Subklinisk genital infektion & præterm fødsel

københavns universitet
det sundhedsvidenskabelige fakultet
Subklinisk genital infektion
& præterm fødsel
BACHELOROPGAVE
MADELINE EVERS
1

2

Subklinisk genital infektion
& præterm fødsel
BACHELOROPGAVE
Panum Insituttet Københavs Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
December 2013 / Oktober 2018
Studerende: Madeline Evers
Vejleder: Jens Svare
Censor: Jens Lanfhoff-Roos
Opsætning: Frederik Olufsen
3

4

OVERSIGT
Resumé & abstract
Indledning
Problemstilling
Metoder & materiale
Resultater
11 Subklinisk genital infektion som årsag til præterm fødsel
7
8
9
10
11
11 • Mikrobiologi & bakterieprodukter
12 • Den ascenderende kolonisation & intrauterin infektion
12 • Bakteriel vaginose
14 Associationen mellem Bakteriel vaginose & præterm fødsel
15 Screening & antibiotikaprofylakse
Diskussion
19 Associationen mellem subklinisk genital infektion & præterm fødsel
19
19 • Immunrespons/genotype som risikofaktor
20 Associationen mellem Bakteriel vaginose & præterm fødsel
20 Screening & antibiotikaprofylakse
21 • Diskussionen for & imod antibiotikabehandling
21 • Fokus på en bestemt undergruppe af høj-risiko kvinder
Konklusion
Referenceliste
Bilag: Oversigt over studier
22
24
26
5

6

Resumé & abstract
RESUMÉ
Præterm fødsel er den hyppigste årsag til perinatal morbiditet og mortalitet.
Genital infektion er årsag til op mod en tredjedel af præterme fødsler.
Forskning tyder på, at mikroorganismer kan ascendere fra cervix og kolonisere
decidua, føtale membraner og amnionvæske og være led i igangsættelse af uterine
kontraktioner og heraf følgende præterme veer, præterm vandafgang (PPROM) og
præterm fødsel.
Formålet med denne litteraturoversigt var at undersøge associationen mellem
subklinisk genital infektion og præterm fødsel samt de seneste års interventionsstudier
og diskussioner omkring screening og antibiotikabehandling af gravide
med bakteriel vaginose.
Af alle genitale infektioner er bakteriel vaginose den hyppigste, og dens tilstedeværelse
er blevet associeret med øget risiko for præterm fødsel hos nogle kvinder.
Interventionsstudier har undersøgt virkningen af profylaktisk antibiotikabehandling
på incidensen af præterm fødsel hos gravide med abnorm vaginal flora
(bakteriel vaginose eller intermediær flora).
Studiernes resultater er modstridige.
ABSTRACT
Preterm birth is the major cause of perinatal morbidity and mortality. Genital infection
is a significant cause of preterm birth in one third of the cases. Research suggests that
microorganisms may ascend from cervix and colonize decidua, foetal membranes and
amniotic fluid, and participate in the onset of uterine contractions and then causing
preterm labour, preterm rupture of membranes (PROM) and preterm birth.
The purpose of this review of literature was to investigate the association between
subclinical genital infection and preterm birth, and the last decade’s interventional studies
and discussions about screening and antibiotic treatment of pregnant women with bacterial
vaginosis.
Of all genital infections Bacterial Vaginosis is the most common and it has been associated
with increased risk of preterm birth in some women. Interventional studies have investigated
the effect of prophylactic antibiotic treatment on the rate of preterm birth in pregnant
women with abnormal vaginal flora (bacterial vaginosis or intermediate flora).
The studies show contradictory results.
7

Indledning
INDLEDNING
Der fødes på verdensplan 30 millioner børn prætermt (dvs. med
en gestationsalder

Problemstilling
PROBLEMSTILLING
Med udgangspunkt i et litteraturstudie undersøges patogenesen ved
subklinisk genital infektion og præterm fødsel, associationen mellem
bakteriel vaginose og præterm fødsel samt virkningen af profylaktisk
antibiotikabehandling herpå.
9

Metoder & materiale
METODER & MATERIALE
Opgaven er et litteraturstudie, der sammenfatter de seneste års publikationer indenfor
emnet. For at finde relevant materiale er der foretaget en PubMed søgning i MeSH
(Medical Subject Headings) databasen vedrørerende subklinisk genital infektion og
præterm fødsel samt antbiotikaprofylakse forsøg herom. Gennem MeSH blev der
opstillet søgekriterierne:
55 resultater:
((„Pregnancy Complications, Infectious/drug therapy“ [Majr] OR
„Pregnancy Complications, Infectious/microbiology“ [Majr] ) AND
(„Obstetric Labor, Premature/etiology“ [Majr] OR „Obstetric Labor,
Premature/microbiology“ [Majr] )) AND „Genital Diseases, Female“ [Mesh]
109 resultater:
((„Obstetric Labor, Premature/etiology“ [Majr] OR „Obstetric Labor,
Premature/microbiology“ [Majr] ) AND „Genital Diseases, Female“ [Mesh] )
AND („Bacterial Infections/complications“ [Majr] OR „Bacterial
Infections/drug therapy“ [Majr] )
Data er ekstraheret ved at scanne artiklernes titler og abstracts. Artiklens relevans
er først og fremmest vurderet ud fra publikationsdato, da der er stor variation i
gamle og nye studiers resultater om antibiotikas forbyggende virkning på præterm
fødsel.
Artikler er desuden valgt fra grundet sprogrestriktion og baggrundspopulationens
etniske baggrund. Der er anvendt mange tidligere systematiske reviews og metaanalyser,
hvori flere af de samme studier gennemgås. Derudover blev de fundne
artiklernes henvisninger studeret, for at se om der var relevante studier, som ikke
gav sig til kende i MeSH søgeprofilen.
10

Resultater
RESULTATER
Subklinisk genital infektion som årsag til præterm fødsel
Normal vaginalflora består hovedsageligt af lactobacillus species,
som producerer mælkesyre og bibeholder sur vaginal pH

Resultater
• Den ascenderende kolonisation & intrauterin infektion
Mikroskopiske undersøgelser af placenta og fosterhinder påviser
inflammatoriske forandringer hos 20-30%, der fødte prætermt og
hos 5-10%, der fødte til terminen [4] . Der er påvist en association
mellem histologiske inflammatoriske tegn og kolonisation i
placenta og fosterhinder [4] . Mikroorganismer fundet i placenta
og amnionvæske er ofte de samme organismer, som koloniserer
vaginal mucosa ved ændret vaginalflora (fx bakteriel vaginose).
Denne observation giver stærk opbakning til en potentiel
ascenderende vej til kolonisation [5, 6] .
Intrauterin infektion begynder i decidua, spreder sig til området
mellem amnion og chorion, og når endelig amnionhulen og foster.
Et inflammatorisk respons ses i amnionvæsken hos mere end 80%
af kvinder med præterme veer og intakte membraner i form af
proinflammatoriske cytokiner og inflammatoriske mediatorer [7] .
Et aktivt inflammatorisk respons ses hos kvinder med positiv
dyrkning fra fosterhinderne og ses som høje koncentrationer af
TNF-α og IL-6 i amnionvæsken [8] . Cervix, placenta, fosterhinder
og fostervandets antibakterielle aktivitet kan desuden ses nedsat
hos gravide, hvilket kan være en forklaring til en ascenderende
infektion [4] .
Påvisning af infektion kræver sensitive teknikker, da de fleste
maternelle infektioner er subkliniske. Øvre genitaltract infektion
har direkte indflydelse på præterm fødsel, men opsamling af
materiale herfra er vanskelig, især før præterme veer. Størstedelen
af infektioner ses i placenta, hvorfra det ikke er muligt at opsamle
prøver fra før fødsel. Amnionvæske kan derimod opsamles før
fødsel og identificere intraamniotisk infektion/inflammation [5] .
Ændringer i den vaginale flora (fx bakteriel vaginose) er nemmere
at diagnosticere, og vil måske kunne bruges til at identificere
kvinder i høj risiko for infektionsmedieret præterm fødsel.
• Bakteriel vaginose
Af alle vaginale infektioner er BV den hyppigste hos den
reproduktive kvinde, og tilstedeværelse af BV er blevet associeret
med øget risiko for præterm fødsel i nogle studier [9] . BV er ikke
en infektion per definition, men en ændring i den vaginale
mikroflora. BV defineres som en forstyrrelse i den vaginale flora
12

Resultater
karakteriseret ved forekomst eller fravær af lactobacillus species og
overvækst af anaerobe og fakultative bakterier som følge af en stigning
i vaginal pH. Fravær af laktatproducerende species prædisponerer
også til overvækst af aerobe bakterier [9] . BV diagnosticeres primært
ved hjælp af gramfarvning af vaginalt udflåd kombineret med
Nugets kriterier eller ved Amsel kriterier. Nugets score system er
baseret på mikroskopisk identifikation af tre forskellige bakterielle
morphotyper og udregnes hovedsageligt på basis af forekomst og
fravær af lactobacilli. Nugets score fra 7 til 10 er diagnostisk for BV.
Nugets score fra 4 til 6 betegnes intermediær flora, og anses ofte som
overgangen mellem normal flora og BV [9,10] .
Amsels kriterier forudsætter tilstedeværelse af mindst tre af følgende
faktorer [ 11 ] :
• Et homogent udflåd
• Vaginal pH>4,5
• Clue celler i et vådt smear
• En postiv amintest (fiskeagtig odor)
BV diagnostik
Nugets score
Amsel kriterier
Der er flere plausible faktorer, der kan virke uafhængigt eller
i kombination med øget risiko for præterm fødsel hos kvinder
med BV. For det første kan organismer associeret med BV som
sagt ascendere fra nedre genitaltract til øvre genitaltract og lede
til chorioamnionitis, PPROM og følgende præterm fødsel. For det
andet kan det lokale innate immunrespons i vagina og cervix, ved
tilstedeværelse af BV-associerede organismer, resultere i frigørelse af
cytokiner, chemokiner og vækstfaktorer, som i sidste ende også kan
give ophav til et negativt udfald i form af præterm fødsel [9] .
Mekanismerne hvorved BV initierer præterm fødsel er blevet
undersøgt i dyr, in vitro og i humane studier. BV er associeret med
øget koncentration af elastase, mucinase og sialidase i vagina og
cervix, og desuden kan BV måske være en markør for mikrobiel
kolonisation af den øvre genital tractus [8] .
13

Resultater
Associationen mellem Bakteriel vaginose & præterm fødsel
BV er associeret med en fordoblet risiko for præterm fødsel, og
risikoen ses desuden at øges, hvis BV optræder tidligt i graviditeten [10] .
Hillier et al [12] (tabel I) fandt i et kohortestudie, at BV var associeret
med øget risiko for med præterm fødsel (

Resultater
Screening & antibiotikaprofylakse
Gennem de seneste år har hypotesen, om antibiotikabehandling
mod subklinisk genital infektion som forebyggelse af præterm
fødsel, givet ophav til utallige studier med både positive og
negative resultater. Interventionsundersøgelser har forsøgt sig med
profylaktisk antibiotika før fødsel, ved præterme veer eller ved
præterm vandafgang (PPROM) [1] .
Resultaterne ved antibiotikabehandlingen synes dog at være under
indflydelse af to overordnede faktorer [17] :
• Valg af antibiotika (metronidazol vs. clindamycin)
• Gestationsalder ved administration af antibiotika
Faktorer af betydning
for outcome
Valg af AB
Gestationsalder
Metronidazol
Clindamycin
Før graviditet
1. trimester
2. trimester
3. trimester
For det første inkluderer abnormal vaginal flora aerobe - eller andre
patogener, der ikke er følsomme for fx metronidazol, der har været
det valgte antibiotikum i mange tidligere interventionsstudier.
Inadækvat behandling af aerobe bakterier kan resultere i vækst af
patogener og udløse inflammation.
For det andet er metronidazol bakteriocidt og ikke bakteriostatisk
mod anaerober, og lysering af bakterier resulterer i frigørelse
af endotoxiner og lipopolysakkarider, er i sig selv udløser af
inflammation [9] .
Clindamycin har en bredere antimikrobiel aktivitet end metronidazol
mod BV-associerede organismer, deriblandt mycoplasma
og mobiluncus. Clindamycin har antiinflammatoriske effekter,
der kan være en fordel i begrænsning af værtens inflammatoriske
respons [18] .
15

Resultater
Flere studier understreger betydningen af gestationsalder ved
administration af antibiotika. Dette skyldes, at meget tidlige
spontane præterme veer og tidlig præterm fødsel oftere er af
infektiøs etiologi [19] . Hvis antibiotika skal bruges i behandlingen
mod abnormal genitaltract flora, skal disse bruges tidligt i
graviditeten, før et inflammatorisk respons indtræder [1] . Modsat kan
der også opstilles nogle forklaringer på, at antibiotikabehandling
sent i graviditeten ikke har virkning, og i nogle tilfælde endda øger
risikoen for præterm fødsel. For det første kan den inflammatoriske
kaskade, der direkte forårsager øget prostaglandin produktion og
cervikale forandringer, allerede være igangsat før diagnosticering
og behandling af den subkliniske infektion. For det andet kan
intervention efter en etableret inflammatorisk kaskade udrydde
organismerne, men ikke standse den inflammatoriske pathway [9] .
McDonald et al og Carey et al undersøgte i randomiserede
kontrollerede studier [20, 21] (tabel II) metronidazols forebyggende
virkning på præterm fødsel hos gravide med asymptomatisk BV
og lav risiko for præterm fødsel. Der fandtes i begge studier ingen
statistisk signifikant nedsat risiko af præterm fødsel (

Resultater
Tre randomiserede kontrollerede studier [18,22,23] (tabel II) har vist,
at behandling af abnorm vaginal flora (BV eller intermediær flora)
med clindamycin tidligt i graviditeten kan reducere risikoen for
præterm fødsel med 40-60%. Alle tre studier brugte clindamycin oralt
eller vaginalt ordineret tidligt i graviditeten (før 22. gestationsuge)
til behandling af en abnormal genitaltract flora i asymptomatiske
kvinder uden kendt risiko for præterm fødsel [1] . Effekten af clindamycin
sås mest signifikant jo højere grad af abnorm vaginal flora.
I et svensk randomiseret kontrolleret studie [24] fandt Larson et al
ingen signifikant effekt (OR: 0,90; 95% CI: 0,40–2,02) af behandling
med clindamycin vaginal creme (CVC) på incidensen af præterm
fødsel (

Resultater
Det nyeste Cochrane Database Systemtic Review (2013) [26] inkluderede 21
randomiserede kontrolstudier (heriblandt ovennævnte), hvor 7.847 gravide kvinder
havde BV eller intermediær vaginal flora. Med henblik på risiko for præterm fødsel
(

Diskussion
DISKUSSION
Associationen mellem subklinisk genital infektion & præterm fødsel
• Immunrespons/genotype som risikofaktor
Det er stadig usikkert, hvorfor BV er associeret med præterm fødsel
hos nogle kvinder og ikke hos andre, men nyere studier forslår
immunresponser eller specifikke genpolymorfismer, som begrundelse for
individuel variation [26] .
Sammenhængen mellem ændret vaginal mikroflora og præterm fødsel
medieres sandsynligvis af bakteriens virulens, det lokale immunrespons
i genitaltractus og værtens immunrespons [9] . Det mest sandsynlige
scenarie er, at det kun er en undergruppe af kvinder, der er i risiko for
infektionsmedieret præterm fødsel. Infektionssygdomme og deres konsekvenser
er ikke kun et resultat af den mikrobielle invasions-skader,
men også værtens respons herpå.
Hyporesponsive kvinder vil have svært ved at kontrollere den mikrobielle
byrde, hvilket kan predisponere til ascenderende intrauterin infektion og
klinisk chorioamnionitis. Modsat vil hyperresponisive kvinder udvikle
et stort lokalt inflammatorisk respons, og risikerer præterm fødsel,
hvis mikroorganismer får adgang til decidua [10] .
Risikoen for præterm fødsel ved BV ses at være påvirket af gen-miljø
interaktioner. Fx ses patienter med BV, som bærer en polymorfisme for
TNF-α receptor genet at have en signifikant øget risiko for præterm
fødsel [17] . Studier viser, at patienter med tidligere præterm fødsel og
intraamniontisk infektion/inflammation producerer mere TNF-α end
patienter med tidligere fødsel til terminen. Derfor opstilles hypotesen om,
at patienter med en abnorm vaginal flora, som er genetisk disponeret til
at producere for store mængder af TNF-α har større risiko for præterm
fødsel. Fremtidige studier bør derfor overveje at fokusere på maternelle
genotyper associeret med både en hyperrespons og hyporespons
fænotype [27] .
19

Diskussion
Associationen mellem Bakteriel vaginose & præterm fødsel
Modstridige resultater i studier omhandlende associationen mellem
bakteriel vaginose og præterm fødsel kan bl.a. skyldes forskel
i studiepopulation, brug af forskellige diagnostiske metoder og
kriterier, forskellig gestationsalder ved diagnose af BV, forskellig
definition af præterm fødsel og valg af studiedesign. Nogle studier
inkluderede kvinder sent i graviditet [13] , andre har ikke.
Flere studier har ikke specificeret gestationsalder ved screening for
BV, og derfor er det uvist, hvornår i graviditeten outcome er studeret
fra. Mens nogle studier har fundet en association mellem bakteriel
vaginose og spontan præterm fødsel, har andre fundet det modsatte.
Et dansk kohortestudie [11] fandt en association mellem bakteriel
vaginose og indikeret præterm fødsel, men ikke med spontan
præterm fødsel. Inkonsistente resultater kan skyldes studiernes
uspecifikke definition af præterm fødsel.
Screening & antibiotikaprofylakse
Antibiotikaprofylakse studierne har både udvist positive og negative
effekter på incidensen af præterm fødsel. Dette kan skyldes, at
studierne har involveret forskellige metoder og kriterier til diagnose
af abnorm vaginal flora (BV eller intermediær flora), forskellige
outcome parametre (definition af præterm fødsel), forskellige
studiedesign, forskellige risikogrupper, forskellig patientpopulation,
forskellig valg af antibiotika, forskellig dosis og administrationsveje
samt forskellig gestationsalder ved diagnose.
Nogle studier har rescreenet og genbehandlet patienter med persisterende
eller genopstået BV, mens andre ikke har. Desuden har
ingen af de inkluderede studier i dette litteraturstudie taget højde for
gen-miljøinteraktioner. Studierne har givet modstridende resultater,
og systematiske reviews og metaanalyser har endnu ikke vist klar
effekt af antibiotika [25] .
Diskussion om svagheder ved tidligere studier inkluderer, at man
ikke tidligere har identificeret patienten med risiko for øvre genital
infektion (dermed ingen signifikant virkning af antibiotika) og, at
behandlingen ikke er administreret tidligt nok i graviditeten til at
undgå et inflammatorisk respons [11] .
20

Diskussion
• Diskussionen for & imod antibiotikabehandling
Grundet de mange modstridende resultater i antibiotikas virkning,
er der stor diskussion om værdien af screening og profylakse.
Hvis antibiotika gives før, at abnorm vaginal flora resulterer i
infektion og inflammation, er der måske chance for at nedsætte risiko
for spontane præterme veer og præterm fødsel. Men hvis antibiotika
gives, når inflammation og vævskade er sket, er dette måske irreversibelt,
og antibiotikabehandling vil måske gøre mere skade end gavn [19] .
En anden synsvinkel er, at præterme veer, som resultat af intrauterin
infektion, kan anses som positive og livsreddende, idet foster og mor
forsvares mod livstruende infektioner. Infektion kan let spredes fra
decidua og membraner til føtus, og dette kan resultere i sepsis hos
føtus og/eller det nydfødte barn. Ny evidens påviser, at fosteret tager
del i udløsning af præterme veer ved at frigive proinflammatoriske
cytokiner i respons til mikrobiel invasion [6] .
• Fokus på en bestemt undergruppe af høj-risiko kvinder
Fremtidens forsøg om antibiotika mod præterm fødsel afhænger
af at kunne identificere høj-risiko gravide kvinder med abnorm
vaginal flora [6] . Eksempler på en sådan identifikation er gravide
med udtalt abnorm vaginal flora (Nugets score på 10), persisterende
abnorm vaginalflora, tilbagevendende abnorm vaginal flora, hyper/
hypoimmunresponsivitet og indivuel genpolymorfisme.
Der bør også fokuseres på nye teknologier, som kan identificere en
undergruppe som reelt ville have gavn af antibiotisk behandling.
Eksempler herpå er symptomatiske kvinder med præterme
kontraktioner, kort cervical længde eller positiv føtal fibronectin
screening, som er i øget risiko for fødsel inden for et kort
tidsomfang [28] .
Fremtidens studier bør også forsøge sig i antibiotikabehandling
kombineret med cytokin-, prostaglandin- og protease-antagonister
for at forebygge præterm fødsel associeret med infektion.
Tidligere intervention i behandling af øvre genitaltract infektion bør
undersøges nærmere, så de virulente organismer elimineres, før de
når den øvre genital tractus [6] .
21

Konklusion
KONKLUSION
Formålet med litteraturstudiet var først og fremmest at undersøge
sammenhængen mellem subklinisk genital infektion og præterm fødsel.
Alt tyder på, at der er rimelig evidens for, at der er en association mellem
bakteriel vaginose og præterm fødsel hos nogle kvinder.
De eksakte mekanismer i den patofysiologiske pathway er stadig usikre og
bør undersøges nærmere i fremtidige studier. Interventionsstudier angående
antibiotikabehandling som forebyggelse af præterm fødsel hos kvinder
med abnorm vaginal flora (bakteriel vaginose eller intermediær flora) viser
modstridige resultater. Man har i dag ikke nok evidens til, at screening og
antibiotikabehandling af alle asymptomatiske gravide vil nedsætte incidensen
af præterm fødsel.
Fremtidens forskning skal fokusere på at identificere undergrupper af højrisiko
gravide med abnorm vaginal flora, og studere antibiotikas profylaktiske
virkning i denne gruppe. Undergrupperne bør bl.a. indeholde gravide med
persisterende eller tilbagevendende abnorm vaginal flora, udtalt grad af
abnorm vaginal flora og med genetisk predisposition for præterm fødsel.
Desuden bør fremtidige studier i særdeleshed studere tidligere behandling
(1. trimester eller før befrugtning) af antibiotika end hidtil afprøvet,
og evt. nye antibiotikaregimer indholdende cytokin-, prostaglandin- og
protease-antagonister.
22

23

Refferenceliste
1. Lamont R.F., S.S.R., Infection in the prediction and antibiotics in the prevention of
spontaneous preterm labour and preterm birth. Minerva Ginecol, 2005. 57(4):
p. 423-233.
2. Svare J, A.L., Langhoff-Roos J, Kryger-Baggesen N, Borch-Christensen H, Heisterberg L,
Kristensen J, Ampicillin-metronidazole treatment in idiopathic preterm labour:
a randomised controlled multicentre trial. BJOG, 1997. 104(8): p. 892-897.
3. Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk.
4. Svare J, A.L., Madsen H, Langhoff-Roos J Idiopatisk præterm fødsel og subklinisk
genital infektion. Ugeskrift for læger, 1991. 153(18): p. 1260-1262.
5. Gibbs R.S., R.R., Hilloer S.L., Eschenbach D.A., Sweet R.I., A review of premature birth
and subclnical infection. AM J Obset Gynecol, 1992. 166(5): p. 1515-28.
6. Locksmith G, D.G., Infection, antibiotics and preterm delivery. Sem Perinatol, 2001.
25(5): p. 295-309.
7. Zhou X, B.R., Gajer P, Abdo Z, Schüette U, Ma S, Ravel J, Forney LJ, Recent advances in
understanding the microbiology of the female reporoductive tract and the causes of
premature birth. Infect Dis Obstet Gynecol, 2010. 2010(ID737425).
8. Riggs M, K.M., Treatment of vaginal infections to prevent preterm birth: a meta-analysis.
Clin Obstet Gynecol, 2004. 47(4): p. 796-807.
9. Manns-James L, C., MSN, WHNP-BC, Bacterial vaginosis and preterm birth.
J Midwifery Womens Health, 2011. 56(6): p. 575-583.
10. Guaschino S, D.S.F., Piccoli M, Maso G, Alberico S, Aetology of preterm birth: bacterial
vaginosis. BJOG, 2006. 113(s3): p. 46-51.
11. Svare J, S.H., Hansen BB, Lose G Bacterial vaginosis in a cohort of Danish pregnant
women: prevalence and relationship with preterm delievery, low birthweight and
perinatal infections. BJOG, 2006. 113(12): p. 1419-1425.
12. Hiller SL. Nugent RP, E.D., Association between bacterial vaginosis and preterm birth
of a low-weight infant. N Engl J Med, 1995. 333(26): p. 1737-1742.
13. Das TR, J.S., Begum SR, Akthtar MF, Associaton between Bacterial Vaginosis and
preterm delivery. Mymensingh Med J, 2011. 20(1): p. 115-120.
14. Jacobsson B, P.P., Chidekel L, Platz-Christensen J, Bacterial vaginosis in early
pregnancy may predispose for preterm birth and postpartum endimetritis.
Acta Obstet Gyneciol Scand, 2002. 81: p. 1006-1010.
15. Purwar M, U.S., Bhagat B, Agarwal V, Kulkarni H, Bacterial vaginosis in early pregnancy
and adverse pregnancy outcome. J. Obstet. Gynaecol, 20001. 27(4): p. 175-181.
24

Refferenceliste
16. Leitich H, K.H., Asymptomatic bacterial vaginosis and intermediate flora as risk factors
for adverse pregnancy outcome Clin Obstet Gynecol, 2007. 21(3): p. 375-390.
17. Lamont R.F., S.J., Workowski K, Romero R, Treatment of abnormal vaginal flora in
early pregnancy with clindamycin for the prevention of spontaneous preterm birth: a
systematic review and metaanalysis. AM J Obset Gynecol, 2011. 205(3): p. 177-190.
18. Ugwumadu A, M.I., Reid F, Hay P, Effect of early clindamycin on late miscarriage and
preterm delievery in asymptomatic women with abnormal vaginal flora and bacterial
vaginosis: a randomised controlled trial Lancet, 2003. 361: p. 983-988.
19. R.F., L., Can antibiotics prevent preterm birth - the pro and con debate BJOG, 2005.
122(s1): p. 67-73.
20. Carey J, K.M., Hauth J, Hillier S, Thom E, Ernest J, Metronidazole to prevent preterm
delievery in pregnant women with asymptomatic bacterial vaginois. N Engl J Med,
2000. 342: p. 534-540.
21. McDonald HM, O.L.J., Vigneswaran R, Jolley PT, Harvey JA, Bof A Impact of
metronidazole therapy on preterm birth in women with bacterial vaginosis flora
(Gardnella vaginalis): a randomised, placebo controlled trial. BJOG, 1997. 104(12):
p. 1391-1397.
22. Kiss H, P.L., Husslein P, Prospective randomised controlled trial of an infection screening
programme to reduce the rate og preterm delivery. BMJ, 2004. 329.
23. Lamont R.F., S.L., Mandal, Basset, Inravaginal Clindamycin to reduce preterm birth in
women with abnormal genital tract flora. Obstet Gynecol, 2003. 101: p. 516-522.
24. Larsson PG, F.L., Carlsson B, Jakobsson T, Forsum U, Late miscarriage and preterm
birth after treatment with clindamycin: a randomised consent design study according to
Zelen. BJOG, 2006. 113(6): p. 629-37.
25. Lamont R.F., T.-R.D., Bassett P, Rescreening for abnormal vaginal flora in pregnancy end
re-treating with clindamycin vaginal cream increases cure and improvement rates.
Int J of STD AIDS, 2012. 23(8): p. 565-569.
26. Brocklehurst P, G.A., Heatley E, Milan SJ, Antibiotics for treating bacterial vaginosis in
pregnancy. Cochrane Database Syst Rev 2013, 2013. 1: p. CD000262.
27. Romero R, C.T., Kuivaniemi H, G Tromp, Bacterial vaginosis, the inflammatory response
and the risk of preterm birth: a role for genetic epidemiology in the prevention of
preterm birth. AM J Obset Gynecol, 2004. 190(6): p. 1509-1519.
28. B, M., Antibiotics in the management of PROM and preterm labor. Obstet Gynecol Clin
North Am, 2012. 39(1): p. 65-76.
25

Bilag
TABEL
Observationelle studier
FORFATTERE STUDIEDESIGN POPULATION RESULTATER ANDET
Svare J, S.H.,
Hansen BB,
Lose G [11]
Prospektivt
kohortestudie
3.262 gravide,

Bilag
TABEL
Interventionsstudier
FORFATTERE STUDIEDESIGN POPULATION RESULTATER ANDET
Ugwumadu A,
Manyonda I,
Reid F, Hay P [18]
Randomiseret
placebokontrolleret
studie
485 asymptomatiske
gravide med BV
eller intermediær
vaginalflora,

Bachelor. dissertation 2013/2018
ISBN 87-7393-530-1
ISSN 1600-7557
MADELINE EVERS
Bacheloropgave
Subklinisk genital infektion & præterm fødsel
Præterm fødsel er den hyppigste årsag til perinatal morbiditet og mortalitet.
Genital infektion er årsag til op mod en tredjedel af præterme fødsler.
Forskning tyder på, at mikroorganismer kan ascendere fra cervix og
kolonisere decidua, føtale membraner og amnionvæske og være led i
igangsættelse af uterine kontraktioner og heraf følgende præterme veer,
præterm vandafgang (PPROM) og præterm fødsel.
Formålet med denne litteraturoversigt var at undersøge associationen
mellem subklinisk genital infektion og præterm fødsel samt de
seneste års interventionsstudier og diskussioner omkring screening og
antibiotikabehandling af gravide med bakteriel vaginose.
Af alle genitale infektioner er bakteriel vaginose den hyppigste, og dens
tilstedeværelse er blevet associeret med øget risiko for præterm fødsel hos
nogle kvinder. Interventionsstudier har undersøgt virkningen af profylaktisk
antibiotikabehandling på incidensen af præterm fødsel hos gravide med
abnorm vaginal flora (bakteriel vaginose eller intermediær flora).
Studiernes resultater er modstridige.
28