Lydvandringer ved Vadehavet (2019)

mærksomhedsdynamik som menneskeligt muligt”. Hun fastholdt, at hvis man er
for snæver i sin bevidsthed om lyde, vil man sandsynligvis føle sig afkoblet fra sit
miljø.
Med hensyn til musikkunsten, og for at være fuldt modtagelig og lydhør over for
de forskellige musikalske rammer, jeg befinder mig i, anser jeg det for vigtigt at
integrere denne type fokuseret og opmærksom lytning i min hørelæreundervisning
sammen med andre mere konventionelt accepterede metoder. Med dette i
tankerne betragter jeg både akustisk økologi og dyb lytning som naturligt symbiotiske
og af ligeværdig betydning for mig som musiker. Derfor glædede det mig,
at Simon inviterede mig til at facilitere disse vandreture sammen med ham, og
jeg så det som en mulighed for at dele min indsigt fra et musikalsk perspektiv og
reflektere over, hvordan andre ville reagere på disse fremgangsmåder.
Bortset fra den smukke natur, som findes på Fanø, er en af de mange interessante
kendetegn ved øen tilstedeværelsen af menneskeskabte underjordiske bunkere,
der er et levn fra den tyske besættelse under 2. Verdenskrig. Simon og jeg besluttede
fra begyndelsen, at vi gerne ville integrere et besøg i en bunker i vandreturen,
skønt vi ikke vidste helt til hvilken grad. Det var derfor vigtigt, at vi gennemførte
en ’testvandring’ inden vores offentlige vandring, så jeg besøgte Simon på
øen i den foregående uge for at kortlægge den rute, vi ville tage, så vi kunne vurdere,
hvilke interessepunkter vi ville inkludere. Simon foreslog, at det indledende
mødested skulle være ved skolen, der ligger på grænsen mellem Nordby og det
store naturområde, hvor de mange bunkere ligger nedgravet. Han valgte, at vi
skulle besøge en af de større bunkere, delvist på grund af dens tilgængelighed,
men også på grund af dens forskellige kamre, der ville give god mulighed for
en større akustik og genklang. Afstanden mellem skolen og bunkeren gjorde det
muligt at indlægge en række forskellige akustiske terræner undervejs på ruten. På
vores testvandring udforskede vi rutens forskellige stop og tog noter, der senere
skulle hjælpe os med at planlægge turens struktur.
14
På dagen for den offentlige vandring mødte vi dem, der havde svaret på den
åbne invitation, uden for skolen om eftermiddagen. Vi var i alt seks inklusiv
Simon og jeg selv, en præst fra den lokale kirke, en musiker, der for nylig var
flyttet til området, og en skolelærer og hendes hund. Simon hilste først alle
velkommen og forklarede, at fokus under turen ville være at lytte til naturens
lydmiljø. Bagefter præsenterede jeg mig for gruppen og forklarede, at jeg ville
dele mine tanker om lytning fra en musikers perspektiv.
Vores første stop var omkring ti minutters gang væk, så vi gik afsted mod vinden
og krydsede skolens fodboldbane mod Kikkebjerg, et af øens høje punkter,
og Simon forklarede, hvordan det blev brugt som udkigspost i gamle dage til
at kigge efter skibe, der var på vej ind. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt
splittet under de første fem minutters gang – splittet mellem trangen til allerede
at gå ind i den stille bevidsthedstilstand, som jeg følte vores Lydvandring krævede,
og behovet for at deltage i den generelle småsnak, der opstod mellem
de deltagende. Når jeg tænker på det nu, så tror jeg, at disse små høflige udvekslinger
af ord var nødvendige i den indledende del af vores vandring for at
bryde isen og gøre os klar til det, som vi efterfølgende skulle.
Da vi nåede toppen af det beskedne Kikkebjerg, stillede vi os i en cirkel rundt
om en sokkel med et stenkompas, der viste nord, syd, øst og vest. Her introducerede
Simon den første lytteøvelse og inviterede deltagerne til at lukke øjnene
og langsomt fordybe sig i lydene omkring os og lægge mærke til, hvilken retning
de kom fra og deres nærhed. Start og slut af de tre minutters lytning blev
indikeret ved lyden af en klokke.
Bagefter præsenterede jeg ideen om ’sound mapping’, eller lyd-kortlægning
for gruppen, hjulpet af et eksempel på et orkesterpartitur. Jeg forklarede, hvordan
musikere og komponister er ganske vant til at kategorisere lyde efter deres
forskellige egenskaber, såsom tonehøjde, hastighed og længde. Partituret demonstrerede,
hvordan instrumenter blev grupperet i henhold til deres klangfar-
15