Min mor var besat (uddrag)

og en form for listighed, ikke ganske blottet for fryd, som
jeg så i hendes øjne.
Det er hverken skræmmende eller uhyggeligt at tale
om, lettelsen fortsætter med at vælde op gennem mig,
jeg har bare aldrig turdet se det så klart før. Måske er der
i min mors tilfælde tale om en særlig form for dæmoni,
fortsætter jeg, offerets dæmoni, som jeg flere gange har
oplevet i mit arbejde, senest blandt enkelte medlemmer af
den snævre inderkreds i den københavnske BZ-bevægelse,
som jeg en måned før har udgivet en stor bog om.
Jeg taler ikke om en villet og bevidst dæmoni, snarere
om en form for besættelse, der finder sin grobund de steder,
hvor jorden er gødet med indre vrede, offergørelse
og ansvarsfraskrivelse, en slags glasklokketilstand uden
fornemmelse for andre menneskers perspektiv. Men offerrollen
må ikke forveksles med svaghed: Min vigtigste
erfaring fra mit liv med min syge mor er, at offeret kan
have en kolossal styrke.
I det samme ved jeg, at jeg skal skrive en bog om min
mor og netop dén dæmoni, og jeg ved også, hvad bogen
skal hedde: Min mor var besat.
Jeg gentager titlen igen og igen, stadig mere begejstret.
En bog til alle de sikkert titusindvis af mennesker, der som
børn har oplevet en psykisk syg, misbrugende eller på
andre måder forstyrret forælder gøre sig selv til offer og
dermed på fatal vis bytte rundt på rollerne mellem barn
og voksen. Et monster, forklædt som én, der har ret til omsorg
fra sine børn.
Til sidst må jeg på benene for at bevæge mig: Jeg danser
rundt for enden af dobbeltsengen og digter en sang
på egen melodi og med blot en enkelt linje. Janne lukker
døren ind til Aske i naboværelset.
„Monsteret er dødt,“ synger jeg ekstatisk. „Monsteret
er dødt! Monsteret er dødt! Monsteret er dødt …!“
Den 4. juni 2016, fem måneder før min mor døde, fejrede vi
hendes firs års fødselsdag på terrassen ned til søen ved siden
af plejehjemmet Madsbjerg i Århus-forstaden Holme.
17
bog0382_Min-mor-var-besat.indd 17 02-04-2019 08:43:44