Otto Lington-Disko-text-2 del

I et interview fra 1966 fortæller Kaj Timmermann om Fats Waller: ”Min største musikalske oplevelse
var, da jeg akkompagnerede Fats Waller på trommer ved hans koncert i Odd Fellow Palæet.
Han var simpelt hen fantastisk – man ikke alene hørte hans spil, man følte det på huden.
Men også på anden vis var han en oplevelse. Bag scenen nåede han at konsumere hele to flasker
whisky foruden diverse bajere – og da han trådte frem for publikum virkede han så frisk, som var
han lige trådt ud fra Københavns Badeanstalt!
Også mig betænkte han med en flaske whisky – men da jeg spædte min drink op med vand, blev
han meget forbavset og spurgte om jeg stillede an til opvask!”
Lington fortæller denne episode om Fats Waller koncerterne: Jeg mindes – mellem to koncerter –
det var i Odd Fellow Palæeet, at han i pausen sagde til sin impresario mr. Ed Kirkeby, ”Get me
another bottle of scotch”. Ed kom lidt efter med en ny flaske, og Fats sagde så til mig: ”Otto, nu
skal du have dig en ordentlig drink sammen med mig, you hard worker.” og som sandt var svarede
jeg ham: ”Fats, jeg tør ikke – efter forestillingen, men ikke før.” ”Only two fingers” sagde Fats,
”OK” og med det mente jeg selvfølgelig målt med pege- og langfingeren – men jeg skulle blive klogere
– for Fats mente pege- og lillefinger og det gjorde jo en væsentlig forskel!
Billetprisen virker overkommelig incl. skat og garderobe var den kr. 3.55
svarende til 106 kr. i 2008.
Om tiden med Lington fortæller Timmermann om en episode: ”Allerede som ganske ung begyndte
jeg at spille. For eksempel var jeg fire år i Louis Preils danseorkester, men jeg manglede den umiddelbare
kontakt med folk og gik over til Otto Lington. Det var festlige stunder – både publikum og
musikere elskede en lille spøg. Jeg husker engang i Tivolis koncertsal – 28 mands orkester på
scenen – stuvende fuldt i salen – Lington havde givet mig ordre til at starte orkestret, da han selv
ville gøre sin entré gennem Schnedler-Petersens lille, private dør for effektens skyld.
Jeg starter orkestret – Lington ind – populær som han var, hyldet højlydt af de 1500 i salen – han
går bukkende og smilende frem, men snubler i mikrofonsnoren og kører på maven helt hen til kanten
af tribunen.
Op igen - under stormende jubel – og vi gennemfører første afdeling uden videre uheld.
93