Kend dit etagehus - Grundejernes Investeringsfond
Kend dit etagehus - Grundejernes Investeringsfond
Kend dit etagehus - Grundejernes Investeringsfond
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DET KLASSICISTISKE ETAGEHUS<br />
AnbefAlinger<br />
bygningsdele og overflAder<br />
Klassicismen dyrkede det svage relief, så<br />
facaden opnåede en fladevirkning. Kun<br />
taggesimsen, der markerede overgangen<br />
mellem tag og facade, var markant. Farvesætningen<br />
af de klassicistiske pudsede<br />
mure vakte diskussion: Valget stod mellem<br />
hvidkalkede overflader eller en farveskala<br />
med lyse jordfarver, for eksempel udført<br />
med indfarvet mørtelpuds eller oliemalet.<br />
En historicistisk variant var blankt<br />
murværk med pudsede søjler og pilastre.<br />
Samtlige facadens vinduesformater og<br />
sprosseopdelinger var en del af husets<br />
proportionering. Alle vinduer på samme<br />
etage havde identiske formater, og de oftest<br />
hvidmalede trævinduer havde fine kitfalsede<br />
sprosser. Brugen af natursten var<br />
begrænset til trappesten eller indramning<br />
af indgangsdøre. Indgangsdørenes portaler<br />
i den klassicistiske udgave var mere<br />
afdæmpede end de kontrastfyldte barokudgaver.<br />
Sokler var pudsede, ofte i et kvadermønster.<br />
I klassicismens koncept måtte<br />
tagkviste ikke forstyrre helheden, de skulle<br />
fremstå som lette elementer i tagfladen<br />
- symmetrisk placeret. Flunkerne og taget<br />
var zinkbeklædte. Mansardtagets mange<br />
kviste havde oftest en buet tagform, ellers<br />
var det gængse en flad trekantet gavl.<br />
Skorstene og murede aftrækskanaler var<br />
placeret symmetrisk i kip. Tagmaterialet<br />
var naturskifer eller teglsten i en rød,<br />
blådæmpet eller glaseret sort udgave.<br />
bygningsændringer og<br />
tilbygninger<br />
Det klassicistiske facadekoncept er en<br />
velproportioneret helhed understreget<br />
af en forfinet stoflighed, som principielt<br />
er uegnet til bygningsændringer og tilbygninger.<br />
Den schinkelske senklassicismes<br />
facader er uforenelige med elementer<br />
som karnapper, altaner og frontispicer,<br />
som derimod gør sig gældende inden<br />
for palæstilen. Ved tilbygning af nabohus<br />
kan man opnå et formmæssigt fællesskab<br />
ved at adoptere det klassicistiske<br />
hus’ facadeproportionering, reliefvirkning<br />
og ensartede stoflige materialevirkning.<br />
8<br />
Palæstil: Glacispalæet, Oslo Plads 1-3, København<br />
(1900-03 af Andreas Clemmensen).<br />
Senklassicisme: Konsolbårne fordakninger, København.<br />
Palæstil: Trekantgavl på Alhambravej 9, Frederiksberg<br />
(1899).<br />
1840 – 1910<br />
Senklassicisme: Egegade 22, København (1889).<br />
Senklassicisme: Skt. Annæ Plads 1-3, København<br />
(1847-49 af G.F. Hetsch).<br />
Senklassicisme: Bredgade 4, København (1854<br />
af H.C. Tyberg).
Change language