Otto Lington-Disko-text-2 del

den første egentlige musikfilm – et musikalsk lystspil, med mange sange, som blev yderst populære,
og som Lington indspillede på plader for Edison Bell (dog ikke med de ”originale” kunstnere fra
filmen). Orkestret bestod af: Olof Carlson, Knud Bentzen, Hilmer Nørrild, Willy Jensen, Albert
Rasmussen, Poul Christiansen, Vilfred Kjær, Holger Nathansohn og Poul Weiding.
Det var Lingtons Restaurant Ritz orkester suppleret med Nørrild og Weiding.
Lington og hans orkester under optagelser på Nordisk Film i 1932.
Man kan genkende: Vilfred Kjær, Lington, Nathansohn, Poul Christiansen, Oluf Carlson og Knud Bentzen
SKAL VI VÆDDE EN MILLION?
Den første hed ”Skal vi vædde en million?”. Premiere februar 1932. Den legendariske George
Schnéevoigt var instruktør. Hovedrollerne havde den allerede dengang aldrende revyskuespiller
Frederik Jensen og den yndige, purunge Marguerite Viby.
Hendes tilbeder i filmen var den lille, festlige Hans W. Pedersen. Jeg har for øvrigt aldrig forstået,
hvorfor den lille mand med gummiansigtet helt til han blev over 50, kunne optræde som elsker for
selv purunge piger.
Filmen ”Skal vi vædde en million?” var det rene gagnummer. En million er selv i dag mange penge.
Men i slutningen af 1930’erne var tallet lige så usandsynligt som hvis Christian Kjær/Janni
Spies i dag ville sats alt, hvad de ejede: Et par milliarder!
For mig var dette arbejde spændende og nyt. Og det var krævende. Dels fordi orkestret og jeg fortsatte
med at spille på ”Ritz” om aftenen, dels fordi ingen af os havde nogen som helst erfaring i det
nye medium: Tonefilmen. Eneste trøst: Det havde de andre heller ikke. Alt måtte fornemmes og bygges
op fra grunden. Alt, hvad vi havde, var et par musicalfilm fra Amerika.
Her kom de mange slidsomme år som underlægningsmusiker i stumfilmbiograferne mig til gode.
Derfra kendte jeg faktisk ret godt til virkemidlerne. Musikken skulle underbygge de følelser, som
filmen søgte at påvirke sit publikum med.
61