Indhold - Goetheanum

More documents

Recommendations

Info

Fra redaktionen Kære medlemmer: Med det 21.århundrede er vi mennesker blevet så selvstændige og emanciperede fra betingelserne i vores omgivelser, at vi ofte ikke mere ved, hvad vores forhold til verden egentlig går ud på. ” fremmed for verden – fremmed for sig selv”, det er en følelse, næppe mange mennesker mere bliver sparet for. Den lyse side ved denne fremmedgørelse ligger i muligheden for nu at opnå et bevidst og selvskabt forhold til verden og sig selv. ”Bevidsthedssjæl” er Rudolf Steiners navn for dette led i mennesket, som nu gør sig gældende i dets åndelige evolution. Vi erhverver en ny identitet, men betaler med den ”At sætte den virkende ånd i dyrekøbte pris at miste den den forestilledes sted betyder gamle enhed af vores tænk- at få fornemmelse for denne ning, følelse og vilje. Hånd i tids sociale grundfordring.” hånd med dette tab slutter også menneskets gruppe-til- Rudolf Steiner hørsforhold, der hidtil har været regnet for noget ret selvfølgeligt – vi bliver antisociale. Noget af det vigtigste, ethvert menneske kan arbejde sig frem til gennem antroposofien, er en ny bevidst sammenhæng mellem tænken, følen og villen. Det er den vej, Rudolf Steiner peger på, når han i sin bog ”Teosofi” karakteriserer bevidsthedssjælen som ”sjælen i sjælen”. Paul Mackay var førende inden for det antroposofiske bankvæsen, før han i 1996 blev medlem af Vorstand i <strong>Goetheanum</strong>. Den 23. januar 1923 påpeger Rudolf Steiner, at Antroposofisk Selskab for at opnå en sund form for fællesskab i sin helhed har behov for de seks dyder, der også er bekendt som de seks biøvelser, med det formål at gøre bevidsthedssjælen i stand til at træde i dialog med verden fra sin antisociale natur. En sådan dialog betyder, at menneskene i sig selv begynder at blive opmærksomme på verdensforløbet og dermed lærer at afdække dens inderside. Af de seks dyder skal her især fremhæves en opøvelse af følelseslivet. Her banker hjertet i denne organismes seks led i en sjælelig modningsproces. Med denne kultivering, som vi i det forløbne efterår sammen med generalsekretærer og andre ansvarlige har ophøjet til årstema for 2008/09 kan det opnås at forvandle den i første række selvcentrerede følelse til et fornemmelsesorgan for andre menneskers egenart. Derved opstår evnen til empati, evnen til at sætte sig ind i det andet menneskes oplevelses- og fornemmelsesverden. Hjertet udvider sig og bliver til et erkendelsesorgan. Denne øvelsesvej betyder også en åndeliggørelse af den ”emotionelle kompetence”, som Margrethe Solstad taler om i dette hefte. Dersom vi vil opfylde vores opgave som Antroposofisk Selskab i dette århundrede, gælder det om at stille tolerance i centrum af vores fællesforetagende, for ansvarlighed over for det åndelige vil i stadig højere grad bero på mellemmenneskelig ansvarlighed. Det er ikke nogen let vej at gå. I første række er det måske inkompetence, der vil gøre sig stærkere gældende. Men efter en mere eller mindre lang vejstrækning vil der også vise sig frugter til berigelse for såvel fællesskab som enkeltpersoner. Derved bliver der mulighed for handlinger, vi ikke formår som enkeltpersoner, men som vores tidsalder mere og mere indtrængende vil udfordre til inden for såvel menneskeligt fællesskab som samfundsliv. Paul Mackay Vorstand ved <strong>Goetheanum</strong> 3
Det almene antroposofiske Selskab 4 En sikker fornemmelse for åndens realitet Interview med Hans van Florenstein Mulder om antroposofisk virksomhed i Østasien Hvor befinder Østasien sig mellem økonomisk boom og spirituel rodløshed? Jan Christiaan Smuts, en sydafrikansk filosof, som allerede Rudolf Steiner henviste til, anbefalede, at man skulle rette blikket fra Nordsøen og Atlanterhavet til Stillehavet som mødestedet for Østen og Vesten. I Kina fejrer Konfucius’ og Laotse’s lære en renæssance. Deroverfor står det økonomiske boom med sine enorme økologiskeproblemer. ”Tian Zhen” eller ”sand natur” (i nærheden af Beijing) er et Fra foyeren i det nye uddannelsessted for biologisk-dynamisk jordbrug. økologisk initiativ, hvor Øst og Vest, antroposofi og Tai-Chi mødes. Der blev etableret et uddannelsessted for biologiskdynamisk jordbrug. I foyeren hænger der fire billeder: af Rudolf Steiner, Goethe, Konfucius og Laotse. Det er forjættende. Hans van Florenstein Mulder var Waldorflærer i naturvidenskabelige fag og engagerede sig i læreruddannelsen. Efter sit virke som generalsekretær for New Zealand har han siden 2006 repræsenteret Antroposofisk Selskab i Asien. Hvordan kan vi fra den vestlige halvkugle forstå Østasien? I Vesten opfatter man den fysiske ydre verden som realitet og den åndelige verden i bedste fald som en ide. I Østen er det omvendt. Her opleves den åndelige verden som real, selv om den vestlige indflydelse blev stærk i løbet af det 20. årh. via verdensøkonomien. Jeg har noteret mig, at der stadig lever en stærk følelse for en åndelig virkelighed. Derfor er der en umiddelbar sans til stede for det, antroposofien har mulighed for at give: at antroposofien også kan hjælpe dem frem til en ny forståelse af deres egne rødder, at antroposofien ikke kun kan kaste lys over fortiden, men også fremtiden via ideer til en ny social samfundsorden. Samme slags åbenhed finder jeg ikke til stede i den vestlige verden. De har en fornemmelse for holistiske ideer og har let ved at ændre deres forestillinger. De er ikke forgabet i ideer, som vi er det i Vesten. For mig var Professor Richard E. Nisbett’s bog ”The Geography of Thought. How Asians and Westeners think differently – and Why?” til stor hjælp. Her følger nogle eksempler på hans undersøgelser: Under et eksperiment fik nogle vestlige og asiatiske studerende forevist billedet af et akvarium. I tilknytning til det skulle de gengive, hvad de havde set. De vestlige studerende beskrev først den centrale store fisk og nogle ting i omgivelsen. De asiatiske studerende beskrev muslingerne, planterne alle detaljer fra bunden, og først til sidst nævnte de fisken. I Østen: fra periferi til centrum, et holistisk billede, i Vesten fra centrum til periferien. ”Østens vej” står opdragelsesformen i Waldorfpædagogikken langt nærmere. Desuden har den asiatiske verden en umiddelbar følelse for forandring. Medens Vestens tankesæt er præget af ”enten-eller”, er det i Østen forbundet med et ”både-og”. Det vil jeg gerne bringe i sammenhæng med Grundstensmeditationen: ”Lasset vom Osten befeuern, was sich durch den Westen sich formet”. Hvorledes udvikler det antroposofiske liv sig? Jeg må her på forhånd sige, at jeg ikke taler om udviklingen i Japan, fordi man der har en særlig antroposofisk bevægelse og selskab. Det er nu 12 år siden, den første Waldorfbørnehave åbnede i Asien. Den blev meget snart efter fulgt op af underskoler og efterhånden også højere skoletrin. Taiwan: llan, Taichung- Filippinerne: Manila- Thailand: Bangkok og i år også i Korea: Seoul. Siden 2005 afholdes regelmæssigt en Asien-Pacific-lærerkonference. Sidste år i Bangkok deltog 220 lærere. Det er meget vigtigt at bevare antroposofien som grundlag for det pædagogiske arbejde. Således opstod der antroposofiske studiegrupper i Bangkok og på Filippinerne, hvor der efterhånden også afholdes klassetimer. For tiden er
Page 1: 2 Indhold Fra redaktionen .........
Page 5 and 6: Det almene antroposofiske Selskab 6
Page 7 and 8: Den frie højskole for åndsvidensk
Page 17 and 18: Det almene antroposofiske Selskab B
Page 19 and 20: Den samlede opgørelse 2007/ Budget
Page 21 and 22: Sophia Branch Viera Cohen P.O.Box 2
Page 23 and 24: www.goetheanum.org

Indhold - Goetheanum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?