gældende i spottet til første runde, er medvirkende til at den kontakt afsender søger at 

skabe med modtager bliver forstærket, idet man som modtager kan føle sig talt til og får 

en følelse af, at denne henvendelse er unik for den enkelte seer. 

213

Der var dog i spottet anvendt en snæver kode, nemlig med ordet set-top-boks - ”og med 

en set-top boks kan du se”. En kode som denne stiller særlige krav til at modtageren, som 

skal være i besiddelse af nogle specifikke forudsætninger, hvis denne kode skal kunne 

læses. Dette kan være medvirkende til at modtagergruppen bliver yderligere indskrænket. 

Dette skyldes at tekniske fagtermer som ”set-top-boks” ikke er almindelig kendt – og det 

fremgår ikke af voice overen/ teksten hvad seerne skal bruge en sådan set-top-boks til og 

at seerne får en sådan stillet gratis til rådighed fra TV2/Nord-Digital i test-perioden. 

Motivation 

Motivationen for deltagelse i TV2/Nord-Digital kunne kategoriseres i to kategorier: 1. Et 

motiv vedrørende teknologi og 2. Et motiv vedrørende mere regionalt tv. Fra 

spørgeskemaerne fremgik det af svarene fra både 1. og 2. runde, at den primære årsag 

til, at husstanden havde meldt sig som test-pilot var, for at se hvad fremtidens tv bringer, 

altså et motiv funderet i en teknologisk motivation 78 : 

I % 

Tabel 8.1.2: Angivet motivation for at tilmelde sig som test-pilot: 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

29 

Hvorfor meldte husstanden sig som test-piloter 

For at se 

mere 

regional 

fjernsyn 

40 

12 10 

Pga. de 

interaktive 

tjenester 

31 

14 

Pga. bedre 

billede- og 

lydkvalitet 

214 

75 

53 

For at se 

hvad 

fremtidens 

fjernsyn 

bringer 

8 

11 

Andet 

1. runde 

2. runde 

78 I 1. rundes spørgeskema var det muligt at sætte flere kryds – derfor giver det samlet mere end 100 %. De 

to værdier i hhv. 1. og 2. runde lader sig derfor ikke umiddelbart sammenligne. Samlet set giver det dog et 

ensartet billede, hvor der således ikke er de store variationer fra 1. og 2. runde.

Jeg vil i det følgende gennemgå hvert af de tre motiver (interesseret i teknologi, 

interesseret i mere regionalt tv og interesseret i rollen som test-pilot) med eksempler på 

brugernes tilbagemeldinger. Det skal nævnes, at der kan være brugere der har andre 

motiver end de nævnte, men disse tre synes at være nogle ret signifikante motiver: 

Interesseret i teknologi 

Både fra 1. og 2. runde havde den største del af brugerne haft det motiv, at de gerne ville 

afprøve den nye teknologi, som digitalt interaktivt tv var. Deres interesse i TV2/Nord- 

Digitals programmer lå således mere i formen end i indholdet, hvor brugerne udtrykte 

deres fascination af det interaktive medie, funderet i teknikken og den såkaldte ”digitale 

merværdi”, der var forbundet hermed: 

”Der var nok det der tekniske der. Med hvilke muligheder der lå i det medie. Det med at man 

sådan selv måske kunne gå ind og påvirke og styre det. Det var nok det der sådan ligesom 

sagde det lyder godt nok spændende. At man kan få indflydelse på… hvad man gerne vil se og 

kan sortere fra.” (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 13: J= Mand, 61 år). 

J61 havde haft en motivation i at afprøve den nye teknologi. Hans interesse lå dermed 

mere i formen end indholdet, og udtrykte hans fascination ved det interaktive, ”med hvilke 

muligheder der lå i det medie. Det med at man måske kunne gå ind og påvirke og styre 

det”. J61 havde været underviser på et lærerseminar i mange år, og havde i forhold til 

hjemmets moralske økonomi fået lov at indrette diverse video- og redigeringsudstyr (med 

egen mixer-pult) – dog i husstandens kælder. Brugere med en motivation i det 

teknologiske havde et klart større fokus på formen, hvor det interaktive tv-medie blev set 

som et stykke elektronisk legetøj, der var spændende og gav udfordringer: 

”Det er den nye teknik som kommer…men det er nok mest at man kommer til at sidde og lege 

med det. Når først man har fundet ud hvad de kan og sådan noget så er det ikke sikkert at man 

kommer til at bruge det så meget…Det er mest nysgerrighed ja.” (Husstandsinterview 1. runde: 

Husstand 3: J =mand 28 år ). 

J28 udtrykker således at lidt af entusiasmen for teknikken forsvinder, når man som bruger 

har lært at betjene mediet. Netop ovenstående citat eksemplificerer vigtigheden af, at 

brugerne også har fokus på indholdet. Er fascinationen over digitalt interaktivt tv 

begrundet i de tekniske tiltag alene, kan det være svært for disse brugere at fastholde 

215

motivationen. Her på spørgsmålet om hvorfor to af de yngre interviewpersoner meldte sig 

som testpiloter til TV2/ Nord Digital: 

“Jamen det har jo nok noget at gøre med min nysgerrighed. Som jeg også sagde til manden der 

kom og installerede set-top-boksen hvad sker der hvis jeg piller...Altså hvad kan sådan en ting 

der elektronisk”. (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 4: L =Kvinde 27 år). 

”Det var lidt egoistisk også. Vi har meget få kanaler. Så tænkte jeg det kunne være fint med 

sådan en ekstra kanal helt gratis... Det er jo ikke særlig spændende det de sender. Jeg har 

lige printet den der programplan ud. Det er jo ikke noget der rykker vel…Jo det var fordi der 

var interaktivitet i det. Og det var det jeg synes der var fedt. Jeg kan huske jeg så sådan et 

andet program for lang tid siden hvor dem der har digitalt tv de kan gå ind og se andre 

kameravinkler og sådan noget. Det kan man ikke på den her. Det troede jeg”. 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 2: J= mand 26 år). 

Der er ingen tvivl om, at fordi det var gratis at deltage som test-pilot, havde det også 

tiltrukket nogle yngre seere, om end disse ikke var kerneseere for TV2/Nord-Digital – og 

hvor programmerne ”ikke rykker”. Derimod havde denne gruppe set det digitale tv-forsøg 

som en chance for at afprøve og få en viden om den nye teknologi og de interaktive 

tjenester. Den primære årsag til at de unge (under 30 år) havde tilmeldt sig til dette 

digitale tv-forsøg var en nysgerrighed overfor den nye teknologi. Som det fremgår af Bilag 

5, var der stort set ingen af de tilmeldte husstande der havde kendskab til digitalt 

interaktivt tv i forvejen, men hvor dette forsøg blev set som en chance for at få en 

merviden omkring ny teknologi. Husstand 2 påpegede desuden også den mulighed, at de 

fik adgang til en ekstra kanal helt gratis (DR2), men blev skuffet dels overfor de interaktive 

tjenester og fordi man herunder havde forventet at det indebar eget valg af kameravinkler, 

og dels over selve indholdet, som man finder ”kedelig”. Nok så interessant opfatter de alle 

sig som ”legebørn”, og sætter ligefrem lighedstegn mellem ”digital merværdi” og sjov, leg 

og spas - hvor det netop er ”hvor de nok mest kommer til sidde og lege med det”. 

Karakteristisk for denne gruppe er også, at de alle har afprøvet alle set-top-boksens 

funktioner, og forsøgt at ændre på opstillinger og menu-tilpasninger. 

Interesseret i regionalt tv: Digital storfamilie & bonderøvs-tv 

Det regionale spillede en væsentlig rolle for stort set samtlige test-piloter. I forhold til en 

motivation for deltagelse som test-pilot til TV2/Nord-Digital må dette dog nuanceres. På 

216

den ene side var det til en vis grad lykkedes for TV2/Nord-Digital at skabe en ”digital 

storfamilie”, men samtidig identificerede en række af test-piloterne TV2/Nord-Digital som 

bonderøvs-tv. Dette skal dog ikke forstås i ordets negative betydning, men at der 

tilsyneladende også ligger noget positivt ved at fokusere på det regionale og som kanal 

have en stor selvbevidsthed omkring det regionale. Der syntes at være en gruppe af test- 

piloter, der havde en klar interesse i at se mere regionalt tv, og havde meldt sig som test- 

pilot til TV2/Nord-Digital på den baggrund: 

”Der var min datter [der tilmeldte mig]…Nu er jeg jo ikke så interesseret i det 

tekniske. Det er ikke det jeg går mest op i… Ja, det er programmerne hvor vi ser noget mere 

her oppefra ikke også. Og hvor vi kan gå ind og se det. Selvfølgelig skal man da også se det 

andet [interaktive tjenester]. Det er ikke det. Men at man bliver mere orienteret om vores 

landsdel. Hvad foregår der.” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 15: R = Kvinde 62 år). 

”Vi er rigtig glade for at vi fået mulighed for at se Digital TV2 Nord, for nu kan vi se noget 

mere til ”Det grønne Rejsehold”, Henrik og Per er et festligt makkerpar” (E-mail: 18.12.2002. 

Mand, alder ukendt). 

Der bliver således lagt vægt på at kunne se mere regionalt tv og ord som ”vores landsdel” 

og ”her oppefra”, hvor det har en stor betydning at udspecificere Nordjylland som noget 

særligt - og Nordjyderne er en del af ”vores landsdel”. 

Både fra de indsendte e-mails fra test-piloterne, spørgeskemaundersøgelsen, de 

kvalitative interviews og programmerne fremgik det, at det regionale havde en stor 

betydning for både test-piloterne og for TV2/Nord-Digitals egen selvforståelse. Derudover 

kunne der observeres en lidt morsom, men ikke ubetydelig observation, nemlig at der for 

en række af test-piloterne var knyttet en slags familiær tilknytning til TV2/ Nord Digital: 

”Hej venner på TV2 Nord-digital. Jeg hedder J, bor i området mellem Klim og Fjerritslev” (E-mail: 

30.12.02, Mand 57 år). 

”Det var alt, sov godt” (E-mail: 16.12.02, Mand 42 år). 

”Kære Birgit…Julen og nytåret var temmelig TV frit, fordi børn og børnebørn så videoer og 

hjemmevideoer. Godt Nytår!” (E-mail: 14.01.03, Kvinde 70 år). 

217

At en tv-kanal ses som ven der skal ønskes en godt nats søvn og ønskes godt nytår 

vidner om at den digitale storfamilie til en vis grad var lykkedes for TV2/Nord-Digital. 

”Birgit” er den sekretær der udsendte de ugentlige ugebreve til test-piloterne for 

TV2/Nord-Digital. Disse mails rummer udover det umiddelbare indhold en beskrivelse fra 

test-piloternes hverdagsliv: 

”Mere fik vi ikke set i denne uge, da vi begge har lagt i sengen med forkølelse” (E-mail: 

16.12.02, Mand 29 år), eller som denne: 

”Kom med et onsdags-kvarters havenyt. En af vores helt store hobbyer…eneste dårlige ting 

nævnt er nærsynede sanne´s kommentar om billedes størrelse” (E-mail: 13.12.02, Kvinde 30 

år). 

Umiddelbart kan man undre sig over, hvorfor en tv-station får disse e-mails, med disse 

meget hverdagslige beskrivelser. Men disse beskrivelser er forankret i TV2/Nord-Digitals 

tilknytning til det nordjyske, et regionalt afgrænset område, hvor man kan have en slags 

familiær holdning til det regionale. I et brev udsendt til test-piloterne, så snart de havde 

tilmeldt sig, stod skrevet: ”Vi håber, at vi kan blive en digital storfamilie, der kan udveksle 

erfaringer og skabe en fælles digital tv-succes i Nordjylland”. TV2/Nord Digital var således 

delvist lykkedes med at skabe denne ”digitale storfamilie” blandt deres brugere, hvor 

selve forsøget omkring TV2/Nord Digital rummede en vis regional stolthed: 

”Det er så qua det jeg ved at hvis det her projekt det lykkes og det bliver Nordjylland der bliver 

center for digitalt fjernsyn så synes jeg faktisk det er super godt. Jeg mener der er brugt et 

eksempel oppe i Skotland Edinburgh man har omkring film som bliver sendt i Storbritannien. 

Kunne det nu blive Nordjylland så var det jo alle tiders” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 

5: M= Mand 51 år). 

”Det er rart at vide I gør noget moderne her i Nordjylland” (Uddybende kommentar, 

spørgeskema, nr. 55: Mand 47 år). 

Omkring den regionale tilknytning har Jauert og Prehn velbeskrevet hvorledes lokal- 

samfundet ikke står stille i fortiden, men netop betragtes som et brydningsfelt mellem nyt 

og gammelt (Jauert og Prehn 2000). Det er også indenfor denne forklaringsramme 

ovenstående citater skal forstås, og dens positive tilkendegivelser overfor at netop dette 

digitale tv-forsøg foregår i Nordjylland. TV2/Nord-Digital kunne ses som en TV-station der 

218

fremmede en levende digital tv-kultur i regionen, og test-piloterne på den måde 

identificerede sig med en region i fremskridt – og derved også en region der forstår at 

forny sig i forhold til omverden og henvise til at Nordjylland ikke blot består af bonderøve 

og Hjallerup-krejlere. Derudover kan TV2/Nord-Digital ses som en kanal der muliggjorde 

et netværk mellem en gruppe af borgere, der indgik som en slags katalysator for, at man 

videreudviklede fremtidens digitale tv – oven i købet som de første i Europa. Så når man i 

reklamen for hvervning af test-piloter til TV2/Nord-Digital (1. runde) fokuserede på, at man 

var ”de første i Europa” skal det netop ses i forhold til det lokale. For med den samtidige 

stigende globalisering (både generelt og indenfor medierne) er der samtidig sket en 

stigende lokalisering. Det vil sige at folk i højere og højere grad orienterer sig mod deres 

nære miljø i form af eksempelvis den region de bor i. Ifølge den britiske sociolog Anthony 

Giddens er der tale om, at det lokale og regionale spiller en stadig vigtigere rolle i folks 

hverdag. Globaliseringen skaber et behov for mange for at tage deres lokale og regionale 

identitet op til genovervejelse og redefinering: ”Globalization also “pushes down” – it 

creates new demands and also new possibilities for regenerating local identities” 

(Giddens 1998: 31). 

Som det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen (efter både 1. og 2. runde), var der hhv. 

60 % og 63 % af test-piloterne som følte en regional stolthed ved, at TV2/Nord-Digital 

foregik i Nordjylland: 

Tabel 8.1.3: Regional stolthed ved TV2/Nord-Digital foregår i Nordjylland 

% 

Jeg føler en regional stolthed ved, at TV2/Nord- 

Digital foregår i Nordjylland 

70 

60 

50 

60 63 

40 

30 

20 

10 

0 

24 

20 

15 16 

1. Runde 

2. Runde 

Ja Nej Ved ikke 

219

Fælles for alle programmerne udsendt på TV2/Nord-Digital var, at de havde et lokalt eller 

regionalt indhold. Alle tog sit afsæt i Nordjylland, hvilket betød at der var tale om det nære 

og genkendelige for de nordjyder, der så programmerne. Udenlandske programmer var 

bandlyste på TV2/Nord-Digital, som de selv gjorde opmærksomme på via deres 

hjemmeside, sammen med deres målsætning om netop at give mere nært fjernsyn: 

Med introduktionen af jordbaseret digitalt tv får TV2/NORD-Digital 

muligheden for at imødekomme et mangeårigt udtalt ønske fra seerne om at 

sende mere regionalt fjernsyn om Nordjylland til nordjyderne…Så uanset om 

man vil benytte de interaktive muligheder eller ej, giver digitalt tv langt mere 

nært fjernsyn…Udenlandske programmer er bandlyste på TV2/NORD- 

Digital. Dem er der så rigeligt af på alle de andre, så hvorfor spilde 

båndbredde på den slags.” (www.tv2nord-digital.dk) 

Når interviewpersonerne skal fremhæve nogle af kvaliteterne ved regionalt fjernsyn 

fremhæves også det ”nære”: 

”Jamen selvfølgelig deres sportssektion den synes jeg er fin. Og så er vi selvfølgelig også glade 

for at de er taget rundt med de her håndboldligapiger fra Frederikshavn for det er jo vores piger 

heroppefra” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 11: O= mand 39 år). 

”Man kender næsten de personer der er med hver gang eller i hvert fald en del som regel” 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 13: J= mand 61 år). 

”… jeg kan gode lidt at følge med i det lokale. Det er spændende. Også fordi så ser man noget 

fra Aalborg Portland hvor jeg tidligere har arbejdet. Så kender man nogle”. 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 2: J= Mand 26 år). 

”Og det er så igen fordi man er blevet så lokal. Åh var der et eller andet fra Støvring hvor eks- 

svigerfamilien er nede så skal man lige se det også selvom det er et eller andet åndssvagt fra 

Hydrema der overhovedet ikke har noget at gøre med Støvring men det er igen for man er 

blevet meget lokal”. (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 4: L= Kvinde 27 år). 

Alle fire ovenstående citater fremhæver genkendelsen i det regionale, at man ser steder 

eller møder personer på tv som man selv har mødt, uanset om det er ”vores håndbold- 

piger”, ”Aalborg Portland” eller ”noget fra Støvring – hvor eks-svigerfamilien bor”. Denne 

220

meget store lokal-orientering kan bl.a. forklares i Nordjyllands geografiske placering, hvor 

der er en tendens til, at jo længere væk man kommer fra moderniteten, centeret og 

magten, jo mere lokalorienteret og jo mindre kosmopolitisk er man (Tonboe 2001: 24). 

Måske netop på grund af Nordjyllands placering, som den region der er længst væk fra 

hovedstaden, er TV2/Nord en af de mest sete regionale stationer (kun overgået af 

TV/Midt-Vest), og TV2 Lorry den mindst sete målt i forhold til Rating %: 

Tabel 8.1.4: Gennemsnitlig rating (seertal i 000) og i procent for TV2-regionernes 19.30 udsendelse 

(TV2/Bornholm ikke medtaget 79 ) i perioden 19.02.2007 – 25.07.2007 (TNS Gallup TV-Meter): 

Region Rating (000) Pct 

TV/MIDT-VEST 124 28,3 

TV2/NORD 100 24,0 

TV 2 / ØSTJYLLAND 134 23,4 

TV 2/FYN 90 22,5 

TV2 ØST 95 19,6 

TV SYD 131 18,8 

TV 2/ Lorry 243 15,4 

Regionalprogrammer i alt 932 20,1 

TV2/Nord-Digital forsøgte i høj grad at imødekomme en lokalorientering på et 

programmæssigt plan, ved netop at fokusere på ”vores håndboldpiger”, ”Aalborg 

Portland” og ”Støvring – hvor eks-svigerfamilien bor”, hvor nordjyden og det nordjyske 

blev sat i centrum. Samtlige interviewpersoner kan se kvaliteter i det lokale stof, men 

selvom det lokale på den ene side er med til at forankre tv-stationen i regionalt nærvær på 

et indholdsmæssigt plan, er både TV2/Nord og TV2/Nord-Digitals programmer samtidig 

kritiseret af mange interviewpersoner for at være for ”lokale”/ amatøragtige på det 

udtryksmæssige plan: 

79 Antallet af måleenheder på Bornholm er for lille til, at der rapporteres sikkert fra dette område alene, TV 

2/BORNHOLM indgår i totalen. 

221

”Så synes jeg de får det reduceret til det værste bonderøvs-tv man kan forestille sig. Måske 

henvender det sig til en anden målgruppe end mig”. 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 9: L= mand, 40 år). 

”Vi kaldte det sådan lidt mellem hinanden digitalt bonde-tv [alle griner]…ikke et ondt ord om 

det, men altså, det fortæller måske lidt om sådan, altså programfladen” 

(Fokusgruppeinterview 2: Mand 29 år). 

”Men da jeg flyttede herop var det sådan lidt af et chok at se det fordi man kom fra TV Lorry som 

er MEGET mere professionelt og så er det altså nogle gange en farce at se TV2/Nord. Altså så 

kan man grine lidt af det, selvom det er de mest alvorlige programmer, så jeg synes det er lidt 

sjovt at se det. Især det der med kameravinkler. Han står og taler til den anden side og de filmer 

sådan en mand, hvor man ser et kæmpe billede og så hans hoved det er sådan lige ned i 

hjørnet. Altså nogle gange kan jeg godt se TV2/Nord bare for fornøjelsens skyld…det er sådan 

lidt kitch.” (Husstandsinterview 1, runde: Husstand 4: L= kvinde 27 år). 

”Der var sådan et interview med en eller anden kunstner tror jeg det var. Og de havde samme 

kameravinkel i HELT vild lang tid. Det var som om det var gammelt tv…der må jo godt lige ske 

lidt ikke. De snakker også for meget. Det bliver sådan en lang samtale og det gider man faktisk 

ikke høre.” (Husstandsinterview 1. Runde: Husstand 2: J= mand 26 år). 

”De sidste par dage har været lidt ”pensionistagtige” bl.a. med den gamle tudse Hüttemeier. 

Selv digital merværdi kan ikke shine hende op…så foretrækker jeg de lidt mere moderne 

opskrifter” (E-mail: 07.03.02, Mand 55 år). 

”Bonderøvs-tv”, ”digitalt bonde-tv”, ”farce”, ”Kitch”, ”gammelt tv”, ”pensionistagtige” syntes 

at være noget af den italesættelse, som en gruppe af test-piloterne gør omkring 

TV2/Nord-digital. Denne italesættelse er ikke specielt forankret blandt de unge, men som 

citaterne viser, også fremkommer hos nogle af de middelaldrende brugere. Udtalelser 

som disse viser, at det regionale indhold på TV2/Nord-Digital ikke rammer alle (heller ikke 

blandt de middelaldrende/ ældre). Det sidste citat fra M55, der mener at programmerne 

havde været ”lidt pensionistagtige bl.a. med den gamle tudse til Hüttemeier”, henviser til 

et af programmerne fra TV2/Nord-Digital der indeholdte ekstra information. Det var et 

velkendt madprogram, som tidligere havde været udsendt på TV2/Nord med den 88-årige 

legendariske husholdningslærer Kisten Hüttemeier med skåneærmerne. Forskellen til 

tidligere udsendte program på TV2/Nord var, at det med ekstra informationen blev muligt 

222

for brugerne at få mere at vide om Hüttemeier og se opskrifterne til madprogrammet. Men 

M55 mener, at selv ”digital merværdi” ikke kunne shine Kirsten Hüttemeier op, og mener 

dermed at ekstra informationerne til dette program ikke skabte noget, der kunne gøre et 

ellers kedeligt program til noget mere interessant. Dette skal også ses i sammenhæng 

med, at opfattelsen hos nogle af testpiloterne var, at ekstra informationerne kunne være 

med til at gøre ellers kedelige programmer til noget mere intensivt, og hvor den ”digitale 

merværdi” blev set som et alternativ til det audiovisuelle udtryk. Men specielt den yngre 

målgruppe havde angivet kritiske betragtninger omkring programudbuddet hos TV2/Nord- 

Digital: 

”Det har været sjovt at deltage i dette forsøg, men den nuværende programflade og 

informationerne i de interaktive menuer henvender sig mere til et ældre publikum” 

(Uddybende kommentar, spørgeskema nr. 7, Kvinde 26 år). 

”Jeg synes at tv-udbuddet IKKE har henvendt sig til den yngre målgruppe. 

Udbuddet har simpelthen været for dårligt!” (Uddybende kommentar, spørgeskema nr. 110, 

Kvinde 28 år). 

Således sker der en spænding mellem teksten og modtageren. Teksten indeholder ikke 

det indhold, som en gruppe af brugere havde forventet sig af TV2/Nord-Digital. Dette 

betyder dog ikke, at de ikke finder værdier i det regionale, det nære og genkendelige, 

tværtimod. Samtlige af de interviewede finder værdier i det regionale, hvor de i øvrigt 

også har meldt sig som test-piloter via TV2/Nord, og søger også oplysninger om 

arrangementer m.v. i regionale medier (herunder TV2/Nord). Her hvordan J26 bruger 

TV2/Nord for at følge med i det lokale: 

”TV2/Nord…ja det ser jeg gerne det der tøh jeg kan godt lide at følge med i det lokale. Det er 

spændende…Hvad sker der sådan sportsmæssigt. Hvis bare der sker noget nede i byen. 

Eller hvad man kan lave i weekenden. Nogle arrangementer man kan være med til. Tøh så 

jeg vil sige at det er meget godt” (Husstandsinterview, Husstand 2, J= Mand 26 år). 

Den regionale kulturelle baggrund, som er vigtig for at opnå den intenderede læsning af 

teksten på den regionale tv-station, kan også være en af grundene til, at regionalt-tv ses 

af så mange i Nordjylland (se evt. tabel 8.1.4). Idet der fokuseres meget på det regionale 

hos både TV2/Nord og TV2/Nord-Digital, kræver det at brugeren sætter sig i relation til og 

skaber en dybere forståelse af hændelser der foregår i nærsamfundet. Derved opnås en 

223

klarere forståelse af tingenes sammenhæng i lokalområdet frem for i København eller 

endnu fjernere steder som f.eks. Botzwana. Regionalt fjernsyn har sin force i det lokale 

stof, og hvor der netop i kraft af nærheden er vedkommende historier. De ting som sker i 

Nordjylland kan i kraft af nærheden lettere gøres vedkommende, fordi de indeholder 

momenter der meget let kan relateres til borgerens hverdag. Som når de forskellige 

brugere udtrykker, at de genkender forskellige personer, geografiske steder eller 

arbejdspladser eller fordi man selv medvirker i et sportsarrangement som kommer på tv- 

skærmen (som det f.eks. fremgik fra Husstand 5). 

I Nordjyllands Amt bor der 495.548 personer (pr. 1/1 2002) med et samlet areal på 

6.173,4 km 2 . Det er åbenlyst at hvad der foregår i nabobyen eller nabokommunen for den 

enkelte bruger kan ligge lige så fjernt som det der foregår i København eller Botswana. 

Det er ikke den geografiske nærhed, som alene er afgørende, det er i lige så høj grad den 

mentale tilknytning til de enkelte historier og den mentale tilknytning til regionen, som det 

også fremgår når brugerne udtrykker de nære relationer til regionen som ”vores landsdel” 

og ”her oppefra” (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 15: R = Kvinde 62 år). Enkelte 

brugere udtrykker da også utilfredshed med at søsterkanalen TV2/Nord ikke kommer nok 

rundt i regionen, og derved bliver for lokalt: 

”Men jeg synes de sparer for meget. De sparer for meget på brændstoffet. De er simpelthen 

bange for at komme udenfor Åbybro Kommune”. (Husstandsinterview 1. runde: Husstand 6: J= 

Mand 43 år). 

At det ikke er den geografiske nærhed der er den afgørende faktor, men i lige så høj grad 

en mental nærhed, vidner et af de mest sete programmer på TV2/Nord-Digital om. Det er 

programmet Set & Sket, der i øvrigt er uden ekstra information. Set & Sket samler en 

række historier rundt om fra de forskellige TV2 regioner i ét program. Historierne har dog 

alle det til fælles, at de viser et hverdagsliv – fra en gruppe ”helt almindelige danskere”, 

dvs. mennesker der ikke indgår i hvad man kunne kalde eliten, men hvor skraldemanden 

og købmanden bliver lige så virkelige for seerne som så meget andet. Her er ministre og 

eksperter bandlyste. Set & Sket skal derfor også ses som en modvægt til de mange 

daglige nyhedsudsendelser, hvor netop eliten fylder meget 80 . På TV2 Nyhederne fylder 

80 Der er dog generelt sket en stigende tendens til et øget antal ”almindelige danskere” i nyhedsudsendelser 

(Hjarvard 1999). 

224

eliten ca. 70 % af de optrædende kilder (Hjarvard 1999: 121). Hjarvard bemærker 

derudover i forbindelse med nyhederne, at ”man vil typisk ikke referere til almindelige 

menneskers synspunkter, da de ikke repræsenterer nogen institutionel magt og som 

sådan ikke har gyldighed ud over personen selv” (Hjarvard 1999: 123). Men i Set & Sket 

bliver almindelige mennesker taget alvorligt og hørt, og her er almindelige menneskers 

virkelighed ikke mindre virkelig end det der foregår på skærmen – hvor almindelige 

menneskers synspunkter netop har en gyldighed i kraft af personen selv. Set & Skets 

popularitet fremgår både af opgørelsen fra de elektroniske ugedagbøger og 

spørgeskemaundersøgelsen (3 % har ikke svaret): 

Tabel 8.1.5: TV2/Nord-Digital brugere der har set Set & Sket i 1. halvår 2003: 

% 

TV2/Nord-Digital seere til Set og Sket, 

1. halvår 2003 

35 

31 

30 

25 

20 

15 

10 

Frafald blandt test-piloterne 

5 

0 

6 

3 

8 

16 16 

225 

10 

18 - 29 år 30 - 54 år 55 + 

3 

3 

Har set >2 afsnit 

Har set 1-2 afsnit 

Har ikke set 

programmet 

Der var til første runde (1/11 2002) udvalgt 437 husstande som testpiloter, men i 

slutningen af perioden (1/5 2003) var der 277 husstande tilbage, altså et frafald på 160 

test-piloter, svarende til 37 %. Til anden runde blev der pr. 1/5 2003 udvalgt 249 

husstande som testpiloter, men i slutningen af perioden (31. december 2003), var der 176 

husstande tilbage, svarende til et frafald på 29 %. Der er ikke foretaget dybdeinterview af 

de frafaldne test-piloter, men det fremgår af tilbagemeldinger via e-mails til TV2/Nord- 

Digital en begrundelse for frafaldet.

Tabel 8.1.6: Begrundelse for frafald 

Begrundelse for frafald 1. Runde 

226 

(frafald 160 test- 

piloter, svarende 

til 37 %) 

Intet eller dårligt signal 29 % 25 % 

Ser det ikke, TV2/Nord-Digital er ”spild af 

tid”, skuffet over indholdet. 

2. Runde (frafald 

73 test-piloter, 

svarende til 29 

%) 

25 % 18 % 

Tekniske problemer 4 % 8 % 

Var ikke hjemme, da set-top-boksen skulle 

leveres. 

9 % 8 % 

Flytter fra regionen 11 % 4 % 

Ingen begrundelse givet 13 % 37 % 

Dobbelt udpeget 9 % 0 % 

I alt 100 % 100 % 

Som det fremgår af tabel 8.1.6 var der en stor del (37 %) af de frafaldne test-piloter i 

anden runde, som ikke havde givet nogen begrundelse for frafaldet, hvorfor det ikke er 

muligt at vide hvilken begrundelse disse har haft, og derfor skal resultaterne specielt for 

anden runde tolkes med stor forsigtighed. Men det fremgår, at henholdsvis 29 % i første 

runde og 25 % i anden runde har angivet ”intet eller dårligt signal”, som begrundelse for 

frafaldet. Dette skyldes, at forsøget var baseret på de digitale terrestriske signaler, 

udsendt fra sendemasterne i Nibe og Tolne, som ikke har kunnet dække hele Nordjylland. 

Specielt har udpegede test-piloter i den nordligste del af regionen (Skagen/ Sæby 

området), og test-piloter i den sydligste del af regionen (Hobro området) haft problemer 

med at modtage det digitale signal. 

Henholdsvis 25 % i første runde og 18 % i anden runde havde angivet, at de ikke så 

TV2/Nord-Digital fordi det var ”spild af tid” eller skuffede over indholdet. Det fremgår, at 

hhv. 78 % (1. runde) og 75 % (2. runde) af de frafaldne i denne gruppe havde haft en 

teknologisk motivation for tilmeldelse. Det kan derfor formodes, at en stor del af denne 

gruppe har været innovatører, og dermed blevet skuffede over den manglende 

konvergens og interaktivitet hos TV2/Nord-Digital. De tekniske problemer dækker over en 

række test-piloter, der havde haft et for gammelt fjernsyn til modtagelse af det digitale tv

og problemer med skift fra analog til digital signal. Expert-kæden stod for distributionen og 

installering af set-top-boksen til test-piloterne i første og anden runde. Der var således 

hhv. 9 % (1. runde) og 8 % (2. runde) af ellers udpegede test-piloter, der ikke var hjemme 

da set-top-boksen skulle leveres. Derudover var der en række udpegede test-piloter der 

flyttede væk fra regionen i løbet af test-perioden, samt en administrativ fejl, hvor 9 % af 

udpegede test-piloter blev udpeget dobbelt. 

8.2. Brugervenligheden af den ”digitale merværdi” 

Generelt, både fra spørgeskemaundersøgelserne, husstandsinterviewene og 

fokusgrupperne fremgår det, at der er tale om nogle positive vurderinger i forhold til 

brugervenligheden af den såkaldte ”digitale merværdi” (ekstra informationerne) hos 

TV2/Nord-Digital: 

Tabel 8.2.1: Tilfredshed med digital merværdi i procent, 1. og 2. spørgeskemarunde. 

% 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Hvor tilfreds har du været med den digitale merværdi (de ekstra 

informationer der fremkommer ved tryk på ok knappen) fra 

TV2/Nord-Digital 

16 

13 

Meget 

tilfreds 

3031 

Rimelig 

tilfreds 

28 

26 

227 

11 11 

Middel Rimelig 

utilfreds 

4 

9 

Meget 

utilfreds 

12 

7 

Ved ikke 

1. Runde 

2. Runde 

”Jeg synes det er fint. Fordi der er noget man kan læse og der er noget man kan lade være 

med at læse fordi det er jo der overraskelserne ligger. At man får noget mere end det man 

egentlig forventer. Og så kan man sige den her oplysning har jeg ikke brug for, at at så kan 

man springe videre til næste.” (Fokusgruppeinterview 1: Husstand 4, Mand). 

Programmet ”Det Grønne Rejsehold”, handlede om forskellige gode råd og tips til haven. I 

programmet fra 21.10.2003, havde brugerne mulighed for i ekstra informationen at 

aktivere teksten:

”Træagtige stiklinger: Stiklingerne skal være 10-15 centimeter lange og sættes 

så dybt, at kun de øverste tre-fem centimeter er over jorden. Som ved anden 

stiklingeformering skal der vandes når stiklingerne er sat, og man må sikre sig, 

at de ikke tørrer ud. Selvom de ikke har blade, har de en smule fordampning” 

Med denne fakta-information vil det være muligt via ekstra informationen at fortælle 

brugerne noget som tv-teksten ikke i forvejen gjorde (stiklinger omtales kun meget kort i 

udsendelsen). Som tidligere beskrevet problematiseres opnåelsen af denne funktion 

noget, idet det er op til brugerne selv at gætte sig til, at der i ekstra informationen netop 

på det tidspunkt udsendelsen handler om stiklinger er ekstra information at hente. Derfor 

ville en invitation til at gå ind i ekstra informationen (i det øjeblik stiklinger omtales i 

udsendelsen) hjælpe brugerne til at få en større sammenhæng mellem ekstra information 

og udsendelse. Derfor forsøgte TV2/Nord-Digital med en såkaldt ”pop-up tekst”, der 

fungerede som en invitation til at gå ind i ekstra informationen, og blev afprøvet i anden 

test-periode f.eks. i forbindelse med udsendelse af direkte sportstransmissioner fra 

nordjyske håndboldklubber (se nærmere beskrivelse heraf i nærværendes afhandlings 

kapitel 7.2). Her var der ekstra informationer om de enkelte spillere, og var en spiller i 

særlig fokus (f.eks. ved scoringer eller udvisninger) blev der vist en invitation/ ”pop-up” til 

netop at gå ind og se ekstra informationen om den spiller. Men i nedenstående citat 

fremgår det, hvorfor en af interviewpersonerne savnede nogle flere opdateringer i ekstra 

informationen i et her-og-nu imens håndboldkampen stod på: 

”…det kan være sådan noget med bare hvor mange mål de har scoret her og nu….Altså det 

kan være svært at huske, når man så sidder der og ævler bævler og sådan noget og hey der 

er en der scorer hele tiden ikke også. Så kan man hele tiden se okay hun har haft så mange 

chancer og sådan og sådan. Ellers så sidder man bare og venter på scor nu lige et mål igen 

så jeg kan se om det er det tredje mål eller dit første eller et eller andet. Sådan noget synes 

jeg kan være godt”. (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 4. L= Kvinde 27 år). 

L27 nævner her, hvordan det i et situeret praksisfællesskab - når man sidder og ”ævler 

bævler” kan være svært at koncentrere sig 100 % om udsendelsen f.eks. i forhold til hvor 

mange mål der er scoret. Derfor opfordrer L27 til, at ekstra informationen hele tiden 

opdateres, så brugerne kan se stillingen og antal af målscoringerne for den enkelte 

spiller. 

228

Det er velkendt hvordan fjernsynet har en særlig immediacy effekt (Ellis 1982) – særligt i 

forbindelse med nyheder og sport (Hjarvard 1992), som skabes i det øjeblik, hvor “the 

actual broadcast and the reception of it are synchronous” (Stigel 2001: 26). Men dette 

øjeblikkelige nærvær kan sagtens være redigeret og produceret på forhånd og foregiver 

at være live. Dette kom til udtryk på to forskellige måder hos TV2/Nord-Digital, hvor 

programmet enten kunne være live eller ikke live – men i begge tilfælde var ekstra 

informationerne produceret på forhånd. I forbindelse med den lokale håndboldkamp (hvor 

selve begivenheden var live i et her-og-nu), men hvor ekstra informationen var produceret 

på forhånd, var det derfor ikke muligt at lave opdateringer eller ændringer i disse 

undervejs (f.eks. hvor mange mål den enkelte spiller havde scoret). Til gengæld var det 

muligt for kommentatorerne (der kommenterede live i et her-og-nu fra håndboldhallen) at 

give invitationer til ekstra informationen undervejs i håndboldkampen. Kommentatorerne 

nævner dog ikke ekstra information med et eneste ord. De kunne på hvilket som helst 

tidspunkt (f.eks. ved døde perioder i spillet) have valgt at give en invitation til ekstra 

informationerne, for dermed måske at fastholde seere der ellers synes at kampen er for 

kedelig, eller givet andre seere en større oplevelse af kampen. 

Ved de fleste producerede programmer på TV2/Nord-Digital var det ikke muligt for værten 

at give invitationer til ekstra informationerne, idet de var produceret længe før der 

overhovedet var tænkt ”digital merværdi” ind i programmerne. Først op mod 

udsendelsestidspunktet blev der tilrettelagt og indskreven en ekstra information til 

programmerne. Der opstår derfor den situation, at selve programmet i tid og rum ikke er 

sammenfaldende med modtager-nuet, mens ekstra informationerne nødvendigvis må 

være det (det er kun muligt at se ekstra informationen i et her-og-nu mens udsendelsen er 

i gang 81 ). Derfor ser man ikke studieværten komme med opfordringer til at brugerne kan 

benytte ”den digitale merværdi” i disse programmer, hvorfor denne kan gå tabt, eller stå i 

et usammenhængende forhold. Mange af de interviewede husstande bruger fjernsynet 

både i et intensivt og ekstensivt brug. Fjernsynet kan godt være tændt, mens personerne i 

husstanden blot hører fjernsyn som baggrundsmusik, og kan lave alt mulig andet 

samtidigt: 

81 Som tidligere anført, blev det muligt i forbindelse med 2. runde at gå ind i en tidsuafhængig interaktivitet 

(ekstra informationer om havetips og opskrifter) til programmerne ”Det grønne rejsehold” og ”Slank Igen”. 

229

”Jeg sidder og læser og gætter kryds og tværs og sådan noget og så går fjernsynet som 

lidt baggrundsmusik, og så når der er noget jeg lige skal se, så følger jeg med igen”. 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 12: H= Kvinde 59 år): 

”Jeg kan stå og strenge min ketcher op imens jeg hører på fjernsynet”. (Husstandsinterview 

1. runde: Husstand 2: J= mand 26 år) 

Invitationer til handling og relationen med studieværterne og ekstra informationen synes 

derfor at være vigtige elementer for brugernes interaktive nærvær og deltagelse. I kraft af 

tv-mediets mulige ekstensive brug, hvor man kan foretage sig alt mulig andet mens man 

ser tv, kan det derfor være vigtigt at fange brugernes opmærksomhed i form af auditive 

invitationer fra f.eks. studieværterne. 

Der er meget stor forskel på hvor let brugerne har ved at læse ekstra informationen og se 

udsendelsen samtidig. Nogle af brugerne har tilsyneladende meget let ved både at se 

udsendelsen og ekstra informationen samtidigt. Andre brugere angiver derimod at have 

større problemer i forhold til de forskellige udtryk mellem det fremadskridende levende 

billede (som bliver vist i et lille vindue) og se ekstra informationen samtidig: 

”Det kan godt være det er mig der er lidt halvblind. Jeg ved ikke lige hvordan man kan lave 

interaktivitet så man bevarer selve tv-skærmbilledet lidt større…man kan ikke rigtig følge 

udsendelsen imens: Og det skulle egentlig være sådan i stedet for at du følger udsendelsen 

ikke og samtidig så sidder du lige og læser og supplerer dig ikke”. (Husstandsinterview 1. 

runde: Husstand 10: P= Mand 43 år) 

Fra spørgeskemaundersøgelserne fremgår det, at brugerne oftest anvender ”den digitale 

merværdi” ved nogle få programmer. Men det fremgår samtidig, at der kun er meget få 

der aldrig anvender den. Nogle brugere ser ekstra informationen fra programmets start, 

og ser alt hvad der er at læse: 

”Jeg har ikke tålmodighed til at læse det hen ad vejen, så jeg læser det hele på en gang. Der 

var bl.a. ”En snak og en udfordring” med kokken Claus Bauer. Der var ikke gået ret lang tid så 

havde jeg været det igennem”. (Fokusgruppeinterview 1: Husstand 7, Mand). 

Dette eksempel vidner om, at man går ind i ekstra informationen uafhængigt af 

programmet. I programmet ”En snak og en udfordring” findes således udfordringen i den 

230

ekstra informationen, hvorfor programmets plot kan blive ”afsløret” med det samme, som 

dog også kan tage noget af fornøjelsen hos nogle brugere: 

”Arh det tog jo lidt af fornøjelsen…Jamen så havde du jo fundet ud af hvad det egentlig var det 

hele drejede sig om” (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 14: J= Mand 66 år). 

Dette synes dog hos andre brugere at være genreafhængigt, hvor det tilsyneladende ikke 

gør så meget at programmets plot afsløres i forbindelse med faktaprogrammer, i 

modsætning til fiktionen: 

”Det er nok fordi det ikke er fiktion. Når det ikke er fiktion så tror jeg ikke det betyder så meget. 

Så vil det ikke betyde så meget for mig. Så vil jeg ikke betragte det som en afsløring. Jeg ville 

være mere irriteret hvis det var et afsnit af Rejseholdet” (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 

7: S= Mand 29 år). 

Brugen her vidner om, at der ikke skabes forvirring eller irritation over at budskabet eller 

budskaberne på tv-skærmen og ekstra informationen, lyd og billede står i et 

sammenhængende forhold. På denne måde kan ekstra informationen give en vis 

sikkerhed omkring budskaberne i tv-teksten, hvor brugerne har undersøgt al ekstra 

information imens programmet netop er begyndt. I modsætning til de brugere der afsøger 

al information ved programmets start, afsøger andre brugere derimod ekstra 

informationen undervejs: 

”Jeg gør det undervejs. Det her emne vil jeg meget gerne have uddybet. Det kan være en 

person eller det kan være som jeg talte om før et skib. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre 

det før”. (Fokusgruppeinterview 1: Husstand 1: Mand). 

Brugeren i ovenstående citat, mener at invitationer til den ”digitale merværdi” (”pop-up”), 

ikke må forstyrre udsendelsen, som for ham er det vigtigste i tv-teksten, derfor må 

henvisninger til ekstra informationerne først komme efter det er blevet omtalt i 

udsendelsen. En række brugere har kritiseret ”den digitale merværdi”, idet der til tider har 

været nogle programmer, hvor der har stået det samme i ekstra informationen som blev 

fortalt i udsendelsen, og der dermed for brugerne ikke var tale om nogen egentlig mer- 

værdi: 

231

”Så vil jeg godt sige nu de informationer der ligger…jeg synes ikke der er nogen grund til at 

lægge dem ind. Så er det ligesom at så fatter man ikke det der er i udsendelsen. Det må jo 

være noget merværdi. Det er jo ikke den værdi eller det man får at vide i udsendelsen der skal 

stå der. Og det har det været hver gang”. (Fokusgruppeinterview 1, Husstand 2, Mand). 

Som tidligere beskrevet, er programmet ”Bag Facaden – om Sæby Fiskeindustri” et 

eksempel på et program, hvor teksterne i den ”digitale merværdi” hovedsageligt er 

gengivelser af hvad der allerede forekommer i udsendelsen. I nogle tilfælde kan 

merværdien bruges som undertekster til udsendelsens udsigelse, hvor der er fuldstændig 

overensstemmelse mellem voice over og teksten i ekstra informationen. 

Der er derfor vigtigt ved produktionen af ekstra information i tilknytning til udsendelserne, 

at der sikres en klar integration og rød tråd mellem ekstra information og udsendelse. At 

man indtænker fra programmets start, hvad der skal indgå i udsendelsen, og hvad der 

skal indgå i ekstra informationen. Selve mængden af tekst, som brugerne kan læse 

samtidig med det audiovisuelle udtryk, synes at være genreafhængigt. Til programmer 

hvor det visuelle betyder meget for forståelsen, synes det at være sværere for brugerne at 

læse ekstra informationen samtidigt. Derimod er programmer hvor det auditive betyder 

mere (f.eks. koncerter), synes det at være nemmere at læse en større tekstmængde 

samtidigt med udsendelsen: 

”Ja der er nogle udsendelser hvor det er bedøvende ligegyldigt…Jamen hvis det er en koncert 

f.eks. så kan man godt. Da er det jo ikke meget der er at der. Der er det musikken man 

lytter…Så der kan jeg godt lide at se hvad er det nu Lene Siel har lavet af plader og så 

videre og læse lidt om hende samtidigt. Eller søsteren eller hvem det nu har været”. 

(Husstandsinterview 2: Husstand 12: M= Mand 55 år). 

8.3 Kønsroller 

Set-top-boksen og stueantennens særlige æstetik 

I forbindelse med interviewene i følgeforskningen af TV2/Nord-Digital var der foretaget en 

række foto-serier af husstandens placering af medieapparater (og herunder særligt set- 

top-boksens og stueantennes placering). Dette blev gjort med baggrund i 

forskningsspørgsmål nummer 4 ”Hvor i husstanden har testpiloterne valgt at placere 

232

deres set-top-boks (og eventuelle stueantenne)- og hvor?”. Spørgsmålet tager afsæt i, at 

det har en vigtig betydning hvor i hjemmet test-piloterne havde valgt at placere set-top- 

boksen i forhold til hvem, hvad og hvor meget de enkelte medlemmer i familien så fra 

TV2/Nord-Digital. Hypotesen er, at set-top-boksen placeres i stuen. Set-top-boksen, 

leveret fra det polske firma ADB-Global, var grå med en sort S-plade form der fylder 

halvdelen af forsiden. 

Eksempel 8.3.1: Set-top-boksen som anvendtes i TV2/Nord-Digital forsøget 

Set-top-boksen var kun en anelse mindre end en almindelig videomaskine. Set-top- 

boksen skulle placeres i nærheden af det fjernsyn hvortil man ønskede TV2/Nord-Digital, 

hvorfor det kun var muligt at se TV2/Nord-Digital på ét fjernsyn i hjemmet (som i øvrigt er 

et generelt problem for installerede set-top-bokse). Derfor måtte familierne træffe et valg, 

inden Expert-kæden installerede set-top-boksen, nemlig hvor Set-top-boksen skulle 

placeres 82 . For at komme tættere på forbruget af de interaktive tjenester fra TV2/Nord- 

Digital, viste det sig at være af stor betydning hvor i hjemmet set-top-boksen var placeret. 

Den æstetiske dimension i forhold til den eventuelle tilknyttede stueantenne viste sig at 

være overordentlig vigtig. Fordi TV2/Nord-Digital udsendtes via et digitalt terrestrisk 

sendenet, behøvede den enkelte husstand en fællesantenne eller stueantenne for at 

kunne modtage signalet. Langt de fleste husstande, specielt i større urbane områder var 

tilsluttet kabel, hvorfor man fra TV2/Nord-Digital havde stillet stueantenner gratis til 

rådighed sammen med set-top-boksen til disse husstande. Imidlertid blev stueantennen 

særlig udskældt – specielt af kvinderne, fordi den ikke ”pynter i stuen”. Ud fra kvindernes 

æstetiske overvejelser om hvad der er pænt/ ikke pænt i stuen, havde manden i nogle 

82 Der var dog intet der forhindrede de enkelte husstande i at sætte set-top-boksen til et andet fjernsyn efter 

installering. 

233

husstande været ”nødsaget” til at placere set-top-boksen og stueantennen i andre rum 

end i stuen, i forhold til hjemmets moralske økonomi: 

”Jeg har jo ikke set noget af det der fjernsyn overhovedet [TV2/Nord-Digital]. Ah jeg har måske 

set lidt hvis jeg lige har været nede på kontoret med en kop kaffe”. (Husstandsinterview 1. 

runde: Husstand 12: H= Kvinde 59 år) 

”Du har jo nok set de stueantenner. Så får den ikke lov at stå i stuen. Jeg vil ikke engang selv 

have den til at stå der…jeg vidste hvad hun ville sige hvis den skulle stå i stuen”. 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 12: M= Mand 55 år) 

I denne husstand havde man således valgt at placere set-top-boksen og stueantennen i 

forlængelse af mandens fjernsyn på ”hans” kontor. Dette vidner dels om hans brug af 

fjernsynet som meget ekstensivt, hvor han kan arbejde samtidig – eller dreje sig om hvis 

han hører noget vigtigt. Men det vidner også om, at set-top-boksen var blevet gemt lidt af 

vejen i forhold til når husstanden havde gæster, eller når ægteparret i øvrigt opholdte sig i 

stuen. Som citatet også vidner om, havde familien reflekteret over hjemmets æstetiske 

udtryk, og havde derfor besluttet at set-top-boksen i hvert fald ikke skulle stå i stuen. 

Tilsyneladende havde kvinden i hjemmet også haft den afgørende rolle i forhold til 

hjemmets æstetiske dimension, og hvor set-top-boksen og stueantenne skulle placeres. 

Idet set-top-boksen stod på mandens kontor, bevirkede det også at forbruget af 

TV2/Nord-Digital næsten udelukkende blev foretaget af ham, for som kvinden i hjemmet 

udtrykte det ”har hun ikke set noget af det der fjernsyn overhovedet”. 

Eksempel 8.3.2. fra Husstand 12, som havde valgt at placere set-top-boksen i tilknytning til 

fjernsynet på mandens kontor pga. stueantennen. 

234

Det fremgår således, at især kvinderne havde en særlig indflydelse på hvor stueantennen 

skulle stå og i hvert fald ikke stå – og dette var mændene fuldstændig klar over – i forhold 

til hjemmets moralske økonomi, og de forhandlinger der kunne opstå i den forbindelse - 

”jeg vidste hvad hun ville sige hvis den skulle stå i stuen”. Men i forhold til de hjem hvor 

der kun bor en single mand, kunne de vælge mere frit i forhold til hvor stueantenne skulle 

placeres – selvom de vedkender, at den ikke er specielt køn: 

”Altså jeg vil ikke sige at den (stueantennen) decideret har irriteret mig. Men køn er den jo ikke. 

Altså man kan sige, havde jeg været gift havde den ikke fået lov at stå der. Det er en af 

fordelene ved at være ungkarl. Man må godt have grimme ting stående i sit hjem”. 


Husstand 9 fremfører således, at stueantennen kun har fået lov at stå i stuen, fordi han er 

”ungkarl”. Set-top-boksen er placeret under TVét i stuen. Nedenunder set-top-boksen 

stod en videomaskine. Stueantennen stod ved siden af en ekstra højtaler ovenpå TVét: 

Eksempel 8.3.3. fra husstand 9, hvor der bor en single mand, og hvor han selv-reflekterende 

udtrykker at stueantennen kun har fået lov at stå i stuen, fordi han er single. 

Stueantennens særlige æstetik hænger dog ikke kun sammen med en kønsspecifik 

dimension, men skal også ses i forhold til en særlig teknologisk interesse. Her et citat fra 

Husstand 4, med en kvinde (bor alene) på 27 år, der havde 4 computere i sit hjem (med 

egen server). Der var altid mindst en computer tændt (både dag og nat). For hende betød 

235

stueantennens æstetik ikke noget, men så derimod på funktionaliteten af stueantennen – 

der havde sugekopper under foden, så den ikke væltede: 

Interviewer: ”Hvad med selve stueantennen. Den har ikke irriteret dig i dens design eller noget#” 

”Næh det har den ikke. Den havde jo heldigvis de der sugekopper, så hvis man kom til at daske 

til den kunne den ikke vælte ((griner)). Næh, den er jo lav altså. Og jeg har ikke skulle trække de 

der op. I stueantennen er der sådan nogle man skal hive ud. De der pinde der. De har ikke 

skulle trækkes op, så den har ikke været højere end 30 centimeter”. (Husstandsinterview 2. 

runde: Husstand 4: L= Kvinde 27 år). 

Eksempel 8.3.4 fra husstand 4 (teknologi interesseret kvinde), der ikke har været irriteret over 

stueantennen, men set på stueantennens funktionalitet. Husstand 4 har et mindre fjernsyn placeret 

ovenpå reol ved endevæg i stuen. Set-top-boksen står ved siden af, stueantennen ovenpå: 

Der forekommer således forskellige holdninger til stueantennes særlige æstetik – om den 

er køn eller grim – eller om funktionaliteten betyder mere. 

Jamen så lad da ham om det 

Det er meget signifikant, at det er manden der har været mest interesseret i TV2/Nord- 

Digital. Både hvad angår tilmelding, afrapportering og sening. 

Af de i alt 959 ansøgninger om at blive test-pilot via nettet i 1. runde (ultimo 2002), var der 

143 tilfælde, hvor en kvinde stod som registrant, mens der i 809 tilfælde stod en mand 83 . 

83 I 7 tilfælde har det ikke været mulig at afgøre køn for registranten 

236

Alene angiver disse tal dog ikke umiddelbart, at det er manden der skulle være mest 

interesseret i TV2/Nord-Digital og de interaktive tjenester, idet der kan være tale om, at 

det er manden der bruger computeren mest i hjemmet, og dermed blot har registreret 

husstanden i sit navn. Mænd bruger internettet i hjemmet langt mere end kvinder 84 . Men 

sammenholdt med både tilbagemeldingerne via e-mail og ikke mindst husstands- 

interviewene et det tydeligt, at det er manden i husstanden som ønskede at have adgang 

til de interaktive tjenester, hvorimod kvinderne synes at være langt mindre entusiastiske. 

Det er også signifikant at det er manden i husstanden der afgiver tilbagemeldingerne til 

TV2/Nord-Digital, herunder e-mails og dagbogsregistreringen. Af 229 ugedagbøger 

(opgjort fra uge 6-17 i 2003) var 155 udfyldte dagbøger udfyldt af en mand, svarende til 

67,7 %, hvorimod 18,8 % svarende til 43 kvinder havde udfyldt dagbogen 85 . Fra de to 

spørgeskemaundersøgelser (fra både 1. og 2. runde), fremgår hvem i husstanden (over 

18 år) der oftest har brugt TV2/Nord-Digital: 

Tabel 8.3.1: Kønsfordeling af den voksne person over 18 år der oftest har brugt TV2/Nord-Digital: 

% 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Kønsfordeling af den voksne person over 18 år, der 

oftest har brugt TV2/Nord-Digital i husstanden 

76 

80 

237 

24 

20 

Mænd Kvinder 

1. runde 

2. runde 

Fra de 15 husstandsinterview fremgår det, at det er manden i husstanden (hvis ikke 

husstanden består af en single kvinde), som har bestilt TV2/Nord- Digital, og det er også 

signifikant ham der er mest interesseret i de interaktive tjenester: 

Interviewer: ”Er der nogen som I tror vil komme til at bruge det her digitale tv mest? 

84 

Således er 31 % af mændene på nettet hver dag, mens det kun er 16 % af kvinderne (Danmarks Statistik, 

7. august 2002) 

85 

I 31 tilfælde var der ikke registreret køn i ugedagbøgerne svarende til 13,5 %

”Det vil M. Der er der nok ikke nogen tvivl om (I= Kvinde 62 år). 

”Det ville nok være mig der i første omgang vil gå i gang med det” (M= Mand 61 år) 

”Jeg skal nok lige overbevises” (I= Kvinde 62 år). 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 13) 

”Nej jeg tror faktisk at jeg bare tilmeldte mig og så efterfølgende sagde jeg det til familien fordi 

der kom et brev om at de havde modtaget vores henvendelse” 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 6: L= mand 53 år). 

Eller som her fra fokusgruppeinterviewet: 

Moderator 1: ”Thomas har i hvert fald i rapporten fremhævet at det tilsyneladende er mænd der 

styrer fjernbetjeningen. Nu spørger vi pigerne. Bruger i det ligeså meget som jeres respektive 

mænd#”. 

”Nej det interesserer mig overhovedet ikke spor. Det er altså min mands afdeling. Og det 

blander jeg mig slet ikke i”. (Kvinde, husstand 6) 

Moderator 2: ”Hvorfor bruger du det så ikke” 

Fordi jeg synes når man går på arbejde hele dagen og man kommer hjem og har hus og 

hund og skal lave mad. Jeg gider ikke ofre tid på det der [digitale tv]. Der er så meget andet som 

interesserer mig mere. Min mand han går meget op i computer og sådan noget som det der 

jamen så lad da ham om det. Det synes jeg er fint. Lad ham om det. Det blander jeg mig 

ikke i” (Kvinde, husstand 6), (Fokusgruppeinterview på TV2/Nord: 15.04.2003). 

Kvindens forklaring på, hvorfor hun ikke gider det digitale tv, falder således fuldstændig i 

tråd med David Morleys undersøgelse (Morly 1986), som pegede på, at kønsroller er den 

afgørende faktor i forhold til bl.a. tv-brug. I Morly´s undersøgelse var det brugen af video 

der stort set kun betjent af mændene. I nærværende undersøgelse drejer det sig blot om 

en set-top-boks (og adgangen til digital interaktiv tv) som er domineret af mændene, og 

hvor kvinderne ikke havde forsøgt at finde ud af hvordan set-top-boksen fungerede. Morly 

selv kunne ikke have ønsket sig bedre citat end ovenstående i forhold til hans 

forklaringsramme på, hvorfor der er denne forskellige sociale brug af medier. Kvinden 

giver således den forklaring, at hun ikke bruger det digitale tv fordi ”når man går på 

arbejde hele dagen og man kommer hjem og har hus og hund og skal lave mad. Jeg 

gider ikke ofre tid på det der [digitale tv]…lad ham om det”. Kvinden har således ansvaret 

for husholdningen – dvs. at hjemmet for hende også er en arbejdsplads, hvor det er 

vanskeligt at holde fri med god samvittighed, fordi der altid er noget at gøre. Derimod 

238

opfatter manden hjemme som fritid og afslapning, og kan derfor sidde med sin computer 

og det digitale tv. 

I modsætning til David Morly´s undersøgelse (Morly 1986), er det i nærværende 

undersøgelse ikke udtalt manden der sidder mest med fjernbetjeningen i hjemmene. 

Tværtimod er der som tidligere beskrevet eksempler på, at kvinden aflevere 

fjernbetjeningen til manden – i håbet om at han vil blive lidt længere i tv-fællesskabet. Der 

er dog i en række af de mere kønstraditionelle husstande (der ligner hinanden meget 

hvad angår alder og husstandssammensætning), hvor det er signifikant manden der har 

kontrollen over fjernbetjeningen, hvilket også giver ham en bedre chance for at udforske 

de interaktive tjenester: 

Interviewer: Er der nogen i familien der sådan sidder med fjernbetjeningen mest når I sidder 

samlet og ser fjernsyn 

”Ja det har han (manden, red.) nærmest eneret på faktisk” (A= Kvinde 46 år) 

”Nej. Jeg ved hvad familien helst vil se” (L= Mand 53 år) 

”Du vil gerne bestemme. Nogle gange der sniger vi den fra ham. Hvis han falder i søvn” (A) 

”Ja” (M= Mand 17 år) 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 6) 

Interviewer: Ja. Hvem sidder egentlig med fjernbetjeningen når I sådan sidder herinde om 

aftenen 

”Jamen altså hvis J han er her så gør han” (P= Kvinde 43 år) 

”Jamen det er lige ved at være først til mølleprincippet synes jeg nok (J= Mand 43 år) 

”Hvis jeg sidder herinde så når du kommer herind så siger du da altid giv mig lige 

fjernbetjeningen jeg skal se nyheder. Så bliver jeg nødt til at aflevere den for så må jeg ikke 

se det jeg ser…men så bliver jeg nødt til at ind på værelset og se det” (M= pige 13 år). 

(Husstandsinterview 1. runde: Husstand 8). 

Den moralske økonomi i husstand 6 er i høj grad præget af, at A46 udtaler at manden har 

”nærmest eneret på fjernbetjeningen”, og han derefter prøver at ”glatte lidt ud” ved at 

sige, ”Nej, jeg ved hvad familien vil se”. Hvorefter A46 igen påpeger han vil gerne 

bestemme, og A46 påstand bliver understøttet af teenagesønnen M17. 

Selvom TV2/Nord-Digital havde en målgruppe der hed 35+, var det af afgørende 

betydning at alle husstandens medlemmer deltog i gruppeinterviewet. Det fremgår også 

239

tydeligt i citatet fra Husstand 8, hvor teenagedatteren M13 tør sige J43 imod, og 

benægter således igen et forsøg på det mere udglattende (på baggrund af P43´s påstand 

om at hvis J43 er til stede i stuen, så sidder han med fjernbetjeningen), at det er ”først til 

mølle princippet”. Teenagedatteren fremfører således, at hun bliver nødt til at aflevere 

fjernbetjeningen (til fjernsynet i stuen), og bliver henvist til fjernsynet på hendes eget 

værelse, fordi ”far skal se nyheder”. 

Der var en klar overvægt af mænd, som oftest brugte TV2/Nord-Digital (jf. Tabel 8.3.1). 

Dog var dog i aldersgruppen 18-29 år en lille overvægt af kvinder som oftest brugte 

TV2/Nord-Digital. Det kan bl.a. hænge sammen med, at denne gruppe ikke har så 

traditionelle familiemønstre som den ældre gruppe. Derudover udgør denne gruppe også 

flere single kvinder. 

Selvom der var flest mænd, som udfyldte ugedagbøgerne, er her et eksempel på en 70- 

årig kvinde som havde registreret sig i ugedagbogen (havde indsendt 3 ugedagbøger i 

alt): 

”Da vi kom hjem fra skærtorsdagsaftengudstjeneste tændte vi for ”digitalen”. Vi så det sidste 

af ”En æggesnaps….” Det fik min mand til at stå stille i døråbningen og blive stående” 

(Ugedagbog, uge 16, ID: 11B: 70-årig kvinde) 

Udover beskrivelsen fra deres hverdagsliv, vidner dette om, at det er kvinden som brugte 

”digitalen” i denne husstand, hvor hun i øvrigt havde angivet at hun havde benyttet sig af 

programmets interaktive ekstra information. Udover at programmet tilsyneladende også 

havde fænget manden i en ellers ekstensivt tv-forbrugssituation, vidner dette om at den 

70-årige kvinde var meget bevidst om, at dette er digitalt tv, ved at angive TV2/Nord- 

Digital med den semantiske repræsentation ”digitalen”, ligesom det er sandsynligt at de 

ikke havde adgang til andre digitale kanaler pga. ordets beskrivelse i bestemt form. 

”Digitalen” er dog ikke en enestående benævnelse for denne husstand, men blev benyttet 

i flere husstande af specielt kvinderne. Her fra en husstand, der var storforbrugere af 

TV2/Nords programmer, og så både udsendelserne på TV2/Nord-Digital og 

genudsendelsen på TV2/Nord, og savner ekstra informationerne på den ikke digitale 

udsendelse: 

240

”Læste det hele, vi synes vi får mere ud af udsendelsen, når vi også kan læse om det. Når de 

genudsender på tv nord de udsendelser vi har set på digitalen savner vi mhp. (Ugedagbog, uge 

12, ID: 449: 54-årig kvinde). 

Generelt udtrykker kvinderne dog større bekymringer i anvendelse af interaktivt tv i 

forhold til familielivets fællesskab og mediebrug: 

”Vi har en datter, der bor hjemme…Hun ville zappe i al musikken. Han [manden, red.] ville sidde 

med sporten, ikke. I kan godt se, at så ville jeg løbe skrigende hjemmefra. Altså, man skal nok 

passe på, at man ikke går for langt ud, fordi det går sgu ud over familien, det er jeg hundrede 

procent sikker på. Det bliver et eller andet med at så kommer hele familien sgu til at sidde med 

hvert sit fjernsyn og zappe rundt” (fokusgruppeinterview, kvinde 40 år) 

TV2/Nord-Digital udvidede senere de interaktive muligheder (med e-mail og internet via 

tv), og passede således ikke ind i specielt kvindernes moralske økonomi. Fremtidens 

interaktive tv kan derfor for kvinderne true familiens sammenhold og skabe splittelse og 

individualiseringer blandt de enkelte medlemmer i en husstand. Det vil gå ud over de 

sociale værdier i husstanden, og ødelægge hyggen i familien, påpeger flere kvindelige 

interviewpersoner om fremtidens interaktive tv. Som ovenstående citat viser, ser kvinden 

det interaktive tv som en trussel forstået som et mere individualiseret mediebrug, der så 

at sige angriber indefra og kan virke truende i forhold til familielivets fællesskab – ”når 

datteren zapper i musikken og manden sidder med sporten”. Dermed siger kvinden fra 

denne husstand, at det interaktive tv ville tage tid og fokus væk fra den interaktion, som 

hun mener, burde være en mere integreret del af familien, altså en trussel mod 

socialiteten. 

8.4 Brug af ekstra informationen – solo eller gruppesening? 

Det er velkendt at seerne anvender fjernbetjeningen mere hyppigt, når man ser tv alene 

og bruger den mindre ved gruppesammenhænge, da ”certain RCD activities are 

disruptive and are not likely to be tolerated by group members for very long” (Walker 

2001: 83-84). Hermed menes, at brug af fjernbetjeningen er mindre i sociale 

sammenhænge, da brugen heraf kan være irriterende for gruppen. Det sammme gør sig 

gældende i forhold til ekstra informationerne i forbindelse med TV2/Nord-Digital forsøget. 

241

Her krævede det en vis enighed (i et situeret praksisfællesskab) om hvad man ville se og 

hvornår i ekstra informationerne ved gruppesening. Derfor blev den person der ikke 

havde fjernbetjeningen hensat til at være observatør, mens den person der havde 

fjernbetjeningen navigerede: 

”Jamen det var da ikke altid man lige fik det hele med hvis man ikke selv havde 

fjernbetjeningen….Det var træls hvis jeg nu gerne ville læse det. Hvis der var et eller andet der 

lige fandt min interesse”. (Husstandsinterview 3: Mand 26 år). 

Brugeren med observatør-rollen kunne således potentielt gå glip af de ekstra 

informationer, hvor man ”ikke altid lige fik det hele med” og dens funktion trådte derfor 

ikke i kraft. Fra spørgeskemaundersøgelserne fremgår det, at ekstra informationerne 

anvendtes i langt højere grad når man sad alene, frem for når brugerne sad flere og så 

det samme: 

Tabel : 8.4.1. Hvordan bruges den digitale merværdi, individuelt eller kollektivt 

I procent 

Jeg bruger mere den digitale merværdi når 

jeg sidder alene frem for når vi sidder flere 

og ser det samme 

70 

59 

60 52 

1. Runde 

50 

2. Runde 

40 

29 

30 

23 

15 

18 

20 

10 

0 

Ja Nej Ved ikke 

Således kan der opstå nogle ganske hårde forhandlinger i hjemmet i forhold til om man 

skal gå ind i ekstra informationen eller ikke ved gruppesening: 

”Men også det der med den lange tekst ikke også. Jeg kan ikke både se udsendelsen og så 

læse teksten, når den står på den måde der…for lige pludselig så læser Kim et eller andet og 

det skal han fandme ikke fordi så kan jeg ikke se hvad der foregår i udsendelsen ((griner))”. 

(Husstandsinterview 4: Kvinde 46 år). 

Her ses hvilke problemer der kan opstå med at være interaktiv ved enhanced tv, når der 

er flere personer foran tv-skærmen. Kvindens forståelse af teksten gik tabt eller forringes, 

242

idet personen med fjernbetjeningen navigerer rundt i menuen, mens hun blot ønskede at 

se selve udsendelsen uden at kalde ekstra informationerne frem på skærmen. Når flere 

brugere læser teksten på samme tid i ekstra informationen, opstår der et andet problem 

vedrørende tekstforståelsen nemlig læsehastigheden: 

”Jo det (at have gået glip af merværdien) har jeg vel egentlig også oplevet, fordi du er hurtigere 

til at læse måske end jeg”. (Husstandsinterview 4: Kvinde 46 år). 

Kvinden er gået glip af dele af ekstra informationen, fordi manden navigerede rundt i 

menuen uden bevidst eller ubevidst at tage hensyn til om hun havde læst al teksten eller 

ej. Men når der læses kollektivt i ekstra informationen, er der dog principielt mulighed for, 

at brugerne indbyrdes kan aftale eller forhandle om hvilke tekststykker der skal læses, og 

hvordan udsendelsen skal ses. Men som det fremgår i det ovenstående hersker der en 

lettere forvirring eller kaos, blot ved at læse i ekstra informationen kollektivt. Selve 

forhandlingerne skaber i sig selv en konflikt, og ekstra informationens funktion kan derfor 

potentielt gå tabt. 

”Jo det er en konflikt der sker. Kim han trykker på alle de taster og jeg vil overhovedet ikke have 

tekst på…jamen altså jeg vil jo ikke se teksten og Kim han vil”. 

(Husstandsinterview 4: Kvinde 46 år). 

”Det er nemmere når man sidder alene. Så kan man gå ind i det når man vil…Vi sad og råbte 

lidt ad hinanden ((griner))”. (Husstandsinterview 3: Mand 26 år). 

Resultatet bliver derfor ofte, at læsningen i ekstra informationen må opgives ved 

gruppesening. At aftale brugerne imellem hvad der præcist skal læses i ekstra 

informationen forekom ikke i større grad, for inden forhandlingerne nogensinde blev 

gennemført, opgives det ofte helt at læse i ekstra informationen: 

”Der var da noget hvor jeg sad og læste hvor han hellere ville se (udsendelsen)…så det måtte 

jeg da slå væk” (Husstandsinterview 3: Kvinde 26 år). 

Som det videre fremgår, er der uenighed om hvorvidt der overhovedet skal læses i ekstra 

informationen - ”jamen altså jeg vil jo ikke se teksten og Kim han vil”. Den kollektive 

tilegnelse af TV2/Nord-Digital vidner dermed om en række problemer, idet der opstår 

modstridende ønsker om der overhovedet skal være interaktivt under udsendelserne. Et 

243

andet vigtigt punkt er selve den moralske økonomi der er hos interviewpersonerne, og 

som kommer til syne vedrørende dette nye medie i hjemmet. Som en af brugerne 

påpeger: 

”Det er igen det der med stor skærm. Man er jo selvfølgelig også vant til at man har den der 

store skærm ikke også…det der med at læse samtidigt det kan jeg ikke. (Husstandsinterview 4: 

Husstand 2: Kvinde 46 år). 

Kvinden refererer her til den traditionelle analoge måde at se tv på, hvor man har ”den 

store skærm”. Ekstra informationerne virker derimod fremmedgørende og udgør en 

trussel mod den almindelige måde at se tv på, og står som en hindring for opnåelse af 

ekstra informationens funktion, ved at sige ”det kan jeg ikke”. Konsekvensen bliver derfor, 

at hun ikke ønsker at være interaktiv – heller ikke selv om en anden bruger navigerer 

rundt i menuen, fordi ”jeg vil jo ikke se teksten og Kim han vil”. På dette plan nægter hun 

altså at læse i ekstra informationen, hvilket også får direkte indflydelse på hendes mand, 

der derfor også må opgive at læse i ekstra information ved gruppeseningen, fordi lige 

pludselig så læser Kim et eller andet og det skal han fandme ikke”. Den intenderende 

funktion som ekstra informationen skulle have haft går derved tabt for alle brugere i 

rummet ved gruppesening. 

En anden væsentlig årsag til, at der opstår forhandlingsproblemer tilkommer 

fjernbetjeningen, alene af den grund at det er via denne, der navigeres rundt i ekstra 

informationerne. Der kan således til tider udvikles uoverensstemmelser om, hvem der 

skal styre set-top-boksen og menuen via fjernbetjeningen: 

”Men det er jo ikke sikkert man har samme interesse i det…man ikke gider at læse de samme 

menuer og sådan nogle ting…så kan der godt lige blive lidt bøvl om det at styre 

fjernbetjeningen…jeg tror sgu bare det er den der er nærmest fjernbetjeningen der får lov til at 

styre”. (Husstandsinterview 3: Husstand 1: Mand 26 år). 

Det sker ikke altid at alle brugere får lige megen glæde af ”den digitales merværdis” 

funktioner, og generelt er det bare den der er nærmest fjernbetjeningen der får lov at 

styre, indtil forhandlingerne eventuelt bryder sammen og den kollektive læsning af ekstra 

informationerne må opgives. Forhandlingerne er mange gange dømt på forhånd til at 

bryde sammen fordi: 

244

”Det er egoist-tv…fordi man ikke kan ikke blive enige om hvilke sider man skal se”. 

(Husstandsinterview 4: Mand 48 år). 

Overordnet set udgør TV2/Nord-Digital altså i høj grad kontrolproblemer inden for 

hjemmet når der ses ekstra informationer ved gruppesening. Dette har en direkte 

indflydelse på den måde (sociologisk og kulturelt) der ses enhanced tv på i de enkelte 

husstande. 

8.5 Hvad ønsker brugerne af interaktive tjenester? 

I forbindelse med afslutningen af første og anden testperiode var der stillet de samme 

spørgsmål i spørgeskemaet (udsendt til samtlige testpiloter) omkring hvad brugerne 

ønskede af interaktivitet via fjernsynet. Derudover var der i forbindelse med 

husstandsinterviewene blevet udleveret et skema omkring hvad de ønskede af 

interaktivitet via fjernsynet (samme som indgik i spørgeskemaet). Fordelen ved denne 

metodetriangulering var, at det i forbindelse med husstandsinterviewene var muligt at 

spørge uddybende indtil begrundelser for deres valg og ønsker. Derudover deltog alle i 

husstanden (personer over 18 år) i husstandsinterviewet i modsætning til udfyldelsen af 

spørgeskemaet, hvor kun den person over 18 år i husstanden, der oftest så TV2/Nord- 

Digital udfyldte skemaet. 

Man skal naturligvis være særlig varsom med de efterhånden mange undersøgelser der 

er lavet i forhold til ”hvad brugerne kunne ønske sig af interaktive tjenester” – for dermed 

at søge efter den berømte ”killer applikation” – som i industriens optik betyder en 

interaktiv tjeneste der kan tjenes penge på. Det er derfor særligt udfordrende og 

vanskeligt at beskæftige med disse spørgsmål, idet medieteknologierne stadig er under 

forandring og det samme er tv-seeren. Det vanskelige består således i at spørge nutidens 

tv-seer om fremtidens tv-vaner, idet det kan være svært at se fremtiden i fremtidens 

perspektiv, men oftest tolkes fremtiden i nutidens optik. Det ville svare til at spørge min 

gamle bedstefar i 1950 hvordan han kunne se fremtidens tv foran sig – hvor man 

dengang sikkert ikke havde fantasi til at forestille sig hverken store fladskærme og SMS- 

TV. 

245

Udfra spørgeskemaerne udsendt til samtlige testpiloter viser der sig nogle klare samlede 

tendenser i forhold til hvad brugerne ønsker sig af interaktive tjenester. Som det fremgår 

af tabel 8.5.1, er der meget stor overensstemmelse i svarene (angivet i procent) mellem 

1. og 2. rundes svar. At der alligevel forekommer udsving op mod 12 %, hvor der alt andet 

lige er en større interesse hos 1. rundes testpiloterne for f.eks. e-mail, vælge 

kameravinkler, selv hente film og bankoverførsler via TV skyldes, at test-piloterne fra de 

to runder blev udvalgt efter forskellige kriterier. Til anden runde ønskede man således en 

lidt ældre målgruppe, og deraf færre innovatører og helt unge. Udover ”Stor interesse” og 

”Ingen interesse”, kunne test-piloterne også svare ”Middel interesse”, denne kategori vil 

jeg dog ikke gå nærmere ind i, men blot en forklaring på, hvorfor procenttallene for ”Stor 

interesse” og ”Ingen interesse” for hhv. 1. og 2. testperiode under de enkelte interaktive 

muligheder ikke samlet giver 100 %. I tabel 8.5.1 fremgår således hvor mange procent 

der havde stor interesse for en række forskellige interaktive tjenester: 

246

Tabel 8.5.1: Andel i % med stor interesse for forskellige interaktive tjenester via fjernsynet 

Andel i % med stor interesse for følgende muligheder via 

fjernsynet 

Springe over reklamerne midt i programmerne 

Se ekstra information om sag, ulykke o.lign i 

nyhederne 

Vælge mellem forskellige kameravinkler 

Selv hente en film 

Gætte med i Hvem vil være millionær 

Gættte med i Hammerslag 

Se ekstra information om en person der medvirker 

i et program 

Se madopskrifter i forbindelse med et 

madprogram 

Følge en bestemt spiller i f.eks. Golf, fodbold el. 

kører i Formel1 

Skrive E-mail via TV 

Se information om X-sygehus eller andre 

offentlige institutioner 

Lave bankoverførsler via TV 

Interaktive Spil via TV 

Se ekstra information om de journalister der har 

lavet programmet 

Springe over reklamerne 

Vælge forskellige slutninger på en film 

Søge efter bolig via TV 

247 

0 20 40 60 80 100 

10 

12 

10 

12 

11 

10 

11 

15 

22 

20 

18 

17 

16 

27 

26 

27 

42 

35 

32 

41 

40 

36 

33 

32 

32 

32 

37 

38 

54 

58 

81 

80 

1. Runde 

2. Runde 

Den største interesse som interaktiv tjeneste finder brugerne i det at kunne springe 

reklamerne over midt i en udsendelse. Henholdsvis 81 % (1. runde) og 80 % (2. runde) af 

brugerne havde stor interesse herfor. Spørgsmålet omkring det at kunne springe over 

reklamerne er afledt af introduktionen af den personlige video (PVR, Personal Video

Recorder 86 ). En PVR er en digital video, der kan lagre programmer på harddisken, så 

brugeren kan afspille dem efter eget behov. Dette kræver ikke en egentlig set-top-boks 

hos seerne, men kan dog være indbygget i Set-top-boksen eller DVDén. PVR har en stor 

udbredelse i USA, hvor bl.a. TiVo og ReplayTV er producenter. PVR kan lagre fra 15-25 

GB, men man forventer dog at lagringspladsen hurtig forøges til 100 GB. En PVR kan p.t. 

lagre op til 140 timers programmer. Det betyder at seerne kan stoppe et program – tale i 

telefon eller gå på toilettet, og fortsætte udsendelsen derfra hvor man slap. Man kan på 

denne måde undgå at gå glip af noget i udsendelsen. Således behøver man ikke gå glip 

af et eneste sekund (og måske miste store højdepunkter) af fodboldkampen – selvom mor 

ringer: 

”I et fortravlet samfund er en højdepunkter-funktion måske det mest 

værdiskabende ved itv overhovedet. Forstil dig, at du sidder og ser en 

fodboldkamp. Telefonen ringer, og du er nødt til at tage den, da du venter et 

vigtigt opkald. Efter samtalen vender du tilbage til kampen, som nu er tyve 

minutter længere henne. Da du sætter pris på aktualiteten i kampen, kan du nu 

spole dig igennem kampen og sikre dig, at du ikke er gået glip af nogle 

spændende højdepunkter.” (Zigler m.fl. 2002: 48). 

Fra husstandsinterviewene fremgår her, hvordan flere af husstandene bruger videoen 

som en slags PVR. Særlig når det gælder TV3 og 3+: 

”Ja det er godt nok træls. Jeg ser efterhånden ikke ret meget TV3 og 3+ fordi jeg synes det er 

blevet lange alle de reklamepauser der er inde midt i… Der er nogle gange de er syv otte 

minutter flere gange midt i en film der. Ellers så gør jeg det, at så optager jeg de kanaler og så 

spoler jeg hen over reklamerne” (Husstandsinterview 2 runde: Husstand 3: J= Mand, 29 år). 

”Men en af de rigtige gode film på TV3 for eksempel så er det som om at de har solgt ekstra 

mange reklamer. Så kommer de jo fandme hvert kvarter og det er de samme igen og igen. Det 

er tit ja eller tit, men hvis jeg kan planlægge det sådan så optager jeg den fordi så kan jeg spole 

hen over reklamerne. Fordi så en film der varer halvanden time den varer godt to timer og så 

kan man jo cutte den halve time af med fjernbetjeningen ((griner)). (Husstandsinterview 2. 

runde: Husstand 12: M= Mand 55 år). 

86 En PVR kan også blive refereret til som HDR (hard disk recorder), DVR (Digital video recorder), PVS 

(Personal video station) eller PTR (Personal Tv receiver). 

248

Med det signifikante svar fra både 1. og 2. runde i den kvantitative spørgeskema- 

undersøgelse og brugernes udsagn fra husstandsinterviewne tyder meget på, at brugerne 

sagtens kunne finde anvendelse for en PVR herhjemme, for derved at springe reklamerne 

over (særligt på TV3 og 3+). Danskerne ser i 2005 i gennemsnit 19 tv-reklamer (enkelt- 

reklamer, hvilket svarer til 11 minutter) om dagen (Gallup TV-Meter). Dansk lovgivningen 

dikterer en række begrænsninger for tv-reklamer, herunder at et program ikke må 

afbrydes for at vise reklamer, samt at der maksimalt må vises 12 minutters reklame i 

timen. Dette gælder dog ikke for TV3, der opererer under den engelske lovgivning. 

Undersøgelser viser, at cirka 25 procent af seerne forlader TV 2, når en reklameblok 

begynder, mens tallene er 35 procent på TV3 og 50 procent på TvDanmark (Gallup TV- 

Meter, 14. April 2005). 

Se ekstra information om en sag, ulykke og lignende i nyhederne 

Der har været mange udsagn om, at TV er et lean backward, passivt medie og 

computeren er et lean forward, aktivt medie (Mortensen 2002) eller som dette citat 

fremgår det: ”Watching TV and using a computer are fundamentally different tasks…while 

people use computers to perform a wide range of tasks, TV users will always operate a 

TV primarily for a passive entertainment expericence” (Designing the Digital TV Interface, 

http://www.ergogero.com/pages/digitaltv.html). Men med den store interesse (hhv. 54 % i 

1. runde og 58 % i anden runde) for at ville se ekstra informationer om en sag, ulykke og 

lignende i nyhederne (som muligt ved f.eks. enhanced tv), kan man sige at dette vidner 

om et aktivt brug foran tvét der ikke nødvendigvis er af underholdende karakter. Men 

netop at det er muligt at gå i dybden uden om tv´s flow og stoppe op. Dermed kan den 

enkelte bruger i et individuelt valg fordybe sig i et specifikt emne: 

”Jamen det er jo fordi det ligger i tv-mediet at man skal videre. Så det kan godt være der kun er 

et halv minut eller helt minuts indslag om lige præcis den nyhed jeg synes der er allermest 

spændende. Og der ville det være rart at kunne få uddybet”. (Husstandsinterview 1. runde: 

Husstand 9: L= Mand 40 år). 

L40 påpeger derved en individuel informativ fordel, hvis man kunne få uddybet præcis 

”den nyhed jeg synes der er allermest spændende”. Interviewene vidner også om en 

nysgerrighed og tiltrækningskraft overfor ulykker trods dens grusomhed, hvilket man 

måske kunne karakteriserer som mere underholdende karakter: 

249

”Det er ikke sådan noget jeg søger, men havde det været der så ville jeg selvfølgelig se det. Det 

er jo soleklart. Så nysgerrig er man” (Husstandsinterview 2: Husstand 12: K= Kvinde 59 år). 

”Det kunne jeg godt tænke mig, f.eks. at man måske fik a la det der står på tekst-tv. Der står 

meget uddybende om f.eks. et uheld”. (Husstandsinterview 1: Husstand 1: T= Mand 29 år). 

Selv vælge kameravinkler 

Fra spørgeskemaet fremgår også en stor interesse for at vælge mellem forskellige 

kameravinkler. Således har henholdsvis 42 % (1. runde) og 35 % (2. runde) stor interesse 

for dette. Når brugeren kommer ind på det at skifte kameravinkler, nævnes oftest 

eksempler fra sportsgenren. Således synes det at vælge kameravinkler at generere nogle 

træk som umiddelbart passer til sportsgenren. Men brugerne angiver også et dilemma, 

mellem det at kunne skifte kameravinkler og samtidig bevare overblikket: 

”Det kommer mange gange i opfølgningen, så har man fuldt en bestemt fodboldspiller, og set 

hvordan var det nu lige at han arbejdede på banen. Men jeg tror da ikke midt i kampen sådan 

som det er på nogle af de der digitale kanaler. Jeg ved ikke om jeg ville følge en bestemt spiller. 

Jeg vil da hellere have overblikket, hvor er det nu det foregår” (L= Mand, 40 år). 

Interviewer: ”Der mister man lidt overblikket hvis man# ” 

”Ja det synes jeg, men hvis det nu var en fra ens egen klub ville man nok gerne følge hende 

håndboldpigen fra Aalborg, og se hvor godt gjorde hun det. Det kunne da være at man kunne 

falde for den fristelse, men det er ikke noget jeg savner…hvis nu man stillede ind på en bestemt 

spiller i femogfyrre minutter, jamen der blev da meget spildtid ud af det.” (Husstandsinterview 2. 

runde: Husstand 9: L= mand, 40 år). 

L40 mener således at fokus på én spiller i fodbold ville give for meget spildtid. Dette 

hænger sammen med fodboldsspillets form – hvor den enkelte spiller ikke er i fokus hele 

tiden, men også bare står stille – hvis bolden er i den anden ende af banen. Der gives 

også udtryk for, at overblikket mistes i nogle sportsgrene (f.eks. fodbold), fordi man som 

bruger ikke kan gøre kameraskiftene bedre end den professionelle producer, mens det 

kunne være mere anvendeligt i andre sportsgrene som eksempelvis golf og sejlsport: 

250

”For hvis der ikke er andet der kan være spændende, så kan man i hvert fald stresse folk ved at 

klippe. Så i det perspektiv kunne det selvfølgelig være fint nok at man selv kunne tage over, 

men jeg tror simpelthen ikke på at jeg kan gøre det bedre en produceren kan…Det skulle så 

være nogle andre sportsgrene end fodbold. Der vil man jo gerne se ham der har bolden. Eller 

ham der er lige ved at få bolden. Men det kunne være hvis det var golf, så ville man måske følge 

en anden spiller end produceren havde valgt. Hvis det var sejlsport ville man måske ligeså 

gerne se den båd der var ved at blive nummer to. Fordi man havde sin personlige sympati hos 

den pågældende person.” (Husstandsinterview 2. Husstand 9: L= mand, 40 år) 

L40´s udtalelse vidner om, at udvælgelse i forhold til sympatier synes at være vigtige. Et 

godt eksempel kunne være Tour de France. Kun foran tv-apparatet er man tæt på hele 

Tour de Frances forløb. Den virkelige begivenheds enkeltstående etaper kan være mere 

eller mindre dramatiske, for tilskuerne langs landevejene mangler begivenheden som 

helhed det aristoteliske dramas enhed af tid og rum. Det gør den ikke for tv-seerne, for 

hvem de mange etaper samles i et artificielt tv-rum, dvs. på skærmen, hvor referencen til 

de konkrete rums specifikke stedslighed underordnes den transmitterende begivenheds 

imaginære tv-scene. For seerne er Tour de France i fjernsynet som helhed betragtet 

derfor ikke blot spektakulært, men også dramatisk. TV registrerer således altid cykelløbet 

i sin virkelige helhed eller sammenhæng. Men også på tv gives kun et selektivt billede af 

bestemte udsnit i cykelløbet. Der fokuseres primært på hovedrolleindehaverne i løbet 

(stjernerne), mens man må se langt efter birollerne (vandbærerne). Under tiden kan man 

som seer også opleve til et Tour de France, at den franske producer fokuserer for meget 

på de franske ryttere (i et nationalt fransk paradigme), selvom disse måske er blevet 

uvedkommende for både løbets- og etapens egentlige drama. Derfor kunne interaktivt tv 

med selvstændige valg af kameravinkler fungere godt i et Tour de France, hvor seerne 

således kunne vælge kameravinkler på de ryttere de har størst sympatier med. 

Kameraerne er jo til stede i de enkelte grupper alligevel. Interessen for Tour de France 

går langt ud over den snævre interesse i at se et godt (forudsigeligt) dramatisk cykelløb. 

Interessen for Tour de France demonstrerer også et nationalt moment, der har holdt den 

danske nation sammen i en fælles følelse om, at de danske ryttere ikke bare har 

repræsenteret cykelsporten og ”vores danske hold” (CSC) og deres udenlandske 

firmahold, men nationen. Tour de France er måske på grund af sammensætningen via 

firmahold – og ikke egentlige nationalhold, grunden til at Tour de France ses som en 

251

individuel sport, hvor sympatien hos en dansk seer ikke ligger hos de enkelte firmahold – 

men hos de enkelte ryttere. Eller som en humoristisk kommentar, hvis seerne selv kunne 

vælge kameravinkler i Tour de France: 

”Ja, eller hvis man i Tour de France kunne vælge i mellem dem der var på stoffer og dem der 

ikke var.” (Husstandsinterview 2. runde Husstand 9: L= mand, 40 år) 

Gætte med i Hvem vil være millionær og Hammerslag 

Quiz-genren synes også at være særlig populær i forhold til hvad seerne har stor 

interesse for af interaktive tjenester. Det gælder både quizzen ”Hvem vil være millionær” 

(som sendes på TV2) og boligquizzen ”Hammerslag” (som sendes på DR1). 

Quiz-genren har også en lang traditionsrig historie i forbindelse med tv-mediet 87 . Det 

afgørende for quizzen er den forførende udfordring der ligger i spørgsmålet – og hvor 

man hjemme i stuerne ikke kan lade være med at gætte med, eller som Martin Zerlang 

beskriver det: ”TV-apparatet har placeret sig i hjertet af denne selskabelige sfære. Det er 

blevet det sted, som samler alle følelser og forventninger i det kaminvarme fællesskab. 

Her finder man brændpunktet for den moderne, daglige selskabelighed. Det kan derfor 

ikke overraske, at det nye medium har taget de gamle selskabslege som indhold” 

(Zerlang 1991: 237). Herunder er samtidighed særlig vigtigt – også for brugen af en mulig 

interaktiv tjeneste. Det må foregå i et her-og-nu i en tidsafhængig interaktivitet, hvis det 

skal være muligt via fjernbetjeningen at lege med i quizzen. Quizzen skal også have en 

umiddelbarhed, som giver brugerne en fornemmelse af at være deltager og ikke kun 

iagttager, og muligvis vinde en præmie – eller blot føle samme hæder blandt øvrige 

familiemedlemmer som aktørerne på skærmen – uden man dog taber det helt store. Her 

hvordan familiens samles og gætter med i forhold til Hammerslag: 

87 Allerede i 1954 sendtes en vidensquiz med tv-programmet ”Hvad er det” med Piet van Deurs, hvor der 

skulle gættes arkæologiske genstande. Senere kom ”Kvit eller Dobbelt” (1957-1959) med Sven Petersen 

som vært. I 1960érne blev quizzerne mere folkelige og almene, og hvor seerne selv kunne deltage. 

Herunder ”Telefonen ringer” (1961), ”Kryds og Bolle” (1964-1966), ”Kinoquiz” (1969), hvilket fortsatte med 

øgede præmier i 70érne og 80érne, ”Spørg familien” (1971), ”Tippe job” (1977), ”Labyrint”, ”Lykkehjulet”, 

”Hugo”, Hund og hund imellem” op mod 90érnes drøm om den store genvist i ”Hvem vil være millionær” og 

genreblandinger mellem information og entertainment som i ”Rene Ord for pengene”. 

252

”Ja, det er lidt spændende. Og der vil jeg så sige at der er det fint at gætte med der. For der 

føler man jo ikke man taber noget hvis man gætter helt forkert ((griner)). Plus at jeg synes også 

sådan at vi igennem årene efterhånden har opdaget at vores bud det jo egentligt ind imellem er 

fuldt ud ligeså godt som de der fine kvalificerede personer de har derinde. Men det synes jeg det 

er meget hyggeligt…selv ungerne gætter med alligevel hvis vi ser det”. (Husstandsinterview 1. 

runde: Husstand 8: P= Kvinde 43 år). 

Den moralske økonomi binder denne families mediepraksis sammen i en social brug når 

der ses Hammerslag, hvor selv ”ungerne gætter med”. Der gættes således med i familien, 

selvom der ikke er tale om et interaktivt tv-format, men som alligevel afstedkommer en 

fælles tolkning og diskussion af programmet, hvor man kan konstatere at familiens bud er 

”fuldt ud lige så gyldigt som de der fine kvalificerede personer”. 

I det senere år har man set et væld af afstemninger og konkurrencer i forbindelse med 

quiz-programmer på dansk tv, men hvor returvejen er gjort via mobiltelefonen og SMS 

(som jeg vil uddybe nærmere i kapitel 9). Det fremgår således af en gruppe af 

interviewpersonerne, at de mener at den ældre målgruppe af seere, kunne deltage i 

større udstrækning, hvis returvejen til quiz-programmer blev gjort via fjernbetjeningen og 

set-top-boksen: 

”Det vil nok lokke flere ældre borgere med. Dem der ikke sådan ligesom teenagerne altid har 

mobilen klisteret til hånden” (Husstandsinterview 2: Husstand 8: P= Kvinde 49 år). 

Ser man derimod på, hvor mange procent der har svaret ”ingen interesse” på forskellige 

muligheder af interaktive tjenester via fjernsynet, tegner sig også et klart billede, om end 

udsvingene mellem 1. og 2. runde er lidt større i forhold til opgørelsen over ”stor 

interesse” på forskellige interaktive tjenester. 

253

Tabel 8.5.2: Andel i % med ingen interesse for forskellige interaktive tjenester via fjernsynet 

Andel i % der ingen interesse har for følgende 

muligheder via fjernsynet 

Vælge forskellige slutninger på en film 

Lave bankoverførsler via TV 

Søge efter boliger via TV 

Skrive E-mail via TV 

Interaktive spil via TV 

Følge en bestemt spiller i f.eks. Golf, fodbold el. 

kører i Formel1 

Se information om X-sygehus eller andre 

offentlige institutioner 

Se ekstra information om de journalister der har 

lavet programmet 

Selv hente en film 

Gætte med i Hvem vil være millionær 

Gætte med i Hammerslag 

Se ekstra information om en person der 

medvirker i et program 

Vælge mellem forskellige kameravinkler 

Se ekstra information om sag, ulykke o.lign i 

nyhederne 

Springe over reklamerne midt i programmerne 

Vælge forskellige slutninger på en film: 

254 

0 10 20 30 40 50 

4 

4 

2 

2 

2 

5 

8 

11 

10 

17 

16 

15 

15 

18 

15 

19 

21 

23 

24 

23 

24 

32 

33 

31 

33 

33 

38 

43 

41 

45 

1. Runde 

2. Runde 

Den interaktive tjeneste som flest brugere ingen interesse har for, er muligheden for at 

vælge imellem forskellige slutninger på en film. Flere af interviewene angiver, at ideen af 

selve filmen går tabt, hvis de selv skal vælge imellem forskellige slutninger, at filmen er 

instruktørens værk og ikke brugernes:

”Fordi altså hvis du lige pludselig begynder at lave film på den måde og siger at det egentlig er 

op til ham der ser den hvad slutning han vil have på den jamen så vander det jo lidt ud. Så 

sidder du jo ikke der til slut og siger yes den sluttede lykkeligt fordi så er det op til dig selv…ja så 

falder det lidt fra hinanden…Det er jo også det man ønsker når man ser film, så vil man ikke til at 

tage stilling til om den skal være sådan eller sådan.” (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 10: 

P= Mand, 43 år). 

”Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forstille mig at det kan laves ret godt. Hvis man skulle 

skrive manuskript til en film udfra en forestilling om, at så skal folk kunne sidde at vælge mellem 

tre forskellige slutninger eller hvad det kunne være, så tror jeg at resten af filmen blev for ringe.” 

(Husstandsinterview 2. runde: Husstand 9: L= Mand, 40 år). 

”Altså man har vel en instruktør som beslutter hvordan sådan en film skal se ud og det er 

ligesom en vurdering af hans arbejde. Jeg synes det kan jeg ikke forholde mig til, hvis man selv 

skal til at ændre slutningen.” (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 1: T= Mand, 29 år). 

”Hvis nu vi f.eks. havde en tv-serie og seerne selv kunne bestemme hvordan den skulle 

fortsætte og det der var flest der pegede på ud af tre givne muligheder der sådan skitserede 

næste uges afsnit der var jeg stået af øjeblikkeligt. Jeg ville tænke med mig selv, der må sidde 

en forfatter der bedre begavet end mig selv og især mere talentfulde indenfor det at lave tv end 

Maren i kæret og mig selv for den sags skyld. Altså kloningen mellem mig selv og Maren i kæret 

er en grim tanke. Det er jeg ikke sådan specielt vild med altså. (Husstandsinterview 2. runde: 

Husstand 8: J= Mand, 49 år). 

Brugerne udtrykker således om det at kunne vælge mellem forskellige slutninger på en 

film som ”så vander det ud”, ”falder fra hinanden”, ”for ringe” og ”der må sidde en forfatter 

der bedre begavet end mig selv”. Dermed mener disse brugere, at filmens plot 

ødelægges ved forskellige individuelle udlægninger. Det nærmeste man kommer på 

denne mulighed herhjemme var omkring årsskiftet 1999/2000, hvor Søren Kragh- 

Jacobsen, Kristian Levring, Thomas Vinterberg og Lars von Trier gennemførte et 

eksperiment med en hidtil uset form for interaktivt tv. Fra et kontrolrum styrede disse fire 

Dogme 95 brødre via monitorer og radiotransmission fire hold skuespillere igennem et 

fælles drama, der udfoldede sig nytårsaften i real time i København. Dagen efter, 1. 

januar 2000, blev de uredigerede forløb udsendt parallelt på landets fire største tv-kanaler 

(DR1, DR2, TV2 og TV3), således at seerne med fjernbetjeningen i hånden selv kunne 

255

zappe sig frem til deres egne individuelle klipninger og spring i scener og handlinger. 

Målet for filminstruktørerne var et bud på forskellige versioneringer af historien in real 

time, der netop udfolder og udstiller et spændingsfelt mellem kontrol og kaos. 

At dømme efter de efterfølgende anmeldelser var der ikke tale om nogen større succes. 

Hverken Politiken eller Jyllands-Posten brød sig om resultatet. Bettina Heltberg mente i 

Politiken, ”at oplevelsen ikke var anderledes en sædvanlig "kanalrundfart" som man kan 

opleve hver dag på de samme tv-kanaler. Dertil hang historien for dårlig sammen. Derfor 

blev eksperimentet i virkeligheden en historie om mediet - TV - og ikke en historie om 

mennesker” 88 . Jyllands-Postens Anders Lange mente, ”at intentionerne om at "samle 

nationen" ved at samle de danske tv-kanaler om et fælles projekt havde den modsatte 

virkning. Med fjernbetjeningen beamede vi fællesfølelsen ad Pommern til 89 .” Heri ligger 

måske noget af kimen til den store modstand mod forskellige slutninger på en film, idet 

fællesskabsfølelsen kunne gå tabt – både på et makrosociologisk plan, hvor man dagen 

efter på f.eks. arbejdspladsen kunne berette om den slutning man selv valgte til 

eksempelvis Krøniken. Derved kunne tv-mediets potentielle nationale samlingskraft og 

samtaleobjekt gå tabt. Men også på et mikrosociologisk plan kan fællesskabsfølelsen gå 

tabt, hvor det måske kunne være svært at samles som gruppesening, hvis der skal 

træffes individuelle valg i forhold til forskellige slutninger. Dette kunne i hvert fald 

potentielt føre til hjemlige konflikter og udfordringer i den moralske økonomi. 

Andre seere nuancerer dog dette billede, men dog hvor der skal være en ”original” 

slutning: 

”Nej man ser selvfølgelig begge to. Man har selvfølgelig set den originale slutning først 

selvfølgelig”. (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 3: J= Mand, 29 år): 

”For mit vedkommende der har det nok mest at gøre med hvis endelig ser en film så er det som 

regel gamle film…Og så har jeg jo ikke den mulighed fordi nye film der kunne der sagtens være 

en idé i at man kunne vælge hver sin slutning”. (Husstandsinterview 2. runde: Husstand 8: P= 

Kvinde, 49 år). 

88 http://www.danske-nyheder.dk/arkiv/2000.01.03.html 

89 http://www.danske-nyheder.dk/arkiv/2000.01.03.html 

256

P49 angiver her en tidsmæssig dimension, hvor det i forhold til gamle film ikke anses for 

en mulighed, men forskellige slutninger må være tilknyttede nye film, hvor man ikke i 

forvejen kender slutningen på filmen. De nye muligheder (interaktivitet) forbindes altså her 

med ny-producerede værker. 

Bankoverførsler, boligsøgning og e-mail via fjernsynet 

Af disse non-kontekstuelle tjenester er bankoverførsler den tjeneste, der er mindst 

interesse for. Dette kan hænge sammen med spørgsmålet om sikkerhed, hvor den 

enkelte bruger kan føle, at det virker for usikkert at overføre penge via TV-skærmen, der 

for nogen primært bruges som underholdningsmedie. Men som det fremgår her fra 

husstand 7 har det også noget at gøre med hjemmets indretning og den moralske 

økonomi der bør herske i hjemmet, hvor tvéts underholdende elementer (f.eks. Disney 

Sjov), ikke må forstyrres af banksager: 

”Jeg kan ikke forestille mig situationer hvor forældrene så sidder der. Der sidder mor og far og så 

to tre børn, så sidder de lige og ordner deres bankoplysninger og børnene skriger for de vil se 

Disney Sjov. Det setup kan jeg ikke lide”. (Husstandsinterview 2: Husstand 7: S= Mand 29 år). 

Derudover angiver husstand 4, der ellers er innovatør og har fire computere i hjemmet, at 

e-mail via fjernsyn kan virke som et forstyrrende element, selvom hun bor alene. Det 

forstyrrende for hende er, at samme indhold overgår til andre medier. Måske har netop 

L27 svært ved at se fordelen i e-mail via fjernsynet, fordi hun altid har computeren tændt 

døgnet rundt: 

”Det har nok lidt at gøre med et forstyrrende element at man kan se e-mails. Hvornår skal man 

gøre det. Inden eller skal man gøre det efter. Altså det er nok lidt det, at det er sådan et lidt 

forstyrrende element at man lige pludselig skal til at bruge fjernsynet til sådan noget. Og 

computeren den er alligevel tændt.” (Husstandsinterview 2: Husstand 4: L= Kvinde 27 år). 

Men L27 angiver også, at det er et forstyrrende element at skulle bruge fjernsynet som e- 

mail, fordi det giver hende problemer hvornår hun skal gå ind i denne tjeneste i forhold til 

programflowet. Ved e-mail producerer mediebrugeren sine egne informationer i 

mediesystemet som en konversationel interaktivitet, og måske netop derfor kan det selv 

for innovatører være vanskeligt at overføre denne konversationsform til tv-mediet. Samme 

257

problematik fremføres fra husstand 7, fordi hvis konvergensen bliver for stor, vil tvét som 

medie blive udfordret – ”og hvornår får man så egentlig set tv”: 

”Hvis man pludselig kan lave hundredeogtyve ting på tvét hvornår får man så egentlig set tv. Det 

som det egentlig er. Hovedsageligt så synes jeg vi har lige så let ved at gå ind på internettet og 

gøre de ting så jeg kan ikke se at det er nødvendigt” (Husstandsinterview 2: Husstand 7: K= 

Kvinde 32 år). 

Resultaterne her er fuldstændig analoge med de undersøgelser som Vivi Theodoropoulou 

har gjort i England (Theodoropoulou 2003). Hun noterer således også, at brugerne 

generelt har større modstand mod nontekstuelle tjenester fremfor de kontekstuelle. I 

lighed med denne undersøgelse, er bankoverførsler via TV den mest upopulære 

nonkontekstuelle interaktive tjeneste blandt brugerne. Theodoropoulou fremfører, at 

forklaringen på at brugerne ikke efterspørger disse nonkontekstuelle tjenester i større 

udstrækning er, at de er vant til at anvende disse tjenester via computeren og internettet. 

Men det har også noget at gøre med opfattelsen af mediet, idet ”even non-Internet users 

tend to regard interactivity as a function of the computer, rather than TV.” 

(Theodoropoulou 2003: 293). Brugerne ser computeren som det bedste medie for 

bankoverførsler og e-mail, også fordi ”the PC is the dominant tool for e-mailing and is 

considered both more secure and more convenient in that respect than DTV” 

(Theodoropoulou 2003: 293). 


Det er signifikant manden der har været mest interesseret i TV2/Nord-Digital, både hvad 

angår tilmelding, afrapportering og sening. Hvervningen af testpiloter skete via 

reklamespots på TV2/Nord. På denne måde sikrede TV2/Nord-Digital sig på en rimelig 

succesfuld måde, at testpiloterne var regional interesserede. TV2/Nord-Digital havde 

defineret deres målgruppe som værende 35+, imidlertid er den største gruppe af 

tilmeldingen mellem 25 og 29 år til første runde og 30-34 år i anden runde. 

Reklamespottet til specielt første runde forekom uden videre strategisk sigte i forhold til 

hvem man faktisk ønskede at henvende sig, hvorfor den aldersmæssige fordeling i 

tilmeldingerne blev anderledes end tiltænkt. På trods af en anden strategi for hvervning af 

testpiloter i anden med et andet og mindre fragmentarisk reklamespot, lykkedes det ikke i 

videre udstrækning at tiltrække en ældre målgruppe for forsøget. Det skyldes at forsøget 

258

har tiltrukket en gruppe teknologiinteresserede unge, der ville afprøve den nye teknologi 

og den store konvergens mellem pc og TV, som blev italesat af TV2/Nord-Digital. Der er 

ingen tvivl om, at fordi det var gratis at deltage i forsøget, også har tiltrukket nogle yngre 

seere, selvom disse ikke var kerneseere af TV2/Nord-Digital. 

Testpiloterne til TV2/Nord-Digital forsøget havde enten en teknologisk motivation eller en 

motivation for at se mere regionalt tv. Testpiloter med en teknologisk motivation giver 

således udtryk for, at forsøget har tiltrukket på grund af teknologien og ser frem til at lege 

med det. De som har tilmeldt sig med en primær motivation i flere regionale tv- 

programmer, hvor det nære og velkendte er i centrum. For denne gruppe er det således 

ikke den nye og ukendte teknologi der er interessant, men hvor nogle af testpiloterne i 

denne gruppe kan karakteriseres som laggards, og har en egentlig frygt og modstand 

mod ny teknologi. 

Årsagen til det store frafald undervejs i forsøget (37 % i første runde og 29 % i anden 

runde), skal primært findes i den utilsigtede høje andel af unge og teknologiorienterede 

testpiloter. De bliver således i vid udstrækning skuffede over forsøget, fordi de 

forventninger som TV2/Nord-Digital selv havde stillet i udsigt, ikke bliver indfriet. 

Derudover måtte en række testpiloter melde fra pga. for dårligt eller intet signal, som 

skyldes den begrænsede sendestyrke via de opstillede sendemaster i Nibe og Tolne. 

TV2/Nord-Digitals programmer var regional orienteret tv, som dog hos en lang række 

testpiloter kan virke lidt for simpelt, hvor seerne på den ene side udtrykker kritiske ryster 

omkring formen, mens samtlige testpiloter på den anden side finder positive værdier ved 

en regional tv-station. Denne store tilslutning til en regional forankret tv-station, kan 

forklares ved, at her vises noget der let kan relateres til seernes hverdag, hvor den 

mentale nærhed i ”vores” landsdel – som skal ses i modsætning især til magtens centrum 

i København. 

Der kan ses forskellige måder hvorpå brugerne går ind ekstra informationen på, enten før, 

under eller programmet, og forskellige bruger skaber på denne måde et forskelligt forhold 

mellem udsendelse og ekstra information. I TV2/Nord-Digital forsøget var der dog primært 

tale om en tidsafhængig interaktivitet, hvor det således kun var muligt at se ekstra 

259

informationen mens udsendelsen var i gang. Brugerne synes i høj grad at efterspørge en 

større grad af tidsuafhængig interaktivitet, hvor de kan se ekstra informationerne når de 

har tid og lyst. På baggrund af egne indleverede rapporter skaber TV2/Nord-Digital 

således en tidsuafhængig interaktivitet i forbindelse med grønne have tips og opskrifter. 

De brugere der går ind i ekstra informationens ved udsendelsens start kan således 

risikerer at få dets plot afsløret, hvilket brugerne udtrykker som værende 

uhensigtsmæssigt, fordi det tager lidt af fornøjelsen. Afsløringen af plottet i ekstra 

informationen er dog noget broadcasterne skal være særlige opmærksomme på i 

forbindelse med fiktion, hvorimod afsløringer i faktaprogrammer synes mindre 

problematiske. 

Ekstra informationerne i TV2/Nord-Digital forsøget kan sammenlignes med en slags 

udvidet tekst-tv. I lighed med anvendelse af tekst-tv er det kun den person der sidder med 

fjernbetjeningen, der kan navigere i ekstra informationen, hvorfor andre seere må 

henvises til at være observatører i forhold til navigationen. I kraft af forskellige individuelle 

interesser og forskellige læsehastigheder kan det være uinteressant at sidde som 

observatør til andres navigation. Derfor anvendes ekstra informationen også oftere i 

forbindelse med solosening fremfor gruppesening. 

Det fremgår at især kvinderne havde en særlig indflydelse på, hvor stueantennen skulle 

stå – og i hvert fald ikke stå i hjemmet. Mændene accepterer dette, og der opstår derfor 

ikke de store forhandlingsmæssige problemer i hjemmet. 

Brugernes efterspørger muligheden for, at kunne bryde det traditionelle analoge tv-flow – i 

et mere individuelt valg. F.eks. se uddybende information om præcis den nyhed i TV- 

Avisen den enkelte bruger er mest interesseret i, eller blive fri for reklamepauserne på 

TV3, eller selv vælge kameravinkler. Af særlig stor interesse af digitale interaktive 

tjenester hos brugerne, synes at være tjenester der kan karakteriseres som push- 

tjenester, hvor informationen kommer til dem (fra broadcasteren), men som for den 

enkelte bruger kan opleves som pull-tjenester, hvor de selv kan vælge hvilken information 

de ønsker at modtage. Derimod synes en række interaktive tjenester som pull-tjenester i 

mindre grad at tiltrække brugerne. Dette gælder f.eks. boligsøgning eller bankoverførsler 

260

via tvét. Det er særlig signifikant, at brugerne ikke ønsker at skulle foretage valg af 

forskellige slutninger på film, idet de mener at selve ideen med filmen ellers går tabt, og 

filmen er instruktørens værk og ikke brugernes. 

261

Kapitel 9: Ekskurs: SMS-TV 

Som nævnt i denne afhandlings kapitel 2 er der ikke det store udbud af interaktive tv- 

tjenester i Danmark med brug af set-top-bokse som returvej. Derimod er antallet af tv- 

programmer der opfordrer til og har indbygget en form for brug af mobiltelefon 

eksploderet gennem de senere år. Flere af test-piloterne fortæller således via 

interviewene, at de ikke benytter set-top-boksen (og de interaktive tjenester der var i den 

forbindelse), men derimod har smsét ind til diverse programmer. Det vil sige, at et andet 

medie indtræder som returkanal fra tv-seeren til programudbyderen. Set-top-boksen i 

TV2/Nord-Digital forsøget kunne ikke etablere en tovejskommunikation, som særligt de 

brugere med en teknologisk motivation havde forventet. Ved at supplere tv´s envejs- 

kommunikation med f.eks. SMS som returkanal fra seer til broadcaster, kunne den 

barriere som set-top-boksen havde i TV2/Nord-Digital forsøget være nedbrudt. F.eks. 

kunne SMS være anvendt i forhold til en interaktiv vurdering af de enkelte programmer, 

som mange af brugerne efterspurgte, også fordi tjenesten var blevet stillet i udsigt fra 

TV2/Nord-Digital. Formålet med denne ekskurs omkring SMS-TV er derfor et forsøg på at 

typologisere SMS-TV, for derigennem at komme nærmere en mulig forklaring på, hvorfor 

mobiltelefonen bruges som returvej (også blandt test-piloterne i TV2/Nord-Digital 

forsøget) fremfor set-top-boksen i forhold til et interaktivt indhold på tv. 

Der synes at kunne typologiseres tre forskellige former for SMS-TV. 1. Afstemninger 

(brugt i programmer som Big Brother, Robinson Ekspeditionen, Pop Stars, Stjerne for en 

aften, Melodi Grand Prix). 2. Konkurrencer (Kender du typen, Tour de France og øvrige 

sportsprogrammer) og 3. Kommentarer (f.eks. Brødrene Mortensens Jul, Boogie og på 

Voice-tv). Alene ud fra det store udbud kan det konstateres, at mobiltelefonen har en 

række fordele som returvej, som f.eks. fastnet-telefonen, set-top-bokse og PCén ikke har 

(i hvert fald ikke for nuværende). Desværre er der skrevet forsvindende lidt forsknings- 

mæssigt om SMS-TV. Foretager man en søgning på f.eks. Google, fremkommer et hav af 

markedsanalyser og rapporter om store potentialer for SMS-TV, hvor man nærmest 

fornemmer en stor ”Deep Throat” der hvisker alle broadcastere og udbydere i øret om 

262

SMS-TV ”Follow the money” 90 , fordi der tilsyneladende er store penge at tjene på dette 

fænomen netop nu. Særligt indenfor Reality-genren er der sket en stor stigning i antallet 

af diverse seer-afstemninger via SMS. 

Der er efterhånden skrevet en del indenfor den forskningsmæssige disciplin om mobil- 

telefoni. Men den hidtidige medieforskning har i nogen grad koncentreret sig om socio- 

kulturelle fænomener (Ling 1999; Ling and Thrane 2001; Oksman & Rautiainen 2002; 

Pedersen 2004; Madsen og Stald 2005). Denne ekskurs vil fokusere på hvordan og 

hvorfor mobiltelefonen bruges som returvej i forhold til et interaktivt indhold på tv, det 

såkaldte SMS-TV – udfra en brugermæssig synsvinkel. Derudover et indholdsmæssigt 

perspektiv, hvor jeg vil typologisere SMS-TV og se på omfanget af dette fænomen. Det 

empiriske materiale til denne indkredsning stammer dels fra følgeforskningen af 

TV2/Nord-Digital, og dels et supplement fra fire fokusgruppeinterview under projekt- 

ansættelse i BID-TV (Brugercentreret Interaktivt Digital TV), som var et projekt under 

InDiMedia, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet 91 . De fire fokusgruppe- 

interview tog udgangspunkt i forhold til seernes interaktive nærvær. Der blev spurgt ind til 

deres mediebrug, danske interaktive tv-eksempler (primært SMS-TV) og en række 

engelske interaktive eksempler. 

Fokusgruppe 1, 7. klasses elever (Pernille, Marc og Dennis). 

Fokusgruppe 2, 7. klasses elever (Steffen, Line, Camilla og Maria). 

Fokusgruppe 3, Familie (Poul 55 år, Susanne 51 år, Thomas 16 år og Michael 10 år). 

Fokusgruppe 4, Middelaldrende- og ældre tv-glade seere (Erik 51 år, Arly 55 år, 

John 63 år og Anker 67 år). Alle i fokusgruppe 4 hentet som igangværende test-piloter i 

TV2/Nord-Digital forsøget). 

Den digitale sherpa 

I dagens mediebillede kan der fra et afsenderperspektiv for massemedieret indhold ses 

fire forskellige platforme. Først var der radioen, så kom tv til, siden internettet, og nu 

90 Deep Throat var kaldenavnet for den hemmelige kilde i Watergate-skandalen som journalisterne ved 

Washington Post Bob Woodward og Carl Bernstein brugte som murbrækker i de afsløringer, der til sidst 

førte til præsident Richard Nixons fald i 1974. Med ordene ”Follow the money” af Deep Throat (FBI-agent 

Mark Felt) ledes de to nu verdensberømte journalister på sporet. 

91 Se nærmere oplysninger på http://www.indimedia.dk/dk/projekter/bid-tv/ 

263

senest er en fjerde platform under stærk udvikling, nemlig mobiltelefonen. Jeg har i 

afhandlingen taget udgangspunkt i TVét, men ikke forholdt mig til konvergensen mellem 

tv og computeren som blev italesat op gennem 90érne – og hvor man kunne læse store 

overskrifter som ”Computeren og fjernsynet slår sig sammen” 92 og ”Fjernsynet går på 

nettet” 93 og ”TV-Online – en net idé” 94 . I de meget tidlige interaktive forsøg herhjemme var 

man meget bevidste om, at det store kunde-potentiale ikke var interesseret i computere 

men i fjernsyn. Således ses i det såkaldte Frederiksberg-forsøg, at de mest ihærdige 

brugere af computerspil via fjernsynet var kvinder over 50 år 95 . Fjernsynets force var 

således det let tilgænglige medie, som seerne var vant til, frem for det teknologiske uhyre 

– computeren: ”Her som så mange andre steder blev det konkluderet, at ”tjenesten må 

være meget let for forbrugerne at anvende. De vil have tv, ikke computere, og de vil ikke 

bruge noget, der bare har antydningen af komplekse pc-operationer” (Jensen 2004 A: 

33). Konvergensen kan defineres som sammensmeltningen af de kendte kommuni- 

kations-, informations- og medieteknologier. Herunder har der været forskellige måder og 

definitioner der skelner forskellige former for konvergens 96 . I rapporten ”Konvergens i 

Netværkssamfundet” (Kulturministeriet og IT og Forskningsministeriet 2001) taler man 

om, at konvergensen har fire dimensioner: 1. Tjeneste-konvergens (når samme indhold 

leveres over flere platforme). 2. Netværks-konvergens (når samme net kan bære flere 

tjenestetyper), 3. Terminalkonvergens (når brugernes terminaler bliver multifunktionelle), 

4. Markedskonvergens (når virksomhederne på markedet fusionerer/ indgår 

partnerskaber på tværs af hidtil adskilte sektorer). 

92 Datatid, Børsens magasiner, Hæfte 11, 1993, side 26-28. 

93 Jyllands-Posten, 18. november 1996. 

94 Jyllands-Posten, 13. Oktober 1997.Underoverskriften lyder ”Internettet anses for at være en trussel mod 

TV” 

95 KTAS driver i Danmark som et af de første lande i Europa et forsøg med interaktivt TV og datatjenester i 

sommeren 1992. Forsøget foregik blandt en række borgere på Frederiksberg i København. Med 

fjernbetjeningen kunne bl.a. vælges mellem computerspil, ugens tilbud fra den lokale Kvickly og boliger fra 

ejendomsmæglerkæde Home. Datatid, Børsens magasiner, Hæfte 11, 1993, side 26-28. 

96 I bogen ”Dansk mediehistorie 1995-2003 (Jensen, Klaus Bruhn 2003: 19-20)), beskrives 8 forskellige 

former for konvergens. 1. Teknologisk konvergens. 2. Indholdsmæssig eller tjenestemæssig konvergens. 3. 

Distributionsmæssig konvergens. 4. Terminalmæssig konvergens. 5. Branchemæssig, markedsmæssig 

eller industriel konvergens. 6. Forbrugermæssig konvergens. 7. Æstetisk konvergens og 8. Kulturel eller 

global konvergens. 

264

De første diskussioner i terminalkonvergensen gik på, om pcén eller tvét ville vinde. Man 

antog at efterhånden som terminalerne fik samme funktionalitet, ville den ene 

udkonkurrere den anden. I dag kan vi konstatere at udviklingen ikke kom til at gå mod 

færre terminaler i hjemmene og computeren ikke endte som ”det sidste medie” som en 

slags tv-computer, men derimod er der kommet langt flere pcére, tv, mobiltelefoner og 

spillekonsoler ind i de danske husstande. De gamle medier (avis, radio, tv) lever videre i 

bedste velgående. Konvergens modsvares af divergens såvel i forskellige mediers 

indhold som i brugernes anvendelse af dem – ”konvergens og divergens var to sider af 

samme digitale bevægelse. Det skyldtes bl.a. den almindelige træghed i mennesker og 

kulturer, når de bliver præsenteret for opfindelser der lægger op til at ændre deres liv og 

hverdag” (Jensen, Klaus Bruhn 2003: 18). Som rapporten ”Konvergens i 

Netværkssamfundet” (Kulturministeriet og IT og Forskningsministeriet 2001) også selv 

peger på, så er opdelingen i de fire dimensioner lidt kunstig, især hvis man ønsker at 

undersøge hvad der er årsag og hvad der er virkning. Man foreslår derfor en anden 

opdeling, der beskriver konvergensen på tværs af de fire dimensioner: 1. Samme indhold 

på flere platforme (når tv vises på internettet, e-mail kan modtages via digitalt tv og bøger, 

aviser og musik udgives både som fysiske eksemplarer og på internettet). 2. - 

Personalisering og nichedannelse (når forbrugeren skræddersyr tjenester og selv 

bestemmer hvad der modtages og hvornår det modtages). 3. Interaktivitet (når brugeren 

kan påvirke og i nogle tilfælde bidrage til indholdet). 4. Multifunktionelle terminale (når 

man via mobiltelefonen kan tale, sende elektroniske beskeder og hente informationer fra 

internettet). 5. Udvisken af grænser (når der ikke længere er tydelige skel mellem f.eks. 

traditionel broadcast, web-tv og andre tjenester, der indeholder levende billeder). Denne 

sidste kategorisering forekommer dog noget uklar. Det fremgår således ikke nærmere, 

hvorfor man pludselig bevæger sig væk fra en ellers fastholdelse i et teknologisk 

perspektiv (punkterne 1-4), men at punkt 5 ”udvisken af grænsen” pludselig får en mere 

sociologisk vinkel – og lader sig derfor ikke umiddelbart kategorisere og sammenligne på 

niveau med de andre opdelinger. 

Men teknologien løber stærk, og er sjældent til at forudsige, og noget af problemet med 

konvergensdebatten var også, at man oftest så de nye medier i de gamle mediers billede, 

265

og måske netop derfor ikke fik øje på, at ”nye succesfulde medier sjældent har været en 

kombination af tidligere medier. Tværtimod har helheden været mere end summen af de 

enkelte medier” (Jensen, Klaus Bruhn 2003: 17). Mobiltelefonen er meget andet end en 

mobil telefon. Således er det også i dag muligt at se TV, høre radio og gå på internettet 

og andre søgefunktioner via sin mobiltelefon (bl.a. som kørevejleder). Mobiltelefonen er 

også et vækkeur, en ordbog, en kalender (der kan bippe før man har en aftale), en tekst- 

meddeler, en spillemaskine, et kamera, billedfremviser, et utal af polyfoniske ringetoner 

(som brugerne også selv kan producere), og særligt blandt de unge er mobiltelefonen 

nøglen til opretholdelse af vennerne. Man kan så at sige næsten bære sit liv i en 

mobiltelefon. Opfattelsen af mobiltelefonen har allerede skiftet i løbet af de seneste 10 år. 

Mobilen har fået ny mening og har etableret sig som ”multi-brugs-medie” eller ”alt-i-en 

medie” 97 og fortrængt anvendelsen af fastnettelefonen, særligt hos de unge. Mobil- 

telefonen kan altså i dag gøre brug af flere forskellige udtrykssystemer - såsom: tekst, 

levende billeder, stillbilleder, animation, grafik og lyd (tale, musik, lydeffekter). Derfor 

kunne det være oplagt med en karakteristik af mobiltelefonen som multimedie, hvor 

definitionen kræver, at der udover to eller flere udtrykssystemer også skal være opfyldt 

følgende kriterium: ”at disse udtryk skal være integreret i og kontrolleret af en computer 

eller et digitalt miljø” (Jensen 1998: 22). Ud fra denne definition kan nutidens mobil- 

telefoner godt karakteriseres som multimedie. Men fordi mobiltelefonen både er et 

teknologisk multimedie og et kulturel- og sociologisk medie, hvor mobiltelefonen er med 

over alt - og således bærer af alle vennerne, kunne man kalde mobiltelefonen ”den 

digitale sherpa 98 ”. Som her hvor Pernille (7. klasse), bliver bedt om at sætte ord på hvad 

hhv. computeren, tv og mobilen er for hende: 

Pernille: ”Computeren for mig er indviklet…Og fjernsynet for mig det er underholdende, og 

mobilen for mig det er en af de bedste ting jeg har (griner), synes jeg….Altså lige i starten der 

skrev jeg ikke så meget på den, men så har jeg skrevet med en der hedder Tine fra 

parallelklassen, og vi skriver hele tiden sammen. Der kan der godt ryge sådan et par 50 stykker” 

(Pernille 7. Klasse, Fokusgruppe 1, BID-TV). 

97 Det som rapporten ”Konvergens i Netværkssamfundet” (Kulturministeriet og IT og Forskningsministeriet 

2001) benævnes som ”multifunktionelle terminal”. I Japan anvendes ordet KEITAI om den ikke kun mobile 

telefon – men om værktøjet der kan skabe, finde, manipulere og præsentere digitale data (Dam 2005: 39). 

98 Sherpaer er de tibetanske bærer af bl.a. opbakninger til bjergekspeditioner. 

266

På mange måder har mobiltelefonen overhalet de mange forudsigelser i den tidligere 

konvergensdebat mellem tv og computeren. Mobiltelefonen er i dag en enhed der samler 

mange faktorer, faciliteter og typer af medier – tekst, lyd, video, billeder til et dynamisk 

multimedie med interaktiv adgang – der medfører en ny kommunikationskultur og struktur. 

Men der er ikke tale om at mobiltelefonen udkonkurrerer nogle af de andre medier, men 

bruges forskelligt af de individuelle brugere i nogle forskellige sammenhænge. 

Som rapporten ”Mobile Entertainment –Industry and Culture” (Kangas 2003) peger på, så 

spiller kulturelle forskelle en meget vigtig rolle i forhold til mobilbrug. Desværre er der 

skrevet meget lidt forskningsmæssigt om indhold og brug af mobiltelefonen i en dansk 

kontekst. Dog bør nævnes formidlingsrapporten ”Mobile medier – mobile unge” (Madsen 

og Stald 2005), samt artiklen ”SMS – begrænsningens muligheder” Laursen (2002), men 

der ses dog tendenser mod større universitær interesse for indhold og brug af mobilen. 

Der findes meget lidt forskningsmæssigt om SMS-TV i en dansk kontekst, dog et eget 

bidrag i et semiotisk- og sociologisk perspektiv på ungdomsprogrammet Boogie (Bjørner 

og Christensen 2003). I norsk sammenhæng er der et igangværende projekt under titlen 

”Participation and play in converging media: institutional perspectives and text/user 

interrelations” 99 , hvor der bl.a. er fremkommet artiklen ”Small talk makes a big differnece” 

(Beyer, Enli, Massø and Ytreberg 2004), som foretager en multimodal analyse (med 

diskursteoretisk tilgang) af designet i SMS-baseret tv-formater. 

Der er igennem de seneste år sket en voldsom vækst i antallet af mobiltelefoner, ikke 

bare i Danmark, men i resten af verden. Dette er nok en af de største medierevolutioner 

der er sket på kortest tid – og en af de største succeser. Således har 90 % af alle danske 

familier en mobiltelefon. Til sammenligning har 71 % internet adgang, 81 % PC og 85 % 

video i hjemmet anno 2004 (Danmarks statistik 2005): 

99 http://www.media.uio.no/prosjekter/pap/ 

267

Tabel 9.1.1: Familiens besiddelse af varige forbrugsgoder efter forbrugsart og tid 

Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder efter forbrugsart og tid 

1990 1995 2000 2004 

Video 42 73 78 85 

PC 15 37 65 81 

Mobiltelefon 100 0 20 68 90 

Internet 0 0 46 71 

(Danmarks Statistik, 2005) 

Mange husker sikkert de første mobiltelefoner (den såkaldte 1. generation i NMT- 

systemet). Store, tunge, sorte kasser, som betydningsfulde forretningsfolk bar rundt på i 

slutningen af 80érne. Som f. eks. Dancall 9000 - en bærbar telefon, der vejede 4,4 kg og 

kostede mellem 22.000 og 26.000 kr. Det er ikke længere siden end i 1987 101 . I dag kan 

man få en mini-mobiltelefon, der vejer 70 gram – og kan købes for 1 kr. (dog oftest knyttet 

til et særligt uopsigeligt abonnement i minimum 6 måneder). Dette har haft en stor 

indflydelse på ikke bare den måde vi omgiver og kommunikerer med hinanden på, men 

også muliggjort tv-programmer at integrere mobiltelefonen som interaktivt medie. I kraft af 

mobiltelefonens store udbredelse og dens størrelse (kan medtages hvor som helst – og 

derfor altid lige ved hånden) er et nyt fænomen dukket op - SMS-TV, hvor man kan 

SMSé ind til forskellige former for programmer på TV. Ikke bare i Danmark, men på 

europæisk plan, er der sket en stor vækst i programmer der understøtter SMS. Der synes 

indtil videre at være tre hovedtyper af SMS-TV herhjemme nemlig ”afstemninger”, 

”konkurrencer” og ”hilsner og kommentarer”, hvor der synes at være forskellige 

brugermæssige tilgange og incitamenter for deltagelse i hver af de tre former. Derudover 

har ”chat” vundet stor indpas i andre lande (bl.a. i Norge 102 ), hvor der SMSés ind til en 

løbende chat på tv-skærmen. 

100 Danmarks statistik gør ikke opmærksom på, at dette tal kun dækker digitale mobiltelefoner. 

101 Post og Telegrafvæsnet afprøvede allerede i 1951 et biltelefonnet i Købehavn. Der var dog færre end 20 

abonnenter. Forbud mod bærbar brug af mobiltelefonen varede helt frem til 1985, hvor det indtil da kun var 

muligt med installation i køretøjer el. lign. 

102 I Norge findes en del eksempler på ”chat”, hvor man SMSér ind til en løbende skriftelig kommunikation i 

en konversationel interaktivitet. F.eks. i programmerne ”Svisj show” (NRK2), ”Blender” (NRK2), ”Mess-tv” 

268

Afstemninger: 

Særligt en bestemt genre var først ude og har implementeret interaktivitet i form af SMS- 

afstemninger i størst omfang, og det er reality-genren. I 2001 gik Big Brother (TVdanmak) 

første gang i æteren, og i modsætning til Robinson Ekspeditionen (som blev sendt første 

gang i 1998, TV3), kunne seerne til Big Brother for første gang på dansk tv få lov til at 

bestemme hvem af deltagerne der skulle forlade programmet. Senere fulgte Robinson 

Ekspedition (2003) efter og gjorde det samme, og udvidede det til ikke bare en 

afstemning om hvem der skulle ekskluderes, men også til hvem der skulle inkluderes i 

programmet i Robinson Aspiranterne (TV3, 2003). Samme år blev Popstars showtime 

introduceret på TV2, hvor man lagde op til at seerne skulle stemme tre gange pr. program 

– ihærdigt opfordret af værterne til at seerne stemte hver gang. En stemme kostede 4 

kroner, så af de bare 4 % af seerne der stemte (16/9 2003 var der 473.000 seere til 

programmet), giver det en omsætning på 75.680 – for én stemme 103 . At SMS-afstem- 

ninger særligt er anvendt i forbindelse med reality-tv er nok ikke nogen tilfældighed. 

Genren synes umiddelbart at appellere til deltagelse – hvor seerne i forhold til egne 

sympatier og antipatier for den enkelte deltager i programmet kan give sin stemme til 

kende. Det kan skyldes at genren har de fleste seere blandt de unge (som i forvejen 

bruger sms-tjenesten mest), derudover smsés der i forvejen blandt venner i forhold til 

programmet – hvem de synes der rettelig bør vinde (og måske særligt hvem der ikke bør 

vinde), hvem man skal elske og hvem man skal elske at hade. Som her hvor Pernille (7. 

klasse), fortæller hvad hun SMSér med sin veninde om, og hvordan ”de nedrakker” dem 

der har gjort noget åndssvagt på tv-skærmen: 

(TVNorge). Jeg vil dog ikke beskrive denne type yderligere i denne ekskurs, men blot henvise til den 

norske publikation der særligt omhandler ”chat-tv” (Beyer m.fl. 2004). 

103 Det er ikke muligt at få oplyst hvor mange der reelt har stemt, og hvor stor en andel af beløbet som er 

gået til teleselskaberne som udbyder tjenesten. 

269

Moderator: Hvad er det så, I smsér om, når I smsér om fjernsynet 

Pernille: Serier (griner) 

Moderater: Dem der, der kører om eftermiddagen? 

Pernille: Ja, og hvis der er, der er et eller andet vi begge to ser. Eller så skriver hun der, prøv 

lige at slå om på TV3 eller sådan noget, der er noget helt vildt åndssvagt eller sådan noget, og 

så sidder vi bare og nedrakker dem, hvis det er, vi synes de har gjort et eller andet åndssvagt og 

sådan noget. Så siger jeg ej, det gør man bare ikke, eller sådan noget om tingene. 

(Pernille 7. klasse, Fokusgruppe 1, BID-TV). 

For de to teenagepiger er mobiltelefonen ideel som medie. Først og fremmest fordi langt 

de fleste unge har en mobil – og dermed er de ikke afhængige af, om der er telefon på 

værelset 104 . SMS tager dog som skriftlig kommunikationsform længere tid end tale. Men 

telefonen og sms-beskederne har også en række lighedspunkter. Gitte B. Stald har i en 

række undersøgelser af telefonens funktion i danske unges hverdag fundet frem til, at 

telefonen muliggør en fastholdelse af sociale- og personlige relationer, hvor brugens 

symbolske betydning bekræfter et venskabeligt nærvær og således er med til at give de 

unge en betryggende sikkerhed. Ligeledes ser det ud ”som om telefonen i høj grad 

bruges til at formidle og fastholde kontakter i et forvirret, fragmenteret hverdagsliv, og at 

telefonen fortsat er et centralt medium for – og i flere henseender nødvendige for sociale 

og kulturelle netværk” (Stald 2000: 19). 

Her om indsendte SMS til Scenen er din (TV2, 2005), hvor den afgørende motivation for 

at sende en SMS var en klar sympati med én bestemt ”der bare synger bedst”: 

”Ja, der skulle vi også smsé ind. Der vil jeg sige der var det nok mest min kone der var lidt vild. 

Hun er lidt af en spillenarkoman, og der var hun jo – hende der den lille. Hun synger altså bare 

bedst. Så hun er nødt til at have fem point så hun skulle have flest point.” 

(Arly 55 år, Fokusgruppe 4, BID-TV). 

Der er dog også set andre eksempler på SMS-afstemninger udenfor reality-genren. Ved 

Dansk Melodi Grand Prix (DR 2004), indløb der 203.498 SMSér på en grand prix favorit, 

hvilket gav en omsætning for teleselskaberne og DR på 204.000 kr 105 . Ved Eurovisions 

104 Hos de 9-10 årige har 13 % af drengene og 10 % af pigerne telefon på eget værelse. Hos de 12-13 årige 

er det hhv. 25 % for drengene og 20 hos pigerne og hos de 15-16 årige er det 28 % af drengene og 39 % af 

pigerne. (Drotner 2001). 

105 http://www.bt.dk/mobil/artikel:aid=252998:fid=100300070/ 

270

Melodi Grand Prix (DR 2005), stemte 163.536 via SMS, som svarede til at 11,7 % af 

samtlige seere (der var 1.394.000 seere) brugte muligheden for at stemme via 

mobiltelefonen (29.000 svarende til 2 % af samtlige seere stemte via fastnet) 106 . I 

nedenstående skema er således en oversigt over hvor mange seere der stemmer ind til 

forskellige melodi grand prix programmer: 

Tabel 9.1.2: % af samtlige seere der har stemt, antal SMS stemmer og % antal SMS-stemmer til 

diverse programmer indenfor forskellige Melodi Grand Prix (Kilde: DR og Gallup TV-Meter). 

Dansk Melodi Grand Prix, DR, 

2004. 

Eurovisionens Melodi Grand 

Prix, DR, 2005 

Antal seere % af samtlige 

271 

seere der har 

stemt (både 

SMS og 

fastnet) 

Antal SMS 

stemmer/ % 

SMS-stemmer 

af samtlige 

seere 

1.779.000 11,4 % 203.498 

(11,4 %) 

1.394.000 13,7 % 163.536 

(11,7 %) 

Junior MGP, DR, 2004 913.000 28 % 209.624 

(23 %) 

Junior, MGP, DR, 2005 880.000 -- 190.000 

(21,6 %) 

En status over brugen af DRs telefoniske tilbud til lyttere, seere og netbrugere, som DR 

TV-Medieforskningen lavede i 2004 107 tyder noget på, at der skal mere end småtrivielle, 

dagsaktuelle emner til, for at danskerne griber mobiltelefonen eller fastnettelefonen og 

deltager i afstemninger. Det danske Junior MGP, som blev afholdt den 25. september i 

2004, ramte således lige ned i mobil-målgruppen (med en share på 89 % i aldersgruppen 

3 og 16 år), og satte en rekord for afstemninger med 209.624 sms-stemmer og 46.016 

stemmer via fastnet. 28 % af programmets 913.000 seere stemte på deres favoritsang, og 

heraf kom de 82 % af de som stemte ind via sms, svarende til at 23 % af samtlige seere 

106 DR Nyhedsbrev, den 23. maj, 2005. 

107 DR Pressemeddelelse, 17.11.04, http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=20761

stemte via SMS. Ved Junior MGP i 2005 var der 190.000 SMS-stemmer 108 . At Melodi 

Grand Prix, og specielt Junior MGP kan trække så mange SMS-stemmer skyldes dels, at 

man som seer kan føle en reel indflydelse på resultatet – og have en indflydelse på hvem 

man synes der rettelig bør vinde/tabe, og derudover rammer Junior MGP lige ned i 

generation mobiltelefon, hvor stort set alle har og bruger den meget flittigt 109 . 

Konkurrencer 

Typisk trækker de store shows som Melodi Grand Prix, Vild med dans og Stjerne for en 

aften, således rigtig mange SMS-stemmer, hvor det er vigtigt at stemme, eller hvor en 

afstemning betyder noget for de som deltager i showet. Derimod i den helt lave ende, 

hvad angår seerdeltagelse, ligger et tv-program som Kender du typen, som er under 

kategorien af SMS-konkurrencer. Her kan seerne gætte med via SMS i forhold til hvilken 

kendt dansker der bor i den fremviste bolig. Selv om programmet udlover en mindre 

præmie, deltager kun en procent af seerne i konkurrencen 110 , svarende til ca. 73.000 

SMS-stemmer. Denne lavere deltagelse ved f.eks. Kender du typen hænger 

sandsynligvis primært sammen med målgruppen til programmet og anvendelsen af 

mobiltelefonen. Selvom de lidt ældre seere også er ved at komme efter tekstbeskederne, 

kommer de næppe i nærheden af teenagernes forbrug, blandt andet fordi de ikke har 

samme behov for at bruge SMSérnes sociale mediefunktion som de unge. Derudover er 

der i programmet kender du typen ingen konsekvenser for de to såkaldte livsstilseksperter 

i forhold til den videre deltagelse i programmet. Derfor kan programmet være lige så sjovt 

for seerne med den indbyrdes konkurrence, der foregår seerne imellem hjemme i stuerne. 

En meget interessant del af konkurrencen er, at man ikke kun gætter med i forhold til 

programmets medvirkende, men også må ses i et langt større socialt brug i forhold til TV- 

mediet. Ved gruppesening kan konkurrencen i hjemmet således blive til en her-og-nu 

samhørighed i forhold til tv-programmets indhold. Denne sociale dimension af gætten 

108 DR Årsrapport 2005, Public Service Redegørelsen. 

109 I rapporten ”Mobile medie – Mobile unge” (Madsen og Stald, red. 2005), fremgår således at unge 

mellem 15-17 år har et dagligt sms-brug på lidt over 30 for drenge og 43 for piger. I aldersgruppen 18-21 år 

falder det daglige sms-forbrug kraftigt, til omkring 10 for både mænd og kvinder (Madsen og Stald 2005: 

45). 

110 http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=20761 

272

med og drilleri til ægtefællen eller kæresten (hvis han/hun ikke gættede rigtig) overgår 

således for nogle af seere den interaktive dimension: 

”Jeg synes det er ligeså sjovt bare den der indbyrdes konkurrence. Det kan man jo ligeså godt 

gøre uden det interaktive. Uden det skal ses på skærmen” 

(Husstandsinterview 1. runde. TV2/Nord-Digital. Husstand 2: Mand 29 år.). 

”Men altså der kan da godt være et gætteprogram i fjernsynet hvor man sidder og gætter med 

men jeg kunne ikke drømme om at begynde at sende smsér eller noget ind for at deltage i det. 

Det kunne jeg godt nok ikke” (Erik 51 år, Fokusgruppe 4, BID-TV). 

Men det kan også forholde sig omvendt, så gruppeseningen i hjemmet netop fordrer at 

nogle familier sender en sms. Her forklarer Dennis (7. klasse) hvad konkurrencen i Åbent 

Hus på TV3 går ud på (og hvor de i deres familie har gættet med), og hvordan 

mobiltelefonen egner sig særlig godt som returvej (i modsætning til fastnettelefonen): 

”Det er sådan noget, hvor de viser sådan nogle huse, og så kan man sende en sms ind og 

gætte prisen, og hvis man kommer tæt på, så kan man vinde en charterrejser og sådan noget… 

Moderator: Blev i så enige om hvad det var for en pris I skulle sende ind? 

Nej, men vi har fire (mobil)telefoner hjemme hos os, så det….” 

(Dennis 7. klasse. Fokusgruppe 1, BID-TV). 

Hermed fremgår det, hvordan familien kan komme med hvert deres individuelle gæt, idet 

de har hver deres mobiltelefon, og dermed gøre det mere nærværende for den enkelte 

seer og familien som helhed. 

Det er åbenlyst at dette interaktive nærvær også kræver en større koncentration i forhold 

til selve programmet, hvilket naturligt også kan være et incitament fra broadcasternes side 

for at implementere det interaktive element, for derved at fastholde seerne. Det er 

velkendt fra forskningsresultaterne fra TV2/Nord-Digital hvordan fjernsynsforbruget både 

kan være meget intensivt og mere ekstensivt, hvilket også går igen fra fokusgrupperne i 

BID-TV: 

273

”Det kan måske også have noget at gøre med hvor koncentreret man er, når man ser fjernsyn. 

Fordi det er klart, hvis man sidder stift og koncentrerer sig om det program der nu er og har 

taget skyklapperne på og virkelig følger med, jamen så kan det godt være at man siger fint det 

her det er lige noget for mig, men altså hvis det er sådan at man sidder og småsnakker eller 

sidder og læser avis og kigger op en gang imellem, og det kører bare i baggrunden” (Erik 51 år, 

Fokusgruppe 4, BID-TV). 

Hilsner og Kommentarer 

I december 2002 forsøgte TV2 sig med en interaktiv julekalender. Brødrene Mortensens 

Jul blev vist med en række interaktive tilbud til seerne, hvor seerne via SMS kunne svare 

på quiz-spørgsmål (som hører under kategorien afstemninger). Men derudover kunne 

man via SMS sende julehilsner til venner og familie, der så rullede hen over skærmen. 

Karakteristisk for disse hilsner og kommentarer er, at det er en elektronisk afsendt 

skreven meddelelse. Den er skrevet i real-tid eller nær-real-tid i en tidsafhængig 

interaktivitet. Hilsnerne og kommentarerne er derfor ofte skrevet hurtigt og i en uformel 

stil, heraf også en lavere grad af opmærksomhed på stavning, tegnsætning og 

grammatik. SMS-beskeder er almindeligvis afsendt til en person man i forvejen kender, 

det kan være en ven, bekendt, kæreste eller familiemedlem. Men denne personlige en-til- 

en kommunikation synes at gå igen i de hilsner og kommentarer der indsendes til en 

institution for massekommunikation. Der synes således at være det paradoks, at selvom 

en række af de hilsner og kommentarer der indsendes til en massemedieret kanal, 

forekommer de ikke som værende henvendt til det massemedierede publikum, men 

bevarer i stor udstrækning karakter af den personlige en-til-en kommunikation. Her 

hvordan en række seere relaterer sig til dagens tema, som er ”skriv den ultimative 

takketale” i ungdomsprogrammet Boogie d. 16/4 2002: 

”TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK VINI OG HEIDI UDEN JER HAVDE VI IKKE FÅET 11 I 

PROJEKTOPGAVEN :o) 1 0000 0000 000 GANGE TAK”. SMS fra ALLAND, Midtjylland. 

”TAK TIL VERDENS BEDSTE VENINDE MALENE. DU HAR ALTID VÆRET HER FOR MIG! I 

TYKT OG TYNDT. I 5 ÅR HAR VI VÆRET VENNER. HÅBER PÅ 5 MERE”. SMS fra Bloodrose. 

274

I de to ovenstående eksempler 111 kan det måske umiddelbart være vanskeligt for et 

udenforstående massemedieret publikum at fange interesse for de mange takker som 

Vini og Heidi får for hjælp til en projektopgave eller takken til Malene, som er verdens 

bedste veninde. Seerne relaterer sig her overordnet til temaet om ”skriv den ultimative 

takketale”, men de laver en takketale over deres eget supertema. Da selve tegnene er 

polysemiske bliver de i egentlig forstand forstået ”multiaccentually by readers taking up 

different subject-positions, the individual subject decodes a media text must be 

perpetually constructed and re-constructed in different ways in the process of making 

sense of signs” (Bignell 2002: 225). “Boogie-brugernes individuelle meninger er dog afledt 

af det interaktive i programmet, hvor selve mediebrugen, indholdsproduktionen i forhold til 

at skrive SMS-beskeder, bliver udtryk for en situationel forankret reception og “sense- 

making (Bjørner og Christensen 2003). I artiklen ”Boogie – Fjernsyn med mig!!*GG*” 

(Bjørner og Christensen 2003) beskrives nærmere hvordan dagens Boogie-tema får et 

utal af betydninger i nuét, og derfor giver anledning til de indivduelle meningstilskrivelser, 

og hvordan Boogie-redaktionen også fungerer som en stor kommunikativ funktion i 

forhold til, hvordan den ”rigtige” kode og selve kommunikationssituationen skal defineres. 

Denne rigtige kode for at slippe igennem nåleøjet med sin besked til Boogie-programmet 

fremkommer også hos de unge teenagere i fokusgruppen i BID-TV projektet: 

”Moderator: Nu sagde du, at du have smsét ind til Boogie. Var det en besked eller? 

Maria: Det var sådan, hvor man kan sige noget derinde, hvor man så kan være heldig at komme 

på skærmen…jeg skrev bare hej elle ret eler andet, for nu skulle jeg lige prøve at se, om man 

ikke kunne komme ind. Det kunne være meget sjovt. Men det gjorde jeg ikke.” (Maria 7. klasse, 

Fokusgruppe 2, BID-TV). 

Generelt mener en lang række af seere til Boogie, at SMS-beskederne rummer for meget 

om ingenting, men når de så bliver spurgt, hvad man alternativt vil have til stå, for at det 

bliver ”ordentlig”, rummer svarene en reproduktion af hvad der egentlig allerede er 

(Bjørner og Christensen 2003). Omvendt er der andre, der i den særlige ungdomsdiskurs, 

finder større glæde ved de mange individuelle hilsner og kommentarer i brugernes egne 

supertemaer: 

”Moderator: Hvad siger du Pernille, sidder du og læser de der smsér ? 

111 Eksemplet er hentet fra Bjørner og Christensen 2003: 40. 

275

Pernille: Det gør jeg faktisk, og jeg sidder og følger hurtigt eller godt med, hvad det er de skriver 

og sådan noget…det var lige efter jul, så den værste julegave man nogensinde havde fået. Der 

var bare nogle sjove ting der kom frem. Sådan noget det synes jeg er sjovt, men jeg kunne ikke 

selv finde på at skrive ind, fordi igen, jeg synes altså det er for dyrt”. (Pernille, 7. klasse. 

Fokusgruppe 1, BID-TV): 

Et andet dansk eksempel med hilsner og kommentarer er ”The Voice TV”, som er en del 

af SBS Broadcasting (som også driver TVDanmark). The Voice tv startede 17. august 

2004, og tilbyder seerne, at de kan sende sms ind (6 kr. + grundtakst). Så kører SMS- 

beskederne hen over skærmen i et bånd forneden, mens almindelige musikvideoer fylder 

resten af skærmen. Her kan man bl.a. læse følgende kommentar, hvor den meget 

individuelle kommentar går igen (på Voice TV er man ikke bundet af et særligt tema som i 

Boogie): 

”Gitte fra Bogense laver bare det bedste mad…Ses vi i teltet i marinaen i 

Bogense i aften?...Hey, alle sammen derude, det er for fedt vejr derude. Skynd 

jer ud og tjek det….” (The Voice TV, 16. November 2004). 

Nok så interessant drager de unge en sammenligning i kvaliteten af både den 

audiovisuelle dimension og SMS-kommentarerne mellem Boogie og The Voice TV: 

”…men jeg kan godt lide The Voice, fordi der hører du også noget god musik…og det er meget 

blandet i stedet for Boogie….Ja, de kører i ring (sms-beskederne, red). Der kommer aldrig nogle 

nye, synes jeg ikke. 

Dennis: ”Så kører de dem en to-tre gange. De bliver måske opdaterede en to-tre gange om 

dagen eller sådan et eller andet. I stedet for at have en ordentlig service på det. ” 

Pernille: ”Det voice det er et eller andet (om sms-beskederne, red), sådan noget jeg elsker dig 

og alt muligt, Rasmus fra Vojens eller sådan et eller andet. Og det der på Boogie der står der 

ikke rigtig alle de der ting der. Der er flere sætninger. Der er mere mening i det”. 

Dennis: Der bliver de filtrerede. (Pernille og Dennis, 7. klasse, Fokusgruppe 1, BID-TV). 

Her mener man at The Voice TV er bedre som ren musikkanal, der spiller mere varieret 

end Boogie. Men derimod er kommentarerne bedre i Boogie, hvor ”sætningerne er 

længere og hvor der er mere mening i det”. Dette er i modsætning til The Voice TV, hvor 

SMS-beskederne kører for meget i ring, hvor de samme hilsner og kommentarer bliver 

276

vist for tit. Men de unge gider heller ikke læse om ”pik og fuck”, og er derfor meget glade 

for den censur som udøves - særligt i Boogie. 

I en helt anden boldgade af kommentarer, var der i forbindelse med den royale barnedåb 

af Prins Felix i 2002 muligt for danskerne at sende hilsner til prinsen og kongefamilien via 

SMS på TV2. Udvalgte hilsner blev vist på tv-skærmen under transmissionen. TV2 

modtog et overvældende antal hilsner, som senere blev overrakt til kongefamilien i en 

trykt udgave, for som TV2 beskriver i deres Public Service redegørelse, var der tale om: 

”En folkeliggørelse af den gamle tradition om at lykønske kongehuset ved 

højtideligheder” 112 . 

Hvem skal underholdes – til hvilken pris? 

Og hvorfor nu den store vækst af programmer der understøtter SMS-TV, særligt indenfor 

afstemnings- og konkurrencegenren. Forklaringen skal nok findes flere steder. Først og 

fremmest fordi det er muligt. Mobiltelefonen findes i dag i 90 % af danske hjem 

(Danmarks Statistik, 2005). Mobiltelefonen er lige ved hånden – i modsætning til fastnet- 

telefonen, der kan være placeret et andet sted/ rum end ved fjernsynet. Mobiltelefonen 

giver mulighed for at forskellige personer kan afgive hver deres personlige stemme i 

husstanden, hvilket gør afstemningerne mere personlige og vedkommende. Man har 

tilvænnet SMS-brugerne at det koster at sende en SMS, og dermed kan broadcasteren 

også finde en indtægtsmulighed ved at integrere afstemninger og mobilbrug. Derudover 

har broadcasteren via SMS-TV fået mulighed for at skabe større kontakt med seerne som 

en legitimering i forhold til, at interaktivitet viser at broadcasteren mere lydhørhed overfor 

publikum. Men denne legitimering og lydhørhed overfor publikum afstedkommer en række 

kritiske røster hos seerne, som ikke mener det handler om større medbestemmelse fra 

seerne, men at broadcasteren har et økonomisk incitament: 

Interviewer: Har du brugt noget af det (SMS-TV, red.) eller set nogen af de udsendelser? 

”Ja ja, det har jeg da. Og jeg kan ikke huske hvilken udsendelse det var jeg kom til at sende en 

SMS til her for ikke så lang tid siden. Det er også den eneste gang jeg har gjort det. ..årsagen til 

at det er eksploderet på den måde er jo en helt anden baggrund. Det er jo ikke et spørgsmål om 

at gøre os seere glade og give os medbestemmelse. Det er jo et spørgsmål om at få betalt 

udsendelsen og det skal vi jo ikke glemme fordi det jo altså er en pengemaskine uden lige. Og 

112 TV2 Public Service beretning 2002: 24. 

277

hvis vi tager Popstars og Stjerne for en aften som eksempel, altså begge to hvor folk de er med 

til at lave direkte afstemninger på sms…jamen det er jo en hylende smart måde at producere 

udsendelser”. (Husstandsinterview 2. runde. TV2/Nord-Digital. Husstand 10: P= Mand 43 år). 

”Der er selvfølgelig en der vinder en bil men er der så 100.000 der ringer ind så har de fået den 

bil betalt tre eller fem gange…Det er også en forretning det ved vi godt de skal tjene penge”. 

(Poul 55 år, Fokusgruppe 3, BID-TV). 

Derudover stilles der spørgsmålstegn ved hvem der underholder hvem. Om det faktisk er 

seerne der bliver underholdt med de mange SMS-tjenester. Her konkret om programmet 

Kender du typen (DR, 2004), hvor seerne skal gætte med i forhold til hvem af tre kendte 

danskere der bor i et givet hjem: 

”Moderator: Var det noget I kunne finde på at bruge jeres mobiltelefon til at gætte med i sådan et 

program? 

Erik: Nej, jeg kunne ikke ((griner)) 

John: Aldrig…Jamen det koster jo fem kroner. Nej, men altså det er mig der skal underholdes. 

Jeg vil ikke underholde for at vende den den vej…det koster fem kroner og så kan du vinde og 

du har selv betalt præmien mange gange med de penge der kommer ind der”. 

(Erik 51 år og John 63 år, Fokusgruppe 4, BID-TV). 

Om man gætter med eller ej i forhold til diverse afstemninger og konkurrencer via SMS, 

afhænger i høj grad af om man er interesseret i det pågældende program. Her hvordan 

Anker og Arly gætter med i forbindelse med sport: 

Anker: Vi bruger det i sport, ja i håndbold når der er noget med vores håndboldpiger. 

Moderator: Hvad kunne det være man skal gætte med dem? 

Anker: jamen for eksempel hvad de forskellige de hedder og hvem der var landstræner på det 

tidspunkt eller hvem der er træner i de forskellige klubber og sådan noget. 

Arly: …og der er nye sportsspørgsmål hver uge ((smågriner)) 

Moderator: Er det for præmiens skyld eller er det sådan for at vinde præmien eller er det mere 

for at være med 

Arly: Det er begge dele. Man vil selvfølgelig gerne vinde den bil de sætter på højkant men den 

tror jeg nu ikke på…vi deltager og så har de penge til at betale den her bil med”. 

(Anker 67 år og Arly 55 år, Fokusgruppe 4, BID-TV). 

Men de der gætter med er helt klar over, at der er mange der sender SMSér ind, og 

chancerne for at vinde derfor er meget små, specielt når man følger med indenfor et 

278

særligt område, og spørgsmålene derfor er for indlysende: ”Ja, vi følger meget med i 

sporten så jeg synes mange gange de er indlysende” (Arly 55 år, Fokusgruppe 4, BID- 

TV), men han ser samtidig det at deltage som en slags lotto-kupon: 

”Det er nok spillelidenskaben i sidste ende…så må man da håbe. Man lever nok alle 

sammen i håbet om at der er en der bliver trukket ud. Chancerne er lille, men det er 

den jo i alt spil” ” (Arly 55 år, Fokusgruppe 4, BID-TV). 

Det kan også være vanskeligt at kategorisere mellem afstemninger og konkurrencer, idet 

de nogle gange flyder sammen – altså hvor der bliver trukket lod blandt indsendte SMSér 

ved diverse afstemninger i reality-genren. Således var der ved finalen på Stjerne for en 

aften (DR, Nyhedsbrev, 23. maj 2004), indløbet 183.194 SMSér, hvoraf 29 % 

udelukkende stemte i håb om at vinde præmier (DR, Nyhedsbrev, 23. maj 2004). 

Men særligt hos de helt unge (7. klasses eleverne) er de meget bevidste om deres 

forbrug af SMSér i forhold til et nøjere lommepengeøkonomisk perspektiv: 

”Moderator: Har I smsét ind til et fjernsynsprogram 

”Camilla: Jo, men det har jeg. Det var sådan noget med, hvis det er en eller anden finale i 

Popstars eller sådan et eller andet. Så skal man lige sende ind, hvem det er, der skal vinde eller 

sådan noget. Så det er bare sådan noget, men det er vildt dyrt.” 

Line: Det koster fire kroner eller sådan noget. Det er det, der er træls ved det. Det koster mange 

penge at skrive til. 

(Camilla og Line 7. klasse, Fokusgruppe 2, BID-TV). 

Det er ikke fordi de unge ikke vil SMSé ind til diverse tv-programmer, for på spørgsmålet 

om de ønsker at SMSé ind hvis det var gratis svarede alle deltagerne i fokusgruppen 

”JA” i kor (7. klasses, Fokusgruppe 2, BID-TV). Derudover problematikken omkring, at de 

unge ikke føler de får noget for deres penge, når de SMSér ind. Flere af deltagerne i 

fokusgruppen nævner, at det er spild af penge. Særlig nævnes eksempler fra Boogie, 

både mht. til den særlige videobattle (sms-afstemning om hvilken musikvideo der skal 

vises i slutningen af programmet) og hilsner og kommentarer: 

”Ja, og så har man bare skrevet ind for en masse penge, og så kommer den [beskeden, red.] 

bare ikke på. Det er spild af penge” (Line 7. klasse, Fokusgruppe 2, BID-TV). 

279


Antallet af tv-programmer der opfordrer til og har indbygget en form for brug af mobil- 

telefonen har været i stor vækst gennem de seneste år. Det skyldes dels mobiltelefonen 

store udbredelse, og dels at set-top-boksen i vid udstrækning ikke benyttes som returvej. 

Ved at supplere tv´s envejskommunikation med SMS som returkanal fra seer til 

broadcaster, kan den barriere som set-top-boks for nuværende har nedbrudt. Der synes 

at kunne typologiseres tre forskellige former for SMS-TV, nemlig afstemninger, 

konkurrencer og kommentarer. 

En af motivationerne for at sende en SMS ind i forbindelse med et tv-program, er en klar 

sympati/ antipati til en af de medvirkende mediepersoner. Heri kan forklaringen på, 

hvorfor det netop er indenfor reality-genren at man har set det største omfang af 

programmer med en indbygget sms-afstemning. At man kan have den slags nære 

relationer til mediepersoner man ikke selv har mødt i virkeligheden har Horton og Wohl 

beskrevet som para-social-interaktion (Horton og Wohl 1997), og pegede på at 

mediepersonerne havde en lang række af de kendetegn der præger forholdet mellem 

mennesker, der kender hinanden fra face-to-face forhold. Her er samværet med 

mediepersonerne i reality-tv ideel til opbygning af kærlighed/had relationer, som kan 

holde over tid, hvorfor afstemningen via SMS kan være med til at fastholde modtagerne i 

større udstrækning, hvilket er ideelt set fra broadcasterens perspektiv. Udover en her-og- 

nu afstemning via SMS, kan medie-personerne italesættes via mobilen mellem vennerne i 

en interaktiv kommunikation i et næsten her-og-nu (trods det at man ikke er til stede i 

samme rum). På denne måde kan det at man stemmer på X eller Y i tv-programmet blive 

en del af kommunikationen mellem vennerne. Dermed både ligner og adskiller 

mobiltelefonen sig fra fastnettelefonen, idet det også ville være muligt via fastnettelefonen 

at kommunikere over afstand med venner/veninder om hvem der rettelig bør stemmes ud 

af diverse reality-shows. Men mobiltelefonen har sin særlige force som individuelt medie, 

hvor man via den skriftlige kommunikationsform sms, kan skrive noget til vennerne i et 

næsten her-og-nu, som resten af familien ikke nødvendigvis bør høre om. Dermed 

fungerer mobiltelefonen som et privatmedie, og har sin force som alt-i-en-medie, der kan 

brug af forskellige udtryksformer. Men mobiltelefonen har især for de unge også en stor 

280

social funktion, og betragtes som det medie de mindst kan undvære. Mobilen har fået 

denne vigtige betydning som en slags digital sherpa, der byder sig til som 

allestedsnærværende bærer af alle vennerne. 

Der er forskellige typer af tv-genre, som i større eller mindre grad tiltrækker brugernes 

interaktive nærvær via SMS. Dette hænger dog væsentlig sammen med programmets 

målgruppe og den interesse man i forvejen har for programmet. Men der er også noget 

der tyder på, at der skal mere end småtrivielle, dagsaktuelle emner til, for at danskerne 

griber mobiltelefonen eller fastnettelefonen og deltager i afstemninger. Et program kan 

dog være lige så sjovt for seerne med den indbyrdes konkurrence, der foregår seene 

imellem hjemme i stuerne i det situerede praksisfællesskab. En meget interessant del af 

konkurrencen på tv er derfor muligheden for, at seerne ikke kun gætter med i forhold til 

programmets medvirkende, men ved gruppesening kan konkurrencen blive til en her-og- 

nu samhørighed i forhold til tv-programmets indhold. Denne sociale dimension af gætten 

med og drilleri til ægtefællen eller kæresten (hvis han/hun ikke gættede rigtig) overgår 

således for nogle af seere den interaktive dimension. 

281

Kapitel 10: Refleksioner, anbefalinger og 

forskningsmæssig videreudvikling 

Refleksioner fra følgeforskningsindsatsen – i bagklogskabens ulidelige klare lys 

Dette afsnit har til formål at samle op på de erfaringer som følgeforskningsindsatsen gav 

som metode. Afsnittet er således en refleksion over, hvad der med fordel kunne være 

gjort anderledes, og hvad der metodisk har givet nogle positive erfaringer. 

I forbindelse med følgeforskningen af TV2/Nord-Digital var jeg tilknyttet følgeforsknings- 

gruppen af Det Digitale Nordjylland (DDN) på Aalborg Universitet, hvor jeg gav nogle 

foreløbige resultater fra TV2/Nord-Digital projektet (bl.a. Bjørner 2004 A, Bjørner 2004 B, 

Bjørner 2004 C) og deltog i en lang række møder og konferencer, selvom jeg hverken 

formelt eller økonomisk var en del følgeforskningen af DDN, men var 100 procent 

finansieret af Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Denne konstellation virkede 

på mange måder uhensigtsmæssig, idet TV2/Nord-Digital indgik som følgeforsknings- 

indsats under DDN – uden jeg selv formelt gjorde det. Samtidig opstod der nogle 

formelle- og økonomiske forviklinger i forhold til min tilknytning til følgeforsknings- 

indsatsen, og derudover en egen konstant afvejning af hvor meget tid og hvor mange 

ressourcer jeg kunne bruge til deltagelse i diverse møder under følgeforskergruppen. Min 

deltagelse i følgeforskningen gav dog en lang række positive erfaringer i forhold til 

deltagelse i et politisk storskalaforsøg. 

Den analytiske konsekvens af min følgeforskning har været en alt for stor datamængde, 

der skulle bearbejdes. Jeg var således tæt på data-døden, hvor jeg på flere tidspunkter i 

processen mistede overblikket pga. en for stor datamængde af både kvalitative- og 

kvantitative data. Omvendt kom jeg forholdsvis tæt på mediebrugerne af TV2/Nord- 

Digital, især via det mikrosociologiske perspektiv med de 15 husstandsinterview over to 

runder. Som følgeforsker kan det være vanskeligt at følge et for enstrenget forudbestemt 

metodisk perspektiv, men derimod kræves et mere fleksibelt design. Det skyldes dels, at 

man som forsker indgår i dialog med en aktør og dels fordi man indgår i en igangværende 

proces. Ideelt set burde nærværende følgeforskning have holdt sig til de 15 

282

husstandsinterview (over to omgange), som fint kunne have dækket min egen 

forskningsinteresse. TV2/Nord-Digital ønskede dog også nogle kvantitative data, som jeg 

derfor også iværksatte – både i forhold til den elektroniske dagbog og de to udsendte 

spørgeskemaer til samtlige testpiloter. Undervejs i processen tilkommer så en række 

fokusgruppeinterview, hvor det kan være svært at sige nej til at indgå i disse, for det 

kunne jo være, at der kom noget afgørende nyt frem. Datamængden lod sig derfor 

undervejs i følgeforskningen bare vokse. Som følgeforsker bør man derfor være særlig 

opmærksom på, at man ikke lader sig opsluge af for store datamængder. Men det kan 

være en svær balancegang, for på den ene side er følgeforskningens force den fleksible 

design tilgang, og på den anden side kan det være svært at sige nej til nye data undervejs 

i processen – og deraf for store datamængder. 

I forbindelse med TV2/Nord-Digital projektet var der ikke fra starten nedskreven nogen 

egentlig kontrakt mellem mig og TV2/Nord-Digital. Aftaler om afrapportering til TV2/Nord- 

Digital var således baseret på mundtlige aftaler mellem mig selv og direktøren for 

TV2/Nord-Digital, Bent Bjørn. Set i bagklogskabens ulidelige klare lys burde der være 

indgået en sådan i forhold til forskningsindsats, mål og afrapportering. Imidlertid var der 

ikke uoverensstemmelser omkring antallet af afrapporteringer, men derimod uoverens- 

stemmelser omkring indholdet i rapporterne, og et forsøg fra TV2/Nord-Digital til en 

påvirkning af mine foreløbige resultaterne i en positiv retning. 

Der var udarbejdet tre afrapporteringer under følgeforskningen til TV2/Nord-Digital i det 

første halvår af forsøget: 

1. Rapport, 1. halvår: ”Forventninger og de første erfaringer fra seerne ved TV2/Nord- 

Digital”, 03.02.2003 (Bilag 13). 

2. Rapport, 1. halvår: ”Opgørelse af TV2/Nord-Digital brugerundersøgelse (Elektroniske 

ugedagbøger)”, 19.03.2003. (Bilag 14) 

3. Rapport, 1. halvår: ”Opgørelse af TV2/Nord-Digital brugerundersøgelse (Elektroniske 

ugedagbøger) uge 6-17”, 09.05.2003. (Bilag 15). 

283

Derudover blev der udarbejdet to store rapporter, i forhold til resultaterne fra hhv. første 

og anden testperiode. 

1. Årsrapport – Følgeforskning af TV2/Nord-Digital: Resultater af test-periodens første 

runde 1/11 2002 – 1/5 2003. 09.09.2003. 

2. Følgeforskning af TV2/Nord-Digital: Resultater af testperiodens anden runde, 

14.06.2004. 

De tre første afrapporteringer rummede nogle foreløbige observationer fra de kvalitative 

interviews, men var i overvejende grad egne kvantitative opgørelser over tilbage- 

meldingerne fra e-mails, årsager til frafald, fordeling af alder, køn og geografisk placering 

for de registrerede testpiloter. Derudover rummede de egne opgørelse fra den 

elektroniske ugedagbog, herunder gennemsnitlig timeforbrug på TV2/Nord-Digital samt 

registreringer i forhold til i hvor høj grad den interaktive del var anvendt i programmet og 

programmets gennemsnitlige vurdering (Tabel 5.3. Rapport, 1. halvår 2003: 11). De to 

sidste afrapporteringer havde et større omfang på henholdsvis 183 sider og 108 sider. 

Disse udarbejdede rapporter dannede også grundlaget for samlingen af denne endelige 

afhandling. 

Afrapporteringerne havde uden tvivl krævet for meget tid, og var i for høj grad udarbejdet 

på foranledning af TV2/Nord-Digitals direktør Bent Bjørn. Den analytiske konsekvens var, 

at afrapporteringerne gav TV2/Nord-Digital en række tal de efterspurgte, mens det 

akademiske fokus undervejs i processen af nærværende afhandling til en vis grad blev 

tilsidesat. Bent Bjørn var den væsentligste aktør/ gatekeeper i forhold til at skabe 

kontakter og dataindsamlinger fra TV2/Nord-Digital. Men i kraft af, at jeg ikke økonomisk 

var en del af TV2/Nord-Digital, havde jeg i den forstand ingen forpligtigelser overfor 

TV2/Nord-Digital og dermed også en klart defineret uafhængighed til det digitale tv- 

forsøg. Imidlertid viste det sig meget vigtigt i processen at holde en tæt kontakt og få 

informationer fra Bent Bjørn, som til gengæld fik de beskrevne afrapporteringer. Der er 

ingen tvivl om, at en kontrakt med meget stor fordel kunne være nedskrevet. På den 

måde kunne jeg få defineret min egen rolle overfor TV2/Nord-Digital (herunder antal 

rapporteringer og indholdet af disse), men også som en formel skitsering overfor eget 

grundlag. 

284

Det har været en stor fordel i følgeforskningen af TV2/Nord-Digtial, at der har været 

anlagt et fleksibelt metodisk design. Således var det undervejs nødvendigt at lave 

justeringer i forhold til undersøgelsesdesignet. Opsatte mål om konvergens mellem pc og 

tv fra TV2/Nord-Digital lykkedes ikke, og det var derfor en fordel for følgeforskningen at 

den ikke fulgte et for ensidigt fokus på konvergensen. Der var mange justeringer og 

ændringer fra TV2/Nord-Digital undervejs i projektet, ligesom de i stor udstrækning havde 

indflydelse på forskningens datamateriale. Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital burde 

således også på det punkt have indgået en kontraktmæssig aftale omkring afrapportering, 

ansvarsområder og kompetencer. Det stod således meget uklart i hvor stort omfang jeg 

selv kunne udvælge test-piloterne. Trods flere anbefalinger, viste det sig undervejs i 

forløbet at jeg ikke havde mulighed for selv at udvælge nogle af test-piloterne (udenfor 

den selvvalgte gruppe) til det digitale tv-forsøg. Jeg ville således gerne have udvalgt en 

egentlig repræsentativ gruppe for test-forsøget, hvilket kunne være særlig frugtbart i 

videnskabelig sammenhæng. Desværre havde TV2/Nord-Digital på forhånd valgt at test- 

piloterne skulle være selv-valgte (primært via internettet), med den konsekvens at en stor 

gruppe af de tilmeldte test-piloter lå udenfor den faktiske målgruppe for forsøget. 

Det har i øvrigt været en fordel, at jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med interaktivt tv, 

har set regionalt tv på TV2/Nord, eller for den sags skyld ikke er indfødt Nordjyde. Det er 

velkendt hvordan man som forsker kan blive blind i forhold til det man er for tæt på: ”For 

at kunne se og tale om det nærværende, skal der skabes fremmedhed at tale fra…det 

bliver nødvendigt at differentiere mellem sit eget syn og den kontekst, der normalt er den 

selvfølgelige baggrund for dette syn” (Jantzen 1993: 128). Selvom der på forhånd var 

skabt denne fremmedhed at tale ud fra, betød det alligevel at jeg i processen til tider 

bevidst måtte skabe en fremmedhed og differentiering, fordi jeg i processen kom for tæt 

på, særligt i forhold til TV2/Nord-Digitals gatekeeper. 

Bent Bjørn fungerede klart som TV2/Nord-Digitals gatekeeper. En gatekeeper er i denne 

sammenhæng en medarbejder i organisationen, som er i stand til at skabe kontakter for 

dataindsamling i den del af projektet der er relevant for min egen forskning, men som 

samtidig har muligheden for at besværliggøre eller endda umuliggøre skabelsen af 

sådanne kontakter. Selvom der naturligvis var flere gatekeepere hos TV2/Nord-Digital var 

min egen følgeforskning koblet til Bent Bjørn, og havde således flere og lange møder og 

285

telefonsamtaler – selv på helligdage. Gatekeeperen forholdte sig til en vis grad 

deltagende i forhold til forskningsopgaven, hvilket gjorde adgangen til dataindsamling 

relativt let, men også en øget mulighed for påvirkning af forskningsresultaterne. Efter det 

indledende møde med Bent Bjørn d. 5. september 2002, var det på tale at jeg kunne få 

adgang til et kontor hos TV2/Nord-Digital. Dette blev imidlertid bevidst fravalgt, netop for 

ikke at komme for tæt på organisationen og de medarbejdere der måtte indgå heri. 

Derudover var det i forhold til opsatte forskningsspørgsmål ikke relevant med egentlige 

observations-studier hos TV2/Nord-Digital. Alligevel må det konstateres at distancen til 

TV2/Nord-Digital ikke var stor nok, hvorfor det dels gav frustrationer i forhold til de valg 

som kanalen egenhændigt foretog (uden hensyn til de data jeg havde brug for), og dels i 

forhold til for megen tid brugt på at servicere og tilfredsstille TV2/Nord-Digital, frem for at 

holde eget akademiske fokus som følgeforskning. 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital fungerede på tre forskellige niveauer: 

• Sidelinieforskning, hvor projektets erfaringer og resultater analyseres, vurderes og 

generaliseres, uden at involvere og intervenere direkte med TV2/Nord-Digital. 

Herunder er bl.a. foretaget brugeranalyser. 

• Dialogforskning, hvor jeg har været i dialog med TV2/Nord-Digital og hvor jeg 

forholdte mig som en kritisk sparringspartner til de enkelte elementer i projektets 

udvikling. Herunder er der bl.a. sket udvælgelse af test-piloter, udfra at disse 

skulle udvælges så repræsentativt som muligt. Brugerundersøgelserne er generelt 

sket i dialogforskning med TV2/Nord Digital, hvor jeg i vid udstrækning har 

indsamlet informationerne selv, men har også modtaget informationer fra 

TV2/Nord-Digital. 

• Aktionsforskning/ teknologiapplicering, hvor jeg indgik i et enkelt projekt omkring 

ejendomskædens Home´s implementering af boligsøgning via DTT i MHP 

formatet. Der var tale om direkte medvirken i et udviklingsteam, bestående af 

Thorbjørn Vynne (TV2/Nord-Digital), René Jensen (Home), og Karin Frandsen 

(TV2 Interaktiv). Der var opsat aftaler om samarbejde med Karin Frandsen i 

forhold til udarbejdelse af videoobservationer af to familier, som var bolig-søgende 

i marts måned 2003. Formålet var at få afdækket om/ hvordan familierne 

navigerede i Homes opsatte design på TV2/Nord Digital, hvorefter man udfra 

286

undersøgelsens resultater kunne re-designe bolig-applikationerne. Imidlertid blev 

disse videoobservationer ikke realiseret, primært på grund af problemer i forhold til 

applikationen, tidspres i projektet, udskiftning af test-piloterne pr. 1/5 2003 og 

Karin Frandsens udtræden af gruppen. 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital var således et miks mellem sidelinieforskning, 

dialogforskning og aktionsforskning. Følgeforskningsindsatsen af TV2/Nord-Digital 

fungerede dog primært som sidelinieforskning. Selvom følgeforskning har en række 

lighedstræk med aktionsforskning, så er det vigtigt at holde metoderne adskilte, hvor 

følgeforskeren ikke har ansvaret for det som sættes i gang. Jeg havde således også 

tilstræbt at være en neutral observatør (den uafhængige forsker), og altså samtidig deltog 

aktivt i en række projekter i TV2/Nord-Digital. Denne bevidste mellemposition, hvor jeg 

dels var en aktiv deltager og samtidig en kritisk tilskuer indebar desværre også nogle 

store uklarheder mellem TV2/Nord-Digital (Bent Bjørn) og mig. Denne rolleadfærd og 

mulige uoverensstemmelser, kan hænge naturligt sammen i forhold til det at bedrive 

følgeforskning, idet følgeforskning indebærer nogle forventninger og krav til rolleadfærd, 

hvor man som forsker både lader sig involvere i processen gennem aktiv deltagelse, 

praktisk tilrettelæggelse, aktive indspark og konkrete løsningsforslag – men samtidig 

indtager en rolle som den distancerede forsker til projektet. Lindøe, Mikkelsen og Olsen 

(2002) beskriver hvordan man som forsker i følgeforskning kan være enten ”deltager” 

eller ”tilskuer”, og opstiller på den baggrund en nyttig model, der angiver nogle opgaver 

og roller i følgeforskningen, og beskriver den vekselvirkning man har som forsker som 

værende både deltager og tilskuer i forhold til disse opgaver. I nedenstående model 

angiver jeg hvordan det i min retrospektive fortolkning forholdte sig i 

følgeforskningsforløbet med TV2/Nord-Digital i forhold til tilskuer eller deltagerrollen, og 

hvor jeg har udpeget nogle særlige vendepunkter i forløbet: 

287

Tabel 10.1.1: Oversigt over forløb og tilskuer/ deltagerrolle 

Forløb Indhold Forsker 

rolle 

(min) 

Planlægning 

af 

følgeforskningen 

Tiltag igangsættes 

Tiltag igangsættes 

Dataindsamling 

Dataindsamling 

DataindsamlingDataindsamlingDataindsamlingAfrapportering 

og 

dokumentation 

5. sept. 2002: Møde på TV2/Nord-Digital i Frederikshavn. Fra 

TV2/Nord-Digital deltager kun direktør Bent Bjørn. Udover mig 

selv deltager som forskere Jens F. Jensen og Tove Arendt 

Rasmussen. Bent Bjørn taler om fremtiden, og hvordan 

TV2/Nord-Digital kan være med til at sætte et stort lokomotiv i 

gang for Nordjylland, i lighed med det som skete indenfor 

mobiltelefoni. Der er mest tale om en deltagerrolle fra aktør og 

en tilskuer rolle fra forskerne. Der tales allerede på dette 

initierende møde forbi hinanden. Bent Bjørn har et klart 

teknologisk fokus, mens jeg har et mere ”blødt” brugerfokus, 

som dog ikke bliver italesat på dette tidlige møde (4 dage inde 

i ph.d. forløbet). 

Udvælgelse af test-piloter. Bent Bjørn beder mig udvælge testpiloterne, 

altså hvor jeg får en meget deltagende funktion, og 

hvor TV2/Nord-Digital har en tilskuer rolle. Forskningsmæssigt 

kunne det være en fordel, så test-piloterne kunne være 

udvalgt repræsentativt. Men baggrunden for udvælgelse skal 

ske på baggrund af tilmeldinger fra primært internettet 

(TV2/Nord-Digitals opsatte tilmeldingsblanket). 

Videoobservation af Home´s boligapplikation. Jeg var deltager 

i et udviklingsteam, bestående af Thorbjørn Vynne (TV2/Nord- 

Digital), René Jensen (Home), og Karin Frandsen (TV2 

Interaktiv). Der var opsat aftaler om samarbejde med Karin 

Frandsen, i forhold til udarbejdelse af videoobservationer i 

marts måned 2003. observationerne blev dog aldrig til noget, 

dels fordi der var problemer med applikationen, og dels fordi 

Karin Frandsen udtræder af projektet. 

15 interviewhusstande udpeges efter følgende kriterier: Alder, 

husstandssammensætning og geografi, og interview 

påbegyndes i dec. 2002 i første runde og dec. 2003 i anden 

runde. Er beskrevet nærmere i kapitel 4.3. 

Spørgeskemaundersøgelser. TV2/Nord-Digital er i 2. runde 

behjælpelige med udarbejdelse af det elektroniske 

spørgeskema. Er beskrevet nærmere i kapitel 4.3. 

Opsamlinger fra E-mails og den elektroniske dagbog. Er 

beskrevet nærmere i kapitel 4.3. 

Fokusgruppeinterview på TV2/Nord-Digital Er beskrevet 

nærmere i kapitel 4.3. 

Øvrige fokusgruppeinterview. Er beskrevet nærmere i kapitel 

4.3. 

Som tidligere beskrevet har jeg igennem processen afgivet en 

lang række afrapporteringer undervejs i forløbet. Men 

TV2/Nord-Digital havde også via såkaldte ”Statusrapporter” 

afgivet afrapporteringer, der dog indeholdte dels et mere 

teknologisk fokus og dels et mere subjektivt perspektiv, i 

retning af et positivt syn på forsøget. Statusrapporterne havde 

i øvrigt udplukket nogle af de positive resultater fra mine 

afrapporteringer, men udeladt de mere kritiske bemærkninger. 

288 

Aktør 

rolle 

(TV2/Nord- 

Digital( 

Tilskuer Deltager 

Tilskuer/ 

Deltager 

Deltager/ 

tilskuer 

Deltager Deltager 

Deltager Tilskuer 

Deltager Tilskuer/ 

Deltager 



Deltager Tilskuer 

Deltager Deltager

Udover en opmærksomhed omkring henholdsvis tilskuer- og deltagerrollen i processen, 

viser modellen også et kronologisk forløb, med forskellige typer af aktiviteter. Hvis man 

anvender følgeforskning som metode, kan det være meget vigtig at være opmærksom på 

processen i forhold til hvad der sker hvornår. Derfor kan man også med stor fordel som 

følgeforsker holde en slags dagbog over procesforløbet. Den første fase i processen, 

planlægning af følgeforskningen, er uhyre vigtigt. Herunder må parterne ideelt set tage 

nogle tiltag til, hvordan man ser følgeforskningsindsatsen for sig, hvad der skal fokuseres 

på, herunder forsknings/ metodedesign og antal afrapporteringer. I mit tilfælde måtte 

udformningen af følgeforskningen ske på baggrund af et allerede planlagt og igangsat 

projekt, dermed kommer man som forsker let til at blive et slags vedhæng, hvor man 

således har færre muligheder for at tilrettelægge grundlaget for de data der fremkommer. 

En følgeforsker der inddrages tidligere i projektet har alt andet lige større muligheder for 

at påvirke tilrettelæggelsen i forhold til forsknings- og metodedesign. 

I forhold til fasen hvor tiltag igangsættes, burde jeg retrospektivt som følgeforsker have 

holdt en mere tilskueragtig rolle og overladt TV2/Nord-Digital en mere deltagerrolle, 

særligt i forhold til udvælgelsen af testpiloterne. På den ene side betød min udvælgelse af 

testpiloterne en stor indsigt i hvem der havde tilmeldt sig og en øget kommunikation 

mellem mig og TV2/Nord-Digital. På den anden side betød det også at jeg som forsker 

tilrettelagde og påtog mig en rolle som værende ansvarlig for gennemførelsen af dette, 

samtidig med at jeg skulle evaluere denne del. Det betød at jeg dels kom for tæt på i 

forhold til det jeg skulle analysere (og dermed en vis blindhed overfor dataene), og dels 

afkrævede det utrolig megen tid at udvælge disse testpiloter, som ikke gav noget større 

akademisk sigte, men var en opgave som TV2/Nord-Digital burde have håndteret. 

Dataindsamlingen og afrapporteringerne bar præg af en manglende kommunikation og en 

stor opsplitning mellem TV2/Nord-Digital og mig som forsker. Selvom vi begge fungerede 

som deltagere i processen, fungerede vi som deltager på hver vores måde uden 

koordinering og kontakt. I det hele taget bar forløbet præg af et manglende fokus på 

processen, og nogle af de læringsmæssige ting vi med fordel kunne have bidraget med 

overfor hinanden undervejs gik tabt. 

289

Det skabte (naturligt nok) nogle problemer at jeg sad som forsker midt i et igangværende 

projekt, hvor TV2/Nord-Digital hele tiden udviklede nye programmer, nye og forskellige 

interaktive formater, nye test-piloter undervejs og mange andre ændringer undervejs i 

projektet. Derfor var det også vanskeligt at indfange datamateriale, hvor disse skulle 

gøres på et ganske bestemt tidspunkt – inden dataene forsvandt. Derudover var det 

meget vanskeligt at lave forskningskonklusioner undervejs i projektet, hvor indsamlet og 

analyseret datamateriale undervejs i følgeforskningen kun indgik som delelementer. Først 

da TV2/Nord-Digital projektet ophørte, gav det tid til nærmere fordybelse i det indsamlede 

datamateriale, og hvor der derefter kunne trækkes nogle konklusioner op. 

Der er ingen tvivl om, at det har været en begrænsning i videnskabelig sammenhæng, at 

TV2/Nord-Digital havde stor indflydelse på forskningens datamateriale (f.eks. det set-up 

der var etableret med de selvvalgte testpiloter) og de store tidsmæssige udsættelser. 

Derfor var det også vanskeligt at fastsætte en for fastlåst kronologi/strategi for 

følgeforsknings-indsatsen. Det at bedrive følgeforskning i en løbende proces er samtidigt 

særligt udfordrende, og bør også give anledning til nogle større metodiske overvejelser 

omkring det at bedrive følgeforskning. Pga. den løbende proces kan det være svært at få 

defineret én tilgang, som bør være bærende for hele forskningsprojektet fra starten. 

Herunder kan man undervejs i processen få øje på nogle relevante forskningsmæssige 

bidrag, og derfor må følgeforskning også være baseret på en forskningsstrategi der er 

fleksibel i sin metode, og som følger kursskifter i projektet for herigennem også at kunne 

opfange de signaler, der ikke kunne bemærkes ved starten. 

Evaluering af TV2/Nord-Digital 

Konsekvensen af TV2/Nord-Digitals udvælgelse udfra de selvvalgte testpiloter (primært 

fra internettet) var, at ansøgerne i for stor udstrækning havde en teknologisk motivation i 

forsøget, og derfor blev skuffede både i forhold til hvad teknologien faktisk kunne og i 

forhold til programindholdet. Skuffelsen skyldtes i høj grad nogle forventninger som blev 

skabt af TV2/Nord-Digital selv, men som ikke kunne indfries. Det kan derfor kun 

anbefales ved fremtidige lignende forsøg, at målgruppen udvælges med større omhu, og 

forventninger ikke sættes lig med hvad der teknologisk kunne være muligt, men i forhold 

til hvad der faktisk kan lade sig gøre. 

290

Stort set samtlige test-piloter havde adgang til computer/ internet (98 % af alle 

ansøgninger om at blive test-pilot skete via internettet). Målet om at TV2/Nord-Digital via 

det digitale terrestriske sendenet skulle skabe ”fremtidens digitale elektroniske 

informationscenter” (TV2/Nord-Digital, Statusrapport, efteråret 2004) kan ikke siges at 

være lykkedes. Ekstra informationerne fra TV2/Nord-Digital var i al væsentlighed en slags 

udvidet tekst-tv i tilknytning til programmerne. TV2/Nord-Digital ønskede indhold med 

regional offentlig information via det digitale tv. Tanken om regional offentlig information 

kom fra et lokalt forsøg i Gävle Kommune i Sverige med henvisning til, at ”forsøget i 

Gävle sker i en erkendelse af, at der er et meget stort antal svenske husstande, der privat 

er uden adgang til internettet, og som befinder sig i en aldersgruppe, der ikke påtænker 

køb af computer/ opkobling til Internettet” (TV2/Nord-Digital, Statusrapport, efteråret 

2004). Havde TV2/Nord-Digital i 2002 ramt denne målgruppe med private uden adgang til 

internettet, og en aldersgruppe der ikke påtænker køb af computer/ opkobling til 

internettet, er det sandsynligt at TV2/Nord-Digital havde opnået et mindre frafald i test- 

piloter, og en større grad af tilfredshed hos brugerne. 

Ved opstarten af TV2/Nord-Digital, var der dog en meget begrænset viden om DTT, og 

TV2/Nord-Digital har i vidt omfang selv skaffet sig denne viden. Derudover stillede 

Kulturministeriet som betingelse for godkendelse af forsøget, at formatet skulle være 

MHP. TV2/Nord-Digital måtte således selv udvikle en MHP-applikation, der kunne 

understøtte programmerne. 

På et indholdsmæssigt plan kan det anbefales, at der skabes en større ensartethed i 

ekstra informationen. Således er det ikke hensigtsmæssigt at der til de forskellige 

programmer bruges forskellige kategoriseringsord i menupunkterne som dækker det 

samme. F.eks. ses samme indhold under forskellige menupunkter som ”Om”, ”Biografi” 

og ”Personer”, som alle dækkede over en beskrivelse af de personer som medvirkede i 

programmet. Derudover forekom der til nogle programmer (indenfor samme serie) en høj 

grad af journalistisk research indlagt i ekstra informationen, mens der til andre 

programmer stor set ikke var yderligere information at hente. Derudover har det ikke 

været hensigtsmæssigt med en klar adskillelse mellem program og ekstra information, 

hvor programmerne udsendt fra TV2/Nord-Digital i vid udstrækning var produceret længe 

291

før udarbejdelsen af ekstra informationen. Det anbefales derfor, at ekstra information 

indtænkes i videre udstrækning i forbindelse med udarbejdelsen af programmerne. 

Undervejs i forløbet opstod der en del polemik omkring direktør Bent Bjørn. Baggrunden 

var en kritisk artikelserie i Ekstra Bladet omkring Bent Bjørns pengeforbrug og netværk af 

anpartsselskaber. Således havde Ekstra Bladet den 17. oktober 2004 denne overskrift: 

”TV2-Chef mistænkes for fusk – Oprør blandt journalisterne: Bent Bjørn rejste jorden 

rundt og fik stor lønforhøjelse, mens medarbejderne var på sparekur”. Den 20. oktober 

2004 var overskriften i Ekstra Bladet: ”Ren licens-fusk –TV2/Nord misbruger licensmidler 

til at kvæle det private tv-miljø, siger kritiker”. Jeg blev den 18. oktober 2004 selv 

kontaktet af en journalist fra Ekstra Bladet (Karsten Gøttler), der spurgte til økonomien i 

TV2/Nord-Digital og forholdet mellem TV2/Nord og TV2/Nord-Digital. Jeg svarede dog, 

som sandt var, at jeg ingen indsigt havde i dette, og han måtte spørge en anden. Jeg 

forholdte mig heller ikke til hvad der var op og ned i disse artikler, og sagerne påvirkede 

ikke følgeforskningen. For det første fordi min deltagende rolle i TV2/Nord-Digital var 

ophørt på det tidspunkt hvor artiklerne blev bragt. For det andet vedrørte artiklerne ikke 

min følgeforskning eller TV2/Nord-Digital direkte. Bent Bjørn blev dog suspenderet som 

direktør fra både TV2/Nord og TV2/Nord-Digital, men genindsættes senere i TV2/Nord- 

Digital projektet. Ole Prehn (Dekan, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet), sad i 

øvrigt med i bestyrelsen for TV2/Nord-Digital, og blev citeret i Ekstra Bladet for følgende 

udtalelse: ”Bent Bjørn er ansat hos os, og det skal TV2/Nord ikke blande sig i” (Ekstra 

Bladet, 10. november 2004, side 26). TV2/Nord-Digital lever i dag videre, dog under en 

anden organisations- og finansieringsform, nemlig via firmaet Nordcom Interactive ApS, 

med Bent Bjørn som direktør. 

Videreudvikling af CAQDAS som forskningsværktøj 

Det indsamlede datamateriale har til følgeforskningen af TV2/Nord-Digital haft et enormt 

stort omfang. Det gælder både de 15 husstande, som blev interviewet over to runder, 

foto-serie mht. placering af set-top-boksen, e-mail indleveret til TV2/Nord-Digital, 

fokusgruppeinterviews og elektronisk ugedagbog. 

292

Til kategoriseringer og hjælp til kondenseringer af dette meget store empriske materiale 

kunne der med fordel have været benyttet et computer-baseret program til analyse af de 

mange kvalitative data, som går under fællesbetegnelsen ”CAQDAS” 113 . Årsagen til at det 

ikke har været anvendt i nærværende forskning, skyldes ingenlunde at jeg har 

teknologiangst eller er blevet økonomisk forhindret i at anvende disse værktøjer, men er 

begrundet i nogle rent praktiske overvejelser, idet jeg først meget sent i processen fik 

kendskab til CAQDAS. Jeg vil derfor anbefale ved lignende større indsamlinger af 

kvalitative data at CAQDAS bør overvejes som hjælpeværktøj. Inden man kaster sig over 

computeren som arbejdsredskab, bør man dog inden meget præcist spørge, om det 

gavner ens metodiske fremgangsmåde at anvende software i forbindelse med kvalitative 

interviews? 

Brug af computersoftware til kvalitative analyser støder ofte på kritik. For det første fordi 

der i en baggrund fra grounded theory 114 er sket en fokusering på kvantitative forhold, 

statistik osv., hvilket resulterer i at programmet styrer processen. Kritikkerne mener, at 

konsekvensen bliver at metoden styrer problemet frem for det omvendte: 

”…another complaint, as many users and commentators, including several in 

this issue, have suggested, is that some software seems too influenced by 

grounded theory. This approach, developed by GLASER and STRAUSS (1967), 

has become very popular amongst both qualitative researchers and software 

developers. The worry is that this may push analysis in one direction rather than 

another, that some aspects of the analysis might be an artefact of the 

technology used” (Gibbs, Friese & Mangabeira: 2002) 

113 EDB-programmer til analyse af kvalitative data går under fællesbetegnelsen CAQDAS (Computer 

Assisted Qualitative Data Analysis Software) 

114 Grounded Theory blev udviklet i løbet af 1960érne af Barney G. Glaser og Anselm L. Strauss og fik sin 

oprindelige udformning i bogen ”The Discovery of grounded theory” (1967). Bogen var et opgør mod en 

tendens til en ensidig fokusering indenfor sociologisk forskning på verificering og testning af teorier. 

Grounded Theory er således en metodologisk synsvinkel, som fremhæver betydningen af at forankre 

teoriudvikling i konkret, empirisk forskning. Det drejer sig ikke om teori, der genereres ved logisk deduktion 

ud fra a-priori forudsætninger, men om en systematisk opdagelse og udvikling af teori udfra data i 

forskningen. 

293

Kritikken bunder måske i forskellige traditioner mellem kvalitative- og kvantitative data. 

Der er dog på et teoretisk plan sket en vis nedbrydning af dette skel, hvor man f.eks. 

indenfor sociologisk teori finder, at bl.a. Bourdieu (1997) og Giddens (1984) gør op med 

en forståelse af kvalitative metoder set som rene analyser af mikrosociale forhold, og et 

opgør mod at se kvantitative metoder som en analyse af makrosociale forhold, ”hvor 

analysen opholder sig ved den situationsspecifikke empiri i en enkelt fase af 

analyseforløbet, nemlig dér hvor datasættes opbygges” (Hjarvard 1997: 72). Med 

begrebet habitus forsøger Pierre Bourdieu at løse handling - struktur problematikken. I 

Bourdieus teoretiske tilgang kan habitus netop forstås som en legemliggørelse af dele af 

de historiske producerede strukturer som man finder i felten og i det sociale rum. Giddens 

har behandlet forholdet mellem individ og struktur i strukturationsteorien, som bl.a. er 

formuleret i ”The Constitution of Society” (Giddens 1984), hvor Giddens synspunkt er, at 

aktive aktører anvender den sociale struktur som består af regler og ressourcer. De 

sociale relationer knyttes ved hjælp af disse regler og ressourcer, som er under stadig 

forandring. Strukturens dualitet er et nøglebegreb for at undgå et modsætningsforhold 

mellem aktør og struktur. 

Udfra denne dimension mener jeg, at mange går galt i byen, når det kvalitative interview 

skal retfærdiggøres mht. validitet og reliabilitet i forhold til nogle opsatte kvantitative mål i 

CAQDAS, som her: ”Set ud fra en poppersk videnskabsopfattelse kan man sige, at den 

kvalitative analyse med computerens hjælp har overskredet demarkationslinien mellem 

mytologi og videnskab. I en vis grad kan kvalitative analyser nu om stunder endog leve op 

til det såkaldte falisificeringskriterium, idet der kan opstilles hypoteser med hensyn til 

sprogbrug, relationer mellem ord mm., der kan efterprøves ved hjælp af statistiske tests”. 

(Schmidt og Solgaard: Ukendt år) 

Fremtiden for DTT i Danmark 

TV2/Nord-Digital projektet kan generere erfaringer i forhold til det digitale terrestriske 

sendenet i Danmark (som blev driftsklar i april 2006), og forsøget har ekspliciteret nogle 

af de fordele og ulemper der er ved DTT. 

294

Fordele: 

- Alle kan få adgang (free-to-air), da signalet kan modtages overalt i landet med en 

almindelig stueantenne. 

- Omkostningerne er forholdsvis lave, både pga. landets størrelse og de geografiske 

forhold, så udbygning af digitale sendere vil være et overskueligt projekt både økonomisk 

og teknisk. 

- Kan modtages mobilt (nemt og billigt), hvilket kan blive DTT´s helt store komparative 

fordel (i forhold til kabel og satellit). 

Ulemper: 

- Begrænset kapacitet ved DTT (i forhold til kabel og satellit). 

- En mulig forvirring af forbrugerne – der vil ikke være tale om én digital løsning, men DTT 

kan stå som supplement til satellit og kabel. 

- Design af set-top-boks og stueantenne kan have en betydning for implementeringen i 

hjemmet. 

- Det kan være svært at få husstandene til at optage telefonlinjen i forbindelse med 

etablering af returvej. 

Det anbefales derfor, at der hverken for producenter eller forskningsmæssigt er en for 

ensidig tro og fokusering på teknologien. I stedet anbefales, at der i samme grad sættes 

fokus på et interaktivt indhold, således at man undgår problemstillingen ”hønen eller 

ægget”. Når der skal produceres digitalt interaktivt tv, skal der dels være et indhold som 

brugerne vil tage til sig, og dels skal der være en infrastruktur der kan formidle indholdet 

(herunder en set-top-boks). Disse to elementer må gå hånd-i-hånd, hvis DTT skal blive en 

succes på sigt. 

Fremtidens tv er digitalt. Men hvor hurtigt overgangen bliver fra det analoge til det digitale 

afhænger bl.a. af en lang række faktorer, herunder en række politiske beslutninger og 

fastholdelse af nuværende aftaler. Et af de lande, der har valgt en meget offensiv strategi 

i forhold til jordbaseret digitalt tv, er Norge, hvor Stortinget har truffet en politisk beslutning 

om at slukke for det analoge fjernsyn, så snart det digitale net er udbygget. Dette vil ske 

295

egionsvis, startende i 2006/ 2007, og være fuld udbygget i 2009 115 , hvor hele Norge 

således skulle være digitaliseret. Dermed er overgangsperioden med både analog og 

digital sending meget kort for landet som helhed, og man slipper derfor for 

parallelsendinger, som både er dyrt og besværligt. Man tvinger således nordmændene til 

at købe en set-top-boks straks ved digital sending, og sikrer dermed en hurtigere 

udbredelse, og man kan derfor også forvente at det hurtigere bliver rentabelt, og dermed 

opnår større succes. DTT erfaringerne fra Sverige, England og Spanien viser desuden, at 

der er en klar sammenhæng mellem hurtig udbredelse og hvor rentabelt det er. Opgaven 

med at forsyne nordmændene med digitalt tv via digitale terrestriske tv-signaler er lagt i 

hænderne på distributionsselskabet Norges Televisjon NTV, der ejes i fællesskab af 

norsk TV2 og den norske pendant til DR, NRK. 

En af de store umiddelbare fordele ved at udsende digitalt er, at det giver plads til 

yderligere programmer. Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at der ikke må være 

brugerbetaling eller reklamebreaks i programmer fremført på digitalt tv. Således har man 

fjernet de kommercielle tv-kanalernes incitament til at gå på DTT. Det er min vurdering, at 

for at et digitalt terrestrisk sendenet skal blive konkurrencedygtigt i Danmark kræver det 

en række forudsætninger som skal være opfyldte: 

• Antallet af kanaler som indgår bør være større end 3 (minimum 9 –12 kanaler). Alle 

erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at seerne efterspørger TV- 

programmer – Ikke interaktive tjenester. 

• Mulighed for abonnementsbetaling. Således kan kommercielle broadcastere også 

have et incitament for at indgå i DTT-nettet. 

• Prisen for set-top-boksen må ikke være for høj 

• Ensartethed i design plus brugervenlighed. Brugervenligheden kan der arbejdes på 

fra flere sider. For det første må man støtte brugbarheden på et tidligt stadium, både 

på hardwaresiden (at set-top-boksen fungerer) og softwareside (at indholdet der 

udvikles kan bruges med det samme når det kommer ud til seerne), og endelig at der 

115 http://www.norgestelevisjon.no/article.php?articleID=24&categoryID=4 

296

er et ensartet design hos DR og TV2 (som det kendes fra tekst-tv), således at seerne 

ikke bliver forvirrede i vidt forskellige designs. 

• Fastholde den analoge slukkedato, fastsat til udgangen af oktober 2009. (Fastsat 

med tillægsaftaletekst af 22. juni 2005 til den mediepolitiske aftale for 2002-2006 af 3. 

juni 2002). 

Både i beskrivelser fra Kulturministeriet, Danmarks Radio og fra TV2/Nord-Digital 

projektet ses italesat en såkaldt ”digital merværdi” i forbindelse med digitale sendinger. 

Det fremgår dog ikke nærmere hvad denne ”digitale merværdi” dækker over, ligesom 

begrebet ”merværdi” dækker over en økonomisk term. Det anbefales derfor, at den form 

for interaktivitet som primært har været udsendt på TV2/Nord-Digital i en slags udvidet 

tekst-tv i tilknytning til programmerne italesættes anderledes end ”digital merværdi”, og 

anbefaler selv brugen ”ekstra information”. 

Mere dansk forskning i SMS-TV 

Det er ikke hensigtsmæssigt at se isoleret på tv som interaktivt medie – men derimod bør 

det ses mere på de forskellige cross-media formater der gøres brug af. Således kan også 

opfanges en brug af f.eks. interaktivt indhold på mobiltelefonen. Derudover er det 

naturligvis også hensigtsmæssigt med forskellige perspektiver på de hybrider former for 

mediepraksis, således foreslår Jens F. Jensen, at kalde disse perspektiver for ”Cross 

Media interaction, eller – afhængigt af ens perspektiv på tjenesten – Cross Media 

production eller Cross Media consumption” (Jensen 2004: 43). Selvom der er opstået (og 

stadig vil opstå) forskellige Cross Media former, mener jeg dog stadig det er vigtigt, at 

interaktivt tv tages alvorligt, og det er en forskel der gør en forskel i forhold til om det 

interaktive brug foregår via fjernsynet i stuen i et hjemlig miljø eller foregår via en 

mobiltelefon i det offentlige rum. I dag er computeren, internettet og mobilen blevet 

hvermands eje. Mobilen og SMSér er i dag de unges fortrukne middel til at opretholde en 

løbende kommunikation med deres omgangskreds uafhængigt af tid og rum. Mobiltele- 

fonen er også blevet central for publikums interaktion med diverse tv-programmer. I visse 

tilfælde stemmer hver femte seer i direkte udsendelser via mobilen. Det kan derfor 

anbefales, at der sker en yderligere forskningsmæssig indsats for at forstå nogle af de 

mekanismer, der gør at seerne hjemme i stuerne gætter med, giver en afstemning, eller 

297

skriver en kommentar til diverse tv-programmer via mobiltelefonen. Man kunne f.eks. 

opstille den hypotese, at der er en større tendens til at gætte med og give en afstemning, 

når man sidder flere sammen i et situeret praksisfællesskab, mens indsendelse af diverse 

kommentarer i højere grad benyttes når man sidder alene og ser tv. 

Content is the king, men hvor blev indholdsperspektivet af? 

Denne afhandling er en mediesociologisk undersøgelse i et primært mikrosociologisk 

perspektiv, hvor en række testpiloter dels er blevet spurgt ind til deres meninger om et 

konkret interaktivt indhold fra TV2/Nord-Digital, og dels spurgt ind til en række generelle 

interaktive tjenester udenfor TV2/Nord-Digital regi. Brugerne har på denne måde redegjort 

for en række indholdsmæssige elementer ved det digitale interaktive tv, som fremgår af 

denne afhandling. Hensigten med nærværende undersøgelse har dog ikke været 

egentlige tekstanalyser af det digitale indhold. Som det fremgår af afsnittet ”Hvor står 

forskningen af interaktivt tv i dag”, så er der et stort fravær af tekstanalyser af et digitalt 

interaktivt indhold, hvorfor det klart er et område der kan opprioriteres forskningsmæssigt. 

Forklaringen på dette fravær af indholdsanalyse skal nok findes flere steder, men som 

allerede beskrevet i kapitel 1.1, kan en del af forklaringen være den indtil videre relative 

lille forekomst af digitalt interaktivt indhold herhjemme. Men jeg mener også forklaringen 

kan findes andre steder. Med opblomstringen af interaktive medieformater, hvor der både 

anvendes flere medier på én gang (f.eks. mobiltelefon og tv) eller hvor samme indhold 

produceres til flere platforme (f.eks. nyheder til internet, tv, mobil og radio), ser jeg et 

skifte til et mindre fokus på indholdet i forskellige cross-media formater. Dette ser jeg som 

et udslag af, at teksten bliver mindre fiksérbar og sværere at fastholde i et cross- 

mediabrug, hvor teksten ikke længere er isoleret som værk (som i de ”gamle” medier), og 

hvor der ikke længere kan identificeres en klar begyndelse og slutning på en tekst. Så af 

denne grund mener jeg at kunne se et forstærket fokus på brugerdelen i dansk 

medieforskning, hvor det alt andet lige er nemmere at fastholde en bruger som det faste 

holdepunkt i modsætning til et meget komplekst tekstforhold. Det står dog også klart, at 

det ikke længere er hensigtsmæssigt med et fokus på det enkelte medie som afsæt. 

Derimod kræves både nye systematiske teorier, begreber og metoder til at forstå og tolke 

denne interaktive mediekultur – og den synergi der er imellem ”de gamle medier” og ”de 

nye medier”. Medieforskningen er allerede på vej mod at omfatte mere komplekse 

298

sociale- og kulturelle sammenhænge, hvor de opstår og hvordan brugerne selv er med til 

at skabe og forme, men hvor dette i mindre grad er gjort i forhold til et konkret indhold. 

Dette kræver dog en stor åbenhed i forhold til vidensområder (både på et stort bruger- og 

indholdsniveau) - og jo mere kompleks den interaktive mediekultur bliver, desto mere 

nuanceret og tværvidenskabeligt må forskningen være. Jeg har dog undervejs i 

nærværende ph.d. forløb taget tilløb til en tekstanalyse af det digitale indhold, men måtte 

meget sent i processen erkende, at jeg ikke kunne komme langt nok med dette. Forklar- 

ingen på dette skal nok findes flere steder, men først og fremmest blev perspektivet for 

bredt med både et mediesociologisk brugerperspektiv og et indholdsperspektiv. Derud- 

over rummer et interaktivt indhold en lang række tekstanalytiske besværligheder, idet der 

er mange og forskellige tekstlag at holde rede på. Men jeg kan kun anbefale, at andre 

tager dette indholdsperspektiv op, for derved at afdække et bredere forsknings perspektiv 

på digitalt interaktiv tv. 

299

Kapitel 11: Konklusion 

Følgeforskningens fleksible metodedesign 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital tog udgangspunkt i en mediesociologisk 

undersøgelse af en gruppe brugere, der havde afprøvet digitalt interaktivt tv i en 

tidsbegrænset testperiode. Forskningsindsatsen var primært et mikrosocialt perspektiv 

med fokus på, hvordan TV2/Nord-Digital blev integreret i, understøttet, medieret, 

forhandlet og tilpasset en forskellig praksis i forskellige husstande. TV2/Nord-Digital 

afprøvede forskellige interaktive tv-applikationer undervejs i testperioden, foretog 

udskiftninger af testpiloter og havde en afgørende betydning i forhold til det tilgængelige 

datamateriale, som følgeforskningen kunne tage udgangspunkt i. Følgeforsknings- 

strategien krævede derfor et fleksibelt metodedesign, der kunne følge kursskifter i 

projektet. Herunder var det af særlig positiv betydning for resultaterne, at de mange 

husstandsinterview (over flere runder) blev foretaget i hjemmet – der hvor den konkrete 

medieteknologi var situeret i en aktuel social kontekst. Omvendt var der ved de flere 

interviewrunder i hjemmet en øget risiko for forskermagt, hvor husstandenes tv-forbrug og 

hverdagsliv generelt lå meget langt fra mit eget. Derudover må der i resultaterne tages 

højde for, at dette forsøg foregik i en nordjysk kontekst, hvor testpiloterne var selvvalgte 

og følte en vis stolthed ved, at netop dette forsøg foregik i Nordjylland. Testpiloterne følte 

derfor en forpligtigelse overfor forsøget, og deraf en mulig bias i forhold til nogle for 

positive tilbagemeldinger. 

Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital var et miks mellem sidelinieforskning, dialog- 

forskning og aktionsforskning, men fungerede dog primært som sidelinieforskning. 

Følgeforskningen indebar nogle forventninger og krav til rolleadfærd, hvor jeg lod mig 

involvere i processen gennem aktiv deltagelse, praktisk tilrettelæggelse, aktive indspark 

og konkrete løsningsforslag, men indtog samtidig rollen som distancerende forsker til 

projektet. Det kan konkluderes, at det i forbindelse med følgeforskningssamarbejde er 

vigtigt, at der indgås en kontrakt mellem aktør og forsker. Herunder kan der med stor 

300

fordel redegøres for, om aktøren og forskeren har en tilskuer- eller deltagerolle både i 

forhold til forskellige faser i processen og konkrete opgaver. 

Det var forskningsmæssigt ikke hensigtsmæssigt, at test-piloterne til TV2/Nord-Digital var 

selvvalgte, hvorfor det var vanskeligt med en egentlig repræsentativitet blandt disse. 

Hvervningen af testpiloterne skete gennem reklamespot på TV2/Nord, der til 1. runde var 

tilrettelagt uhensigtsmæssigt i forhold til den målgruppe TV2/Nord-Digital ønskede. 

Reklamespottet blev derfor på baggrund af egne indleverede rapporter til TV2/Nord- 

Digital lavet om til 2. runde. Mine afrapporteringer til den digitale kanal indebar derudover 

en ændring i forhold til elementer i ekstra informationen til ”Slank Igen” og ”Det Grønne 

Rejsehold”, der går fra at være en tidsafhængig interaktivitet til at være en tidsuafhængig 

interaktivitet. 

TV2/Nord-Digitals akilleshæl 

TV2/Nord-Digital skal ses i forlængelse af beslutningen om etableringen af DTT (digitalt 

terrestrisk tv) i Danmark, som er udbygget i april 2006, og beslutningen om en analog 

slukdato i oktober 2009. Den politiske beslutning omkring etableringen af DTT i Danmark 

har været præget af et forsigtighedsprincip, hvor man ville afvente erfaringer fra andre 

lande. Det har på den ene side måske forhindret fejlinvesteringer, men på den anden side 

har det også betydet en politisk zig-zag kurs overfor den digitale tv-teknologi. TV2/Nord- 

Digital var den første danske forsøgskanal der udsendte digitalt terrestrisk tv i den åbne 

DVB-MHP standard. Der er foreløbig ikke den store udbredelse af interaktive tjenester via 

de digitale tv-udbydere i Danmark, derimod er der satset på et større digitalt kanaludbud. 

Det gælder ikke kun for de kommercielle aktører indenfor digitale satellit- og kabel- 

selskaber, men også når det gælder den fremtidige udbygning af DTT frem mod år 2010. 

Dette har bl.a. sin årsag i Danmarks relativt lille markeds-mæssige område, men også 

forskellige distributionsformer af digitalt tv og inkompatible standarder. På trods af et øget 

kanaludbud i Danmark fordeler seerandelene sig i overvejende grad på nogle få danske 

public service kanaler. Det meget høje forbrug af tekst-tv i Danmark, kan være en for- 

klaring på, hvorfor seerne ikke har efterspurgt en EPG i større udstrækning. TV2/Nord- 

Digital havde et primært fokus på teknologien og dens muligheden indenfor interaktive tv- 

formater. Det er imidlertid problematisk at se teknologi løsrevet fra andre faktorer 

301

(brugerne, indhold, kommunikationssituation, politisk- og økonomiske interesser). Digitalt 

terrestrisk tv har ingen værdi i sig selv, men har brug for et indhold (nogle der ønsker at 

bruge teknologien), en økonomisk og politisk velvilje. 

TV2/Nord-Digital udviklede selv det fundament i MHP, der anvendtes i relation til de 

enkelte programapplikationer for at tilføje disse den såkaldte ”digital merværdi”, og 

stationen havde således opnået en særlig knowhow omkring udviklingen af enhanced tv i 

MHP-standarden. Samlet set var man dog nået langt i forhold til opsatte målsætninger 

(udarbejdet i 1999) i TV2/Nord-Digital forsøget, hvis man tager i betragtning at det kan 

være svært at forestille sig fremtiden i nutidens billede, særligt når det angår fremtids- 

perspektiver indenfor ny teknologi. Således må TV2/Nord-Digital også vurderes i forhold 

til den tid hvorunder der startes, med de særlige teknologiske, økonomiske og politiske 

forhold der eksisterede på det tidspunkt. Akilleshælen i projektet var to ting. For det første 

set-top-boksen, fordi hardwaren ikke var tilstrækkelig udviklet ved forsøgets start, hvilket 

indebar at det kun var muligt at anvende et analogt telefonmodem som returkanal, som 

ingen af brugerne etablerede. For det andet var en stor del af testpiloterne ikke den rette 

målgruppe for testforsøget, hvor de var mere interesseret i teknologien frem for indholdet, 

hvilket resulterede i et større frafald blandt testpiloterne. Målet for TV2/Nord-Digital om at 

blive lokomotiv for udbredelsen af digitalt tv i Danmark lykkedes derfor ikke. 

TV2/Nord-Digital havde italesat de interaktive muligheder på kanalen som ”digital 

merværdi”, og brugt begrebet i en funktionel sammenhæng. Derudover har både 

Kulturministeriet og DR anvendt begrebet ”digital merværdi” uden nærmere definition. 

Begrebet ”digital merværdi” rummer dog en række begrebsmæssige uklarheder (herunder 

at begrebet merværdi udspringer fra en marxistisk merværditeori), og det er derfor ikke 

hensigtsmæssigt, hverken videnskabeligt eller i praksis sammenhæng, at anvende 

begrebet ”digital merværdi”, og i nærværende afhandling forslås derfor anvendelse af 

ordet ”ekstra information” i stedet. 

302

Mandens projekt med motivation i teknologi eller det regionale 

Tilmeldingen til TV2/Nord-Digital skete primært via internettet, og det er meget signifikant, 

at det er manden der var mest interesseret i TV2/Nord-Digital (hvis ikke husstanden 

bestod af en single kvinde). Både hvad angår tilmelding, afrapportering og sening havde 

mændene generelt været mest interesserede i det digitale tv-forsøg. Motivationen for 

tilmeldingen til TV2/Nord-Digital kan dels op i to. Enten havde testpiloterne en motivation i 

teknologien og de interaktive tjenester, eller også var motivationen at få adgang til mere 

regionalt fjernsyn. Den største gruppe af test-piloterne havde en teknologisk motivation, 

og der ses et stort frafald og en stor skuffelse overfor test-forsøget blandt disse test- 

piloter, hvorimod de test-piloter der havde en motivation i flere regionale programmer, var 

mere positive i deres vurdering af TV2/Nord-Digital. 

En stor gruppe af de interviewede 15 nordjyske husstande befandt sig i kategorien early 

majority. Det afgørende for disse husstande var, at det ikke kostede noget at medvirke, 

og de kunne således via dette digitale tv-forsøg erfare, om denne teknologi var værd at 

tage til sig. Men via det visuelle synlige teknologiobjekt (set-top-boksen) kunne det også 

fungere som en markering overfor omverden, at de skam var med på fremtidens digitale 

teknologi-vogn. Det er et typisk træk for disse husstande, at de generelt tager sig god tid 

før man vælger at tage ny teknologi til sig. Gruppen af innovatører havde derimod tilmeldt 

sig det digitale tv-forsøg for at afprøve den nye teknologi, og havde sat sig ind set-top- 

boksens forskellige funktioner, og ønskede i modsætning til gruppen af early majority at 

forstå teknologien. 

De 15 husstande som blev dybdeinterviewet kan alle karakteriseres som værende meget 

tv-glade, og der ses generelt rigtig meget tv. Derfor er der heller ingen moralister 

repræsenteret blandt husstandene. Til gengæld varierer husstandene i forhold til 

hedonister og pragmatikere. Om man vælger tv som planlagt eller ikke planlagt tv-sening 

angår ikke kun forbruget ved det analoge tv-forbrug, men overføres også i nærværende 

forsøg når tvét bliver digitalt interaktivt. Selvom kategorierne af pragmatiker, hedonister 

og moralister angår enkeltpersoner, så kan det konstateres at stort set alle medlemmer i 

husstanden (særligt blandt de voksne medlemmer) tilhører samme kategori. Dette kan 

skyldes den forhandling mellem de samboende voksne som har foregået gennem årene – 

303

og dermed en vis grad af påvirkning imellem dem. Selvom mange unge mennesker havde 

tilmeldt sig forsøget, ses TV2/Nord-Digital primært af voksne. 

Mere personaliseret tv 

Analogt tv og digitalt interaktivt tv har både nogle fællestræk og nogle særegne 

karakteristika og bruges derfor både socialt ens og forskelligt i hjemmet. Når TV2/Nord- 

Digital brugerne har svaret på, hvad de har af interesse i fremtidens tv, er der ingen tvivl 

om at de har set fremtidens tv i nutidens perspektiv – og svaret på om de kunne tænke 

sig forskellige interaktive tjeneste set i forhold til hvordan mediebrugen ser ud i den 

nuværende brug og hverdagslivskontekst. Brugernes interesser vidner om en meget 

kompleks forståelse i anvendelsen af fjernsynet, og der findes store variationer i forhold til 

forskellige typer af interaktive programmer, men også forskellige typer af brugere. Det 

væsentligste synes at være at man som bruger kan bryde det traditionelle analoge tv-flow 

– i et mere individuelt valg. F.eks. se uddybende information om præcis den nyhed i TV- 

Avisen den enkelte bruger er mest interesseret i, eller blive fri for reklamepauserne på 

TV3, eller selv vælge kamera-vinkler. Set fra broadcasternes perspektiv, kunne man 

således forestille sig, at man kunne fastholde seerne i større udstrækning, idet de 

individuelt vælger i forhold til egne interesser, og ikke bliver kedet af tv´s forudbestemte 

flow. Således kan digitalt interaktivt tv opfylde et behov hos seerne for en mere dynamisk 

brug i forhold til analogt tv. Af særlig stor interesse af digitale interaktive tjenester hos 

brugerne, synes at være tjenester der kan karakteriseres som push-tjenester, hvor 

informationen kommer til dem (fra broadcasteren), men som for den enkelte bruger kan 

opleves som pull-tjenester, hvor de selv kan vælge hvilken information de ønsker at 

modtage. Derimod synes en række interaktive tjenester som pull-tjenester i mindre grad 

at tiltrække brugerne. Dette gælder f.eks. boligsøgning eller bankoverførsler via tvét. 

Det analoge tv har også nogle fordele – hvor man kan læne sig tilbage, og hvor brugerne 

bestemt ikke vil foretage valg. Det gælder f.eks. valg af forskellige slutninger på film, hvor 

det er signifikant at det ønsker brugerne ikke, idet de mener at selve ideen med filmen går 

tabt, hvis de selv skal vælge imellem forskellige slutninger, og at filmen er instruktørens 

værk og ikke brugernes. 

304

Medieudbuddet af tv er kendetegnet ved at være offentligt i den forstand, at det er 

produceret til at skulle modtages af mange. Mediebrugen af tv er derimod karakteriseret 

ved at blive modtaget af individer, og fortrinsvis i privatsfæren. Det synes at fremgå af den 

digitale fremtid, at mediebrugen i højere grad vil glide væk fra et fast kollektivt 

handlingsforløb i hverdagslivet (som f.eks. se Nyhederne kl. 19.00 sammen med ca. 

800.000 andre danskere i et her-og-nu). Mediebrugerne efterspørger i stigende grad, at 

de kan versionere hverdagslivet på deres måde (f.eks. via en PVR), så de opnår en 

fornemmelse af individualitet. At man f.eks. selv kan bestemme hvornår man ønsker at se 

Nyhederne, i forhold til mediebrugernes egen hverdagslivsstruktur. Således behøver man 

ikke længere indrette spisetiderne efter Nyhederne, men i den digitale fremtid må 

Nyhederne pænt indrette sig efter spisetiderne. 

Brugerne efterspørger til en vis grad samme funktionalitet via tv´s digitale merværdi som 

kendes fra internettet, hvor f.eks. madopskrifter kan ses når brugerne har tid og lyst, og 

hvor opskrifter kan hentes ved indtastning af enkelte søgeord i en målrettet netsøgning. 

En lang række af brugerne, særlig de med en teknologisk motivation, overfører 

funktionalitetselementer fra computermediet til det digitale interaktive tv-medie, og oplever 

derfor at tv-mediet for nuværende ikke har de samme fordele som computermediet, hvor 

der sammenlignes i forhold til f.eks. hastighed, informationsmængde og tidsuaf- 

hængigheden. Disse teknologistærke brugere, som primært består af mænd, anvender 

også til en vis grad computersproget når der tales om digitalt interaktivt tv, og fokuserer 

på funktionaliteten af det digitale interaktive tv, mens der ikke er fokus på socialiteten 

omkring mediet. Dette fokus på teknologiens funktionalitet fremgår også hos afsenderen 

(TV2/Nord-Digital), som italesætter det digitale forsøg i form af bedre billede- og 

lydkvalitet, men også nogle fordele i et personaliseret tv-brug ved muligheden for at 

sende e-mail, videobreve og levering af film alt efter hvad brugerne ønsker. 

Forskellig mediebrug og kvindernes bekymring for familielivet 

Det er tydeligt, at der i forbindelse med forbrug af medier etableres bestemte rum i 

husstanden, som tilhører bestemte medlemmer i familien til bestemte tider. Dette hænger 

blandt andet sammen med en forskelligartet brug kønnene imellem. Således kan manden 

f.eks. se Discovery i ro og fred i stuen om aftenen, mens de andre er gået i seng, eller 

305

man går ind i et andet rum i husstanden og ser et andet tv-program (typisk har 

husstandene flere fjernsyn). Eller også går typisk manden ind i rummet hvor computeren 

står og arbejder/ leger på den. I modsætning til David Morly´s undersøgelse kan jeg 

konstatere at det er kvinden der sidder mest med fjernbetjeningen, og bruger fjernsynet 

mest. Derimod bruger manden mere computeren i hjemmet end kvinderne. Det er 

således meget karakteristisk, at der ikke udspiller sig egentlige magtkampe omkring 

fjernbetjeningen, fordi der foregår en forskellig brug og oplevelser af medierne i hjemmet. 

Mændene ønsker således ikke kontrollen over den analoge tv-sening, mens kvinderne 

ikke ønsker kontrollen over det digitale interaktive tv fra TV2/Nord-Digital. 

Der er ingen tvivl om, at det nyinstallerede digitale interaktive tv i hjemmet opleves og 

bruges forskelligt både i forhold til familielivet og især kønnene imellem. Således er det 

primært manden der har bestilt og bruger TV2/Nord-Digital. Men det fremgår også tydeligt 

at manden italesætter det digitale tv som en funktionalitetsgenstand, der f.eks. kan give 

bedre billede- og lydkvalitet. Derimod udtrykker kvinderne større bekymringer både i 

forhold til dens æstetik og om det kan samle familien i et socialitetsperspektiv. 

TV2/Nord-Digitals planer om udvidelse af de interaktive muligheder (med e-mail og 

internet via tv), passede ikke ind i specielt kvindernes moralske økonomi. En gruppe af 

kvinderne mener derfor, at fremtidens interaktive tv kan true familiens sammenhold og 

skabe splittelse og individualiseringer blandt de enkelte medlemmer i husstanden. Det vil 

gå ud over de sociale værdier i husstanden og ødelægge familiehyggen. Generelt vægter 

kvinderne socialiteten og de emotionelle kommunikationsformer i familien højere end 

mændene. Kvinderne mener, at manden sommetider bruger for megen tid foran 

computeren frem for et social praksisfællesskab og gruppesening foran tvét. Således er 

der eksempler på, at manden får fjernbetjeningen, i håbet om at han bliver lidt længere i 

tv-fællesskabet. 

Det er nok så interessant, at der i flere husstande (som består af en familie), er etableret 

et ”fælles rum” trods en forskellig brug af forskellige medier. Således et eksempel på, at 

computeren er placeret i stuen, eller hvor tre computere er samlet i samme rum. Ved på 

den måde at placere flere medier i samme rum, kan familien stadig være sammen, og 

føle en fælles familiesamhørighed, på trods af at forskellige personer i familien er optaget 

af et andet medie – eller sidder foran forskellige computerskærme (og dermed en 

306

forskellig individuel brug). Det er karakteristisk at de familiehusstande som har valgt 

denne form, også er meget opdelte i deres tv-forbrug – mellem de voksne medlemmer af 

de større børn i husstanden. Det kan således være svært for husstande med større børn 

at samles om noget alle har interesse i foran tv-skærmen, hvorfor man vælger løsninger, 

så man alligevel er samlet i samme rum – trods et forskelligartet individuelt mediebrug. 

Det er karakteristisk at en række af de interviewede husstande er nyhedsnarkomaner. 

Denne store forekomst af husstande med nyhedsnarkomaner kan hænge sammen med 

hvervningen af test-piloterne netop skete i forbindelse med TV2/Nord´s regionale 

nyhedsudsendelse. Men det kan også hænge sammen med, at husstandene ønsker at 

fremstå som kultiverede mennesker og siger de ser mange nyheder og 

dokumentarprogrammer. Der er dog ingen i disse nyhedsnarkoman-husstande hvor andre 

personer kan modsige deres udsagn, men det fremgår også via interviewene, at de ser 

andre programmer i f.eks. quizgenren (underholdning). Så selv disse informations- 

hungrende nyhedsnarkomaner bruger TV´s forskellige genre til forskellige formål. Dette 

siger ikke kun noget om disse husstande, men i høj grad også noget om TV´s force som 

et bredt favnede medie. Således er der på trods af de 15 interviewede husstandes store 

forskelligheder i både alder, husstandssammensætning, geografiske placering (urban/ 

non urban), uddannelsesniveau, arbejdsområder og hverdagsliv ikke ét eneste medlem i 

disse husstande som overhovedet ikke bruger TV-mediet. 

Der er forskellige måder hvorpå brugerne går ind i ekstra informationerne. Nogle går ind i 

starten af programmet, andre mere situationsbestemt, og andre igen mod slutningen af 

programmet. Der kan dog opstå problemer i det situerede praksisfællesskab, når flere 

sidder og ser det samme i ekstra informationerne. Det skyldes, at der som ved brug af 

tekst-tv, kun er én person der kan sidde med fjernbetjeningen og dermed navigere i 

ekstra informationerne. Derimod er de personer der sidder uden fjernbetjeningen henvist 

til at være observatører (og netop ikke brugere) af navigationen. Derfor anvendes ekstra 

informationerne oftere i forbindelse med solosening frem for gruppesening. Dermed 

udfordres gruppeseningen og TVéts brug som socialt artefakt. Der er dog også tilfælde, 

hvor brug af ekstra information i et situeret praksisfællesskab ville være 

307

uhensigtsmæssigt, og hvor det visuelle har stor betydning for perceptionen (f.eks. ved 

klimakset i en gyserfilm eller det afgørende straffekast i OL-finalen i kvindehåndbold). 

Det synes for brugerne at være genreafhængigt, hvad der kan/ skal stå i ekstra 

informationen. Det nævnes, at det ikke gør så meget at programmets plot afsløres i 

forbindelse med faktaprogrammer i modsætning til fiktionen. Der er således en forskel i 

modtagerens opfattelse af hvilke ekstra informationer der knyttes an til henholdsvis fakta 

og fiktionsprogrammer, hvilket hænger sammen med modtagerens socialiserede 

mediebrug – og deraf en forskelligartet perception. Faktagenren er således kendetegnet 

ved programmer der grundlæggende står i et metonymisk forhold til virkeligheden i et 

særligt fortællehierarki, og hvor troværdigheden står på spil i forholdet mellem 

broadcaster og modtager. Derfor har det ikke større betydning i forhold til afsløring af 

nyhedernes plot, fordi udsigelsen beror på en autoritetsidentifikation, hvor formålet ikke er 

underholdning i særligt opbyggede suspence-kurver. Det er i modsætning til fiktionen, 

hvor vidensfald (at der holdes viden tilbage for modtageren), kan have en afgørende 

betydning for underholdningsværdien. Derfor kan underholdningsværdien mistes ved 

fiktionsprogrammet plottet kendes på forhånd. 

Det synes at være genreafhængigt i forhold til mængden af tekst (i ekstra informationen), 

hvor det er nemmere at læse mere i ekstra informationen og lytte samtidigt når det drejer 

sig om koncerter eller andre udsendelser med en høj grad af auditivt fokus. Dette hænger 

naturligt sammen med, at der her bruges forskellige sanser (høre- og synssansen), 

hvorimod der opstår et kognitiv konkurrenceforhold, når brugerne anvender synssansen til 

både ekstra informationen og det visuelle udtryk i det fortløbende tv-flow. 

Digital tv-produktion kan give problemer i forholdet mellem teknologi og indhold som 

separate elementer. Det er derfor nødvendigt at samtænke både teknologi og indholdet i 

den digitale tv-produktion. Det giver øgede udfordringer i forhold til tilrettelæggelse af 

programmer med interaktivt indhold, således at der opstår et kohærent forhold mellem 

interaktivitet (f.eks. ekstra informationer) og programmets indhold. 

308

Set-top-boksens placering afhænger af teknologisk interesse 

Test-piloterne, specielt i de større urbane områder, var tilsluttet kabel, hvorfor man fra 

TV2/Nord-Digital (på grund af de terrestriale sendinger) havde stillet stueantenner gratis 

til rådighed sammen med set-top-boksen. Særligt udfra kvindernes æstetiske overvejelser 

om hvad der var pænt/ ikke pænt i stuen, havde en række husstande ud fra en moralsk 

økonomi placeret set-top-boksen og stueantennen i andre rum end i stuen, hvilket deraf 

gav et andet forbrug af TV2/Nord-Digital. Gruppen af single mænd var meget bevidst om, 

at set-top-boks og stueantenne kun fik lov at stå i stuen fordi de boede alene. 

Stueantennes æstetik hænger ikke kun sammen med en kønsmæssig dimension, men 

skal også ses i forhold til en særlig teknologisk interesse, hvorfor man kunne genfinde en 

meget teknologistærk kvinde, for hvem æstetikken ikke betød noget, men hvor 

teknologiens funktionalitet blev vægtet højere. 

Manglende strategi for den ”digitale merværdi” 

TV2/Nord-Digitals ønske med den digitale sending var at udsende mere regionalt tv 

indeholdende interaktive tv-tjenester, og var ved forsøgets start tiltænkt som en 

hybridkanal med en kombination af traditionelt public service og kommercielle tjenester. 

Det var fra projektets start hensigten at sikre interaktivitet og en konvergens mellem 

internet og digitalt tv. Der var således planer om både interaktive quizzer, afstemninger, 

direkte vurderinger af programmerne fra brugerne, video-on-demand, e-handel, e-mail og 

internet via fjernsynet, og alt sammen ved hjælp af fjernbetjeningen. Af interaktive 

tjenester var det imidlertid kun en slags udvidet tekst-tv (af TV2/Nord-Digital kaldet ”digital 

merværdi”) i en transmittativ interaktivitet uden brug af returvej der fungerede, og blev 

anvendt af brugerne under forsøget. Derudover udsendelse af mere regionalt tv, en bedre 

billede- og lydkvalitet og en adgang til DR2. Adgangen til DR2 i TV2/Nord-Digital forsøget 

vakte stor tilfredshed og var et incitament for tilmeldingen hos en række test-piloter i 

TV2/Nord-Digital forsøget. Derudover havde ca. 5.000 nordjyske husstande købt en 

simpel set-top-boks for at få adgang til DR2. Det er særligt de testpiloter og husstande der 

bor i non-urbane områder, der ikke i forvejen havde adgang til DR2, som udviste 

interesse for køb af set-top-bokse. Det er derfor sandsynligt at digitalt terrestrisk tv på 

nationalt plan (med foreløbig én multiplex med kanalerne DR1, DR2 og TV2 (incl. 

309

egionerne), først slår igennem til de husstande der ikke i forvejen har DR2, og som 

ønsker denne kanal. 

Programmerne fra TV2/Nord-Digital kunne karakteriseres som henholdsvis 

mervidensprogrammer og sjov, hygge og samværsprogrammer. I kraft af mervidens- 

programmernes fundament i baggrundsviden, knyttede ekstra informationerne sig i disse 

programmer naturligt an til den informative merværdi, hvor brugerne kunne søge faktuel 

viden – i et forhold til at ville vide mere. Det var således også til mervidensprogrammerne 

(i modsætning til sjov, hygge og samværsprogrammerne) at brugerne kunne se det 

største omfang af ekstra informationer i form af udarbejdet journalistisk research og 

tilknyttede faktuelle informationer. Ekstra informationen var en skriftlig meddelelse, der 

fokuserede på henvendelsen: ”Tryk ok for interaktivitet” – en anmodning om ”Læs mig” – 

og foretag en handling. En funktion der indbød modtagerne til at foretage en bestemt 

handling. Sproglige- og visuelle invitationer til at gå ind i de ekstra informationer synes at 

være vigtige elementer for at få seerne til at foretage disse handlinger, dels så seerne 

bliver mindet om dette, men også fordi seerne bruger fjernsynet både intensivt og 

ekstensivt, så der i det situationsbestemte tv-forbrug er eksempler, hvor fjernsynet blot 

kører i baggrunden mens seerne ”blot hører fjernsyn” og foretager andre aktiviteter mens 

fjernsynet er tændt. Fjernsynet er ikke blot et teknologisk apparat, men er også et socialt- 

og kulturelt fænomen, hvorfor tv-seningen er mere end blot receptionen af audiovisuelle 

programmer, men er en habitus, som er indlejret i hverdagslivets kontekst i et tv-forbrug 

af både gruppe- og solosening i forhold til kanal, program og udsendelsestidspunkt. 

I modsætning til sproget (lyden), var de skriftlige meddelelser i form af de indlagte ekstra 

informationer (eksempelvis visningen af opskrifterne til et madprogram) et skærmflade- 

spørgsmål, hvor det havde afgørende betydning for brugernes perception, hvor stor 

skærmstørrelsen var, når de både skulle se ekstra information og følge det audiovisuelle 

udtryk samtidigt. Der var generelt nogle positive vurderinger af ekstra informationen fra 

TV2/Nord-Digital, som primært begrundes med den mulighed de har for at få noget mere 

baggrundsviden. 

310

Generelt var ekstra informationerne i TV2/Nord-Digital forsøget præget af stor 

tilfældighed, manglende overblik og en vis famlen overfor det. Årsagen hertil kan ses på 

flere niveauer. Først og fremmest et journalistik niveau, hvor de tilknyttede journalister 

(hentet fra TV2/Nord), primært havde indgået i en regional nyheds- og aktualitetsgenre, 

hvorimod de ikke tidligere havde arbejdet med en skriftlig ekstra information i tilknytning til 

programmerne. Her stod journalisterne altså overfor et helt nyt fænomen, hvor man ikke 

kunne læne sig op af tidligere erfaringer eller tillærte værktøjer fra journalist-højskolen. 

Måske derfor var ekstra informationerne hos TV2/Nord-Digital ikke særlig kreative eller 

indtænkt i forhold til brugerne, men derimod bar præg af en vis naturlig famlen overfor 

den nye ”genre”, særligt i forhold til hvordan ekstra informationerne bedst kunne udnyttes 

i forhold til programmets budskab. Men ekstra informationerne bar heller ikke præg af en 

journalistisk fascination overfor denne nye genre, som måske kan forklares ved den 

meget begrænsede udbredelse TV2/Nord-Digital havde som massemedie. 

Problemet med ekstra informationerne kan også ses på et andet niveau, hvor de er tænkt 

ind som TV, og ikke som digitalt interaktivt TV. Selvom det stadig foregår på TV, må man 

have blik for, at TV kan bruges anderledes når det forandres til at være digitalt interaktivt. 

Således kan brugerne gennem de interaktive tjenester skabe et anderledes flow gennem 

udsendelsen, hvor tv traditionelt har været præget af et lineært flow – hvor alle så det 

samme på samme tid, kan brugerne nu foretage et individuelt zig-zag flow og supplere 

det sete via ekstra informationerne, og således tilegne sig viden om programmet før det 

skete, mens det sker eller efter det skete i udsendelsen. 

”Slank igen” kunne ses som det program på TV2/Nord-Digital der initierede den største 

grad interaktivitet. Denne større grad af interaktivitet blev skabt udenom set-top-boks kun 

mulige envejskommunikation, nemlig via et andet medie – computeren. Ekstra 

informationerne til tv-programmet ”Slank Igen” bestod primært i en informativ interaktiv 

merværdi, hvor brugerne kunne søge faktuel viden om opskrifter, opbevaring af mad, 

køkkenudstyr og køkkentips. I tilknytning til tv-programmet knyttede sig en webportal med 

titlen ”Slank Igen”, og dermed var det eneste program på TV2/Nord-Digital med en 

kommunikativ interaktiv merværdi, hvor brugerne kunne være aktiv deltagende dels i 

forhold til tilmelding i et slankeprogram og dels i forhold til at chatte med andre brugere 

omkring mad og slanke-forhold. Selvom tv-programmet og webportalen skulle ses i et 

kohærent forhold i et muligt crossmediaforbrug for brugerne, blev der i al væsentlighed 

311

ikke etableret nogen forbindelse mellem de to medier. Derudover var der i kraft af den 

etablerede brugergruppe for TV2/Nord-Digital, nogle der havde en for stor interesse i 

formen og den mulige teknologiske brug (og forsøgte at teste systemets grænser), 

fremfor en reel interesse i indholdet, som her bestod i at tabe sig. 

Der er ingen tvivl om, at det regionale var i centrum for de programmer som blev udsendt 

fra TV2/Nord-Digital. Heri skal også det bevidste fravalg af dagsaktuelle nyheder ses, til 

fordel for en opprioritering i nære og regionale magasinprogrammer, men alligevel havde 

TV2/Nord-Digital det svært i konkurrencen med det øvrige mangfoldige programudbud i 

prime time. Samtlige test-piloter kan dog genfinde kvaliteter i det regionale tv hos 

TV2/Nord-Digital, hvilket dels kan skyldes en geografisk nærhed, hvor Nordjylland er den 

region der i afstand ligger længst væk fra magtens centrum i København, dels en metal 

tilknytning til historier hvor den ”almindelige dansker” er i fokus. Der fremkommer derfor 

en vis stolthed ved at det digitale testforsøg foregår i Nordjylland – og testpiloterne 

identificerer sig derfor med en region i fremskridt og fornyelse i forhold til omverden. Det 

er på baggrund af det lokale (i modsætning til det nationale og globale) til en vis grad 

lykkedes for TV2/Nord-Digital at skabe en digital storfamilie, hvor kanalen modtog nogle 

meget personlige- og hverdagslige beskrivelse på e-mail. De regionale programmer på 

TV2/Nord-Digital adskiller sig i væsentlig grad fra landsdækkende tv, både i forhold til 

væsentligheds- og relevanskriterier, emnevalg, præsentationsformer og tempo/ stil. Det 

kan også konkluderes at TV2/Nord-Digital lagde sig meget tæt op ad programstilen på 

TV2/Nord, og hvor den digitale tv-kanal til en vis grad udfyldte en bestemt type behov hos 

brugerne i forhold til en øget lokalpræget virkelighedsskildring. Således levede TV2/Nord- 

Digital i alt overvejende grad op til forventningerne i forhold til regionale, mens 

forventningerne i forhold til de interaktive elementer, særligt hos brugere med en 

teknologisk motivation, ikke blev indfriede. Forventningerne hos brugerne med en 

teknologisk motivation kunne ikke indfries, primært fordi TV2/Nord-Digital selv havde 

stillet en større grad af interaktivitet i udsigt end hvad der faktisk kunne lade sig gøre. 

TVét består – og kan bruges til forskellige behov og i samspil med andre medier 

Der er ingen tvivl om, at den sociale måde hvorpå vi ser fjernsyn har ændret sig gennem 

historien, og der med indførelsen af digitalt interaktivt tv synes at ske endnu nogle 

forandringer. I 2009 forsvinder de analoge signaler, og Danmark går over til en 

312

jordbaseret digital tv-platform. Selvom medier smelter sammen i forskellige former for 

konvergens, så man f.eks. kan bruge fjernsynet til at gå på internettet og skrive e-mails, 

eller hente film og diverse programmer på computeren, er der ikke noget der tyder på at 

TVét er ved at forsvinde – selv om det bliver digitalt, tværtimod. I takt med 

digitaliseringen byder tv sig til med endnu flere kanaler, bedre billede- og lydkvalitet og 

muligheden for en række interaktive tjenester. TVét er ikke under afvikling, men er ét 

medie blandt andre. Vi bruger således medierne til forskellige formål til forskellige tider i 

forskellige situationer. Der er ingen tvivl om, at tv-mediet har givet seerne muligheder for 

en række flere individuelle valg, både i kraft af de flere kanaler og det øgede antal tv- 

apparater i hjemmene. Derfor er det helt naturligt at andelen af gruppesening generelt er 

gået tilbage til en større grad af solosening i løbet af de sidste ti år. På trods heraf, kan tv 

anno 2007 stadig fungere som et socialt kraftværk i hjemmene og kan stadig fungere som 

et cetralt omdrejningspunkt i nutidens sociale liv. TV byder sig til som fællesskabsmedie, i 

modsætning til f.eks. avisen og mobiltelefonen, og der er det særlige ved tv-mediet, at 

familien kan engageres og samles om at se bestemte tv-programmer samtidigt (f.eks. 

Krøniken eller Vild med Dans). TV-mediet kan således både fungere – og bruges som 

gruppesening og solosening til forskellige formål til forskellige tider i hjemmet. Solosening 

foretages således når man ønsker at pleje personlige interesser, som kan være nogle 

kanaler- og programmer der tiltaler en mandlig målgruppe (f.eks. Discovery) eller kanaler 

– og programmer hvor kvinderne har større programpræferencer (f.eks Kanal 4 eller 

TV3). 

Derudover byder fjernsynet sig til som et medie, hvor man dels kan få opfyldt forskellige 

behov (information, underholdning, identifikation, solidaritet) – som kan foretages i forhold 

til en meget intensiv sening, men tv-mediet kan også bruges mere ekstensivt, hvor der 

kan foretages alt mulig andet samtidigt. Således er det f.eks. muligt at stryge eller strenge 

sin tennisketcher op, samtidig med et tv-forbrug, og som dermed er en klar forskel fra 

f.eks. avislæsningen eller et computerspilsbrug. 

Antallet af tv-programmer der opfordrer til og har indbygget en form for brug af mobil- 

telefonen er eksploderet gennem de senere år. Det vil sige, at et andet medie indtræder 

som returkanal fra tv-seeren til programudbyderen. Ved at supplere tv´s 

313

envejskommunikation med f.eks. SMS som returkanal fra seer til broadcaster, bliver den 

barriere som set-top-boks ved TV2/Nord-Digital forsøget havde nedbrudt. Mobiltelefonen 

har en række fordele som returvej, som fastnettelefonen, set-top-boksen og pcén for 

nuværende ikke har. Der er dog ikke tale om, at mobiltelefonen udkonkurrerer andre 

medier, men forskellige medier bruges forskelligt og individuelt af brugerne i forskellige 

sammenhænge. Mobiltelefonen er i dag en enhed der samler mange faktorer, faciliteter 

og typer af medier – tekst, lyd video og billeder til et dynamisk multimedie med interaktiv 

adgang. Mobiltelefonen er langt mere end et teknologisk multimedie artefakt, der især 

blandt børn og unge i ligeså høj grad er et kulturelt- og sociologisk medie, hvor 

mobiltelefonen er med over alt og er bærer af alle vennerne, og kan ses som en digital 

sherpa. Der kan typologiseres tre forskellige former for SMS-TV, afstemninger, 

konkurrencer og kommentarer. Den store vækst i specielt afstemninger og konkurrencer 

via SMS, skyldes at mobiltelefonen altid er lige ved hånden, giver mulighed for en 

individuel afgiven stemme, hvilket gør afstemninger og deltagelse i konkurrencer mere 

personlige og vedkommende. Der er dog en vis kritik fra seerne i forhold til broad- 

casterens anvendelse af SMS-TV, hvor seerne mener at det ikke handler om større 

medindflydelse for dem, men at broadcasteren har et økonomisk incitament for at udbyde 

de mange SMS-tjenester. Specielt blandt de helt unge forekommer der et meget bevidst 

forbrug af SMSér til diverse tv-programmer, i forhold til et nøjere lommepengeøkonomisk 

regnskab, hvor de hellere vil bruge deres SMS-kroner til kommunikation med vennerne 

end diverse tv-programmer. 

I forskningsmæssig sammenhæng mangler der stadig indsigter i et sociologisk perspektiv 

mellem hvordan hverdagsliv og interaktive tjenester hænger sammen. Der mangler 

således indsigter i om vores hverdagsliv forandres i takt med den stigende digitalisering, 

og i så fald hvorfor og hvordan? Særligt mangler der et forskningsmæssigt fokus på brug 

og oplevelse af et konkret interaktivt indhold (selve teksten- og tekstoplevelsen) i et 

mikrosocialt perspektiv. Det kræver således større studier at fastlægge hvordan det 

sociale praksisfællesskab omkring et interaktiv indhold etableres og fungerer, herunder 

hvilke elementer der gør at seerne samles eller ikke samles kollektivt og gætter med i 

f.eks. diverse quizzer, afstemninger eller vælger forskellige kameravinkler. 

314

Research questions and methods 

Kapitel 12: Abstract 

This thesis focused on the social use of enhanced television at the regional TV-station 

TV2/North-Digital, which was the first digital channel to broadcast DTT (Digital Terrestrial 

Television) in Denmark. TV2/North-Digital was a two year pilot project (started 1 

November 2002 and the project ended 1 October 2004) in the northern part of Denmark. 

TV2/North-Digital must be seen in consideration of the decisions from the Danish 

Parliament with a national DTT broadcasted from April 2006 and a national analogue 

switch off day planned to October 2009. Until now there had been very few interactive 

television services combined with digital television in Denmark, instead the Danish digital 

broadcasters had concentrated on an increasing amount of digital channels. 

The purpose of the thesis was to focus on the social use in an interactive television 

context – and take the everyday life in account, and consider the advantages and 

disadvantages the television has as interactive media. It must be considered if there has 

been to much focus on the interactive elements in the research paradigm of Interactive 

Television and less understanding of the Television as interactive media. Both analogue 

and digital interactive television is not only an item of technology, but also a social and 

cultural phenomenon. Interactive Television is also more than the perception of the digital 

audiovisual expressions, but is also a question of the moral economy in the households. 

As it was regional television the viewers had to live in North Jutland, Denmark (there are 

385.000 inhabitants over 18 years in North Jutland) and have access to a set-top-box 

(which was free to the households in the pilot project) in order to receive the programs/ 

interactive services from the channel. The set-top-boxes were ordered from a polish 

company called ADB Global. 

The pilot project (on which my research is based on) was divided into two periods. First 

period: 1/11 2002 to 1/5 2003 and second period: 1/5 2003 to 1/2 2004. 437 households 

were selected in the first period, but at the end of the period 1 May 2003 there were 277 

315

households left. Similar results appear in the second period, where 249 households were 

selected, but at the end of the period (1 February 2004) there were 176 households left. 

I have asked the research questions: 

1. Who are the viewers that are interested in TV2/North Digital – and for what 

reasons are they participating as test-pilots? 

2. Do the viewers want to be interactive – and who, why and how much are they 

interactive? What kind of interactive services are the viewers interested in – and 

why? 

3. How is the social use and the communication context when using the interactive 

services? 

4. Where in the household have the test-pilots chosen to place the set-top-box (and 

indoor aerial) – and why? 

5. What kind of programmes was broadcasted from TV2/North-Digital, and how was 

the interactive service integrated in the programmes? 

6. What kinds of advantages and disadvantages gives the television as interactive 

Media? 

The participatory research of TV2/North-Digital employed a multi method design based on 

a combination of qualitative and quantitative methods. The quantitative part was based on 

a questionnaire sent out to the 277 households in the end of first period on the 1 may 

2003 (the response was 60%) and an electronic questionnaire was sent out in the end of 

second period (the response was 51,7 %). Furthermore the test pilots were asked to fill in 

an electronic diary. Added up from 43 weeks, there were filled in 598 diaries. The 

empirical data are also based on responses from the viewers, e-mailed to TV2/ North- 

Digital (before the electronic diary was established). There had been 183 e-mails to the 

316

TV-station, which I have categorized in a complex matrix. The qualitative part of the 

empirical design was completed by 15 in-depth interviews of the households. Through 

these interviews it was possible to obtain further insight concerning the answers in the 

questionnaire. The 15 households were interviewed two times during the pilot project, in 

the beginning (just received their set-top-box) and in the end of the pilot project. The 

interviews were designed on the basis of the following criteria: Household structure, age 

and geography. The interviews followed a semi-structured interview guide, and have 

taken place as group interviews in the families. The group interview is a kind of collective 

in-depth interview, which gives it a special characteristic, and involves collective 

memorisation and negotiation of shared pasts and futures in the highly specific currency 

of the actual interview situation – at the same time as using the interactive programmes 

in a here-and-now in the authentic environment - in the household. It was a clear benefit 

for the method design, that the interviews were taken place in the household, where the 

specific media technology was situated in a current social context. Even though the age of 

the committed viewers of TV2/North-Digital was 35+, it was of great importance that all 

members in the household are involved in the family interviews, which showed something 

about the power struggle and the moral economy in the household. 

The demands on the interviewer are higher when conducting a group interview than an 

individual in-depth interview. As interviewer you will have to partly take care of different 

answers to the same question and ask more thoroughly into this, and partly to pay 

attention to the fact that no member in the family is too dominating. Furthermore can 

group interaction reduce the interviewer control and the result could be a very chaotic 

data collection and problems with systematic analysis due to the fact that the different 

voices could be difficult to tell apart from each other. It is also very important, that the 

interviewer is aware off putting himself in a totally different environment and by that 

describing the lives of other people with a different background than that of his own, 

leading to the problem of research power. Therefore the possibilities of 

misunderstandings, misinterpretations or misuse of the data are factors that the research 

worker will have to be aware of in a methodological approach. This awareness must 

increase proportionally with the times of interviews, because the possibility of sympathy 

317

and anti-sympathy increases with the number of times the research worker interviews the 

households. 

The mens project with a motivation in the technology or the regional programmes 

A significant research result showed that 81% (1. period) and 76 % (2. period) of the 

registrations are male. This was consistent with the 15 interviews revealing that it was the 

men in the households (if the woman is not living alone) who had ordered TV2/North- 

Digital. It was the men in the households who wanted to have access to the interactive 

services whereas the women were much less enthusiastic about the interactive services, 

but the women seems to be more concerned about the interactive future in relation to the 

media habits and togetherness of family life. There is no doubt that gender is important 

when dealing with perception as well as usage of Interactive Television. But because this 

pilot experiment was free, it had also attracted young viewers (even though they were not 

the committed viewers) who wanted to get knowledge about this new technology. So 

TV2/North-Digital also had some female viewers that had extensive IT skills and 

interested in the new technology. 

The viewers in North Jutland were able to take part in the pilot project by Internet or by 

filling out an application form at Nordea (a bank) or Expert (a chain of television and radio 

shops). But there was a predominance of young people as innovators or early adoptors 

among the registrations made by Internet, meaning that a fourth of the registrations from 

the Internet were households with young people between the age of 16 and 29, however, 

this group was not the committed viewers of TV2 North (which was 35+). 

TV2/North-Digital had drawn attention to the test pilot applications through a commercial. 

The commercial appeared very fragmentary with 19 clips within 31 seconds, which was 

why the message could easily be lost. Furthermore the voice-over and pictures were not 

anchored to each other. Especially among old viewers the commercial was difficult to 

decode. This could be one explanation of the predominance of young people. But the 

predominance of young people was also due to the fact that they were more interested in 

this new technology concerning interactive services than older people were. Concerning 

the contents of the television programmes it was the opposite: Here it was significant that 

318

old people showed interest in watching more regional television, but not in using the 

interactive services. 

The motivations for being test pilot could be divided into 2 categories: 1. A motivation 

concerning technology, where the main focus was to test the technology behind the set- 

top-box, and too see what tomorrow’s television brings. 2. A motivation concerning more 

regional television. The test pilots with a technological motivation were also the largest 

group of deserting test pilots. The technological motivation did harmonize with the target 

group of TV2/North-Digital, and therefore it was also difficult for this group to maintain 

their interest, when they have seen what possibilities the technology contained. This 

group had also been the most critical in their comments. The main reason for defection 

given from the households was that they did not have time to watch TV2/North-Digital in 

prime time. TV2/North Digital was only broadcasted in prime time from 20 to 22 pm every 

day. There had also been several households un-able to receive the signal (especially in 

the northern part of the region) because of the geographical problems with terrestrial 

transmission. 

One of the interesting research results from the participatory research from TV2/North- 

Digital is the importance of the regional support and attitude – because some of the new 

technology took place in the north part of Jutland, which primarily is an agricultural area 

and the region in Denmark farthest away from the capital, Copenhagen. The e-mails sent 

to the TV-Station indicated a kind of “familiar” attitude towards TV2/North-Digital and 

some descriptions from their everyday life. This familiar attitude could on one hand 

indicate a very honest response to and interest in the pilot project. But on the other hand it 

is also a risk that some viewers hesitated to criticize the project. These descriptions are 

anchored in the first letter sent out to the test-pilots, where TV2/North-Digital stated that 

they would try to establish a “Digitally extended family”, and the TV station had to a 

certain level succeeded in making the viewers feel like a digitally extended family with a 

familiar attitude towards this regional digital project and a great willingness to keep a 

diary, respond to the questionnaires and participating in-debt interviews. 

319

More personalized Television 

It seems that some of the viewers in the TV2/North-Digital project request the same 

functionality via digital television, as they already know from the Internet. Independence of 

time seems to attract viewers. The fact that they can watch what they want when they 

wanted it, which is not the case with the traditional analogue TV flow, seems to be 

important. This phenomenon was already well known, with the introduction of the 

Personal Video Recorder in e.g. American households. The interactive service from 

TV2/North-Digital was primarily a set-up of extended tele-text, which also was the reason 

why especially the innovators were rather disappointed with the Digital TV project. There 

was a tendency among innovators to emphasize the functionality of digital interactive 

television, with better picture and sound quality and possibility to send e-mails or make 

use of other services on demand. 

The research results from the TV2/North-Digital still seem to correspond with a kind of 

syllogism of masculine/ feminine relationships to television, similar to that of David Morly, 

which is found in his research of 1986. Men like Sports, Documentaries and Realist fiction 

and women like fiction programmes and romance. Therefore these individual genre 

interests can be considered to cause an individual viewing, also at channel level. 

Discovery channel has an extremely high proportion of male viewers, and therefore can 

be seen as the “male channel” whereas “Kanal 4” can be considered as a the “female 

channel” 

Different media use and the worries about the family life 

In continuation of the 15 in-debt interviews, there had been made some photos of the 

media technology in the households - especially the placement of the set-top-box and 

indoor aerial. This was done on the basis of the hypothesis that it is of great importance 

were the households have chosen to place their set-top-box according to who, what and 

how much the members in the family watch TV2/North-Digital. During the last few years 

there has been some focus on the implementation of new technologies in the domestic 

environment. This perspective is coming from e.g. HCI (Human Computer Interaction) 

research results, and they draw attention to the importance of the interaction between the 

technological and social arrangements of the home by building an analytic model for 

320

theorizing the potential role of information and communication technologies in the 

domestic environment. There is no doubt that the members of the family in the TV2/North- 

Digital project had a very complex use of different technologies according to the social 

organization. Certain rooms belong to certain members of the family at certain times 

regarding use of technologies. 

As TV2/North-Digital broadcasted via a terrestrial signal, an indoor aerial was necessary 

(the indoor aerial are for free for the test pilots). However this indoor aerial was not very 

popular, especially not among the women, because it was not decorative in the living 

room. From an aesthetic point of view some of the in-debt interviewed households had 

chosen to place their set-top-box and indoor aerial in another room than the living room. 

It is well known that television has a special immediacy, which is created in the moment, 

when the actual broadcast and the reception of it are synchronous. But this moment could 

easily be edited and produced beforehand, and seem to be live. This is the case with 

most of the programmes at TV2/North-Digital, which had been broadcasted earlier – long 

before implemented interactive services, but now transformed to the MHP format with 

enhanced television and the possibility for further text information’s during the programme 

(e.g. the recipe at a food programme). Therefore the programmes did not necessarily 

coincide with the receiver-now in time and space. The interactive part, however, were 

always coincident. This is why there were no speakers to inform the viewers about how to 

use the interactive services. Consequently the interactive part of the programme could be 

lost, or could be incoherent with the viewers. To most of the households the television 

was for both intensive and extensive use. The television could be on in the background, 

and the members in the households just listen to the television. 

Therefore it was clear that a very extensive use of television means less chances that the 

viewers would pay attention to the interactive services. At TV2/North Digital it was not 

possible to be asynchronous with the enhanced television. When the programme ended it 

was not possible to find the extra information to the programme. But this asynchronous 

interactivity seems to be of great irritation to the viewers. Invitations for action and the 

relation between the presenter’s audio expression and the visual expression of the 

321

program seem to be very important aspects concerning the presence and participation of 

the viewers. Apparently several viewers had difficulties concerning the different 

expressions between the progressive moving pictures (that are shown in the small 

window) and the extra information. These difficulties occurred when the viewers wished to 

seek some of the extra information with the enhanced television. 

At a content level the extra information can be seen as an information, which is a marker 

for what should be considered as interesting in the programme. So even though the 

viewers feel that they could make their own choices regarding the interactive services, the 

choices were controlled and extremely limited by the broadcaster. 

The extra information and the audiovisual expression more or less compete about the 

viewer’s cognitive attention. This means that they have to be in the foreground and in the 

background by turns. The cause of this confusion and of the problems of multi tasking 

between the enhanced television and the audiovisual expression can be found in the fact 

that this group of viewers seems to be at a high age. They did not have the same 

experience as young people who most certainly have embraced the new Medias and had 

much experience in multi tasking between the numerous open windows on the computer. 

However, it seems to cause problems in a cognitive way to a group of TV2/North-Digital’s 

viewers when they were forced to relate to the CNN effect (The screen at CNN is divided 

in a primary audiovisual story, but at the same time there are graphic messages covering 

other stories along with the latest stock exchange), of the screen in which several frames 

of communication are used in the same display. Another group of viewers, however, 

reveals that the enhanced television in the programmes is one of the factors that turn the 

extensive TV experience into something more intensive. 

It is significant that the enhanced television were used more when the viewers are sitting 

alone and when there are no other members of the family watching the same. It is 

necessary with some agreement in the households how to watch, what to watch and 

when to watch the extra information. The viewers, who didn’t have the remote controls, 

could only be observers, as the viewers with the remote control were the navigators. 

There were some problems the viewers must deal with in a moral economy, when they 

322

were watching interactive television together. Are they going in the extra information (and 

“disturb” the audiovisual expression) and who was the navigator and who was observer, 

there were different reading speeds and different interest into different subject in the 

enhanced television. But it does not mean that interactive television cannot be used as a 

family unifier. It seems to depend on the genre. The quiz genre seems to be very popular, 

both when talking about what the interactive television could contain, but also when 

talking about a unifier where all members of the family could participate in the new age of 

television – when the viewers become actors. 

There is no doubt that the newly implemented digital interactive television is used very 

differently in the households – especially seen in a gender context. Women are worried 

about the future of television, and consider it to a threat to the solidarity in the household 

because of a more individualized media use. That is also why some women emphasize 

the problem of their husbands spending too much time in front of the computer – instead 

of being social in a common television viewing. My research shows that the former power 

and control over choice of programme, viewing style, planned and unplanned viewing, are 

no longer the issue in the moral economy. Instead examples from the households show 

that the women give the remote control to the men, hoping that he will stay longer in the 

living room – together in a social media use. 

Some families have organized their home by placing different Medias in the same room. 

One example shows how one of the households have placed the computer in the living 

room, and thereby given the family an opportunity to be together in spite of a different 

individual media use. 

The television will still be a media – and can be used differently 

In the light of digitalization, television can offer the viewers even more channels, better 

picture and sound quality and various interactive services. The television is not phasing 

out, but must be seen as one medium among other media possibilities. We use the media 

for different purposes at different times in different situations. Because of the increasing 

number of televisions in the households, it seems more or less logical that the individual 

viewing is gaining ground. But in spite of this, television can still be a central technological 

artefact in the everyday life of the households. Television still volunteer as social media in 

323

the household and the advantage with the television is that it can be consumed both as 

an individual viewing and a social viewing. However, television can also fulfil different 

needs for e.g. information, entertainment, identification and solidarity, and can be 

consumed while doing something else. 

In general I have found that non-contextual interactive services do not attract users´ 

interest as much as the contextual services. But the research also shows, that the viewers 

in general are more positive to all kinds of interactive television, and one reason could be, 

that the test pilots are self-elected and the big technical motivation for participation. But in 

all non-contextual services the opinions are more mixed, as some users seems to have 

deep interest in TV-emailing and some users seems to have no interest at all. So it would 

not be true to say, that the viewers do not want non-contextual interactive services. But 

one thing that is very popular as a contextual service is the possibility to skip the 

commercials. 93 % of the test pilots would be interested in the possibility to skip the 

commercials, but it is unknown if they are willing to pay extra for this interactive service. 

But one thing is what the viewers seem to be interested in as interactive services; another 

thing is what the viewers actually are using. But as the interactive television not yet have 

arrived Denmark in larger scale, it is very difficult to tell how the Danish viewers in the 

future will use it. 

The numbers of Danish TV-programmes using a kind of SMS services has increased 

enormously the last few years. The SMS services on television can be categorized as 

voting, competition and comments. The increasing amount of SMS-TV can be explained 

because of some advantages of the mobile phone in contradistinction to the set-top-box 

(with the telephone line as return-way) and the normal telephone. The mobile-phone can 

always be nearby, and gives a possibility for an individual vote and participations in 

different competitions. But there are some critics from the viewers according to the 

broadcasters, because the viewers believe that the incentive of the broadcasters are not 

to hear the viewers meaning, but is only by the reasons of an economic incentive. 

324

13. Litteraturliste 

Abercrombie, N. & Longhurst, B. (1998): ”Audiences”, London: Sage. 

Agger, Gundhild & Jensen, Jens F. (Eds.): “The Aesthetics of Television”, Media & Cultural Studies 2, 

Aalborg University Press, Aalborg, Denmark. 

Ahm, Leif (1972): ”En verden i lyd og billeder – Dansk radio & tv fra krystalapparat til Video-kasette”, 

København, Lademan. 

Andersen, Jørn (2001): ”Modtageforhold og øvrige resultater fra DVB-T forsøget”, DR, januar 2001. 

(http://www.dr.dk/omdr/teknik/dvb/rapporten.htm#_Toc508529277) 

Beyer, Yngvil; Enli, Gunn Sara; Maasø, Arnt Johan and Ytreberg, Espen (2004): ”Small talk makes a big 

difference: recent developments in interactive, SMS-based television”, University of Oslo, Dept. of 

Communication. 

Bignell, Jonathan (2002): ”Media semiotics”, Manchester University Press. 

Bille, Trine; Fridberg, Torben; Storgaard, Svend og Wulff, Erik (2005): “Danskernes kultur- og 

fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingsperspektiver tilbage til 1964”, AKF Forlaget. 

BIPE (2002): ”Digital switchover in Broadcasting – A BIPE Consulting Study for the European Commission”, 

Directorate General Information Society, Final Report 2002. 

Bjørner, Thomas (2003): “Årsrapport, Følgeforskning af TV2/Nord-Digital. Resultater af test-periodens første 

runde 1/11 2002 – 1/5 2003)”. Arbejdspapir, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. 

Bjørner, Thomas og Christensen, Lars Holmgaard (2003): “Boogie – Fjernsyn med mig!! *GG*”, Mediekultur 

35: P. 37-47, SMID. 

Bjørner, Thomas (2004 A): “Nye digitale bølger i Nordjylland”, In: Lone Dirckinck-Holmfeld (red.): ”Det 

Digitale Nordjylland –IKT og omstilling til netværkssamfundet”, Aalborg Universitetsforlag. 

Bjørner, Thomas (2004 B): ”What so what – participatory research of TV2/North-Digital”. 

www.kommunikation.aau.dk/ddn/conference2004/ 

325

Bjørner, Thomas (2004 C): ”Digital merværdi i provinsen –om TV2´s regionale familie”, I: Lars Holmgaard 

Christensen (red.): ”Interaktivt tv…vent venligst…-11 bidrag til forståelse af tv´s digitale merværdi”, FISK- 

serien 6, Aalborg Universitetsforlag. 

Blunch, Niels (1994): ”Indsamling af Markedsdata”, Herning, Systime. 

Bondebjerg, Ib (1993): “Elektroniske Fiktioner”, Borgens Forlag, 1993. 

Bourdieu, Pierre (1997): ”Af praktiske grunde – Omkring teorien om menneskelig handlen”, Hans Reitzels 

Forlag. 

Brinch, Sara (2003): ”Der hvor maten bare er halve føden: Fjernsynskokken som mediefenomen”, In: Anne 

Gjelsvik og Gunnar Iversen (red.): ”Blikkfang –Fjernsyn, form og estetikk”, Otta, Universitetsforlaget. 

Bruun, Hanne (1999): ”Talkshowet –portræt af en tv-genre”, Borgen/Medier. 

Bruun, Hanne; Frandsen, Kirsten; Jauert, Per (red.) (2004): ”Forskning i mediepolitik –mediepolitisk 

forskning”, Forlaget Modtryk. 

Carey, J. (1996): "Winky Dink to Stargazer: Five Decades of Interactive Television", I-TV'98: “The 

Superhighway through the home?”, University of Edinburgh. 

Carey, John T. (2002): “The Evolution of TV viewing”, 

www.bnet.fordham.edu/carey1/Evol%20of%20TV%20ViewingB.doc. 5. January 2005. 

Chorianopoulos, Konstantinos (2004): ”Virtual Television Channels –Conceptual model, User interface 

design and affective usability evaluation”, Department of Mangement Science and Technology, Athens 

University of Economics and Business. 

Christensen, Lars Holmgaard (red.) (2004): ”Interaktivt tv…vent venligst…-11 bidrag til forståelse af tv´s 

digitale merværdi”, FISK-serien 6, Aalborg Universitetsforlag. 

Dahl, Henrik (1997): ”Hvis din nabo var en bil”, Akademisk Forlag. 

Dahl, Rasmus (1997): ”TV-Dokumentarisme”, Arbejdspapir fra forskningsprojektet TV´s æstetik. Århus, 

Århus Universitet. 

326

Dahler-Larsen og Dahler-Larsen (1999): ”Fokusgrupper i Teori og Praksis”, Politologiske Skrifter No. 

2/1999, Syddansk Universitet. 

Dam, Aske (2005): ”User created content and user communities in interactive television”, In: Jens F. Jensen 

(edt.): “User-Centred ITV systems, Programmes and Applications”, Proceedings, EuroITV 2005, IndiMedia, 

Aalborg University 2005. 

Danmarks Statistik, 7. august 2002 

Darnell, Michael J. (2005): “Effects of Font Style, Size and Color on the Readability of Text on TV”, In: Jens 

F. Jensen (edt.): “User-Centred ITV Systems, Programmes and Applications”, Proceedings, EuroITV 2005, 

InDiMedia, Aalborg University. 

Datatid, Børsens magasiner, Hæfte 11, 1993, side 26-28. 

Dirckinck-Holmfeld, Lone, Dalum, Bent, Ulrich, Jens og Boisen, Egil (red.) (2004): ”Det Digitale Nordjylland 

– IKT og omstilling til netværkssamfundet?”, Aalborg Universitet. 

DR, Nyhedsbrev, den 23. maj. 2005. 

DR Medieforskningen 2002. 

DR Årsrapport 2005, Public Service Redegørelsen. 

DRåben, DR´s interne mearbejderblad, 10.09.2004 

Drotner, Kirsten (1993): ”Medieetnografiske problemstillinger – en oversigt”, I: MedieKultur, nummer 21, 

December 1993. SMiD. 

Drotner el al. (1996): “Medier og Kultur – en grundbog I medieanalyse og medieteori”, København, Borgens 

Forlag. 

Drotner, Kirsten (2001): “Medier for fremtiden –børn, unge og det nye medielandskab”, Høst & Søn. 

Dybkjær, L. og Lindegaard J. (1999): ”Digital Denmark. Conversion to the Network Society. Copenhagen, 

Ministry of Research and Information Technology”. 

Ekstra Bladet, den 17. oktober 2004: ”TV2-Chef mistænkes for fusk – Oprør blandt journalisterne: Bent 

Bjørn rejste jorden rundt og fik stor lønforhøjelse, mens medarbejderne var på sparekur”. 

327

Ekstra Bladet, den 20. oktober 2004: ”Ren licens-fusk –TV2/Nord misbruger licensmidler til at kvæle det 

private tv-miljø, siger kritiker”. 

Ekstra Bladet, den 10 november 2004. 

Ellis, John (1982):”Visible Fictions: Cinema, Television, Video”, London: Routledge. 

Eronen, Leena (2003): “Digital Television for all: User Preferences and designs´ views on what would suit 

the user”. In: N. Carbonell. and C. Stephanidis (eds.): “User Interfaces for All”, Spriger-Verlag. 

Eronen, Leena (2005): “User Centered Research Methods for Interactive Television”, In: Jens F. Jensen 

(edt.): “User-Centred ITV Systems, Programmes and Applications”, Proceedings, EuroITV 2005, InDiMedia, 

Aalborg University. 

Flyvbjerg, Bent (1991): “Rationalitet og magt”, Bind I-II, Akademisk Forlag. 

Fog, Jette (1994): ”Med samtalen som udgangspunkt”, Akademisk Forlag. 

Frandsen, Johs. Nørregard, Andersen, Michael og Nielsen, Niels Kayser (red.) (1990: “Nær og fjern –TV- 

Fyn som regionalt medie”, Odense Universitetsforlag. 

Gibbs, R. Graham, Friest, Susanne & Mangaberira (2002): ”The Use of New Technology in Qualitative 

Research –Introduction to Issue 3(2) of FQS”, Volume 3, No. 2, www.qualitative-research-net/fqs-texte/2- 

02/2-02hrsg-e.htm. 

Giddens, Anthony (1984): “The Constitution of Society”, London, Polity. 

Giddens, Anthony (1998): ”The third way”, Cambridge, University Press. 

Gray, Ann (1992): “Video Play time”, Routledge 

Haagen, Julie: ”Digitalt tv i Danmark: En minimumsmodel for merværdi?”, I: Lars Holmgaard Christensen 

(red.): ”Interaktivt tv…vent venligst…-11 bidrag til forståelse af tv´s digitale merværdi”, FISK-serien 6, 

Aalborg Universitetsforlag. 

Hansen, Carsten Y. (1985): ”Medievaner i Syd- og Sønderjylland”, Aabenraa, Institut for 

grænseregionsforskning. 

328

Hansen, Carsten Y. (1987): ”TV Syd”, Aabenraa, Institut for grænseregionsforskning. 

Haykin, Randy (ed.) (1994): “Multimedia demystified. A guide to the world of multimedia from Apple 

Computer, Inc”. New York, Random House. 

Helle-Valle, Jo & Stø, Eivind (2002): “Digital TV and the moral economy of the home”, Paper presented at 

the Nordic seminar Digi-tv –television as a consumer platform, Faroe islands, September 13, 2002. 

Hellevik, Ottar (2002): “Forskningsmetode i Sosiologi og Statsvitenskap”, 7. udgave, Oslo, 

Universitetsforlaget. 

Higgins, Martin (2000): “Divergent Messages in a converging World”: The Information Society, 16:49-63, 

2000. 

Hjarvard, Stig (1992): ”Live – om tid og rum i TV-nyheder”. MedieKultur nr. 19, SMID. 

Hjarvard, Stig (1995): ”Internationale TV-Nyheder – En historisk analyse af det europæiske system for 

udveksling af TV-nyheder”, Akademisk Forlag. 

Hjarvard, Stig (1997): ”Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen”, 

Fragmentering/differensiering; Norsk medietidsskrift, No. 2. 

Hjarvard, Stig (1999): ”TV-nyheder i konkurrence”, Frederiksberg, Samfundslitteratur. 

Hjarvard, Stig (2003): ”Det selskabelige samfund –Essay om medier mellem mennesker”, 

Samfundslitteratur. 

Horton, David og Wohl, R. Ricard (1997): “Massekommunikation og parasocial interaktion: Et indlæg om 

intimitet på afstand”, I: Mediekultur nr. 26, april 1997, SMID. Oprindelig fra 1956. 

Højbjerg, Lennart (1994): ”Receptionsanalysens problemstillinger og perspektiver”, I: Lennard Højbjerg, red: 

”Reception af levende billeder”, Akademisk Forlag. 

IDATE (2000): ”Devolopment of Digital Television in the European Union Reference Report 2000”. 

Jacobsen, Michael Hviid og Kristiansen, Søren (2001): “Farligt feltarbejde – etik og etnogafi I sociologien”, 


Jantzen, Christian (1993): ”Kulturanalysens (u)mulighed”, I: K & K nr. 71. 

329

Jauert, Per (1990): ”De nære ting –om nyheden i regional og lokal tv”, In: Frandsen, Johs. Nørregard, 

Andersen, Michael og Nielsen, Niels Kayser: ”Nær og fjern –TV-Fyn som regionalt medie”, Odense 

Universitetsforlag. 

Jauert, Per og Prehn, Ole (2000): ”Træskodans på hitlisten – TV2´s regionale programmer”, I: Hanne Bruun, 

Kirsten Frandsen og Henrik Søndergaard (red.): ”TV2 på skærmen –analyser af TV2´s 

programvirksomhed”, Samfundslitteratur. 

Jauert, Per og Prehn, Ole (2002): ”Mangfoldighed & kvalitet. Evaluering af tilskudsordning for lokalradio og 

–tv”, København, Kulturministeriet. 

Jennings, Rebecca Ulph et al. (2004): ”Interactive Digital TV Spreads Its European Wings”, Forrester 

Research, March 1, 2004. 

Jensen, Jens F., red. (1991): “Analyser af tv & tv-kultur”, Medusa 

Jensen, Jens F., Rasmussen, Rasmussen, Tove Arendt og Stigel, Jørgen (1993): ”Reklame – Kultur”, 


Jensen, Jens F. (1996): ”Interaktivt TV –Coming to a screen near you”. I: Kultur og Klasse: ”Fjernsyn i 

forvandling”, 23. årgang, nr. 2. 

Jensen, Jens F. (1998): “Multimedier, Hypermedier, Interaktive medier –Parlør til det nye 

(multi)medielandskabs lingua franca”, I: Jens F. Jensen (red.): ”Multimedier, Hypermedier, Interaktive 

Medier”, FISK-serien 3, Aalborg Universitetsforlag. 

Jensen, Jens F. (2001): ”So what do you think Linda? –Media Typologies for Interactive Television”, In: 

Gunhild Agger & Jens F. Jensen (Eds.): “The Aesthetics of Television”, Media & Cultural Studies 2, Aalborg 

University Press, Aalborg, Denmark. 

Jensen, Jens F. (2004 A): ”Interaktivt tv –lille mediehistorie”. I: Lars Holmgaard Christensen: ”Interaktivt 

tv…vent venligst…-11 bidrag til forståelsen af tv´s digitale merværdi”. Aalborg Universitetsforlag. 

Jensen, Jens F. (2004 B): ”Livet efter usability”, InDiMedia 3. Nyhedsbrev, uge 48, 

http://www.indimedia.dk/download/3.eksterne-nyhedsbrev-printvenligt.pdf 

Jensen, Jens F. (2005): ”On-Demand TV is coming: get used to it”, I: InDiMedia 5. Nyhedsbrev, uge 23. 

330

Jensen, Klaus Bruhn, Schrøder, Kim, Stampe, Tine, Søndergaard, Henrik og Topsøe-Jensen, Jørgen 

(1993): ”Når danskerne ser TV –En undersøgelse af danske seeres brug og oplevelser af TV som flow”, 

Samfundslitteratur. 

Jensen, Klaus Bruhn (2001): ”Dansk Mediehistorie, Bind 3, 1960-1995”, Forlaget Samfundslitteratur. 

Jensen, Klaus Bruhn (edt.) (2002): ”A Handbook of Media and Communication Reserach –Qualitative and 

Quantitative methodologies”, London and New York, Routledge 

Jensen, Klaus Bruhn, red. (2003): ”Dansk Mediehistorie bind 4 -1995-2003”, Forlaget Samfundslitteratur. 

Jokela, T., Ilvari, N. Matero, J. og Karukka, M. (2003): ”The Standard of User-Centered Design and the 

Standard Definition of Usability: Analyz-ing ISO 13407 against ISO 9241-11”, In: ACM International 

Conference Pro-ceeding Series; Vol. 46, August 17-20 2003, Rio de Janeiro. 

Jyllands-Posten, 11. februar 2002: ”Styring fra lænestolen”, i tillæget ”Digitalt”, side 10. 

Jyllands-Posten, 18. november 1996 

Jyllands-Posten, 13. Oktober 1997 

Jørgensen, Gertrud og Reddersen, Jakob (1991): ”Valg af analysedesign i forskningsprocessen”, Statens 

Byggeforskningsinstitut. 

Kabel, Lars (red.) (1999): ”Nye Nyheder”, Center for Journalistik og Efteruddannelse. 

Kangas, Sonja, edt. (2003): ”Mobile Entertainment Industry and Culture”, A European Commission user 

Friendly Information Society (IST). Accompaning Measures project IST-2001-38846. 

Kelly et al. (1997): ”PUSH! Kiss your browser goodbye –The radical future of media beyond the Web”, In: 

Wired, no. 3. 

Kiousis, Spiro (2002): “Interactivity: a concept explication”, In: New Media and Society, vol. 4, issue 3, sage 

Publications. 

Korsgaard, Tue Virenfeldt og Pedersen, Jimmy (2004): “TV med mere –vi håber De vil synes om det!”, 

Speciale ved Institut for Kommunikaiton, Aalborg Universitet. 

331

Kristensen, Gerda og Cuculiza, Maria (red.) (1999): ”Danskernes DR: DRs ønsker og forslag til ny 

mediepolitisk aftale”, DR. 

Kulturministeriet (2000): ”Alternative distributionsformer for digitalt tv”, Rapport fra arbejdsgruppen 

vedrørende digitalisering af tv-sendernet. 

http://kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Alternative_distributionsformer_ for_digitalt_tv.pdf 

Kulturministeriet og IT og Forskningsministeriet (2001): ”Konvergens i Netværkssamfundet”, 

http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Konvergens_i_netvaerkssamfundet.pdf 

Kunert, Tibor et al. (2005): ”User requirements and design guidance for interactive TV news applications”, 

In: Jens F. Jensen (edt.): “User-Centred ITV Systems, Programmes and Applications”, Proceedings, 

EuroITV 2005, InDiMedia, Aalborg University. 

Kvale, Steinar (1997): ”Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, Hans Reitzels Forlag, 

København 

Laurel, Brenda (1990): “Interface Agents. Metaphors with Character”, In: Branda Laurel (ed.): “The Art of 

Human-Computer Interface Design”, Reading, Mass., Addison-Wesley. 

Laursen, Ditte (2002): “Sms – begrænsningens muligheder”, In: Mål&Mæle 1, 2002. 

Lazarfeld, Paul et al. (1968): “The peoples choice”, 3 th edition, Colombia, University Press. 

Lindøe, Preben H, Mikkelsen, Aslaug og Olsen, Odd Einar (2002): ”Fallgruver i følgeforskning”, In: Tidsskrift 

for samfundsforskning, Vol. 43, 2002, Nr. 2, Side 191-217. 

Ling, Rich (1999): “We release them little by little: Maturation and gender identity as seen in use of mobile 

telephony”. International symposium on Technology and and Society. ISTAS, July 29-31, Rutgers 

University, New Brunswich, New Jersey. 

Ling, Rich and Thrane Kristin (2001): ”It actually separates us a little bit, but I think that is an advantage: 

The mangagement of electronic media in Norwegian households”. ICUST paris, France 12-14 june. 

Livingstone, Sonia M. (1992): ”The meaning of domestic technologies – A personal construct of analysis of 

familial gender relations”, In: Silverstone, Roger & Hirsch, Eric (eds.): “Consuming technologies: media and 

and information in domestic spaces”, London & New York, Routledge. 

332

Looms , Peter Olaf (2004): “Digitalt interaktivt tv i Europa: Hvor vigtig er interaktivitet?”, I: Lars Holmgaard 

Christensen: ”Interaktivt tv…vent venligst…-11 bidrag til forståelsen af tv´s digitale merværdi”. Aalborg 


Lull, james (1980): ”The social uses of Television”, Human Computer Research vol. 6, no. 3: 195-209. 

Lull, James (1990): “Inside Family Viewing: Ethnographic Research on Televion´s Audiences”. London: 

Routledge. 

Mackay, Hugh (2002): ”Transformations in Media Consumption: an Ethnography of Radio, Television and 

new media in Everyday Life in Wales”, Paper for COST A20 Networdk conference. The Impact of the 

Internet on the Mass Media 21-22 June 2002, Tromso. 

Madsen, Christian Østergaard og Stald, Gitte, red. (2005): ”Mobile medier – Mobile Unge – 

Formidlingsrapport 02/05”, Film og Medievidenskab, Københavns Universitet, Februar 2005. 

Madsen, Ole Brun og Knudsen, Thomas P. (2004): ”IT-infrastruktur og bredbånd i Nordjylland”, I: Lone 

Dirckinck-Holmfeld (red.): ”Det Digitale Nordjylland –IKT og omstilling til netværkssamfundet”, Aalborg 


McLuhan, Marshall (1964): ”Understanding media: The extensions of Man”. New York. 

Mediepolitisk aftale af 3. juni 2002 (http://www.kum.dk/sw3853.asp). 

Mediepolitisk aftale af 6. juni 2006 (http://www.kum.dk/sw53447.asp) 

Mercer, David (2003): “Advanced and Interactive Television Markets – Strategy Analysis Global Broadband 

Practice”, Presented at Milia 2003, Cannes. 

Mikkelsen, Jan Foght (1994): “Pragmatisk receptionsteori”, I: Lennard Højbjerg (red.): ”Reception af levende 

billeder”, Århus, Akademisk Forlag. 

Morley, David (1986): “Family Television – Cultural power and Domestic Leisure, London, Comedia. 

Morley, David (1992): “Television, audiences and cultural studies”, Routledge, London & New York. 

Morley, David (2000): “Home territories – media, mobility and identity”, Routledge, London & New York. 

333

Morly, David & Silverstone, Roger (1990): “Domestic Communication: Technologies and Meanings”, In: 

Media, Culture and Society 1, Page 31-55. 

Mortensen, Frands (2002): ”Markedet for digitalt TV i Danmark”, arbejdspapir, Aarhus Universitet, marts- 

april 2002. http://www.smid.dk/nyheder/021002workshops.html. 

Mortensen, Frands (2004): ”Indførelsen af digitalt, terrestrisk tv i Danmark”, I: Hanne Bruun, Kirsten 

Frandsen og Per Jauert (red.): ”Forskning i mediepolitik –mediepolitisk forskning”, Forlaget Modtryk. 

Nerheim, Hjørdis (1995): ”Vitenskap og kommunikasjon”, Oslo, Universitetsforlaget. 

Nielsen, Alexander (1998): ”Alene eller sammen?”, I: Nordisk Medie Nyt 2/98, Kronikk, 

Skandinaviskspråklig. 

Nielsen, Niels Kayser (1990): “Uro og mag –især for ældre seere”, I: Johs. Nørregaard Frandsen, Michael 

Andersen og Niels Kayser Nielsen: ”Nær og fjern –TV-Fyn som regionalt medie”, Odense Universitetsforlag. 

O´Brien, Jon, Rodden, Tom, Rouncefield, Mark and Hughes, John (1999): ”At home with the Technology. 

An ethnographic Study of a Set-Top-Box Trial”, ACM Transactions on Computer-Human Interaction, Vol. 6, 

No. 3. 

OFTEL (2001): ”Digital Television – Consumers´ Use and Perceptions”, Counterpoint Reserach, OFTEL, 

UK. 

Oksman, Virpi & Rautiainen (2002): ”I´ve got my whole life in my hand –Mobile communication in the 

everyday life of children and teenagers in Finland”, In: Elena Azpiroz Villar (edt.), Estudios de Juventud no. 

57/02. 

Patton, Michael Quinn (2001): ”Qualitative Reserach & Evaluation Methods”, 3. edition, Sage Publications. 

Pedersen, Willy (2004): ”Mobilbruk, chat og sex blant norske tenåringer”, In: Medisin og Vitenskap, 

Tidsskrift for lægeforeningen nr. 13-14, 2004; 124: 1756-9. 

Petersen, Gert (1976): “Marxistiske grundbegreber – en kortfattet indføring”, SP Forlag. 

Petersen, Anja Bechmann (2005): ”Flermedialitet – samspil mellem medier”, Paper, 17. Nordiske 

Medieforskerkonference, Aalborg den 11. August – 14. August 2005. Publiceret på: 

www.medieforsker.aau.dk 

334

Prehn, Ole (1991): “Det regionale dilemma – regional tv´s udvikling i Danmark”, Paper fra Nordiske 

konferencen för Masskommunikationsforskning. Reykjavik, 11-14 august 1991. Institut for Kommunikation, 

Aalborg Universitetscenter. 

Prieur, Annick & Sestoft, Carsten (2006): ”Pierre Bourdieu – En introduktion”, København, Hans Reitzels 

Forlag. 

Puijk, Roel (2005): ”The Use of Internet in Television. A Case Study from Norwegian Public Service 

Broadcasting”, In: Jens F. Jensen (edt.): “User-Centred ITV Systems, Programmes and Applications”, 

Proceedings, EuroITV 2005, InDiMedia, Aalborg University. 

Rasmussen, Steen K. (2001): “På jagt efter digital merværdi”, artikeldatabasen, Center for journalistisk 

efteruddannelse. www.cfje.dk 

Rasmussen, Terje (1999): ”New Media Change –sociological Approaches to the Study of the New Media”, 

In: Jens F. Jensen & Cathy Toscan (eds.): “Interactive Television TV of the Future or the Future of TV?”, 

Aalborg University Press. 

Rasmussen, Tove Arendt (1994): ”Kvalitativ mediesociologi” –målsætninger og metoder”, I: Lennard 

Højbjerg, red: ”Reception af levende billeder”, Akademisk Forlag. 

Rasmussen, Tove (2002): ”TV og internet i hjemlig brug”, Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og 

VR-Medialab. 

Rasmussen, Tove (2004): ”Digitalt tv´s æstetik og sociale merværdi”, I: Lars Holmgaard Christensen: 

”Interaktivt tv…vent venligst…-11 bidrag til forståelsen af tv´s digitale merværdi”. Aalborg Universitetsforlag. 

Raudaskoski, Pirkko & Rasmussen, Tove Arendt (2003): ”Cross Media and (Inter)Active Media Use. A 

situated perspective”, In: Gregory Ferrell Lowe & Taisto Hujanen (eds.): “Broadcasting & Convergence: New 

Articulations of the Public Sevice Remit”, Nodicom Göteborg University. 

Rogers, Everett M. (1971): “Communication of Innovations”, The Free Press. 

Rosenstand, Claus (2004): “Cross Media! Mens vi venter på interaktivt tv?”, I: Lars Holmgaard Christensen: 

”Interaktivt tv…vent venligst…-11 bidrag til forståelsen af tv´s digitale merværdi”. Aalborg Universitetsforlag. 

Schmidt, Marcus og Solgaard, Hans (ukendt år): “Kvantificering af gruppediskussioner”, 

http://www.itjylland.sdu.dk/~marcus/DKPapers/LogE/LogErev.htm 

335

Schrape, Klaus (1995): ”Digitales Fernsehen. Marktchancen und ordnungspolitischer Regelungsdedarf“, 

München. 

Shrimpton-Smith, Tara et al. (2005): ”Usability evaluation of iDTV apllication in Flanders”, In: Jens F. Jensen 

(edt.): “User-Centred ITV Systems, Programmes and Applications”, Proceedings, EuroITV 2005, InDiMedia, 

Aalborg University. 

Silverstone, Roger (1994): “Television and Everyday life”, Routledge. 

Silverstone, Roger (1999): “Why study the media?”, Sage Publications, London. 

Silverstone, Roger, Hirsch, Eric & Morley, David (1992): “Information and communication technologies and 

the moral economy of the household”, In: Silverstone, Roger & Hirsch, Eric (eds.): “Consuming 

technologies: media and and information in domestic spaces”, London & New York, Routledge. 

Silverstone, Roger & Hirsch, Eric (1992): “Consuming technologies: media and and information in domestic 

spaces”, Routledge. 

Stald, Gitte (2000): “Telefonitis: unge danskeres brug af telefonen I IT-tidsalderen”, I: Særnummer af 

MedieKultur: Om børns og unges Mediebrug, SMID. 

Steuer, Jonathan (1995): “Defining Virtual Reality: Dimensions Determing Telepresence”, In: Frank Biocca 

& Mark R. Levy (eds.): “Communication in the Age of Virtual Reality”, Hillsdale, New Jersey, Lawrence 

Erlbaum Associates. 

Stigel, Jørgen (2001): “Aestetics of the Moment in Television-Actualisations in time and space”, In: Gunhild 

Agger & Jens F. Jensen: “The Aesthetics of Television”, Aalborg University Press. 

Stigel, Nanna Ewald og Majbritt-Jensen, Pia (2003): “Tænk nu hvis naboen har dummet sig –og det 

kommer på tv, en modtageranalyse af TV2/Nord” Speciale, Medievidenskab, Århus Universitet. 

Suni, Raivo (2005): The Impact of Contextual Factors on Habits of Internet Television Use”, In: Jens F. 

Jensen (edt.): “User-Centred ITV Systems, Programmes and Applications”, Proceedings, EuroITV 2005, 

InDiMedia, Aalborg University. 

Svendsen, Erik Nordahl (2004): “Tillid er godt – er kontrol bedre? –Aktuelle tendenser i reguleringen af 

Public Sevice i Europa”, I: Hanne Bruun, Kirsten Frandsen og Per Jauert (red.): ”Forskning i mediepolitik – 

Mediepolitisk forskning”, Modtryk. 

336

Svoen, Brit (2005): ”Young people, television and new media: Interactivity and aesthetics in cross-media 

productions”, In: Jens F. Jensen (edt.): “User-Centred ITV Systems, Programmes and Applications”, 

Proceedings, EuroITV 2005, InDiMedia, Aalborg University. 

Søndergaard, Henrik (1998): ”Public Service Broadcasting towards the Digital Age”, In: Sekvens, Film- & 

Medievidenskabelig Årbog 1998, Department of Film & Media Studies, University of Copenhagen. 

Søndergaard, Henrik (2000): ”TV2 som hybridkanal”, In: Hanne Bruun, Kirsten Frandsen og Henrik 

Søndergaard (red.): ”TV2 på skærmen –analyser af TV2´s programvirksomhed”, Samfundslitteratur. 

Theodoropoulou, Vivi (2003): ”Consumer Convergence –Digital Television and the Early Interactive 

Audience in the UK”, In Gregory Fereell Lowe & Taisto Hujanen (eds.): “Broadcasting & Convergence: New 

Articualations of the Public Service Remit”. Göteborg University. Nordicom. 

Tillægsaftale nr. 2 til mediepolitisk aftale for 2002-2006 af 3. juni 2002 – introduktion af jordbaseret, digitalt 

tv (http://www.kum.dk/sw6543.asp). 

Tillægsaftaletekst af 22. juni 2005: ”Tillægsaftaletekst til den mediepoliskte aftale for 2002-2006 af 3. juni 

2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Lukning af udsendese af analogt tv i 2009”. 

TDC (2003): ”Selector Tracking – december 2003”. 

Tonboe, Jens (2001): ”Moralens Geografi”, Sociologisk Arbejdspapir, 11, 2001. Aalborg, Forfatterne og 

Sociologisk Laboratorium, Aalborg Universitet. 

Tufte, Thomas (1993): ”Hverdagliv og telenovelaer”, MedieKultur, nummer 21, December 1993, SMiD. 

TV2/Nord-Digital, Statusrapport, maj 2002. 

TV2/Nord-Digital (2002): Statusrapport, August 2002. 

TV2/Nord-Digital (2002), Statusrapport, November 2002. 

TV2/Nord-Digital (2004), Statusrapport, efteråret 2004. 

Van Dijk, Jan A.G.M and de Vos, Loes (2001): “Searching for the Holy Grail”, New Media and 

society, Vol 3(4):443-465, Sage Publications. 

337

Walker, James R. (2001): ”Remote control devices and family viewing”, In: Bryant Jennings et al.: 

“Television and the American family”, Lawrence Erlbaum Associates, Mahwah. 

Whannel, Gerry (1992): ”Fields in vision – television sport and cultural transformation”, Routledge. 

Yin, Robert k. (1991): ”Case Study Reserach – Design and Methods”, Sage. 

Zerlang, Martin (1991): “Midt i en quiz-tid”, I: Jens F. Jensen (red.): ”Analyser af tv- og tv-kultur”, 

København, Medusa. 

Zigler, Christian Oxholm; Vejlgaard, Mikkel; Smidth-Fibiger, Tobias; Rannes, Camilla Gundelach (2002): 

“Interaktivt tv –Et nyt medie En ny forbuger En ny annoncør”, København, Børsens Forlag. 

Websites: 

http://www.dr.dk/omdr/teknik/dvb/rapporten.htm#_Toc508529277 

www.hum.auc.dk/ddn/Forskning/forskning.htm 

http://itv.eltrun.aueb.gr/ 

www.indimedia.dk/dk/projekter/plan_b 

www.indimedia.dk/dk/usability_lab_help/om_help/ 

http://www.knowledgelab.dk/projects/interaktivt_tv.htm 

www.kommunikation.aau.dk/forskning/emner/forsktv.htm 

www.kum.dk/sw932.asp 

http://real.humfak.auc.dk:8080/ramgen/ell/indimedia/02_Konstantinos_Chorianopoulos.rm 

www.medusa.dk/faglitt.asp?pID=73 

http://www.digi.no/php/art.php?id=98613 

338

http://www.digi.no/php/art.php?id=98613 

http://www.norgestelevisjon.no/article.php?articleID=24&categoryID=4 

http://www.ruc.dk/ssc/forskning/projekter/aeldre_it/#hovedresultater 

www.thedigitalnorthdenmark.com 

339

Tabeller: 

14. Tabel- og eksempeloversigt 

Tabel 2.1.1: % andel tv-husstande med tv, flere tv-apparater, farve-tv m.v……..… 28 

Tabel 2.1.2: % Antal kanaler indstillet i husstanden…………………………………… 30 

Tabel 2.1.3: % Seerandele (hele døgnet)…………………………….…………………... 31 

Tabel 2.1.4: % 1 eller flere fjernsyn placeret i……………………………..…….…….... 34 

Tabel 2.1.5: Digitalt udstyr i husstanden i procent………………………….…………. 33 

Tabel 2.1.6: Solo- eller gruppesening fordelt efter kanal……………………….......... 34 

Tabel 2.1.7: Solo (alene)- eller gruppesening (samsening) fordelt efter alder og 

opgjort på hhv. alle husstande og husstande med 2 personer eller 

mere (Nielsen 1998)……………………………………………………………35 

Tabel 2.1.8: Børns tv-sening fordelt efter tidspunkt, og hvem der så tv sammen.. 36 

Tabel 2.1.9: Solo- eller gruppesening, fordelt på programmer………………………. 37 

Tabel 2.1.10: Solo- eller gruppesening, fordelt på TV2 programmer, 2006……..…. 38 

Tabel 4.3.1: Sammensætningen af de 15 husstande som er dybde-interviewet…. 75 

Tabel 4.3.2: Registrering af indkomne E-mails til TV2/Nord-Digital efter 1. runde. 85 

Tabel 5.1.1: Kønsmæssig interesse i forhold til programgenre ………………….…. 121 

Tabel 5.1.2: Kvindeandel af tv-seningen for 2005 fordelt på kanaler……………….. 122 

Tabel 7.1.1: Gennemsnitligt antal klip pr. minut………………………………………... 177 

Tabel 8.1.1: Aldersfordeling af tilmeldinger via internettet, 1. og 2. runde…..…… 209 

Tabel 8.1.2: Angivet motivation for at tilmelde sig som test-pilot……………………214 

Tabel 8.1.3: Regional stolthed ved TV2/Nord-Digital foregår i Nordjylland……….. 219 

Tabel 8.1.4: Gennemsnitlig rating (seertal i 000) og i procent for TV2-regionernes 

19.30 udsendelse (TV2/Bornholm ikke medtaget) i perioden 19.02. 

2007 – 25.07.2007 (TNS Gallup TV-Meter)…………………………....…. 221 

Tabel 8.1.5: TV2/Nord-Digital brugere der har set Set & Sket i 1. halvår 2003……. 225 

Tabel 8.1.6: Begrundelse for frafald……………………………………..…………….…. 226 

340

Tabel 8.2.1: Tilfredshed med digital merværdi i procent, 1. og 2. spørge- 

skemarunde……………………………………………………………………. 227 

Tabel 8.3.1: Kønsfordeling af den voksne person over 18 år der oftest har brugt 

TV2/Nord-Digital………………………………………………………..…….. 237 

Tabel 8.4.1: Hvordan bruges den digitale merværdi, individuelt eller kollektivt... 242 

Tabel 8.5.1: Andel i % med stor interesse for forskellige interaktive tjenester via 

fjernsynet……………………………………..……………………………….. 247 

Tabel 8.5.2: Andel i % med ingen interesse for forskellige interaktive tjenester 

via fjernsynet………………………………………………………………….. 254 

Tabel 9.1.1: Familiens besiddelse af varige forbrugsgoder efter forbrugsart 

og tid…………………………………………………………………………….. 268 

Tabel 9.1.2: % af samtlige seere der har stemt, antal SMS stemmer og % 

antal SMS-stemmer til diverse programmer indenfor forskellige 

Melodi Grand Prix (Kilde: DR og Gallup TV-Meter)…………………..…. 271 

Tabel 10.1.1: Oversigt over forløb og tilskuer/ deltagerrolle…….…………………… 288 

341

Eksempler: 

Eksempel 2.1.1: Ved tryk på den røde knap på fjernbetjeningen, går seerne 

i England ind i et interaktivt indhold………………………..………. 30 

Eksempel 2.2.1: KIOSK – med bestilling af tegnefilmen Junglebogen 2..……….… 42 

Eksempel 2.2.2: Spil fra Canal Digital, ”Penalty straffespark”…………………..….. 43 

Eksempel 2.2.3: Tekstbaseret information om en af værterne i Idols……………… 44 

Eksempel 2.2.4: Grafikkort med vejret, Selector, TDC………………………………… 46 

Eksempel 3.2.1: Slank Igen …………………………………………….………..……....... 56 

Eksempel 3.2.2: Midt i naturen. Ændret skræmdesign i 2. test-periode…………… 57 

Eksempel 3.2.3: Nyheder fra Ritzaus bureau……………………………………..…….. 58 

Eksempel 3.2.4: E-mail på tv-skærmen…………….……………………..……………… 58 

Eksempel 3.2.5: Home´s boligapplikation……………………………….………………. 59 

Eksempel 3.3.1: Set-top-boksen fra ADB-Global..………………………..….………… 60 

Eksempel 7.1.1: Fra programmet ”Kystvagten”……………………...……………....... 176 

Eksempel 8.3.1: Set-top-boksen som anvendtes i TV2/Nord-Digital forsøget….… 233 

Eksempel 8.3.2: Fra husstand 12, set-top-boksen på mandens kontor…………… 234 

Eksempel 8.3.3: Fra husstand 9, set-top-boksen hos single mand………………… 235 

Eksempel 8.3.4: Fra husstand 4, ikke irriteret over stueantennen, men set på 

stueantennens funktionalitet ……………………..……….…………. 236 

342

Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?