Indhold - Goetheanum

More documents

Recommendations

Info

Den frie højskole for åndsvidenskab I året 2007 har Waldorfskolebevægelsen passeret målstregen for 1000 skoler. Elevtallet er vokset, frem for alt i Ungarn, Tyskland og uden for Europa i Israel og Argentina. Samtidig hindres vækst-fremstødet overalt af mangelen på kvalificerede lærere. I de østeuropæiske lande, navnlig i Rusland og Rumænien, kæmper skolerne mod fortrædeligheder. Et dominerende bureaukrati og den lave levestandard giver skolerne problemer. Dertil kommer også, at spredningen gør det nødvendigt for enkelte af skolerne at lukke dørene igen. Waldorf- og Rudolf Steiner skolerne har forladt deres niche-tilværelse og træder frem i fuld offentlighed. Det har to konsekvenser. Særligt inden for de tysktalende områder tager angrebene på skolerne til. Det er en hemmelig rytme, der bliver synlig. Enkelte tilråb vok- Waldorfpædagogikken bygser til fuld orkesterstyrke i presger på den individuelle lærers sen. Indholdet i disse angreb er intuitionsevne. Der findes den overvejende temaer fra ældre egentlige kilde. kontroverser, der for længst er blevet berigtiget og imødegået. Christof Wiechert I håbet om at skaffe ny ”ammunition” har tyske kritikere i den senere tid vendt sig mod oversøiske skoler. Det gælder meget om at skelne de seriøse indvendinger fra denne polemik. Christof Wiechert, pædagog og seminariegrundlægger fra Holland. Har de sidste 8 år været Leder af sektionen for pædagogik. Waldorfpædagogikkens akademisering – Sektionen for pædagogik – Dermed er vi kommet ind på den anden konsekvens. Inden for videnskabelige kredse begynder en kritisk ordveksling med Waldorfskolen. En årsag til denne nye interesse findes utvivlsomt i Software AG Stiftung virksomheden. Den engagerer sig overordentligt meget i den internationale skolebevægelses betydning i den hensigt at forankre antroposofien og frem for alt Waldorfskolerne på et akademisk niveau. I den sammenhæng står også den nylige anerkendelse af Alanus Højskolen som universitet. Foruden i Stuttgart har Waldorfbevægelsen dermed rådighed over en ekstra akademisk læreruddannelse. Man bør ikke undervurdere denne udvikling mod et akademisk liv. I kontrast til denne ”akademisering” af Waldorfpædagogikken står den intuitive evne, der gør læreren til kunstner. Adskilligt vil afhæn- Fredsaktivisten og Waldorfpædagogen Johannes Matthiesen på stævnet om freds-pædagogik i 2007 ge af resultatet i samarbejdet mellem uddannelser og skoler. Året 2007 gav skolebevægelsen fire undersøgelser af tidligere Waldorskoleelevers levevilkår. Den første undersøgelse iværksat af Software AG Stiftung førte til publikationen ”Waldorfskolen på prøve”. Forskningen blev koblet sammen med forskellige universiteter og blev også anvendt i Svejts. Selv om den tyske undersøgelse fremhæver visse kritikpunkter overproportionalt, er helhedsbilledet opmuntrende. Disse undersøgelser blev udvidet med opinionsundersøgelser fra Sverige (Bo Dahlin) og USA (David Mitchell og Gerwin Douglas). I påsken 2009 finder et særligt initiativ sted med sektionen for medicin i form af et videnskabeligt kollokvium. Ved dette træf mellem førende repræsentanter for neurobiologien og den pædagogiske forskning vil hovedspørgsmålet blive, om de nye erkendelser inden for den videnskabelige skoleforskning støtter de antroposofiske anskuelser om mennesket og dets indlæring. Kan alderstypiske udviklingsfaser, en udviklingsbetinget læreplan og den pædagogiske hovedpåstand om den alders-homogene opdragelse bekræftes videnskabeligt? Bag dette spørgsmål gemmer sig spørgsmålet om antroposofiens videnskabelighed. 11
Den frie højskole for åndsvidenskab Ursula Gruber har studeret plasticeringskunst i Salzburg og har de sidste 2 år stået i spidsen for sektionen for bildende kunst 12 Anerkendelse som inspirationskilde – Sektion for bildende kunst – Der er næppe noget livsområde, hvor Rudolf Steiners frie omgang med udtryksmidlerne er så håndgribelig, som det er tilfældet inden for den bildende kunst. Det første Goetheanum/det andet Goetheanum deres for- I Rudolf Steiners værk kan skellighed i form og materiale man opleve kosmisk-menne- erindrer om, at skabende skelige formkræfter, der kan impulser ligger lang dybere end give impulser til egen kunst- stilretninger. At være på udkig nerisk skaben. efter dem her i det 21. årh. Ursula Gruber hører til sektionsarbejdets væsentligste anliggende. For eksempel spørger de antroposofisk orienterede arkitekter, hvordan man mellem nutidens ekstreme arkitektoniske udtryk kan skabe en midte, en arkitektur der går ud fra mennesket. Formalistiske strenge og enkle bygninger står over for en søgen efter dynamik, liv og flugt. Går livet til i en stivningsproces, går den menneskelige målestok ofte tabt i den frie bevægelighed. Frank O’Gehry, arkitekten bag interiøret i DZbanken i Berlin, er et eksempel på denne udfoldelse af dynamik. For arkitekterne Pieter van der Ree, Espen Tharaldsen, Luigi Fiumara og andre stillede udviklingstanken som formidlende motiv sig mellem stivnethed og bevægelighed. Kollokvier, hvad enten det drejer sig om arkitektur, plasticering eller maleri har vundet en høj placering i sektionens liv. Dermed rykker det spørgsmål i centrum, hvordan noget oversanseligt iagttageligt bevidst kan reflekteres og forbindes med den enkeltes egne kunstneriske virksomhed i samfundet. Således udveksler billedhuggerne tanker om de enkelte landskabers plastiske kræfter og taler om, hvordan disse formkræfter kan sublimeres i en skulptur. Michael-Ahriman-imagination. Ursula Gruber 2007. En sådan atmosfære af gensidig anerkendelse er ikke særligt spektakulær, men den er et yderst vigtigt element i videreførelsen af en fælles antroposofisk kunstnerisk skaben. Til det formål tjener også en ugentlig arbejdskreds af kunstnere, der i diskussioner om kunstværker vil kultivere ”anskuelsens kunst”. I dag står ethvert af de antroposofiske livsområder i spændingsfeltet mellem at forstå Rudolf Steiners værk og gøre det tilgængeligt og på den anden side at kunne gå sine egne skabende veje. Antroposofiens fremtidsduelighed afhænger i højeste grad af, hvordan disse formentlige modsætninger bliver frugtbart sammenført – en opgave der på de antroposofisk inspirerede kunstarters område synes ansvarsfuld. Det vil Ursula Gruber og hendes medarbejdere hellige sig i studie-uger om Rudolf Steiners kunst-impuls. I træf og stævner drejer det sig for denne sektion om det spørgsmål, hvordan vor tids åndelige situation spejler sig i kunsten af i dag. At der er meget i nutidens kulturliv, der rykker, viste Dokumenta 12 i Kassel, den største kunstudstilling på verdensplan over situationen og mulighederne inden for de bildende kunstarter. Hvad er rødderne i vor tid? Hvad er livet? Hvori består opgaverne i dag? Den slags spørgsmål stod som ledemotiver for denne udstilling. Kunsten synes igen at vinde rum i samfundet i sin visionære over-sproglige dimension. Udstillingen i efteråret 2008 vil kunne give mere umiddelbar oplysning end denne beretning om sektionens arbejde. Parallelt med stævnet til Mikaeli vil talrige kunstnere da have fulgt indbydelsen til at udstille billeder og plastik over temaet ”Mikael som tidsånd” i Goetheanum.
Page 1 and 2: 2 Indhold Fra redaktionen .........
Page 3 and 4: Det almene antroposofiske Selskab 4
Page 5 and 6: Det almene antroposofiske Selskab 6
Page 7 and 8: Den frie højskole for åndsvidensk
Page 9: Den frie højskole for åndsvidensk
Page 17 and 18: Det almene antroposofiske Selskab B
Page 19 and 20: Den samlede opgørelse 2007/ Budget
Page 21 and 22: Sophia Branch Viera Cohen P.O.Box 2
Page 23 and 24: www.goetheanum.org

Indhold - Goetheanum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?