Bjergby Friskole - Skolen i tiden

Et andet arrangement, som
også blev afholdt i forsamlingshuset,
var den årlige juletræsfest.
Den bliver stadig holdt i
forsamlingshuset, men nu er
det aftenen før den sidste skoledag
inden juleferien. Tidligere
holdt vi juletræsfest 4. juledag.
Det er nok en af de traditioner,
der har forandret sig mindst
gennem tiden. Men julen er jo
også traditionernes tid.
I december måned lavede vi
juletræspynt med børnene, for
når juletræsfesten var slut, skulle
træet plyndres. Den tradition
gik vi fra og begyndte at gemme
pynten fra år til år.
En aften omkring d. 13. december
gik pigerne luciaoptog
til vores årlige juleklipsaften.
En hyggelig tradition som dog
senere holdt, da vi begyndte at
afholde Adventsbazar.
Vi tænker tilbage på mange
gode lejrskoleture. Med de små
klasser vi havde i begyndelsen,
var det tit en tur i sommerhus.
Det kunne fx være vores hus
ved Hanklit eller et lånt sommerhus
på Fur. Den længste tur
var, når 6.-7. klasse hvert andet
år, var i København. Senere, da
vi fik overbygning, blev det til
skitur i Norge, ture til London,
Berlin, Bornholm, Sønderjylland
og et enkelt hold var på Færøerne.
I 1999 prøvede vi en helt ny
form for lejrskole. Vi byttede
nemlig skole med Bønnerup-
Gjerrild Friskole på Djursland.
De skulle bo 1 uge i vores skole,
mens vi boede i deres. Der
lå et stort logistisk arbejde forud
for denne tur. Det var jo første
gang, vi skulle prøve det. Men
vi drog alle afsted, børn, lærere
og forældre, som skulle hjælpe
med maden. Det var en dejlig
tur, som vi nød meget, og det
gav os blod på tanden til at lave
skolebyt flere gange senere.
Et år byttede vi fx skole med
Blåbjerg Friskole. Noget af det,
der gjorde stort indtryk på børnene,
var, at de her havde en
stor hoppepude. Sådan en ville
vi også gerne have. Så børnene
besluttede, at det, vi tjente
på årets Adventsbazar, skulle
bruges til at købe hoppepude
for. Men den var dyr, og pengene
slog ikke helt til. Derfor gik
forældrene i gang med at samle
gammelt jern, som de solgte,
og så lykkedes det. Det var en
stor dag, da vi kunne indvie
hoppepuden.
Men da Jørgen til morgensang
1. april kunne fortælle,
at firmaet, der havde stået for
leveringen, havde ringet, at de
manglede en kanin, og spurgt
om vi ikke ville holde øje med,
om den havde gemt sig i hoppepuden,
fik alle dog mere travlt
med at lede efter kaninen den
dag end at hoppe. Heldigvis
fandt vi ingen kanin.
Et andet år på samme dato blev
det til morgensang bekendtgjort,
at alle nu havde fået nyt
login til computerne. Nu skulle
man sige sit navn for at bruge
dem. Om formiddagen kunne
man høre børnene, der meget
ihærdigt blev ved med at gentage
deres navn, inden det gik
op for dem, at det jo nok var
en aprilsnar. Rækken af disse
blev længere og længere, som
årene gik. Selv om det blev en
tradition, kunne det alligevel
være svært ikke at hoppe på
spøgen.
Som tiden gik, blev der brug
for en skolepasningsordning.
I starten foregik det uden for
skolen i private hjem. På et
tidspunkt valgte vi at inddrage
lærerboligen på Friskolevej 5
til dette formål. Det viste sig at
være en god ide.
Noget af det, man husker fra sin
skoletid, er de gange, hvor man
lavede noget helt andet end det
sædvanlige. Sådan er det også
som lærer. Vi synes selv, vi har
haft mange spændende emneuger.
Det, at have emneuge
for alle skolens børn, er en stor
opgave for lærerne. Ikke mindst
inden det hele skal løbe af stablen.
En der står tydeligt i vores
erindring, er den uge, hvor vi
alle tog tilbage til middelalderen.
Inden emneugen havde
forældre, støttekreds og lærere
35