Indhold - Goetheanum
Indhold - Goetheanum
Indhold - Goetheanum
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den frie højskole<br />
for åndsvidenskab<br />
Martina Maria<br />
Sam har i 7 år<br />
stået for ledelsen<br />
af sektionen for<br />
sprog og litteratur.<br />
Hendes studier<br />
over Rudolf<br />
Steiners sprog<br />
blev nedfældet i<br />
bogen ”Kampen<br />
for et nyt sprog”<br />
i 2004.<br />
Kultur og brobygning<br />
– Sektion for sprog og litteratur –<br />
Ingen tid har erhvervet sig så omfattende oplysning<br />
om sin egen fortid som vores nutid.<br />
Millioner af mennesker besøger år efter år<br />
udgravninger fra antikken, disse vidnesbyrd om<br />
tidligere tiders åndelige liv. Det er ikke de ydre<br />
kendsgerninger og fund, man<br />
dermed søger, men historiens<br />
Sproget er genstand for vores inderside. Hvad skyldes nuti-<br />
opmærksomhed, for det er et dens store interesse for<br />
væsentligt udtryk for det historie? Fordi kulturen i dag i<br />
åndelige i mennesket.<br />
vid udstrækning har mistet sin<br />
Martina Maria Sam<br />
indre orientering, vokser længselen<br />
efter vores oprindelse. Af<br />
den grund prioriteres historievidenskab<br />
såvel som filosofi i voksende omfang<br />
inden for kulturlivet.<br />
Inden for sektionen for sprog og litteratur tages<br />
dette kulturbehov op gennem talrige arrangementer.<br />
Således afholdtes der i 2007 et stævne<br />
om katedralen og skolen Chartres, hvortil der i<br />
februar 2008 på et stævne for studerende om<br />
årsskiftet for det første årtusind blev knyttet indslag<br />
om den åndelige baggrund for skolen i<br />
Chartres. Dette tidsafsnit, hvor den europæiske<br />
og arabiske verden for første gang mødtes, og<br />
hvor der optræder personligheder, som søger at<br />
forbinde de forskelligartede kulturer – den gammeleuropæisk-hedenske,<br />
den arabisk-muslimske<br />
og den romersk-kristne – står som det moderne<br />
Europas fødselstime. På et stævne om ”den esoteriske<br />
kristendoms vej til Europa” i pinsen 2008<br />
vil dette tema over Europas åndelige grundlag<br />
blive uddybet ud fra et andet endnu mere oprindeligt<br />
aspekt.<br />
På endnu et kultur-stævne i oktober rettes blikket<br />
mod tiden omkring 1900, hvor også antroposofien<br />
trådte frem i offentligheden. Stævnets<br />
titel bliver ” Aufbruch in die Moderne”.<br />
Medens arbejdstræf om eventyrforskning eller<br />
om enkelte forfatteres værk og liv også er henvendt<br />
til et alment interesseret publikum, tjener<br />
mindre videnskabelige konferencer og kollokvier<br />
– for eksempel om sprogvidenskab, kunstvidenskab<br />
eller om metodik i åndelig forskning – en<br />
udveksling på det antroposofisk-videnskabelige<br />
plan. For at den antroposofiske åndsvidenskab<br />
kan blive taget seriøst som videnskab, må en<br />
spirituelt udvidet forskning fremstå letforståelig<br />
og klar, hvad angår sine midler og veje. Ved forskellige<br />
sammenkomster står metodikken i den<br />
antroposofiske forskning derfor som første<br />
punkt.<br />
Medens man inden for pædagogik, jordbrug og<br />
medicin på grund af akut livsnødvendighed har<br />
respekt for alternative udveje, er universitetskredse<br />
i det store og hele stadig behersket af et<br />
suverænt materialistisk verdensbillede og dets<br />
paradigmer for eksempel om udelukkende diskursiv<br />
tænkning, distance til forskningsgenstandene<br />
etc. Men netop de humanistiske fag, der<br />
beskæftiger sig med litterære og kunstneriske<br />
vidnesbyrd om menneskenes frembringelser<br />
gennem tiderne, kan ikke komme uden om et<br />
levende produktivt ånds-begreb. Det gælder om<br />
at følge åndens henholdsvis den menneskelige<br />
bevidstheds tilstedeværelse i de tidsbestemte<br />
specifikke udtryk i disse vidnesbyrd. – Derfor står<br />
det åndelige indholds tidsmæssige udtryksform i<br />
centrum for vores opmærksomhed. I en fremstillings<br />
”hvordan” bliver det åbenbart, hvor meget<br />
af sagen man har forstået.<br />
Da sproget er vores vigtigste udtryksform, er<br />
arbejdet på og med sproget i dets forskelligste<br />
fremtrædelsesformer og perioder sektionens<br />
hjertesag. Grundlag og støtte til at udvikle et<br />
bevidst forhold til sproget og at lære at forstå de<br />
særlige kvaliteter i Rudolf Steiners sprog står i<br />
centrum.<br />
Om det og om sektionens videre aktiviteter kan<br />
der læses i ”Årbog for sprog og Litteratur” og i<br />
den rundskrivelse, der fra i år udsendes halvårligt.<br />
15