Lydvandringer ved Vadehavet (2019)
“Hele tanken med mit arbejde er, at man lærer at lytte åbent. I dag lærer vi vores sanser at fokusere, at komme ind til kernen og at komme meget tæt på i sine undersøgelser. Men jeg er faktisk ude i, at vi skal beskæftige os med det modsatte. Vi skal være åbne over for lydene omkring os, iagttage vores omgi- velser uden at bedømme dem. Vi er nødt til at undre os, ligesom når vi er i nær- heden af noget, der tager al vores opmærksomhed. Når vi oplever følelsen af forundring på en lydvandring, står tiden stille. En rummelighed udbreder sig i os, og det føles som om, vi er i stand til næsten alt.” Lydlandskaber findes overalt, og afslører mange nyttige informationer - både målbare data og kulturel inspiration. Man ved, at lydforhold spiller en afgø- rende rolle for det samlede miljø og for den velfærd vi stræber efter på andre vigtige områder. Lydvandringer ved Vadehavet er et projekt af Ørenlyd ved musikeren Simon Voigt, som netop undersøger betydning for at hvad der sker, når vi udvider vores forståelse af at lytte. Simon, som er bosat på Fanø, arbejder med lytning både som ressource for personlig og kunstnerisk udvikling og som redskab for miljøbevidsthed - et samarbejde mellem kunstnere, skoler, kulturinstitutioner og NGO’en Quiet Parks International.
“Hele tanken med mit arbejde er, at man lærer at lytte åbent. I dag lærer vi vores sanser at fokusere, at komme ind til kernen og at komme meget tæt på i sine undersøgelser. Men jeg er faktisk ude i, at vi skal beskæftige os med det modsatte. Vi skal være åbne over for lydene omkring os, iagttage vores omgi- velser uden at bedømme dem. Vi er nødt til at undre os, ligesom når vi er i nær- heden af noget, der tager al vores opmærksomhed. Når vi oplever følelsen af forundring på en lydvandring, står tiden stille. En rummelighed udbreder sig i os, og det føles som om, vi er i stand til næsten alt.”
Lydlandskaber findes overalt, og afslører mange nyttige informationer - både målbare data og kulturel inspiration. Man ved, at lydforhold spiller en afgø- rende rolle for det samlede miljø og for den velfærd vi stræber efter på andre vigtige områder. Lydvandringer ved Vadehavet er et projekt af Ørenlyd ved musikeren Simon Voigt, som netop undersøger betydning for at hvad der sker, når vi udvider vores forståelse af at lytte.
Simon, som er bosat på Fanø, arbejder med lytning både som ressource for personlig og kunstnerisk udvikling og som redskab for miljøbevidsthed - et samarbejde mellem kunstnere, skoler, kulturinstitutioner og NGO’en Quiet Parks International.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
HVOR BEGYNDER HUDEN EGENTLIG?
DAGBOGSINDLÆG AF SIMON VOIGT
SKREVET DEN 16. JUNI, 2019
I morges havde jeg den første officielle lydvandring i mit Vadehavsprojekt med
en fjerdeklasse på folkeskolen på Fanø. Vi lavede lytteøvelser inspireret af R.
Murray Schafer, hvor vi undersøgte støjende papirark, lommer af stilhed og
opmærksomhed på hinanden. Indtil videre har det altid været en fornøjelse at
arbejde med børn i den aldersgruppe. De er stadig meget intuitive og nysgerrige,
elsker at lege og er ikke bange for at være fjollede. Så vi får normalt en
masse gode samtaler om, hvordan de lytter til hverdagen, og hvad visse lyde
betyder for dem. De elsker at fokusere på klangskålens lyd, mens den ringer
ud, og stilhed kan være en fascinerende leg for dem.
Det, jeg sætter mest pris på ved workshops med børn, er at introducere kropsbevidsthed
og nonverbal lytning. Når børnene kommer ind i klasseværelset,
smiler jeg og nikker, men siger ikke et ord, så de hører ikke min stemme. Efter
at læreren har introduceret mig, signalerer jeg til dem, at de skal rejse sig op
sammen med mig, og jeg begynder på en række bevægelser, som de er hurtige
til at efterligne. Jeg går fra hilsebevægelser, til at udforske de små gnidende
hudlyde, til åndedrætsøvelser og undertiden til rytmer og stemmeudtryk. Det
er vigtigt for mig at være klar i mine instruktioner uden at bruge ord, så jeg er
let at følge. Hvis alt går godt, kan børnene undgå alle former for usikkerhed
forbundet med brugen af deres krop og stemme, fordi de ikke tænker på det
intellektuelt, men efterligner mig intuitivt. Jeg blev forbløffet, første gang jeg
helt bevidst ikke sagde noget, og hvor jeg fik en gruppe af åndsfraværende
og akavede teenagere til at lyde som et helt engorkester med suse-, klikke- og
rappelyde.
Komponist og underviser R. Murray
Schafer rykkede med sin bog ”The Tuning
of the World” begreberne ”soundscape”
og akustisk økologi som disciplin ind i
rampelyset. Her kan du få et indblik i hans
øre-rensnings-øvelser og nogle andre af
hans undervisningsmaterialer, som han
ønskede sig skulle være frit tilgængelige.
Se materialet ved at scanne QR-koden.
Paratheden til at være opmærksom er større end man tror, og jeg ser meget potentiale
i nonverbal kommunikation. Det er ikke kun det at tale med vores krop-
32
Change language