TREDIMEN SIONELT MILJø - Danmarks Tekniske Universitet

De skarpeste hjerner
en gang om året uddeler ministeriet for Forskning og innovation
samt danmarks Frie Forskningsråd eliteForskerprisen.
to forskere ved dtu modtog den fl otte udnævnelse ved
årets overrækkelse.
abu Dhabi – tur/retur
der sker store udledninger af CO2 til atmosfæren hver dag fra bl.a.
danske kraftværker. et grøn dyst-projekt fra 2010
kom med et bud på en løsning, og den studerende bag kom
med til verdens største konference for grøn energi.
6 8
hej DTU!
det lyddøde rum på dtu satte scenen, da popgruppen Hej matematik
skulle optage musikvideoen til deres nye single, „livet i
plastik“. dtu avisen fulgte med, da kunstnerne mødte dtu 18
bag kameraerne.
DTUAVISEN
langt størstedelen af universet består af ting, vi ikke kan se, og som vi ikke forstår. man anslår, at det vi kender til kun udgør 5% af universets samlede masse.
Derfor er målet for euclid-missionen at fi nde frem til nogle karakteristika for mørk energi og mørkt stof, der menes at ’skubbe’ på udviklingen i kosmos.
Hvem skubber til stjernerne?
Satellitten Euclid skal tage billeder af galakser, der er op til ti milliarder lysår borte.
Det sker for at undersøge de ukendte kræfter, der står bag universets accelererende udvidelse.
rUMforskning Der er særligt et spørgsmål, der
har forstyrret astronomers nattesøvn gennem
de sidste år: Hvorfor går universets udvidelse
hurtigere og hurtigere? Denne artikel giver ikke
svaret, men den fortæller, at det måske er på vej.
„Når man kigger på galakserne, så skulle
man tro, at de havde den hastighed, som de
havde fået, dengang universet eksploderede,“
starter seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard-
Nielsen fra DTU Space. Han bidrager til det
videnskabelige arbejde bag ESA’s (den europæiske
rumfartsorganisation) mission med at
sende satellitten Euclid ud i rummet i 2019.
Hans Ulrik fortsætter:
„Og hvis ikke, burde de være blevet bremset
DTU Systembiologi · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Informatik · DTU Management Engineering · DTU Kemi · DTU Kemiteknik · DTU Matematik
DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotek · DTU Vindenergi · DTU Energikonvertering · DTU Nutech · DTU Business · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Bibliotek
3
5. marts 2012
op, fordi den næste kraft , man kunne forestille
sig, ville spille ind, er tyngdekraft en.
Den vil jo bremse stof i et eller andet omfang;
enten så det på et eller andet tidspunkt
side 2
FoTo NaSa/STScl

FoTo T. Kaare SmiTh
2
Seniorforsker hans Ulrik Nørgaard-Nielsen fra DTU Space bidrager til euclid-missionen, hvor eSa (den europæiske rumfartsorganisation) skal undersøge mørkt stof i rummet.
bremser helt op, eller, hvis der ikke er stof
nok til det, så skulle det i hvert fald blive
bremset en smule. Men vi kan måle, at stjernerne
og galakserne er længere væk, end de
skulle have været. Og det betyder, at de på en
eller anden måde er blevet accelereret; der er
nogen, der har skubbet til dem,” siger han.
Dette nogen – eller rettere noget – kender
vi som mørk energi. Man har kunnet give
det et navn, for vi ved, at det er der. Men når
man har kaldt det mørk, så er det netop, fordi
vi ikke ved, hvad det er. Det er måske en af
videnskabens største gåder, i hvert fald har
det frustreret mangen en videnskabsmand
inklusive Einstein. Det er således et af de helt
store spørgsmål, som Euclid-satellitten er sat i
verden for at besvare.
Åbent land
„Einstein lavede sin relativitetsteori i 1905,
og der troede man, at universet var evigt og
uforanderligt. Og han fandt ud af, at hvis han
fordelte massen i universet, og alting lå stille,
så ville det hele falde sammen. For at modvirke
det var han nødt til at indføre noget,
der hed den kosmologiske konstant. Mørk
energi virker på samme måde, men der er
meget stor forskel i størrelsesordenen.
Den teori droppede
han så senere og kaldte den
sin største fejltagelse. Men det
kunne han jo ikke vide. Det
der med big bang kom først i
30›erne, hvor Edwin Hubble
målte, at alting bevægede sig
væk fra hinanden, og at jo
længere de er væk, jo hurtigere
bevæger de sig væk fra os,“
siger han.
Vi kan måle, at
stjernerne og galakserne
er længere
væk, end de skulle
have været. Og det
betyder, at de på en
eller anden måde er
blevet accelereret;
der er nogen, der har
skubbet til dem.
HANS ULRIK NøRgAARD-NIELSEN,
SENIoRFoRSKER VED DTU SpACE
DTUAVISEN
Et andet bud på den mørke energis egenskaber
kom fra kvantemekanikken, hvor der ikke
eksisterer et fuldstændigt vakuum. Derfor vil
der uvægerligt blive dannet pseudopartikler,
som forsvinder og danner nogle nye. Denne
mekanisme vil give en ekspansion, forklarer
Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, men understreger,
at vi heller ikke her finder svaret, fordi
ekspansionen ikke er kraftig nok til at forklare
universets accelererende udvidelse.
„Problemet er, at mekanismen er for lille
i en faktor 10 i 120. potens. Så der er et eller
andet helt galt der. Vakuumenergi er virkelig
meget ved siden af, så spørgsmålet om mørk
energi er stadig helt åbent land,“ siger han.
For meget tyngdekraft
Det er relativt ny viden, at universet består
af andet, end det vi kan se. Atomer, protoner,
neutroner og elektroner har vi kendt til længe,
og det giver mening, at man antog, at de var
universets byggesten. I løbet af de sidste ca. 30
år har det billede dog ændret sig. I dag antager
man, at masse, som vi kender og kan se det,
kun udgør omkring 5 % af universets masse-
og energitæthed. Mørk energi udgør omkring
76 %. De resterende 20 % udgøres af endnu en
mystisk komponent: mørkt stof.
„I mælkevejssystemer, ligesom i
vores egen mælkevej, er der en komponent,
som man se tyngdekraften
af,“ forklarer Hans Ulrik Nørgaard-
Nielsen.
„Man kan se, hvordan galakserne
bevæger sig i mælkevejssystemer, og
derudaf kan man finde den samlede
masse. Og vi kan se, at der mangler
noget et sted. Der er mere tyngdekraft,
end der burde være,” siger han.
Langt størstedelen af universet består altså
af ting, vi ikke kan se, og som vi ikke forstår.
Derfor er målet for Euclid-missionen at
finde frem til nogle karakteristika for mørk
energi og mørkt stof. Rent praktisk foregår
det ved, at Euclid ligger i en bane 1,5 millioner
kilometer fra jorden i retning væk fra
solen. Her tager teleskopet i satellitten billeder
af enorme udsnit af det, vi i mangel på
en bedre betegnelse kan kalde himlen. Disse
billeder opfanger lyset fra galakserne op til ti
milliarder lysår tilbage i tiden. Og det er ved
at undersøge lyset fra galakserne, at nogle af
egenskaberne ved mørk energi og mørkt stof
forhåbentlig kan udledes.
Billeder af mørket
Det kan virke kontraintuitivt at tage billeder
af lys for at undersøge noget, som netop ikke
udsender det, men Hans Ulrik Nørgaard-
Nielsen forklarer, at svaret ligger i relativitetsteorien.
Tilbage til Einstein:
”Han fandt jo ud af, at masse og energi er
det samme, og at tyngdefeltet omkring en
masse som for eksempel solen vil påvirke
det lys, der kommer i nærheden af det. Så
tyngdekraft påvirker lyset. Derfor kan vi ved
at se på lyset se, hvordan det deformeres, og
beregne den påvirkning, som det har været
udsat for af masse. Det kan så være masse,
som vi kender det, eller mørkt stof eller mørk
energi,” siger Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen
og fortæller, at man ved at undersøge deformationen
af lyset undervejs kan udlede,
hvordan mørkt stof og mørk energi er fordelt
i rummet. Og det vil give helt nye informationer
om, hvilke egenskaber de besidder.
”Ved at finde ud af, hvordan det er fordelt,
så kan man selvfølgelig sige noget om, hvad
det kan være. Hvis vi ser, at mørk energi eller
stof på en eller anden måde er samlet i
klumper, så er der en hel masse teorier, man
kan afvise, og hvis det er jævnt fordelt, så er
der noget andet, man kan udelukke. Jeg er
ikke sikker på, at man finder ud af, hvad det
er, men jeg er sikker på, at man får afgrænset
enormt meget, hvad det kunne være,” siger
Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.
- ToRE VIND JENSEN
KulFiBerBænK er
adgangsBilletten
DTU Space skal i første omgang levere en testbænk
af kulfiber, hvor euclids optiske system skal
monteres. Det skal være meget let og stærkt,
samtidig med at det skal kunne tåle meget lave
temperaturer og absorbere stærke vibrationer.
Bænken ser hans Ulrik Nørgaard-Nielsen som
en adgangsbillet til at sidde med ved bordet, når
de videnskabelige opgaver med at analysere
missionens data skal fordeles mellem de mange
europæiske institutioner, der er med i euclidsamarbejdet.
Udgiver DTU Avisen udgives af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby. DTU kan kontaktes på tlf. 45 25 25 25 og via www.dtu.dk. Redaktionen kan kontaktes på tlf. 45 25 71 49.
Mail redaktion@dtuavisen.dk UdkoMMer DTU Avisen udsendes hver måned, dog ikke i sommerperioden. deadline for næste nummer 7. marts 2012. Udsendelse 2. april 2012.
ansv. redaktør Tine Kjær Hassager. redaktør Rasmus Rørbæk redaktion Marie Vendelbo Fridorf, Katrine Krogh-Jeppesen, Marianne Vang Ryde, Sabine Askholm Larsen, Lotte Krull, Torben Mikkelsen,
Søren Siggaard Knudsen, Tore Vind Jensen, Tine Kortenbach, Marie Dinesen, Line Reeh, Charlotte Malassé annoncer Ida Bangert. Mail: annonce@dtuavisen.dk design & tryk Datagraf oplag 8.800 ex.
Svanemærket tryksag 541-166

LEDER
Vi tager vores uddannelsesansvar gravalvorligt
DTU’s fornemmeste opgave er at uddanne ingeniører, som kan være en dynamo for erhvervsudviklingen
og dermed til gavn for både det nære og det globale samfund. Mange af de
udfordringer, der møder en ingeniør i dag, kræver imidlertid, at man er blandt de bedste i verden
inden for sit felt.
På DTU tager vi derfor undervisningen af fremtidens ingeniører meget alvorligt. Vi gør os stor
umage med at tilrettelægge vores uddannelser således, at de studerende gennemgår en progressiv
og integreret læringsproces, som giver dem tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer, så de
trygt kan drage ud i verden.
DTU’s undervisning og vejledning varetages af aktive og anerkendte forskere, som i modsætning
til en del andre steder i verden er tilgængelige for de studerende – også uden for auditoriet. Det er
medarbejdere, som tager deres undervisningspligt lige så seriøst som deres forskning.
Det ærgrer mig derfor, når man i den forgangne måned har kunnet læse i pressen, at der findes
en helt modstridende opfattelse af, hvordan vi forvalter undervisningsopgaven på universiteterne.
Påstanden lyder, at de danske universiteter i de seneste år har fordoblet antallet af postdoc’er
på korte kontrakter, mens der er blevet længere mellem de fastansatte lektorer. Denne udvikling
skulle angiveligt gå ud over kvaliteten af undervisningen – postdoc’er er ikke forpligtet til at
undervise, og udviklingen skulle derfor betyde færre og dårligere undervisningstimer.
Det billede genkender vi ikke på DTU.
Det er korrekt, at vi på DTU i de seneste år har ansat mange postdoc’er – men det er ikke sket
på bekostning af de fastansatte lektorer. Årsagen er, at regeringen tidligere har opprioriteret de
strategiske forskningsbevillinger. Det støt stigende antal postdoc’er vidner derfor om, at vi er
gode til at søge eksterne bevillinger til vores forskning. Det er min oplevelse, at for langt de fleste
postdoc’er er DTU en arbejdsplads, hvor de opkvalificerer sig til en industrimæssig karriere.
Postdoc’erne udgør dermed et vigtigt bindeled mellem universitetsverdenen og erhvervslivet. For
andre postdoc’er er den første kontrakt med DTU starten på en lang karriere som forsker og som
underviser.
Men det at have mange postdoc’er betyder på DTU ikke ringere undervisningstimer.
Postdoc’erne udfylder en vigtig rolle både som vejledere og undervisere af de studerende – og det er
postdoc’er, som vel at mærke sidder inde med den nyeste viden inden for deres forskningsområde.
At de mange postdoc’er skulle være skyld i færre undervisningstimer, er heller ikke tilfældet. På
DTU har skemastrukturen været den samme siden 2001 – gennemsnitligt har en DTU-studerende
ca. 20 timers undervisning om ugen. Og når vi er ved tallene, så er det også værd at nævne, at
under 1 % af undervisningstimerne bliver aflyst – og det kan vi alle sammen være stolte af!
ANDERS BJARKLEV, REKToR
FIk DU LæST? UDPLUk FRA www.DTU.Dk
dtu gør nøgler troværdige
Forbrugerne skal kunne stole på, at helt almindeligt dagligdags
udstyr er sikkert at bruge. Det kan fx være bilnøgler,
smartphones, men også medicinske implantater. Indtil nu har
det ikke været helt problemfrit at anvende de kendte krypteringsmetoder
på småt udstyr, hvor omkostninger og energiforbrug
skal holdes nede. Nu er det lykkedes en international
gruppe af forskere fra DTU Matematik, Orange Labs i Frankrig
og Ruhr University i Tyskland at designe en effektiv krypteringsalgoritme.
Den nye chifferkode, som kaldes PRESENT,
er en af de metoder, der fylder mindst, og den har vakt stor
opmærksomhed i internationale forskerkredse. PRESENT
kræver ekstremt få ressourcer sammenlignet med den mest
anvendte krypteringsmetode på Internettet, Advanced Encryption
Standards (AES). ISO (International Standard Organisation)
har derfor inkluderet PRESENT i en ny verdensomspændende
standard, som understøtter letvægtskryptering.
studerende vinder ved Venture Cup
DTU-studerende kristian Lindberg-Poulsen har netop fundet
førstepremieren i den landsdækkende iværksætterkonkurrence
Venture Cup i kategorien „Cleantech & Environment“.
Hans idé bygger på at øge effektivitet af de såkaldte powerconvertere,
der kan anvendes til brændselsceller i køretøjer,
og han har med start-up virksomheden CoolStep udviklet en
strategi, der kan bringe teknologien tættere på et kommercielt
gennembrud. Ved finalen torsdag den 2. februar, udtrykte
mange erfarne erhvervsfolk, at de tror på CoolSteps idé. Jurymedlemmerne
Anders Heebøll-Nielsen, der er til daglig er
European Patent Attourney i Awapatent, og John Agerholm,
der er ekspert i competitive intelligence hos Vestas, fortæller,
at Cool Step er pionerer inden for brændselscelle-teknologien.
„Teamet bag CoolStep er utroligt stærke og havde gjort sig
mange tanker om, hvordan deres gode idé skulle anvendes.
De var meget troværdige og overbevisende.“
tog til tiden
I det kommende årti vil der ske en del investeringer i det danske
jernbanenet for at øge robustheden og reducere den tid,
der bruges på at køre fra en landsdel til en anden. Det Strategiske
Forskningsråd har bevilget 16,8 mio. til et nyt 4-årigt
projekt, hvis formål er at undersøge, hvordan man kan gøre
jernbanedrift mere pålideligt og robust og dermed få flere til
at bruge toget. Projektet med titlen „RobustRailS – Robusthed
i jernbanedrift“ er et samarbejde mellem ti nationale og internationale
partnere fra både universitetsverdenen og jernbaneindustrien.
Der vil blive udviklet metoder og systemer til at
understøtte jernbanedriftens robusthed proaktivt og reaktivt .
Samtidig vil det nye projekt gøre det nemmere at forudse konsekvenserne
af mulige tekniske forbedringer i jernbanedriften.
Professor David Pisinger fra DTU Management Engineering
står i spidsen for projektet.
3

elektroner
skal tøjles
FoTo miKal SchloSSer løbsk
4
ø e
Kulstofmaterialet grafén er uden tvivl et af de materialer, som i disse
år tiltrækker sig allermest opmærksomhed i forskningsverdenen.
Et nyt grundforskningscenter med base på DTU Nanotech skal i de
kommende år finde helt nye anvendelsesmuligheder for materialet.
grUndforskningscenter Grafén består af kulstofatomer i et enkelt
lag. Det er altså kun et atom tykt. Målet for grundforskningscenteret
Center for Nanostructured Graphene er at tage
kontrollen med de elektroner, der i dag farer uforudsigeligt
rundt i mønsteret. For kan vi styre dem, så kan vi også styre
graféns egenskaber.
Fantastiske egenskaber
At graféns egenskaber netop er fantastiske, sandsynliggøres
gennem dette tænkte eksempel, fortæller Antti-Pekka Jauho,
som er professor på DTU Nanotech, og som leder det nye
grundforskningscenter:
„Der er en gammel analogi, som går på, at man kan lave en
hængekøje af grafén og så sætte en kat på den. Den vil stadigvæk
holde,“ siger Antti-Pekka Jauho og fortæller, at man uden nogen
forbehold kan sige, at grafén er 200 gange stærkere end stål.
Men ud over styrken har grafén en række andre egenskaber,
som ikke er mindre fantastiske, fortæller Antti-Pekka Jauho:
„Grafén leder elektricitet som metal, men samtidig er det
gennemsigtigt. Det har fantastiske termiske egenskaber og
leder varme rigtig godt. Sammen med styrken og de mekaniske
egenskaber, giver det en fuldstændig unik kombination. Alt er
faktisk fantastisk,“ siger Antti-Pekka Jauho.
Men det er ung forskning, vi taler om. Grafén blev isoleret
i 2004; en bedrift, der i 2010 udløste nobelprisen i fysik til
André Geim og konstantin Novoselov fra University of
Manchester, der stod bag isoleringen. Isoleringen satte skub i
forskningen i grafén verden over.
Dagen bød på koldt, men smukt
vejr, da europæiske gæster samt
Styrelsen for Forskning og innovation
besøgte DTU risø campus
for at blive opdateret på european
WindScanner Facility.
Og det er da også denne udvikling, som det nye grundforskningscenter
på DTU Nanotech er en del af. Ambitionen
er at komme med levedygtige bud på nogle fremtidige anvendelsesmuligheder
for grafén, og ambitionen er at komme før
de andre.
Huller i verdens stærkeste materiale
På Center for Nanostructured Graphene tager man udgangspunkt
i et enkelt spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi laver huller
i grafén? Computersimulationer har givet nogle teoretiske
forudsigelser, som peger på noget meget interessant, forklarer
Antti-Pekka Jauho:
„En af egenskaberne ved grafén er, at det leder elektricitet
enormt godt. Men det betyder til gengæld, at det er meget
svært at styre elektroner i grafén. Vi har det forslag, at man laver
regelmæssige små huller på nogle få nanometer i grafénet,
i en afstand fra hinanden på også kun nogle få nanometer. Det
er lidt det samme som at have en fotonisk krystal, hvor du har
et materiale med en masse huller, så du kan styre lyset. Faktisk
opfører elektroner i grafén sig lidt som lys, da de tilsyneladende
er masseløse og også derfor meget svære at styre. Ved
at lave huller i grafén kan vi lave en barriere, som elektronerne
ikke kan trænge igennem, og ved at designe dem i forskellige
størrelser kan vi give dem forskellige egenskaber. Det vil sige,
vi kan designe dem på papir og simulere egenskaberne på
computer, men den store udfordring er, om vi kan få dem til
at virke eksperimentelt,“ siger Antti-Pekka Jauho.
Det første spørgsmål, der trænger sig på, er, hvordan man
laver huller i verdens stærkeste materiale, men svaret er enkelt
nok, at man ætser dem. Det sker gennem en hullet polymermaske
– en meget ny teknologi, som kun har været kendt
siden 2010. Det giver dog en række nye udfordringer:
„Når vi ætser de her huller, så bliver de lidt flossede i
kanten, og der flyver ting rundt, så der sker nogle uønskede
bivirkninger i et område, som vi slet ikke vil påvirke: Nemlig
der, hvor vi gerne vil have elektronerne til at flyde frit. Det
er meget svært at få de gode egenskaber der, hvor vi vil, og
så kun påvirke lokalt. Og det er det, der er centerets største
eksperimentelle udfordring,“ siger Antti-Pekka Jauho.
Hvad kan hullerne bruges til?
Når det lykkedes at lave hullerne – eller en anden modifikation
på nanometerskala – vel at mærke uden at ødelægge områderne
udenfor, så vil centeret begynde at cirkle sig ind på
nogle områder, hvor anvendelsen af denne nye teknologi kan
gøre en forskel. Oplagt er det at se på bittesmå elektriske komponenter,
men derudover spænder forslagene i baggrundspapirerne
til projektet fra kvantecomputere til dna-sekventering.
Et andet område, hvor Antti-Pekka Jauho ser store muligheder
er inden for graféns evne til effektivt at lede varme, og her
eu-interesse
DTU Vindenergi var vært, da EUrepræsentanter
lagde vejen forbi DTU
Risø Campus for at høre sidste nyt
om European WindScanner Facility.
infrastrUktUr DTU Vindenergi modtog for nylig særlige
gæster fra EU. Det drejede sig om en række medlemmer af
ESFRI, the European Strategy Forum on Research Infrastructures.
ESFRI er et forum med repræsentanter for EU-
landene og EU-kommissionen, som har til formål at udvælge
de mest perspektivrige fælleseuropæiske infrastruktur-projekter
og støtte deres vej mod implementering.
DTU Vindenergi er leder af et konsortium, som står bag
et forslag om at etablere the European windScanner Facility.
Projektet er som det eneste projekt inden for vindenergi medtaget
på ESFRI’s roadmap fra 2010, og det er det eneste projekt,
som er dansk ledet. ESFRI‘s roadmap beskriver behovet
for europæisk forskningsinfrastruktur de næste 10-20 år.

Om Center FOr
nanOstruCtured
grapHene
Åbnede den 2. februar 2012
Foreløbig kører centeret i seks år
– med mulighed for forlængelse i
endnu fire år.
Finansieret af Danmarks Grundforskningsfond
med 54 mio.
kroner i seks-års-perioden.
Gennem de første seks år vil
centeret uddanne 16 ph.d.studerende
og have en konstant
bemanding på tre postdocer.
Ud over DTU Nanotech er DTU
Fotonik, DTU Fysik, DTU cen, DTU
Danchip og aalborg Universitet
involveret i centeret.
er man kommet langt i de
teoretiske beregninger:
„Grafén har fantastiske
termiske egenskaber, det
leder varme rigtig godt.
Og det kan måske bruges
til nanoelektriske komponenter,
hvor man har
brug for, at varme bliver
ledt væk. Hver gang en
transistor skifter fra nul
til en, genererer den lidt
varme; det er derfor din
laptop bliver varm. Det er
et stort problem, hvordan
du får den afkølet, og det
er noget af det, der står i
vejen for at eskalere computerkraften.
Spørgsmålet
er, om man kan vende det om, tage varmen og konvertere den
til elektricitet. Og ved at designe de her huller kan vi bevise
teoretisk, at vi kan påvirke varmeflowet kraftigt, men alligevel
tillade elektroner at løbe igennem. De samme huller, som kan
styre elektroner, kan altså styre varme. Hullerne vil betyde, at
vi opnår en kontrol med varmeflowet, og her er de teoretiske
beregninger rimelig lovende,“ siger Antti-Pekka Jauho, men
understreger, at der er lang vej.
Da centeret netop er et grundforskningscenter, har man ikke
lagt sig fast på, hvilke applikationer det hullede grafén skal
danne baggrund for. En ting er dog sikkert: Lykkes det at lave
hullerne, vel at mærke uden samtidig at ødelægge grafénet, så
er vejen banet for meget små komponenter med meget store
anvendelsesmuligheder.
„Det kan være, at vi kan nå dertil, hvor vi gerne vil være i
dag, men det kan også være, at vi falder over noget andet, som
er lige så spændende, og så går vi den vej. Det afgørende er,
at vi finder frem til en måde at få kontrol over graféns mange
fantastiske egenskaber,“ siger Antti-Pekka Jauho.
– ToRE VIND JENSEN
antti-Pekka Jauho fra DTU Nanotech står i
spidsen for et nyt grundforskningscenter, der
skal lave i huller i grafén for at kunne styre de
elektroner, der i dag farer uforudsigeligt rundt i
materialet. Kontrol med elektronernes flugt vil
bane vejen for nye applikationer, der udnytter
graféns mange fantastiske egenskaber.
for vindscannere
Besøget på DTU Risø Campus var sat i værk på opfordring
af ESFRI, der fik en opdatering på udviklingen af
projektet. Styrelsen for Forskning og Innovation var også
repræsenteret, da de har støttet etableringen af den danske
vindscanner-infrastruktur, som skal være den centrale drivkraft
i den europæiske infrastruktur.
„DTU Vindenergi har været forrest i udvikling og anvendelse
af vindscannere, og det glæder os, at ESFRI nu aktivt
støtter, at vindscanneren bliver omdrejningspunktet for en
kommende fælles-europæisk forskningsinfrastruktur, så vi
kan hæve
ambitionsniveauet endnu højere for denne lovende teknologi
og via et stærk samarbejde med forskere og virksomheder
på området få styrket vores kompetencer yderligere,“
siger Peter Hauge Madsen, institutdirektør ved DTU Vindenergi.
tredimensionel vindmåling
Vindscanneren muliggør tredimensionel kortlægning af
vindforholdene ved hjælp af specialudviklede lasermåleinstrumenter,
såkaldte lidars (light detection and ranging).
En lidar skyder laserstråler op i luften, hvor de rammer
partiklerne i luften og reflekteres tilbage til lidaren, hvor
refleksionerne analyseres for at give information om vindforholdene
i atmosfæren.
Lidars anvendes blandt andet også til at beregne vindens
øjeblikkelige hastighed og retning og luftens turbulens i
møllers rotorplaner og i mange højder op gennem atmosfæren.
Til en Risø windScanner bruges tre sådanne vind-lidarsystemer,
og de gør det muligt at lave en tredimensionel
kortlægning af vindforholdene.
Denne form for fjernmåling (remote sensing) vinder
mere og mere frem, fordi man på den måde kan opnå en
yderst detaljeret kortlægning. Det betyder, at vindenergiens
potentiale udnyttes mere effektivt. Desuden kan vindmølleproducenterne
få vigtige oplysninger om de forhold, vindmøllerne
udsættes for, så de kan dimensionere vindmøllerne
korrekt i forhold til, hvor de skal stå. Før vindscanneren
blev udviklet, skulle forskerne sætte rigtig mange målemaster
op for at få den samme viden om vindforholdene.
– ToRBEN MIKKELSEN og SøREN SIggAARD KNUDSEN
DTU, KU og
DI Fødevarer
afholder
konference
om Strategisk
fødevareforskning
som grundlag for
en vækstdagsorden
Torsdag d. 22. marts 2012 kl. 13:00-
16:00, Nationalmuseet, København K.
Tilmeld dig her:
www.dtu.dk/formular/foedevarekonference
Konferencen sætter fokus på, hvordan
Danmark indfrier fødevareerhvervets
vækstpotentiale i et frugtbart og innovativt
samspil mellem private virksomheder
og offentlige vidensinstitutioner under støttet
af gode rammebetingelser.
5
FoTo JeNS roSeNFelDT

FoTo JeNS roSeNFelDT 6
solenergi i
lange baner
En af verdens førende forskere inden for langtidsholdbare plastsolceller trykt med
almindelig trykketeknik slår sine folder på DTU. Hans navn er Frederik Krebs, og han
har netop modtaget EliteForsk-prisen, en af de største forskningspriser i Danmark
eliteforsker 2012 Professor Frederik krebs
har en vision – og den er stor.
„Mit overordnede mål er at løse verdens
energiproblem,“ konstaterer Frederik krebs
og henviser til, at det står øverst på listen over
menneskets udfordringer i de kommende
årtier.
„For mig er det vigtigt, at min forskning
kan løse et problem, der er relevant for samfundet
og helst hele kloden. Energiområdet
er selvfølgelig bredt, og man kan angribe det
fra mange vinkler, f.eks. energibesparelser,
ressourceforvaltning, men jeg går efter den
suverænt sværeste del af det, nemlig at kunne
udvinde nok uden at belaste kloden yderligere,“
uddyber Frederik krebs, professor i Organic
Photovoltaics på DTU Energikonvertering.
Verdens energiforbrug vokser meget hurtigt.
Det anslås, at væksten ligger omkring
1 Gw om dagen, hvilket svarer til et stort
splinternyt atomkraftværk. Derfor ligger der
en gigantisk opgave forude. Frederik krebs
tror på, at solen er den eneste energikilde, der
vil kunne matche størrelsen og væksten i verdens
forbrug.
For at kunne lave et stort areal med solceller
hurtigt anvender Frederik krebs almindelige
trykketeknikker til at printe og coate de
tynde, aktive materialer. Det er en udfordring
at lave enheder, som både har lang holdbarhed
og lav pris, samtidig med at de skal kunne
produceres hurtigt.
god energiforretning
Samtidig skal de være effektive. Det er et stort
gennembrud, at der nu er udviklet solceller
med en energitilbagebetalingstid, der er mindre
end dens levetid. Det interessante spørgsmål
er, hvor langt Frederik krebs og hans
team kan presse tilbagebetalingstiden ned.
„I dag er vi nede på 50 dage for de solceller,
vi står og laver i hånden. Det er allerede en
faktor seks bedre end vindmøller. Vores mål
er at komme ned på ti dage. Potentielt kan vi
Professor Frederik
Krebs arbejder med
at fange solens
energi ved hjælp af
langtidsholdbare
plastsolceller trykt
med almindelig
trykketeknik. han
har netop modtageteliteForskprisen,
en af de
største forskningspriser
i Danmark.
nå ned på en dag, selvom det vil kræve nogle
paradigmeskift. Tænk på, hvor fantastisk det
ville være, hvis solcellen allerede efter den
første dag havde produceret mere energi, end
der var brugt til at lave den.“
Perspektivet er også, at en relativ beskeden
investering i udstyr tillader en daglig produktion
fra en energiproduktionsenhed på 1 Gw.
Ifølge Frederik krebs er plastiksolcellerne
FrederiK KreBs
Født i 1970
Student, holte Gymnasium, 1988
cand.scient. i kemi, 1996
Ph.d., KU, 2000
Postdoc, talentforsker, DTU, 2000-2002
Seniorforsker, DTU, 2002-2010
Professor, DTU 2010-
Gift med mette, 2 børn: carl på 6 og anna på 4
Bopæl i lyngby-Taarbæk Kommune
den eneste kendte teknologi, der tillader dette
uden ressourcebegrænsninger.
Forskningen sker i samarbejde med en lang
række industrielle partnere. I øjeblikket er
solcellerne i kommerciel produktion til småelektronik,
f.eks. i opladere til mobiltelefoner.
„Det er jo udmærket, for det skaber arbejdspladser,
men det er jo ikke noget, der
gør verden mærkbart bedre. Det er jo i mikroskopisk
skala sammenlignet med det, jeg
vil,“ siger Frederik krebs.
Frederik krebs erkender, at den enkelte
solcelle yder relativt beskedent. Der skal store
arealer til, før det virkelig flytter noget.
Desværre er der en dogmeagtig holdning
om, at en solcelle absolut skal sidde på taget
af et parcelhus, og den skal være af en
bestemt størrelse. Frederik krebs vil hellere
have en solcelle, der fylder 20 gange så meget,
men som betaler sig selv tilbage på én dag.
Det er langt bedre end en traditionel solcelle,
der først betaler sig tilbage efter flere år.
„O.k., så skal der bruges et stort område,
men hvad gør det? Der er masser af ubrugte
arealer på jorden. Mange folk kritiserer solcellerne,
men jeg kan ikke tage deres argumenter
alvorligt. De tænker alt for begrænset.
Hvis det er store problemstillinger, man har
med at gøre, så skal man også tænke store
løsninger. Så må vi bare se, hvem der får ret.
Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at stoppe,“
forsikrer Frederik krebs energisk og med stor
overbevisning i stemmen.
en eliteforsker
På trods af sine blot 42 år har Frederik krebs
allerede opnået imponerende resultater. Han
er blandt de førende i verden inden for fremstilling
af plastsolceller ved kontinuert rulle
til rulle-fremstilling.
Frederik krebs leder en gruppe på ca. 30
videnskabelige medarbejdere, der arbejder
med betydelige forskningsprojekter sponsoreret
af en række energiforskningsprogrammer.
Desuden har han en lang publikationsliste i
peer-reviewed internationale tidsskrifter, og
en ligeledes imponerende citationsfrekvens
vidner om hans betydelige internationale
gennemslagskraft.
„Modtagelsen af EliteForsk-prisen er en
stor anerkendelse, som gør mig stolt på egne
vegne, men også på vegne af alle mine kolleger
i Program for Funktionelle Organisk
Materialer på DTU Energikonvertering. Gennem
deres daglige og pauseløse virke har de
været med til at bringe Danmark så langt foran
inden for forskningsområdet, at indsatsen
bliver belønnet med denne pris. Jeg ser prisen
som tegn på, at god forskning er anset.“
Prisen er på 1,2 mio. kr., hvoraf 200.000 kr.
er en personlig hæderspris, og 1 mio. kr. skal
anvendes til forskningsaktiviteter.
„Et beløb på en million kroner uden andre
bånd, end at pengene skal anvendes på min
forskning, giver fantastiske muligheder for at
investere i noget risikabelt, f.eks. udstyr, eller
aflønning af unge forskere.“
Frederik krebs husker stadig, hvordan det
var at være nyetableret forsker. For hans karriere
var det afgørende, at han blev hjulpet
på vej af bevillinger fra det daværende Statens
Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd
(STVF), først som såkaldt talentforsker og siden
under ordningen ’yngre forskningsleder’.
„Jeg ved godt, at mange kritiserer bevillingssystemet.
Det er ikke perfekt, men for
mig har det virket. Det er de to bevillinger fra
STVF, som har skabt mig. Derefter kom det
Strategiske Forskningsråd ind i billedet. De
har også en fantastisk måde at uddele midler
på: Først får man lov til at prøve kræfter med
små projekter, og så bliver de større og større
i takt med, at man udvikler sig. Systemet har
virkelig bakket mig op.“
– TINE KoRTENBACH

nanoelite og
rollemodel
professor Anja Boisen har netop modtaget den prestigefyldte EliteForsk-pris. Hun er en af verdens førende forskere
inden for cantilever-baserede sensorer, og hun brænder for at øge interessen for naturvidenskab.
eliteforsker 2012 „Til konferencer er vi ofte
dem, der kommer med det nye, seje. Der bliver
lagt mærke til os. Det er enormt sjovt, og
det gør mig stolt på teamets vegne.“
Professor Anja Boisen, DTU Nanotech, er
en af verdens førende forskere inden for cantilever-baserede
sensorer og sensorsystemer,
de såkaldte lab on a chip-systemer. Hun arbejder
med nanoteknologi og sensorer til blandt
andet sporing af sprængstoffer og narkotika,
hormonrester i drikkevand og nanopartikler i
arbejdsmiljøet.
„En nanopartikel er lige så mange gange
mindre end en fodbold, som fodbolden er
mindre end Jorden, så det kræver en helt særlig
sensor at spore de meget små partikler,“
forklarer Anja Boisen.
Anja Boisen og hendes gruppe har bragt sensorteknologien
et langt skridt videre ved blandt
andet at fremstille små brug og smid væk-sensorer
i plastik og meget hurtige målinger.
Det åbner op for nærmest uanede muligheder.
Perspektivet er, at selv meget små koncentrationer
af faretruende materialer eller
sygdomme hurtigt kan spores ved brug af følsomme
sensorer, der er nemme at betjene.
Sensorer har mange anvendelsesmuligheder.
For eksempel skaber udbredelsen af menneskeskabte
nanomaterialer behov for kontrol
med mængden af nanopartikler i arbejdsmiljøet,
hvor de produceres.
„Vores nanopartikel-sensor fungerer ved
hjælp af en én nanometer bred og én mikrometer
lang ’guitarstreng’, der ændrer sin resonansfrekvens,
når partikler lander på den.
Strengens ændring i resonansfrekvens (tone,
red.) sladrer om størrelsen og mængden af
partikler i luften“ siger Anja Boisen.
Vand-bombe-hund
Samme princip kan bruges til at sikre kvaliteten
af drikkevandet. En online sensor anvender
en mikroskopisk vippe, der bøjer, når den
fanger og binder hormoner eller anden kontaminering
til overfladen. Et andet projekt skal
bruges i jagten på miner og vejsidebomber –
på sigt også i sikkerhedskontrol.
anja BOisen
Født i 1967
Student, høje-Taastrup amtsgymnasium, 1986
cand.scient. i fysik, 1993
Gymnasielærer, 1993-94
Ph.d., DTU, 1997
adjunkt, lektor, DTU, 1997-2005
Professor, DTU, 2005-
Gift med Frank, 2 børn: Sofus på 10 og Sine på 8
„Vi er kommet så langt, at vi med sikkerhed
kan måle sprængstoffer. Vi har endda fire
forskellige sensorer, der måler uafhængigt af
hinanden. Men én ting er at vise, at en sensor
virker i et laboratorium, noget helt andet er at
få det til at fungere ude i en ørken med en del
sand i luften og høje temperaturer.“
Det er ikke nok, at hver sensor er robust og
pålidelig. Hele indpakningen skal også være
det, og mange andre funktioner skal virke.
F.eks. er det en udfordring, hvordan luften bliver
suget ind til sensorerne.
„En hund kan jo bare sniffe luft ind i næsen,
når den skal undersøge en lugt. Vi er ved at
finde ud af noget med en lille støvsuger i stedet
for,“ tilføjer Anja Boisen med et smil og
sin smittende latter.
Forskningsmagnet
Det miljø, hun skaber omkring sig, har været
med til at gøre hende til en vellidt forskningsleder
for omkring 20 videnskabelige medarbejdere
i gruppen Nanoprobes. Desuden
leder hun Center for Nanomekaniske Sensorer
og Aktuatorer (NAMEC), et Centre of
Excellence, baseret på en større bevilling fra
Villum Fonden. Her samarbejder ca. 30 forskere
fra DTU Nanotech, DTU Matematik,
DTU Elektro og kU Farma.
Anja Boisen har tiltrukket betydelige
forskningsmidler til sin gruppe og har opnået
en række prestigefyldte priser, herunder
Ib Henriksens forskerpris og Villum kann
Rasmussens årslegat. Uddannelsesministeriets
store EliteForsk-pris på 1,2 mio. kr. er endnu
en stor anerkendelse.
Anja Boisen understreger, at succesen er opnået
sammen med en lang række nuværende
og tidligere medarbejdere i hendes team. Hun
nyder at få lov til at arbejde i så sprudlende
omgivelser og være en del af et hold, der er
med helt fremme på den internationale scene.
En del af prisen vil Anja Boisen bruge til
at købe udstyr, så forskerne kan teste de nye
sensorer mod nogle af de bedste store, traditionelle
sensorsystemer. Hun har tit savnet at
kunne benchmarke sensorer mod mere traditionelle
sensorer. Desuden vil hun anskaffe
udstyr, der skal bruges i et nyt projekt, hvor
gruppen forsøger at finde nye, smarte løsninger
til at levere medicin lokalt inde i kroppen.
Anja Boisen er en utrættelig formidler af
budskabet om, at naturvidenskab er super
spændende, miljøet er dynamisk, og at man har
mulighed for at komme ud og opleve verden.
Hun har også medvirket i Danskernes
Akademi på DR2, og mange vil også kende
Anja Boisen fra bogen ’Lykkelig i nørdland’ af
Dorte Toft, og DTU-professoren bliver jævn-
ligt kontaktet af yngre kvinder, der gerne vil
høre om hendes erfaringer. Anja Boisen håber,
at hun med EliteForsk-prisen kan være
med til at øge interessen for naturvidenskab
– også blandt kvinder.
– TINE KoRTENBACH
’lyKKelig i
nørdland’
kan downloades
gratis som e-bog på
www.gyldendal.dk
Professor anja Boisen er en af verdens førende forskere inden for cantilever-baserede
sensorer. Ud over selve forskningen brænder hun også for at øge interessen for naturvidenskab.
hun har netop modtaget den prestigefyldte eliteForsk-pris.
7
FoTo JeNS roSeNFelDT

8
et gran
salt, tak!
Der sker store udledninger af Co2 til atmosfæren hver dag
fra bl.a. danske kraftværker. Et gRøN DyST-projekt fra
2010 kom med et bud på en løsning, og den studerende
bag har netop været til verdens største konference for
grøn energi på baggrund af hendes projekt
grøn dyst 2012 I 2008 udledte Danmark næsten
50 milliarder ton CO2 til atmosfæren.
„Det er en meget stor bidragyder til CO2udslippet,
og det er en problemstilling, som
vi skal fi nde en langtidsholdbar løsning på
snart. I dag fi ndes der forskellige metoder til
at fj erne CO2, og en af de mest udbredte er,
at man lader et andet materiale optage den
på vejen gennem anlægget,“ forklarer Anita
Godiksen, der er kandidatstuderende på
DTU.
En udbredt metode, man benytter i dag,
er at lade CO2 binde sig kemisk til en såkaldt
absorbent. Det er typisk en kemisk forbindelse,
som man lader røggassen komme i
forbindelse med på vej ud fra anlægget, hvor
CO2’en bliver udtrukket af røgen og lagret i
absorbenten. kogt ned er det en slags kemisk
fi lter, som man eft erfølgende kan trække
CO2’en ud fra og lagre f.eks. i undergrunden.
I dag hedder standarden for absorberende
materiale MEA, der står for monoethanolamin.
Metoden fungerer glimrende til at fange
CO2 på vej ud af anlægget, men det er en
krævende proces at fj erne den senere, forklarer
Anita:
„Det kan kræve op mod 40 procent af den
totale energiproduktion på et anlæg, når man
skal tvinge CO2 ud af MEA. Det er ikke hensigtsmæssigt
på den lange bane, for vi har
brug for at gentænke vores energiforsyning,
så den ikke belaster klima og miljø så hårdt.
Det var med den ambition, at jeg satte mit
projekt i gang for et par år siden,“ siger Anita.
et grønnere blik
Anita valgte at se på et andet materiale til at
indsamle CO2. Sammen med sin vejleder,
professor Rasmus Fehrmann på DTU kemi,
besluttede hun sig for at se på ioniske væsker
som opsamlingsmulighed.
„Ioniske væsker kaldes også for fl ydende
salte. Det smarte ved disse væsker er, at de
er opbygget som krystaller og indeholder
hulrum, hvor vi kan lagre kuldioxid eller andre
gasser. Det svære er at fi nde den ioniske
væske, som optager mest CO2 og desuden
kræver mindst energi tilført for at fj erne
gassen,“ forklarer Anita.
anita gOdiKsens prOjeKt
GrøN DyST-projekterne fra 2010 præsenteres
løbende i biblioteket i bygning 101 på DTU
lyngby campus. Samtidig kan interesserede se
små fi lm om projekterne, hvor de studerende
præsenterer deres arbejde. anita Godiksens
projekt, ’co2 capture using ionic liquids’, kan
ses på hjemmesiden www.groendyest.dtu.dk.
Det viste sig, at mavefornemmelsen hos
Rasmus og Anita var rigtig, for Anitas computersimuleringer
viste, at de ioniske væsker
kunne desorbere CO2 cirka fi re gange lettere
end MEA. Men der er stadig meget lang vej,
før vi kan smide salt i skorstenen for at undgå
CO2-udledninger.
„Der fi ndes ikke mange forskningsresultater
med SILP som CO2-absorbent, så jeg har
sikkert været den første i verden, der har undersøgt
netop denne anvendelse. Det var jo en
fed oplevelse at være i pionerland på den måde
– for mig var det også en mulighed for at
bygge grundviden op til mit bachelorprojekt,
som berørte emnet,“ forklarer Anita.
En anden mulighed for at skærpe evnerne
kom, da DTU’s studenterkonference GRØN
DYST blev afh oldt for første gang, mens Anita
arbejdede på projektet.
„Det var helt oplagt for mig at melde
mig til GRØN DYST dengang, da jeg netop
undersøgte et grønnere alternativ til gængse
metoder. Jeg kunne se nogle muligheder for at
dels forfi ne mine formidlingsevner og samtidig
få mulighed for at tænke mit projekt i en
kommerciel sammenhæng. Processen gav mig
mange overvejelser, som jeg ikke havde haft
før i forhold til at sætte mit arbejde i
relief til det, virkeligheden har brug for. Det
var en meget positiv oplevelse,“ siger Anita.
alle veje kan føre til abu dhabi
En positiv oplevelse, hun ikke havde set komme,
bød sig til her til vinter. På basis af hendes
projekt blev hun inviteret til at deltage i en af
verdens største konferencer for grøn energi
som Young Future Energy Leader hos MAS-
DAR Institute of Science and Technology i
Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater.
Her skulle hun deltage sammen med nogle
af verdens bedste studerende fra bl.a. MIT,
Harvard og Berkeley og deltage i en lang
række workshopper og møder med verdens
energiledere.
„Det var en super mulighed, som jeg var
meget glad for at få. Turen derned gav mig
store faglige input og et netværk, som jeg virkelig
kan bruge senere. Samtidig gav det da
også lidt blod på tanden, når man hørte andre
nationaliteter omtale Danmark som et af verdens
førende lande inden for grøn teknologi,“
siger Anita her just hjemkommet fra Emiraterne.
DTU Avisen bad Anita medbringe et
kamera og vise oplevelsen fra hendes synsvinkel.
Tag her med på turen til Abu Dhabi og
den internationale konference, world Future
Energy Summit – set med Anitas øjne.
– RASMUS RøRBæK
i løbet af konferencen havde de inviterede studerende fra hele verden mulighed for at fremlægge
deres tanker og arbejde for interesserede. her er anita sammen med den iranske
tek nologistuderende Dena, der viste sig at være født i Danmark og stadig kunne synge Krummesangen.
i det hele taget var en af de store oplevelser at få kontakt med studerende fra hele
verden og skabe et internationalt netværk, der kan bruges i fremtiden – både socialt og fagligt.
abu Dhabi er i rivende udvikling. overalt ses der nybyggeri, og hvor man end ser hen, så er
der en glans af oliemilliarder strøet ud over byen. Dog ønsker emiraterne at bevæge sig væk
fra en oliebaseret økonomi og satse mere på bæredygtige energiformer i fremtiden. Det er
en af bevæggrundene for, at man her har initieret konferencen for grøn teknologi – og har
skabt maSDar institute of Science and Technology, hvor fokus er på bæredygtig teknologi.
yFel’erne blev også inviteret til at besøge maSDar institute of Science and Technology, hvor
anita og de øvrige yFel’ere mødte undervisere og studerende og blev vist rundt i det nyoprettede
institut. her kommer studerende fra hele verden for at specialisere sig i bæredygtig teknologi.

Verdens fremmeste aktører var inviteret med til at deltage på konferencen. her er vi med til åbnings ceremonien,
hvor FN’s generalgeneralsekretær, Ban Ki-moon, fremlægger sine mål for verdens klima i 2030, hvor han
fastslår, at verden blandt andet skal arbejde med at fordoble andelen af vedvarende energi og sikre adgang til
elektricitet for alle mennesker.
Der var skam også danske studerende, der fremlagde deres projekter for de inviterede young Future energy
leaders eller yFel’s, som de studerende blev kaldt under konferencen. DTU-studerende rasmus Davidsen var
inviteret med for sammen med svenske hjalmar Nilsonne fra KTh for at fortælle om, hvordan de nu har baseret en
opstartsvirksomhed på rasmus’ gamle GrøN DyST-projekt, Black Silicon Solar, der optimerer solcellers energioptag.
Skønt oplægget til invitationen primært bød på fagligt indhold, var der
bestemt også mulighed for at opleve abu Dhabi. Blandt andet Ferrari
World, et gigant kompleks hvor det legendariske bilfi rma har skabt en
verden af røde sportsvogne, fart og imponerende arkitektur. her er det
verdens hurtigste rutsjebane, der snart vil kilde i maven med en acceleration
på 0-240 km/t på fem sekunder. For de nysgerrige svarer det til en
påvirkning på 4,83 G.
opholdet nærmer sig sin afslutning. yFel’erne samles til gruppebillede.
For anita har turen givet friske input til det videre arbejde og kontakter
rundt om i verden på basis af sin deltagelse i GrøN DyST 2010.
grøn dyst 2012
13. april: Sidste chance for tilmelding af projekter
20. maj: Deadline for Final abstract
22. juni: GrøN DyST afh oldes
læs meget mere på www.groendyst.dtu.dk
9
FoToS aNiTa GoDiKSeN

TeGNiNG ramBøll 10
Den første undersøgelse af, hvordan havvindmølleparker påvirker fiskelivet, er klar.
Den viser, at møller og fisk lever i fin harmoni. Nogle fiskearter er faktisk gået frem.
MiljøUndersøgelse Mens første spadestik bliver
taget til Danmarks nyeste og hidtil største
havmøllepark ved Anholt, så er der sandsynligvis
godt nyt til alle fisk i området. Havmølleparker
og fisk kan leve i fin harmoni,
viser ny rapport fra Horns Rev 1.
De 80 enorme møller i Horns Rev 1 står
placeret ud for Danmarks vestligste punkt og
kan om godt et år fejre ti-års-fødselsdag. Som
Om undersøgelsen
Undersøgelsen af horns rev-havmølleparkens
påvirkning af fiskelivet var et samarbejdsprojekt
mellem orbicon og DTU aqua. Det blev
finansieret af det miljøovervågningsprogram,
som blev iværksat i forbindelse med etablering
af de danske havvindmølleparker. arbejdet har
været koordineret af miljøgruppen bestående
af Naturstyrelsen, energistyrelsen, Vattenfall
og DoNG energy.
andre havmølleparker er parken placeret på
relativt lavt vand, maks. 20 meter, og dermed
i et område, hvor der typisk er et godt fiskeliv.
Allerede inden parken blev bygget, var forskere
fra DTU Aqua på havet for at kortlægge
fiskelivet i området. For at finde frem til, hvad
der var af fisk før og efter mølleparken blev,
brugte forskerne både akustiske målinger og
fiskeri med biologiske undersøgelsesgarn med
forskellige maskestørrelser, som er målrettet
til at undersøge, hvad der er af fiskeliv i et
område. Udviklingen blev undersøgt både i
havmølleområdet og i et kontrolområde nordvest
for parken for at tage højde for eventuelle
forandringer og udsving i fiskelivet, som ikke
havde forbindelse til etablering af parken.
De resultater har biologerne sammenlignet
med situationen i området, syv år efter at
havmøllevingerne begyndte at snurre.
„Vi har set på, hvordan Horns Rev 1 har
påvirket fiskene i området. Om der er blevet
Stenkonstruktionen på havbunden
omkring vindmøllen
virker som et kunstigt rev. Det
giver gode opvækstforhold
for fisk og tiltrækker arter,
som er knyttet til stenbund.
Fisk glade for
havmøllepark
flere eller færre fisk, og om der er forsvundet
arter eller kommet nye til. Og resultatet er,
at møllerne ikke påvirker fiskelivet negativt,“
siger biolog Claus Stenberg fra DTU Aqua.
Undersøgelsen af Horns Revs-havmølleparkens
påvirkning af fiskelivet er lavet af
DTU Aqua, Orbicon, DHI og Naturfocus.
Projektet har været ledet af Orbicon, og DTU
Aqua har haft ansvar for det praktiske forsøgsfiskeri
og analyserne.
Flere nye arter
Havmøllerne på Horns Rev er banket dybt
ned i havbunden og omgivet af en rand af
store stenbunker, som forhindrer, at strømmen
graver dybe render i sandet omkring
møllerne. Undersøgelsen peger på, at stenkonstruktionerne
også virker som kunstige
rev, som giver gode opvækstforhold med
rigt fødeudbud og strømlæ og tiltrækker
fisk, som er tilknyttet stenbund. Dermed har
Der er 12 havvindmølleparker i drift i Danmark
og en under konstruktion. horns rev 1
havmøllepark består af 80 vindmøller med
en samlet produktionskapacitet på 160 mW.
møllerne skabt levesteder for en række nye
arter.
„Revtilknyttede arter som havkarusse,
ålekvabbe og stenbider har etableret sig på de
nye rev i området – jo tættere vi kom på hvert
enkelt vindmøllefundament, jo flere arter
fandt vi,“ siger biolog Claus Stenberg, DTU
Aqua.
Bundfiskene trives
Forskerne var spændte på, hvordan de fiskearter,
der lever på de store finkornede sandbanker,
som møllerne blev konstrueret på,
ville blive påvirket. Det gælder f.eks. tobisen,
som er en af de vigtigste fisk i det danske
industrifiskeri.
„Undersøgelsen viser, at havvindmølleparken
hverken har været en trussel eller
nogen fordel for tobisen. Tobisen er afhængig
af fint sand for at leve, og møllerne påvirkede
hverken sandet på bunden eller betød noget
for antallet af tobis,“ konkluderer biologen.
Undersøgelsen er den første af effekten på
fiskelivet af en dansk havmøllepark. Resultaterne
kan dog ikke umiddelbart overføres til
de øvrige 11 parker i danske farvande.
„Horns Rev ligger i et ekstremt hårdt miljø
med kraftig bølgepåvirkning, som f.eks. betyder,
at tangskove med dertil knyttede småfisk
ikke kan etablere sig. Man må derfor forvente,
at de positive reveffekter kan være større
endnu i f.eks. en park i det mere beskyttede
kattegat,“ siger DTU Aqua-forskeren.
Siden Horns Rev 1 blev bygget, har området
været lukket land for fiskeri. Dermed har
parken været en slags mini-beskyttet område,
som dog har været for lille til at have haft en
tydelig generel positiv effekt på lokale fiskebestande.
„Vores undersøgelser tyder på, at Horns
Rev 1 er for lille til at fungere som et egentligt
marint beskyttet område, fordi fiskene i deres
livcyklus gør brug af et langt større område
end en vindmøllepark. Men sandsynligvis vil
flere parker etableret i nærheden af hinanden
tilsammen kunne have en positiv effekt på
gydesucces og overlevelse af fiskeyngel, idet
vindmølleparker, som ligger nedstrøms i forhold
til hinanden, kan fungere som en spredningskorridor
for æg og larver,“ vurderer
Claus Stenberg, DTU Aqua.
– LINE REEH

We seek ambitious electrical engineers who can deliver on
some of the biggest challenges within offshore wind….
DONG Energy has constructed more offshore
wind farms than any other company
in the world, and we hold one of the world’s
strongest offshore pipelines. Our renewable
energy strategy includes a development of
onshore and offshore wind farms, and our
objective is a capacity of at least 3,000MW
by 2020.
Do you have a background as electrical
engineer within Project Management or
High Voltage cables we have unique job
opportunities for you.
Electrical Project Manager
Would you like to join our multi-disciplinary
team developing and constructing the future
offshore transformers and cabling for our
offshore wind projects in Northern Europe?
At present, we require experienced and
committed Projects Managers to lead the
development and construction of our
projects comprising transformers and the
entire park cabling, which will be a central
element in our future competitive offshore
strategy.
Our offshore wind projects comprise
multiple disciplines and are far from being
a standard project. You will have excellent
opportunities to in� uence your daily work,
develop new competences and pursue a
career in a large international organisation.
High Voltage Cable Specialist
Would you like to take up the technical
challenges of high-voltage cabling for grid
connection of wind farms?
DONG Energy is one of the leading energy groups in Northern Europe. We are headquartered in Denmark. Our business is based on
procuring, producing, distributing and trading in energy and related products in Northern Europe. We have approximately 6,000
employees and generated DKK 55 billion (EUR 7.3 billion) in revenue in 2010. For further information, see dongenergy.com
www.dongenergy.com/job
If you’re looking to work with the
best within offshore wind
You and the project team will develop the
electrical part of our offshore wind projects
in Northern Europe. You will co-operate
closely with your colleagues in Denmark and
abroad and prepare technical, supply and
installation requirements for inter-� eld and
export cables for onshore and offshore grid
connection of wind power.
As the High voltage specialist you will
participate in technical negotiations and
internal as well as external clari� cations and
interfaces. You will execute and follow up on
projects, including manage subcontractors
and consultants, establish common cable
design guidelines and participate in knowledge
sharing and technical reviews.
Find out more at dongenergy.com/job

FoTo Tariq miKKel KahN
FoTo UlriK BaNG/BaNG.Gl
12
DET SkETE DET SkETE DET SkETE
rOyal Fest FOr de lyse HOVeder
En gang om året uddeler Uddannelsesministeriet samt Danmarks Frie Forskningsråd priser og ikke mindst midler til de skarpeste hjerner og de
mest innovative forskningsprojekter i Danmark ved EliteForsk-konferencen. Ud over de to EliteForsk-priser til DTU, der kan læses om andetsteds
i denne avis, modtog ti lovende DTU-forskere bevillinger under Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program, og tre ph.d.-studerende
modtog Uddannelsesministeriet rejselegat. Generelt var der ved årets EliteForsk-konference den 9. februar i Glyptoteket tale om et stærkt felt af
forskere på forskellige niveauer i deres karrierer. Det gjaldt for prismodtagerne i alle kategorier, at der var tale om forskning og forskere, der med
videnskabsminister Morten Østergaards ord lovede godt for Danmarks fremtid, når vi i et barsk økonomisk klima skal konkurrere med resten af
verden på innovation og udvikling: „Jeg vil gerne ønske held og lykke med jeres fremtidige karriere som forskere. Og jeg vil gerne sige til jer:
Bliv ved med at stille spørgsmål. Bliv ved med at arbejde hårdt. Og bevar jeres nysgerrighed. Danmarks fremtid afhænger af den. Intet mindre.“
På www.dtu.dk kan man se samtlige modtagere fra DTU.
Havforskere, foren jer!
centeråbning Allerede listen af oplægsholdere
til åbningssymposiet i Centre for Ocean Life
hos DTU Aqua den 2. februar afslørede det.
Forskerne bag det spritnye VkR Centre of
Excellence: Centre for Ocean Life er en broget
flok. De er hver især blandt de bedste i
verden til netop det, de arbejder med. Men
her hører lighederne også op.
For kongstanken bag centeret er at forene
biologer, fysikere og matematikere, som ellers
ofte taler hver deres faglige sprog. De næste
fem år skal de arbejde sammen for at øge vores
fundamentale forståelse af livet og processerne
i havet for at udarbejde modeller, som
kan hjælpe os med at forudsige, hvordan de
marine økosystemer vil udvikle sig.
Både forskere fra DTU Aqua, DTU Fysik,
DTU Matematik, kU og RUC indgår i centeret,
som ledes af biolog og professor Thomas
nutidens superHelte
Det tværfaglige miljø er både brændstoffet i og udfordringen for DTU Aquas spritnye Centre for ocean Life.
Centeret samler biologer, fysikere og matematikere om et fælles mål: at sætte livet i havet på formel.
Centre FOr OCean liFe
unnuK KulturisiOrFiK
centeret åbnede den 1. januar 2012 ved DTU aqua med en bevilling på 30 mio. kroner fra VillUm
FoNDeN. centeret samler dansk havforskning på tværs af discipliner og universiteter for at udforske
fundamentale biologisk-fysiske processer i havet og udvikle modeller til at forstå og forudsige,
hvordan livet i havet påvirkes af miljøændringer og fiskeri. i forbindelse med centeret bliver der bl.a.
oprettet 20. ph.d.- og postdoc-stillinger, ligesom centeret får tilknyttet en række internationale
gæsteforskere. Symposiet blev åbnet af DTU’s rektor, anders Bjarklev. læs meget mere om det nyoprettede
center på www.oceanlifecentre.dk
Den 19. januar var der tiltrædelsesreception
for prorektor Henrik C. wegener, og mange
var mødt op for at ønske tillykke med den,
faktisk ikke helt, nye post. Henrik tiltrådte
nemlig allerede som prorektor 1. november
2011, og derfor kunne rektor Anders Bjarklev
også konstatere efter tre måneders ’prøvetid’,
at: „Det var det helt rigtige valg for DTU, da
valget faldt på Henrik som prorektor.“ Han
tilføjede desuden, at han dagligt glædede
sig over Henriks ukuelige humør og hans
store engagement som både leder og kollega.
Henrik har en fortid som institutdirektør på
DTU Fødevareinstituttet, og i sin tale sagde
han bl.a.: „Med store evner følger et stort ansvar.“
Og her mente han ikke egne evner, men
DTU’s evner og deraf følgende ansvar. „Vi står
over for en masse udfordringer: økonomisk
krise, arbejdsløshed, klimaforandringer mv.,
og derfor er det vigtigere end nogensinde, at
DTU er sig sit ansvar bevidst. Vi skal være
nutidens superhelte,“ understregede han.
Den 21. januar var der kulturnat i Grønlands hovedstad, Nuuk. I den anledning havde det nyoprettede Center for polare aktiviteter
(Polar DTU) sendt sit sekretariat nordpå for at profilere DTU i den nordlige del af rigsfællesskabet. Til lejligheden havde
de allieret sig med to tidligere studerende fra DTU’s Center for Arktisk Teknologi (ARTEk), der kunne fortælle interesserede
unge om DTU’s forskellige uddannelsestilbud i Grønland. DTU stillede op med to stande: en med fokus på DTU’s forskningsaktiviteter
i de polare egne og en med fokus på uddannelse i Grønland. kulturnatgæsterne havde blandt andet mulighed for at
deltage i quizzer om DTU. Efter mængden af besvarede quizark at dømme var interessen stor. Under kulturnatten havde DTU
til huse i en kontorbygning på havnen, hvor blandt andet Departementet for Uddannelse og Forskning og logistikvirksomheden
Arctic Base Supply holder til. Vurderingen fra arrangørerne lyder på, at cirka 1.000 besøgende var forbi på kulturnatten.
FoTo ThorKilD amDi chriSTeNSeN
kiørboe, DTU Aqua, og fysiker og professor
ken Haste Andersen, DTU Aqua. Desuden får
centeret tilknyttet en række internationale gæsteforskere.
„Det kræver fundamental indsigt i havets
biologi og fysik og en tværfaglig, kvantitativ tilgang
at forudsige marine økosystemers reaktion
på klimaforandringer, fiskeri og andre miljøpåvirkninger,“
siger centerleder Thomas kiørboe.
på tværs af arter
Centeret vil for første gang herhjemme indføre
såkaldt træk-baserede modeller i den marine

dtu Byder VelKOmmen til
internatiOnale studerende
Tirsdag den 24. januar startede introugen for internationale studerende på DTU. Flere end 200 udvekslingsstuderende
fra fl ere end 30 forskellige lande mødte op i nye og uvante omgivelser på DTU Lyngby Campus. De udvekslingsstuderende
kommer for at tage et eller to semestre på DTU som et led i deres uddannelse i hjemlandet. Her på
stedet blev de mødt af en række studerende, som i løbet af ugen hjalp med at forberede de nye ansigter på studielivet
på DTU – både fagligt og socialt. Der blev givet rent praktiske informationer om kursustilmelding, studiemetoder
og den danske universitetskultur – for eksempel er mange af de internationale studerende ikke vant til den uformelle
tone mellem professorer og studerende. Desuden er introugen også en mulighed for at møde andre studerende fra
hele verden, blive rystet sammen og skabe sig et netværk på tværs af landegrænser. DTU Avisen byder de nye studerende
velkommen og ønsker dem et godt ophold i Danmark.
syV nOVO-legater
til dtu
„Den stærkeste ressource, vi har
i Danmark, er jeres hjerner. Og
derfor skal vi tage vare på, hvordan
vi udvikler og udnytter dem,“
indledte Mads krogsgaard Th omsen,
Executive Vice President
for Novo Nordisk, med at sige til
årets legatmodtagere. 43 talentfulde,
unge studerende fi k den
25. januar overrakt legater for i
alt 2,6 mio. kr. af Hans Müller Pedersen,
konstitueret direktør for
Forsknings- og Innovationsstyrelsen,
og syv legater gik til studerende
på DTU. Formålet med
Novo-legatet er at give særligt
talentfulde studerende inden for
de biomedicinske, farmaceutiske
og bioteknologiske videnskaber
muligheden for at dedikere sig til
deres speciale på fuld tid uden at
skulle tænke på at tjene penge ved
siden af. Samtidig opfodres modtagerne
til at fungere som unge
forsker-ambassadører, der kan
inspirerer de kommende generationer
til at forfølge en karriere
inden for naturvidenskaben. Med
Novo Scholarship Programmelegatet
følger op til 84.000 kr. (for
et år) og en mulighed for at få et
tilskud på 6.000 kr. til rejser. Det
er Novo Nordisk og Novozymes,
der sammen uddeler legaterne til
udvalgte studerende.
forskning. Og her skal ’træk’ forstås som
egenskaber eller karaktertræk, ikke som ’at
trække’.
„Grundtanken er, at det er en række centrale
træk på tværs af arter, som er afgørende
for organismers evne til at overleve, æde og
forplante sig under forskellige forhold, og
ikke hvilken art man tilfældigvis tilhører. Et
helt central træk kunne f.eks. være evnen til
at udføre fotosyntese – om man er dyr eller
plante. Den økologiske kompleksitet i havet
er enorm, men ved at fokusere på centrale
træk i stedet for på de enkelte arter hver for
sig kan vi reducere antallet af elementer og
udkrystallisere de grundlæggende dynamikker
i systemet,“ fortæller centerlederen.
Arbejdet med at udvælge væsentlige træk
og at evaluere fordele og ulemper kommer til
at foregå dels via feltarbejde i naturen, dels
via eksperimenter i laboratoriet. Eft erfølgende
bliver opgaven at udvikle og teste modeller
baseret på disse træk, som kan beskrive
og forudsige, hvordan havets økosystemer vil
reagere på f.eks. klimaændringer eller fi skeri.
Og det kræver både biologisk, fysisk og matematisk
viden på højt niveau:
„Vi kan kun lykkes med det her ved at arbejde
sammen på tværs af faggrupper. Havets
mindste organismer lever i en fysisk verden,
som ikke kan begribes intuitivt. Vi kan lave
biologiske observationer, men det kræver
værktøjer fra den formelle fysik at forstå og
fortolke dem,“ siger Th omas kiørboe.
I det hele taget er netop fysikere rigtig godt
hjemme i at arbejde med komplekse systemer,
som havet i allerhøjeste grad kan beskrives
som, ligesom matematikerne i centeret
naturligt vil få en ledende rolle i arbejdet med
at udvikle modeller.
„Centerets tværfaglighed er dets styrke
og forudsætningen for succes, men det bliver
samtidig en spændende udfordring at
få spændt de meget forskellige fagligheder
for den samme vogn og få alle til at trække i
samme retning,“ siger centerleder, professor
Th omas kiørboe.
– LINE REEH
13
FoTo ThorKilD amDi chriSTeNSeN FoTo NoVo NorDiSK FoTo ThorKilD amDi chriSTeNSeN

FoTo roar PaaSKe/aU-FoTo
14
et stÆrkt trediMen
To forskere på DTU har netop modtaget ERC Advanced grants. Det er første gang, DTU modtager
disse bevillinger. De to forskere bag har arbejdet sammen gennem fl ere år og ser frem til, at Danmark og DTU
blandt andet gennem disse bevillinger rykker op i verdenseliten inden for tomografi en.
erc advanced grants Tomografi er kunsten at se ind i ting
ved at bruge bølger, strøm eller partikler og fungerer i
grove træk således: en røntgenstråle, for eksempel, sendes
igennem en krop eller et materiale. Alt, hvad den møder
Nanometaller i tre dimensioner
projekt: ’Diff raction Based Transmission X-ray Microscopy’.
Henning Friis Poulsen har stået i spidsen
for grundforskningscenteret ‚Metal structures
in 4D‘, der netop er afsluttet eft er ti års
forskning. Han viderefører nu arbejdet i sit
ERC-projekt, som handler om at udvikle
teknologier til et nyt mikroskop, der kan
lave 3D-rekonstruktioner af de nanomaterialer,
som i højere og højere grad
bliver brugt i ingeniørvidenskaberne i dag.
„Mange af de materialer, som samfundet
og naturen er bygget af, består af en samling
krystaller – det gælder f.eks. metaller,
keramer, sten, jord og knogler,“ siger
Henning Friis Poulsen:
„Vi vil gerne forstå, hvad der sker, når
man processerer materialer, for vi vil gerne
optimere dem. Og i industrien er der et
tydeligt skub i retning af at bruge nanomaterialer.“
nyt mikroskop
Traditionelt bruger man et transmissionselektronmikroskop,
når man skal se på
nanomaterialer. Problemet er, at elektronmikroskopet
kun kan tage billeder i to
dimensioner og det derfor ikke er muligt at
se ind i materialerne.
Målet for det nye projekt er at arbejde
sig frem mod et mikroskop, som kan tage
billeder i tre dimensioner. Derudover har
Henning Friis Poulsens fremtidige mikroskop
også den enorme fordel, at det vil
være muligt at foretage sine målinger, mens
tingene sker.
„Hvis man nu vil se på et batteri og prøve
at forstå, hvad der foregår inde i det, og
Kandidatuddannelserne i SDc vil optage
både danske og kinesiske studerende.
Undervisningen vil foregå på engelsk.
på sin vej, på virker strålen, og derfor er det en ændret
stråle, man opfanger på den anden side. Ved at tage mange
målinger af disse stråler kan man i tre dimensioner
kortlægge det område, man har sendt strålerne igennem.
hvorfor levetiden er, som den er, så skal
man se på noget, der foregår dybt inde i et
bestemt område. Vi skal altså ind til, hvor
den lokale kemi er. Men hvis vi kan komme
det, og hvis vi kan forstå processerne, så
kan vi også optimere batteriet,“ siger
Henning Friis Poulsen.
samarbejde er afgørende
De industrier, der i dag kan drage nytte af
at kende strukturer i og egenskaber ved
nanomaterialer, er eksempelvis vindmølle-,
brændselscelle- og olieindustrien. Her
vurderer Henning Friis Poulsen, at det
røntgenmikroskop, som han vil udvikle,
kan få direkte betydning,
men at det samtidig er afgørende,
at han undervejs
kan samarbejde med Per
Christian Hansen. Hans
arbejde kan nemlig være
en forudsætning for, at det
lykkes:
„Per Christian ser ikke
bare på at lave et stykke matematik,
som kan måle hvad som
helst, men på at lave matematik, som
kan beregne lige netop det problem,
man står med. Og det er ikke et spørgsmål
om, at det, han laver, gør billederne
en lille smule skarpere, det er simpelthen
et spørgsmål om, at hvis man ikke gør det,
Per Christian foreslår med at medtage a
priori-viden i beregningerne, så kan du
ikke løse det problem, du står med,“ siger
Henning Friis Poulsen.
drag til Kina
i dragens år
For første gang får 50 danske studerende mulighed
for at rejse til Kina og læse en toårig, dansk
kandidatuddannelse. Ansøgningsfristen er 1. april.
Per Christian Hansen og Henning Friis Poulsen har fra
hver deres udgangspunkt angrebet tomografi en gennem
mange år. De har løbende samarbejdet, og med de to bevillinger
fra ERC, der står for European Research Council,
sino-danisH center I slutningen af januar fejrede
1,3 mia. kinesere indgangen til et nyt år:
dragens år. Mange mener, at året vil bringe
magt, held og lykke. Hvis de har ret, så er det
måske ikke det dårligste tidspunkt at tage
chancen og starte sin toårige kandidatuddannelse
i kina.
Til september starter nemlig to nye naturvidenskabelige
kandidatuddannelser: den ene
inden for vand og miljø, mens den anden er
inden for neuroscience og neuroimaging.
Uddannelserne er lanceret i det dansk-kinesiske
universitetssamarbejde Sino-Danish
Center for Education and Research (SDC),

sionelt Miljø
ser de frem til yderligere fem års samarbejde, hvor de håber
på at skubbe eff ektivt til udviklingen af nye matematiske
metoder og måleteknikker.
styrket position
Projekterne betyder, at DTU‘s internationale position inden
for tredimensionelle målinger vil være styrket mange
år frem i tiden. Samtidig vil der inden for de næste år blive
bygget en stor røntgenfacilitet, en såkaldt synkrotron, ved
universitet i Lund, som kan bruges til materialeundersøgelser,
ligesom der i Hamborg også vil komme målefaciliteter,
som de to projekter kan spille op ad og udnytte.
der får hovedsæde 60 km nordøst fra Beijing
på den campus, hvor det kinesiske samarbejdsuniversitet
ligger.
Selvom uddannelserne foregår i kina, så
erhverver man en kandidatgrad fra et dansk
universitet samt en grad fra det kinesiske
samarbejdsuniversitet. Man går heller ikke
glip af SU’en, og uddannelserne er gratis, akkurat
som alle andre kandidatuddannelser i
Danmark.
spændende forskningsmiljøer
Samarbejdet med kina omfatter også forskningssamarbejde.
Inden for bæredygtig energi
FoTo ThorKilD amDi chriSTeNSeN
„Det er et stort perspektiv for os, at vores region hermed
bliver førende på verdensplan med hensyn til tredimensionelle
materialeundersøgelser; et område, som har meget
bred industriinteresse,“ siger Henning Friis Poulsen og
suppleres af Per Christian Hansen:
„Jeg mener, at DTU står i en meget stærk position for
hele det miljø, der skal opstå. Med al den industri og alle
de typer af erhverv, der rent faktisk har glæde af at kunne
bruge de her måleinstrumenter, så er vi positioneret rigtig
godt som teknisk universitet,“ siger Per Christian Hansen.
– ToRE VIND JENSEN
Per Christian Hansen er professor og sektionsleder
i sektionen for scientifi c computing på
DTU Informatik. Hans mål er at skrive nye
algoritmer og matematiske formuleringer, som
kan give bedre billeder inden for mange af de
områder, hvor man i dag laver tomografi ske
undersøgelser. Det handler om matematisk set
at give computeren en erfaring, så den, lidt som
vores egne hjerner, selv gør billedet færdigt.
„Når man har lavet en måling og sendt bølger
igennem på kryds og tværs gennem et emne, så
er det vigtigt at understrege, at så har du altså
ikke et billede, så har du data,“ starter Per Christian
Hansen: „Så er det matematik og formler,
som beskriver sammenhængen mellem de bølger,
du udsendte, og det objekt, du sendte dem
igennem. Så skriver man de formler op og løser
de ligninger – det bliver måske til millioner af
ligninger – og så har du en matematisk formulering
af billeddannelsen. Til sidst er det så computerne,
der skal løse de millioner af ligninger,“
siger han.
Hvad vi allerede ved
Det er dette system af algoritmer og ligninger,
som Per Christian vil bruge de næste fem år på
at supplere med helt nye matematiske metoder.
Metoder, som kan tage den viden, vi allerede
har, om de materialer, der skal undersøges, og
lægge den ind i computeren.
Ved at medtage erfaring – a priori-viden –
vil det være muligt at lave bedre billeder, fordi
computeren, allerede inden målingen går i gang,
har en del væsentlig information. Det kan, siger
Per Christian Hansen, forsigtigt sammenlignes
med den måde, vores hjerne fungerer på.
har SDC etableret 14 ph.d.-stillinger, hvoraf
DTU har ansvar for de ni. Dansk koordinator
for SDC’s energi-program, vicedirektør Birte
Holst Jørgensen, fortæller, at SDC er en unik
chance for danske studerende at få kontakt til
spændende forskningsmiljøer:
„kina kan vi ikke komme uden om i dag.
Det er den andenstærkeste økonomi i verden.
Det er samtidig et land, der investerer
voldsomt i forskning. Som verdens største
energiforbruger har kina et kæmpe behov
for at fi nde mere bæredygtige løsninger på
deres ressourceforbrug,“ forklarer Birte Holst
Jørgensen.
Hun oplyser endvidere, at DTU arbejder på
at udbyde en ny energi-kandidatuddannelse i
SDC-regi, som forventes at være klar i 2013.
I 2013 rykker Sino-Danish Center for Education
and Research ind i helt egne lokaler
Om sdC
de tO prOjeKter
erc advanced Grant uddeles årligt
af european research council.
Forskningsprofessor henning Friis Poulsen,
DTU Fysik, har modtaget 2,5 mio. euro
(ca. 18,5 mio. kr.) til projektet ’Diff raction
Based Transmission X-ray microscopy’.
Professor Per christian hansen,
DTU informatik, har modtaget 2,25 mio. euro
(ca. 16,6 mio. kr.) til projektet
’high Defi nition Tomography’.
Begge projekter vil løbe over de næste fem år.
Det er første gang, DTU har forskere på
listen over modtagere.
Kilde: erc.europa.eu
Algoritmer til bedre billeder
projekt: ’High Defi nition Tomography’.
Når sammenligningen gøres forsigtigt, er
det, fordi computeren ikke lærer noget, den
’ved’ blot noget i forvejen. Den ’viden’ bruges,
ligesom i hjernen, til så at sige at gøre billedet
færdigt.
nyttig viden fra materialefysikken
De i forvejen kendte informationer kan være
hentet fra materialefysikken, geofysikken eller
et helt tredje område. Derfor er det en stor
matematisk udfordring, hvordan man beskriver
informationen i nye algoritmer og ligninger, så
en computer kan klare de udregninger, der skal
til, før man har et billede. Per Christian Hansen
forklarer, at dette arbejde består i matematik på
meget højt plan, men at det samtidig er afgørende,
at han har direkte føling med helt konkrete
problemer, som skal løses.
Her kan Henning Friis Poulsens arbejde med
et nyt røntgenmikroskop tilføre projektet vigtige
data, fordi han netop kan komme med noget af
den a priori-viden, man har inden for materialefysikken.
„Inden for det materialefysiske område vil
man se, når man kigger på metaller eller keramiske
materialer, at de faktisk er opbygget af
små krystaller, selvom det udefra bare ligner
en klump metal. Og der sidder Henning med
en viden om, at kornene ikke bare er sat tilfældigt
sammen. Mit projekt handler om, hvordan
man formulerer det matematisk. Hvis du ved,
hvordan noget skal se ud, at det for eksempel
skal være opbygget af korn, så kan vi bringe den
information ind i en model og derved få lavet
bedre 3D-billeder,“ siger Per Christian Hansen.
Samarbejdet omfatter ministeriet for Forskning, innovation og
Videregående Uddannelser samt otte danske universiteter, heriblandt
DTU, og Kinas førende forskningsinstitution inden for naturvidenskab,
teknologi og hightech innovation, chinese academy
of Sciences (caS), samt Graduate University of caS (GUcaS).
– nemlig i en nyopført bygning beliggende
på samme campus som det kinesiske samarbejdsuniversitet.
– LoTTE KRULL
Det overordnede formål med
SDc er at styrke samarbejdet
mellem danske og kinesiske
forskningsmiljøer og synliggøre
danske virksomheder i Kina.
For mere information se www.sinodanishcenter.dk eller kontakt SDc-sekre tariatet på aarhus Univer sitet på tlf. 87 15 25 97 eller 87 15 25 94.
15

FoToS T. Kaare SmiTh 16
det stof drømme printes af
To unge dimittender fra DTU har formået at gøre deres eksamensprojekt til en potentiel global millionforretning.
DTU Avisen besøgte den lille virksomhed i det indre København for at se dem lidt efter i kortene.
innovation Historien om Blueprinter ApS
handler om to venner, der har brugt deres
viden til at udvikle teknologi på DTU til et
nyt produkt, og som siden har investeret
store mængder energi og et par intense år
på at kommercialisere og udvikle, så det kan
ramme plet ude på markedet. Det er lykkedes
dem i en sådan grad, at de nu er kommet i et
uhyre eksklusivt selskab af opstartsvirksomheder,
der har modtaget venturekapital fra det
DTU-baserede SEED Capital. Det sker kun
tre gange om året og markerer på den måde et
stort gennembrud for de unge iværksættere.
Civilingeniørerne Frederik Tjellesen og
Anders Hartmann sidder dermed på en
teknologi, der placerer dem og deres opstartsfirma,
Blueprinter ApS, midt i en fremadstormende
global industri.
Bag sig har Frederik og Anders en uddannelse
i mekanisk produktudvikling på DTU.
Det var i løbet af deres uddannelse, at de to
fandt frem til idéen om at udvikle en ny type
3D-printer.
„Vi havde faktisk lidt svært ved at finde et
relevant eksamensprojekt dengang i 2008.
Vi var begge enige om, at det skulle ramme et
reelt behov ude i virkeligheden, og at det skulle
kunne realiseres til en forretning på sigt.
Under en brainstorm sammen kom vi begge
op med idéen om at se på 3D-printermarkedet,
da det var præget af enten meget dyre
eller ret ringe produkter, og vi var enige om, at
det kunne vi gøre bedre,“ fortæller Frederik.
Som sagt. Så gjort.
Hvad som helst
Området, de to daværende DTU-studerende
bevægede sig ind på med deres afgangsprojekt,
kaldes rapid prototyping eller slet og ret 3Dprint.
I sin enkelhed går det ud på, at man kan
’printe’ en fysisk model ud fra en computertegning
af hvad som helst – det kan være en
kop, en legetøjsbil, en stavblender eller noget
helt fjerde.
De to dimittender udviklede en helt ny
måde, hvormed man kan printe sine emner.
De kalder den Selective Heat Sintering eller
SHS. Teknologien er baseret på et termisk
printhoved, der ved hjælp af præcis opvarmning
af plastikpulver kan opbygge en model
lag for lag – lidt i stil med den måde, man
smelter perler sammen med et strygejern.
”Vi fik faktisk idéen fra en bon-printer,
som man kender fra supermarkedet. Den
opvarmer papiret med præcise intervaller og
efterlader på den måde et læseligt print. På
samme måde omsætter vores printhoved data
ved at smelte plastikpulver og på den måde
’støbe’ en model af det, man ønsker,” forklarer
Frederik.
I dag bruges 3D-printerteknologien typisk
af alt mellem ingeniører, designere eller arkitekter,
når der er behov for at kunne se og
føle på tankerne i en håndgribelig form. Problemet
er blot, at det er en særdeles bekostelig
og omstændelig affære, da de eksisterende
maskiner kan koste op mod en halv million
kroner plus store omkostninger til drift og
vedligehold.
„Vores maskine vil koste langt mindre
end de professionelle printere, der nu findes
på markedet. Det betyder, at virksomheder
kan få adgang til gode 3D-print uden de
samme store omkostninger. Det er her, vi kan
ryste branchen. Vi har netop lanceret vores
printer på EuroMold-messen i Frankfurt, der
er en af de største i verden for området. Her
fik vi en særdeles positiv modtagelse både på
teknikken og på den pris, vi har sat. Man kan
sige, at det var lidt ’make or break’ dernede
på, om vi havde samlet den rette pakke – men
det skal jeg love for, vi fik bekræftet. Men
her er det værd at sige, at vores nuværende
situation ikke havde været mulig uden sam-

Folkene bag Blueprinter kan printe hvad som
helst i princippet – også drømmebiler. her er administrerende
direktør Torben Bjerrisgaard lange
(th.) og opfinderne – Frederik Tjellesen (i midten)
og anders hartmann – ved at inspicere et af de
seneste print fra deres prototypemaskine. Bilen
er printet ved hjælp af mange lag plastikpulver,
der er ’smeltet’ sammen inde i printeren.
arbejdet med DTU Symbion Innovation,“
siger Frederik.
ind i varmen
DTU Symbion Innovation (DSI) og SEED
Capital ligger på DTU’s campus i Lyngby.
Skønt de deler adresse, er der tale om to
forskellige enheder: DSI er den enhed, der
identificerer og investerer overvejende offentlige
penge i opstartsvirksomheder helt i deres
spæde start, mens SEED overtager udvalgte
virksomheder senere i forløbet, hvor virksomheden
har vist sig tilstrækkeligt lovende og levedygtig.
Her bliver der investeret en del privat
kapital også – og summerne er noget større.
„Der er stor vægt på, at produkter som
DSI og SEED investerer i, henvender sig til
et voksende og internationalt marked, og at
en kommende virksomhed har muligheden
for at etablere en kvalificeret og proaktiv
ledelse. Teknologien skal naturligvis være
Det er ikke ’kun’
faste emner, der
kan printes. Blueprinter
kan også
lave mekaniske
emner, der virker.
her er det et
fuldt funktionelt
spænde frisk fra
printeren.
hvis man kan
tegne det i et
3D-computerprogram,
kan det
printes af Blueprinter.
Printet
her består af flere
løse strenge, der
er viklet ind i
hinanden til en
figur.
meget stærk, men for os er det
næsten vigtigst i den tidlige
investeringsfase, at vi oplever,
at det er det rigtige team, der
leder udviklingen. Det var i høj
grad tilfældet med Frederik
og Anders,“ forklarer Rasmus
Bjerngaard fra SEED Capital.
Det var en stor sejr for
opstarterne, at de blev inviteret ind hos DSI.
For af de omtrent 500 ansøgere, DSI og Seed
Capital årligt er i kontakt med, får 10-15
penge fra de offentlige midler, og af dem går
tre til fire hvert år videre til investeringer fra
den private del af venture-fonden.
„Det er mindst lige så stort for os, som det
er for de unge iværksættere, at de er kommet
helt ind til SEED-kapitalen. Det er lykkedes
dem at bevise, at deres gode idé kan bære
kommercielt gennem benhårdt arbejde og en
målrettet indsats. For vores del er det en stor
på mange måder
er Blueprinter
perle eksemplet på
den gode arbejdsgang
hos os på
dsi og seed.
RASMUS BJERNgAARD,
BESTyRELSESFoRMAND
sejr, at vi fandt frem til dem i 2009 og kunne
hjælpe dem frem til dette flotte resultat,“ siger
Rasmus Bjerngaard.
Rasmus Bjerngaard fungerer i dag som
bestyrelsesformand for det lille printerselskab.
„På mange måder er Blueprinter perleeksemplet
på den gode arbejdsgang hos os
på DSI og SEED,” forklarer Rasmus videre:
”De henvendte sig med deres forretningsidé,
og efter en række møder med dem kunne vi
hjælpe dem videre til det næste niveau. Vi har
siden løbende holdt kontakt med dem, og min
rolle er primært at byde ind med netværk og
erfaringer, som skubber deres teknologi fra en
god idé til en nagelfast forretningsplan, der
kan realiseres. Vores opgave har hele tiden
været at pege dem i den rigtige kommercielle
retning, og det har de forstået at omsætte til
handling.“
Efter Blueprinter ApS er kommet igennem
nåleøjet til en kapitalindsprøjtning fra det
DTU-ejede SEED Capital, kan de to unge ingeniører
nu fokusere på forretningsudvikling.
„Man kan næsten sammenligne forholdet
mellem SEED og os som man kan forstille sig
det med en venlig, rig onkel,“ forklarer Frede-
rik: „Vi oplever en stor imødekommenhed
og opmærksomhed fra
Rasmus og SEED, som har hjulpet
os derhen, hvor vi er i dag. Han
formår at stille klare og realistiske
forventninger til vores produkts
modenhed og forretningsplanen,
hvilket hele tiden driver os til at gå
i den rigtige retning i forhold til at
skære fra i teknologien og slå irrelevante
idéer ihjel i forhold til, hvad maskinen
skal kunne. Derudover er SEED så hyperanerkendt
i opstartsmiljøet, at de åbner døre
for os, som vi næppe havde kunnet banke på
uden.“
Kunsten at slå ihjel
Med investeringen fra SEED er den lille forretning
nu gået fra produktudvikling til kommercialisering.
Lavpraktisk betyder det, at
investorerne tror på teamet og på prototypen.
Nu skal produktet sælges. Et paradigmeskift i
17
opstarternes tilgang til teknologien. Mantraet
’kill your darlings’ er nu mejslet ind i de næste
måneders arbejde hos det lille opstartsfirma,
hvor kunsten nu bliver at skære ind til benet
for at ramme plet første gang på det internationale
marked. Hos Blueprinter tror de på,
at de om et halvt års tid kan sidde i fronten af
den tredje industrielle revolution, hvis de formår
at samle de sidste tråde, målrette printeren
det sidste stykke vej til markedet og finde
den ’første kunde’. For selv om de i princippet
kan printe hvad som helst, så kan de dog ikke
printe deres egne penge – endnu.
„De næste seks måneder er de kritiske i forhold
til at skabe fundamentet til en forretning.
Der skal vi have den første kunde hjemme.
Herfra vil det betyde tunge investeringer at
hive de sidste få procent ud af teknologien, så
der er ikke plads til svinkeærinder mere. Alt
skal have en målsætning herfra. For os drejer
det sig nu om at holde kundens værdi for øje
og produktmodne vores printer for at ramme
præcis det behov, der efterspørges,“ siger Torben
Bjerrisgaard Lange.
Han er en af de ressourcer, der er fulgt med
investorpengene fra DTU Symbion Innovation.
Torben er blevet ansat som administrerende
direktør i Blueprinter af Frederik og
Anders sidste sommer, og han varetager i dag
de forretningsorienterede aspekter, som en
ingeniør måske ikke har de samme forudsætninger
for at klare. Han har været en nøgleperson
i det sidste stykke vej mod investeringen
fra SEED med hans forretningsmæssige
kompetencer.
„Du kan måske sige, at jeg er ’pisken’ i Blueprinter
nu,“ smiler Torben. Frederik er ikke
sen til at tage over: „At Torben er med, betyder,
at der er mere ro på for Anders og jeg. Før
var det os selv, der både stod for teknologien
og det forretningsmæssige. Torbens rolle er
at udfordre os og printeren, så den produktmodnes
til markedet og ikke til vores tekniske
ambitioner. Det betyder, vi har primært fokus
på printerens værdi for kunden, mens Torben
kan identificere selve kunden.“
– RASMUS RøRBæK

FoToS T. Kaare SmiTh på
18
optagelse i det
Det lyddøde rum på DTU satte scenen, da Hej Matematik i slutningen af januar
skulle optage musikvideoen til deres nye single, „Livet i plastik“.
på gyngende grUnd Nicolaj rasted bærer en forstærker ind i det lyddøde rum iført de
obligatoriske overtrækssko. Det var en speciel oplevelse at bære den tunge forstærker igennem
rummet; i stedet for et massivt gulv er der spændt et trådnet ud ca. midtvejs i rummet.
„Der må kun være 10 personer i rummet ad gangen, og de må ikke stå samlet,“ er den faste
instruks til brugere af rummet. Ud over gulvet adskiller rummet sig ved ikke at have plane
vægge, men lange ”pigge”, der stikker ud af væggen. Det er denne opbygning, der gør rummet
lyddødt, eller som det hedder på engelsk ’anechoic’, dvs. ekkoløst.
MUsikken i MateMatikken Søren rasted (tv.) og Nicolaj rasted bagved et glaspodie, der i musikvideoen
fungerer som et panel, der viser lyden fra de forskellige instrumenter som lysende kurver i bevægelse.
hej matematik har ikke valgt deres navn tilfældigt. Siden skoletiden har de interesseret sig for den del af
matematikken, der kunne bruges til noget konkret. efterhånden som de er blevet ældre, er interessen for
matematik blevet større og større: „i takt med at vi bliver ældre og mere erfarne, begynder vi at se flere og
flere lighedspunkter mellem matematik og musik. man kan bruge ren kreativitet til at skabe ét hit, men vil man
have et hit mere, er det ikke nok at påkalde sig kreativitet. Så skal man også se mønstrene, og hvordan det
hele hænger sammen. Det er dér, matematikken kommer ind i lyden. hej matematiks musik er en blanding af
matematik og kreativitet,“ siger Nicolaj rasted.
Søren rasted tilføjer: „Vi vil gerne hjælpe unge med at forstå, at matematik er spændende og kan bruges til
noget spændende. Så man ikke først skal blive godt oppe i årene, før man indser, at matematikken kan meget
mere, end man troede, når man sad i skolen og gloede på ligninger på tavlen.“
MUligHedernes rUM i et forlokale til det lyddøde rum blev der til lejligheden oprettet et
redigeringsrum. herfra holder lysmand Kristian Sørensen øje med lyssætningen under
optagelserne. Til daglig bruges det lyddøde rum på DTU til at lave forsøg, der fx skal gøre
det muligt at lave endnu bedre høreapparater og højttalere. Da hej matematik mødte op
med deres hold en mørk januarmorgen, var det en enkeltstående og utraditionel anvendelse
af rummet, og det lyddøde rum er da også passende krediteret i starten af musikvideoen
med teksten: „location: Det lyddøde rum på Danmarks Tekniske Universitet“.
HUrtigere end sin egen skygge i en kort pause har Nicolaj
rasted (i forgrunden) sneget sig ind på Søren rasted, som pludselig
ser sin skygge bevæge sig.
„Når man står på nettet midt i rummet, er det som at stå på
nyfalden sne i en klaustrofobisk stilhed, hvor man kan høre selv sin
mindste tinnitus,“ fortæller Søren rasted om oplevelsen af det
lyddøde rum og Nicolaj rasted, tilføjer: „Det lyddøde rum er et rum i
rummet, som vi kender det i meget primitiv form fra vores egen
lydboks, hvor vi indsynger vores sange. Vores lydboks tager ikke
imod vibrationer udefra, men i det lyddøde rum er der heller ingen
vibrationer indenfor. Det lyddøde rum reflekterer ikke noget som helst.
Det udsender ingen lyd. Det er helt stille. og så er det stort og
imponerende og sin helt egen verden. et mægtigt værktøj til de
heldige, der får lov til at arbejde og forske her til dagligt.“

lyDDøDe RUM
Hej dtU En mørk januarmorgen mødte Hej Matematik alias
onkel Søren og nevø Nicolaj Rasted op i 3. kvadrant på DTU’s
campus i Lyngby med deres hold af sminke-, kamera- og lysfolk.
Da dagen var omme, var de rå optagelser til musikvideo-
det rigtige lys Kameramand Jannik Vestmar afprøver en projektor
som ekstra belysning i det lyddøde rum. Når der skal laves eksperimenter
i rummet, er belysningen et kapitel for sig. Det er afgørende,
at lyskilder afgiver et minimum af varme og støj. Dels for at undgå, at
der bliver for varmt i rummet, der er foret med et materiale, der virker
varmeisolerende. Dels for at undgå, at forsøgsresultaterne bliver
påvirket af støjforurening fra brummende lamper.
en til „Livet i Plastik“ i kassen. Se her, hvordan dagen forløb.
Samarbejdet med Hej Matematik var en del af kampagnen
for Åbent Hus, der fandt sted den 1. marts. Hej Matematiks
musikvideo fik premiere den 7. februar, bl.a. på DTU’s Åbent
Hus-hjemmeside. Den kan nu ses på You Tube. Søg på „hej
matematik dtu“.
– marie DiNeSeN
ventetid i et lokale ved siden af det lyddøde rum fordrives lidt ventetid, mens stylist anne Stavnsager benytter
lejligheden til at genopfriske Søren rasteds look. Derudover ses fra venstre: Nikolaj Teinvig (guitar), Peter Düring
(trommer), mads Storm (keyboard) og Nicholas Findsen (bas). „livet i Plastik“ er hej matematiks første udspil i
halvandet år, og dermed er ventetiden for deres fans slut. Søren rasted fortæller om arbejdet med musikvideoen
og mødet med DTU: „hvis man leder efter noget, skal man nok finde det. hvis man ikke leder efter noget, men
samarbejder med mennesker med stor viden og passion for deres faglighed, opstår der nye vidunderlige indsigter,
som man slet ikke vidste, at man ledte efter. Vi er dybt imponerede af DTU og de mennesker, der arbejder her.“
afgørende sekUnder Sort habit, hvid skjorte og sort slips er hej matematiks signatur-look. en fokuseret Søren rasted synger om livet i plastik, mens Jannik Vestmar og Kristian Sørensen
styrer henholdsvis kamera og lys – det ustabile trådnet var en udfordring for begge dele. imens holder stylist anne Stavnsager (med ryggen til) øje med, om Søren rasted ser ud på den
helt rigtige måde. Teksten til ”livet i Plastik” ironiserer over den flygtige fornemmelse af succes, fortæller Søren rasted: „Succes er en surrealistisk verden og noget, man har på kort tid. og
jeg taler ikke kun om succes som at være popstjerne, men om den succes, vi alle føler, når vi er den, de andre godt kan lide. måske fordi vi har sagt eller gjort noget, som virkelig ramte plet.
alle kender den fornemmelse og ved, hvor flygtig den er, og hvor meget man vil gøre for at opnå denne fornemmelse af succes igen.“
19

enkeltbillet
til bæredygtig
innovation
To gange har Alex Toftgaard Nielsen sagt
nej til stillinger på de prestigefyldte universiteter
Harvard og Stanford og i stedet valgt at arbejde
for danske virksomheder. Nu har han fået
det bedste fra de to verdener i The Novo Nordisk
Foundation Center for Biosustainability.
karriere „Har du været i Californien? Nej?
Så er du gået glip af noget. Altid godt vejr,
vidunderlig, smuk natur, som kan nydes
på en cykeltur op i bjergene; det er bare så
skønt.“
For nogle måneder siden kom Alex Toft -
gaard Nielsen tilbage til Danmark eft er godt
ni år i det smukke Californien, og noget tyder
på, at han i hvert fald kommer til at savne
naturen lidt. Løn og skattetryk i Danmark
kunne også godt have skræmt ham til at blive
i udlandet, men jobtilbuddet som professor
i det nye Center for Biosustainability var for
godt til, at han kunne sige nej.
„I Center for Biosustainability har jeg
fundet den perfekte blanding mellem grundforskning
og fokus på produkter, der kan
bruges til at gøre den kemiske industri mere
bæredygtig,“ siger Alex.
Verden rundt med mikrobiologi
Alex Toft gaard Nielsens karriere startede
med en kemiingeniøreksamen eft erfulgt af en
ph.d. i mikrobiologi under professor Søren
Molins vejledning på DTU Systembiologi.
FoTo ThorKilD amDi chriSTeNSeN 20
Professor alex Toftgaard
Nielsen er fl øjet hjem til det
bedste fra fl ere verdener.
han er nu tilknyttet The
Novo Nordisk Foundation
center for Biosustainability,
hvor han sammen med et
verdensførende forskerhold
skal arbejde mod en grønnere
fremtid.
„Søren havde den helt bevidste strategi at
sende folk ud i verden, så under ph.d.-studiet
var jeg både i Chicago og Taiwan,“ fortæller
Alex. „Bageft er fi k jeg tilbudt en postdocstilling
på Harvard, men jeg valgte i stedet at
gå ind i et dansk opstartsfi rma, Exiqon, der
arbejdede med genotyping af patienter.“
„Det var enormt spændende, men jeg var
alligevel ikke sikker på, at jeg havde valgt
rigtigt, så jeg søgte et STVF- talentprojekt
(Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd,
red.) og fi k penge til to års ophold
på Stanford University i Californien. Her
arbejdede jeg med kolerabakterien – en rigtig
dræber, der slår næsten 150.000 mennesker
ihjel om året, især i tredjeverdenslande.“
metabolic engineering
En kæmpe fordel ved at opholde sig på
Stanford er ifølge Alex, at der bliver holdt
mange symposier med de bedste eksperter,
også på områder, hvor Stanford ikke er
førende. På den måde blev han mere og
mere interesseret i forskningsområdet
metabolic engineering og i at løse nogle
af problemerne med den stadig stigende
forurening. Han blev specielt interesseret i
at arbejde med biokemikalier, det vil sige
kemikalier udviklet på basis af biologisk
materiale frem for olie.
Stanford ville gerne ansætte ham til at
fortsætte forskningen inden for kolera, men
Alex valgte igen industrien, nu i form af det
Danisco-ejede selskab Genencor, hvor han
udviklede en proces til at fremstille isopren
(hovedbestanddelen i gummi) fra biomasse
ved hjælp af bakteriekulturer.
„Det var et stort og spændende projekt,
men jeg syntes eft erhånden, jeg manglede
frihed til at forske i mere generelt brugbare
teknikker, som vil gøre det nemmere at
konkurrere med den stærke petrokemiske
industri. Så da direktør Bernhard Palsson,
som jeg havde mødt tidligere, spurgte, om
jeg ville være med i det nye Center for Biosustainability,
slog jeg til.“
„Der er et enormt potentiale i at ændre
kemikaliemarkedet i en mere bæredygtig
retning, det er jo også derfor, Novo Nordisk
Fonden har støttet oprettelsen af dette center
med 700 millioner kroner. Og centeret har
alle muligheder for at blive verdensførende
inden for metabolic engineering; her er samlet
en helt exceptionel ekspertise, og opbygningen
af centeret er designet til innovation
med en core-del, der arbejder i tæt samspil
med industrien, støttet af seks grundforskningssektioner.“
undværer gerne porschen
Alex Toft gaard Nielsen har fået titlen ’professor
MSA’ (med særligt ansvar), det vil sige,
han er professor uden undervisningsforpligtelse,
og det var netop denne mulighed for at
fokusere på forskningen, der tiltrak ham.
„Jeg er vældig glad for at have studerende i
laboratoriet, men ugentlige forelæsninger og
mange ansøgningsrunder tager kræft er fra
forskningsarbejdet,“ siger han.
Flytningen til Danmark har faktisk også
betydet en betragtelig lønnedgang på grund
af de danske skatteregler. Men Alex kan godt
undvære Porschen, som han siger, og i øvrigt
også de lange arbejdsdage, man typisk har i
USA.
„Folk er meget dedikerede og arbejder virkelig
mange timer om dagen, men måske ikke helt
så koncentreret, som vi gør her i landet. De holder
en længere frokost og tager pauser, hvor de
dyrker motion. Til gengæld bliver der mindre
tid til familielivet, og det er en anden god grund
for mig til at komme tilbage til Danmark.“
det grønne danmark
I USA er Danmark i øvrigt i vide kredse
kendt som et land med en grøn profi l, fortsætter
Alex og glæder sig over, at han nu kan
være med til at fremme det gode omdømme.
Center for Biosustainability er fl yttet ind i
en dejlig bygning med store vinduer og udsigt
til det grønne område, der omgiver Scion
DTU i Hørsholm. Centret er endnu i opstarten
og er i fuld gang med at rekruttere ude
i verdenen, så det varer ikke længe før der
ansættes på livet løs, og det er meningen, at
centeret i alt skal rumme 150 medarbejdere,
sandsynligvis fra alle verdenshjørner.
Midt i det hele sidder Alex med lige præcis
den dobbeltrolle, som han allerhelst vil have:
På den ene side er han ansvarlig for en såkaldt
core-gruppe med fokus på E. coli-bakterien
som produktionsorganisme, på den anden
side har han aktiviteter i sektionen ’Bakterielle
cellefabrikker’, hvor han måske en dag får
den idé, der kan danne basis for et helt nyt
fi rma. Så han fortryder bestemt ikke, at han
rejste fra det solbeskinnede Californien.
– MARIANNE VANg RyDE
metaBOliC engineering – tuning aF naturens masKineri
Begrebet dækker over en række analytiske og praktiske metoder til at ændre cellers egenskaber ved
at indsætte, fj erne eller regulere gener. alle organismer producerer naturligt visse kemikalier som en
del af deres vækst. Ved hjælp af metabolic engineering kan man få organismerne til både at lave andre
kemikalier og til at øge produktionen af et bestemt stof. For eksempel kan man fremme produktionen af
stoff et isopren ved at dyrke e. coli eller gær med bestemte egenskaber på biomasse.

JOIN DANSKE GRADUATE
Launch your career as a graduate, and get your own assignments within your field of expertise.
Along with your daily work, you participate in a development programme with the Group’s other
graduates. This provides you with a unique network and the best possible start to your career.
We are looking for graduates in areas such as IT development, business development,
operations, finance, procurement, HR and communications. Regardless of what you have
studied, you must be among the best when it comes to applying your theoretical knowledge
to deliver value-adding solutions. You begin 3 September.
Read more and apply at
www.danskebank.com/graduate

FoTo ThorKilD amDi chriSTeNSeN
22
DTU’s lederprogram klæder universitetets cirka 500 mellemledere på til den udfordrende og helt essentielle opgave: at lede medarbejderne i både forsknings- og administrationsenheder.
DTU’S leDerProGram –
class of 2012
DTU er et ledet universitet. Derfor startede man for
to år siden DTU’s lederprogram, der skal klæde DTU’s godt
500 mellemledere på til den udfordrende, spændende
og helt essentielle opgave: at lede medarbejderne i både
forsknings- og administrationsenheder.
ledelse Første kuld af ledere har netop bestået
deres eksamen, og med sig har de fået
en hel række nye værktøjer og en øget selvindsigt,
der allerede har gjort dem til bedre
ledere.
„Det handler om, at vi skal sætte krav til,
hvad man på DTU skal kunne som leder. Og
i sidste ende handler det selvfølgelig om at få
skabt bedre miljøer med tilfredse medarbejdere,“
forklarer ledelseskonsulent Eva korntved,
som siden 2010 har haft til opgave at tilrettelægge
og eksekvere DTU’s lederprogram.
Allan Hornstrup er afdelingsleder for
Astrofysik på DTU Space, og han var med
fra starten, da det første hold startede op.
Nu har han halvandet år senere bestået den
afsluttende eksamen i programmet.
„Jeg havde faktisk ikke mange forventninger
til programmet på forhånd; det var jo helt
nystartet. Jeg må også indrømme, at jeg først
tænkte: ’kan man overhovedet lære noget
nyt her?’ Men det kunne man faktisk godt!
Jeg tog det, fordi jeg gerne ville lære det mere
formelle omkring ledelse, men også fordi
man fik tid til at fordybe sig og reflektere over
ens egen person og ledelsesstil. Og det viste
sig heldigvis at være et rigtig godt program.“
Allan uddyber, at han ikke så meget ser det
sådan, at han har ændret sig selv som person
eller leder: „Måske har jeg i virkeligheden
gjort mange af de samme ting, inden jeg deltog
i programmet, men jeg har fået en meget
mere bevidst tilgang til ledelse nu.“
For eksempel er det blevet tydeligere for
ham, hvad han gør, som virker, og hvordan
han kan bruge denne viden helt konkret i sin
hverdag.
„Jeg har fået sat ord på ting, som jeg før
kun havde en idé om, hvordan fungerede. Det
er faktisk for mig som med fysik. Vi kan alle
sammen beskrive gravitation, hvor ting falder
ned. Men med matematikken – så får vi et
sprog til at tale om det på en mere ensartet
måde. Sådan er det også med ledelse.“
at få sat ord på tingene
Og netop sproget, og hvordan man kommunikerer
som leder, er noget Allan føler, at han
er blevet bedre til i løbet af programmet.
Et af de konkrete redskaber, han har fået
med sig, har nemlig været brugen af de
såkaldte lineære og cirkulære spørgsmål.
Værktøjet handler helt forenklet om, hvordan
man breder sine spørgsmål ud for dermed
bedre at få afdækket, hvad der er af relevante
forhold i og omkring en person. En oplagt
tilgang til MUS-samtalen, som Allan allerede
har implementeret i sin hverdag på DTU:
„Det er meget nemmere at få ’lokket’ noget
ud af folk, hvis man ikke stiller spørgsmål,
som de kun kan svare ja eller nej på. Så er de
jo nødt til at bruge flere ord,“ forklarer han.
Og faktisk er det noget, han også på hjemmefronten
har haft glæde af, når han taler
med sin ellers fåmælte teenagesøn, der nu må
svare i mere end enstavelsesord.
Klædt på til hverdagen
Et af de erklærede mål med programmet er
at skabe et fælles sprog om ledelse og en forventningsafstemning
af kompetencekravene
på DTU, og som svar på, hvad værdien af
programmet er for ham selv og ikke mindst
DTU, svarer Allan Hornstrup:
„Et program som dette gør os til DTU-
ledere. Værdien for mig selv går på, at jeg er
blevet bevidst om, hvad det egentlig vil sige at
være leder på DTU – og altså også hvad der
forventes af mig,“ siger Allan Hornstrup, der
tilføjer, at han ser en fordel i, at der er lavet et
særligt DTU-program, hvor der er en tydelig
kobling mellem den personlige leders udvikling
og den sammenhæng, man er i på DTU.
„Programmet er jo, modsat mange andre af
de kurser, der udbydes i ledelse og coaching,
specifikt for DTU og DTU-ledere. Derfor har
vi også en mulighed for at være mere konkrete
på vores virkelighed på DTU; at se på
helheden og ikke kun det personlige.“
det bedste er netværksgrupperne
Hvert hold er på ca. 20 personer, og der kører
tre hold ad gangen. Derfor er der lige nu 60
ledere i gang med programmet. Og holdene
er sammensat bredt på tværs af både institutter
og enheder. Ledelseskonsulent Eva korntved
uddyber:
„På første modul beder vi holdet om at
danne netværksgrupperne, gerne med personer,
som de ikke kender fra eget institut.
Og det fører som regel til, at der dannes fire
grupper af varierende størrelse. Grupperne
fortsætter det halvandet år, som programmet
kører, men vi opfordrer stærkt til, at gruppen
også holder sammen efterfølgende og bruger
og udfordrer hinanden.“
Når man spørger Allan, hvad det bedste
ved programmet har været, er der ingen tvivl:
Det er netværksgrupperne.
„Det er fantastisk at være i et forum, hvor
man kan diskutere fælles ledelsesmæssige
problemer og give hinanden sparring. Og
det har vi virkelig gjort og brugt meget. Her
er det også en fordel, at vi alle er på samme
ledelsesmæssige niveau, men sjovt nok også,
at vi er sammensat på tværs af institutter.
Man lærer utrolig meget af at finde ud af,
hvordan de gør det på de andre institutter.
Det har faktisk været lidt af en øjenåbner, at
man internt på DTU løser opgaverne på så
forskellige måder på institutterne, men det er
også en god indsigt, at rammerne ikke altid
er så stramme, som man måske går og tror,
de er,“ fortæller Allan Hornstrup.
det er det hele værd
Programmet løber over 14 måneder, og der
er seks mødegange og ti dages undervisning,
men grupperne skal også mødes imellem undervisningsgangene
for at forberede opgaver
og arbejde videre, og det er Evas opfattelse, at
den dynamik, der finder sted i grupperne, er
lige så vigtig som den undervisning, de får.
„Jeg vil klart opfordre andre mellemledere
til at tage kurset. Det har til tider været svært
at afse tiden til det, men det har faktisk mest
været et problem med min egen prioritering,
der har gjort det svært. Og i sidste ende har
det været det hele værd,“ konkluderer Allan
Hornstrup, der allerede har lagt planer med
sin netværksgruppe om at mødes i nærmeste
fremtid.
– KATRINE KRogH-JEppESEN
KOmpetenCeudViKling
Vil du vide mere om DTU’s lederprogram, kan
du læse i kataloget Kompetenceudvikling 2012
eller finde informationer i DTU Kursussystem,
der er på Portalen under ’kompetenceudvikling’.

direktør i
verdens
største vindforskningsinstitut
peter Hauge Madsen blev den 1. januar
direktør for verdens største samlede
forskningsenhed for vindenergi.
ny institUtdirektør Vi kan faktisk ikke tillade
os at slappe af et øjeblik; asiatiske fabrikanter
står på spring for at overtage markedet for
vindmøller, og hvis Danmark ikke sørger for
at holde sig helt i front med den teknologiske
udvikling, taber vi kampen om arbejdspladser.
Så skarpt trækker den nye institutdirektør
Peter Hauge Madsen sagen op, og derfor er
han også svært tilfreds med det nye, fokuserede
institut, som han er blevet leder af. Det
dækker emnet vindeenergi i bredeste forstand,
fra det helt grundlæggende omkring materialer,
mekanik, design og holdbarhed, over
vindmøllers samspil med atmosfæren, til deres
placering og integration i el-systemet.
„Med de nye grupper har vi aktiviteter både
inden for den anvendelsesorienterede og den
grundlagsskabende forskning. Og når vi er til
stede på begge campusser, får vi en større synlighed
i forhold til de danske studerende. Vi
har altid tiltrukket mange udlændinge, som
kom til Danmark specielt på grund af vindforskningen,
mens danskerne måske i højere
grad har taget vindenergi for givet. Men det er
ekstremt vigtigt, at vi uddanner mange for at
fastholde dansk ekspertise og dermed danske
arbejdspladser,“ siger Peter Hauge Madsen.
dtu fra først til sidst
Peter Hauge Madsen er selv uddannet på
DTU. I 1979 blev han bygningsingeniør med
speciale i anvendt mekanik og operationsanalyse.
Han tog en licentiatgrad på daværende
Forskningscenter Risø, hvor han arbejdede
med jordskælvsbelastninger på konstruktioner
under professor Steen krenks vejledning
og supplerede sin ingeniørviden med en HD i
organisation.
Under arbejdet med konstruktioner fattede
Peter interesse for vindmøller, der på det
tidspunkt så småt begyndte at få fokus som
et egentligt forskningsområde på Risø, og i
1983 blev han ansat i den daværende meteorologisektion
under fysikafdelingen, hvor han
blandt andet samarbejdede med DTU i elværkernes
program for større vindmøller.
I 1988 var han udstationeret et år på det
amerikanske nationallaboratorium for vedvarende
energi, National Renewable Energy
Laboratory. Da han kom hjem, var det til en
stilling som leder af Prøvestationen for Vindmøller.
I 1995 blev han souschef i Afdelingen
for Vindenergi, indtil han i 2005 syntes, det
var tid til at se det hele lidt udefra, og blev
forskningschef hos Siemens wind Power.
„Det var virkelig spændende, morsomt og
lærerigt – men arbejdsstedet var i Jylland,
og der ville familien ikke bo, så eft er nogle
hæsblæsende år, hvor jeg aldrig var hjemme,
måtte jeg se mig om eft er noget andet,“ fortæller
Peter.
Det blev til et job som chef for projektcertifi
cering i Det Norske Veritas. Her fi k han
travlt med de mange nye off shore-vindmølleprojekter,
der så dagens lys i de år.
Eft er således også at have afsøgt vindmølleområdet
fra rådgivervinklen vendte Peter i
2009 tilbage til Risø DTU som chef for Afdelingen
for Vindenergi. Ved reorganiseringen
i 2011 kom to grupper fra Afdelingen for
Materialeforskning og Lyngby-gruppen Fluid
Mekanik til, og Peter blev direktør for 230
medarbejdere, herunder 150 akademiske og
knap 60 ph.d.-studerende.
mega-møller på havet
Vindkraft en står højt på listen over bæredygtige
energiteknologier, og vindmøller er
tiltænkt en fremtrædende plads i fremtidens
fossilfrie energiforsyning. Men der er stadig
masser af nye udfordringer for forskerne, fordi
møllerne bliver større, og fl ere af dem skal
placeres på havet.
„Det stiller store krav til materialer og pålidelighed.
Jo større vingerne bliver, jo lettere
og stærkere må materialerne være. Og fordi
det er mere vanskeligt at komme ud til havmøllerne,
skal de være meget mere pålidelige,
samtidig med at de skal kunne holde til en
større belastning fra bølgerne,“ siger Peter og
nævner mange lovende projekter, som imødekommer
disse krav.
Skal man hele vejen rundt om vindenergien
– og det skal man, hvis Danmark vil fastholde
sin førende position – så må man også
kunne teste de store møller. Vigtige milepæle
i en ikke så fj ern fremtid er således den nye
prøvestation i Østerild. Der er en nettestfacilitet
på tegnebrættet, som også skal kobles til
Østerild-møllerne for at udvide vores viden
om vindmøllernes samspil med el-nettet. Der
er en større forskningsmølle på vej til DTU,
og Peter håber, at forhandlingerne om placering
af en vindtunnel også vil ende med en
udvidelse af testfaciliteterne i Roskilde.
Vi mødes i ferien
Peters dagligdag rummer ikke rigtig begrebet
fritid, det har han selv og familien for længst
aff undet sig med. Men i ferien mødes de alle,
Det er en alsidig herre, der nu er i
spidsen for DTU Vindenergi.
Peter hauge madsen rummer alt fra
verdensførende forskning indenfor
vedvarende energi og ledende
poster i erhvervslivet til rendyrket
rock’n’roll og skønlitteratur.
også de tre drenge i alderen 16 til 23; om vinteren
til en skitur i Alperne, og om sommeren
oft e i sommerhuset i Sverige. Derudover er
Peter ’altædende’ inden for både skønlitteratur
og musik. Man kan ikke få ham til at nævne
en eneste bogtitel, men han nøjes ikke med en
ad gangen, forsikrer han, og med musikken er
det ’alt lige fra opera til rock’n’roll’.
„Drengene undrer sig over, at jeg den ene
dag med stor fornøjelse kan lytte til deres musik
og den næste kan være opslugt af noget så
fj ernt som en klassisk opera,“ fortæller han.
Men som sagt, der er ikke meget tid til at
dyrke nogen af delene, når man har påtaget
sig ansvaret for, at dansk vindenergiforskning
fortsat er helt i front.
– MARIANNE VANg RyDE
23
FoTo miKal SchloSSer

Nabiha
Rune RK
The TFH Experience
Vetö’s Bigband feat. Mark Linn
Blå Mandag Jazzband
DJ i Oticon Salen og Festsalen
DTU Årsfest 2012
27. april kl. 17.00
Frit billetsalg starter torsdag
den 29. marts 2012 kl. 09.00
i Administrationshallen,
Bygning 101A, DTU i Lyngby
www.dtu.dk
Billetpriser
Middag og bal:
Forsalg 300 kr.
Frit salg 200 kr.
Bal: 125 kr.
Max. 4 billetter pr. person
Kontant betaling

DTUAVISEN
2.SECTIoN
PhoTo T. Kaare SmiTh
DTU IN ENGLISH
Senior Scientist hans Ulrik Nørgaard-Nielsen from DTU Space is contributing to the euclid mission, in which the european
Space agency (eSa) aims to study dark matter in space.
dark matters!
The Euclid satellite will photograph galaxies up to 10 billion
light years away. The aim of the mission is to study the unknown
forces behind the universe’s accelerating expansion
space researcH One question in particular has kept astronomers
awake in recent years: why is the universe expanding at
a faster and faster rate? while this article may not provide the
answer, it suggests that one is possibly on the way.
„when gazing at the galaxies, you would expect them to
be moving at the speed they had when the universe first exploded,“
begins Senior Scientist Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen
from DTU Space, a contributor to the scientific work behind
the European Space Agency’s mission to send the Euclid satellite
into space in 2019. He continues:
„And if not, then they should have slowed down, because
the next force you would envisage coming into play would be
gravity. It would act as a brake on matter to a lesser or greater
extent – either so it stopped completely at some point, or, if
there wasn’t enough matter, then it would at least be slowed
down a little. However, we can see that the stars and the gal-
axies are farther away than they should have been. And this
means that, in one way or another, they have been accelerated;
someone has given them a push,“ he says.
we know this someone – or rather something – as dark energy.
It has been given a name because we know it’s there. But
the fact that it’s been called dark is because we don’t know
what it is. It is possibly one of science’s biggest mysteries; at
least, it has frustrated many scientists over the years, including
Einstein. Thus, the Euclid satellite is being launched to resolve
one of the biggest questions facing mankind.
Open territory
„Einstein developed his theory of general relativity in 1905,
when the belief was that the universe was eternal and unchanging.
He found that if he distributed all the mass in the
universe and everything was static, it would all collapse. To
3
5. marts 2012
counteract it, he had to introduce something called the cosmological
constant. Dark energy works in the same way, but
there is a huge difference in the order of magnitude. Einstein
subsequently dropped his theory, calling it his biggest mistake.
But, of course, he wasn’t to know. The idea of Big Bang was first
mentioned in the 1930s when Edwin Hubble measured that the
universe is expanding, and that the further apart things are, the
faster they are moving,“ says Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.
Further input on the properties of dark energy came from
quantum mechanics, where a true vacuum does not exist.
Therefore, pseudoparticles will invariably be formed which
disappear and form new particles. This mechanism results in
expansion, explains Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, while stressing
that it does not provide the answer because the expansion
is not powerful enough to explain the universe’s accelerating
enlargement.
„The problem is that a factor of 10 to the power of 120 is not
enough to explain the mechanism. So there is something fundamentally
wrong here. Vacuum energy is not the answer at all,
so the question of dark energy is still wide open,“ he says.
too much gravity
That the universe consists of something other than what we can
see is relatively new knowledge. we have known about atoms,
protons, neutrons and electrons for ages, and it made sense to
assume that they were the universe’s building blocks. However,
over the past 30 years this picture has changed. Today, it is assumed
that the matter which we know about and can see accounts
for about 5% of the universe’s mass and energy density.
Dark energy accounts for about 76%. The remaining 20% is
made up of yet another mysterious component: dark matter.
„In the Milky way systems, as in our own Milky way, there
is one component where you can see the gravitational force,“
explains Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.
„It is possible to see how the galaxies move in Milky way
systems, and from that derive the total mass. And here there
is something missing. There is more gravity than there should
be,“ he says.
Most of the universe consists of things which we are unable
to see and which we don’t understand. Therefore, the goal of
the Euclid mission is to identify a number of characteristics of
dark energy and dark matter. In practice, Euclid will be in orbit
1.5 million kilometres from Earth away from the Sun. Here,
the satellite’s telescope will photograph the vast cross-section
of what, for want of a better word, we call the sky. These images
capture the light from galaxies up to 10 billion light years back
in time. And it is by studying the light from the galaxies that we
can hopefully derive some of the properties of dark energy and
dark matter.
„By finding out how it is distributed, it is then possible, of
course, to say something about what it might be. If we see that
dark energy or dark matter is in some way gathered in clumps,
there are numerous theories that can be rejected, while if they
are evenly distributed, then something else can be excluded. I
am not convinced that we will find out what it is, but I am certain
that we will be able to narrow down the possible explanations,“
says Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.
– ToRE VIND JENSEN

2
a pinch of salt, please
green cHallenge 2012 In 2008, Denmark emitted
almost 50 billion tonnes of CO2 to the atmosphere.
„Th is represents a big contribution to world
CO2 emissions, and is a problem to which we
need to fi nd a long-term solution soon. Today,
CO2 can be removed in a variety of ways, one
of the most widespread being to have another
material absorb the CO2 as it passes through a
plant,“ explains Anita Godiksen, an MSc student
at DTU.
A common method is to allow the CO2
to bind chemically to a so-called absorbent.
Th is is usually a chemical compound which
you allow the fl ue gas to come into contact
with as it exits the system, whereby the CO2 is
extracted from the exhaust and stored in the
absorbent. Basically, it is a kind of chemical
fi lter, from which it is possible to subsequently
extract the CO2 and store it, for example, in
underground geological formations.
Together with her supervisor, Professor Rasmus
Fehrmann at DTU Chemistry, Anita decided
to look at ionic liquids as potential absorbents.
anita gOdiKsen’s prOjeCt
Denmark emits large volumes of Co2 each day, for example from its fossil-fuel
power stations. A gREEN CHALLENgE project from 2010 off ers a solution, and the student
behind the project is just back from the world’s biggest conference on green energy.
„Ionic liquids are also referred to as liquid
salts. what is so clever about them is that
they are crystal-like structures and contain
cavities where we can store carbon dioxide or
other gases. Th e trick is to identify the ionic
liquid that absorbs most CO2 and which requires
the least energy to remove the gas,“
explains Anita.
Rasmus and Anita’s gut feeling proved to be
correct, because Anita’s computer simulations
showed that the ionic liquids could desorb
CO2 about four times easier than MEA – the
current most used method. However, there is
still a long way to go before we can chuck salt
down the stacks to stop CO2 emissions.
„Th ere are not that many research results
with Supported Ionic Liquid Phase (SILP)
CO2 absorbers, so I have almost defi nitely
been the fi rst person in the world to have
looked at this particular application. It felt
great being a pioneer like this – and it was also
a possibility for me to acquire basic knowledge
for my BSc project, which touched on
the subject,“ says Anita.
The GreeN challeNGe projects from 2010 are presented at the library
in building 101 at the DTU lyngby campus. at the same time, anyone interested
can watch short videos about the projects in which the students
present their work. anita Godiksen’s project, ‘co2 capture using ionic
liquids’, can be seen in english at the website www.groendyest.dtu.dk.
Another opportunity to hone her skills
came when DTU’s student conference
GREEN CHALLENGE was held for the fi rst
time while Anita was working on her project.
„It made obvious sense for me to register
for the GREEN CHALLENGE back then, as
I had just been working on a greener alternative
to the usual methods. It off ered me a
chance to refi ne my communication skills
and at the same time look at my project from
a commercial perspective. Th e process made
me think a lot about my work in the context
of what the world needs. Th at was a very positive
experience,“ says Anita.
all roads can lead to abu dhabi
Another positive but completely unexpected
experience presented itself this winter. On
the basis of her project, she was invited to attend
one of the world’s biggest conferences
on green energy as a Young Future Energy
Leader at the MASDAR Institute of Science
and Technology in Abu Dhabi in the United
Arab Emirates.
During the conference, invited
students from around the
world were able to present their
thoughts and ideas. here is
anita together with an iranian
technology student. one of the
most positive aspects of the
visit was making contact with
students from all over the world
and establishing a network
which can be used in future –
both socially and academically.
Here, together with some of the world’s
brightest students from, for example, MIT,
Harvard and Berkeley, she participated in a
wide range of workshops and meetings with
the world’s energy leaders.
„It was a fantastic opportunity which I was
thrilled to be off ered. Th e trip gave me a lot
of academic input and a network which I
will certainly be able to use later. At the same
time, it whetted my appetite hearing other
nationalities describing Denmark as one of
the world’s leading countries within green
technology,“ says Anita, shortly aft er she
returned from the UAE.
– RASMUS RøRBæK
green CHallenge 2012
13 april: Deadline for registering projects
20 may: Deadline for Final abstract
22 June: GreeN challeNGe
read much more at www.groendyst.dtu.dk
PhoTo aNiTa GoDiKSeN

Head of
department
at the world’s
biggest
wind research
institute
on 1 January 2012,
peter Hauge Madsen was
appointed Head of Department
of the world’s biggest
wind energy research unit
neW Head of departMent we cannot relax for a
second; Asian manufacturers are on the verge
of taking over the wind turbine market, and
if Denmark fails to maintain its technological
lead, we will lose the battle for jobs.
Peter Hauge Madsen, new head of DTU
wind Energy, does not mince his words,
and he is therefore extremely satisfi ed with
his new specialist department. DTU wind
Energy covers wind energy in the broadest
sense, from basic knowledge about materials,
mechanics, design and durability to how the
wind turbines interact with the atmosphere,
their location in the physical environment
and their integration in the electricity system.
„with the new groupings, we have activities
within both application-oriented know-how
and basic research. And our presence on both
campuses makes us so much more visible to
Danish students. we have always attracted
a lot of foreigners, who came to Denmark
because of its wind research, while Danes
may have taken wind power more or less for
granted. However, it is extremely important
that we continue to educate large numbers
of students to maintain Danish expertise in
the area and thereby Danish jobs,“ says Peter
Hauge Madsen.
dtu through and through
Peter Hauge Madsen studied at DTU himself
and in 1979 he qualifi ed as a building engineer,
specialising in applied mechanics and
operations analysis. He took a licentiate at the
former Risø National Laboratory, where he
worked with earthquake loads on structures
under Professor Steen krenks, supplementing
his engineering know-how with a Bachelor of
Commerce degree (Organisation).
while working with structures, Peter became
interested in wind turbines, which were
starting to be a proper research area at Risø,
and in 1983 he was employed at the then meteorology
section under the physics department
where, among other things, he collaborated
with DTU on the electricity utilities’
programme for large wind turbines.
In 1988 he was posted for a couple of years
to the National Renewable Energy Laboratory
in the US. On his return, he was appointed
head of the Test Station for Small-scale wind
Turbines. Th en, in 1995, he became deputy
head at the Department of wind Energy
until, in 2005, he thought it was time to put
things slightly in perspective and took up the
position of head of research at Siemens wind
Power.
„It was incredibly exciting, fun and instructive
– but the job was in Jutland, and my
family refused to move there, so aft er several
frantic years of never being at home, I had to
look for something else,“ explains Peter.
It resulted in a job as head of project certifi -
cation with DNV (Det Norske Veritas). Here,
he was busy with all the new off shore wind
turbine projects which were seeing the light
of day back then.
Th us, having worked with wind turbines as
a consultant, in 2009 Peter returned to Risø
DTU as head of the wind Energy Department.
As part of the reorganisation in 2011,
two groups from the Materials Research Division
and the Lyngby group Fluid Mechanics
joined, making Peter responsible for 230 employees,
including 150 academics and almost
60 PhD students.
mega wind turbines off shore
wind power is high on the list of sustainable
energy technologies, with wind turbines playing
a prominent role in tomorrow’s fossil-free
energy supplies. However, there are still plenty
of challenges facing researchers because
the turbines are growing in size and more and
more will be placed off shore.
„It demands a lot of the materials and operating
reliability. Th e bigger the blades, the
lighter and stronger the materials need to be.
And getting to the off shore wind turbines is
diffi cult, they have to be more reliable while
also withstanding greater impacts from the
waves,“ says Peter Hauge Madsen, and goes
on to mention all the promising projects that
aim to meet these requirements.
To look at wind energy in its entirety –
which we must if Denmark is to retain its
world-leading position – you also have to be
able to test the large wind turbines. An important
milestone in the not too distant future
is therefore the new test station in Østerild
in northern Jutland. A grid-testing facility
is on the drawing board, which will also be
connected to the Østerild turbines to increase
our knowledge about how wind turbines interact
with the electricity grid. Th ere is a large
test turbine on its way to DTU, and Peter
hopes that negotiations on where to place a
wind tunnel will also lead to an expansion of
the test facilities in Roskilde.
– MARIANNE VANg RyDE
3
PhoTo miKal SchloSSer

4
ANNOUNCEMENTS
PhD lectures
march 7th 2012 at 1:00 Pm, PhD
student kirsten ramskov galamba
will give a lecture entitled Public
Facilities management and action
research for Sustainability in Building
101, room S9, at The Technical
University of Denmark, lyngby. The
research has been carried out at DTU
management engineering, with associate
Prof. Susanne Balslev Nielsen
as principal advisor.
PhD degrees awarded at DTU 1 September 2011–31 December 2011
david aili has obtained the PhD degree at
DTU 28 September 2011 for the research
project Proton conducting Polymeric materials
for hydrogen Based electrochemical energy
conversion Technologies. The Project was carried
out at Department of chemistry, with Niels
J. Bjerrum as principal advisor.
simon andersen has obtained the PhD degree
at DTU 21 September 2011 for the research
project Synthesis and characterisation of lipid
derivatives for incorporation in matrix metalloproteinase
sensitive drug delivery system. The
Project was carried out at Department of microand
Nanotechnology, with Thomas l. andresen
as principal advisor.
casper schousboe andreasen has obtained
the PhD degree at DTU 28 September 2011
for the research project multiscale topology
optimization of solid and fluid structures.
The Project was carried out at Department of
mechanical engineering, with ole Sigmund as
principal advisor.
andrei andryieuski has obtained the PhD
degree at DTU 23 November 2011 for the
research project Negative index materials and
Plasmonic antennas Based Nanocoupler. The
Project was carried out at Department of Photonics
engineering, with andrei V. lavrinenko as
principal advisor.
Morten arngren has obtained the PhD degree
at DTU 28 September 2011 for the research
project hyperspectral image analysis of Food
quality. The Project was carried out at Department
of informatics and mathematical modeling,
with Jan larsen as principal advisor.
iris arweiler has obtained the PhD degree at
DTU 14 September 2011 for the research project
Processing of spatial sounds in the impaired
auditory system. The Project was carried out at
Department of electrical engineering, with Jörg
Buchholz as principal advisor.
reza azizi has obtained the PhD degree at DTU
21 December 2011 for the research project
multi-scale modeling of composites. The Project
was carried out at Department of mechanical
engineering, with christian Frithiof Niordson as
principal advisor.
tim behrens has obtained the PhD degree
at DTU 21 December 2011 for the research
project Simulation of moving Trailing edge Flaps
on a Wind Turbine Blade using a Navier-Stokes
based immersed Boundary method. The Project
was carried out at Department of mechanical
engineering, with Wen Zhong Shen as principal
advisor.
christina beller has obtained the PhD degree
at DTU 21 December 2011 for the research
project Urban Wind energy. The Project was carried
out at National laboratory for Sustainable
energy, with christian Bak as principal advisor.
josé pedro albergaria amaral blasques has
obtained the PhD degree at DTU 30 November
2011 for the research project optimal Design
of laminated composite Beams. The Project
was carried out at Department of mechanical
engineering, with mathias Stolpe as principal
advisor.
Michael reibel boesen has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the
research project a Bio-inspired Self-healing reconfigurable
hardware architecture. The Project
was carried out at Department of informatics
and mathematical modeling, with Jan madsen as
principal advisor.
Mariana canut has obtained the PhD degree at
DTU 9 November 2011 for the research project
Pore structure in blended cement pastes. The
Project was carried out at Department of civil
engineering, with mette rica Geiker as principal
advisor.
tinghong chang has obtained the PhD degree
at DTU 14 December 2011 for the research
project improvement of thermophilic bacteria
for ethanol production from lignocellulose. The
Project was carried out at National laboratory
for Sustainable energy, with Kim Pilegaard as
principal advisor.
sarah c.b. christensen has obtained the
PhD degree at DTU 2 November 2011 for the
research project asellus aquaticus and other
invertebrates in drinking water distribution
systems - occurrence and influence on microbial
water quality. The Project was carried out at
Department of environmental engineering, with
hans-Jørgen albrechtsen as principal advisor.
lasse røngaard clausen has obtained the
PhD degree at DTU 28 September 2011 for
the research project Design of novel Dme/
methanol synthesis plants based on gasification
of biomass. The Project was carried out at
Department of mechanical engineering, with
Brian elmegaard as principal advisor.
Michelangelo dall‘ora has obtained the PhD
degree at DTU 14 December 2011 for the
research project reactivity and burnout of wood
fuels. The Project was carried out at Department
of chemical and Biochemical engineering,
with anker Degn Jensen as principal advisor.
march 14th 2012 at 1:00 Pm, PhD
student rico petersen will give a
lecture entitled Solid-Phase iminium
cyclization reactions for the Synthesis
of Natural Product-like Diketopiperazines
in Building 208, auditorium
54, at The Technical University of
Denmark, lyngby. The research has
been carried out at DTU chemistry,
with associate Professor Thomas e.
Nielsen as principal advisor.
victor darde has obtained the PhD degree
at DTU 14 December 2011 for the research
project co2 capture using aqueous ammonia.
The Project was carried out at Department of
chemical and Biochemical engineering, with Kaj
Thomsen as principal advisor.
shital das has obtained the PhD degree at DTU
28 September 2011 for the research project
Production of Synthetic Fuels Using electrolysis.
The Project was carried out at National
laboratory for Sustainable energy, with mogens
B. mogensen as principal advisor.
carlos axel díaz-tovar has obtained the PhD
degree at DTU 29 November 2011 for the
research project computer-aided modeling of
lipid Processing Technology. The Project was
carried out at Department of chemical and
Biochemical engineering, with rafiqul Gani as
principal advisor.
yigang du has obtained the PhD degree at DTU
28 September 2011 for the research project
Non-linear Ultrasound imaging. The Project
was carried out at Department of electrical
engineering, with Jørgen arendt Jensen as
principal advisor.
emil tang engelund has obtained the PhD
degree at DTU 21 December 2011 for the research
project Wood - water interactions linking
molecular level mechanisms with macroscopic
performance. The Project was carried out at
Department of civil engineering, with Staffan
Svensson as principal advisor.
rong fu has obtained the PhD degree at DTU
14 September 2011 for the research project
Next Generation control Plane and inter-domain
routing. The Project was carried out at Department
of Photonics engineering, with michael S.
Berger as principal advisor.
néstor ramos garcía has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the
research project Unsteady Viscous-inviscid
interaction Technique for Wind Turbine airfoils.
The Project was carried out at Department
of mechanical engineering, with Jens Nørkær
Sørensen as principal advisor.
nimi gopalakrishnan has obtained the PhD
degree at DTU 14 September 2011 for the research
project optofluidic applications of diblock
copolymer derived nanoporous polymers. The
Project was carried out at Department of micro-
and Nanotechnology, with anders Kristensen as
principal advisor.
anna gordeeva has obtained the PhD degree
at DTU 30 November 2011 for the research
project creation of magnetic Flux in quenched
Superconducting rings and Josephson Junctions.
The Project was carried out at Department
of Physics, with claus Schelde Jacobsen as
principal advisor.
per jr. greisen has obtained the PhD degree
at DTU 28 September 2011 for the research
project computer Simulations - from Peptides
to metalloenzymes. The Project was carried out
at Department of Physics, with henrik Bohr as
principal advisor.
gamze gülez has obtained the PhD degree
at DTU 30 November 2011 for the research
project responses of Pseudomonas putida
KT2440 to mild water stress. The Project was
carried out at Department of environmental
engineering, with Barth F. Smets as principal
advisor.
annette kirstine Hansen has obtained the
PhD degree at DTU 30 September 2011 for
the research project optimization of well field
management. The Project was carried out at
Department of environmental engineering, with
Dan rosbjerg as principal advisor.
thomas søndergaard Hansen has obtained
the PhD degree at DTU 14 December 2011
for the research project catalytic routes to
renewable Polymer Building Blocks - and renewable
chemicals from biomass. The Project was
carried out at Department of chemistry, with
anders riisager as principal advisor.
Zaza nadja lee Hansen has obtained the
PhD degree at DTU 21 December 2011 for
the research project on outsourcing and
offshoring: challenges facing management and
engineering. The Project was carried out at
Department of management engineering, with
Saeema ahmed-Kristensen as principal advisor.
dong He has obtained the PhD degree at DTU
30 November 2011 for the research project manufacture
of 2nd generation high-temperature
superconducting thin films with a green processing
technology. The Project was carried out
at National laboratory for Sustainable energy,
with Jean-claude Grivel as principal advisor.
Martin christian Hemmsen has obtained the
PhD degree at DTU 14 December 2011 for the
research project image processing in medical
ultrasound. The Project was carried out at Department
of electrical engineering, with Jørgen
arendt Jensen as principal advisor.
march 16th 2012 at 1:00 Pm, PhD
student Martina Heitzig will give
a lecture entitled computer-aided
modeling for efficient and innovative
product-process engineering in
Building 208, auditorium 51, at The
Technical University of Denmark,
lyngby. The research has been
carried out at DTU chemical engineering,
with Prof. rafiqul Gani as
principal advisor.
gabriel gerardo Martinez Hernandez has
obtained the PhD degree at DTU 9 November
2011 for the research project laminar-Turbulent
transition on Wind Turbines. The Project
was carried out at Department of mechanical
engineering, with Jens Nørkær Sørensen as
principal advisor.
Xiaoru Hou has obtained the PhD degree
at DTU 29 November 2011 for the research
project Development of industrial yeast for
Second Generation Bioethanol Production. The
Project was carried out at National laboratory
for Sustainable energy, with Kim Pilegaard as
principal advisor.
karen thrane Højholt has obtained the PhD
degree at DTU 29 November 2011 for the
research project mesoporous molecular sieve
catalysts. The Project was carried out at Department
of chemistry, with rasmus Fehrmann as
principal advisor.
sania ibragimova has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the
research project Supporting and stabilizing
biomimetic membranes. The Project was carried
out at Department of Physics, with henrik Bohr
as principal advisor.
krzysztof iwaszczuk has obtained the PhD
degree at DTU 14 December 2011 for the
research project Terahertz Technology for
Defence and Security-related applications.
The Project was carried out at Department of
Photonics engineering, with Peter Uhd Jepsen
as principal advisor.
antonio caballero jambrina has obtained the
PhD degree at DTU 30 September 2011 for the
research project high capacity radio over Fiber
Transmission links. The Project was carried out
at Department of Photonics engineering, with
idelfonso Tafur monroy as principal advisor.
katarzyna a. janik has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the research
project Nanocrystalline gadolinia doped
ceria-structure, density and transport properties
of films grown by low temperature pulsed
laser deposition. The Project was carried out
at National laboratory for Sustainable energy,
with Nini Pryds as principal advisor.
jesper buch jensen has obtained the PhD degree
at DTU 19 october 2011 for the research
project Non-Uniform heat Transfer in Thermal
regenerators. The Project was carried out at
National laboratory for Sustainable energy,
with Nini Pryds as principal advisor.
Mads kehlet jepsen has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the research
project Branch-and-cut and Branch-andcut-and-Price
algorithms for Solving Vehicle
routing Problems. The Project was carried out
at Department of management engineering,
with David Pisinger as principal advisor.
kanchana rueksomtawin kildegaard has
obtained the PhD degree at DTU 28 September
2011 for the research project Functional analysis
and heterologous expression of Polyketide
Gene cluster. The Project was carried out at
Department of Systems Biology, with Thomas
ostenfeld larsen as principal advisor.
kristine groth kirkensgaard has obtained the
PhD degree at DTU 2 November 2011 for the
research project Thioredoxin reductase from
barley: Structure, recognition of thioredoxin,
protein engineering and catalytic mechanism.
The Project was carried out at Department
of Systems Biology, with Birte Svensson as
principal advisor.
thomas vagn korsgaard has obtained the
PhD degree at DTU 30 November 2011 for the
research project New ways to test beta cell
functionality in health and diabetes. The Project
was carried out at Department of Physics, with
erik mosekilde as principal advisor.
louise Hjelmar krøjgaard has obtained the
PhD degree at DTU 21 September 2011 for
the research project legionella in habitations:
detection and risk factors. The Project was
carried out at Department of environmental
engineering, with hans-Jørgen albrechtsen as
principal advisor.
kasper kærgaard has obtained the PhD
degree at DTU 21 December 2011 for the research
project Numerical modeling of Shoreline
Undulations. The Project was carried out at
Department of mechanical engineering, with
Jørgen Fredsøe as principal advisor.
sara laustsen has obtained the PhD degree
at DTU 28 September 2011 for the research
project engineered air-entrainment of concrete
Use of Superabsorbent Polymers. The Project
was carried out at Department of civil engineering,
with ole mejlhede Jensen as principal
advisor.
Xiao-fen li has obtained the PhD degree
at DTU 21 November 2011 for the research
project relationship between microstructural
defects and flux pinning properties in
reBa2cu3o7-8 thin films for 2nd generation
high temperature superconducting tapes. The
Project was carried out at National laboratory
for Sustainable energy, with Jean-claude Grivel
as principal advisor.
Xiaomin liu has obtained the PhD degree
at DTU 23 November 2011 for the research
project construction and characterization of
monolithic Femtosecond Fiber lasers. The
Project was carried out at Department of
Photonics engineering, with Jesper lægsgaard
as principal advisor.
joanna M. lopacinska has obtained the PhD
degree at DTU 14 December 2011 for the
research project micro- and Nanoengineering
meets cell Biology: in Vitro Biocompatibility
Testing concepts. The Project was carried out
at Department of micro- and Nanotechnology,
with martin Dufva as principal advisor.
Monika nøhr løvgreen has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the
research project Structure and characterization
of Proteins and enzymes involved in Nucleotide
metabolism and iron-Sulfur Proteins. The
Project was carried out at Department of chemistry,
with Pernille harris as principal advisor.
anders theilgaard Madsen has obtained the
PhD degree at DTU 30 September 2011 for
the research project catalytic Production of
Biodiesel. The Project was carried out at Department
of chemistry, with rasmus Fehrmann
as principal advisor.
flavio Malaguerra has obtained the PhD
degree at DTU 21 September 2011 for the
research project models and statistical analysis
of organic micropollutants in groundwaterbased
drinking water resources. The Project
was carried out at Department of environmental
engineering, with Philip Binning as principal
advisor.
thomas Hammershaimb Mosbech has
obtained the PhD degree at DTU 28 September
2011 for the research project computed
Tomography in the modern Slaughterhouse.
The Project was carried out at Department of
informatics and mathematical modeling, with
Bjarne Kjær ersbøll as principal advisor.
ramin Moslemian has obtained the PhD
degree at DTU 30 November 2011 for the
research project residual Strength and Fatigue
lifetime of Debond Damaged Sandwich Structures.
The Project was carried out at Department
of mechanical engineering, with christian
Berggreen as principal advisor.
arnaud e. Musa has obtained the PhD degree
at DTU 30 September 2011 for the research
project Development of miniaturized disposable
electrochemical systems intended for point of
care blood analysis. The Project was carried out
at Department of micro- and Nanotechnology,
with Jörg P. Kutter as principal advisor.
anders Wedel nielsen has obtained the PhD
degree at DTU 21 December 2011 for the
research project Scour Protection of offshore
Wind Farms. The Project was carried out at
Department of mechanical engineering, with B.
mutlu Sumer as principal advisor.
kenneth nielsen has obtained the PhD degree
at DTU 21 December 2011 for the research
project Site selectivity of specific reaction steps
important for catalysis - co dissociation on
ruthenium surfaces. The Project was carried out
at Department of Physics, with Jane hvolbæk
Nielsen as principal advisor.
rasmus Høigaard nielsen has obtained the
PhD degree at DTU 21 December 2011 for
the research project effects of oral salmon
calcitonin in animal models of osteoarthritis
- assessments of cartilage, bone and pain.
The Project was carried out at Department of
mechanical engineering, with rajan ambat as
principal advisor.
aleksey v. nikiforov has obtained the PhD
degree at DTU 21 September 2011 for the
research project New construction and catalyst
Support materials for Water electrolysis at
elevated Temperatures. The Project was carried
out at Department of chemistry, with Niels J.
Bjerrum as principal advisor.
jesper kenneth olsen has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the
research project micro calorimetric Sensor for
explosives Detection. The Project was carried
out at Department of micro- and Nanotechnology,
with anja Boisen as principal advisor.
tune H. pers has obtained the PhD degree
at DTU 14 September 2011 for the research
project integrative Systems Biology: elucidating
complex Traits. The Project was carried out at
Department of Systems Biology, with Søren
Brunak as principal advisor.
bent petersen has obtained the PhD degree
at DTU 28 September 2011 for the research
project Prediction of protein structural features
by use of artificial neural networks. The Project
was carried out at Department of Systems
Biology, with claus lundegaard as principal
advisor.
Matthieu Queva has obtained the PhD degree
at DTU 28 September 2011 for the research
project a Framework for constraint-Programming
based configuration. The Project was
carried out at Department of informatics and
mathematical modeling, with christian W. Probst
as principal advisor.
march 20th 2012 at 1:00 Pm, PhD
student troels suhr skovgård will
give a lecture entitled modeling
of coupled Nano-cavity lasers in
Building 306, auditorium 38, at The
Technical University of Denmark,
lyngby. The research has been
carried out at DTU Photonics, with
professor Jesper mørk as principal
advisor.
Martin Hagsted rasmussen has obtained the
PhD degree at DTU 29 November 2011 for the
research project low So2 emission Preheaters
for cement Production. The Project was carried
out at Department of chemical and Biochemical
engineering, with Kim Dam-Johansen as
principal advisor.
Matias sevel rasmussen has obtained the
PhD degree at DTU 28 September 2011 for the
research project optimisation-Based Solution
methods for Set Partitioning models applications
in crew Scheduling. The Project was carried
out at Department of management engineering,
with Jesper larsen as principal advisor.
Umadevi rathinavelu has obtained the PhD
degree at DTU 21 December 2011 for the research
project Developing strategy for corrosion
protection of electronic devices (investigation
of conformal coatings and corrosion behavior of
metals/alloys for PcBa application). The Project
was carried out at Department of mechanical
engineering, with rajan ambat as principal
advisor.
kasper reck has obtained the PhD degree
at DTU 14 December 2011 for the research
project memS optical Sensor Systems. The
Project was carried out at Department of
micro- and Nanotechnology, with ole hansen as
principal advisor.
line blander reinhardt has obtained the
PhD degree at DTU 28 September 2011 for
the research project routing and scheduling
problems. The Project was carried out at
Department of management engineering, with
David Pisinger as principal advisor.
Maria l. rentsch has obtained the PhD degree
at DTU 21 December 2011 for the research
project Proteomics in Nutritional research a
2-De based study of diet induced changes in
the human plasma proteome. The Project was
carried out at National Food institute, with
Flemming Jessen as principal advisor.
alicia román-Martínez has obtained the PhD
degree at DTU 29 November 2011 for the
research project a model-based framework for
design of intensified enzyme-based processes.
The Project was carried out at Department of
chemical and Biochemical engineering, with
rafiqul Gani as principal advisor.
Mads Holger rønnest has obtained the PhD
degree at DTU 21 September 2011 for the
research project New principles for targeting
cancer - a rational small molecule approach.
The Project was carried out at Department of
Systems Biology, with Thomas ostenfeld larsen
as principal advisor.
inger Margrete dyrholm siemsen has
obtained the PhD degree at DTU 28 September
2011 for the research project Patientovergange
et eksplorativt studie af faktorer der påvirker
sikkerheden af patientovergange. The Project
was carried out at Department of management
engineering, with henning Boje andersen as
principal advisor.
søren bredmose simonsen has obtained the
PhD degree at DTU 28 September 2011 for the
research project Sintering of oxide-supported
Pt and Pd nanoparticles in air studied by in situ
Tem. The Project was carried out at Department
of Physics, with ib chorkendorff as principal
advisor.
Maciej skolimowski has obtained the PhD
degree at DTU 23 November 2011 for the
research project Simulation of the cystic Fibrosis
patient airway habitats using microfluidic
devices. The Project was carried out at Department
of micro- and Nanotechnology, with Jenny
Katarina emnéus as principal advisor.
carolina stenfeldt has obtained the PhD
degree at DTU 21 September 2011 for the
research project host-response to foot-andmouth
disease in cattle; possible implications
for the development of persistently infected
„carriers“. The Project was carried out at National
Veterinary institute, with Graham J. Belsham
as principal advisor.
lars stenseng has obtained the PhD degree
at DTU 23 November 2011 for the research
project Polar remote Sensing By cryoSat-type
radar altimetry. The Project was carried out at
National Space institute, with rene Forsberg as
principal advisor.
tim ståhlberg has obtained the PhD degree
at DTU 21 September 2011 for the research
project New catalytic Systems with ionic
liquids as reaction media for the Synthesis of
renewable chemicals. The Project was carried
out at Department of chemistry, with anders
riisager as principal advisor.
roar søndergaard has obtained the PhD
degree at DTU 14 December 2011 for the
research project Polymer Solar cells - Non Toxic
Processing and Stable Polymer Photovoltaic
materials. The Project was carried out at National
laboratory for Sustainable energy, with
Frederik c. Krebs as principal advisor.
march 22nd 2012 at 1:30 Pm, PhD
student anders tegtmeier pedersen
will give a lecture entitled
Frequency swept fibre laser for wind
speed measurements in Building
306, auditorium 38, at The Technical
University of Denmark, lyngby. The
research has been carried out at DTU
Photonics, with professor Karsten
rottwitt as principal advisor.
sabina de andrade pereira tavares has
obtained the PhD degree at DTU 28 September
2011 for the research project heterologous
production of polyunsaturated fatty acids
in Saccharomyces cerevisiae - discovery and
expression of novel fatty acid desaturases.
The Project was carried out at Department of
Systems Biology, with Jens christian Frisvad as
principal advisor.
andreas traberg has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for the
research project management-By-objectives
in healthcare. The Project was carried out at
Department of management engineering, with
Peter Jacobsen as principal advisor.
valerie gauthier Umana has obtained the
PhD degree at DTU 21 December 2011 for the
research project Post-quantum cryptography.
The Project was carried out at Department of
mathematics, with lars ramkilde Knudsen as
principal advisor.
Marco vanin has obtained the PhD degree
at DTU 30 September 2011 for the research
project electronic and chemical properties
of graphene-based structures: a density
functional theory study. The Project was carried
out at Department of Physics, with Kristian S.
Thygesen as principal advisor.
giovanna vianello has obtained the PhD
degree at DTU 28 September 2011 for
the research project Transfer and reuse of
Knowledge from the Service Phase of complex
Products. The Project was carried out at Department
of management engineering, with Saeema
ahmed-Kristensen as principal advisor.
luca vita has obtained the PhD degree at DTU
9 November 2011 for the research project offshore
Floating Vertical axis Wind Turbines with
rotating Platform. The Project was carried out
at National laboratory for Sustainable energy,
with Troels Friis Pedersen as principal advisor.
bodil voss has obtained the PhD degree at
DTU 21 September 2011 for the research
project Value-added chemicals from Biomass
by heterogeneous catalysis. The Project was
carried out at Department of chemical and
Biochemical engineering, with John m. Woodley
as principal advisor.
katarzyna Welnicka has obtained the PhD
degree at DTU 21 December 2011 for the
research project Descriptor Based analysis of
Digital 3D Shapes. The Project was carried out
at Department of informatics and mathematical
modeling, with Jakob andreas Bærentzen as
principal advisor.
bartlomiej Wilkowski has obtained the PhD
degree at DTU 30 November 2011 for the
research project Semantic approaches for
Knowledge Discovery and retrieval in Biomedicine.
The Project was carried out at Department
of informatics and mathematical modeling, with
lars Kai hansen as principal advisor.
Hao Wu has obtained the PhD degree at DTU
21 September 2011 for the research project
co-combustion of Fossil Fuels and Waste. The
Project was carried out at Department of chemical
and Biochemical engineering, with Peter
Glarborg as principal advisor.
kaijia yu has obtained the PhD degree at DTU
30 November 2011 for the research project
isothermal and non-isothermal polymer melt
flow. The Project was carried out at Department
of mechanical engineering, with henrik K.
rasmussen as principal advisor.
jiaying Zhang has obtained the PhD degree
at DTU 28 September 2011 for the research
project antenna miniaturization in complex
electromagnetic environments: Designs and
measurements of electrically Small antennas
for the hearing-aids application. The Project
was carried out at Department of electrical
engineering, with olav Breinbjerg as principal
advisor.
Xuan Zhang has obtained the PhD degree
at DTU 14 December 2011 for the research
project Upscaling of the Two-Phase Flows in
Petroleum reservoirs. The Project was carried
out at Department of chemical and Biochemical
engineering, with alexander a. Shapiro as
principal advisor.
yuanjing Zheng has obtained the PhD degree
at DTU 14 December 2011 for the research
project mercury removal from cement Plants by
Sorbent injection upstream of a Pulse Jet Fabric
Filter. The Project was carried out at Department
of chemical and Biochemical engineering,
with anker Degn Jensen as principal advisor.
daria Zukowska has obtained the PhD
degree at DTU 30 November 2011 for the
research project airflow interactions in rooms
- convective plumes generated by occupants.
The Project was carried out at Department of
civil engineering, with arsen Krikor melikov as
principal advisor.