Kend dit etagehus - Grundejernes Investeringsfond

TYPE-ETAGEHUSET
Type-etagehuset var et standardiseret
byggesystem, der fik stor udbredelse i
1960’erne. Den rationelle byggeproces,
der både sparede tid og reducerede behovet
for faglært arbejdskraft, var den
industrielle måde at efterkomme tidens
store behov for boliger. Elementfabrikkerne
producerede bærende betonskillevægge
og etagedækelementer, som entreprenøren
ved hjælp af byggepladskraner
kunne stable op i to, tre og fireetages skeletkonstruktioner,
der efterfølgende skulle
beklædes med ydervægge og tag. Systemet
havde nogle økonomiske bindinger;
de optimerede betonelementer, der var
udviklet, så man fik størst mulig bæreevne
i forhold til forbruget af beton og armering,
var styrende for dimensioneringen af
type-etagehusets husdybder, etagehøjder
og dermed også for lejlighedsindretningen.
Endelig krævede byggepladsens skinnekørende
kraner en jævn og rummelig
grund. Det førte til typens karakteristiske
betegnelse: ”Kransporsbyggeri”.
Type-etagehuset fokuserede på økonomiske
og solide boliger; ofte rummelige
3- og 4-værelseslejligheder med adgang
fra en intern trappeopgang; køkken og
børneværelse(r) mod gadesiden, soveværelse,
opholdsstue og indbygget altan mod
havesiden, eller 1- og 2-værelseslejligheder
med adgang fra altangang. Typens arkitektoniske
udtryk var i høj grad overladt
til facadernes udformning: Lukkede flader
mod gadesiden og åbne mod havesiden.
Facaderne kunne beklædes med beton-
50
Type-etagehuset
elementer, lette partier med træ og/eller
diverse byggeplader, eller de kunne skalmures.
Tagformen var sadeltage – uudnyttede
- med udhæng eller flade tage uden.
De tidligste udgaver af typen havde ofte
et regulært arkitektonisk udtryk med en
knap økonomisk bygningsform, vandrette,
modulære facader og et nøgternt materialevalg.
Generelt var hustypens arkitektoniske
ambitioner svingende.
De fineste eksempler er opnået gennem
omhu og stringens i materialevalg
og vinduesproportioner samt detaljeringen
af tagudhæng og altaner. Enkelhed og
robust stoflighed er nøgleordene. Med
den fortsatte udvikling af byggesystemets
fleksibilitet forsvandt hustypens synlige
karakteristika. Fleksibiliteten gav større
arkitektonisk frihed til en udformning af
facader, altaner mv., der ikke umiddelbart
afslørede det bærende byggesystem bagved.
Lupinvej, Silkeborg (1967-68) .
Blegdalsparken, Aalborg (1970-71).
Blegdalsparken, Aalborg (1970-71).
1960 – 1980