Otto Lington-Disko-text-2 del

”Skal vi vædde en Million”
Lington dirigerer, Marguerite Viby og Hans W. Petersen danser.
Hver morgen en time før de andre dukke op i Valby på Nordisk Film, sad George Schnéevoigt og
jeg ude i haven eller i et kontor og drøftede dagens optagelser. Han var selv perfektionist. Og han
forlangte det også af alle andre. Han var et vidunderligt menneske at arbejde sammen med. Vi havde
skønne timer sammen gennem årene (for det blev til flere end den første film).
Når Schnéevoigt og jeg mødtes, han med papir og fyldepen, jeg med violin og nodepapir, blev der
skrevet filmhistorie sammen.
Og vi vidste det.
Det var i denne Danmarks første tonefilm, Marguerite Viby lancerede ”Titte til hinanden”. Af andre
sange i filmen bør nævnes ”At elske er at leve”.
For mig blev det starten på en spændende periode. I hurtig rækkefølge fulgte ”De blaa Drenge”
med Liva Weel (1933). Den har lige været vist i fjernsynet, hvor en masse mennesker efter filmen
ringede til mig og sagde: Jamen, Otto. Levede du allerede dengang?!
Så fulgte ”Odds 777”, også med Liva (Det er den, hvor hun synger sangen ”Glemmer du?”.)
Derpå ”Nyhavn 17” med Karina Bell. Den husker jeg selvfølgelig, fordi værtshuset jo havde været
min tantes – stedet, hvor jeg havde haft mit første egentlige engagement. Så fulgte filmen ”Tango”
med Ebbe Rode og Else Skouboe, og mange, mange andre. Schnéevoigt var et dejligt menneske at
arbejde med, og vi havde mange fornøjelige timer sammen.
Ellers må jeg indrømme, at de enkelte film ikke har bidt sig ret meget fast. Og det var de bestemt
heller ikke beregnet på. Det var lette underholdningsfilm.
Efter Kestens og min bryllupsrejse til Paris (første halvår af 1931), måtte jeg se at komme tilbage til
København. Bl.a. for at finde en lejlighed, men nok først og fremmest for at tjene nogle penge. En
dag fik jeg tilbudt et engagement på Ritz, dengang Danmarks eneste restaurant, som lå på toppen af
Vesterport. Efter et møde med direktionen blev vi enige om gage etc. og kort tid efter åbnede vi den
62