Indhold - Goetheanum

More documents

Recommendations

Info

Det almene antroposofiske Selskab oprettelsen af et antroposofisk selskab under forberedelse i Taiwan. Det er interessant, at det hyppigt først er Waldorfpædagogikken, der vækker interesse, og først meget senere den biologisk-dynamiske jordbrugsmetode. Her i år blev jeg spurgt, om jeg ville holde et seminar for biologisk-dynamisk jordbrug også i Nepal og Vietnam. Jeg må også nævne lægekurserne i Indien, Taiwan, på Filippinerne, i Japan og Australien, organiseret af Michaela Glöckler. Det er vigtigt, at der opstod spørgsmål om, hvordan den antroposofiske bevægelse kunne støttes af Antroposofisk Selskab og Den frie Højskole. Således opstod Pacific-konferencen i 1966. Hvilket ansigt udadtil har eller behøver antroposofien i Østasien? I Asien møder vi de mest forskelligartede kulturer og religioner. Det er meget tilrådeligt at vente med et svar, til man er blevet spurgt, at benytte landets eget sprog og at gå ud fra den spørgendes eget ståsted. Desuden bør vi altid stille det spørgsmål: Hvad er det, der forener os? Der bliver i dag talt så meget om kulturelle og religiøse forskelle, at vi glemmer, hvilke værdier vi har til fælles. Så snart vi uhildede stiller basale spørgsmål, opstår der fællesskab og overensstemmelse: Hvad er liv? Hvad går de sociale udfordringer i vor tid ud på, og hvordan finder vi de adækvate svar? Hvordan kan vi bevare menneskerettighederne, den menneskelige værdighed, lighed og frihed? Jeg ved, at mit arbejde i Asien og mødet med andre kulturer og religioner har hjulpet mig til at erhverve en dybere forståelse for antroposofien. Hvori består de aktuelle opgaver? Vi må træde ind i en fælles dialog. For nogle år siden lykkedes det på Ha Vinh Tho’s initiativ tilmed i Vietnam at få buddhister og antroposoffer til at sidde ved samme bord. Desuden må vi ikke lade os fastlåse i gamle forestillinger og klicheer. Den moderne engagerede buddhisme viser helt nye træk. Den bidrager til at give globalisering og sociale spændingsforhold et menneskeligt ansigt. Og hvad med Islam? Da jeg i 2006 besøgte den helsepædagogiske institution i Lahore, Pakistan, opdagede jeg den islamiske filosof og digter Mohammed Iqbals værker (1873-1938). Han er åndeligt i slægt med Goethe og havde stor respekt for den tyske forfatter. Han er en moderne islamisk tænker, som vi bør henregne blandt antroposoffer. Her er nogle af hans ideer: 1) Selvudvikling gør mennesket til noget unikt. 2) Opdragelse bør fremme individualiteten. 3) Frihed er livets egentlige åndedræt. Han ser det som menneskenes opgave at blive en bærende kraft i evolutionsprocessen. Hvad skal man ønske for Østasien? At det kan uddybe sine rige spirituelle rødder - og dertil kan antroposofien være en betydningsfuld hjælp. Studerende på Waldorfseminarium i Taiwan. Tegning og krystaller. 5
Det almene antroposofiske Selskab 6 Tre steder i stedet for 100: Antroposofiens uspektakulære nutid i verden – Strejflys over arbejdsåret 2007/2008 – – New York: 20 mennesker kom i sommeren 2007 til det antroposofiske Nature-institute for i en uge at øve sig i ekskursioner og workshops om naturen. Deltagerne kunne næppe have været mere forskellige: ved siden af en kvindelig professor fra Texas, der her lærer antroposofien at kende, sidder en lærer med 30 års erfaring som Waldorflærer bag sig. ”Det går fint, for det kommer ikke an på det, man har i rygsækken, men hvad man tager med sig hjem af nye evner,” ifølge Craig Holdrege, der står som ansvarlig for kurset. – Heliopolis/Egypten: På de lerstampede trin under det store solsejl sidder næsten 1000 unge mennesker ved Sekem-initiativets månedsfest og ser tavse ned mod den ovale scene. Der står Ibrahim Abulaish og fortæller med sagte stemme et eventyr af helse- pædagogen Michael Bauer. – Nakorn Nayok/Thailand: 80 interesserede udveksler sammen med Paul Mackay og Cornelius Pietzner tanker om den spirituelle dimension af skæbnen. Porn Panascot kommer ud fra kredsen med forslag om en kritikkultur: Der skulle kunne uddeles medaljer for fejltrin. Dette verdensomfattende antroposofiske kulturliv minder om fotografier af jorden ved nat, når belysningen af byer og gader fremkalder et gyldent lysskær på den mørke jordplanet. Disse møder virker ikke særlig opmærksomhed, men udgør indersiden af det antroposofiske kulturliv. Det samme gælder for de højskoleforanstaltninger, der har fundet sted i Ann Arbor og Holland, i Norge og Frankrig. Som allerede i 1991 i Järna, og 2005 i <strong>Goetheanum</strong> blev den samlede cyklus af de 19 klassetimer bearbejdet i form af læsninger og samtaler. I USA mødtes 230 medlemmer af højskolen med Michaela Glöckler, Virginea Sease, Johannes Kühl og Cornelius Pietzner, andre steder var der tale om mindre menneskegrupper. I det forløbne år påbegyndte tre nye generalsekretærer deres arbejde: Stephano Gasperi overtager koordinationen i Italien efter Stephano Pederiva. I Tyskland træder Hartwig Schiller, der tidligere har stået i spidsen for Bund der Waldorfschulen, ind i stedet for Nana Göbelhun ønskede at kunne engagere sig mere omfattende i sine opgaver inden for ”Freunde der Erziehungskunst Rudolf Steiners ”, og træder derfor tilbage i år. Også Joan Almon (USA) ønsker at koncentrere sig mere om sit arbejde inden for ”Alliance for Childhood” og har derfor overdraget embedet til von Torin Finser. Han er leder af Waldorflærerseminariet i Antioch/New England og har beskæftiget sig med relationen mellem menneskelige organer og udviklingen af menneskelige organisationsformer. Han ønsker særligt at fremme den antroposofiske forskning samt forståelsen for en kosmisk kristendom i sit arbejde, til dels sammen med MariJo Rogers. I anledning af hundredårsdagen for kongressen i München mindedes man i 2007 mange steder denne begyndelse på det antroposofiske kunstneriske liv, særligt i Tyskland/München, Nederlandene og i <strong>Goetheanum</strong>. Således fandt der et offentligt stævne sted i Amsterdam med over 200 deltagere om antroposofisk inspireret kunst og opførelser af mysteriedramaerne. Desuden blev et særnummer af tidsskriftet Motief viet til dette tema. I München fandt der hele året igennem foredrag, samtalekredse og opførelser sted ud fra det tema. Begge steder stod det spørgsmål i centrum, hvorledes Rudolf Steiners kunstneriske intentioner kunne optages og videreføres udover ydre stildannelser og lån fra Rudolf Steiners kunstværker. I enhver sjæl lever på samme tid beundring for det fremmede og ønsket om egen ophavsret. Denne naturlige spænding findes også inden for Antroposofisk Selskab. Det er at håbe, at eftertanken på det kunstneriske tiltag inden for Det teosofiske Selskabs kongres i München i 1907 vil bidrage til fremtidige udfoldelsesmuligheder i Antroposofisk Selskab.
Page 1 and 2: 2 Indhold Fra redaktionen .........
Page 3: Det almene antroposofiske Selskab 4
Page 7 and 8: Den frie højskole for åndsvidensk
Page 17 and 18: Det almene antroposofiske Selskab B
Page 19 and 20: Den samlede opgørelse 2007/ Budget
Page 21 and 22: Sophia Branch Viera Cohen P.O.Box 2
Page 23 and 24: www.goetheanum.org

Indhold - Goetheanum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?