Brahms' Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij ...
Brahms' Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij ...
Brahms' Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Torsdag 4. oktober kl. 19.30<br />
Fredag 5. oktober kl. 19.30<br />
<strong>Brahms'</strong> <strong>Violinkoncert</strong><br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>: <strong>Dmitrij</strong> Kitajenko<br />
Solist: Julian Rachlin, violin<br />
12 13<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson<br />
Pro<br />
gram
<strong>Brahms'</strong> <strong>Violinkoncert</strong><br />
Program<br />
TORSDAGSKONCERT<br />
Torsdag 4. oktober 2012<br />
kl. 19.30<br />
FREDAGSKONCERT<br />
Fredag 5. oktober 2012<br />
kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>:<br />
<strong>Dmitrij</strong> Kitajenko<br />
Solist:<br />
Julian Rachlin, violin<br />
Koncertmester:<br />
Johannes Søe Hansen<br />
Torsdagskoncerten sendes<br />
direkte i P2 Klassisk (FM<br />
og DAB) og genudsendes<br />
søndag 7. oktober kl. 12.15<br />
(DAB)<br />
Mød musikken:<br />
Der er koncertintroduktion<br />
kl. 18.30-19.00 i Koncertsalen<br />
med P2-værten<br />
Mathias Hammer, der<br />
fortæller om programmet<br />
og interviewer medvirkende<br />
fra koncerten<br />
I koncertpausen vil der<br />
være cd-salg i foyeren, hvor<br />
publikum har mulighed for<br />
at købe orkestrets seneste<br />
cd-udgivelser<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />
Producent: Curt Kollavik Jensen<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
Johannes Brahms (1833-1897)<br />
<strong>Violinkoncert</strong>, D-dur, op. 77 (1878)<br />
I Allegro non troppo<br />
II Adagio<br />
III Allegro giocoso, ma non troppo vivace<br />
Varighed: ca. 38’<br />
Pause ca. 20.10<br />
<strong>Dmitrij</strong> Sjostakovitj (1906-1975)<br />
Symfoni nr. 4, c-mol, op. 43 (1935-36)<br />
I Allegretto poco moderato<br />
II Moderato con moto<br />
III Largo – Allegro<br />
Varighed: ca. 65’<br />
Producer: Morten Mogensen<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissør: Jakob Helmer Mørck<br />
Redaktion: Niki Robson<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt
Torsdagskoncert<br />
<strong>Brahms'</strong> <strong>Violinkoncert</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Af Jens Cornelius<br />
• Den symfoniske stil i Brahms’<br />
værk forvirrede samtiden.<br />
”Det er ikke en koncert for<br />
violin, men mod violin,” sagde<br />
wienervals-komponisten Joseph<br />
Hellmesberger, der dirigerede<br />
uropførelsen i 1879.<br />
Johannes Brahms: <strong>Violinkoncert</strong><br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 3<br />
Et afbrudt venskab blev helet, da Brahms skrev sin violinkoncert.<br />
Musikken var en udstrakt hånd til hans gamle ven, violinisten<br />
Joseph Joachim. De var gledet fra hinanden, men vidste<br />
godt, at de ikke kunne undvære hinanden som kammerater og<br />
musikalske sparringspartnere.<br />
Joseph Joachim blev begejstret ved udsigten til en ny violinkoncert<br />
af den komponist, han respekterede højest. Men han<br />
var samtidig bekymret for, om Brahms – der selv var pianist<br />
– kunne lave violinstemmen ”violinistisk” nok. Som tillidserklæring<br />
gav Brahms ham ret til at ændre violinstemmen, så den<br />
blev så spændende og flatterende som muligt.<br />
Samarbejdet blev noget af en prøvelse for de to stærke<br />
personligheder. Joachim var meget opsat på at gøre violinkoncerten<br />
til ”sin”, mens Brahms, som altid, var frygtelig stædig.<br />
Solokadencen i slutningen af 1. sats fik Joachim dog frie<br />
hænder til at lave selv, og det er den kadence, man stort set altid<br />
anvender i dag.<br />
Det var ikke kun Joseph Joachim, der satte sit præg på det<br />
nye værk. Det gjorde også Beethoven – som fra sin sky fulgte<br />
med, når Brahms komponerede. Det var ofte en belastning<br />
for Brahms at tænke på Beethovens storhed, men denne gang<br />
gjorde han ikke noget for at skjule hvilken arv, han byggede på.<br />
Brahms’ og Beethovens violinkoncerter er i samme toneart og<br />
har samme ramme: Først en massiv og meget lang førstesats,<br />
der vokser til en storladen arkitektur. Så en sart og højstemt<br />
adagio – der ligesom 1. sats har en lang indledning, hvor violinisten<br />
slet ikke spiller. Til sidst en rustik og livskraftig finale præget<br />
af ungarsk folkemusik, der var på mode i Brahms’ hjemby<br />
og dobbeltmonarkiets hovedstad, Wien. Slægtsskabet er så<br />
tydeligt, at Joachim valgte at spille Beethovens <strong>Violinkoncert</strong><br />
som første værk på programmet inden uropførelsen af<br />
Brahms’, for at vise hvordan musikkens kongerække var.<br />
Efter en kikset uropførelse i Leipzig fik violinkoncerten succes,<br />
da den kom til Wien. Mange musikere fandt den dog alt<br />
for voldsom, for ”symfonisk”. Den gængse holdning var, at en<br />
violinkoncert burde være let og charmerende – ikke et symfo-
Torsdagskoncert<br />
<strong>Brahms'</strong> <strong>Violinkoncert</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Der skal bruges over 100<br />
musikere til at opføre 4. Symfoni<br />
af Sjostakovitj. Alene derfor er<br />
det musik, man spiller meget<br />
sjældent.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 4<br />
nisk kæmpeværk, komplekst, dybsindigt og majestætisk, som<br />
Brahms’ <strong>Violinkoncert</strong>.<br />
<strong>Dmitrij</strong> Sjostakovitj: Symfoni nr. 4<br />
4. Symfoni er et nøgleværk i Sjostakovitjs liv og produktion.<br />
Musikken er kompliceret, voldsom, og af og til uoverskuelig.<br />
Men den taler til lytteren i et så følelsesladet sprog, at man ikke<br />
kan undgå at blive ramt.<br />
Symfonien har en helt usædvanlig udformning. 1. sats varer<br />
en halv time! Så kommer der en kort mellemsats – og til sidst<br />
endnu en sats på en halv time. Det er en stor mundfuld, og konstant<br />
udfordres man af musikkens tvetydighed. Det groteske og<br />
det tragiske følges ad. Måske fordi det er to sider af samme sag.<br />
I Sjostakovitjs tilfælde var dilemmaet at kæmpe for at overleve<br />
– og at holde ud at være blandt de overlevende. Mange af<br />
Sjostakovitjs bekendte var blevet arresteret, da Stalin i 1934<br />
begyndte sine udrensninger af modstandere og tilfældige,<br />
uskyldige mennesker. Digteren Osip Mandelstam og den berømte<br />
instruktør Meyerhold var blandt dem, der blev ført bort<br />
til døden i fangelejrene.<br />
Sjostakovitjs paranoia blev meget kraftig efter en artikel i<br />
partiavisen Pravda i 1936, hvor hans musik blev voldsomt kritiseret.<br />
Artiklen hed ”Forplumring i stedet for musik” og var tilsyneladende<br />
dikteret af Stalin selv. Avisen angreb Sjostakovitj<br />
for at skrive modernistisk kunst, der var samfundsskadelig for<br />
Sovjetunionen. I kølvandet af artiklen blev Sjostakovitj officielt<br />
undsagt af flere af sine venner, der selv havde følt sig truet på<br />
livet.<br />
På det tidspunkt arbejdede Sjostakovitj med sin 4. Symfoni, der<br />
var hans hidtil mest radikale. Få måneder efter offentliggørelsen<br />
af Stalins artikel blev symfonien færdig, men den planlagte<br />
uropførelse blev aflyst. Det opfattede Sjostakovitj som en sidste<br />
advarsel, og han lagde symfonien bort. I stedet præsenterede<br />
han året efter et meget anderledes værk, 5. Symfoni, som han<br />
gav undertitlen ”En sovjetkunstners svar på retfærdig kritik”.<br />
I mange år var 4. Symfoni et ikke-eksisterende værk. Helt op
Torsdagskoncert<br />
<strong>Brahms'</strong> <strong>Violinkoncert</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Der gik 25 år fra symfonien var<br />
færdig, og til den kunne opføres i<br />
Sovjetunionen.<br />
• Symfonien er et af de værker,<br />
hvor Sjostakovitj tydeligt viser sin<br />
beundring for Gustav Mahler og<br />
hans hudløse, voldsomme musik.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 5<br />
til 1950’erne kunne man læse, at Symfoni nr. 4 var “trukket<br />
tilbage af komponisten, fordi modernismen havde ført ham til<br />
afgrundens rand”. Men i 1989 udgav Sjostakovitjs gode ven, kritikeren<br />
Isaak Glikman, nogle erindringer, der fortalte en anden<br />
historie. Han havde været vidne til, at Komponistforbundet<br />
og Kommunistpartiet stoppede prøvearbejdet og tvang<br />
Sjostakovitj til at gøre sin fortrydelse til skyld i aflysningen.<br />
Først 25 år senere, under Khrustjovs sovjetiske ”tøbrud”, blev<br />
den 4. Symfoni opført. Men Sjostakovitjs angst var stadig ikke<br />
forsvundet. Glikman observerede ham under koncerten:<br />
”Det virkede som om jeg kunne høre hans hjerte slå. Han var<br />
grebet af en uovervindelig angst, som først blev lindret, da<br />
symfonien nåede til vejs ende.”<br />
Sjostakovitj arbejder i sin symfoni med ituslåede og uforenelige<br />
elementer – lyde af krig, sørgeoptog, underholdningsmusik,<br />
ødelæggelse, kreativitet og desperation. Orkesterbesætningen<br />
er enorm, og 1. sats begynder med voldsomme klange, opbygget<br />
af både pomp og angst.<br />
De truende kræfter mødes af satiriske modsigelser i træblæserne,<br />
og efter et øresønderrivende klimaks er musikken splintret<br />
i stykker. Resten af satsen forløber i voldsomme, dynamiske<br />
perioder på kanten af kaos. Musikkens kantede rytmer er som<br />
en kværn, der trækker alt ned.<br />
Oven på 1. sats virker 2. sats meget gådefuld. Det er en scherzo<br />
i moderat tempo, ganske enkelt opbygget som en vekslen mellem<br />
to temaer. Er det en overgang mellem to tilstande?<br />
I hvert fald ender 2. sats med en uhyggelig tikkelyd som et<br />
ur i en tom stue, og 3. sats begynder med en sørgemarch.<br />
Virkningen er, som om tiden er sat i stå.<br />
Et midterafsnit opløser musikken i absurde lyde og brokker.<br />
Symfonien amputerer sig selv. Skal den virkelig ende med så<br />
opgivende en slutning? Det spørgsmål besvarer to paukespillere<br />
med største voldsomhed, når de sammen med messingblæserne<br />
brutalt ruller hen over orkestret. Den afsluttende<br />
coda klinger som en forløsning, men er det komplet modsatte:<br />
Ufreden har overtaget fredens udtryk, og en sygelig apati sænker<br />
sig over tragedien.
<strong>Brahms'</strong> <strong>Violinkoncert</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>Dmitrij</strong> Kitajenko<br />
<strong>Dmitrij</strong> Kitajenko<br />
• Født 1940 i Skt. Petersborg<br />
• En af de store repræsentanter<br />
for russisk musik<br />
• Var 1990-1996 fast gæstedirigent<br />
for <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
Den russiske dirigent <strong>Dmitrij</strong> Kitajenko er en af <strong>DR</strong><br />
<strong>SymfoniOrkestret</strong>s favoritter. Han har optrådt ved<br />
Torsdagskoncerterne siden 1986, og fra 1990 til 1996 var han<br />
fast 1. gæstedirigent for orkestret. Kitajenko har skrevet sig ind<br />
i rækken af fremragende russisk-skolede dirigenter, der har sat<br />
et dybt præg på <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong>s stil og repertoire.<br />
I sin periode som gæstedirigent i 1990’erne stod han for en lang<br />
række koncerter og indspilninger med især russisk musik. Det<br />
var med <strong>Dmitrij</strong> Kitajenko, at <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> lavede<br />
nogle af sine første internationale cd-indspilninger for det<br />
engelske plademærke Chandos. Den første cd (Prokofjevs<br />
kantate Aleksandr Nevskij) var samtidig den første plade,<br />
Kitajenko lavede i Vesten.<br />
<strong>Dmitrij</strong> Kitajenkos karriere begyndte med et brag i 1969, da<br />
han vandt den første Herbert von Karajandirigentkonkurrence<br />
i Berlin. Fra 1976 og indtil Sovjetunionens opløsning var<br />
han chefdirigent for Moskva Filharmonikerne. I 1990<br />
forlod Kitajenko Rusland og flyttede til Vesteuropa. Her har<br />
han været chefdirigent for bl.a. Bergen Filharmonikerne,<br />
Frankfurt Radiosymfoniorkester og det schweiziske Bern<br />
Symfoniorkester. I sidste måned tiltrådte han en ny post som 1.<br />
gæstedirigent for symfoniorkestret i Berlins Konzerthaus.<br />
Kitajenko er meget efterspurgt som specialist i russisk musik.<br />
Efter denne uges koncerter i København går rejsen videre til<br />
Warszawa, Krakow og Barcelona med flere russiske værker på<br />
programmerne.<br />
På cd har han indspillet utallige værker af russiske komponister,<br />
bl.a. alle Sjostakovitjs og Prokofjevs symfonier. Snart er<br />
han også færdig med en komplet Tjajkovskij-serie indspillet<br />
med Gürzenich Orkestret fra Köln, som han er æresdirigent<br />
for.
<strong>Brahms'</strong> <strong>Violinkoncert</strong><br />
Solist<br />
Solist<br />
Julian rachlin<br />
Julian Rachlin<br />
• Født 1974 i Vilnius<br />
• Meget alsidig musiker på både<br />
violin, bratsch og som dirigent<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
Violinisten Julian Rachlin var bare 13 år, da han i 1988 sensationelt<br />
vandt Eurovisionens konkurrence for unge solister. Et<br />
pludseligt gennembrud, der bl.a. gjorde ham til den yngste solist,<br />
der nogensinde har optrådt med Wiener Filharmonikerne.<br />
Siden årene som vidunderbarn har Julian Rachlin udviklet sig<br />
konstant, og han breder sig i dag over flere områder end nogensinde.<br />
Han optræder som solist på både violin og bratsch, er<br />
en meget aktiv kammermusiker, er goodwill-ambassadør for<br />
UNICEF og afholder hver september sin egen musikfestival<br />
i den kroatiske by Dubrovnik. Her indsamler han også penge<br />
til børnehjælp ved at arrangere en fodboldgalla – i år var det<br />
mellem festivalens musikere, musikanmeldere og spillere fra<br />
FC Barcelona!<br />
Julian Rachlin kommer fra en musikerfamilie i Vilnius, hovedstaden<br />
i Litauen, der dengang var en del af Sovjetunionen. I<br />
1978 fik familien udrejsetilladelse og slog sig ned i Wien, hvor<br />
Julian Rachlin begyndte at studere hos Boris Kuschnir. Han<br />
har stadig base i den østrigske hovedstad, hvor han i dag selv<br />
er professor på konservatoriet. Som om det ikke var nok, har<br />
Julian Rachlin de seneste år også gjort karriere som dirigent.<br />
Som solist har Julian Rachlin optrådt med alle verdens bedste<br />
dirigenter og orkestre, og hans kammermusikpartnere er nogle<br />
af vor tids største musikere, blandt andre pianisten Martha<br />
Argerich, cellisten Mischa Maisky og violinisten Gidon Kremer.<br />
Om to uger skal Julian Rachlin optræde i Wiens berømte<br />
Musikverein, hvor han sammen med den hollandske violinist<br />
Janine Jansen og dirigenten Mariss Jansons skal uropføre en<br />
ny dobbeltkoncert for violin og bratsch, skrevet specielt til ham<br />
af den polske mesterkomponist Penderecki.
Dr<br />
Symfoniorkestret<br />
musikerliste<br />
1. violin<br />
Johannes Søe<br />
Hansen<br />
Soo-Jin Hong<br />
Emily Fowler<br />
Jan Rohard<br />
Anders Fog-Nielsen<br />
Helle Hanskov Palm<br />
Anders Jonsson<br />
Per Friman<br />
Alexandre Zapolski<br />
Camilla Sand<br />
Kjeldsen Fogh<br />
Josefi n Lykken<br />
Sarah McClelland<br />
Tine Rudloff<br />
Sabine Bretschneider<br />
Runi Bæk<br />
Elna Carr<br />
2. violin<br />
Elisabeth Dingstad<br />
Bodil Kuhlmann<br />
Ludmilla Spektor<br />
Julie Meile<br />
Line Most<br />
Marianne Bindel<br />
Morten Dulong<br />
Jensen<br />
Andrea Rebekka<br />
Alsted<br />
Jonida Tafi laj<br />
Øssur Bæk<br />
Loussine Azzizian<br />
Josefi n Dalsgaard<br />
Annina Leppäniemi<br />
Andreas Roslund<br />
Bratsch<br />
Claus Myrup<br />
Dmitri Golovanov<br />
Gunnar Lychou<br />
Ulla Knudsen<br />
Carina Andersson<br />
Kristian Fogh<br />
Astrid Christensen<br />
Katrine Bundgaard<br />
Anne Soren<br />
Stine Hasbirk<br />
Katarzyna Bugala<br />
Alexander Butz<br />
Cello<br />
Soo-Kyung Hong<br />
Inger Guldbrandt<br />
Jensen<br />
Nils Sylvest<br />
Jeppesen<br />
Vanja Louro<br />
Mats Larsson<br />
Birgitte Øland<br />
Johan Krarup<br />
Peter Morrison<br />
Karin Dalsgaard<br />
Julie Kock<br />
Kontrabas<br />
Michal Stadnicki<br />
Joel González<br />
Gerrit Hamacher<br />
Henrik Schou<br />
Kristensen<br />
Ditlev Damkjær<br />
Mads Lundahl<br />
Kristensen<br />
Katharina Richter<br />
Karl Ciesluk<br />
Fløjte<br />
Ulla Miilmann<br />
Toke Lund<br />
Christiansen<br />
Mikael Beier<br />
Russell Itani<br />
Lene Beaver<br />
Anne Mette Wilhjelm<br />
Knudsen<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
obo<br />
Kristine Vestergaard<br />
Ulrich Ortmann<br />
Sven Buller<br />
Daniel Bogorad<br />
Klarinet<br />
Olli Leppäniemi<br />
Mathias Kjøller<br />
Klaus Tönshoff<br />
Søren Elbo<br />
Lee Morgan<br />
Svante Vik<br />
Fagot<br />
Audun Halvorsen<br />
Sebastian Stevensson<br />
Aksel Kaae Trige<br />
Lucia Amerise<br />
Horn<br />
Lasse Mauritzen<br />
Henning Hansen<br />
Dominika Piwkowska<br />
Leif Lind<br />
Per McClelland<br />
Jacobsen<br />
Jakob Arnholtz<br />
Ola Nilsson<br />
Nicolai Sell<br />
Trompet<br />
Michael Frank Møller<br />
Karl Husum<br />
Joris de Rijbel<br />
Jeppe Lindberg<br />
Nielsen<br />
Victor Koch Jensen<br />
Basun<br />
Jesper Juul Windahl<br />
Brian Bindner<br />
Basbasun<br />
Thomas Dahlkvist<br />
Adresse:<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Tuba<br />
Christian Bay<br />
Simon Fröh<br />
Harpe<br />
Caitriona Yeats<br />
Berit Spælling<br />
Piano/orgel/celeste<br />
Per Salo<br />
Pauke & Slagtøj<br />
René Mathiesen<br />
Christian Utke<br />
Schiøler<br />
Henrik Thrane<br />
Slagtøj<br />
Gert Sørensen<br />
Tom Nybye<br />
Jakob Weber Egholm<br />
Gert Mortensen<br />
Lars Vestergaard<br />
Larsen<br />
Mads Hebsgaard<br />
Andersen<br />
Finn Christensen<br />
Med forbehold for<br />
ændringer i musikerlisten<br />
efter redaktionens<br />
afslutning<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language