Kend dit etagehus - Grundejernes Investeringsfond
Kend dit etagehus - Grundejernes Investeringsfond
Kend dit etagehus - Grundejernes Investeringsfond
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ETAGEHUSE I INTERNATIONAL FUNKIS<br />
Etagehuse i international funkis<br />
Den internationale funktionalisme fra begyndelsen<br />
af 1920’erne var en radikal bevægelse,<br />
der ville bygge boliger indrettet<br />
efter det moderne menneskes behov ved<br />
brug af en ny byggeteknologi med jernbeton<br />
og store glasflader. Det førte til en ny<br />
byggestil og begyndelsen på udviklingen af<br />
en industrialiseret byggemetode. Funktionalismen<br />
fik sit gennembrud i Danmark<br />
i kølvandet på Stockholm-udstillingen i<br />
1930. Stilarten international funkis adopterede<br />
byggestilen helhjertet og tog del i<br />
udviklingen af en industriel byggemetode.<br />
Med den stærke, armerede jernbeton fik<br />
byggeriet epokegørende muligheder for<br />
at skabe en arkitektur, der var uafhængig<br />
af tyngdekraften - næsten. I det tra<strong>dit</strong>ionelle<br />
byggeri havde de statiske kræfter<br />
dikteret placeringen af murede piller, søjler<br />
og buer. Nu kunne kræfterne overføres<br />
til etagedæk og indervægge af jernbeton,<br />
og dermed friholde facaden helt for<br />
bærende elementer. Da facaden ikke var<br />
bærende, kunne den udstyres med store<br />
vindueshuller. Byggestilen skulle eksponere<br />
jernbetonens egenskaber: Altaner blev<br />
udkraget på facaden uden understøttende<br />
konsoller, halvtage ved penthouses og<br />
over indgangsdøre blev udført som tynde<br />
betonskiver, vindueshuller blev placeret i<br />
bygningshjørner eller i lange vinduesbånd<br />
uden supplerende understøtninger. Bygningerne<br />
fik flade tage af jernbetondæk<br />
og de blev ofte, som i syden, indrettet med<br />
tagterrasser.<br />
34<br />
Formsproget var inspireret af det kubistiske<br />
maleri - enkle geometriske figurer,<br />
skiver og flader sat sammen i en dynamisk<br />
komposition. Facadevæggene skulle<br />
fremstå som ensartede flader - hvidmalet<br />
jernbeton eller pudset. Vindueshullerne<br />
var som “skåret ud” af væggene og havde<br />
kun minimale sålbænke. Fagdelingen<br />
var lodret, rammer og karme var slanke<br />
profiler i træ eller stål. De åbne altaners<br />
gelændere bestod af vandrette stålrør; i<br />
helheden fremstod de tynde som blyantstreger<br />
og kontrasterede bygningsklumpen.<br />
Indgangsdøre kunne være opdelte i<br />
”mondrianske” felter, f.eks. med matteret<br />
glas. Trappeopgange kunne være oplyst af<br />
store vinduesfelter, og cirkulære vinduer<br />
placeret hist og her gav bygningerne et<br />
maskinelt præg. Jernbetonkonstruktioner<br />
var oftest støbt på stedet. Stilartens versioner<br />
med modulopdelte facader blev<br />
pionerer i udviklingen af det industrielle<br />
montagebyggeri. Der opførtes også bygninger<br />
med bærende søjler af stål, hvor<br />
facaderne blev lukket med metalplader.<br />
Vesterport, Ved Vesterport, København<br />
(1930-32 af Povl Baumann og Ole Falkentorp).<br />
Facade, Odense.<br />
1930 – 1940
Change language