Otto Lington-Disko-text-2 del

Der var generelt gode anmeldelser af denne radiojazzkoncert og kun den altid stilsikre Hedewig
Quiding skal citeres: ”Jazzen levede højt! Lingtons Orkester var i Radioen. Det gispede og stønnede
af lutter Begejstring over disse melodier, der som Tvillinger ligner hinanden; ogsaa danske jazz-
Kompositioner fandtes. Gyldmark med en god Sang og en Afdeling af Normann Andersens
Favoriter. Vi tør roligt paastaa, at disse Melodier kunde staa for den skarpeste Kritik; thi de strutter
af Talent og ejer Charme. Det kan man ikke paastaa, at de amerikanske gør. En af disse, ”Calloway
(!) Night Owl” lød, som en Neger sad og tudede i Urskoven for at skræmme vilde Dyr eller
Aander.” Ak, ja. Alt nyt er ikke godt, og alt godt er ikke nyt, kunne være hendes valgsprog. Ingvar
Blicher-Hansen var refrænsanger ved denne koncert og blev rost for sin klare og melodiøse stemme.
I juni 1934 bringer Ugebladet interviews med Erik Tuxen og Otto Lington under overskriften: ”Saa
spiller vi op…!” Otto Lington fortæller om straight og hot: ”Retningen gaar nærmest i straight,
man spiller kun hot for at give et Arrangement lidt Variation, siger Otto Lington, den danske Jazz’s
Pionér og utrættelige Forkæmper, der for knapt en kvart Snese Aar siden vendte tilbage til
København efter at have studeret og arbejdet i Udlandet en Tid.
- Vil det sige, at hot kun var et akut Tilfælde?
I udpræget Grad, ja! Publikum vil ikke være med til i det lange Løb udelukkende at høre deciderede
hot-Schlägere. Det virker uhyre trættende og ensformigt - nej, saa hellere Melodier med Klange og
Rytme. Og det tror jeg nok, de danske Jazzorkestre har indset lige saa hurtigt som Udlandet.
- Staar danske Orkestre af i dag fuldt paa Højde med Udlandets?
Ja, absolut! Der arbejdes endog meget stærkt med Orkestrene, for det at holde et band up-to-date er
umuligt uden dagligt Slid. Netop fordi det danske Publikum er meget musikalsk, er det haardt i
Dommen over et Orkester, og det mærker straks, om det sløjer af. Derfor hænges der haardt i i den
københavnsk Musikverden.
- Hvad er Deres Fremtidsønske?
Mit maal er at danne et virkeligt stort Orkester paa en Snes Mand eller mere; det vil kunne udtrykke
Musikens dybeste Intimitet langt fyldigere end et Orkester med halvt saa stor en Besætning kan. Og
saa vil jeg saa forfærdelig gerne ud igen for at se og høre nyt, som jeg kan lære af og delagtiggøre
mit Publikum i.”
Lingtons store ønske var, at lave et ”Paul Whiteman orkester”, men det lykkedes aldrig.
73