Min mor var besat (uddrag)

Det er blevet for koldt på balkonen, og vi flytter ind på
dobbeltsengen. Fra det tilstødende værelse strømmer lydene
fra Askes film.
Jeg ligger på ryggen op ad Janne og fortæller, hvordan
jeg som større dreng og voksen mand efterhånden kunne
mærke det på forhånd, når et af de anklagende anfald var
på vej. Udtrykket i hendes blik forandrede sig, og der opstod
en lille pause, som gav mig mulighed for at reagere,
før dæmonien slog igennem.
Som voksen benyttede jeg mig af forudanelsen til at
komme væk. Når jeg havde børnene med på plejehjemmet,
bestræbte jeg mig på at få Aske og Ea ud af rummet,
når pausen opstod, så de ikke skulle se deres søde bedstemor
skifte karakter. Men jeg nåede det ikke altid, for Ea
kan huske at have set sin bedstemor græde og råbe.
Allerede for et par timer siden, fortæller jeg Janne, da
jeg ringede til min ven Mos, begyndte jeg at tale om det
dæmoniske hos min mor. Han blev forbløffet. Selv om vi
har været bedste venner, siden vi var elleve år, og utallige
gange har diskuteret de problematiske relationer til vores
forældre, har jeg aldrig før talt sådan om min mor, sagde
han.
Mos vidste selvfølgelig, at min mor havde været psykisk
syg og flere gange var indlagt på psykiatrisk hospital,
men han havde ingen erindring om at have set det dæmoniske
hos hende. Tværtimod huskede han hende som en
temmelig almindelig mor, når han som barn var på besøg
på Guldbjergvej, og siden som en sød gammel dame. Mos
mindede mig til gengæld om, at jeg, dengang vi var unge
for tredive år siden, havde talt om en dag at skrive en bog
om min mor og hendes depressioner. Men jeg vidste allerede
dengang, at hun først måtte dø.
Min mor bliver igen et monster for mine øjne, mens
jeg ligger i dobbeltsengen og taler om, hvordan det dengang,
for mig som barn, ikke længere var min mor, der
stod foran mig, når blikket forandrede sig og anklagerne
begyndte. Det var et mørke, der strømmede ind i hende,
16
bog0382_Min-mor-var-besat.indd 16 02-04-2019 08:43:44