Hent programmet til koncerten - DR

Faurés Requiem
Værker
• Kantaten blev først genfundet
i 1884, mere et halvt århundrede
efter Beethovens død, da
manuskriptet dukkede op ved en
auktion
Koncerthuset 2011/12 4
Ludwig van Beethoven: Kantate til kejser Josef II's død
Beethoven skrev ikke noget rekviem, men hans Kantate til kejser
Josef II's død er tæt på at være et. Josef II var kejser af det tysk-romerske
rige. Et imperium, der strakte sig fra Rom til Slesvig. Kejseren
var en mægtig fyrste og respekteret som en af oplysningstidens
reformatorer. Da kejseren døde i utide i 1790, var Beethoven 19 år og
arbejdede i orkestret hos hans lillebror, kurfyrste Maximilian Franz.
En loge med navnet Bonn Læseselskab ville hylde den afdøde kejser
med et nyt sørgedigt sat i musik. Som digter valgte man den 20-årige
munk Severin Anton Averdonk, og som komponist den unge
Beethoven.
Kantaten er i c-mol, Beethovens foretrukne toneart til at beskrive
heltedød og ædel sorg. Den begynder med lange akkorder i strygerne
og et reciterende kor, som virker lamslået og desorienteret.
Solisterne sætter ind og fortæller, at hele alnaturen sørger over Josef
den Stores død.
Så synger bassangeren om kejseren som oplysningsmand i kampen
mod ”uhyret Fanatismen”. Sopranen fortsætter lovprisningen og
fortæller, at kejseren ligefrem fik jorden til at bevæge sig lykkeligere
rundt om solen. Denne yndefulde arie står i gæld til Haydn, som dog
endnu ikke havde skrevet sit store oratorium Skabelsen.
I sidste arie synger sopranen om kejseren, der hviler befriet for de
bekymringer, hans ansvarsfulde virke var så fuldt af. Som finale gentager
Beethoven hele kantatens indledning med kor og alle solister.
Lejlighedskantater, selv dem af berømte komponister, overlever
sjældent deres aktuelle anledning. Der er dog gode musikalske
grunde til ikke at glemme Beethovens sørgekantate. Den viser, at
han allerede som 19-årig havde udviklet mange af sine særkender.
Faktisk genbruger han noget af den første sopranarie i sin senere
opera Fidelio.
Sørgekantaten er blevet indspillet nogle gange og har fået respektfuld
omtale fra kendere. En af Beethovens største beundrere,
Brahms, gav den disse ord med på vejen: ”Den kunne ikke været
skrevet af andre end ham. Den smukke og ædle patos, intensiteten,
stemmeføringen og deklamationen er helt igennem Beethoven.”