23.12.2012 Views

Indhold - Goetheanum

Indhold - Goetheanum

Indhold - Goetheanum

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Den frie højskole<br />

for åndsvidenskab<br />

Martina Maria<br />

Sam har i 7 år<br />

stået for ledelsen<br />

af sektionen for<br />

sprog og litteratur.<br />

Hendes studier<br />

over Rudolf<br />

Steiners sprog<br />

blev nedfældet i<br />

bogen ”Kampen<br />

for et nyt sprog”<br />

i 2004.<br />

Kultur og brobygning<br />

– Sektion for sprog og litteratur –<br />

Ingen tid har erhvervet sig så omfattende oplysning<br />

om sin egen fortid som vores nutid.<br />

Millioner af mennesker besøger år efter år<br />

udgravninger fra antikken, disse vidnesbyrd om<br />

tidligere tiders åndelige liv. Det er ikke de ydre<br />

kendsgerninger og fund, man<br />

dermed søger, men historiens<br />

Sproget er genstand for vores inderside. Hvad skyldes nuti-<br />

opmærksomhed, for det er et dens store interesse for<br />

væsentligt udtryk for det historie? Fordi kulturen i dag i<br />

åndelige i mennesket.<br />

vid udstrækning har mistet sin<br />

Martina Maria Sam<br />

indre orientering, vokser længselen<br />

efter vores oprindelse. Af<br />

den grund prioriteres historievidenskab<br />

såvel som filosofi i voksende omfang<br />

inden for kulturlivet.<br />

Inden for sektionen for sprog og litteratur tages<br />

dette kulturbehov op gennem talrige arrangementer.<br />

Således afholdtes der i 2007 et stævne<br />

om katedralen og skolen Chartres, hvortil der i<br />

februar 2008 på et stævne for studerende om<br />

årsskiftet for det første årtusind blev knyttet indslag<br />

om den åndelige baggrund for skolen i<br />

Chartres. Dette tidsafsnit, hvor den europæiske<br />

og arabiske verden for første gang mødtes, og<br />

hvor der optræder personligheder, som søger at<br />

forbinde de forskelligartede kulturer – den gammeleuropæisk-hedenske,<br />

den arabisk-muslimske<br />

og den romersk-kristne – står som det moderne<br />

Europas fødselstime. På et stævne om ”den esoteriske<br />

kristendoms vej til Europa” i pinsen 2008<br />

vil dette tema over Europas åndelige grundlag<br />

blive uddybet ud fra et andet endnu mere oprindeligt<br />

aspekt.<br />

På endnu et kultur-stævne i oktober rettes blikket<br />

mod tiden omkring 1900, hvor også antroposofien<br />

trådte frem i offentligheden. Stævnets<br />

titel bliver ” Aufbruch in die Moderne”.<br />

Medens arbejdstræf om eventyrforskning eller<br />

om enkelte forfatteres værk og liv også er henvendt<br />

til et alment interesseret publikum, tjener<br />

mindre videnskabelige konferencer og kollokvier<br />

– for eksempel om sprogvidenskab, kunstvidenskab<br />

eller om metodik i åndelig forskning – en<br />

udveksling på det antroposofisk-videnskabelige<br />

plan. For at den antroposofiske åndsvidenskab<br />

kan blive taget seriøst som videnskab, må en<br />

spirituelt udvidet forskning fremstå letforståelig<br />

og klar, hvad angår sine midler og veje. Ved forskellige<br />

sammenkomster står metodikken i den<br />

antroposofiske forskning derfor som første<br />

punkt.<br />

Medens man inden for pædagogik, jordbrug og<br />

medicin på grund af akut livsnødvendighed har<br />

respekt for alternative udveje, er universitetskredse<br />

i det store og hele stadig behersket af et<br />

suverænt materialistisk verdensbillede og dets<br />

paradigmer for eksempel om udelukkende diskursiv<br />

tænkning, distance til forskningsgenstandene<br />

etc. Men netop de humanistiske fag, der<br />

beskæftiger sig med litterære og kunstneriske<br />

vidnesbyrd om menneskenes frembringelser<br />

gennem tiderne, kan ikke komme uden om et<br />

levende produktivt ånds-begreb. Det gælder om<br />

at følge åndens henholdsvis den menneskelige<br />

bevidstheds tilstedeværelse i de tidsbestemte<br />

specifikke udtryk i disse vidnesbyrd. – Derfor står<br />

det åndelige indholds tidsmæssige udtryksform i<br />

centrum for vores opmærksomhed. I en fremstillings<br />

”hvordan” bliver det åbenbart, hvor meget<br />

af sagen man har forstået.<br />

Da sproget er vores vigtigste udtryksform, er<br />

arbejdet på og med sproget i dets forskelligste<br />

fremtrædelsesformer og perioder sektionens<br />

hjertesag. Grundlag og støtte til at udvikle et<br />

bevidst forhold til sproget og at lære at forstå de<br />

særlige kvaliteter i Rudolf Steiners sprog står i<br />

centrum.<br />

Om det og om sektionens videre aktiviteter kan<br />

der læses i ”Årbog for sprog og Litteratur” og i<br />

den rundskrivelse, der fra i år udsendes halvårligt.<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!