Indhold - Goetheanum

2 

Indhold 

Fra redaktionen ............................................................................ 3 

Det almene antroposofiske Selskab 

Interview med Hans van Florenstein Mulder ................................. 4 

Strejflys over arbejdsåret 2007/08 ................................................. 6 

Den frie højskole for åndsvidenskab 

Ungdomssektionen ....................................................................... 7 

Sektionen for matematik og astronomi ......................................... 8 

Sektionen for medicin ................................................................... 9 

Sektionen for naturvidenskab ..................................................... 10 

Sektionen for pædagogik ........................................................... 11 

Sektionen for bildende kunst ...................................................... 12 

Sektionen for jordbrug ............................................................... 13 

Sektionen for tale- og musisk kunst ............................................ 14 

Sektionen for sprogvidenskab og litteratur ................................. 15 

Sektionen for socialvidenskab ..................................................... 16 

Goetheanum 

Året ved Goetheanum ................................................................ 17 

Årsregnskab ............................................................................... 18 

Adresser ..................................................................................... 21

Fra redaktionen 

Kære medlemmer: 

Med det 21.århundrede er vi mennesker blevet 

så selvstændige og emanciperede fra betingelserne 

i vores omgivelser, at vi ofte ikke mere ved, 

hvad vores forhold til verden egentlig går ud på. 

” fremmed for verden – fremmed for sig selv”, 

det er en følelse, næppe mange mennesker 

mere bliver sparet for. Den lyse side ved denne 

fremmedgørelse ligger i muligheden for nu at 

opnå et bevidst og selvskabt forhold til verden 

og sig selv. 

”Bevidsthedssjæl” er Rudolf Steiners navn for 

dette led i mennesket, som nu gør sig gældende 

i dets åndelige evolution. Vi erhverver en ny 

identitet, men betaler med den 

”At sætte den virkende ånd i 

dyrekøbte pris at miste den 

den forestilledes sted betyder 

gamle enhed af vores tænk- 

at få fornemmelse for denne 

ning, følelse og vilje. Hånd i 

tids sociale grundfordring.” 

hånd med dette tab slutter 

også menneskets gruppe-til- 

Rudolf Steiner 

hørsforhold, der hidtil har 

været regnet for noget ret selvfølgeligt 

– vi bliver antisociale. Noget af det vigtigste, 

ethvert menneske kan arbejde sig frem til 

gennem antroposofien, er en ny bevidst sammenhæng 

mellem tænken, følen og villen. Det 

er den vej, Rudolf Steiner peger på, når han i sin 

bog ”Teosofi” karakteriserer bevidsthedssjælen 

som ”sjælen i sjælen”. 

Paul Mackay 

var førende 

inden for det 

antroposofiske 

bankvæsen, før 

han i 1996 blev 

medlem af 

Vorstand i 

Goetheanum. 

Den 23. januar 1923 påpeger Rudolf Steiner, at 

Antroposofisk Selskab for at opnå en sund form 

for fællesskab i sin helhed har behov for de seks 

dyder, der også er bekendt som de seks biøvelser, 

med det formål at gøre bevidsthedssjælen i 

stand til at træde i dialog med verden fra sin 

antisociale natur. En sådan dialog betyder, at 

menneskene i sig selv begynder at blive 

opmærksomme på verdensforløbet og dermed 

lærer at afdække dens inderside. 

Af de seks dyder skal her især fremhæves en 

opøvelse af følelseslivet. Her banker hjertet i 

denne organismes seks led i en sjælelig modningsproces. 

Med denne kultivering, som vi i det 

forløbne efterår sammen med generalsekretærer 

og andre ansvarlige har ophøjet til årstema for 

2008/09 kan det opnås at forvandle den i første 

række selvcentrerede følelse til et fornemmelsesorgan 

for andre menneskers egenart. Derved 

opstår evnen til empati, evnen til at sætte sig ind 

i det andet menneskes oplevelses- og fornemmelsesverden. 

Hjertet udvider sig og bliver til et 

erkendelsesorgan. Denne øvelsesvej betyder 

også en åndeliggørelse af den ”emotionelle 

kompetence”, som Margrethe Solstad taler om i 

dette hefte. 

Dersom vi vil opfylde vores opgave som 

Antroposofisk Selskab i dette århundrede, gælder 

det om at stille tolerance i centrum af vores 

fællesforetagende, for ansvarlighed over for det 

åndelige vil i stadig højere grad bero på mellemmenneskelig 

ansvarlighed. 

Det er ikke nogen let vej at gå. I første række er 

det måske inkompetence, der vil gøre sig stærkere 

gældende. Men efter en mere eller mindre 

lang vejstrækning vil der også vise sig frugter til 

berigelse for såvel fællesskab som enkeltpersoner. 

Derved bliver der mulighed for handlinger, vi 

ikke formår som enkeltpersoner, men som vores 

tidsalder mere og mere indtrængende vil udfordre 

til inden for såvel menneskeligt fællesskab 

som samfundsliv. 

Paul Mackay 

Vorstand ved Goetheanum 

3

Det almene 


Selskab 

4 

En sikker fornemmelse for åndens realitet 

Interview med Hans van Florenstein Mulder 

om antroposofisk virksomhed i Østasien 

Hvor befinder Østasien sig mellem økonomisk 

boom og spirituel rodløshed? 

Jan Christiaan Smuts, en sydafrikansk filosof, 

som allerede Rudolf Steiner henviste til, anbefalede, 

at man skulle rette blikket fra Nordsøen og 

Atlanterhavet til Stillehavet som mødestedet for 

Østen og Vesten. I Kina fejrer Konfucius’ og 

Laotse’s lære en renæssance. Deroverfor står det 

økonomiske 

boom med sine 

enorme økologiskeproblemer. 

”Tian Zhen” eller 

”sand natur” (i 

nærheden af 

Beijing) er et 

Fra foyeren i det nye uddannelsessted 

for biologisk-dynamisk jordbrug. 

økologisk initiativ, 

hvor Øst og 

Vest, antroposofi 

og Tai-Chi 

mødes. Der 

blev etableret et uddannelsessted for biologiskdynamisk 

jordbrug. I foyeren hænger der fire billeder: 

af Rudolf Steiner, Goethe, Konfucius og 

Laotse. Det er forjættende. 

Hans van 

Florenstein 

Mulder var 

Waldorflærer i 

naturvidenskabelige 

fag og engagerede 

sig i 

læreruddannelsen. 

Efter sit virke som 

generalsekretær 

for New Zealand 

har han siden 

2006 repræsenteret 

Antroposofisk 

Selskab i Asien. 

Hvordan kan vi fra den vestlige halvkugle forstå 

Østasien? 

I Vesten opfatter man den fysiske ydre verden 

som realitet og den åndelige verden i bedste fald 

som en ide. I Østen er det omvendt. Her opleves 

den åndelige verden som real, selv om den vestlige 

indflydelse blev stærk i løbet af det 20. årh. 

via verdensøkonomien. 

Jeg har noteret mig, at der stadig lever en stærk 

følelse for en åndelig virkelighed. Derfor er der 

en umiddelbar sans til stede for det, antroposofien 

har mulighed for at give: at antroposofien 

også kan hjælpe dem frem til en ny forståelse af 

deres egne rødder, at antroposofien ikke kun 

kan kaste lys over fortiden, men også fremtiden 

via ideer til en ny social samfundsorden. Samme 

slags åbenhed finder jeg ikke til stede i den vestlige 

verden. De har en fornemmelse for holistiske 

ideer og har let ved at ændre deres forestillinger. 

De er ikke forgabet i ideer, som vi er det i Vesten. 

For mig var Professor Richard E. Nisbett’s bog 

”The Geography of Thought. How Asians and 

Westeners think differently – and Why?” til stor 

hjælp. 

Her følger nogle eksempler på hans undersøgelser: 

Under et eksperiment fik nogle vestlige og asiatiske 

studerende forevist billedet af et akvarium. I 

tilknytning til det skulle de gengive, hvad de 

havde set. De vestlige studerende beskrev først 

den centrale store fisk og nogle ting i omgivelsen. 

De asiatiske studerende beskrev muslingerne, 

planterne alle detaljer fra bunden, og først til 

sidst nævnte de fisken. I Østen: fra periferi til 

centrum, et holistisk billede, i Vesten fra centrum 

til periferien. ”Østens vej” står opdragelsesformen 

i Waldorfpædagogikken langt nærmere. 

Desuden har den asiatiske verden en umiddelbar 

følelse for forandring. Medens Vestens tankesæt 

er præget af ”enten-eller”, er det i Østen forbundet 

med et ”både-og”. Det vil jeg gerne 

bringe i sammenhæng med Grundstensmeditationen: 

”Lasset vom Osten befeuern, was sich 

durch den Westen sich formet”. 

Hvorledes udvikler det antroposofiske liv sig? 

Jeg må her på forhånd sige, at jeg ikke taler om 

udviklingen i Japan, fordi man der har en særlig 

antroposofisk bevægelse og selskab. 

Det er nu 12 år siden, den første Waldorfbørnehave 

åbnede i Asien. Den blev meget snart 

efter fulgt op af underskoler og efterhånden 

også højere skoletrin. Taiwan: llan, Taichung- 

Filippinerne: Manila- Thailand: Bangkok og i år 

også i Korea: Seoul. Siden 2005 afholdes regelmæssigt 

en Asien-Pacific-lærerkonference. 

Sidste år i Bangkok deltog 220 lærere. Det er 

meget vigtigt at bevare antroposofien som 

grundlag for det pædagogiske arbejde. Således 

opstod der antroposofiske studiegrupper i 

Bangkok og på Filippinerne, hvor der efterhånden 

også afholdes klassetimer. For tiden er

Det almene 


Selskab 

oprettelsen af et antroposofisk selskab under 

forberedelse i Taiwan. 

Det er interessant, at det hyppigt først er 

Waldorfpædagogikken, der vækker interesse, og 

først meget senere den biologisk-dynamiske 

jordbrugsmetode. Her i år blev jeg spurgt, om 

jeg ville holde et seminar for biologisk-dynamisk 

jordbrug også i Nepal og Vietnam. 

Jeg må også nævne lægekurserne i Indien, 

Taiwan, på Filippinerne, i Japan og Australien, 

organiseret af Michaela Glöckler. Det er vigtigt, 

at der opstod spørgsmål om, hvordan den antroposofiske 

bevægelse kunne støttes af 

Antroposofisk Selskab og Den frie Højskole. 

Således opstod Pacific-konferencen i 1966. 

Hvilket ansigt udadtil har eller behøver antroposofien 

i Østasien? 

I Asien møder vi de mest forskelligartede kulturer 

og religioner. Det er meget tilrådeligt at vente 

med et svar, til man er blevet spurgt, at benytte 

landets eget sprog og at gå ud fra den spørgendes 

eget ståsted. Desuden bør vi altid stille det 

spørgsmål: Hvad er det, der forener os? Der bliver 

i dag talt så meget om kulturelle og religiøse 

forskelle, at vi glemmer, hvilke værdier vi har til 

fælles. Så snart vi uhildede stiller basale spørgsmål, 

opstår der fællesskab og overensstemmelse: 

Hvad er liv? Hvad går de sociale udfordringer 

i vor tid ud på, og hvordan finder vi de adækvate 

svar? 

Hvordan kan vi bevare menneskerettighederne, 

den menneskelige værdighed, lighed og frihed? 

Jeg ved, at mit arbejde i Asien og mødet med 

andre kulturer og religioner har hjulpet mig til at 

erhverve en dybere forståelse for antroposofien. 

Hvori består de aktuelle opgaver? 

Vi må træde ind i en fælles dialog. For nogle år 

siden lykkedes det på Ha Vinh Tho’s initiativ tilmed 

i Vietnam at få buddhister og antroposoffer 

til at sidde ved samme bord. 

Desuden må vi ikke lade os fastlåse i gamle forestillinger 

og klicheer. Den moderne engagerede 

buddhisme viser helt nye træk. Den bidrager til 

at give globalisering og sociale spændingsforhold 

et menneskeligt ansigt. 

Og hvad med Islam? 

Da jeg i 2006 besøgte den helsepædagogiske 

institution i Lahore, Pakistan, opdagede jeg den 

islamiske filosof og digter Mohammed Iqbals 

værker (1873-1938). Han er åndeligt i slægt 

med Goethe og havde stor respekt for den tyske 

forfatter. 

Han er en moderne islamisk tænker, som vi bør 

henregne blandt antroposoffer. Her er nogle af 

hans ideer: 

1) Selvudvikling gør mennesket til noget unikt. 

2) Opdragelse bør fremme individualiteten. 3) 

Frihed er livets egentlige åndedræt. 

Han ser det som menneskenes opgave at blive 

en bærende kraft i evolutionsprocessen. 

Hvad skal man ønske for Østasien? 

At det kan uddybe sine rige spirituelle rødder - 

og dertil kan antroposofien være en betydningsfuld 

hjælp. 

Studerende på Waldorfseminarium i Taiwan. Tegning og krystaller. 

5

Det almene 


Selskab 

6 

Tre steder i stedet for 100: 

Antroposofiens uspektakulære nutid i verden 

– Strejflys over arbejdsåret 2007/2008 – 

– New York: 20 mennesker kom i sommeren 

2007 til det antroposofiske Nature-institute for i 

en uge at øve sig i ekskursioner og workshops 

om naturen. Deltagerne kunne næppe have 

været mere forskellige: ved siden af en kvindelig 

professor fra Texas, der her lærer antroposofien 

at kende, sidder en lærer med 30 års erfaring 

som Waldorflærer bag sig. ”Det går fint, for det 

kommer ikke an på det, man har i rygsækken, 

men hvad man tager med sig hjem af nye 

evner,” ifølge Craig Holdrege, der står som 

ansvarlig for kurset. 

– Heliopolis/Egypten: På de lerstampede trin 

under det store solsejl sidder næsten 1000 unge 

mennesker ved Sekem-initiativets månedsfest og 

ser tavse ned mod den ovale scene. Der står 

Ibrahim Abulaish og fortæller med sagte stemme 

et eventyr af helse- pædagogen Michael 

Bauer. 

– Nakorn Nayok/Thailand: 80 interesserede 

udveksler sammen med Paul Mackay og 

Cornelius Pietzner tanker om den spirituelle 

dimension af skæbnen. Porn Panascot kommer 

ud fra kredsen med forslag om en kritikkultur: 

Der skulle kunne uddeles medaljer for fejltrin. 

Dette verdensomfattende antroposofiske kulturliv 

minder om fotografier af jorden ved nat, når 

belysningen af byer og gader fremkalder et gyldent 

lysskær på den mørke jordplanet. Disse 

møder virker ikke særlig opmærksomhed, men 

udgør indersiden af det antroposofiske kulturliv. 

Det samme gælder for de højskoleforanstaltninger, 

der har fundet sted i Ann Arbor og Holland, 

i Norge og Frankrig. Som allerede i 1991 i Järna, 

og 2005 i Goetheanum blev den samlede cyklus 

af de 19 klassetimer bearbejdet i form af læsninger 

og samtaler. I USA mødtes 230 medlemmer 

af højskolen med Michaela Glöckler, Virginea 

Sease, Johannes Kühl og Cornelius Pietzner, 

andre steder var der tale om mindre menneskegrupper. 

I det forløbne år påbegyndte tre nye generalsekretærer 

deres arbejde: Stephano Gasperi overtager 

koordinationen i Italien efter Stephano 

Pederiva. I Tyskland træder Hartwig Schiller, der 

tidligere har stået i spidsen for Bund der 

Waldorfschulen, ind i stedet for Nana Göbelhun 

ønskede at kunne engagere sig mere omfattende 

i sine opgaver inden for ”Freunde der 

Erziehungskunst Rudolf Steiners ”, og træder 

derfor tilbage i år. Også Joan Almon (USA) 

ønsker at koncentrere sig mere om sit arbejde 

inden for ”Alliance for Childhood” og har derfor 

overdraget embedet til von Torin Finser. Han er 

leder af Waldorflærerseminariet i Antioch/New 

England og har beskæftiget sig med relationen 

mellem menneskelige organer og udviklingen af 

menneskelige organisationsformer. Han ønsker 

særligt at fremme den antroposofiske forskning 

samt forståelsen for en kosmisk kristendom i sit 

arbejde, til dels sammen med MariJo Rogers. 

I anledning af hundredårsdagen for kongressen i 

München mindedes man i 2007 mange steder 

denne begyndelse på det antroposofiske kunstneriske 

liv, særligt i Tyskland/München, Nederlandene 

og i Goetheanum. Således fandt der et 

offentligt stævne sted i Amsterdam med over 

200 deltagere om antroposofisk inspireret kunst 

og opførelser af mysteriedramaerne. Desuden 

blev et særnummer af tidsskriftet Motief viet til 

dette tema. I München fandt der hele året igennem 

foredrag, samtalekredse og opførelser sted 

ud fra det tema. Begge steder stod det spørgsmål 

i centrum, hvorledes Rudolf Steiners kunstneriske 

intentioner kunne optages og videreføres 

udover ydre stildannelser og lån fra Rudolf 

Steiners kunstværker. I enhver sjæl lever på 

samme tid beundring for det fremmede og 

ønsket om egen ophavsret. Denne naturlige 

spænding findes også inden for Antroposofisk 

Selskab. Det er at håbe, at eftertanken på det 

kunstneriske tiltag inden for Det teosofiske 

Selskabs kongres i München i 1907 vil bidrage til 

fremtidige udfoldelsesmuligheder i Antroposofisk 

Selskab.

Den frie højskole 

for åndsvidenskab 

I vor tid tæller hverken 

nærhed eller afstand, det 

afgørende er, at jeg er 

parat til at ”være med”. 

Mechthild Oltmann på 

sommerstævnet. 

Elisabeth 

Wirsching har i 8 

år været leder af 

Ungdomssektion 

en. Før da arbejdede 

hun som 

lærer i Norge. 

Efter syv års forløb en organisme 

– Ungdomssektionen – 

Hvordan ser den opvoksende ungdom sig selv 

med alle dens forventninger i et uoverskueligt og 

aldrende samfund? Det store ”15 Shell-ungdomsstudie” 

giver svaret med disse tre motiver: 

De fleste unge mennesker ser tillidsfuldt hen til 

de ældre, den klassiske generationskonflikt er 

næsten blevet uden betydning. Familiebånd når 

op på et emotionelt værdiniveau som sidste 

gang før 68-oprøret. Værdier som tillidsfuldhed 

og ærlighed som klassiske dyder i evnen til kontakt 

rangerer højt. 

Det var ikke af strategiske grunde, men formodentlig 

som resultat af aktuelle og levende 

spørgsmål og forespørgsler, at Ungdomssektionens 

projekter og foranstaltninger rammer 

den nerve, der er karakteriseret i 

ovennævnte studie. 

Højskolekollegiets ”februar-dage” 

hører også hjemme på det felt. I 

fællesskab med medlemmerne af 

højskolekollegiet drøftede over 

hundrede unge antroposofisk 

interesserede mennesker kernespørgsmål 

med hensyn til åndelig 

skoling. Dermed dannes en ny 

generations-overskridende form for kollegialitet. 

Sammen med weekend-stævner om mantraerne 

danner februar-dagene det indre højdepunkt i 

sektionens årsrunde. Mest liv udfoldes ved 

Connect-stævnerne i foråret. Omkring 30 tolvteklasser 

fra over 20 lande verden over bliver inviteret 

til Goetheanum, for at få mulighed for et 

første møde med antroposofien. Nogle elever fra 

det første Connect-stævne i 2003 står med 

ansvaret for egne antroposofiske projekter som 

for eksempel IDEM, det frie netværk af internationale 

instanser i et udviklingssamarbejde. Det 

tredje Connect-stævne skulle være det sidste, 

men forventningerne fra mange elvteklasse-elevers 

side tvinger sektionens medarbejdere 

omkring Elisabeth Wirsching til at fortsætte og 

atter slå portene op i 2009. 

Erfaringer fra det sidste Connect-stævne viser, at 

den indholdsmæssige forberedelse med de 

enkelte klasser og de ledsagende lærere bør 

gennemføres mere intensivt. 

Elever fra Sydafrika under Connect-stævnet i Goetheanum 

Connect giver mulighed for et første møde med 

antroposofien og februar-dagene den forbindende 

udveksling om meditativt indhold sammen 

med sektionens medarbejdere. I midten 

står sommerstævnet. Under titlen ”Med hvor 

det sker” arrangerede Ungdomssektionen – for 

første gang i fællesskab med Kristensamfundet – 

2007 et stort sommer-træf med foredrag, 

workshops og samtaler om personlighedsdannelse 

og spiritualitet i og ud fra drivkræfterne i 

samfundslivet. 

Motivet ”Med hvor det sker” vil blive videreført 

her i sommer. Unge under uddannelse og projekter 

samt initiativtagere på alle alderstrin bliver 

inviteret til Goetheanum for at fortælle om deres 

personlige ”med hvor det sker”-stade. For at tilgodese 

et rigt liv vil der blive givet afkald på en 

klassisk programstruktur. Det hidtidige ekko på 

denne opfordring stemmer medarbejderne forhåbningsfulde 

med hensyn til, at der efter 

Johanni-pausen vil vise sig en mangfoldighed af 

menneskelige engagementer. 

De forskellige former for fællesskab er af særlig 

betydning for Elisabeth Wirsching 

og hendes kolleger, fordi den enkeltes udvikling 

efter deres anskuelse, intensiveres og synliggøres 

i stadig stærkere grad inden for fællesskab og 

samfund. 

7



Oliver Conradt, 

fysiker og 

pædagog. Siden 

2005 leder af 

sektionen for 

matematik Og 

astronomi ved 


8 

Skridt i bog og tidsskrift 

– Sektionen for matematik og astronomi – 

Matematikken danner undtagelsen blandt alle 

videnskaber. Kun videnskaben om tal og figurer 

har ikke brug for nogen alternativ tilgang med 

hensyn til en spirituel behandling. Ikke noget 

skift i paradigmer. Inden for ”videnskabernes 

dronning” spiller materialismen næppe nogen 

rolle, selv om materialismen kunne erobre alle 

videnskabelige områder netop ved hjælp af 

matematikken. Matematikken er på en måde 

urørlig, den er religion, som Novalis skriver. Det 

er den side af matematikken, sektionens virksomhed 

drejer sig om, når de matematiske tankeformer 

under titlen ”kontemplativ matematisering” 

nedsættes så langt i hastighed, at den 

indre kvalitet i lovmæssighederne bliver til spirituel 

oplevelse. Den projektive 

geometri er særlig interessant, 

De hele tal er skabt af Gud. 

fordi der inden for denne særli- 

Alt andet er menneskeværk. 

ge gren af geometrien udvikles 

Leopold Kronnecker 

tankebilleder, der ikke kun 

hjælper til en bedre forståelse 

af morfologiske livs-processer, 

men også er et vellykket øvelsesinstrument til at 

udvikle bevidsthed og sikkerhed ved grænsefladen 

mellem det sansbare og det oversanselige. 

Sektionens leder, Oliver Conradt, engagerer sig 

for tiden i, at der gennem et dybdeborende og 

regelmæssigt arbejde i arbejdsgrupperne ”astronomi 

og åndsvidenskab” samt ”matematik og 

åndsvidenskab” lægges grundlag for nye aktuelle 

lærebøger og publikationer. Dermed gælder 

det i første linie forholdet mellem antroposofisk 

åndsvidenskab og henholdsvis astronomi og 

matematik. Som repræsentanter for antroposofiens 

befrugtende virkning skal nævnes den 

fænomenologiske astronomi, kosmologien, rum 

og modrum og tallenes åndelige grundlag. 

Et yderligere initiativ på forlagsområdet drejer sig 

om Elisabeth Vreedes efterladenskaber (hun var 

den første leder af sektionen for matematik og 

astronomi). Ud over nogle foredrag og hendes 

cirkulærer, hvori hun koncentrerer den samlede 

antroposofiske astronomi, finder der endnu talrige 

artikler og notater, der bør udgives. 

Det nyetablerede tidsskrift JUPITER i tysk og 

engelsk udgave har allerede erhvervet sig over 

Solen vil efter astrofysisk og antroposofisk anskuelse I 2008 

være et centralt studietema i sektionen. Billedet viser en 

eruption på solens overflade (sonde Ulysses). 

17o abonnenter. Artikler om matematik og 

astronomi, interviews med forfattere og forskere 

på sektionens område og henvisninger til bøger 

skal synliggøre sektionens åndelige liv. 

I efteråret 2007 afholdtes der et stævne om 

Venus. Der blev udarbejdet astronomiske, medicinske 

og antropologiske fænomener hos den 

jordiske nabo og relationerne til menneskelegemet. 

I det kommende år vil det blive Mars, der 

som jordens anden nabo vil blive sat i centrum. 

Som på mange andre arbejdsområder inden for 

antroposofien har også matematiklærerne på 

Waldorfskolerne deres spørgsmål om, hvad det 

mon er, der særlig kendetegner den antroposofiske 

matematikundervisning. Som basis for 

denne selvklaring blev der på matematiklærerstævnet 

i år givet en trinvis oversigt fra den første 

skoledags formtegning og op til geometriundervisningen 

i tolvte klasse. Det kommende år vil 

der følge et panorama over den antroposofisk 

inspirerede regneundervisning.



Michaela Glöckler 

har siden 1988 

været ansvarlig 

leder af sektionen 

for medicin. 

Hun er børnelæge 

og engagerer 

sig ved siden af 

medicinen også i 

spørgsmål inden 

for pædagogik, 

kristologi og 

kunst. 

Indre og ydre identitetsformning 

– Sektionen for medicin – 

Medicin og sundhedsbranchen, der udvikler sig 

med stormskridt, betragtes for tiden som det 

marked, der i henseende til vækst udfolder de 

rigeste chancemuligheder. Men trods en velvillig 

holdning hos en oplyst patientkreds med hensyn 

til den komplementære og antroposofiske medicin, 

og den antroposofiske klinik Havelhöhe som 

vinder af førstepladsen i den hidtil største foretagne 

rundspørge fra en sygekasses side om tilfredshed 

hos patienterne, må den dog kæmpe 

for sin retsligt-bureaukratiske legitimation. 

For de ansvarlige inden for den antroposofiskmedicinske 

bevægelse er dette den ydre anledning 

til at rette spørgsmål til dens videnskabelige 

og praktiske identitet og til at bearbejde den i 

kontekst med den nutidige medicinske forståelse. 

Den proces drives frem på fem områder: 

Tilsyneladende af ydre, men vigtig betydning for 

selv-forståelsen hos dem, der arbejder inden for 

antroposofisk medicin, mente man var navn-givningen. 

De mangfoldige benævnelser – for 

eksempel udvidet, supplerende, orienteret medicin- 

blev sammenfattet i det navn, Rudolf Steiner 

brugte: ”antroposofisk medicin”. Denne navngivning 

anvendes også fra 2007 i titlen på tidsskriftet 

”medicin-individuel”, et fællesforetagende 

for de tyske antroposofiske klinikker. 

I fællesskab med sektionen for pædagogik og 

sektionen for jordbrug samt den europæiske 

paraplyorganisation for antroposofiske erhvervsog 

livsområder fremstod i foråret 2007 initiativet 

ELIANT(europæisk alliance af initiativer for 

anvendt antroposofi). Dets mål er med dokumentation 

af en million underskrifter at gøre 

vægten i Det antroposofiske Selskabs engagement 

synlig for den europæiske 

lovgivning. Dette foretagende 

er et skridt på vejen til at 

skaffe også de antroposofiske 

lægemidler retslige rammebetingelser 

i Europa. 

To virkefelter sigter mod den 

indre identitet: på det akademiske 

område bliver der arbejdet 

på at muliggøre lærestole 

for antroposofisk medicin og at 

understøtte uddannelsen på verdensplan. Den 

årlige konference for den antroposofisk-medicinske 

bevægelse i 2007 foregik i samarbejde 

med farmaceuter og lægemiddelfabrikanter. 

Anstrengelserne for at gøre den antroposofiske 

medicins spirituelle identitet mere forklarlig og 

erkendelig vil først toppe i årskonferencen af 

2008, hvor alle med arbejde inden for de terapeutiske 

erhverv indbydes til Goetheanum under 

temaet: ”antroposofisk medicin og dens identitet”. 

Et højdepunkt i 2008 vil blive den første verdenskongres 

for helseeurytmi. Efter tre års forberedelse 

bliver der forventet deltagelse af så mange 

som muligt af de 1600 helseeurytmister såvel 

mandlige som kvindelige. Angelika Jaschke og 

Elisabeth Leiste fra stævneforberedelserne ser 

følgende spørgsmål som centrum: Hvorledes 

kan helseeurytmien rodfæste sig sådan i medicinen, 

at også dens muligheder kan udnyttes med 

hensyn til civilisationsskader? Hvad er specielt for 

helseeurytmien sammenlignet med andre bevægelses-terapier? 

Hvordan kan man beskrive den 

åndelige skoling af en helseeurytmist? 

Det er sikkert ikke nogen tilfældighed, at den 

antroposofiske medicin, 1oo år efter at Ita 

Wegman på Det teosofiske Selskabs kongres i 

München havde besluttet sig for at indgå samarbejde 

med Rudolf Steiner, nu får forankret sin 

identitet på ny. 

Uddannelseskursus for antroposofisk medicin i Chile 

9



Johannes Kühl 

(fysiker) har de 

sidste 10 år ledet 

sektionen for 

naturvidenskab. 

Hans videnskabelige 

speciale 

omfatter vand og 

optik. 

10 

Om at lære af livet 

– Sektionen for naturvidenskab – 

Sektionen har haft to arrangementer: ”jordens 

organisme” og ”evolutionen”. Til grund for 

begge træf var det grundlæggende spørgsmål, 

hvad livet er. I vor tid, der er præget af forandring, 

bliver spørgsmålet om erkendelse af det 

levende dramatisk. 

”Jeg er godt forberedt på at anerkende kampen”, 

skrev Charles Darwin i sin dagbog på overfarten 

til Amerika. Grundlæggeren af den 

moderne evolutionsteori havde socialøkonomen 

Thomas Malthus’ værk ”Principle of Population” 

liggende foran sig og læste der, 

Det præger vores handlemå- at befolkningsvæksten ved 

de, hvorledes vi tænker over begrænset ressourcemængde 

livet. Vi kan kun løse det resulterede i en kamp om over- 

21.århundredes problemer levelse. Alle iagttagelser syntes 

ved af naturvidenskaben at at give Darwin ret, da han over- 

lære at udvikle en forståelse førte den sociale teori på biolo- 

for livet, som tilgodeser den gien. Omvendt inspirerer 

åndelige dimension. 

”kampen for tilværelsen” som 

naturens formentlige recept på 

Johannes Kühl 

succes vidt udbredte områder 

inden for menneskelig virksomhed. 

Basisforskning for at komme til frugtbare 

anskuelser om naturen og livet er derfor et centralt 

anliggende for medarbejderne i den naturvidenskabelige 

sektion. 

Et heldigt eksempel har vi i Ruth Richter’s og 

Johannes Wirz’ ”genprojekt”. De to biologer 

undersøgte genteknisk manipulerede tomathvede- 

og kartoffelsorter. Hos disse planter er 

enkelte gensekvenser blevet indbygget i arvestoffet, 

så at de bliver resistente over for skadedyr 

eller kan tåle pesticider. På forskningsinstituttet 

i Dornach blev det påvist, at sådanne ”lokale” 

manipulationer af arvemassen ændrer den 

samlede organisme, begyndende fra udviklingsdynamikken 

via plantens form og frem til blomstersætningen. 

Ligesom vejr og næring virker 

ethvert genetisk indgreb omfattende, integralt. 

Dermed er det lykkedes at komme til en bedre 

forståelse af Goethes karakterisering: 

Arvestoffet skal tælles blandt de ydre omstændigheder, 

som i fællesskab modificerer planten, 

medens ”den indre natur” konstituerer planten. 

Johannes Wirz drager sammenligning med en 

roman på 1000 sider: den specifikke genmani- 

pulation ser ud til at virke på organismen, som 

hvis udskiftningen af et enkelt ord ville ændre 

hele romanens handlingsforløb. Hvis man 

betænker overvejelserne om genmanipulation 

på højere organismer, ses rækkevidden af sådanne 

erkendelser tydeligt. 

I krystallisationslaboratoriet udføres der blodbilledanalyser 

på bestilling fra læger, og spørgsmål 

om kvalitetsforskning bliver behandlet. I kooperation 

med sensorik-afdelingen på fagskolen i 

Wädenswil er der fremkommet et projekt om 

levnedsmiddeltests: Med traditionelle midler er 

det ikke muligt at bedømme processen ved 

udvinding af olivenolie. Muligvis kan den formskabende 

krystalllisationsmetode her hjælpe til, 

så det bliver muligt at se ind i olivenoliens fortid. 

I 2007 flyttede sektionens medarbejdere ind i 

det renoverede ”Glashaus”. Nye kontorer og 

laboratorier er nu til rådighed. Efter denne ydre 

ombygning fulgte også en indre. Forskningsinstituttet 

bliver nu drevet i fællesskab af de to 

sektioner. Den videnskabelige udveksling gennem 

kollokvier, konferencer og tekststudier hviler 

dermed på en bredere basis.



I året 2007 har Waldorfskolebevægelsen passeret 

målstregen for 1000 skoler. Elevtallet er vokset, 

frem for alt i Ungarn, Tyskland og uden for 

Europa i Israel og Argentina. Samtidig hindres 

vækst-fremstødet overalt af mangelen på kvalificerede 

lærere. 

I de østeuropæiske lande, navnlig i Rusland og 

Rumænien, kæmper skolerne mod fortrædeligheder. 

Et dominerende bureaukrati og den lave 

levestandard giver skolerne problemer. Dertil 

kommer også, at spredningen gør det nødvendigt 

for enkelte af skolerne at lukke dørene igen. 

Waldorf- og Rudolf Steiner skolerne har forladt 

deres niche-tilværelse og træder frem i fuld 

offentlighed. Det har to konsekvenser. Særligt 

inden for de tysktalende områder tager angrebene 

på skolerne til. Det er en hemmelig rytme, der 

bliver synlig. Enkelte tilråb vok- 

Waldorfpædagogikken bygser 

til fuld orkesterstyrke i presger 

på den individuelle lærers 

sen. Indholdet i disse angreb er 

intuitionsevne. Der findes den 

overvejende temaer fra ældre 

egentlige kilde. 

kontroverser, der for længst er 

blevet berigtiget og imødegået. 

Christof Wiechert 

I håbet om at skaffe ny ”ammunition” 

har tyske kritikere i den 

senere tid vendt sig mod oversøiske skoler. Det 

gælder meget om at skelne de seriøse indvendinger 

fra denne polemik. 

Christof 

Wiechert, pædagog 

og seminariegrundlægger 

fra Holland. Har 

de sidste 8 år 

været Leder af 

sektionen for 

pædagogik. 

Waldorfpædagogikkens akademisering 

– Sektionen for pædagogik – 

Dermed er vi kommet ind på den anden konsekvens. 

Inden for videnskabelige kredse begynder 

en kritisk ordveksling med Waldorfskolen. En 

årsag til denne nye interesse findes utvivlsomt i 

Software AG Stiftung virksomheden. Den engagerer 

sig overordentligt meget i den internationale 

skolebevægelses betydning i den hensigt at 

forankre antroposofien og frem for alt 

Waldorfskolerne på et akademisk niveau. I den 

sammenhæng står også den nylige anerkendelse 

af Alanus Højskolen som universitet. Foruden i 

Stuttgart har Waldorfbevægelsen dermed rådighed 

over en ekstra akademisk læreruddannelse. 

Man bør ikke undervurdere denne udvikling mod 

et akademisk liv. 

I kontrast til denne ”akademisering” af 

Waldorfpædagogikken står den intuitive evne, 

der gør læreren til kunstner. Adskilligt vil afhæn- 

Fredsaktivisten og Waldorfpædagogen Johannes 

Matthiesen på stævnet om freds-pædagogik i 2007 

ge af resultatet i samarbejdet mellem uddannelser 

og skoler. 

Året 2007 gav skolebevægelsen fire undersøgelser 

af tidligere Waldorskoleelevers levevilkår. Den 

første undersøgelse iværksat af Software AG 

Stiftung førte til publikationen ”Waldorfskolen 

på prøve”. Forskningen blev koblet sammen med 

forskellige universiteter og blev også anvendt i 

Svejts. Selv om den tyske undersøgelse fremhæver 

visse kritikpunkter overproportionalt, er helhedsbilledet 

opmuntrende. Disse undersøgelser 

blev udvidet med opinionsundersøgelser fra 

Sverige (Bo Dahlin) og USA (David Mitchell og 

Gerwin Douglas). 

I påsken 2009 finder et særligt initiativ sted med 

sektionen for medicin i form af et videnskabeligt 

kollokvium. Ved dette træf mellem førende 

repræsentanter for neurobiologien og den 

pædagogiske forskning vil hovedspørgsmålet 

blive, om de nye erkendelser inden for den videnskabelige 

skoleforskning støtter de antroposofiske 

anskuelser om mennesket og dets indlæring. 

Kan alderstypiske udviklingsfaser, en udviklingsbetinget 

læreplan og den pædagogiske hovedpåstand 

om den alders-homogene opdragelse 

bekræftes videnskabeligt? Bag dette spørgsmål 

gemmer sig spørgsmålet om antroposofiens 

videnskabelighed. 

11



Ursula Gruber 

har studeret 

plasticeringskunst 

i Salzburg og har 

de sidste 2 år 

stået i spidsen 

for sektionen for 

bildende kunst 

12 

Anerkendelse som inspirationskilde 

– Sektion for bildende kunst – 

Der er næppe noget livsområde, hvor Rudolf 

Steiners frie omgang med udtryksmidlerne er så 

håndgribelig, som det er tilfældet inden for den 

bildende kunst. 

Det første Goetheanum/det 

andet Goetheanum deres for- 

I Rudolf Steiners værk kan skellighed i form og materiale 

man opleve kosmisk-menne- erindrer om, at skabende 

skelige formkræfter, der kan impulser ligger lang dybere end 

give impulser til egen kunst- stilretninger. At være på udkig 

nerisk skaben. 

efter dem her i det 21. årh. 

Ursula Gruber 

hører til sektionsarbejdets 

væsentligste anliggende. For 

eksempel spørger de antroposofisk 

orienterede arkitekter, 

hvordan man mellem nutidens 

ekstreme arkitektoniske udtryk 

kan skabe en midte, en arkitektur 

der går ud fra mennesket. 

Formalistiske strenge og enkle 

bygninger står over for en 

søgen efter dynamik, liv og 

flugt. Går livet til i en stivningsproces, 

går den menneskelige 

målestok ofte tabt i den frie 

bevægelighed. Frank O’Gehry, 

arkitekten bag interiøret i 

DZbanken i Berlin, er et eksempel 

på denne udfoldelse af 

dynamik. 

For arkitekterne Pieter van der 

Ree, Espen Tharaldsen, Luigi 

Fiumara og andre stillede udviklingstanken 

som formidlende 

motiv sig mellem stivnethed og 

bevægelighed. Kollokvier, hvad 

enten det drejer sig om arkitektur, 

plasticering eller maleri har 

vundet en høj placering i sektionens liv. Dermed 

rykker det spørgsmål i centrum, hvordan noget 

oversanseligt iagttageligt bevidst kan reflekteres 

og forbindes med den enkeltes egne kunstneriske 

virksomhed i samfundet. Således udveksler 

billedhuggerne tanker om de enkelte landskabers 

plastiske kræfter og taler om, hvordan disse 

formkræfter kan sublimeres i en skulptur. 

Michael-Ahriman-imagination. 

Ursula Gruber 2007. 

En sådan atmosfære af gensidig anerkendelse er 

ikke særligt spektakulær, men den er et yderst 

vigtigt element i videreførelsen af en fælles antroposofisk 

kunstnerisk skaben. 

Til det formål tjener også en ugentlig arbejdskreds 

af kunstnere, der i diskussioner om kunstværker 

vil kultivere ”anskuelsens kunst”. 

I dag står ethvert af de antroposofiske livsområder 

i spændingsfeltet mellem at forstå Rudolf 

Steiners værk og gøre det tilgængeligt og på den 

anden side at kunne gå sine egne skabende veje. 

Antroposofiens fremtidsduelighed afhænger i 

højeste grad af, hvordan disse formentlige modsætninger 

bliver frugtbart sammenført – en 

opgave der på de antroposofisk 

inspirerede kunstarters område 

synes ansvarsfuld. Det vil Ursula 

Gruber og hendes medarbejdere 

hellige sig i studie-uger om 

Rudolf Steiners kunst-impuls. I 

træf og stævner drejer det sig 

for denne sektion om det 

spørgsmål, hvordan vor tids 

åndelige situation spejler sig i 

kunsten af i dag. 

At der er meget i nutidens kulturliv, 

der rykker, viste 

Dokumenta 12 i Kassel, den 

største kunstudstilling på verdensplan 

over situationen og 

mulighederne inden for de bildende 

kunstarter. Hvad er rødderne 

i vor tid? Hvad er livet? 

Hvori består opgaverne i dag? 

Den slags spørgsmål stod som 

ledemotiver for denne udstilling. 

Kunsten synes igen at 

vinde rum i samfundet i sin 

visionære over-sproglige dimension. 

Udstillingen i efteråret 2008 vil kunne give mere 

umiddelbar oplysning end denne beretning om 

sektionens arbejde. Parallelt med stævnet til 

Mikaeli vil talrige kunstnere da have fulgt indbydelsen 

til at udstille billeder og plastik over temaet 

”Mikael som tidsånd” i Goetheanum.



Nikolai Fuchs, 

uddannet i landbrugsvidenskab, 

Tyskland. Leder af 

sektionen for 

jordbrug ved 


Fra klimaforandring til det spirituelle 

– Sektionen for jordbrug – 

Repræsentantskabet for sektionen for jordbrug 

udsender hvert år et årstema. Det dannede efter 

15 måneders arbejde stævne-temaet for jordbrugsstævnet 

i februar. Med temaet ”kulstof og 

klimaforandring” ramte man tidens puls, for kun 

ganske få dage før stævnet – i begyndelsen af 

februar 2007 – offentliggjorde 

UNO klimarådet sin alarmerende prognose. Med 

professor Grassl som forelæsningens medforfatter 

afholdt en prominent repræsentant et foredrag 

under stævnet. 

At meditere er en nødven- 

Det faktum, at forbrugerne i indudighed, 

som vi ikke kan 

strinationerne anvender mere på 

komme udenom i fremtiden. 

forsikringer end på ernæringsmid- 

Nikolai Fuchs 

ler, har kendetegnet det kontinuerlige 

prisfald på levnedsmidler i 

de sidste 30 år. Så, i 2007, skete den overraskende 

vending: temperatursvingninger, den voksende 

efterspørgsel fra Kina og arealkapløb på 

grund af stigende råstofforbrug gjorde tilbuddene 

mere knappe, og priserne steg. Kløften mellem 

pris og levnedsmiddel-værdien lukkes igen i 

nogen grad og giver atter livets grundbehov 

mere tyngde. 

Med årstemaet for 2008 ”spiritualitet og jordbrug” 

tager sektionens medarbejdere fat på et 

vigtigt tema: Drev prisnedslaget den biologiskdynamiske 

bevægelse til konventionalisering, 

trænger følgende spørgsmål sig på: Hvad er 

meningen med vores arbejde? Efter at økologisk 

landbrug er kommet inden for i varmen (de fleste 

af verdens lande kræver i dag officielt økologisk 

landbrugsdrift), rykker motiver og rødder i 

det daglige virke ind i centrum. Længselen efter 

åndserkendelse og ønsket om at helbrede naturen 

bringer ved siden af indre søgen og spørgsmål 

om meditationspraksis mange metoder og 

teknikker som geomanti og systemopstilling ud 

på gårdene. Hvilke former og arter af spiritualitet 

svarer til den nuværende tid, og hvordan finder 

jeg min individuelle tilgang? Hvilken stilling 

indtager så det biologisk-dynamiske jordbrug og 

antroposofien dér? – Det giver stof nok til et 

intensivt arbejde på verdensplan med hensyn til 

den biologisk-dynamiske bevægelse. Årsstævnet 

i februar 2008 havde en tilstrømning større end 

Kendetegn for det biologisk-dynamiske jordbrug: Køer med 

horn. 

ellers ikke længe set og gav lejlighed til dybdeboring 

i temaet. 

I marts 2007 genoptog sektionens medarbejdere 

deres arbejde i det renoverede ”Glashaus”. 

Skiftet fra de tidligere krinkelkrogede kontorer til 

de nu store lyse rum illustrerer udviklingen i sektionen. 

Hvad enten det drejer sig om det politiske 

arbejde for det økologiske jordbrug i 

Bruxelles, drøftelser om etiske problemer såsom 

planternes integritet, dialog-sammenkomster 

med højskoler, forsknings-problemer vedrørende 

økologi-omsorg som for eks. hygiejne på gårdene: 

for længst har sektionen indtaget sin plads i 

den brede offentlighed. 

For de antroposofisk arbejdende landmænd, 

gartnere og handlende er det uden tvivl tydeligt, 

at spørgsmålet om spiritualitet og jordbrug 

bærer målet i sig til at genetablere de første 

generationers spiritualitet. Det er vel grunden til, 

at Nikolai Fuchs i samråd med sin medarbejderkreds 

vil give årstemaet et længere åndedrag, 

idet de for det kommende år vil gøre landbrugskurset 

af Rudolf Steiner til selve årstemaet: 

”Dette tema kræver, at vi nyformer og efterprøver 

vore tilgangsmetoder, vores måder at forstå 

på – kun på den måde kan vi øse af kilden”. 

13



Margrethe 

Solstad var i 

mange år leder af 

eurytmiuddannelsen 

i Norge, var 

generalsekretær 

for Norge, og har 

siden 2007 haft 

ansvaret for sektionen 

for kunstarter 

inden for 

tale og musik. 

14 

Kan sproget følge eurytmien? 

– Sektionen for kunstarterne inden for tale og musik – 

Hvad kan den eurytmiske kunst i dag, som den 

ikke kunne for 10 år siden? De forgangne år var 

svaret hos de ansvarlige ledere på uddannelsesstederne 

ofte negativt: Kroppens gennemtrængelighed 

svinder ind, hvorved eurytmien mister 

sin udtrykskraft. I takt med dette tab af ”naturlig” 

åndelighed synes en anden i vækst. At gå ud 

fra den unge generations ”emotionelle kompetence”, 

at arbejde på dens spiritualisering ser 

Margrethe Solstad, den nye 

leder for sektionen, og hendes 

Den antroposofiske kunst forgænger Werner Barfod som 

fører os til åndelige lovmæs- et lovende opgavefelt. Denne 

sigheder, til en fylde af impul- nye evne til at være mere suveser. 

At omsætte dem er en rænt til stede i sit følelsesliv par- 

øvelsesvej, man kun kan gå res med længselen efter at 

alene. 

kunne bringe spiritualiteten til 

Margrethe Solstad 

oplevelse gennem kunsten. 

Med hensyn til uddannelsen 

betyder det ifølge Solstad, at 

der i mødet med eurytmien må være umiddelbart 

indholdsrige erfaringer mulige for at synliggøre 

den kunstneriske vej. 

I de foregående år var det først og fremmest det 

eurytmiske arbejdsgrundlag og den gensidige 

anerkendelse og inspiration, der blev dyrket. Ved 

det store stævne sidste år ved påsketid blev 

enkelte musikværker arrangeret solo af flere forskellige 

og resultaterne derefter stillet til debat. 

Sådanne tiltag såvel som små kunstneriske fora 

og workshops som ”uddannelse af uddannerne” 

hjalp til at etablere et fællesskab i bevidstheden 

om den eurytmiske basis. Til denne bevidsthed 

om, hvad der gør eurytmien til eurytmi, hører det 

også, at det er lykkedes for en gruppe fritskabende 

scene-eurytmister at virkeliggøre en længe 

næret drøm om en ny eurytmiskole. Sidste efterår 

begyndte eurytmiskolen ”4.D” sin undervisningsvirksomhed 

i Hamburg. 

At eurytmien kun finder liden anerkendelse i det 

almindelige kulturliv, hører sandsynligvis mere 

sammen med dens væsen, end man forestiller 

sig. Vigtigt er det i hvert fald, at den var i stand 

til at skabe sig et selvstændigt åndeligt fundament 

ud over Rudolf Steiners værk. Denne opgave 

er endnu fremtid for sprogformningen og det 

antroposofisk inspirerede skuespil. Svindende 

Fra prøverne på Ahrimans rige fra Rudolf Steiners ”Hüter 

der Schwelle”. 

arbejdssteder – der er næppe en Waldorfskole, 

der kan ”tillade” sig endnu en sprogformer, og 

tilbagegangen af muligheder for uddannelse og 

optræden går hånd i hånd. Til iscenesættelserne 

af mysteriedramaerne på scenen i Goetheanum 

ses en tydelig mangel på unge skuespillere af 

begge køn med uddannelse i sprogformning. 

Også for eurytmien er krisen inden for sprogformning 

af enorm bærevidde. For at nå frem til 

sprogets skabende lag i eurytmiens lyd-formning 

kræves der mandlige og kvindelige 

sprogformere, der er i stand til at bringe denne 

åndelige vitalitet i sproget til udtryk. 

”Sprogformning og eurytmi udgør en medaljes 

to sider,” pointerer Margrethe Solstad med hensyn 

til det tætte slægtskab mellem de to kunstarter. 

Forskning i og fremstilling af den gensidige 

støtte mellem disse to kunstneriske discipliner 

hører til de udfordringer, som nyiscenesættelsen 

af mysteriedramaerne vil stille sig. 

For at bringe nyt liv i sprogformningen er det 

uden tvivl nødvendigt, at en stor gruppe mennesker 

tager del. Den mest umiddelbare hjælp vil 

Margrethe Solstad få gennem sin mand, Trond 

Solstad. Som sprogformer får han betroet områderne 

for recitation og skuespil inden for sektionen, 

så med Michael Kurtz som ansvarlig leder 

for musikområdet vil dette trekløver måske 

kunne fremme antroposofisk tilgang og inspirationer 

for kunstarterne inden for tale og musik.



Martina Maria 

Sam har i 7 år 

stået for ledelsen 

af sektionen for 

sprog og litteratur. 

Hendes studier 

over Rudolf 

Steiners sprog 

blev nedfældet i 

bogen ”Kampen 

for et nyt sprog” 

i 2004. 

Kultur og brobygning 

– Sektion for sprog og litteratur – 

Ingen tid har erhvervet sig så omfattende oplysning 

om sin egen fortid som vores nutid. 

Millioner af mennesker besøger år efter år 

udgravninger fra antikken, disse vidnesbyrd om 

tidligere tiders åndelige liv. Det er ikke de ydre 

kendsgerninger og fund, man 

dermed søger, men historiens 

Sproget er genstand for vores inderside. Hvad skyldes nuti- 

opmærksomhed, for det er et dens store interesse for 

væsentligt udtryk for det historie? Fordi kulturen i dag i 

åndelige i mennesket. 

vid udstrækning har mistet sin 

Martina Maria Sam 

indre orientering, vokser længselen 

efter vores oprindelse. Af 

den grund prioriteres historievidenskab 

såvel som filosofi i voksende omfang 

inden for kulturlivet. 

Inden for sektionen for sprog og litteratur tages 

dette kulturbehov op gennem talrige arrangementer. 

Således afholdtes der i 2007 et stævne 

om katedralen og skolen Chartres, hvortil der i 

februar 2008 på et stævne for studerende om 

årsskiftet for det første årtusind blev knyttet indslag 

om den åndelige baggrund for skolen i 

Chartres. Dette tidsafsnit, hvor den europæiske 

og arabiske verden for første gang mødtes, og 

hvor der optræder personligheder, som søger at 

forbinde de forskelligartede kulturer – den gammeleuropæisk-hedenske, 

den arabisk-muslimske 

og den romersk-kristne – står som det moderne 

Europas fødselstime. På et stævne om ”den esoteriske 

kristendoms vej til Europa” i pinsen 2008 

vil dette tema over Europas åndelige grundlag 

blive uddybet ud fra et andet endnu mere oprindeligt 

aspekt. 

På endnu et kultur-stævne i oktober rettes blikket 

mod tiden omkring 1900, hvor også antroposofien 

trådte frem i offentligheden. Stævnets 

titel bliver ” Aufbruch in die Moderne”. 

Medens arbejdstræf om eventyrforskning eller 

om enkelte forfatteres værk og liv også er henvendt 

til et alment interesseret publikum, tjener 

mindre videnskabelige konferencer og kollokvier 

– for eksempel om sprogvidenskab, kunstvidenskab 

eller om metodik i åndelig forskning – en 

udveksling på det antroposofisk-videnskabelige 

plan. For at den antroposofiske åndsvidenskab 

kan blive taget seriøst som videnskab, må en 

spirituelt udvidet forskning fremstå letforståelig 

og klar, hvad angår sine midler og veje. Ved forskellige 

sammenkomster står metodikken i den 

antroposofiske forskning derfor som første 

punkt. 

Medens man inden for pædagogik, jordbrug og 

medicin på grund af akut livsnødvendighed har 

respekt for alternative udveje, er universitetskredse 

i det store og hele stadig behersket af et 

suverænt materialistisk verdensbillede og dets 

paradigmer for eksempel om udelukkende diskursiv 

tænkning, distance til forskningsgenstandene 

etc. Men netop de humanistiske fag, der 

beskæftiger sig med litterære og kunstneriske 

vidnesbyrd om menneskenes frembringelser 

gennem tiderne, kan ikke komme uden om et 

levende produktivt ånds-begreb. Det gælder om 

at følge åndens henholdsvis den menneskelige 

bevidstheds tilstedeværelse i de tidsbestemte 

specifikke udtryk i disse vidnesbyrd. – Derfor står 

det åndelige indholds tidsmæssige udtryksform i 

centrum for vores opmærksomhed. I en fremstillings 

”hvordan” bliver det åbenbart, hvor meget 

af sagen man har forstået. 

Da sproget er vores vigtigste udtryksform, er 

arbejdet på og med sproget i dets forskelligste 

fremtrædelsesformer og perioder sektionens 

hjertesag. Grundlag og støtte til at udvikle et 

bevidst forhold til sproget og at lære at forstå de 

særlige kvaliteter i Rudolf Steiners sprog står i 

centrum. 

Om det og om sektionens videre aktiviteter kan 

der læses i ”Årbog for sprog og Litteratur” og i 

den rundskrivelse, der fra i år udsendes halvårligt. 

15



At gøre det sociale liv til et 

kunstværk, betyder at skænke 

verden det ”skønne udseende” 

af et menneskeværdigt 

samfund. 

Ulrich Rösch 

Paul Mackay 

var leder af 

Triodosbanken 

(NL), før han i 

1996 indtrådte 

i Vorstand i 


Bistået af Ulrich 

Rösch har han 

også ledelsen i 

sektionen for 

socialvidenskab. 

16 

Menneskets værdighed 

– Sektionen for socialvidenskab – 

”Grundindkomst for alle” af Götz W. Werner og 

”Konflikt, krise, katharsis” af Friedrich Glasl var 

de mest succesrige publikationer på det sociale 

område på det antroposofiske forlag i 2007. Det 

er bøger, der i det ene tilfælde udvikler visionære, 

i det andet nutidsrelaterede livsnære perspektiver. 

I ingen af bøgerne finder mangen antroposofisk 

socialforsker kernetemaet, den sociale 

tregrening, nævnt, den lægges mere til grund 

for udredningerne som et 

erkendelsesredskab. Desuden 

tager såvel ideen om den betingelsesløse 

indkomst som perspektiverne 

for en frugtbar 

konfliktkultur højde for at tilgodese 

det enkelte menneskes 

værdighed. Det var netop det 

tema, sektionens medarbejdere 

gav deres særlige opmærksomhed. Med udgang 

i sommerkongressen ”Den menneskelige værdighed” 

arrangerede sektionen en række kollokvier 

og stævner om den menneskelige værdighed, 

fredsmulighed og social skulptur. Dermed 

knyttede de en linje til det social-kunstneriske 

klima i halvfjerdserne, hvor der udfoldede sig et 

levende kulturelt centrum i Achberg/Allgäu 

understøttet af Joseph Beuys. Mange af de dengang 

engagerede socialforskere fandt for første 

gang igen vejen til Goetheanum ved denne 

række foranstaltninger. I foråret og sommeren 

2008 vil der finde 3 yderligere kollokvier sted om 

menneskets værdighed, hvor 2 referenter vil 

beskæftige sig med filosofiske, retslige og psykologiske 

dimensioner med hensyn til den menneskelige 

værdighed. 

Kunsttemaet vil blive videreført i 2008. Således 

fandt der er stævne sted i begyndelsen af marts 

om kunst og økonomi. Med udgangspunkt i 

det ægyptiske initiativ i Sekem udvekslede 

ledende erhvervsfagfolk og kunstnere tanker 

om perspektiverne for kunst i samfundet og i 

økonomien. 

Til efteråret vil sektionen focusere på et yderligere 

projekt inden for udviklingssamarbejdet. 

Monte Azul, skole- og hjem-initiativet i Favelas 

Sao Paulo vil i sammenhæng med en udstilling 

Kunstneren George Steinmann og helsepædagogen Ha 

Vinh Tho under stævnet ”Ursache – Zukunft”. 

fremvise deres engagement i arbejdet med 

hjemløse børn og unge. 

Efter et års afbrydelse arrangeres der i efteråret 

igen et stævne om familiekultur. Et nyt team af 

mødre ønsker frem for alt at undersøge personlighedsudviklingen 

hos forældrene. 

Ligeledes til efteråret foranstalter sektionen et 

interdisciplinært erhvervsforum. Under titlen 

”Varme i foretagender” skal et sammenlignende 

blik på den menneskelige varmeorganisation, på 

fysiske fænomenformer af varme samt deres 

kosmiske billeder 

hjælpe til at komme til at kunne forstå og danne 

de nødvendige varme- og kuldegrader i et foretagende. 

Sektionsarbejdets højdepunkt 2007/08 udgør en 

konference i Prag: Europas sjæl – på tærskelen til 

et nyt samfund. 40 efter Prager-forårets slutning 

mødes mennesker fra hele Europa i Prag for at 

drøfte spørgsmålene om ”et samfund med menneskeligt 

ansigt”.

Året ved 


Klaring og identitet 

– Fra den antroposofiske virksomhed ved Goetheanum – 

Syv hovedpunkter har præget arbejdet. 

1) Der var næppe en sammenkomst, hvor der 

ikke blev berettet om initiativet ELIANT. Med 

denne hidtil største underskriftsaktion stræber 

sektionerne for medicin, jordbrug og pædagogik 

efter at synliggøre betydningen af ydelserne 

inden for den antroposofiske kultur- og 

erhvervs-virksomhed i et stadigt stærkere reglementeret 

europæisk retsområde. 

2) Kongressen ”Ursache- Zukunft” i sommeren 

2007 samlede talrige repræsentanter fra kunstog 

kulturområdet i Goetheanum om motivet 

den menneskelige værdighed og social plastisk 

kunst. Skulpturen ”Exchange Values” af Shelley 

Sacks i Goetheanums foyer og udstillingen 

”Joseph Beuys og Rudolf Steiner – moderne 

social plastisk kunst” førte til kontroverser. 

Medens mange forstod disse initiativer som 

nutid i antroposofien, var der andre, der savnede 

netop den antroposofiske kvalitet. 

3) I det forgangne forår kom uoverensstemmelserne 

med randgruppen ”Gelebte 

Weihnachtstagung” til en foreløbig afslutning 

med dens eksklusion. Dermed blev der skabt 

rum for at tage fat på egentlige spørgsmål og 

kontroverser om antroposofiens identitet. 

4) Så blev Helmut Zanders publikation i 2007 

”Anthroposophie in Deutschland” modtaget, i 

første omgang uhildet, indtil det gennem studiet 

af de 1800 sider viste sig, at historikeren selv 

ikke opfylder dialogens betingelser, men giver 

sin foragt over for Rudolf Steiner udtryk i akademiske 

vendinger. Den konstruktive omgang med 

bogens tema ligger i initiativ med forskningsdagen 

i Rudolf Steiner arkivet. 20 unge forskende i 

Rudolf Steiners biografi og den nutidige antroposofi 

drøftede, hvordan antroposofiens videnskabelighed 

kan beskrives, således at den tilgo- 

Højskolekollegiet ved Goetheanum 

deser både Rudolf Steiner og det moderne 

videnskabelige liv. Denne selvbevidste parathed 

til dialog viste sig også frugtbar over for det 

tyske familieministeriums udvalg for prøvesager, 

hvor to af Rudolf Steiners værker blev undersøgt 

for angiveligt racistiske udtalelser. 

5) Ved Mikaeli-stævnet blev der for første gang 

opført eurytmi-scener fra mysteriedramaerne 

med et projekt-ensemble for medlemmerne af 

antroposofisk selskab. Resultatet blev af mange 

tilskuere endnu ikke fornemmet som kunstnerisk 

overbevisende. Alligevel anede man mulighederne 

i dette ”udramatiske” indslag, så konceptet 

for 2008 bibeholdes, hvorved den kunstneriske 

ledelse ligger hos Gioia Falk, understøttet af 

Christian Peter (skuespil) og Carina Schmid 

(eurytmi). 

6) Det almene højskolearbejde står ligeledes i 

klaringens og identitetens tegn. Tre eksempler: 

Det forstærkede arbejde med indholdet af første 

klasse, spørgsmålet om repræsentationen for 

antroposofien under sammenkomsten af lektorer 

og vedtagelsen af et skrift fra højskolekollegiet 

til orientering om højskolen. 

7) På smertefuld vis fremtrådte der også en klaring 

på det økonomiske område. Af de kun 

ugerne men af nødvendighed budgetterede 

efterladenskaber tilflød kun en brøkdel 

Goetheanum. Derved blev Goetheanums og 

Antroposofisk Selskabs strukturelle finansproblem 

tydeliggjort mere prægnant end i de tidligere 

år. Da der også må regnes med lignende 

udfordringer i det kommende år, må den aktuelle 

selvbesindelse i større og mere omfattende 

grad medinddrage de økonomiske spørgsmål. 

17

Det almene 


Selskab 

Balance 

18 

Årsregnskab for 2008 

Spændvidden strækker sig fra det mest materielle til det mest 

flygtige, fra Goetheanums beton og de 13 bygninger til 

Højskolens åndelige arbejde, det kræver alt sammen materielt tilskud. 

Vi er glade for, at vi i betragtning af Goetheanums vanskelige 

økonomiske situation har kunnet opfylde vores opgaver og 

mål i året 2007/08 ved hjælp af Antroposofisk Selskabs engagerede 

medlemmer og venner. Min hjertelige tak gælder alle disse 

former for bistand. 

Årsbalance – 31. december 2007 

Vi sluttede året med aktiver på 23.259.937 CHF, det er 2,3 mio. 

CHF lavere end i 2006. Ganske vist havde vi over en million flere 

likvide midler ved årets slutning, men måtte sælge værdipapirer 

for over 2 mio.CHF for at garantere likviditeten. 

I vores egenskab af flertalshavende aktionær i Weleda fulgte vi 

sammen med Ita Wegman-klinikken Weleda AG’s ønske om en 

kapitalforøgelse. For at opnå en indskudsandel på 21 % erhver- 

Alle angivelser er i tusind CHF 

31.12.2007 31.12.2006 

Aktiver Passiver Aktiver Passiver 

Kasse, bank, postgiro 3'048 1'661 

Skyldige beløb 1'918 2'149 

Aktive regningsafgr 230 94 

Omsætningsaktiver 5'196 3'904 

Forpligtelser 1'382 1'458 

Henlæggelser 400 400 

Passive regningsafgr 776 445 

Kortfristede forpligtelser 

Værdipapirer 1), Tilgodehavender 

2'558 2'303 

med RF 2), Lån 

4'544 7'818 

Andele 3) 3'738 2'016 

Finansielle anbringelser 8'282 9'834 

Køretøjer 0 66 

Varer 0 131 

Fast ejendom 4) 6'046 6'240 

Goetheanumbygninger 3'736 5'362 

Materiale og anlæg 9'782 11'799 

Lån og pantebreve 5) 7'418 8'273 

Renteforpligtelser 494 528 

Gaver med hjemfaldsret 8'140 7'818 

Langfristede forpligtelser 16'052 16'619 

Fonde 7) 3'960 6'186 

Fri kapital 429 477 

Indtægtsoverskud 2007 261 

Udgiftsoverskud 2006 -48 

Total 23'260 23'260 25'536 25'536 

l) Hovedsageligt værdipapirer fra legater 

2) Tilgodehavender med hjemfaldsret. Ses under passiver ”gaver med hjemfaldsret” 

3) Hovedandelen udgøres af aktie- og participations-andel i Weleda AG. 

4) Huse og boliger for medarbejdere i Dornach/Arlesheim. 

5) Delvis rentebelagte lån fra privatinstitutioner samt bank-pantebreve. 

6) Gaver med hjemfaldsret. Denne kvote er dog lille. 

7) Interne øremærkede fonde, ombygningsprojekter og hensættelser, samt højskole-aktiviteter. 

vede Antroposofisk Selskab 

participationsbeviser til en bogført 

værdi af 1,7 mio. CHF. En 

lignende mængde ikke stemmeberettigede 

andelsbeviser 

blev givet videre til tredje part. 

Af udbyttet kunne vores egen 

aktiepost finansieres. På balancen 

blev de tilkøbte certifikater 

beregnet efter den tilsvarende 

gennemsnitlige handelspris. 

Ved bl.a. afskrivning af bygninger 

på Goetheanum Campus 

forringes aktiverne med 

omkring 1,9 mio. CHF. 

Passiver 

Vi afskrev langfristede lån på 

næsten en million CHF og 

optog gaver med hjemfaldsret 

til 320.000 CHF. Interne fonds 

på 2,1 mio. CHF blev anvendt 

til forskellige projekter, for 

eksempel ca. 1,4 mio. CHF til 

renovering af Glashaus. Dette 

projekt holdt sig glædeligvis 

under de anslåede udgifter på 

3 mio. CHF. Vi afsluttede året 

med et overskud på 261.514 

CHF. 

Balance 

Udgifterne steg i 2007 med 5,4 

mio. CHF til 32,5 mio.CHF. 

Årsagen er de nævnte afskrivninger, 

der ud over maskineriet 

angår forskellige sidebygninger, 

samt den ekstraordinære 

afskrivning på 3,4 mio.CHF 

vedr. participationsbeviserne til 

Weleda til pålydende værdi 

plus renter, kurstab, tab på 

værdipapirer og andet. 

Det viste sig vanskeligt at skaffe 

støtte til de første skridt på

vejen til en ny iscenesættelse af Mysteriedramaerne, 

så at projektet må noteres for et 

minus på 105.000 CHF. 

Medlemsbidragene er steget for tredje gang 

med 4.756 mio.CHF. Det er særligt glædeligt, da 

mange lande har udlignet deres medlemslister. 

Også institutionelle bidrag er vokset til 2.409 

mio. Trods den positive resonans på opfordringen 

til et julebidrag (ca. 700.000) holdt de frie 

bidrag sig rundt regnet 800.000 CHF under forventningerne, 

ligesom også de øremærkede 

gaver med 900.000. Særligt graverende var tilbagegangen 

i tilskud fra arv. Vi budgetterede 

2.388 mio. for 2007 og modtog 341.196. Det er 

interessant, at det ikke er antallet af tilskud fra 

arv, der er faldet, men størrelsen. Vi er taknemlige 

for, at erhvervelsen og det partielle salg af 

Weleda-aktierne gjorde det muligt at udligne 

mankoen. Med hensyn til projekter og renovering 

af Glashaus blev der opløst interne fonde til 

en sum af 2.571 mio. 

Resultatopgørelse 2007/2006 


Udgifter 2007 2006 

Medarbejderudgifter 12'742 12'581 

Administration 992 924 

Transportudg. 474 492 

Inf. og annoncering 496 473 

Foranstaltningsudg. 3'933 4'227 

Materiale og fremstillingsudg. 929 1'209 

Bygninger,landområde, inventar 857 591 

Udg. Til energi og rum 621 697 

Bidrag og afgift 215 207 

Forsikringer og rådgivning 755 642 

Afskrivning og værdiberigtigelse 434 253 

Overførsel til fonde og henlæggelser 393 1'995 

Rente og andre omk. 4'611 673 

Medarbejderboliger 1'083 1'192 

Diverse 1'152 339 

Værdiskift-reserve 0 100 

Investering og afskrivning på bygninger 2'765 780 

Indtægtsoverskud 2007 262 0 

Total 32'714 27'374 


Indtægter 2007 2006 

Medlemsbidrag 4'757 4'650 

bidrag fra institutioner 2'409 1'992 

Stævner, kurser, arrangementer 1'279 1'515 

Publikationer og brochurer 64 105 

Kunstneriske arrangementer 835 1'308 

Omvisning og udstillinger 95 86 

Diverse tjenesteydelser 1'322 1'381 

Tidsskriftet ” Das Goetheanum” 1'483 1'536 

Projektgebyrer 242 221 

Øremærkede gaver 3'298 4'187 

Nedlæggelse af fonde og henlæggelser 2'571 326 

Renter og andre indkomster 10'399 1'059 

Medarbejderboliger 1'898 1'924 

Anden indkomst 154 411 

Gaver 1'567 2'328 

Legater 341 4'298 

Udgiftsoverskud 48 

Total 32'714 27'374 

Medens personaleudgifterne holdt sig på 

samme niveau, formindskedes foranstaltningsog 

fremstillingsomkostningerne ca. 600.000 

CHF. Årsagen er det ringere antal store sceneopførelser. 

Budget 2008 

Til en nyopsætning af mysteriedramaerne anslår 

vi et beløb på 3,6 mio. for de kommende tre år. 

Hertil kommer betragtelige udgifter til renovering 

af scenens tekniske udstyr. Sceneindretningen 

stammer tilbage fra opførelsen af 

Goetheanum og gør det stadigt vanskeligere at 

garantere for sikkerheden på scenen. En overhaling 

selv i begrænset omfang giver os udgifter på 

op til mellem 3 og 5 mio. CHF. Vi er for tiden i 

gang med at søge partnere blandt stiftelser og 

institutioner, medlemmer og venner af 

Antroposofisk Selskab til at klare disse finansielle 

udfordringer. 

De finansielle grænser for det antroposofiske 

arbejde mærkes smerteligt også i Højskolens 

virksomhed. Forskningsopgaver som for eksempel 

om det meditative forhold til de afdøde eller 

en tidssvarende didaktik for overtrinnet mødes 

hurtigt af økonomiske begrænsninger. En af 

opgaverne for det kommende år er derfor at 

give forskningen økonomisk vind under vingerne. 

Bygningsadministrationen har for kort tid siden 

gennemført en ”energi-inspektion” af Goetheanum 

og de omliggende bygninger (i alt et 

24.000 kvm stort areal) Resultat: Terrasserne 

mod syd og vest og Goetheanums skifertag samt 

sydsiden af Schreinerei skal isoleres og repareres. 

Dette bygnings-projekt hvortil der også hører 

yderligere beton-saneringer, vil beløbe sig til ca. 

3 mio.CHF. Scene, Højskole og bygningen – tre i 

lige grad trængende projekter, der må overvejes 

omhyggeligt. 

Budgetplan for 2008 

Den stadige afhængighed af gaver og tilbagegangen 

af legater 2007 viser, hvor følsom 

Goetheanums finansstruktur er. På grund af det 

strukturelle deficit anstrenger vi os for at reducere 

de løbende omkostninger. Et første skridt var 

en reduktion på 600.000 CHF til 20,2 mio. Vi 

måtte desværre budgettere udgifterne for Den 

frie Højskole ca. 700.000 og scenen 400.000 

CHF lavere. Op mod det står lette forhøjelser af 

udgifterne til Selskabet (200.000) og bygningen 

(130.000 CHF) og 111.000 CHF (personaleudgifter). 

19

Den samlede opgørelse 2007/ Budget 2007/ Budget 2008 


resultat pr. Område budget 2007 budget 2008 

A. Driftsomkostninger Udgifter Indtæg. netto Udgifter Indtæg. netto Udgifter Indtæg. netto 

Antroposofisk Selskab 

Selskab 5'093 2'022 -3'072 4'809 1'673 -3'136 4'872 1'537 -3'335 

Medlemsbidrag 24 4'757 4'733 0 4'540 4'540 0 4'540 4'540 

Bidrag fra institutioner 0 1'983 1'983 0 1'800 1'800 0 2'300 2'300 

Frie gaver 28 1'110 1'082 0 1'800 1'800 0 2'300 2'300 

Legater 

Sideregning 

0 365 365 0 2'388 2'388 0 1'500 1'500 

Diverse ind og ud –poster 6'083 9'749 3'666 50 960 910 50 300 250 

Fast ejendom 1'156 1'925 769 1'246 1'626 380 1'175 1'500 325 

Summa 12'384 21'911 9'527 6'105 14'787 8'682 6'097 13'977 7'880 

Højskolen 

Sektionerne 7'209 4'864 -2'346 6'438 4'092 -2'346 6'398 4'750 -1'648 

Summa 7'209 4'864 -2'346 6'438 4'092 -2'346 6'398 4'750 -1'648 

Kulturelle arrangementer 

Scenen 5'098 1'872 -3'226 3'642 522 -3'120 3'096 366 -2'730 

Modt.og arrangementer 1'375 420 -955 1'153 153 -1'000 1'134 65 -1'069 

Goetheanum bygningen 3'321 860 -2'461 3'547 1'186 -2'361 3'477 986 -2'491 

Summa 9'793 3'152 -6'642 8'342 1'861 -6'481 7'707 1'417 -6'290 

Driftsomk. Totalsum 29'386 29'926 539 20'885 20'740 -145 20'202 20'144 -58 

B. Projekt Omkostninger 

Projekter Selskabet 261 4 -257 196 196 0 193 193 0 

Projekter Højskolen 611 647 36 700 700 0 405 405 0 

Projekter Goetheanum 0 0 0 700 700 0 1'440 1'380 -60 

Projektomk. total 872 651 -221 1'596 1'596 0 2'038 1'978 -60 

C. Investeringer 

Diverse 2'195 2'137 -57 1'000 1'000 0 350 350 0 

Total Investeringer 2'195 2'137 -57 1'000 1'000 0 350 350 0 

Sammenfatning 

Driftsomk. 29'386 29'926 539 20'885 20'740 -145 20'202 20'144 -58 

Projektomk. 872 651 -221 1'596 1'596 0 2'038 1'978 -60 

Investeringer 2'195 2'137 -57 1'000 1'000 0 350 350 0 

Total resultat Til budget 32'453 32'714 261 23'480 23'335 -145 22'590 22'472 -118 

Omsætning 2007 total/udbytte 261 -145 -118 

Cornelius Pietzner 

etablerede en 

helsepædagogisk 

institution i USA 

og var medlem af 

Vorstand i 

Antroposofisk 

Selskab i Amerika 

samt præsident 

for Camphill 

Association of 

North America 

fra 2002. 

Kasserer i 

Antroposofisk 

Selskab. 

20 

Vi planlægger et operativt tab på 58.000 CHF, 

og ved projekter på 60.000 CHF. 2 mio. CHF blev 

budgetteret til specielle projekter – der iblandt 

en stor symfoni præsentations- og eurytmi-turne 

i 2008, medregnet 350.000 CHF projekt-udgifter 

til Mysteriedramaerne (de sædvanlige udgifter 

står i drifts-budgettet for scenen) og 350.000 

CHF til kapital-anbringelse. Vi har sænket vores 

forventninger om legater til 1,5 mio., men samtidig 

hævet vores prognoser for institutionelle 

bidrag og tilskud med 1 mio. CHF. 

Budget 2008 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Vorstand vedtager et budget på 22.590,194 

CHF med projicerede indtægter på 22.472,194 

CHF. Dette budget ligger under budgettet for 

2007 med 900,000 CHF i omkostninger og indtægter. 

Dette var kun muligt takket være det 

konstruktive samarbejde med de ansvarshavende 

for de enkelte afdelinger inden for 


For at forbedre klarheden har vi nyudformet 

vores budget med hjælp fra en hollandsk rådgiver. 

Hidtil har Antroposofisk Selskab ikke udregnet 

samtlige driftsomkostnin- 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

ger i infrastrukturen. De vil i 

fremtiden blive tilskrevet de 

specifikke ansvarlige afdelinger 

og sektioner. 

Denne nye præsentation af 

budgettet vil bidrage til at give 

et klarere billede af det økonomiske 

aspekt og viljesstrømningerne 

inden for Selskabet og 

Højskolen.

Adresser 

Allgemeine Anthroposophische 

Gesellschaft 

Postfach, CH-4143 Dornach 1 

Tel +41 61 706 42 42 

Fax +41 61 706 43 14 

sekretariat@goetheanum.ch 

www.goetheanum.org 

Vorstand am Goetheanum 

Virginia Sease 

Rosina Schumacher, Tel. +41 61 706 43 12 

rosina.schumacher@goetheanum.ch 

Heinz Zimmermann 

Claudia Rordorf, +41 61 706 43 10 

heinz.zimmermann@goetheanum.ch 

Paul Mackay 

Monika Clément, Tel. +41 61 706 43 09 

monika.clement@goetheanum.ch 

Bodo v. Plato 

Ursula Seiler, Tel. +41 61 706 43 07 

ursula.seiler@goetheanum.ch 

Sergej Prokofieff 

Ute Fischer, +41 61 706 43 11 

ute.fischer@goetheanum.ch 

Cornelius Pietzner 

Claudia Rordorf, +41 61 706 43 10 

claudia.rordorf@goetheanum.ch 

Seija Zimmermann 

Ina Bisterfeld, +41 61 706 43 64 

ina.bisterfeld@goetheanum.ch 

Ägypten/Egypt 

Anthroposophische Gesellschaft 

Zweig Sekem 

1 Belbis Desert Road 

P.O.Box 2834 Alf Maskan 

EG-11777 El Horrya Heliopolis Cairo 

Tel. +20 2 2656 41 24 

Fax +20 2 2656 41 23 

info@sekem.com 

www.sekem.com 

Kontakt: Ibrahim Abouleish 

Argentinien/Argentina 

Sociedad Antroposófica en la 

Argentina 

Crisólogo Larralde 2224 

Florida 

AR-C1429BtP Buenos Aires 

Tel. +54 11 4702 98 72 

Fax +54 11 4797 83 23 

rosa.korte@cosmedika.com.ar 

Landesvertreter: Rosa Körte 

Asien/Asia 

Vertreter der Allgemeinen Anthroposophischen 

Gesellschaft in Asien 

Hans van Florenstein Mulder 

18 Grants Road 

Papanui 

NZ-8005 Christchurch 

Tel. +64 3 354 44 47 

Fax +64 3 352 83 93 

hmulder@xtra.co.nz 

Australien/Australia 

Anthroposophical Society in Australia 

Rudolf Steiner House 

307 Sussex Street 

AU-NSW 2000 Sydney 

Tel. +61 2 9264 51 69 

Fax +61 2 9251 37 43 

nblackwood@ozemail.com.au 

www.anthroposophyinaustralia.org 

Landesvertreter: Norma Blackwood 

Belgien/Belgium 

Antroposofische Vereniging in België 

F. Lousbergskaai 44 

BE-9000 Gent 

Tel. +32 9 233 54 58 

Fax +32 9 233 53 27 

info@antroposofie.be 

www.antroposofie.be 

Generalsekretär: Jan Borghs 

Brasilien/Brazil 

Sociedade Antroposófica no Brasil 

Rua da Fraternidade 156/168 

BR-04738-020 São Paulo SP 

Tel. +55 11 5687 4252 

Fax +55 11 5523 0537 

sab@sab.org.br 

www.sab.org.br 

Generalsekretär: Ingrid Böhringer 

Bulgarien/Bulgaria 


in Bulgarien 

Ul. Tzar Simeon 55 

BG-1000 Sofia 

Tel. +359 2 980 84 86 

aobg@aobg.org 

www.aobg.org 

Landesvertreter: Traytcho Frangov 

Chile 

Rama Christophorus 

Natalia Gómez 

Clemenceau 1520 

CL-Vitacura/Santiago de Chile 

natg@hotmail.com 

Rama San Santiago 

Manuel Covarrubias 3782 Casilla 22-11 

Nunoa 

CL-Santiago de Chile 

Fax +56 2 284 1280 

gbwaldorf@yahoo.es 

Kontakt: Claudio Rauch 

Rama Sophia 

c/o Carina Vaca Zeller 

Troncos Viejos 2135 

La Reina 

CL- Santiago de Chile 

Fax +562 223 42 62 

carinavacazeller@gmail.com 

Dänemark/Denmark 

Antroposofisk Selskab Danmark 

Ibækvej 202 

DK-7100 Vejle 

Tel. +45 86 27 60 60 

Fax +45 75 83 73 40 

asd@mail.tele.dk 

www.rudolfsteiner.dk 

Generalsekretär: Troels Ussing 

Deutschland/Germany 


in Deutschland 

Rudolf Steiner-Haus 

Zur Uhlandshöhe 10 

DE-70188 Stuttgart 

Tel. +49 711 164 31 21 

Fax +49 711 164 31 30 

info@anthroposophische-gesellschaft.org 

www.anthroposophische-gesellschaft.org 

Generalsekretär: Nana Göbel, Hartwig 

Schiller 

Arbeitszentrum Berlin 

Bernadottestrasse 90-92 

DE-14195 Berlin 

Tel. +49 30 832 59 32 

Fax +49 30 832 63 98 

sekretariat@agberlin.de 

Vertreter: Sebastian Boegner 

Arbeitszentrum Frankfurt 

Hügelstrasse 67 

DE-60433 Frankfurt 

Tel. +49 69 53 09 35 81/2 

Fax +49 69 52 68 47 

azffm@web.de 

www.arbeitszentrum-ffm.de 

Vertreter: Barbara Messmer 

Arbeitszentrum Hannover 

Brehmstrasse 10 

DE-30173 Hannover 

Tel. +49 511 85 32 38 

Fax +49 511 28 17 52 

mail@anthroposophie-hannover.de 

www.anthroposophie-hannover.de 

Vertreter: Thomas Wiehl 

Arbeitszentrum München 

Leopoldstrasse 46 A 

DE-80802 München 

Tel. +49 89 33 25 20 

Fax +49 89 33 78 97 

info@anthroposophie-muenchen.de 

www.anthroposophie-muenchen.de 

Vertreter: Florian Roder 

Arbeitszentrum Nord 

Mittelweg 11-12 

DE-20148 Hamburg 

Tel. +49 40 41 33 16 22 

Fax +49 40 41 33 16 42 

anthroposophie-nord@af-i.de 

Vertreter: Roland Wiese 

Arbeitszentrum Nordrhein-Westfalen 

Oskar-Hoffmann-Strasse 25 

DE-44789 Bochum 

Tel. +49 234 3336730 

Fax +49 234 3336745 

Anthroposophie.NRW@t-online.de 

Vertreter: Michael Schmock 

Arbeitszentrum Nürnberg 

Rieterstrasse 20 

DE-90419 Nürnberg 

Tel. +49 911 33 86 78/79 

Fax +49 911 39 75 38 

info@anthroposophie-nuernberg.de 

www.anthroposophie-nuernberg.de 

Vertreter: Bernd Händler 

Arbeitszentrum Oberrhein 

Starkenstrasse 36 

DE-79104 Freiburg 

Tel. +49 761 2 55 59 

Fax +49 761 29 28 1850 

agid-azob@t-online.de 

Vertreter: Wolfgang Drescher 

Arbeitszentrum Ost 

Angelikastrasse 4 

DE-01099 Dresden 

Tel. +49 351 802 23 72 

Fax +49 351 899 63 43 

Vertreter: Frank Schröter 

Arbeitszentrum Stuttgart 

Rudolf Steiner-Haus 

Zur Uhlandshöhe 10 

DE-70188 Stuttgart 

Tel. +49 711 164 31 0 

Fax +49 711 164 31 18 

az-stuttgart@anthroposophischegesellschaft.org 

Vertreter: Johannes Kehrer 

Arbeitsgemeinschaft Impuls Ost 

Werner Kleine 

Andréstrasse 5 

DE-09112 Chemnitz 

Tel. +49 371 31 17 57 

werner.kleine@obafg.smwa.sachsen.de 

Ecuador 

Sociedad Antroposófica Rama Micael 

Patricio Jaramillo Tobar 

Urb. La Luz, F. Guarderas 354 y Ab. 

Montalvo, P.O. Box 17-04-10454 

EC-Quito 

Tel. +593 2 240 76 21 

Fax +593 2 255 29 42 

patjaram@uio.satnet.net 

Estland/Estonia 

Eesti Antroposoofiline Selts 

Paiste 10-2 

EE-11620 Tallinn 

sulev.ojap@neti.ee 

Landesvertreter: Sulev Ojap 

Finnland/Finland 

Suomen Antroposofinen Liitto 

Uudenmaankatu 25 A 4 

FI-00120 Helsinki 12 

Tel. +358 9 696 25 20 

Fax +358 9 680 25 91 

toimisto@antropos.fi 

Generalsekretär: Leena Westergrén 

Frankreich/France 

Société Anthroposophique en France 

2 et 4 rue de la Grande Chaumière 

FR-75006 Paris 

Tel. +33 1 4634 76 19 

Fax +33 1 4326 09 94 

contact@anthroposophie.fr 

www.anthroposophie.fr 

Generalsekretär: Gudrun Cron 

Georgien/Georgia 


in Georgien 

Seinab Bozvadse Strasse 10 

Postfach 91 

GE-0108 Tbilissi 

Tel. +995 32 99 95 76 

antrsg@myoffice.ge 

Landesvertreter: Nodar Belkania 

Grossbritannien/Great Britain 

Anthroposophical Society in Great 

Britain 

Rudolf Steiner House 

35 Park Road 

GB-NW1 6XT London 

Tel. +44 207 723 44 00 

Fax +44 207 724 43 64 

rsh-office@anth.org.uk 

www.anthroposophy.org.uk 

Generalsekretär: Ann Druit, Philip Martyn 

Irland/Ireland 

Anthroposophical Society in Ireland 

P.O.Box 172 

GB-BT18 9WT Belfast Delivery 

Northern Ireland 

Tel. +353 1 286 21 16 

michiel@camphill.ie 

Landesvertreter: Michiel Brave 

Island/Iceland 

Antroposofiska Felagid a Islandi 

P.O.Box 953 

IS-121 Reykjavik 

Tel. +354 4 86 60 22 

skaftholt@simnet.is 

Landesvertreter: Gudfinnur Ellert Jakobsson 

Israel 

Elias Branch 

Eva Levy 

Hanassi St. 6 

IL-92188 Jerusalem 

Michael-Zweig Harduf 

Kibbutz Harduf 

IL-17-930 D.N. Hamovil 

gershony@harduf.org.il 

Kontakt: Sandra Gershony 

Hillel-Zweig 

Stefanie Allon-Grob 

Schoschanim 32 

IL-36056 Kiryat Tivon 

giallon@bezeqint.net 

21

Sophia Branch 

Viera Cohen 

P.O.Box 2143 

IL-49-121 Petach-Tikva 

vierac@netvision.net.il 

Vertreter: Viera Cohen 

Italien/Italy 

Società Antroposofica in Italia 

Via Privata Vasto 4 

IT-20121 Milano 

Tel./Fax +39 02 659 55 58 

antroposoficamilanese@fastwebnet.it 

www.rudolfsteiner.it 

Generalsekretär: Stefano Gasperi 

Japan 

Anthroposophische Gesellschaft in 

Japan 

Takadanobaba 1-18-26-203 

JP-169-0075 Shinjuku-ku Tokyo 

Tel./Fax +81 3 32 05 96 45 

asj@gc5.so-net.ne.jp 

www.anthroposophische-gesellschaft.jp 

Kontakt: Kazuhiro Suzuki 


Japan 

Yuji Agematsu 

Teraodai 2-8-1, 1-102 

JP-214-0005 Tamaku Kawasakishi 

anthroposophia@xqh.biglobe.ne.jp 

www.anthroposophische-gesellschaftjapan.org 

Kanada/Canada 

Anthroposophical Society in Canada 

#8-9100 Bathurst Street 

CA-ON L4J 8C7 Thornhill 

Tel. +1 416 892 3656 

Fax +1 905 889 3336 

info@anthroposophy.ca 

www.anthroposophy.ca 

Generalsekretär: Philip Thatcher 

Kolumbien/Columbia 

Rama Micael 

Teresita Roldán de Hernandez 

Calle 13# 

CO-43D14 Medellin 

armm3@yahoo.com.ar 

Rama Santiago Apóstol 

Silvia und Enrique de Castro 

Uresa 54, Apt 203 Porténa H 3 

CO-H5-173 Cali 

anisca37@hotmail.com 

Kroatien/Croatia 

Antropozofsko Dru?tvo 

Marija Sofija Zagreb 

Ulica Baruna Trenka 4 

HR-10 000 Zagreb 

Tel. +385 1 468 02 69 

marijasofija@antropozofija.hr 

www.antropozofija.hr 

Kontakt: Darko Znaor 

Lettland/Latvia 

Latvijas Antroposofiska biedriba 

Keldisa-Str. 24-51 

LV-1021 Riga 

Tel. +371 6 7 13 93 58 

antroposofia@inbox.lv 

www.antroposofija.lv 

Litauen/Lithuania 

Michael-Zweig 

Jürate Lekstiene 

22 

Ateities 22-30 

LT-5300 Panevezys 

Mexiko 

Rama Juan de la Cruz 

Octavio Reyes 

Tecla 46 

Col. Los Reyes, Coyoacan 

MX-04330 Mexico D. F. 

Fax +52 5 617 40 54 

oresal@servidor.unam.mx 

Namibia 

Anthroposophische Arbeitsgruppe 

in Namibia 

Almute Möller 

P.O. Box 11359 

NA-9000 Windhoek 

Tel. +264 61 234 702 

Fax +264 61 234 702 

amoller@iway.na 

Neuseeland/New Zealand 

Anthroposophical Society 

in New Zealand 

91 Simla Avenue 

NZ-4201 Havelock North 

Tel. +64 6 877 66 56 

suesimpson@clear.net.nz 

www.anthroposophy.org.nz 

Generalsekretär: Sue Simpson 

Niederlande/Netherlands 

Antroposofische Vereniging 

in Nederland 

Boslaan 15 

NL-3701 CH Zeist 

Tel. +31 30 691 82 16 

Fax +31 30 691 40 64 

secretariaat@antrop-ver.nl 

www.antroposofie.nl 

Generalsekretär: Ron Dunselman 

Norwegen/Norway 

Antroposofisk Selskap i Norge 

Oscarsgate 10 

NO-0352 Oslo 

Tel. +47 22 60 00 67 

Fax +47 22 60 00 68 

asn@antroposofi.no 

www.antroposofi.no 

Generalsekretär: Frode Barkved 

Österreich/Austria 


in Österreich 

Tilgnerstrasse 3 

AT-1040 Wien 

Tel. +43 1 505 34 54 

Fax +43 1 505 34 54 

buero@anthroposophie.or.at 

www.anthroposophie.or.at 

Generalsekretär: Helmut Goldmann 

Peru 

Sociedad Antroposófica en el Perú 

Av. G. Prescott 590 

San Isidro 

PE- Lima 27 

Tel. +51 1 471 12 33 

Fax +51 1 436 85 56 

bettina.vielmetter@gmail.com 

Landesvertreter: Carmela Villafana 

Philippinen/Philippines 

Anthroposophical Society in the 

Philippines 

24 9th Street 

Rolling Hills 

PH- New Manila Q.C. 

mimiabis@hotmail.com 

Kontakt: Reimon Gutierrez 

Polen/Poland 

Towarzystwo Antropozoficzne w Polsce 

ul. Arciszewskiego 4 

PL-01-483 Warszawa 

Tel. +48 22 666 88 32 

Fax +48 22 666 88 32 

sekretariat.tawp@wp.pl 

Landesvertreter: Ewa Wa?niewska 

Portugal 

Sociedade Antroposófica 

em Portugal 

Casa de Sta. Isabel APT 572 

PT-6270-908 São Romão-Seia 

Tel. +351 238 399 149 

fritzarq@sapo.pt 

Landesvertreter: Fritz Wessling 

Rumänien/Romania 

Societatea Antroposofica 

din România 

Str. Visinilor nr. 17, sector 2 

RO-024091 Bucuresti 

Tel. +40 21 323 20 57 

Fax +40 21 323 20 57 

contact@antroposofie.ro 

www.antroposofie.ro 

Landesvertreter: Gheorghe Paxino 

Russland/Russia 


in Russland 

Nastschokinskij Pereulok 6, kw. 3 

RU-119019 Moskau 

Tel. +70 95 291 23 84 

Fax +70 95 291 23 84 

agruss@mail.ru 

Südafrika/South Africa 


in Southern Africa 

Linoia Pullen 

Promenade Road 16 

ZA-7945 Lakeside 

Cape Town 

Tel. +27 21 788 1022 

linoia@mweb.co.za 

Schweden/Sweden 

Antroposofiska Sällskapet i Sverige 

PL 1800 

SE-153 91 Järna 

Tel. +46 8 55 43 02 20 

Fax +46 8 551 506 44 

sekretariat@antroposofi.nu 

www.antroposofi.nu 

Generalsekretär: Anders Kumlander 

Schweiz/Switzerland 


in der Schweiz 

Oberer Zielweg 60 

CH-4143 Dornach 

Tel. +41 61 706 84 40 

Fax +41 61 706 84 41 

anthrosuisse@bluewin.ch 

www.anthroposophie.ch 

Generalsekretär: Esther Gerster 

Serbien/Serbia 

Antroposofski Kulturni Centar 

Beograd 

Voijslav Kecman 

Gandijeva 241 

RS-11070 Beograd 

Tel. +381 11 15 81 35 

vkecman@ptt.yu 

Landesvertreter: Vojislav Kecman 

Slowakei/Slovakia 

Slovenská Antropozofická Spolo?nost 

Hattalova 12 A 

SK-83103 Bratislava 

Tel. +421 2 4445 36 90 

Fax +421 2 4445 38 54 

info@antropozofia.sk 

www.antropozofia.sk 

Landesvertreter: Erich ?a?inka 

Spanien/Spain 

Sociedad Antroposófica en España 

Calle Guipúzcoa 11,1° Izqda 

ES-28020 Madrid 

Tel. +34 91 534 8163 

Fax +34 91 534 8163 

sociedadantroposofica@wanadoo.es 

www.sociedadantroposofica.com 

Landesvertreter: Leonor Montes 

Thailand 

Anthroposophical Group 

in Bangkok 

Porn Panosot 

109/34 Mooban Nalin Ville 3 

Ratpattana Road, Sapansoong 

TH-10240 Bangkok 

Tel. +66 2 745 79 78 

Fax +66 2 745 79 97 

waldorfthai@hotmail.com 

Tschechische Republik/ 

Czech Republic 

Anthroposofická spolecnost v 

Ceské rebublice 

Petr?ilkova 2485/44 

CZ-158 00 Praha 13 

Tel. +420 246 030 358 

info@anthroposof.org, 

anthr.spol@volny.cz 

www.anthroposof.org 

Landesvertreter: Tomás Bonek 

Ungarn/Hungary 

Magyar Antropozófiai Társaság 

Rudolf Steiner Ház 

Riadó utca 2/B 

HU-1026 Budapest 

Tel. +36 1 336 04 26 

Fax +36 1 336 04 25 

antropozofiai.tarsasag@gmail.com 

www.freeweb.hu/antropozofia 

Landesvertreter: Agnes Ratkó 

Uruguay 

Sociedad Antroposófica Rama Novalis 

Gisela Medina 

Amazonas 1529 

UY-11400 Montevideo 

Tel. +5982 619 33 70 

USA 


in America 

1923 Geddes Avenue 

US-MI 48104-1797 Ann Arbor 

Tel. +1 734 662 93 55 

Fax +1 734 662 17 27 

information@anthroposophy.org 

www.anthroposophy.org 

Generalsekretär: MariJo Rogers, Torin 

Finser 

Die aktuellen Adressen finden Sie immer auf unserer Website: www.goetheanum.org/adressen.html

Den frie højskole for åndsvidenskab / Goetheanum 

Freie Hochschule für 

Geisteswissenschaft 


Sekretariat Ina Bisterfeld 

Tel. +41 (0)61 706 43 64 

Fax +41 (0)61 706 43 14 

hochschule@goetheanum.ch 


Hochschulkollegium am Goetheanum 

Oliver Conradt, Nikolai Fuchs, Michaela Glöckler, 

Ursula Gruber, Johannes Kühl, Paul Mackay, 

Cornelius Pietzner, Bodo v. Plato, Sergej Prokofieff, 

Martina Maria Sam, Virginia Sease, Margrethe 

Solstad, Christof Wiechert, Elizabeth Wirsching, 

Heinz Zimmermann, Seija Zimmermann 

Allgemeine Anthroposophische Sektion 

Leitung: Paul Mackay, Cornelius Pietzner, Bodo v. 

Plato, Sergej Prokofieff, Dr. Virginia Sease, Dr. Heinz 

Zimmermann, Dr. Seija Zimmermann 

vorstandssekretariat@goetheanum.ch 

Studium und Weiterbildung am Goetheanum 

Information: Angela Wirth 

Tel. +41 (0)61 706 42 20 

studium@goetheanum.ch 

Jugendsektion 

(Sektion für das Geistesstreben der Jugend) 

Leitung: Elizabeth Wirsching 

Tel. +41 (0)61 706 43 91 

mail@youthsection.org 

www.youthsection.org 

Mathematisch-Astronomische Sektion 

Leitung: Dr. Oliver Conradt 

Tel. +41 (0)61 706 42 20 

mas@goetheanum.ch 

www.mas.goetheanum.org 

Führungen Sternwarte 

Tel. +41 (0)61 706 44 44 

Medizinische Sektion 

Leitung: Dr. med. Michaela Glöckler 

Tel. +41 (0)61 706 42 90 

am@medsektion-goetheanum.ch 

www.medsektion-goetheanum.ch 

Internationale Koordination 

Anthroposophische Medizin/IKAM 

michaela.gloeckler@medsektion-goetheanum.ch 

Naturwissenschaftliche Sektion 

und Forschungsinstitut (gemeinsam mit der Sektion 

für Landwirtschaft) 

Leitung: Johannes Kühl 

Tel. +41 (0)61 706 42 10 

science@goetheanum.ch 

Adressen und Kontakte 

Kristallisationslabor: 

Tel. +41 (0)61 706 43 63 

kristallisation@goetheanum.ch 

Pädagogische Sektion 

Leitung: Christof Wiechert 

Tel. +41 (0)61 706 43 15 

paed.sektion@goetheanum.ch 

www.paedagogik-goetheanum.ch 

Sektion für Bildende Künste 

Leitung: Ursula Gruber 

Tel. +41 (0)61 706 42 65 

sektion.bildende.kuenste@goetheanum.ch 

Sektion für Landwirtschaft 

Leitung: Nikolai Fuchs 

Tel. +41 (0)61 706 42 12 

sektion.landwirtschaft@goetheanum.ch 

Sektion für Redende und Musizierende Künste 

Leitung: Margrethe Solstad 

Tel. +41 (0)61 706 43 59 

srmk@goetheanum.ch 

Sektion für Schöne Wissenschaften 

Leitung: Martina Maria Sam 

Tel. +41 (0)61 706 43 82 

sektion.schoene.wissenschaften@goetheanum.ch 

Sektion für Sozialwissenschaften 

Leitung: Paul Mackay 

Koordination: Ulrich Rösch 

Tel. +41 (0)61 706 43 26 

sektion.sozialwissenschaften@goetheanum.ch 



Vorstand am Goetheanum 

Virginia Sease, Heinz Zimmermann, Paul 

Mackay, Bodo v. Plato, Sergej Prokofieff, 

Cornelius Pietzner, Seija Zimmermann, 

Empfang und Veranstaltungen 

Leitung: Christine Blanke 

Information 

Tel. +41 (0)61 706 42 42 

Fax +41 (0)61 706 44 46 

info@goetheanum.ch 


Führungen und Veranstaltungen 

Tel. +41 (0)61 706 44 44 

tickets@goetheanum.ch 

Kommunikation und Öffentlichkeit 

Wolfgang Held 

Tel. +41 (0)61 706 42 61 

kommunikation@goetheanum.ch 

Mitgliedersekretariat 

Angelika Pauletto 

Tel. +41 (0)61 70642 72 

Fax +41 (0)61 70643 14 

sekretariat@goetheanum.ch 

Finanzwesen 

Schatzmeister: Cornelius Pietzner 

Tel. +41 (0)61 706 43 10 

finanzwesen@goetheanum.ch 

www.aagfinanz.ch 

Goetheanum-Bühne 

Künstlerische Leitung 

Eurythmie: Carina Schmid 

Schauspiel: Torsten Blanke 

Geschäftsführung: Thomas Didden 

Tel. +41 (0)61 706 42 50 

buehne@goetheanum.ch 

www.goetheanum-buehne.ch 

Die Goetheanum-Bühne gibt einen Veranstaltungskalender 

heraus; Anmeldungen für die kostenlose 

Zusendung des Kalenders nimmt das Sekretariat der 

Bühne entgegen. 

Dokumentation 

Leitung: Uwe Werner 

Archiv 

Tel. +41 (0)61 706 42 63 

dokumentation@goetheanum.ch 

Bibliothek 

Tel. +41 (0)61 706 42 60 

Leseraum und Freihandbereich: 

Montag 15h bis 20h 

Dienstag bis Freitag 11h bis 20h 

Samstag 11h bis 15h 

Ausleihe: 

nur Dienstag bis Samstag von 11h bis 15h 

Kunstsammlung am Goetheanum 

Tel. +41 (0)61 706 42 85 

Wochenschrift „Das Goetheanum“ 

Die Allgemeine Anthroposophische Gesellschaft 

gibt wöchentlich die Zeitschrift„Das Goetheanum. 

Wochenschrift für Anthroposophie“ heraus. Für 

Gesellschaftsmitglieder umfasst diese auch die 

Beilage „Nachrichten für Mitglieder. Was in der 

Anthroposophischen Gesellschaft vorgeht“ bzw. in 

deutscher und englischer Sprache „Anthroposophie 

weltweit“. 


Tel. +41 (0)61 706 44 64 

Fax +41 (0)61 706 44 65 

info@dasgoetheanum.ch 

www.dasgoetheanum.ch 

Buchhandlung am Goetheanum 

Tel. +41 (0)61 706 42 75 

buchhandlung@goetheanum.ch 

Öffnungszeiten: 

Montag bis Freitag 9.00–18.30 Uhr 

Samstag: 9.30–17.00 Uhr 

Verlag am Goetheanum 

Hügelweg 59, Postfach 131 

CH-4143 Dornach 1 

Tel. +41 (0)61 706 42 00 

info@vamg.ch 

www.vamg.ch 

Vital Cafeteria – Restaurant – Bioladen 

im Speisehaus 

Dorneckstrasse 2 

CH-4143 Dornach 

Tel. Restaurant +41 (0)61 706 85 12 

Tel. Bioladen +41 (0)61 706 85 14 

www.vital-group.ch 

Gästehäuser und Zimmervermittlung 

am Goetheanum 

Waltraud Frischknecht, Geschäftsführung 

Tel. +41 (0)61 706 44 45 

zimmer@goetheanum.ch 

Impressum 

Herausgeber: Allgemeine Anthroposophische 

Gesellschaft 

Redaktion: Wolfgang Held, Bodo v. Plato 

Assistenz: Monika Clément 

Druck: Kooperative Dürnau (DE) 

23

www.goetheanum.org

Det almene 


Selskab 

2007/2008 

Goetheanum

Indhold - Goetheanum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?