1 TEATRET BRÆNDER! - Hosting by Talk Active
1 TEATRET BRÆNDER! - Hosting by Talk Active
1 TEATRET BRÆNDER! - Hosting by Talk Active
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
18<br />
således at der ingen tvivl kunne være om at det der skete var et teater-udtryk. Du må undskylde<br />
at jeg siger det, men det undrer mig egentlig at lige netop du, der ellers i din bog<br />
viser en enestående fin fornemmelse for teater-illusionen, ikke kan gennemskue dette problem.<br />
Phister er i øvrigt min tipoldefar, så jeg føler næsten jeg har været med til at stå der i kulissen<br />
og se dig fumle med kæden.<br />
Mange kærlige hilsener - Lars".<br />
Katakrese-fænomenet viser meget om teaterstykkets økonomiske balance. Ligesom sproget<br />
er teatret på en gang overdådigt med sine informationer og beskrivelser (jf. den sprogvidenskabelige<br />
term: redundans), og samtidig uhyre nærigt (jf. termen: ellipse). Følgende<br />
eksempel illustrerer denne drama-økonomi og den dermed beslægtede katakretiske proces:<br />
Den franske dramatiker Dumas blev efter en premiere spurgt af stykkets forfatter hvad han<br />
syntes om forestillingen: "I første akt sætter en mand en bøsse fra sig. Jeg funderede hele<br />
aftenen over hvad den senere skulle bruges til; men den skulle ikke bruges til noget. Det<br />
var et dårligt stykke".<br />
Det vigtigste ved historien er ikke blot at det var en dygtig dramatiker der fortalte den. Måske<br />
var det i virkeligheden slet ikke Dumas. Det vigtige er at anekdoten er videreført. Højst<br />
sandsynligt som et eksempel på at en stor forfatter afviser et stykke på en ligegyldig detalje,<br />
som måske ikke er så ligegyldig alligevel.<br />
Det spændende ved katakresen er at den tematiserer forfatter-hensigten, der som nævnt<br />
ellers er tabu. Mere overfladiske illusionsfejl er ANAKRONISMEN som fx forekomsten af et<br />
ur i Shakespeares "Julius Cæser", eller da der engang i en ridderfilm stod parkeret en cykel<br />
op ad borgen. Hos middelalderforfatteren(???) Hans Sachs skyder Ødipus med kanoner<br />
Men også anakronismen kan udnyttes bevidst - som fx maskingeværene pa tempelpladsen<br />
i filmen "Jesus Christ Superstar" i scenen hvor Jesus rydder templet for købmænd.<br />
Eller undertiden direkte som gennemgående tema som fx Mark Twains "A Connecticut<br />
Yankee At King Arthur s Court". Helt enestående er den glidende anakronisme i filmen<br />
"Den Enfoldige Morder".<br />
De bevidste anakronismer har ofte ideologiske funktioner, idet de viser/postulerer paralleller:<br />
Fx Marie Grubbes ateistiske tanker - i ældre sprogdragt - hos J.P.Jakobsen, den kapitalistiske<br />
sprogbrug i Hans Kirks historiske roman “Slaven” og Nis Petersens brug af jargon<br />
i “Sandalmagernes Gade”. Beslægtet med anakronismen er det såkaldte vaticinum ex<br />
eventu, dvs forudsigelse efter at begivenheden er sket. Klart udtrykt i graffittien: Red dinosaurusen<br />
før det er for sent<br />
Man kunne endvidere danne termen ANAKAUSISMER - dvs. brud ikke mht. tid med mht.<br />
Årsag(ssammenhæng). Eksempler ville være de mange gange hvor Greta Garbo eller Elvis<br />
Presley lynhurtigt har tørre klæder på og smukt og velsiddende hår, umiddelbart efter at<br />
de har være i vandet med alt tøjet på.<br />
GOETHE-EFFEKTEN<br />
Lad mig nævne en sidste illusions-problematik, et særligt, uheldigt teaterspykologisk fænomen<br />
som jeg vil benævne GOETHE-EFFEKTEN.<br />
Det har at gøre med den spænding mellem intentionen og realisation indenfor kunstværket<br />
som Goethe så rammende omtaler med sit allerede nævnte: "Man merkt die Abslcht und<br />
wird verstimmt~. Det vil i vor sammenhæng sige at teateroplevelsen - fx af en skuespiller-
Change language