Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

Ballerup Campus 2013 

Studiekatalog

Livet. Studiet. Fremtiden. 

På DTU bygger vi broer 

til fremtiden. Både helt 

bogstaveligt og i overført 

betydning. 

DTU bliver endnu større 

Den 1. januar 2013 fusionerede 

DTU med Ingeniørhøjskolen 

i København 

(IHK) og blev med ét slag 

Danmarks største og mest 

kraftfulde center for diplomingeniøruddannelser. 

Nu 

kan du både tage en diplomingeniøruddannelse 

på DTU 

i Ballerup og i Lyngby, og 

derfor udkommer DTU’s 

studiekatalog i år i to udgaver: 

ét studiekatalog over vores 

diplomingeniøruddannelser 

på DTU Ballerup Campus 

og ét over vores diplom-, 

bachelor-, og kandidatuddannelser 

på DTU Lyngby 

Campus. Læs mere om 

fusionen på side 8. 

Fremtiden er din 

På DTU kan du vælge at 

begynde på enten diplomingeniør- 

eller civilingeniørstudiet. 

Der er over 40 

forskellige studieretninger at 

vælge imellem, og fælles for 

dem alle er, at de er opbygget 

af fleksible moduler, så du 

kan skræddersy din uddannelse 

– og skabe din egen 

fremtid. Uanset hvad du 

brænder for, så er vi næsten 

sikre på, at vi kan tilbyde dig 

et studium, som passer til 

netop dig. Samtidig bliver du 

en del af et levende og spændende 

studiemiljø og bliver 

undervist af kompetente lærerkræfter 

– heriblandt undervisere, 

der selv er aktive 

forskere eller som har en tæt 

relation til erhvervslivet, og 

som giver dig adgang til den 

nyeste viden og forskning. 

Innovation og 

entreprenørskab 

DTU er et universitet i konstant 

forandring. Vi er hele 

tiden i dialog med erhvervslivet 

og myndighederne, 

så vi kan tilpasse vores uddannelser 

efter samfundets 

behov og gøre dit studium så 

brugbart som overhovedet 

muligt. Det er derfor, vi tør 

sige, at en ingeniøruddannelse 

fra DTU giver dig 

fantastiske muligheder for 

en spændende karriere. 

Fremtiden er afhængig af 

ingeniører, der vil bruge 

deres talent på at udvikle og 

gennemføre nye, kreative 

idéer, der gavner samfundet. 

På DTU får du rig lejlighed 

til at gå nye veje og afprøve 

dine idéer. 

Verden ligger åben 

Med det nyeste, mest avancerede 

udstyr, et forskningsmiljø 

i verdensklasse samt et 

tæt samarbejde med – og en 

dyb forståelse for – erhvervslivet 

ligger DTU i top ti over 

Europas bedste tekniske universiteter. 

Med hundredvis 

af udvekslingsaftaler har du 

derudover gode muligheder 

for at læse i udlandet. Ja, 

faktisk vil vi meget gerne 

have, at du rejser ud og læser 

et semester eller to i et andet 

land. Det er inspirerende at 

opleve andre studiemiljøer, 

at møde andre kulturer og 

opbygge et internationalt 

netværk, som du kan have 

glæde af resten af livet. 

Jeg glæder mig til at byde dig 

velkommen på DTU! 

Anders Bjarklev 

Rektor

Indhold 

Om fusionen med 

Ingeniørhøjskolen i København, IHK 8 

Om DTU Ballerup Campus 9 

Samarbejdet med erhvervslivet 10 

Internationalisering af uddannelserne 11 

Studiemiljøet på klos hold 12 

Diplomingeniøruddannelsen 14 

Adgangskursus 57 

Åbent Hus på DTU 59 

Visionært bibliotek 60 

Optagelse 61

Om fusionen med 

Ingeniørhøjskolen 

i København, IHK 

På DTU arbejder vi hele tiden på at forbedre vores uddannelser og tilpasse dem efter samfundets behov, 

så en ingeniøruddannelse fra DTU giver dig de bedste muligheder for en spændende karriere. 

Den 1. januar 2013 blev DTU større, 

da universitetet fusionerede med 

Ingeniørhøjskolen i København (IHK). 

Fusionen får især betydning for 

dig, der vil læse til diplomingeniør, 

men for alle DTU-studerende, både 

nuværende og kommende, åbner 

fusionen for nye muligheder i form 

af bl.a. flere medstuderende, flere 

undervisere, flere undervisningsfaciliteter 

og flere muligheder for 

samarbejde med erhvervslivet. 

Ballerup eller Lyngby? 

Hidtil har der været 10 forskellige 

diplomingeniørretninger på DTU i 

Lyngby og 10 på IHK i Ballerup. Fra 

januar 2013 hører alle 20 retninger 

under DTU. Det betyder, at du som 

ny diplomingeniørstuderende på 

sigt kan få studieaktiviteter på både 

DTU Lyngby Campus og DTU 

Ballerup Campus. Første fælles 

optag er i sommeren 2014. 

Har du spørgsmål til fusionen, 

så kontakt Studievejledningen på 

studvejl@adm.dtu.dk eller telefon 

4525 1199. 

Nyt center for innovation 

og entreprenørskab 

I forbindelse med fusionen etableres 

samtidig et nyt center for innovation 

og entreprenørskab. Centeret vil 

være et kraftfuldt innovations- og 

udviklingsmiljø, som giver de studerende 

en indsigt i de mekanismer, 

der gør, at man kan oversætte en 

teknologisk landvinding til et sundt 

forretningspotentiale. Det nye 

innovationscenter vil lægge stor 

8 

vægt på at samarbejde med især 

små og mellemstore virksomheder. 

DTU’s mål er at uddanne flere og 

mere innovative ingeniører. Både 

civilingeniører og diplomingeniører 

spiller en vigtig rolle, når vi skal 

skabe nye arbejdspladser 

i Danmark. For at forblive konkurrencedygtige 

skal vi derfor uddanne 

begge slags ingeniører – erhvervslivet 

har brug for dem alle. 

Om 

DTU Ballerup Campus 

Studentertallet på DTU Ballerup Campus er ca. 2500. Det dækker over diplomingeniørstuderende, kursister på 

Adgangskursus samt deltidsstuderende på DTU Ballerup Campus’ Center for Videreuddannelse. 

På DTU Ballerup Campus, DTU 

Diplom, uddannes praksisorienterede 

diplomingeniører i et tæt 

samarbejde med private og offentlige 

virksomheder. Samtidig rummer 

campussen et internationalt 

uddannelsesmiljø med fem engelsksprogede 

uddannelser, internationale 

Summer Schools og engelsksprogede 

semes terprogrammer. 

Derudover har vi en portefølje af 

samarbejds aftaler om bl.a. forskningstilknytning 

med mere end 160 

udenlandske universiteter fordelt på 

37 lande i hele verden. 

Centralt i DTU’s virke står ligeledes 

den pædagogiske profil, som tager 

afsæt i stedets grundidé om at være 

anvendelsesorienteret. Via den 

pædagogiske profil, der omfatter 

projektarbejde og teamwork, udvikles 

den studerendes ingeniøridentitet 

og evne til at løse ingeniørmæssige 

opgaver til gavn for det danske og 

udenlandske erhvervsliv og samfundet 

generelt. 

Uddannelser 

På DTU Ballerup Campus udbydes 

uddannelser inden for: Byggeri og 

Infrastruktur, Bæredygtig Energi- 

teknik, Eksport, Elektronik, It, 

Maskin, Proces og Innovation, 

Produktion, Stærkstrøm og Sundhedsteknologi. 

De fem fulde bachelorforløb på 

engelsk er Electronics and Computer 

Engineering, Information and 

Communication Technology, 

Mechanical Engineering - Design and 

Industrial Innovation, Production 

Engineering samt Sustainable Energy. 

På videreuddannelsesområdet 

er mulighederne IT-Diplomuddannelsen, 

Diplomuddannelsen i 

Projektledelse, Diplomuddannelsen 

i Energi og Miljø, Diplomuddannelsen 

Ingeniørernes Lederuddannelse 

samt Diplomuddannelsen 

i Ledelse, og de udbydes i regi af 

DTU Ballerup Campus’ Center for 

Videreud dannelse. 

For de studerende, der ikke opfylder 

adgangskravene til at blive optaget 

på diplomingeniøruddannelsen, 

udbyder DTU adgangskurser til 

ingeniøruddannelserne, der udbydes 

som et fuldt adgangskursus, som 

supplering eller som turbokurser 

afholdt over sommerferien. 

In- og eksteriør 

Rammerne for campus er en arkitektonisk 

perle på 42.000 kvadratmeter 

i Ballerup ca. 10 km uden for 

Københavns centrum. Bygningen 

rummer udover laboratorier, forsøgshaller, 

klasse- og grupperum, 

auditorier, kontorer og så videre, 

også en række unikke kunstværker. 

Campus er kendetegnet ved et 

levende studiemiljø, med en bred 

vifte af gode faciliteter og aktiviteter, 

som bl.a. tæller øvelokaler til lokale 

rockbands, trænings- og motionsfaciliteter, 

forskellige klubber og 

foreninger, de studerendes café og 

eventsted Verners Baggård, der 

byder på musik, stand-up comedy, 

fester, fredagsbar samt bord- og 

brætspil. 

Endvidere er der en central kantine 

og en satellitkantine, en boghandel 

samt et bibliotek. 

9

Samarbejdet 

med erhvervslivet 

Diplomingeniøruddannelserne har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet. 

Samarbejdsformerne er blevet raffineret på en historisk bane af 131 års varighed. 

Den samfundsmæssige opgave for 

DTU’s diplomingeniøruddannelser 

er at uddanne ingeniører, der besidder 

de kvalifikationer og kvaliteter, 

som det private erhvervsliv og 

offentlige myndigheder efterspørger 

på arbejdsmarkedet for anvendt 

ingeniørvidenskab. Målet for DTU 

er at være landets førende uddannelsesinstitu 

tion inden for den anvendte 

ingeniør videnskab. Derfor afstemmer 

vi løbende studieplaner og studieform 

efter de krav, det omgivende samfund 

stiller til vores dimittender. 

Kerneelement 

Kontakten til erhvervslivet og 

arbejdspladserne, som sikres via 

ingeniørpraktik, udviklingsopgaver 

og samarbejdsprojekter, gør, at universitetet 

får kontinuerlig respons på 

kvaliteten i de uddannelser, vi udbyder. 

Gennem responsen kan vi rette 

uddannelserne til og omformulere 

i kursusindholdet. I hvert eneste 

semester har vi i dag omkring 

300 erhvervskontakter, og netop 

den omtalte ingeniørpraktik af et 

halvt års varighed i en dansk eller 

udenlandsk virksomhed, som alle 

studerende på DTU skal gennemføre, 

er et kerneelement i uddannelsen. 

Det er her, man som studerende for 

første gang oplever ingeniørgerningen 

fra første parket, og dermed får 

et uerstatteligt indblik i den senere 

arbejdsfunktion som ingeniør. 

Praktisk dyd 

Erhvervsdimensionen i uddannelserne 

bliver også vægtet på anden 

vis. Udover den praktiske tilgang 

til ingeniørgerningen i forbindelse 

med både kursusaktiviteter og 

projektarbejde, gør universitetet også 

en dyd ud af at tilknytte branche- og 

erhvervsfolk som timelærere, 

projektvejledere og konsulenter. 

Den praksis sikrer bl.a., at der i 

undervisningen bliver arbejdet med 

aktuelle problemstillinger hentet fra 

den virkelige verden. Dialogen med 

erhvervslivet sikres også gennem 

udviklingsaktiviteterne i bl.a. Center 

for Wireless Systems and Applications, 

PowerLabDK og gennem den dialog, 

der er i kraft af, at en afdeling af DTU 

Bibliotek ligger som en del af campus. 

Innovationscenter 

En af de helt store nyskabelser på 

DTU Ballerup Campus er etableringen 

af et center for innovation 

og entreprenørskab. Centret skal 

fungere som et kraftcenter for 

innovation, og skal i fremtiden 

varetage både de praksisbaserede og 

behovsdrevne innovationsaktiviteter. 

Det skal ske i samarbejde 

med erhvervslivet, herunder 

GTS-institutterne, de studerende 

og DTU Campus Lyngby. Denne 

treenighed skal give de studerende 

et kompetenceløft og en indsigt i de 

mekanismer, der gør, at man kan 

oversætte en teknologisk landvinding 

til et sundt forretningspotentiale. Det 

nye innovationscenter vil samtidig 

lægge stor vægt på at komme i 

dialog og samarbejde med de små 

og mellemstore virksomheder. 

Målet er, at innovationscentret skal 

blive et kraftfuldt innovations- og 

forskningsmiljø. Det skal med 

andre ord blive state-of-the-art, og 

skal naturligvis matche de bedste 

innovations- og udviklingsmiljøer 

i Europa. 

10 

Platform 

Det nye innovationscenter skal 

i fremtiden udgøre en væsentlig 

platform for dialogen og samarbejdet 

med erhvervslivet i både ind- og 

udland. Derfor er etableringen af 

innovationscentret, og den platform 

for dialog og samarbejde med 

erhvervslivet som det kommer til 

at udgøre, en meget flot og naturlig 

forlængelse af den tradition og 

praksis, diplomingeniøruddannelserne 

bygger på. Nemlig en tradition, 

der bygger på samarbejde med både 

private og offentlige erhvervsvirksomheder. 

Samarbejdet er af 

afgørende betydning for at sikre arbejdsmarkedet 

en løbende tilgang af 

velkvalificerede diplomingeniører, der 

går til opgaverne med en praktisk 

og konstruktiv indfaldsvinkel. Kort 

sagt er det vores mål at videreudvikle 

vores ingeniørprofil, som i al 

beskedenhed går ud på at uddanne 

ingeniører, der kan omsætte teorierne 

til anvendt ingeniørvidenskab 

både inden for og uden for landets 

grænser. 

Internationalisering 

af uddannelserne 

DTU er en aktiv medspiller på uddannelsesscenen i både Danmark og udlandet. Og DTU Ballerup Campus har 

samarbejdsaftaler med over 160 universiteter fordelt på 37 lande. 

Internationalisering har høj prioritet 

i uddannelsesarbejdet på DTU. 

Derfor er internationalisering et 

gennemgående tema i alle ingeniøruddannelserne. 

Teknologi og 

teknologiudvikling er nemlig en 

universel størrelse, der ikke kan 

stoppes af landegrænser, kulturkløfter 

og sprogbarrierer. Derfor åbner 

en ingeniøruddannelse dørene til 

en international karriere. Mange 

ingeniører er i dag beskæftiget i internationale 

jobs, og har dermed hele 

verden som arbejdsplads. Det kan 

være som konsulenter i forbindelse 

med planlægning eller organisationsudvikling, 

som eksperter på 

konkrete bygge- og anlægsprojekter, 

som forsknings- eller videnskabelige 

medarbejdere, som fremskudt 

brohoved eller eksportmedarbejdere 

for en dansk eller udenlandsk virksomhed 

eller som noget helt femte. 

Mere end 100 aftaler 

Netop i erkendelse af, at teknologi 

og naturvidenskab er en international 

foreteelse, der ikke er til at komme 

uden om, har DTU lagt sig i selen 

for at gøre vores uddannelser så 

internationale som overhovedet 

muligt. Den satsning har resulteret 

i en lang række internationale samarbejdsaftaler, 

som betyder, at du 

som studerende undervejs i studiet 

har mulighed for at komme på både 

studie- og praktikophold i udlandet. 

Et udlandsophold i forbindelse med 

dit ingeniørstudium er en oplagt 

lejlighed til at erhverve dig unikke 

kompetencer, der kan bruges på 

det globale arbejdsmarked. Via 

udlandsopholdet er det nemlig helt 

sikkert, at du udvikler et af dine 

fremmedsprog, ligesom du lærer at 

begå dig i andre kulturer og sociale 

sammenhænge. 

Flere strenge 

Internationaliseringsindsatsen på 

DTU Ballerup Campus spiller dog 

på flere strenge. En tone angivende 

en af dem er indsatsen for at udbyde 

fulde engelsksprogede bachelor - 

uddannelser samt internationale 

semesterforløb og Summer School. 

DTU udbyder i alt fem fulde 

bacheloruddannelser på engelsk, 

nemlig Electronics and Computer 

Engineering, Information and 

Communication Technology, 

Mechanical Engineering – Design 

and Industrial Innovation, Production 

Engineering og Sustainable Energy. 

Hertil skal lægges de fire internationale 

semesterforløb European 

Project Semester, International 

Business Semester, International 

Design Semester samt International 

Civil Engineering Semester. 

Disse uddannelsesforløb sikrer 

sammen med de almindelige 

udvekslingsaftaler, at der hvert 

år kommer ca. 450 udenlandske 

studerende til DTU Ballerup 

Campus. 

11 

Unikt studiemiljø 

Det store rykind af udenlandske 

studerende og de mange internationale 

aktiviteter betyder, at DTU 

Ballerup Campus har fået skabt et 

unikt internationalt studiemiljø, 

der i hvert fald i en dansk sammenhæng, 

er state-of-the-art. De 

mange udenlandske studerende, 

der repræsenterer flere forskellige 

nationaliteter, sætter naturligvis 

deres præg på hverdagen. Det 

mærkes både i de faglige aktiviteter 

og diskussioner, men også når det 

gælder stemningen i kantinen eller 

på sportspladsen.

Studiemiljøet på klos hold 

Studiemiljøet på DTU Ballerup 

Campus spænder bredt, og der 

lægges op til, at faciliteterne bruges 

døgnet rundt. 

DTU Ballerup Campus er mere end 

et studiested. For mange studerende 

danner campus rammen om meget 

forskelligartede aktiviteter, når undervisningsdagen 

er slut. Lige fra træning 

i de studerendes eget styrkerum og til 

en øl i Verners Baggård fredag eftermiddag. 

Der er også flere klubber for 

studerende med interesse for blandt 

andet fotografering, fodbold og 

dykning, og spiller man musik, kan 

man booke tid i de øvelokaler, der er 

stillet til rådighed for de studerende. 

Foruden de mange faciliteter, som 

DTU stiller til rådighed 24 timer i 

døgnet, arrangerer både DTU og 

de studerende selv en masse events 

for de studerende. 

Fitness 

Har du hang til styrketræning, 

foregår det i motionsrummet, der 

ligger i kælderen under Byggeri og 

Infrastruktur. Stedet er indrettet 

med avancerede maskiner og det 

foregår under kyndig vejledning af 

uddannede instruktører. 

Årsfest til fede rytmer 

En af forårets helt store begivenheder 

på DTU er den traditionsrige 

Årsfest, der afholdes på Lyngby 

Campus. I festlig gallastemning 

mødes studerende, medarbejdere 

og tidligere studerende til en aften, 

hvor snakken går om meget andet 

end studier, undervisning, lav SU, 

kommende eksaminer etc. Denne 

aften er festen, dansen, musikken 

og samværet i højsædet. 

Stafetten 

Et andet arrangement, hvor studerende 

og medarbejdere mødes på 

tværs, er Stafetten. Her kombineres 

hygge og motion, og for nogles 

vedkommende intens konkurrence. 

Hvert hold består af fem løbere, 

som hver løber en 4 km rute i den 

mose, som ligger lige bag campus. 

Efter selve stafetten er der grillpølser 

og svalende drikke. Som regel afvikles 

Stafetten før sommerferien. 

Verners Baggård 

En af de døre et studiekort til 

uddannelserne på DTU åbner, er 

adgangen til Verners Baggård, som 

er de studerendes helt egen café. 

Her sker der en række aktiviteter 

af mere kulturel karakter, primært 

koncentreret om liveoptrædener fra 

bl.a. stand-up komikere, rockbands, 

DJ’s – og senest var der human 

rythm’box på scenen. Udover diverse 

musikalske indslag huser Verners 

Baggård også Ballerups svar på den 

traditionelle spillehal. Her finder 

du poolborde, bordtennis, dart og 

bordfodbold, og i selve baren kan 

du få stillet både sulten og tørsten 

til endog meget rimelige priser. 

13 

De Studerendes Råd 

Det er De Studerendes Råd, DSR, 

der driver Verners Baggård, og 

udover aktiviteterne her arrangerer 

DSR også udflugter med paintball 

eller fiskeri på programmet. 

Deltagelse i disse arrangementer 

forudsætter medlemskab af De 

Studerendes Råd. Derfor er langt 

de fleste af DTU Ballerup Campus’ 

studerende medlemmer af DSR. 

Samtidig udløser et medlemskab 

af DSR rabatter til en lang række 

aktiviteter.

Diplom- 

ingeniør- 

uddannelsen 

Byggeri og Infrastruktur 17 

Bæredygtig Energiteknik 21 

Eksport 25 

Elektronik 29 

It 33 

Maskin 37 

Proces og Innovation 41 

Produktion 45 

Stærkstrøm 49 

Sundhedsteknologi 53

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR 

16 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR 

Byggeri og 

Infrastruktur 

Bygningsingeniører dækker et bredt 

og betydningsfuldt arbejdsområde. De 

er nemlig med hele vejen fra planlægningsprocessen 

til etableringen, når 

vitale strukturer i samfundet enten 

projekteres eller ændres. 

Ingeniørstudiet Byggeri og Infrastruktur 

på DTU Ballerup Campus 

fokuser på centrale forhold, der kan 

medvirke til at skabe den bedre verden, 

vi alle sammen stræber efter. På 

studiet kommer du til at beskæftige 

dig med bygningskonstruktioner, 

bygningsdesign og energi, indeklima 

og sunde bygninger, by og land, trafik 

og veje, broer, tunneller og havne samt 

vand og miljø. 

Det faglige fokus 

I studiet bliver der lagt stor vægt på, 

at du som studerende selv tager aktivt 

ansvar for og initiativ til at udvikle 

uddannelsen, således at du som færdig 

bygningsingeniør er fagligt up-to-date, 

og dermed kan honorere de krav, 

arbejdsgiverne stiller til velkva lificeret 

og engageret arbejdskraft. 

Engagementet og indsigten i de 

enkelte fagdiscipliner inden for 

bygningsområdet sikrer vi bl.a. 

gennem en projektorienteret undervisning, 

der understøttes af grundige 

teoretiske kurser og øvelser. 

Herudover har vi gode samarbejder 

med byggebranchen som helhed 

– både med den rådgivende del af 

branchen og med entreprenørerne. 

Samarbejderne har betydning for 

uddannelsens forløb i flere forskellige 

sammenhænge; ingeniørpraktikken, 

konkrete byggeprojekter, 

udviklingssamarbejder og brug af 

eksterne undervisere. 

Studiets opbygning 

Ingeniøruddannelsen i Byggeri 

og Infrastruktur er normeret til 

3½ års studier inklusive ½ års 

ingeniørpraktik i en dansk eller 

udenlandsk virksomhed. Udover, at 

du undervejs i studiet skal have en 

række grundlæggende naturvidenskabelige 

fag som matematik, mekanik, 

termodynamik, fysik samt it og 

informationssøgning, byder studiet 

på en lang række projekt- og kursusarbejder. 

Fra 1.–4. semester skal du 

bl.a. beskæftige dig med jord, 

geologi og vand, lavt boligbyggeri, 

bærende konstruktioner, infrastruktur, 

funderings- og anlægningsteknik, 

projekt- og erhvervsbyggeri samt 

ledelse og styring. I femte semester 

skal du i ingeniørpraktik, og når du 

vender tilbage til campus, skal du 

på 6. semester i gang med specialiseringsdelen, 

der også omfatter det 

afsluttende bachelorprojekt. 

Du kan specialisere dig inden for 

Bygningsteknik, hvor det handler om 

bygningskonstruktioner, indeklima 

eller bygningsdesign. En anden 

mulighed er Infrastruktur, hvor 

kodeordene er planlægning inden 

for trafik og veje, anlægskonstruktioner 

eller vand og miljø. Den sidste 

mulighed er Ledelse og styring, 

hvor fokus er rettet mod ledelsesfag 

og digitalisering. 

Det er via de to afsluttende semestre, 

du virkelig har mulighed for at sætte 

dit helt eget præg på din ingeniørprofil, 

og dermed skabe dig det 

optimale afsæt for drømmejobbet. 

Jobområder 

Bygningsingeniører, der er uddannet 

på DTU, er attraktive for både det 

private erhvervsliv og offentlige 

myndigheder, herunder tekniske 

forvaltninger i kommuner og regioner. 

Arbejdet kan f.eks. være ledelse 

af entreprenørarbejde, design af 

bygnings konstruktioner eller kontrol 

af overholdelse af retningslinjer ved 

byggeri. 

Vil du vide mere? 

www.diplom.dtu.dk 

17

Fascineret af spektakulære 

bygningsværker 

Lasse viser rundt på byggepladsen i Aberdeen. At Lasse opholder sig på en byggeplads, er ikke overraskende 

– det har været planen, siden han var 12 år. 

Lasse Vester, der er 21 år, er i øjeblikket 

i gang med sin ingeniørpraktik 

i forbindelse med ingeniørstudiet i 

Byggeri og Infrastruktur. Praktikstedet 

er henlagt til den skotske 

by Aberdeen hos den store danske 

entreprenørvirksomhed Pihl, som i 

samarbejde med selskaberne Operon 

og Nysir skal bygge og renovere 10 

skoler. 

Ingen tvivl om karrierevejen 

For Lasse har der ikke været meget 

tvivl om, hvilken karrierevej han 

skulle vælge. 

– Jeg tror faktisk, at jeg var afklaret 

med, hvad jeg ville, allerede da jeg 

var 12 år. Det var de store spektakulære 

bygningsværker, der trickede 

mig. På det seneste er jeg blevet 

rigtig interesseret i brokonstruktioner, 

og kan godt se mig selv gøre karriere 

i den branche. Men min faglige 

interesse er også blevet pirret af de 

muligheder, man har med beton. 

Især synes jeg, det er fascinerende 

med de bygningsværker, hvor betonen 

støbes på stedet. Den metode kaldes 

in situ beton, forklarer Lasse. 

Valg af studie 

Det var Lasses ambitioner, der førte 

ham til en ingeniøruddannelse. 

– Jeg vil søge job i en af de store 

virksomheder, når jeg dimitterer 

som bygningsingeniør. Jeg skal være 

med til at rejse nogle af de store 

og spektakulære bygningsværker i 

fremtiden. Det var faktisk derfor, 

jeg startede på uddannelsen. Jeg 

faldt især for studieformen, hvor 

der er en nær kobling mellem 

det teoretiske og det praktiske. I 

fremtiden ser jeg nemlig mig selv 

som problemknuseren, og det, at vi 

allerede under studiet arbejder med 

realistiske og konkrete ingeniørproblemer, 

gør, at jeg føler mig 

klædt på til at påtage mig rollen. 

Men det skal også pointeres, at 

projektarbejdsformen, som i øvrigt 

er rigtig fed, også er krævende med 

hensyn til at få koordineret tingene 

ordentligt. I studiet arbejder jeg op 

til 70 timer om ugen, fortæller Lasse. 

International erfaring 

Lasse oplever praktikopholdet som 

en meget positiv og lærerig proces. 

Og han er glad for, at han valgte at 

afholde praktikken i et andet land. 

– Jeg kan virkelig godt lide at være 

her. Det gælder både de faglige 

udfordringer, men bestemt også det 

sociale liv. Skotterne er fantastisk 

sociale mennesker. Og så får jeg en 

fantastisk indsigt i, hvordan det er 

at arbejde internationalt, og især det 

at forholde sig til en anden kultur. 

Om jeg i fremtiden skal arbejde 

internationalt, ved jeg ikke. Det 

kommer til at afhænge af mine 

familiemæssige forhold. Men jeg 

har bestemt mod på det, og jeg kan 

bestemt opfordre andre studerende 

til at få noget international erfaring, 

afslutter Lasse. 


Semesteropbygning 

Byggeri og Infrastruktur 

SemeSter 1 

Lavt boligbyggeri 

15 ECTS-point 

SemeSter 2 

Infrastruktur 1 

15 ECTS-point 

SemeSter 3 

Erhvervsbyggeri 

10 ECTS-point 

SemeSter 4 

Infrastruktur 2 

10 ECTS-point 

SemeSter 5 

SemeSter 6 

SemeSter 7 

Bærende 

konstruktioner 

5 ECTS-point 

Projekt 

byggeri 

10 ECTS-point 

Projekt 

infrastruktur 

10 ECTS-point 

Keywords 

Konstruktion 

Design 

Infrastruktur 

Indeklima 

Ingeniørpraktik 

30 ECTS-point 

Tilvalgskurser 

30 ECTS-point 

Jord, geologi 

og vand 

5 ECTS-point 

Bachelorprojekt 

Delprojekt A Delprojekt B 

30 ECTS-point 

Grundfag A 

10 ECTS-point 

Grundfag B 

10 ECTS-point 

Fundering 

og anlægsteknik 

10 ECTS-point 

Ledelse og styring 

10 ECTS-point 

Optag 

Antal studerende 2012: 310 

Antal optagne 2012: 128 

Dimmitender 2012: 58 

Hvornår ligger praktikken? 

5. semester 

19



Bæredygtig 

Energiteknik 

Miljøet og anvendelsen af naturressourcerne 

står højt på den politiske 

dagsorden. Senest er der meldt ud, 

at Danmark i 2050 skal klare sig helt 

uden fossile brændstoffer. 

Det er ikke kun i Danmark, at 

behovet for alternative energikilder 

er akut. Det gælder overalt på 

kloden, hvor der, som følge af den 

stigende rigdom i især Kina, Indien 

og Brasilien, bliver forbrugt energi 

som aldrig før. Et af alternativerne 

til fossile brændstoffer som olie 

og naturgas er energiproduktion 

ved hjælp af vindmøller. Og her 

er Danmark førende på verdensmarkedet. 

Men hvis målet skal nås 

om at gøre Danmark uafhængig 

af fossile brændstoffer i 2050, skal 

den vedvarende energiproduktion 

udbygges, ligesom der skal udvikles 

nye energieffektive teknikker. 

DTU’s uddannelse i Bæredygtig 

Energiteknik er derfor for dig, der 

drømmer om at tage en uddannelse 

med internationale perspektiver, 

og har mod på at sætte fremtidens 

energitekniske dagsorden, hvor 

miljøhensynet er i højsæde. 


Den 3½-årige diplomingeniøruddannelse 

er et resultat af DTU’s 

ambition om at være med til at 

understøtte en miljørigtig og 

bæredygtig samfundsudvikling. En 

samfundsudvikling, der baserer sig 

på de bedste forudsætninger for 

miljørigtig energiproduktion, så 

Danmark også i fremtiden kan 

placere sig centralt og være med 

til at sætte dagsordenen i den 

internationale klimadebat. Til det 

formål skal der uddannes miljø- og 

energibevidste ingeniører, der har 

et nyt syn på fremtidens energiproduktion 

og energianvendelse. 

Uddannelsen stiller skarpt på miljø 

og energi. Du får en bred kompetence 

inden for det energitekniske 

arbejdsfelt. Du kommer til at 

arbejde med tekniske fag inden for 

både det termiske, det elektriske, 

det mekatroniske samt det styrings- 

og reguleringsmæssige område. Og 

du får et fagligt indblik i områder 

som økonomi og miljølære. 


Uddannelsen i Bæredygtig Energiteknik, 

der både kan læses på dansk 

og engelsk, er baseret på problemorienteret 

undervisning, og uddannelsen 

er opbygget således, at du på 

den første del af uddannelsen via 

projekter bliver introduceret 

til de grundlæggende termiske, 

mekaniske og elektriske fagområder. 

Det er for eksempel varmeledning, 

strømningslære, termodynamik, 

kredsløbsteori, materialelære, 

elektriske og termiske maskiner, 

hydraulik samt mekanik. Herudover 

skal du naturligvis have matematik, 

ligesom du skal have fag som 

reguleringsteknik, laboratorieteknik, 

dataopsamling og praktiske øvelser 

i de forskellige laboratorier. 

Efter de fire første semestre bruger du 

den resterende del af uddannelsen på 

at specialisere dig inden for enten 

Termisk energiteknik, Elektrisk 

energiteknik eller Mekatronisk 

reguleringsteknik. På det 7. og 

sidste semester skal du skrive dit 

afsluttende bachelorprojekt, hvor du 

på egen hånd skal behandle en 

problemstilling inden for et eller 

flere centrale fagområder i uddannelsen. 

Du kan vælge, om du vil 

beskæftige dig med en eksperimentel, 

empirisk og/eller praktisk problemstilling. 

Projekterne skal typisk 

udarbejdes i samarbejde med en 

virksomhed. 

Kombinationen af de grundlæggende 

fag på de første semestre 

og den faglige specialisering i den 

resterende del af uddannelsen, giver 

dig kvalifikationer til at indgå i 

teamwork på tværs af arbejdsfeltet i 

hele det energimæssige spektrum. 

Jobområder 

Der er ingen tvivl om, at der er 

behov for arbejdskraft på netop det 

energitekniske område. En af grundene 

er, at verdenssamfundet i den 

grad skal nedbringes udledningen 

af CO2. Energiproduktion, og den 

tilhørende reduktion af CO2 samt 

optimering af energiforbruget, har 

dermed i høj grad et internationalt 

aspekt, og foregår derfor på tværs 

af landegrænser og kulturforskelle. 

Med andre ord er der gode muligheder 

for at komme til at arbejde 

i udlandet. Det kan være inden 

for f.eks. planlægning, produktion, 

distribution samt forbrug af 

elektrisk, termisk, og/eller mekanisk 

energi og desuden regulering af 

energitekniske systemer. Du kan for 

eksempel komme til at arbejde med 

optimering af vindmøller, konstruktion 

af solcelleanlæg, udvikling af 

bølgeenergi, være med til at opføre 

biomasse-baserede kraftværker 

eller udvikle bioethanol-anlæg til 

transportsektoren. 



21

Solceller og bølgeenergi 

– og en masse andet 

Planen var egentlig at læse til stærkstrømsingeniør. Men da Johan hørte om den nye ingeniøruddannelse i Bæredygtig 

Energiteknik, slog han til. Og nu går drømmen i retning af udvikling af nye former for bæredygtig energi. 

Oprindelig havde Johan Bunde 

Kondrup en plan om at uddanne 

sig til officer, og tog derfor en Maritim 

HF-eksamen i Esbjerg. Men undervejs 

ombestemte han sig, og besluttede 

sig i stedet for at blive ingeniør, 

uden dog på forkant at vide, hvilken 

uddannelsesretning han skulle 

vælge. Der var tid nok til at træffe 

den beslutning, for Johan var godt 

klar over, at han skulle en tur over 

Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne 

for at blive optaget 

på ingeniørstudiet. Matematikniveauet 

skulle opgraderes, og for at få SUkabalen 

til at gå op, valgte han også 

at følge et kursus i filosofi. 

– Mens jeg gik på Adgangskursus, 

havde jeg egentlig besluttet mig 

for at læse til stærkstrømsingeniør. 

Men så hørte jeg om Bæredygtig 

Energiteknik, og synes det lød 

endnu mere spændende. Her kunne 

jeg nemlig få en uddannelse, som 

er direkte sporet ind på fremtidens 

energi, forklarer Johan om sit 

studievalg. 

Projektarbejde i centrum 

Det første studieår af en diplomingeniøruddannelse 

i Bæredygtig 

Energiteknik har projektarbejdet 

i centrum. 

– Jeg blev egentligt lidt overrasket 

over, hvor meget gruppearbejde der 

faktisk er, men jeg er rigtig glad for 

det. Især det, at vi selv er ansvarlige 

for, hvad og hvor meget vi lærer. Vi 

startede med et tre-ugers projekt, 

hvor vi arbejdede med solceller, og 

det næste projekt handlede om bølgeenergi, 

fortæller Johan begejstret. 

Solceller i U-land 

Verden skriger efter nye og alternative 

veje til energiproduktion. Efterhånden 

kan man på verdensplan 

begynde at ane, at de fossile lagre 

vil blive tømt. Derfor er behovet for 

alternative energiløsninger stærkt 

efterspurgt, på hele verdensmarkedet, 

hvis vi skal opretholde den levestandard, 

som vi nogenlunde kender i 

dag. Det er med det udgangspunkt, 

at uddannelsen i Bæredygtighed 

Energiteknik har set dagens lys, 

og det stramme fokus ligger derfor 

inden for innovation og udvikling 

af energi samt optimering af kendte 

energiformer. Derfor er Johan også 

meget klar i spyttet, da han bliver 

spurgt om, hvad han vil arbejde 

med, når han er færdiguddannet. 

– Jeg vil gerne være med til at 

udvikle nye løsninger inden for 

vedvarende energi i stedet for at 

videre udvikle på de nuværende løsninger. 

Og hvis jeg en dag kan være 

med til f.eks. at sætte gang i produktion 

af solcelleenergi i et U-land, vil 

det være fedt, slutter Johan. 



Bæredygtig Energiteknik 

SemeSter 1 

SemeSter 2 

SemeSter 3 

SemeSter 4 

SemeSter 5 

SemeSter 6 

SemeSter 7 


20 ECTS-point 

Keywords 

Automation 

Energi 

Miljø 

Introduktion til energiteknik 

Polyteknikker 

30 ECTS-point 

Modellering og analyse af energitekniske systemer 1 

30 ECTS-point 

Modellering og analyse af energitekniske systemer 2 

30 ECTS-point 

Specialisering: 

Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik 

30 ECTS-point 


30 ECTS-point 

Specialisering: 

Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik 

30 ECTS-point 

Specialiseringsfag 

10 ECTS-point 

Optag 

Antal studerende: 91 




5. semester 

23

EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR 

24 EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR 

Eksport 

Eksportingeniøruddannelsen er 

ubetinget den ingeniøruddannelse, 

der bedst udtrykker, at vi i dag lever 

i en globaliseret verden. En verden 

hvor landegrænser spiller en langt 

mindre rolle end tidligere, men 

hvor behovet for forståelse af sprog- 

og kulturforskelle samtidig spiller 

en større rolle. 

At Danmark som helhed har succes 

på eksportmarkedet, er ingen hemmelighed. 

Men eksportpotentialet i 

landet er endnu større, og for at 

det skal lykkes for flere danske 

virksomheder at trænge igennem 

på verdensmarkedet, kræver det, 

at eksportstrategierne håndteres 

professionelt på flere niveauer. 

Og det er her, eksportingeniøren 

kommer ind i billedet. 


Eksportingeniører fra DTU er 

uddannet til at agere i krydsfeltet 

mellem teknik, sprog og økonomi, 

og giver dermed virksomhederne 

det bedste afsæt for at kommunikere 

og samarbejde på tværs af 

landegrænser. Fokuspunkterne i 


globalisering, eksport, international 

samhandel, projektstyring, teknik, 

kommuni-kation og kulturforståelse. 

Så hvis du har ambitioner om at 

gøre international karriere og have 

hele verden som din arbejdsplads, 

så skal du overveje, om du vil med 

på holdet af nye studerende på 

eksportingeniørstudiet. 



normeret til 4-4½ års studier 

inklusive ½ års ingeniørpraktik 

i en dansk eller udenlandsk 

virksomhed. Du kan dog gennemføre 

uddannelsen på 4 år, hvis du 

udover adgangskravene, som er 

engelsk på A-niveau og enten tysk, 

fransk eller spansk på C-niveau, 

tillige har bestået matematik på 

A-niveau, fysik på B-niveau og 

kemi på C-niveau. 

Undervisningen på Eksportingeniøruddannelsen 

består af 

klasseundervisning og projektarbejde. 

Derudover skal du udføre 

øvelser og laboratoriearbejde. 

Overordnet falder fagene på eksportingeniørstudiet 

i fire kategorier. 

Sprogfagene, de merkantile fag 

samt de ingeniørfaglige og de naturvidenskabelige 

fag. Sprogfagene 

er obligatorisk engelsk, og så enten 

tysk eller spansk. De merkantile 

fag dækker bl.a. erhvervs- og 

afsætningsøkonomi, markedsanalyse, 

finansiering og eksportmarkedsføring, 

mens de naturvidenskabelige 

fag bl.a. dækker matematik, fysik, 

kemi, statistik, miljølære og it, herunder 

grundlæggende kendskab til internet. 

Ingeniørfagene dækker blandt andet 

materialelære, styrkelære, innovation, 

produktudvikling, produktionsplanlægning, 

it-netværk og programmering. 

Når du når frem til femte semester 

på uddannelsen, skal du have en 

række tilvalgsfag, som du selv 

vælger. Undervisningen i tilvalgsfagene 

foregår som regel på engelsk 

og tiltrækker derfor også mange 

udenlandske studerende. Det giver 

et meget internationalt orienteret 

studiemiljø. Men mange bruger 

også 5. semester til et studieophold 

på et udenlandsk universitet. 

I 6. semester kommer du til at 

opleve rollen som eksportingeniør i 

virkelighedens verden. Her skal du 

nemlig i ingeniørpraktik i en dansk 

eller udenlandsk virksomhed. 

Efter ingeniørpraktikken skal du i 

gang med dit sidste studieår. Her 

bygges der bro mellem ingeniørpraktikken 

og bachelorprojektet, 

som afslutter uddannelsen. I 

bachelorprojektet får du lejlighed 

til at demonstrere hele dit teoretiske 

og praktiske overblik inden for 

alle aspekter af eksportingeniørens 

arbejds- og funktionsområde. 

Jobområder 

Eksportingeniøruddannelsens 

kombination af teknologi, økonomi 

og sprog fører for mange til en 

karriere inden for markedsføring, 

salg og projektledelse. Men du kan 

også komme til at arbejde med 

innovation, produktudvikling og 

økonomistyring – ikke mindst i 

internationale virksomheder. 



25

Sammenholdet er super 

Det er næsten sommer, da Carina Dueholm bliver sat i stævne foran Hochschule für Technik und Wirtschaft Berlin, 

der ligger på Treskowalle i det tidligere Østberlin. Her har Carina valgt at studere det næste halve år. 

Carina Dueholm læser til eksportingeniør 

på DTU. Hun er 22 år, og 

har i forbindelse med sit studium 

valgt at udfordre sig selv ved at 

tage et halvt års studieophold i 

Tysklands hovedstad, Berlin. Det 

gør hun både for at komme mere 

i dybden med det tyske sprog, for 

at erhverve nogle interkulturelle 

kompetencer og for at blive en del 

af en anden kultur. 

– Jeg er helt overbevist om, at det, 

at jeg har taget springet og er taget 

til Berlin på studieophold, samtidig 

er med til at definere min fremtid 

rent karrieremæssigt. Allerede nu 

kan jeg fornemme, at jeg vil få rigtig 

mange internationale kontakter, 

som jeg i fremtiden vil kunne bruge 

i mit professionelle liv som færdiguddannet 

eksportingeniør, fortæller 

Carina Dueholm. 

Strategisk valg 

At valget faldt på Tyskland som 

destinationen for et studieophold, 

var ikke tilfældigt. 

– Der er ingen tvivl om, at jeg valgte 

at tage et semester i Tyskland af 

strategiske grunde. Tyskland er 

et kæmpe marked og Danmarks 

største handelspartner. Min strategi 

var fra starten, at jeg via mit studieophold 

skal kvalificere mig yderligere 

inden for det tyske sprog samt blive 

endnu mere internationalt orienteret. 

Et ønskejob er lige nu noget med 

mobiltelefoni. Og jeg har også 

fundet ud af, at der skal være rejseaktivitet 

inkluderet i jobbet. 

Bredde og dybde 

I 20 graders varme slentrer Carina 

ned ad Unter Den Linden, med 

retning mod Brandenburger Tor. 

Hun fortæller om sin baggrund, 

og giver noget af forklaringen 

på, hvorfor valget faldt på eksportingeniørstudiet, 

da hun for et 

par år siden valgte uddannelse. 

– Da jeg er matematisk student, 

og altid har interesseret mig for 

både sprog, matematik, teknologi, 

marketing og andre kulturer, lå 

eksportingeniørstudiet lige til højrebenet. 

Og det har jeg ikke fortrudt 

et sekund. Uddannelsen er bred, og 

det tiltalte mig meget, da jeg i sin 

tid skulle vælge. At jeg så i dag har 

fået lyst til at gå mere i dybden med 

nogle af fagområderne, hører også 

med til historien. 

Spændende og socialt 

– Jeg synes, vi har rigtig meget at 

lave på eksportingeniørstudiet. Der 

er altid noget at forberede. Men 

samtidig er det rigtig spændende og 

meget givende. Det, jeg især godt 

kan lide, er strukturen i skemaet. 

At det så samtidig krydres af et 

smaddergodt socialt sammenhold, 

er bare en ekstra gevinst. Sidste år 

drog vi i samlet flok til Roskilde 

Festival. Det var sjovt, og fortæller 

noget om det gode klassemiljø, vi 

har, afslutter Carina. 

EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR 


Eksport 

BaSiS SemeSter 

Matematik 0 

(svarer til matematik på A-niveau) 

22,5 ECTS-point 

SemeSter 1 

Projekt 1 

Tema: Bæredygtige produkter. Værksted (maskin) 

15 ECTS-point 

SemeSter 2 

Matematik og naturvidenskab 2 

Værksted (Analog og digital elektronik) 

15 ECTS-point 

SemeSter 3 

Projekt 3 

Tema: Integreret produktudvikling 

15 ECTS-point 

SemeSter 4 

Projekt 4 

Tema: International 

markedsføring 


SemeSter 5 

SemeSter 6 

SemeSter 7 

Programmering 

5 ECTS-point 

Projekt 7 

Tema: Forandringsprocesser & innovation 

af forretningskoncepter 

15 ECTS-point 

SemeSter 8 

Keywords 

International markedsføring 

Teknologi 

Kommunikation og kulturforståelse 

Forretningsudvikling 

Matematik og 

naturvidenskab 1 

5 ECTS-point 

Afsætningsøkonomi 

5 ECTS-point 

Materialelære, styrkelære 

og maskinlære 


Marketing, økonomi og netværksteori 

10 ECTS-point 

Studieophold i udlandet/Tilvalgsfag 

30 ECTS-point 


30 ECTS-point 


30 ECTS-point 

Marketing – 

Across cultures 


Erhvervsøkonomi 

5 ECTS-point 

Kultur og samfund 1 

(spansk/tysk) 


Fysik 0 

(svarer til fysik på B-niveau) 


Engelsk 1 

5 ECTS-point 

Kultur og samfund 2 

(spansk/tysk) 

5 ECTS-point 

Marketing 

(spansk/ 

tysk) 

2,5 

ECTSpoint 

Eksportteknologi 

(spansk/tysk) 

5 ECTS-point 

Engelsk 4 

5 ECTS-point 

Engelsk 7 


Optag 





6. semester 

27 

Engelsk 2 

2,5 

ECTSpoint 

Engelsk 3 

2,5 

ECTSpoint



Elektronik 

Elektronikingeniører, hvoraf mange 

reelt arbejder som it-og dataingeniører, 

er beskæftiget over et meget bredt 

og ofte avanceret arbejdsfelt. De 

løser ingeniørmæssige problemstillinger 

i mange forskellige 

brancher og bygger broer mellem 

fagområderne. 

Elektronikingeniøruddannelsen er 

en meget alsidig uddannelse, hvilket 

afspejles i en elektronikingeniørs 

muligheder på arbejdsmarkedet. 

Elektronikingeniører er nemlig 

beskæftiget i stort set alle brancher, 

idet de har indsigt i og viden om 

elektronik samt data- og itkommunikation. 


Den faglige sammensætning på 

elektronikingeniøruddannelsen 

består bl.a. af digital elektronik, 

telekommunikation, mobiltelefoner, 

transmission, satellitter, digitalisering, 

design af kommunikationssystemer, 

programmering, operativsystemer 

og signalbehandling. Altså så at sige 

alt, hvad der har med elektronik, 

svagstrøm og computere at gøre. 

Netop hele it-området er et arbejdsfelt, 

hvor elektronikingeniører står 

stærkt igennem deres viden om 

programmering, netværk, data- og 

telekommunikation, automation, 

informationsstyring og -præsentation 

samt deres indsigt i organisationer 

og deres erfaring med teknologivurdering. 

Det er netop disse faglige 

kvalifikationer, der efterspørges 

på it-arbejdsmarkedet, som er i 

revolutionerende vækst. 


Elektronikingeniøruddannelsen 

er normeret til 3½ års studier 

inklusive ½ års praktik i en dansk 

eller udenlandsk virksomhed. Den 

obligatoriske del af uddannelsen 

strækker sig fra første til fjerde 

semester. Den obligatoriske del 

af uddannelsen er på de to første 

semestre identisk med It-ingeniøruddannelsen. 

På Elektronikingeniøruddannelsen 

er det målet at udvikle og kvalificere 

dig inden for væsentlige ingeniørmæssige 

kompetencer. Derfor bliver 

du via studiet trænet i at samarbejde 

med andre bl.a. igennem projektarbejdsformen. 

Du lærer også at 

problemformulere, at tidsplanlægge 

og du får erfaring i at sammenligne 

teori, simulering og praksis. Endelig 

bliver du trænet i at fremlægge og 

dokumentere resultater. 

De faglige områder på 1.–4. 

semester dækker, udover forskellige 

projektarbejder samt faget videnskabsteori, 

bl.a. digital hardware, 

objektorienteret programmering, 

matematik, digital signalbehandling, 

elektrofysik, kredsløbsteori og 

analog elektronik, indlejrede systemer 

og regulering. Herudover skal du 

vælge dit første tilvalgsfag, som 

kan være første led i din eventuelle 

specialisering. 

På 5. semester skal du vælge fire 

valgfri tilvalgskurser ud fra en bred 

vifte af fag inden for elektronikingeniørers 

arbejdsområder. 

Ingeniørpraktikken er fordelt over 

6. og 7. semester. Praktikken er et 

vigtigt element i diplomingeniøruddannelsen. 

Den giver dig mulighed 

for at kombinere de teoretiske 

færdigheder med praktisk ingeniørarbejde 


virksomhed. 

Tilvalgsfagene, praktikken og det 

afsluttende bachelorprojekt i 6. og 7. 

semester giver dig for alvor mulighed 

for at sætte dit helt personlige præg 

på din uddannelse. Du kan skabe dig 

en reel specialisering inden for et 

bestemt fagområde, eller du kan 

vælge en portefølje af fag, som gør 

dig helt unik på arbejdsmarkedet. 

Elektronikingeniøruddannelsen 

udbydes i to sidestillede studieforløb, 

hvor det ene foregår på dansk og 

det andet på engelsk – nemlig 

under underskriften Electronics 

and Computer Engineering. 

Jobområder 

Elektronikingeniører er blandt 

andet beskæftiget med udvikling af 

mobiltelefoner, transmissionsudstyr 

og -modtagere, udvikling af 

radio- og tv apparater, design af 

kommunikationssystemer, og 

finder i det hele taget beskæftigelse 

inden for it-, kommunikations- og 

elektronikbranchen. 



29

Ham der kan klare det! 

Patrick Juhl går rundt blandt de 25 millioner indbyggere i den kinesiske metropol Shanghai. Han er i ingeniørpraktik i 

elektronikvirksomheden Ericsson. Opgaven er Mobile Positioning System. 

”Ham der kan klare det”, er den 

fonetiske oversættelse af Patricks 

navn til kinesisk. Og det må man i 

høj grad sige, han kan. Patrick Juhl, 

der er 22 år, læser på 6. semester på 

DTU’s internationale elektronikingeniøruddannelse 

Electronics 

and Computer Enginee ring. I 

øjeblikket er han i ingeniørpraktik 

i den verdensomspændende elektronik 

koncern Ericsson, og her 

arbejder han i det verfikationsteam 

på i alt 25 personer, der står for den 

tekniske dokumentation af Ericssonproduktet 

Mobile Positioning 

System, som sælges til teleselskaber 

i hele verden. 

– Selve systemet går ud på, at man 

altid kan aflæse den geografiske 

position på en given mobiltelefon 

i brug. Positionen gengives ganske 

enkelt på skærmen, forklarer Patrick. 

International dansker 

Patrick er om nogen international. 

Hans forældre er danske, men hele 

sit liv, frem til og med studentereksamen, 

har hjemlandet været 

Belgien. At vælge den engelsksprogede 

bacheloruddannelse i Electronics 

and Computer Engineering, 

og dermed bevare et internationalt 

perspektiv, var derfor et naturligt 

valg for Patrick. Derudover havde 

uddannelsesvalget flere andre årsager. 

En af dem, Patrick fremhæver, er, 

at han ville bevare sit danske statsborgerskab. 

Det kræver, at man har 

opholdt sig i Danmark i mindst et 

år, inden man fylder 21. En anden 

grund er interessen for elektronik, 

specielt sensorer og robotteknologi. 

En tredje grund er, at han ved at 

tage en engelsksproget uddannelse 

i Danmark kan slå to fluer med et 

smæk. Nemlig studere på engelsk 

og samtidig styrke sit danske sprog i 

hverdagens sociale liv. 

– Da jeg samtidig fandt ud af, at 

studieformen er projektorienteret, 

var jeg overhovedet ikke i tvivl 

om, at kursen hed Danmark. Den 

projektorganiserede undervisning er 

nemlig attraktiv, fordi det er sådan, 

man arbejder i de store internationale 

virksomheder i dag. 

Udlandserfaringer og -drømme 

– Jeg har lært rigtig meget på mit 

kombinerede studie- og praktikophold 

her i Shanghai. Jeg har fået 

kulturel indsigt, lært en masse på det 

faglige plan, jeg har lært kinesisk, 

jeg har fået livserfaring, jeg har lært 

at samarbejde med mange forskellige 

mennesker, og ikke mindst har 

jeg i nogen udstrækning formået 

at integrere mig i et samfund, der 

ligger milevidt fra det, jeg kender, 

siger Patrick. 

Alt sammen erfaringer, som Patrick 

vil tage med sig videre. 

– For der er bestemt ingen tvivl om, 

at jeg skal arbejde internationalt, 

når eksamensbeviset er i hus, slår 

Patrick fast. 



Elektronik 

SemeSter 1 

Objektorienteret 

programmering 1 

5 ECTS-point 

SemeSter 2 



5 ECTS-point 

SemeSter 3 

Elektrofysik 3 

10 ECTS-point 

SemeSter 4 

Digital signalbehandling 

og matematik 

10 ECTS-point 

SemeSter 5 

Tilvalg 


SemeSter 6 

Tilvalg 


SemeSter 7 


15 ECTS-point 

Projekt i 

programmering 

5 ECTS-point 

Digital 

hardware 2 

5 ECTS-point 

Tilvalg 


Tilvalg 


Digital 

hardware 1 

5 ECTS-point 

Projekt i relation 

til OOP og DIG 

10 ECTS-point 

Circuit theory and 

analog electronics 3 

10 ECTS-point 

Regulering, modkobling, 

LA Place & MM 

10 ECTS-point 

Keywords 

Elektronikkonstruktion 

Apparatkonstruktion 

Telekommunikation 

Teknologivurdering 

Projekt i 

digital hardware 

5 ECTS-point 

Tilvalg 



15 ECTS-point 


15 ECTS-point 

Matematik 1 

10 ECTS-point 


og matematik 

10 ECTS-point 

Projekt i 

analog elektronik og kredsløbsteori 

10 ECTS-point 

Projekt i indlejrede systemer 

og reguleringsteknik 

10 ECTS-point 

Tilvalg 


Optag 





6. og 7. semester 

31



It 

It-teknologien er en af de mest 

afgørende faktorer i den internationale 

kommunikation. I kraft af 

den revolutionerende teknologiudvikling 

der er – og har været – på 

området, bliver der kommunikeret 

over landegrænser og mellem 

verdensdelene som aldrig før. 

Er du en af de mange, der er hooked 

på computerteknologi, netværkssystemer, 

kommunikation, internet, 

spiludvikling og programmering, 

har du måske allerede overvejet at 

gå i gang med en it-uddannelse. På 

it-ingeniøruddannelsen på DTU 

Ballerup Campus bliver du uddannet 

i et spændende og kreativt internationalt 

studiemiljø. Og så kan du 

vælge, om du vil læse uddannelsen 

på dansk eller engelsk. 


It-ingeniøruddannelsen på DTU 

Ballerup Campus er meget målrettet, 

og sigter direkte mod beskæftigelse 

på det store arbejdsmarked 

for it og kommunikation. Med en 

it-ingeniøruddannelse kan du blive 

ansat inden for mange forskellige 

brancher og i en række forskellige 

jobfunktioner. For eksempel 

benytter produktionsvirksomheder, 

konsulentbranchen samt elektronik- 

og it-industrien sig i høj grad af 

it-ingeniører, og her har du mulighed 

for at indtage en position som 

udvik lingsingeniør, projektleder, 

konsulent, rådgiver og meget meget 

mere. Mulighederne er næsten 

uanede. Og noget af det helt aktuelle 

er i øjeblikket spiludvikling samt 

den fortsatte udvikling af trådløse 

teknologier. I de kommende år vil 

vi se flere apparater og sensorer, 

der kommunikerer trådløst med 

hinanden. Det betyder en stribe 

nye produkter, som giver både 

producenter og forbrugere en række 

nye muligheder. For eksempel kan 

produkter som vaskemaskiner, 

køleskabe og biler blive udstyret med 

en chip, som man kan kommunikere 

med via trådløs opkobling til hotspots 

eller mobiltelefonnettet. 


It-ingeniøruddannelsen er normeret 

til 3½ års studier inklusive ½ års 


udenlandsk virksomhed. Studiet 

er tilrettelagt således, at du som 

færdig it-ingeniør er klædt på til at 

vurdere behov og indfaldsvinkel til 

løsning af opgaverne samt fastsætte 

et design for at opnå den ønskede 

virkning. Samtidig kan du analysere 

krav, betingelser og forudsætninger 

for it-løsninger samt udvikle nye 

tekniske muligheder. Endvidere 

bliver du klædt på til at lede tværfaglige 

it-projekter. 

De fire første semestre består af en 

række specifikke fag som bl.a. digital 

signalbehandling og matematik, 


digital elektronik, mikroprocessorer, 

computernetværk og protokoller, 

indlejrede systemer som f.eks. 

Embedded Linux, multiprogrammering 

samt distribuerede systemer og 

databaser. Men du skal også arbejde 

med konkrete projekter. 

5. semester består udelukkende 

af tilvalgsfag, og med den rette 

kombination kan du dermed skabe 

din helt egen og attraktive ingeniørprofil. 

Valgmulighederne er mange, 

men består bl.a. af Linux, trådløs 

kommunikation, operativsystemer, 

billedbehandling, videregående digital 

design og computerarkitektur. 

I 6. semester skal du i ingeniørpraktik, 

som giver dig mulighed for at kombinere 

dine teoretiske færdigheder med 

praktisk ingeniørarbejde. 

Bachelorprojektet afslutter uddannelsen 

på syvende og sidste semester. 

I bachelorprojektet skal du løse en 

ingeniørmæssig problemstilling 

inden for fagområdet og gøre brug af 

de færdigheder, som du har tilegnet 

dig undervejs i studiet. 

Jobområder 

Som it-ingeniør kan du bl.a. blive 

udviklingsingeniør, projektleder, 

konsulent eller rådgiver. Mulighederne 

er næsten uanede. Typisk 

ansættes it-ingeniører i produktionsvirksomheder, 

konsulentbranchen 

samt elektronik- og it-industrien, og 

i det hele taget alle brancher, der har 

behov for kvalificerede medarbejdere 

inden for it og netværk. 



33

Det skal være sjovt 

Lau læser til it-ingeniør på 6. semester, og han er mere end almindeligt fascineret af computerspil. Drømmen er en 

karriere inden for spiludvikling, og han er godt på vej. 

For it-ingeniørstuderende Lau 

Maack-Krommes er det lysten, der 

driver værket. Han har altid været 

fascineret af at designe programmer 

og systemer. Og det er noget, han 

for alvor får lov til som studerende 

på it-ingeniøruddannelsen. 

– Det er fedt, når man bygger tingene 

op fra bunden. Ser produktet 

og får det hele til at virke. Det sjove 

er i virkeligheden selve programmeringen, 

der ligger bag, fortæller Lau. 

Passion for spiludvikling 

Lau er 22 år, og har gennem mange 

år på egen hånd udviklet dynamiske 

hjemmesider. Men i dag er det især 

udvikling af spil, han brænder for. 

Faktisk så meget, at han har tænkt 

sig at gøre det til sin levevej. Også 

selv om der er mange om buddet. 

– Vi lærer ikke direkte at udvikle 

spil på uddannelsen. Men vi 

har lært noget om godt design, 

datastrukturer og algoritmer, og 

det bruger man, når man udvikler 

spil. På 4. semester lavede vi i min 

projektgruppe et Pacman projekt, 

hvor vi fik det til at ligne et rigtigt 

spil, forklarer Lau. 

Projektgruppen, som har holdt 

sammen siden 1. semester, udgør 

det centrale holdepunkt for Lau. 

– Vi arbejder godt sammen, og har 

det også rigtig sjovt. Det er vigtigt 

at have nogle af dele sine ideer med, 

og i en gruppe bliver projekterne 

mindre uoverskuelige. Det er fedt at 

få ideerne i fællesskab, fortæller Lau. 

Lysten er det vigtigste 

Ved siden af studierne arbejder Lau 

som ekspedient i en spilbutik, og på 

den måde kommer han lidt væk fra 

computeren, samtidig med at han 

laver noget, han brænder for. 

– Jeg kan godt lide udfordringer 

og at gøre tingene ordentligt. Men 

det skal samtidig være sjovt. Lysten 

er det vigtigste, slår Lau fast uden 

tøven. 

Det er hans plan at tage den to-årige 

overbygning i Spil på IT-Universitet, 

når diplomingeniøruddannelsen 

er i hus. Han vil nemlig gerne 

lære endnu mere om spildesign 

og spiludvikling, så han er rigtig 

rustet til at søge udfordringerne i et 

spiludviklingsfirma. 

– En af de gode ting ved en ingeniøruddannelse 

er, at man lærer 

at lære, og så kan man hele tiden 

bygge ovenpå med videre studier, 

konkluderer Lau. 



It 

SemeSter 1 



5 ECTS-point 

SemeSter 2 



5 ECTS-point 

SemeSter 3 

Computer 

science 

5 ECTS-point 

SemeSter 4 

Linær algebra 

og datamining 

10 ECTS-point 

SemeSter 5 

Tilvalg 


SemeSter 6 

Tilvalg 


SemeSter 7 


15 ECTS-point 

Projekt i 

programmering 

5 ECTS-point 

Digital 

hardware 2 

5 ECTS-point 

Netværk 

5 ECTS-point 

Tilvalg 


Tilvalg 


Digital 

hardware 1 

5 ECTS-point 

Projekt i relation 

til OOP og DIG 

10 ECTS-point 

Distribuerede 

systemer 

5 ECTS-point 

OS + 

Embedded Linux 

5 ECTS-point 

Keywords 


Internet 

Computernetværk 

Kommunikation 

Projekt i 

digital hardware 

5 ECTS-point 

Projekt i 

distribuerede systemer 

15 ECTS-point 

Parallel 

programmering 

5 ECTS-point 

Tilvalg 



15 ECTS-point 


15 ECTS-point 

Matematik 1 

10 ECTS-point 

Diskret matematik 

og game physics 

10 ECTS-point 

Projekt i parallel 

programmering 

10 ECTS-point 

Tilvalg 


Optag 





5., 6. og 7. semester 

35



Maskin 

Maskiningeniøruddannelsen på 

DTU Ballerup Campus er netop 

blevet moderniseret med respekt 

for de klassiske discipliner, som 

maskiningeniører traditionelt har 

haft og stadig besidder i dag. 

Maskiningeniører arbejder i dag 

med produktudvikling, materialer, 

konstruktion og design, mekatronik 

og energi. Specielt ingeniører med 

viden inden for energi, produktdesign 

og innovation er eftertragtede. Men 

mange maskiningeniører arbejder 

i stigende grad også med markedsføring, 

service og ledelse. 


Maskiningeniører er kraftigt 

involveret i produktudvikling og 

udvikling af produktionsapparatet, 

så både produkter og produktionsapparatet 

kan leve op til krav om 

effektivitet, kvalitet og miljøbevidsthed. 

Specielt samspillet mellem miljø, 

kvalitet, produktion og økonomi 

spiller i dag en afgørende rolle i 

produktionsvirksomheder, ikke 

mindst fordi forbrugerne forventer, 

at produkter og produktionsforhold 

lever op til etiske og miljømæssigt 

forsvarlige standarder. Kodeordene 

for studiet er funktionalitet, energioptimering 

og miljø. Derfor får 

du på studiet viden om mekanik 

og termodynamik, og du lærer at 

bruge avancerede 3D it-baserede 

designværktøjer til at beregne, 

konstruere og fremstille produkter, 

ligesom du lærer at dimensionere 

og udforme gearkasser, energianlæg 

og energiomsættende maskiner. 

Men du får naturligvis også erfaring 

med og undervisning i de mange 

klassiske maskintekniske konstruktioner, 

som bl.a. stempelmotorer, 

pumper, kraner og styretøj. 

I miljøundervisningen får du kendskab 

til de metoder, der anvendes 

i forbindelse med miljøvurdering 

af produkter, konstruktioner og 

produktionsprocesser. Du får 

undervisning i projekt- og økonomistyring, 

ligesom du kommer til 

at arbejde med robotteknologi og 

Rapid Prototyping. 


Maskiningeniøruddannelsen er 

normeret til 3½ års studier inklusive 

½ års ingeniørpraktik i en dansk eller 

udenlandsk virksomhed. 

Maskiningeniøruddannelsen er 

baseret på problemorienteret undervisning, 

og uddannelsen er opbygget 

således, at du på den første del af 

studiet via semesterprojekter og 

kurser skal arbejde med en række 

naturvidenskabelige grundfag og 

maskintekniske fag. De naturvidenskabelige 

grundfag dækker bl.a. 

fagene matematik, materialelære, 

mekanik og termodynamik, mens 

de maskintekniske fag omfatter 

materialeprocesser, mekatronik, 

produktudvikling, mekanisk design 

og CAD, elektronik og energiteknik. 

Efter de tre første semestre bruger 

du den resterende del af uddannelsen 

på at specialisere dig inden 

for enten termodynamik, design/ 

konstruktion eller mekatronik. 

Ingeniørpraktikken er placeret i 

5. semester. Her får du mulighed 

for at kombinere dine teoretiske 

færdigheder med konkret ingeniørarbejde 


virksomhed. 

På det 7. og sidste semester skal du 

skrive dit afsluttende bachelorprojekt. 

Her skal du løse en ingeniørmæssig 

problemstilling, der er formuleret 

af enten en privat eller offentlig 

virksomhed. Du kan vælge om, du 

vil beskæftige dig med en eksperimentel, 

empirisk og/eller praktisk 

problemstilling. 

Kombinationen af de grundlæggende 

fag på de første semestre 

og den faglige specialisering i den 

resterende del af uddannelsen, giver 

dig kvalifikationer til at indgå i 

teamwork på tværs af arbejdsfeltet i 

hele det maskintekniske spektrum. 

Jobområder 

Som færdiguddannet maskiningeniør 

vil du have en bred vifte af 

jobmuligheder i mange forskelligartede 

brancher og i hele verden. 

Dansk viden og teknologi er en 

stor eksportvarer, hvor maskiningeniører 

ofte er omdrejningspunkt 

for kommunikation og vidensdeling 

på tværs af landegrænser. Mange 

danske maskiningeniører får 

muligheden for udstationering i en 

årrække for at sikre, at et projekt 

bliver afviklet hensigtsmæssigt i det 

pågældende land. 



37

Mit phantom i Berlin 

Phantom 3D QCT har været overskriften i Troels Antvorskovs liv i et halvt år. Han har nemlig designet et kalibreringsfantom 

i et forskningsprojekt om knogleskørhed på universitetshospitalet Benjamin Franklin i Berlin. 

Troels er 25 år, maskiningeniørstuderende 

og bor sammen med 

sin kæreste. Samtidig er han på 

landsholdet i femkamp. 

Troels har ambitioner, og vil gerne 

være med til at gøre en forskel. Derfor 

er de internationale udfordringer, 

han aktuelt står i, en kærkommen 

mulighed for at gøre sig endnu 

bedre. Især fagligt, men også socialt 

og sportsligt. Ingeniørpraktikken, 

der tager et halvt år, er henlagt til 

Tysklands hovedstad, Berlin. 

– Længe inden jeg startede på 

maskiningeniøruddannelsen i 

København, har jeg vidst, at jeg 

ville tage noget af mit studium i 

udlandet. Og jeg har sådan set altid 

forventet, at jeg på et eller andet 

tidspunkt ville havne i Tyskland. 

Tyskland er vores store samarbejdspartner 

og maskinindustriens 

mekka. At jeg så havnede i Tyskland 

på et forsknings projekt omkring 

knogleskørhed, er en helt anden sag. 

Men det viser, at maskiningeniører 

har mange strenge at spille på. Og 

det, synes jeg, er rigtigt positivt, 

siger Troels. 

State-of-the-Art 

Troels’ forskningsmæssige base 

under sit praktikophold i Berlin er 

et projekthus, der ligger i tilknytning 

til Charité Campus Benjamin 

Franklin. 

– Vi er i alt ca. 30 ansatte på 

forskningsprojektet, der handler 

om at finde årsagerne til, at specielt 

kvinder får knogleskørhed. Både 

NASA og ESA er med i forskningsprojektet 

på den finansielle side. 

De har en interesse i projektet, 

fordi astronauter har en tilbøjelighed 

til at få knogleskørhed efter 

længerevarende ophold i rummet. 

Det skyldes, at mineralindholdet i 

knoglerne mindskes, som følge af 

den manglende kraftpåvirkning fra 

tyngdekraften, fortæller Troels, og 

fortsætter: 

– Det er state-of-the-art, vi har 

arbejdet med her. For det første er 

3D-scanneren, vi bruger til knogleundersøgelser, 

helt unik, men jeg 

kan også godt afsløre, at det ikke 

har været nemt at få udarbejdet 

kalibreringsenheden. 

Forskning og femkamp 

– Det var en god beslutning for mig 

at tage på praktikophold i Tyskland. 

Jeg har lært utroligt meget, og 

så er jeg stolt over at have været 

medarbejder på et så banebrydende 

forskningsprojekt. Men gevinsterne 

er i øvrigt kæmpestore. Jeg er blevet 

meget bedre til sprog. Jeg har 

fået en række nye internationale 

venskaber. Jeg har lært noget om 

konflikthåndtering, og så har jeg 

ikke mindst lært mig selv bedre at 

kende. Den sidste krølle på halen er, 

at jeg i min praktikperiode fik lov 

til at træne femkamp med det tyske 

landshold. Så kan man ikke forlange 

mere, afslutter Troels. 



Maskin 

SemeSter 1 

CAD 

5 ECTS-point 

SemeSter 2 

Design for 

maskiningeniører 

5 ECTS-point 

SemeSter 3 

Anvendt 

matematik 2 

5 ECTS-point 

SemeSter 4 

SemeSter 5 

SemeSter 6 

SemeSter 7 

Specialisering 

5 ECTS-point 

Materialelære 

5 ECTS-point 

Anvendt 

mekanik 1 

5 ECTS-point 

El-teknik 

5 ECTS-point 


5 ECTS-point 

Mekanik 1 

5 ECTS-point 

Anvendt 

matematik 1 

5 ECTS-point 

Felter og 

strømninger 

5 ECTS-point 

Keywords 

Konstruktion og design 

Energi 

Mekatronik 

Teknologi 

Innovation 

Konstruktion 

Termodynamik 

1 

5 ECTS-point 

Termodynamik 

2 

5 ECTS-point 

Mekanisk 

design 

5 ECTS-point 

Projekt 1 samt 

projektarbejde og værktøjer 

10 ECTS-point 

Projekt 2 

10 ECTS-point 

Projekt 3 

10 ECTS-point 


Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik 

30 ECTS-point 


30 ECTS-point 


Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik 

30 ECTS-point 


20 ECTS-point 

Optag 





5. semester 

39



Proces og 

Innovation 

Danmark har brug for innovative 

iværksættere, hvis levestandarden 

skal opretholdes og udbygges. På 

bagkant af finanskrisen skal vi derfor 

finde nye måder at gøre tingene på, 

og ikke mindst skal der opdyrkes 

nye forretningspotentialer, så der 

dels skabes nye arbejdspladser og 

dels udvikling og know-how. 

DTU udbyder en ingeniøruddannelse, 

som bygger bro og 

skaber sammen hæng mellem en 

selvstændig hedskultur, en innovationskultur 

og en iværksætterkultur 

i private og offentlige virksomheder 

samt i uddannelsessektoren. 


Uddannelsen giver dig en helt 

særlig ingeniørprofil, som kobler 

teknologisk viden med mere 

personlige, sociale og kreative 

kompetencer. 

Samtidig giver uddannelsen dig, ud 

over de ingeniørfaglige kompetencer, 

et kendskab til forretningsmæssige 

strategier, så du bliver i stand til at 

omsætte dine innovative ideer til 

reelle forretningspotentialer. 

Så hvis du går med en drøm om at 

tage en uddannelse, der giver dig 

mulighed for en karriere, som kombinerer 

kreativitet og idéudvikling 

med planlægning og realisering af 

konkrete produkter, så er uddannelsen 

i Proces og Innovation måske 

svaret. Her bliver du kvalificeret til, 

via naturvidenskabelig og teknisk 

indsigt, at omsætte nye ideer til 

konkrete og brugbare løsninger. 

Uddannelsen giver dig også viden 

om – og erfaring med – forskellige 

innovationsprocesser og metoder, 

ligesom du får forståelse for de 

globale, samfundsmæssige, økonomiske 

samt miljø- og arbejdsmiljømæssige 

forhold, der kobler sig på, 

når nye og innovative løsninger skal 

realiseres og markedsføres. 


Uddannelsen er projektorienteret 

og kendetegnet ved at have to forskellige 

specialiseringsspor, hvoraf 

du skal vælge ét. Den ene mulighed 

er en specialisering inden for by 

og byg, som rummer produkt- og 

projektudvikling inden for byggeri 

og infrastruktur, mens det andet er 

et it-spor med fokus på softwareudvikling. 

På den obligatoriske del af uddannelsen, 

som dækker de første fire 

semestre, skal du på hvert semester 

udføre et semesterprojekt, ligesom 

du efter første semester skal vælge 

specialiseringsspor. Samtidig skal du 

følge en række grundlæggende fag, 

der rammer innovationsprocessen 

ind. Det er fag som bl.a. kreativitet 

og innovation, innovation og 

videnledelse, teknologi, erhvervsøkonomi 

samt markedsføring. Men 

det er også ingeniørfaglige fag som 


statistik og fysik. 

I 5. semester skal du i ingeniørpraktik 


virksomhed, hvorefter 6. og 7. 

semester er helliget tilvalgsfag og 

det afsluttende bachelorprojekt. 

Det betyder, at du på sidste år af 

uddannelsen for alvor har mulighed 

for at skabe dig din egen og helt særlige 

ingeniørprofil. Den bestemmes 

nemlig af de tilvalgskurser du 

vælger, og den problemstilling du 

behandler i bachelorprojektet. 

Jobområder 

Som færdiguddannet proces- og 

innovationsingeniør kender du forløbet 

i innovative processer, og kan 

derfor varetage jobfunktioner i relation 

til konkrete udviklingsopgaver 

eller med koordinering af teknisk 

opgaveløsning og skabe bro mellem 

virksomheders tekniske afdeling og 

udviklingsafdeling. Men uddannelsen 

åbner også op for karrieremuligheder 

inden for projektledelse 

og/eller almen ledelse. 



41

Virketrangen er stor 

Det var ikke lige rollen som studerende i Proces og Innovation, der stod i første række, da Alina Protsyk som 11-årig 

kom til Danmark fra Ukraine. Men det er det i høj grad nu. Hun har netop afsluttet 6. semester efter en veloverstået 

periode som ingeniørpraktikant i BDO KR. 

Alina Protsyk er 25 år. Hendes 

indgang til ingeniørstudiet var en 

HTX-eksamen fra Odense Tekniske 

Gymnasium. Efterfølgende startede 

hun på diplomingeniøruddannelsen 

i Business Development 

Engineering på Århus Universitets 

afdeling i Herning. Men udlængslen 

kaldte, og i 2010 påbegyndte hun sit 

studium i Proces og Innovation. 

– Jeg skulle til en større by og væk 

fra provinsen, som Herning er. Jeg 

undersøgte mulighederne, og synes, 

at studiet i Proces og Innovation 

talte til mit sande jeg. Jeg ser nemlig 

mig selv som iværksætter. Jeg fik 

selvfølgelig merit for mine studier i 

Herning, og derfor kan jeg allerede 

næste år dimittere som en af de 

første diplomingeniører i Proces og 

Innovation, fortæller Alina Protsyk. 

Ildsjæl 

At der sker noget omkring Alina, 

er let at få øje på. Hun er engageret, 

og taler passioneret om sine mange 

gøremål. Det hele sker med et smil 

på læben og entusiasme, der blusser. 

Hun har virketrang, og i hendes for - 

holdsvis korte liv er det blevet til 

etableringen af lokalforeninger af 

Danmarks Unge Katolikker i både 

Herning og Odense, dannelsen af den 

ukrainske forening Lastyka, og lige nu 

barsler hun med en studieforening for 

studieretningen Proces og Innovation. 

– I 2011 har jeg stiftet Proces & 

Innovations Foreningen med det 

formål at skabe netværk mellem 

nuværende og kommende studerende. 

Uddannelsen er helt ny og 

vildt spændende, og det skal vi 

have fortalt omverdenen og dem, 

der i fremtiden skal ansætte os. 

Derfor er foreningen i gang med at 

udvikle sin egen hjemmeside. Her 

kan virksomheder bl.a. byde ind 

med praktikpladser, studiejob eller 

innovations- og udviklingsprojekter 

i forbindelse med bachelorprojekter. 

Men det er også planen at gennemføre 

forskellige workshops, forklarer Alina. 

Idéportal 

Da Alina skulle i ingeniørpraktik, 

sørgede hun selv for sin praktikplads. 

Hun skrev en ansøgning på LinkedIn, 

og straks efter havde hun syv praktikmuligheder 

på hånden. Hun valgte 

noget utraditionelt at gennemføre 

sin praktikperiode i BDO KR, som 

er kommunernes revisionsselskab. 

– Problemformuleringen for mit 

praktikarbejde lød i al sin enkelthed: 

Hvordan kan man styrke indsatsen 

på innovationsområdet for at opnå 

en værdiskabelse? Et af elementerne 

blev udviklingen af en idéportal, 

hvor medarbejderne hos BDO KR 

kan komme med ideer til udvikling 

og innovation. Idéportalen er blevet 

en succes, og gennem udviklingen 

af den fik jeg sat alle mine værktøjer 

fra uddannelsen i spil. Jeg har både 

lavet kravspecifikationer, været 

projektleder, og ageret som facilitator 

på kreative møder. Samtidig har jeg 

udarbejdet analyser og projektplaner, 

herunder en markedsføringsplan 

for idéportalen, siger Alina. 

Innovationsspring 

Erfaringerne fra ingeniørpraktikken 

vil Alina omsætte til at få endnu 

mere damp på kedlerne og arbejde 

videre med sine interessefelter. 

– Helt overordnet er jeg en generalist, 

der er bredt orienteret. Jeg 

vil bestræbe mig på i fremtiden at 

nedbryde den silotankegang, som 

er i mange virksomheder, og som 

forhindrer skelsættende innovationsspring. 

Min drøm i fremtiden 

er at arbejde med innovationsledelse 

med fokus på processerne. Det 

handler bl.a. om innovationskultur 

og udvikling af nye forretningsområder, 

ligesom jeg vil stå i 

spidsen for et bredt samarbejde i 

virksomheden, afslutter Alina. 



Proces og Innovation 

SemeSter 1 

Kreativitet 

og innovation 

5 ECTS-point 

SemeSter 2 

Business 

intelligence 

5 ECTS-point 

SemeSter 3 

Teknologi, 

markedsføring og 

innovation 

5 ECTS-point 

SemeSter 4 

Innovations- og 

videnledelse 

5 ECTS-point 

SemeSter 5 

SemeSter 6 

SemeSter 7 

Entrepreneurship 

5 ECTS-point 

Statistik 

5 ECTS-point 

Innovation i det 

byggede miljø 

5 ECTS-point 

Specialicering: 

Vælg Software (databasesystemer) 

eller Produktudvikling 

5 ECTS-point 


Vælg Software (Software, Web og 

Netværk) eller Produktudvikling 

10 ECTS-point 


Vælg Software (Indlejrede teknologier) 

eller Produktudvikling 

10 ECTS-point 

Keywords 

Innovation og iværksætterkultur 

Forretningsoptimering 

Forretningsinnovation 

Objekt orienteret 

analyse, design og 

programmering 

5 ECTS-point 

Bæredygtighed 

og ressourceoptimering 

5 ECTS-point 

Erhvervsøkonomi 

5 ECTS-point 

Semesterprojekt 4 

15 ECTS-point 

Ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed 

30 ECTS-point 

Fysik 

Tilvalgskurser, fx kombineret med studieophold i udlandet 

30 ECTS-point 


30 ECTS-point 

5 ECTS-point 

Projektledelse 

5 ECTS-point 


10 ECTS-point 


5 ECTS-point 


5 ECTS-point 

Optag 





5. semester 

43



Produktion 

Kan du tænke dig at arbejde i 

krydsfeltet mellem planlægning og 

styring, teknologi, virksomhedsøkonomi 

og mennesker? Har du 

lyst til at arbejde med at udvikle og 

optimere virksomheders interne 

produktionsgange? 

Med en uddannelse som produktionsingeniør 

kommer du til at 

arbejde tværfagligt – for eksempel 

med ledelse, planlægning, logistik 

eller kvalitet. Mange produktionsingeniører 

er ansat i industrien, da 

uddannelsen giver et godt grundlag 

for at finde beskæftigelse i så 

forskellige brancher som maskinindustrien, 

fødevareindustrien 

og medicinalindustrien. Men 

produktions-ingeniører finder også 

beskæftigelse i handels- og servicevirksomheder, 

i offentlige organisationer 

og i konsulentbranchen. 


Produktionsingeniørens opgave 

er at ændre, optimere eller helt 

nyskabe tekniske processer, der f.eks. 

inkluderer maskinelle, elektroniske 

eller kemiske løsninger. Men mange 

gange er det også forretningsmæssige 

processer, hvor det handler 

om håndtering af information og 

arbejdsprocesser. Produktionsingeniører 

går også konstruktivt ind 

i arbejdet med at få medarbejderne 

til at fungere bedre sammen. Det 

sker i kraft af initiativer omkring 

organisations- og kompetenceudvikling. 

Derfor er produktionsingeniøren 

en central nøgleperson i 

enhver virksomhed. 

Produktionsingeniøren skal nemlig 

have styr på alt, hvad der vedrører 

produkterne. Det gælder i selve 

produktionen, men i høj grad også 

arbejdet omkring planlægning, 

projektstyring og løsning af tekniske 

og logistiske problemstillinger 

undervejs i produktionsprocessen. 

Det betyder, at produktionsingeniøren 

er ressourcepersonen, 

der har indsigt i og kan formidle 

bedre samarbejde, kommunikation, 

organisering og styring. Kort sagt er 

produktionsingeniøren i stand til at 

påvirke både produktionstekniske 

og samarbejdsmæssige processer. 


Produktionsingeniøruddannelsen 

er normeret til 3½ års studier inklusive 

½ års ingeniørpraktik i en dansk 

eller udenlandsk virksomhed. 

Uddannelsen kan læses på både 

dansk og engelsk. 

Uddannelsen er opbygget som 

et firkløver, hvor kernen består 

af generelle ingeniørmæssige og 

personlige kompetencer, mens de 

fire blade dannes af fagområderne: 

management, teknologi, økonomi 

og informationsteknologi. Den faglige 

viden inden for disse områder 

sættes i en virksomhedsrelateret 

sammenhæng, hvor samspillet 

mellem de enkelte elementer og de 

erhvervs- og forretningsmæssige 

forhold har afgørende betydning. 

I løbet af uddannelsen møder du 

firkløveret både gennem de obligatoriske 

kurser og via projekterne. 

På de fire første semestre skal du 

hvert semester gennemføre et 

projekt. Projektet på 1. semester 

handler om produktanalyse, på 2. 

semester er overskriften procesanalyse, 

på 3. semester handler projektopgaven 

om en produktionsvirksomhed, 

mens fokus i 4. semester 

er rettet ind på en problemanalyse 

i en virksomhed. Ved siden af projekterne 

skal du også deltage i en 

række kursusaktiviteter. Kursusaktiviteterne 

handler bl.a. om fagene 

materialelære, statik og styrkelære, 

driftsøkonomi, statistik, styreteknik 

og automatisering, kvalitetskontrol, 

differentialligninger og virksomhedssystemer. 

I 5. semester skal du i ingeniørpraktik 


virksomhed. Her får du mulighed 

for at kombinere dine teoretiske 

ingeniørfærdigheder med praktisk 

ingeniørarbejde i en virksomhed. 


gang med dit sidste studieår, som 

omfatter en række valgfrie kurser 

og projekter på 6. semester samt 

bachelorprojektet på 7. semester. 

De valgfrie kurser omfatter bl.a. 

erhvervsjura, marketing, produktivitetsoptimering, 

project management, 

nationaløkonomi og simulering. Via 

bachelorprojektet får du på sidste 

studieår mulighed for at skabe din 

egen ingeniørprofil, som gør dig 

unik på arbejdsmarkedet. 

Jobområder 

Med en uddannelse som produktionsingeniør 

kan du for eksempel 

blive projektleder, produktionsansvarlig, 

logistikansvarlig, kvalitets- 

ansvarlig eller managementkonsulent. 

Produktionsingeniørens opgave er 

at ændre, optimere eller eventuelt 

nyskabe produktionstekniske eller 

administrative processer. Det kan 

for eksempel dreje sig om indkøb og 

indførelse af nyt produktionsudstyr 

eller opbygning af en helt ny fabrik. 

Det kan også dreje sig om at indføre 

nye arbejdsgange og metoder. 



45

Nysgerrig Spørge-Jørgen 

med LEAN-interesse 

Christopher Nerild er på studieophold på Hochschulen München i Tyskland. Christopher er 24 år og i gang med 

produktionsingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus. 

For Christopher startede ingeniørbanen 

med et Åbent Hus-arrangement. 

– Jeg tog til Åbent Hus for at få 

mere at vide om maskiningeniøruddannelsen. 

Og da jeg nu var 

der, lagde jeg også lige turen forbi 

produktionsingeniørstudiet. Det 

fortryder jeg ikke et sekund. Jeg 

fandt mit kald, hvis man kan sige 

det sådan. Alt det med planlægning, 

ledelse og management er nemlig 

lige mig, fortæller Christopher. 

Studieophold i storby 

Da han senere skulle vælge, hvor 

studieopholdet skulle finde sted, var 

der én ting, der var helt afgørende 

for ham. 

– Jeg havde et kriterium, da jeg 

skulle vælge destinationen for mit 

studieophold. Jeg skulle til en storby. 

Og så overbeviste fagene på Department 

for Industrial Engineering på 

Hochshulen München mig med det 

samme. Det er et rigtigt godt valg, 

forklarer Christopher. 

Opholdet har haft indflydelse på 

Christophers drømme om sin 

professionelle fremtid. Øverst på 

hitlisten står nu ønskerne om at 

komme til at arbejde som produktionsingeniør 

i en international 

virksomhed. 

– Jeg har fundet ud af, at sådan et 

internationalt studieophold styrker 

den personlige udvikling. Specielt 

får jeg prøvet mig selv af i en anden 

sprog- og kulturramme. Og de erfaringer, 

jeg har opsamlet, peger på, at 

jeg skal ud over stepperne igen, når 

mit eksamenspapir er i hus, fortæller 

Christopher. 

Derudover overvejer Christopher 

også at læse en overbygningsuddannelse 

som civilingeniør inden for 

management, ledelse og organisation 

eller tage en HA på Copenhagen 

Business School. 

– Jeg har rigtig mange planer, og 

jeg ved også, at jeg vil arbejde med 

LEAN. I LEAN handler det om at få 

mennesker og systemer til at spille 

sammen. Og det kan man bl.a. med 

en god produktionsplanlægning, 

argumenterer Christopher. 

Sund konkurrence 

Når Christopher skal beskrive studiemiljøet 

på produktionsingeniøruddannelsen, 

rammes det ind af en 

masse superlativer. Han er rigtig 

glad for sit hold og det sammenhold, 

de har fået opbygget. 

– Det er et rigtig spændende 

studium, jeg har valgt at læse. 

Uddannelsesjunglen er svær at 

orientere sig i, og derfor glæder det 

mig ekstra, at jeg hver dag får pirret 

min nysgerrighed. For jeg er en nysgerrig 

spørgejørgen af natur, og den 

måde, studiet er opbygget på, gør, 

at jeg får tingene rigtigt ind under 

huden. At vi så samtidig har et rigtig 

godt socialt sammenhold, giver 

bare det hele en ekstra dimension. 

Vi har respekt for hinanden, men vi 

konkurrerer naturligvis også internt 

på den gode måde. 



Produktion 

SemeSter 1 

Differentialligninger 

5 ECTS-point 

SemeSter 2 

Statistik og lineær 

algebra 

5 ECTS-point 

SemeSter 3 

Styreteknik og 

automatisering 

5 ECTS-point 

SemeSter 4 

Statistik og 

kvalitetskontrol 

5 ECTS-point 

SemeSter 5 

SemeSter 6 

SemeSter 7 

Materialelære 

5 ECTS-point 

Produktionsteknologi 

5 ECTS-point 

Produktionsog 

lagerstyring 

5 ECTS-point 

Virksomhedssystemer 

5 ECTS-point 

Statik og 

styrkelære 

5 ECTS-point 

Driftsøkonomi 

og investering 

5 ECTS-point 

Regnskab 

og økonomi 

5 ECTS-point 

Organisation og 

kvalitetsstyring 

5 ECTS-point 

Keywords 

Planlægning og styring 

Teknologi 

Virksomhedsøkonomi 

Mennesker 


30 ECTS-point 

Tilvalgskurser 

30 ECTS-point 


30 ECTS-point 

Analyse af 

produktionssystemer 

5 ECTS-point 

Projekt 2 

Procesanalyse 

15 ECTS-point 

Projekt 3 

Produktionsvirksomhed 

15 ECTS-point 

Projekt 1 

Produktanalyse 

10 ECTS-point 

Projekt 4 

Problemanalyse i virksomheden 

15 ECTS-point 

Optag 





5. semester 

47



Stærkstrøm 

Stærkstrømsingeniører er eftertragtet 

på arbejdsmarkedet på grund af 

deres brede faglige kvalifikationer. 

Aktuelt er hele det stærkstrømsorienterede 

arbejdsmarked i bekneb 

for kvalificeret arbejdskraft. Færdiguddannede 

stærkstrømsingeniører 

har derfor let ved at finde beskæftigelse 

inden for netop det område, 

der interesserer dem mest. 

Stærkstrømsingeniøruddannelsen 

er for dig, der interesserer dig 

for energiproduktion, solceller, 

vindmøller, el-distribution, styring 

og regulering af energiomsættere 

og ikke bliver skræmt af ingeniørfaglige 

discipliner som termofysik, 

højspændingsteknik, effektelektronik 

og el-installationer. 


Stærkstrømsingeniører har et stort 

ansvar for samfundets drift. Det er 

dem, der sørger for en gnidningsfri 

levering af strøm. Og netop strøm 

er af vital betydning for samfundets 

drift. I hverdagen tænker vi sjældent 

på, hvordan strøm og energi produceres 

og distribueres. Vi tager det 

som en selvfølge, at lampen tænder, 

radioen går i gang, køleskabet køler 

og komfuret varmer ved et simpelt 

tryk på en knap. 


Stærkstrømsingeniøruddannelsen 

er en 3½-årig diplomingeniøruddannelse, 

med ½ års indbygget 


udenlandsk virksomhed. 

Stærkstrømsuddannelsen er baseret 

på problemorienteret undervisning. 

Uddannelsen er opbygget således, 

at du via semesterprojekter bliver 

introduceret til de problemstillinger, 

som du, som færdiguddannet 

stærkstrømsingeniør, kan komme 

til at beskæftige dig med samt at du 

som studerende bliver fortrolig med 

den arbejdsproces, stærkstrømsingeniører 

udsættes for i det virkelige 

liv. I semesterprojekterne skal du selv 

formulere, planlægge og udføre et 

projekt med relation til stærkstrømsområdet. 

Projekterne skal kombinere 

teoretiske færdigheder fra 

klasseundervisningen med praktiske 

øvelser fra laboratorierne. Via dette 

arbejde får du træning i teamwork, 

problemformulering samt skriftlig 

og mundtlig kommu nikation. 

På den sidste del af uddannelsen 

rettes fokus mod fagområderne 

elektriske maskiner, reguleringsteknik, 

effektelektronik, elektriske 

anlæg, beskyttelse i elektriske anlæg, 

højspændingsteknik samt styring og 

regulering. På stærkstrømsingeniøruddannelsen 

skal du i praktik i 5. 

semester i en dansk eller udenlandsk 

virksomhed, som du selv vælger. Formålet 

med ingeniørpraktikken er, at 

du får kendskab til og en vis erfaring 

med din senere erhvervsfunktion. 


gang med de afsluttende semestre. 6. 

semester består af et projekt samt fag 

som f.eks. højspænding og effektelektronik, 

mens du i 7. semester 

skal skrive dit bachelorprojektet 

samt følge to kurser. Bachelorprojektet 

og praktikken er i høj grad 

medvirkende til at sætte præg på din 

personlige ingeniørprofil. I bachelorprojektet 

skal du vise, at du kan 

anvende teorier og metoder på en 

konkret praktisk stærkstrømsmæssig 

problemstilling. Bachelorprojektet 

skrives altid i samarbejde med en 

virksomhed, og mange gange i samarbejde 

med den virksomhed, hvor 

ingeniørpraktikken er gennemført. 

Jobområder 

Stærkstrømsuddannelsen giver 

dig mulighed for at skifte mellem 

arbejdspladser med forskellige 

tekniske og ledelsesmæssige udfordringer. 

Du får nogle værdifulde 

kort på hånden, som styrker dine 

karrieremuligheder uanset, hvor 

i verden du vælger at bruge dine 

kompetencer som stærkstrømsingeniør. 

Kombinationen af teknisk 

kompetence og en bred viden om 

sikkerhed, kvalitet, økonomi og 

ledelse giver mulighed for lederstillinger. 



49

Højspænding i skovene 

Under mottoet ‘Energi og produktivitet for en bedre verden’, har ABB etableret et af verdens førende udviklingscentre 

for energitransmission i Ludvika, i Sverige. En af medarbejderne er Stefan Hansen, der lige nu er i ingeniørpraktik som 

stærkstrømsingeniør. 

Stefan var egentligt parat til en 

karriere som kaptajn på verdenshavene. 

Indtil lynet slog ned, og 

ændrede kursen. 

– Æblet falder jo sjældent langt 

fra stammen, og da min far er 

stærkstrømsingeniør, var der ikke 

langt fra tanke til handling, da det 

pludselig gik op for mig, at jeg havde 

ambitioner om at arbejde med noget 

klassisk teknologi. Derfor tjekkede 

jeg uddannelserne inden for både 

elektronik og stærkstrøm, og det 

faldt altså ud til stærkstrøms fordel, 

fordi man her har at gøre med en 

totalt klassisk ingeniøruddannelse. 

Og det valg har jeg ikke fortrudt et 

øjeblik, fortæller Stefan entusiastisk. 

Beskytter el-forsyningen 

Stefan Hansen, der er 21 år, er ansat 

i afdelingen for Power Systems og 

helt eksplicit tilknyttet TKS-gruppen, 

der har ansvaret for teknik, kontrol 

og beskyttelse. På det overordnede 

niveau handler det om at kvalificere 

og optimere HVDC-systemet, 

der gør det muligt at sende 

elektricitet over store afstande 

uden nævneværdigt tab af energi. 

Opgaven for Stefan er at udvikle 

beskyttelsessoftware, så man undgår 

overspænding og eksplosioner i 

energianlæggene. 

– Min opgave som ingeniørpraktikant 

her i afdelingen er at udvikle 

pc-programmer, der på forkant 

beskytter anlæggene, så man undgår 

de helt store katastrofer i energiforsyningen, 

som for eksempel 

dengang i september 2003, hvor 

omkring 2.5 mio. mennesker i 

Sydsverige og det østlige Danmark 

var uden strøm i over syv timer 

efter en række fejl i det sydsvenske 

elsystem, forklarer Stefan. 

Internationalt miljø 

– Jeg arbejder i min egen enhed i 

et internationalt miljø, med folk fra 

både USA, Kina og Indien. Jeg får 

løn i praktikperioden, og derfor har 

jeg installeret mig i en treværelses 

lejlighed. Den er jeg rigtig glad for, 

ligesom jeg er meget positiv over 

det samarbejde, vi har i afdelingen. 

Det er det samme som på studiet. 

Der er sammenholdet også virkelig 

godt, fortæller Stefan. 

Hardcore software 

At uddannelsesvalget faldt på netop 

stærkstrømsingeniøruddannelsen, 

undrer faktisk Stefan en smule 

selv. Det skal ses i lyset af, at kimen 

til nysgerrigheden for teknologi i 

høj grad blev skabt på basis af en 

altoverskyggende interesse for computere, 

software og pc-spil. 

– Det sjove er jo, at jeg faktisk laver 

software i dag, selvom det er en rigtig 

hardware ingeniøruddannelse, jeg 

er i gang med. På den måde supplerer 

tingene hinanden rigtigt godt, siger 

Stefan. 



Stærkstrøm 

SemeSter 1 

SemeSter 2 

SemeSter 3 

SemeSter 4 

SemeSter 5 

SemeSter 6 

Projekt 

10 ECTS-point 

SemeSter 7 

Anvendt 

reguleringsteknik 2 

5 ECTS-point 

Keywords 

Elektriske maskiner 

Polyteknikker 

Automation 

El-distribution 

El-produktion 

Energi 

El-forbrug 

Introduktion 

til energiteknik 

30 ECTS-point 

Modellering og analyse 

af energitekniske systemer 

30 ECTS-point 

Modellering og analyse 

af elektriske systemer 

30 ECTS-point 

Regulering af 

energiomsættende systemer 

30 ECTS-point 


30 ECTS-point 

Anlægsteknik 2 

5 ECTS-point 


30 ECTS-point 

Effektelektronik 2 

5 ECTS-point 

Højspænding 

5 ECTS-point 

Optag 





5. semester 

51



Sundhedsteknologi 

Sundhed til alle står højt på den 

velfærdspolitiske dagsorden. Der 

bygges nye hospitaler, der effektiviseres 

på livet løs overalt, og lige 

nu har Teknologisk Institut peget 

på Bornholm som et oplagt sted at 

afprøve telemedicin i storskala. 

Der er et udtalt behov for at gøre 

tingene på nye og anderledes måder 

i hele sundhedsvæsnet og plejesektoren. 

Ikke bare i Danmark men 

overalt på kloden. Vi lever længere, 

og netop det faktum sætter nye standarder 

for, hvordan vi skal forebygge 

og helbrede. Samtidig er udvikling 

af nye hospitalsteknologier og metoder 

til pleje også blevet et vigtigt 

internationalt konkurrenceparameter. 

Ikke mindst markedet i Kina og 

resten af Asien er interessant for den 

sundhedsteknologiske industri. 


Diplomingeniøruddannelsen i 

Sundhedsteknologi har som formål 

at styrke sundhedsvæsnet. Både den 

primære sektor, der bl.a. omfatter 

praktiserende læger og sundhedscentre 

samt den sekundære, som 

omfatter hospitalerne. 

Hvis du har ambitioner om at arbejde 

i krydsfeltet mellem teknologi 

og sundhedsfag, og samtidig har 

ambitioner om at tage en ingeniøruddannelse 

med en helt ny og unik 

profil på arbejdsmarkedet, så er 

uddannelsen i Sundhedsteknologi 

måske noget for dig. Med uddannelsen 

får du på én gang en bred viden 

om sundhed og sygdom, du får 

ingeniørfaglige kompetencer, og du 

får tværfaglige kompetencer inden 

for f.eks. billedteknologi, menneske 

og formidling samt telemedicin. 

Herudover indeholder uddannelsen 

også fag og fagområder knyttet til 

sundhedssektorens organisering og 

arbejdsmetoder. Som noget unikt 

udbydes diplomingeniøruddannelsen 

i Sundhedsteknologi i samarbejde 

med professionshøjskolen Metropol, 

hvor en del af uddannelsen derfor 

også foregår. 


Som ingeniør i Sundhedsteknologi 

får du en grundlæggende viden om 

menneskets anatomi og fysiologi. 

Endvidere får du en bred viden om 

sundhed og sygdom – herunder 

kulturelle, samfundsmæssige og 

psykologiske faktorer, som har indflydelse 

på menneskers livsvilkår. 

Men det er naturligvis en ingeniøruddannelse. 

De fire første semestre 

indeholder de obligatoriske fag og 

kurser, som er grundlæggende for 

både studiet og den efterfølgende 

professionelle praksis. Samlet set 

består disse fire semestre af tekniske 

og sundhedsfaglige grundfag samt 

af fag med fokus på organisationsteori, 

psykologi, sociologi, pædagogik 

og kommunikation. 

I både de ingeniørfaglige og sundhedsfaglige 

fag er undervisningen 

tilrettelagt i form af projektorienteret 

klasseundervisning og 

vejledning i forbindelse med 

opgaveudarbejdelse, laboratoriearbejde 

og projektarbejde, mens 

der i de samfundsvidenskabelige og 

humanistiske fag vil være fokus på 

refleksion og erfaringsudveksling. 

I 5. semester skal du i praktik. Det 

kan både være inden for sundhedsvæsenet 

og medicinalindustrien. 

I løbet af praktiksemestret skal du 

arbejde med en konkret problemstilling 

på din praktikarbejdsplads, 

og efter praktikken er det tid til at 

vælge specialisering. Du kan vælge 

frit mellem en række kurser, bl.a. 

medicoteknik, telemedicin, digital 

radiografi eller kvalitetsudvikling og 

dokumentation. 

På 7. semester skal du skrive dit 

bachelorprojektet. Bachelorprojektet 

skal behandle en praktisk sundhedsteknologisk 

problemstilling, og 

gennemføres typisk i samarbejde 

med en sundhedsteknologisk virksomhed, 

et sundhedscenter eller en 

hospitalsafdeling. 

Jobområder 

Med en diplomingeniøruddannelse 

i Sundhedsteknologi kan du komme 

til at arbejde inden for mange forskellige 

brancher. Det kan være på 

sygehuse og sundhedscentre, i den 

sundhedsteknologiske industri eller 

i it- og televirksomheder. Arbejdsindholdet 

kan bl.a. være udvikling 

af sundheds- og hjælpemiddelteknologier, 

og det kan spænde lige 

fra analyse, over udvikling og til 

design. Det er også implementering 

og planlægning samt anskaffelse og 

drift af sundhedsteknologiske systemer, 

eller markedsføring af sundhedsteknologiske 

produkter, eller 

noget helt femte. Uanset i hvilken 

retning dine interesser går, er der et 

voksende behov for ingeniører, som 

kobler teknisk-naturvidenskabelige 

kompetencer med viden inden for 

sundhedsområdet. 



53

Ingeniørviden 

skal hjælpe patienter 

21-årige Amalie Dinesen er netop startet på tredje semester på DTU’s diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi. 

Det var kombinationen af it, ingeniørvidenskab og sundhedsfag, som afgjorde studievalget for Amalie. 

Amalie blev så tricket af den nye 

studiemulighed, at hun valgte at 

skifte studieretning. Inden havde 

hun nemlig gennemført 1½ semes ter 

på it-ingeniøruddannelsen. Derfor 

vidste Amalie også på forkant, hvad 

det vil sige at læse til ingeniør, 

inden hun søgte om optagelse på 

Sundhedsteknologi. 

– Jeg har altid været meget interesseret 

i it, men jeg synes, i hvert 

fald for mit vedkommende, at det 

var svært at styre i en fokusretning 

inden for it-området, som jo er 

kæmpebredt. Derfor så jeg pludselig 

lyset og mulighederne i den nye 

Sundhedsteknologiuddannelse. Her 

kan jeg nemlig kombinere mine 

interesser inden for it, med et meget 

konkret og superaktuelt område. 

For der er ingen tvivl om, at netop 

sundhedsområdet skriger efter nye 

teknologiske løsninger. Og da jeg 

samtidig altid har interesseret mig 

for det sundhedsfaglige område, 

er Sundhedsteknologi jo en oplagt 

uddannelse, hvor jeg uden større 

komplikationer kan kombinere 

mine interesser, forklarer Amalie. 

To i en 

Uddannelsen i Sundhedsteknologi 

udbydes i samarbejde med 

professionshøjskolen Metropol 

i København. Det betyder, at 

der undervises begge steder. De 

sundhedsvidenskabelige fag og fagområder 

læses på Metropol, mens 

ingeniørfagene, matematik, it osv. 

læses på DTU Ballerup Campus. Da 

Amalie startede på uddannelsen, 

var der først en introduktion på 14 

dage, hvor hun blev præsenteret for 

det samlede fagområde og fik en 

introduktion til begge uddannelsessteder. 

Herefter blev der taget hul på 

de forskellige fag som medicoteknik, 

it og matematik. 

– Der er selvfølgelige både fordele 

og ulemper ved, at undervisningen 

foregår to steder i byen. Men jeg 

synes bestemt, at fordelene afvejer 

ulemperne. Det at undervisningen 

sker to steder, gør, at den bliver meget 

afvekslende. Og så er det rigtigt 

godt, at vi undervises af lærere, der 

repræsenterer hver sin side af det 

krydsfelt, vi skal arbejde i, når vi 

står med diplomet i hånden. Netop 

den vekselvirkning gør, at dagene 

på studiet går rigtig hurtigt. En 

tillægsgevinst ved, at uddannelsen 

læses to forskellige steder er også, 

at vi f.eks. har to studenterbarer og 

dermed flere fester at frekventere, 

fortæller Amalie med et smil. 

Avanceret udstyr 

Når man spørger Amalie om, hvad 

hun godt kunne tænke at beskæftige 

sig med efter endt uddannelse, 

falder svaret promte: Hun vil gerne 

omsætte sin viden om it, menneskets 

fysiologi og det hospitalsfaglige 

apparat til at udvikle hjælpemidler 

til syge og handicappede. 

– Jeg vil gerne være med til at 

udvikle nye produkter, apparater og 

it-løsninger, så dem der er syge, kan 

opholde sig mere i deres hjem. Det 

er at foretrække frem for at være 

indlagt på hospital. Det kan f.eks. 

være i form af avanceret medicinerings- 

og overvågningsudstyr, som 

sikrer, at patienten får den rigtige 

behandling – og i tide, selv om 

patienten ikke er indlagt, forklarer 

Amalie entusiastisk. 



Sundhedsteknologi 

SemeSter 1 basisår 

Medicoteknik/ 

matematik 

10 ECTS-point 

SemeSter 2 basisår 

Medicoteknik/ 

matematik 

10 ECTS-point 

Sundhedsvidenskab 


Sundhedsvidenskab 

10 ECTS-point 

SemeSter 3 Medicoteknisk instruMentering 

Medicoteknik Informations- og 

kommunikationsteknologi 

Mennesker og formidling 

5 ECTS-point 5 ECTS-point 10 ECTS-point 

SemeSter 4 biologiske signaler 

Medicoteknik 

10 ECTS-point 

SemeSter 5 teknologi og klinisk praksis 

Telemedicin 

5 ECTS-point 

SemeSter 6 design af sundhedsteknologiske software-systeMer 

SemeSter 7 bachelor-projekt 

Keywords 

Medicoteknik 

IT-Teknologi 

Sundhedsfag 

Klinisk praktik 

Menneske og formidling 

Telemedicin 


30 ECTS-point 

Specialisering/tilvalgskurser 

30 ECTS-point 


30 ECTS-point 

It 


It 

5 ECTS-point 

It 

5 ECTS-point 

Optag 





5. semester 

1. semesterprojekt 

5 ECTS-point 


5 ECTS-point 


5 ECTS-point 


Medicinsk teknologivurdering 

15 ECTS-point 

55

ADGANGSKuRSuS 

56 ADGANGSKuRSuS 

Adgangskursus 

Det et-årige Adgangskursus starter 

hvert år i januar og august. Kurset 

omfatter de obligatoriske fag matematik 

A, fysik B, kemi C, dansk 

A og engelsk C. Der skal desuden 

vælges 1-2 valgfag mellem følgende: 

kemi B, engelsk B, tysk fortsættersprog 

C og filosofi C. 

Kurset afsluttes med adgangseksamen 

til ingeniøruddannelserne, der 

omfatter mellem 8-10 eksaminer. 

DTU udbyder også turbokurser i 

matematik og fysik. Over sommerferien 

kan du blive opgraderet fra 

matematik B til A og fysik fra E til B 

samt fra C til B. 

Klasseundervisning 

Undervisningen på Adgangskursus 

gennemføres med hold á 20-30 

studerende, som følges ad gennem 

forløbet, hvor der både er holdundervisning, 

projektarbejder, laboratorieøvelser, 

gruppearbejder og ikke 

mindst selvstændig læsning. Det er 

almindeligt, at kursisterne danner 

studiegrupper, hvor man hjælpes ad 

med forberedelse og opgaveløsning. 

De fleste kursister er i alderen 20-30 

år. Underviserne er hovedsagelig 

civil- eller diplomingeniører eller 

universitetsuddannede inden for 

matematik, naturvidenskabelige fag 

eller sprog. 

Fagene 

Matematik beskæftiger sig med 

fundamentale begreber, metoder 

og tankegange. Målet er, at du 

lærer at bruge matematikken som 

både beskrivelsesmiddel og som et 

regneteknisk værktøj. Fagtermerne 

er aritmetik, algebra, funktioner, 

differential- og integralregning samt 

vektorer. 

Fysik vægter både den eksperimentelle 

og teoretiske side af faget, og 

målet er at introducere dig til fysisk 

tankegang og metode. Det faglige 

indhold omfatter elektricitetslære, 

termodynamik, bølgelære, atomfysik 

og mekanik. 

Kemi omfatter organisk og 

uorganisk kemi. Via undervisningen 

får du den basisviden, der 

gør dig i stand til efterfølgende at 

arbejde videre med f.eks. materialeteknologi, 

miljø og arbejdsmiljø. 

Dansk fokuserer på at udvikle din 

mundtlige og skriftlige formuleringsevne. 

Det sker bl.a. ved at læse 

og fortolke tekster og andre udtryksformer 

og ved at arbejde med 

skriftlige opgaver. I undervisningen 

indgår også idé- og kulturhistorie. 

Engelsk og tysk 

I begge fag lægges der vægt på, at 

du får udbygget dine færdigheder 

i at forstå, læse og tale sproget. 

Færdighederne skal du både kunne 

bruge i almen og teknisk/naturvidenskabelig 

sammenhæng. 

Filosofi skal medvirke til at udvikle 

dit abstraktionsniveau. Målet med 

undervisningen er, at du skal blive 

bedre til at se kernen i en problemstilling 

med henblik på at finde en 

saglig og brugbar løsning. Undervisningen, 

som omfatter livets store 

spørgsmål, består af gennemgange, 

diskussioner og tekstlæsning. 



57

Et intenst år 

Majas drøm om en ingeniøruddannelse er nu mulig, efter hun i et år har fulgt Adgangskursus på DTU Ballerup Campus. 

Et både hårdt og lærerigt år. 

Inden Maja Karen Køhl Simonsen 

tog adgangskurset, havde hun 

gennemført en uddannelse som 

teknisk designer på Københavns 

Tekniske Skole. Men ideen om 

en karriere som ingeniør trak i 

hende. Derfor kastede hun sig over 

adgangskurset. Og nu, hvor det er 

vel overstået, ser Maja forløbet som 

et stort plus. 

– Adgangskursus er målrettet mod, 

vi skal blive ingeniører. Vi er helt 

opdateret på alt det, vi skal ind og 

bruge nu. Vi skal ikke, som andre, 

der starter på ingeniøruddannelserne, 

først genopfriske f.eks. matematik 

eller formler. 

En stor pærevælling 

Adgangskurset tiltrækker studerende 

med mange forskellige baggrunde. 

– Vi var en stor pærevælling af tømrere, 

elektrikere, ufaglærte og andre, 

fortæller Maja. Men hun ser den 

blandede skare som en fordel. 

– Alle har hver deres styrker, og vi har 

alle kunne lære noget af hinanden. 

Jeg tror, at det er sundt at være i 

sådan en sammensat klasse. Det gør 

også, at man vokser og udvikler sig i 

løbet af det år, pointerer Maja. 

Maja lægger også meget vægt på 

det gode sammenhold, de havde på 

holdet, og de fælles ståsteder, der 

var til trods for holdets brede sammensætning. 

– Tre af os piger på holdet havde 

børn. Det har været godt at have det 

til fælles. Så har man noget andet at 

snakke om end fagene, og en anden 

forståelse for hinanden. 

Det er også her Maja finder viljen 

og lysten til at tage en ingeniøruddannelse. 

– Min største drivkraft er min søn. 

Sådan var det også for nogle af de 

andre med børn. Vi vil jo gerne 

sikre vores børn en god fremtid. 

Rustet til en ingeniøruddannelse 

Nu skal Maja i gang med ingeniøruddannelsen 

i Byggeri og Infrastruktur. 

Og hun føler, at adgangskurset 

har rustet hende godt. 

– Lad mig sige det på den her måde: 

Jeg er ikke bange for at starte. Det 

var jeg til gengæld, da jeg startede 

på adgangskurset, fordi jeg havde 

hørt, at det var så hårdt. 

- Og adgangskurset ER hårdt, 

fortsætter hun. – Især den første 

måned. Man må bare hænge i og 

ikke give op. For du kan godt. 

Ét år – så er man inde 

– Det, man kæmper for, er jo at 

komme ind på ingeniøruddannelserne. 

Spark røv ét år, så er man 

inde. Og lær så meget som muligt i 

løbet af det år. Men samtidig plejede 

vi at sige til hinanden på holdet: 

Lad det sejle, vi skal bare ind! Vælg 

dine kampe, for det er svært at få 

topkarakterer i alt. Man skal bare ind. 

Og den plan lykkedes for langt de 

fleste. Maja fortæller, at frafaldet var 

ret lavt, og at de fleste nu skal starte 

på en ingeniøruddannelse. 

– Vi er fem fra AK, som skal starte 

på bygning. Så der er nogle kendte 

ansigter den første dag, smiler Maja. 

åBENT HuS På DTu 

Åbent Hus 

på DTU 

DTU Ballerup Campus afholder 

Åbent Hus to gange om året. Det er 

altid den første torsdag i marts og 

den første torsdag i november. Til 

Åbent Hus sammensætter vi hvert 

år en teknologisk odyssé, hvor du 

kan opleve mange sider af campus 

fra første parket. 

Åbent Hus-arrangementet henvender 

sig til mulige og kommende 

studerende, der interesserer sig for 

teknologi. Programmet byder på 

mange hovedretter. Som besøgende 

kan du bl.a. opleve det store solcelleanlæg, 

højspændingslaboratoriet, 

internationalt produktionsdesign 

og telemedicin. Du kan også se 

animationer i cad-cam, se hvordan 

de studerende arbejder med robotteknologi 

samt komme på forkant 

med it og design i byggeriet, eller 

hvordan der arbejdes med innovationsprocesser 

på diplomingeniøruddannelsen 

i Proces og Innovation. 

Vejledning 

På Åbent Hus er studievejledningen 

også i centrum. Studievejledningen 

varetages af både studerende, 

studievejledere og lærere. De kan 

give svar på de spørgsmål, du har 

om uddannelsen og studiemiljøet. 

De kan også fortælle om optagelses- 

og adgangskrav, samt om det at 

være studerende i et internationalt 

uddannelsesmiljø. Men der vil 

også være rundvisning på de 10 

studieretninger på DTU Ballerup 

Campus, ligesom studievejlederne 

vil vise rundt i undervisningslokaler, 

laboratorier og værksteder. 

Studentercafé 

Åbent Hus afsluttes som regel med 

en studentercafe. Her bliver der i et 

uformelt miljø lejlighed til at snakke 

med studerende, der allerede går 

på universitettet. Samtidig kan man 

opleve det sociale studentermiljø og 

besøge nogle af de mange aktiviteter, 

som kan benyttes i fritiden. 

AK også repræsenteret 

Udover selve ingeniørstudierne er 

der også introduktion til Adgangskursus 

til ingeniøruddannelserne. 

Se side 57 for yderligere information. 

Læs mere på aabenthus.dtu.dk 

59

VISIONæRT BIBLIOTEK 60 

OPTAGELSE 

Visionært bibliotek 

Biblioteket spiller en central rolle 

for studerende og medarbejdere på 

DTU Ballerup Campus. Samtidig 

er det et offentligt bibliotek med fri 

adgang til bibliotekets omfattende 

bogsamling. 

Elektroniske ressourcer 

Biblioteket satser målrettet på 

elektroniske ressourcer, og derfor 

er der gode faciliteter til moderne 

informationssøgning. Fra bibliotekets 

pc’ere kan man f.eks. læse i e-bøger, 

søge efter artikler i flere forskellige 

tidsskriftsdatabaser og lave opslag i 

online-encyklopædier. Bibliotekets 

brugere har derudover mulighed for 

at benytte bibliotekets elektroniske 

ressourcer hjemmefra via fjernadgang. 

Studierum og vejledning 

Biblioteket har som det nyeste skud 

på stammen etableret en række 

studierum. De er meget populære 

blandt de studerende til f.eks. 

gruppearbejde. Studierummene er 

veludstyrede, og det er muligt at 

låne både bærbare computere og 

projektorer. 

Bibliotekets personale lægger i det 

hele taget stor vægt på at servicere 

bibliotekets brugere. Og derfor er 

der dagen igennem mulighed for at 

få vejledning i blandt andet informationssøgning, 

ligesom personalet 

står til rådighed, når det gælder 

tidsskrifter, fagbøger, dagblade osv. 

Optagelse 

Når du søger ind på diplomingeniøruddannelserne 

eller på eksportingeniøruddannelsen, 

skal du 

have en adgangsgivende eksamen. 

Nedenstående gymnasiale uddannelser 

kan give dig adgang: 

STX – Studentereksamen 

HTX – Højere teknisk eksamen 

HHX – Højere handelseksamen 

HF – Højere forberedelseseksamen 

Matematisk GIF-eksamen 

Videregående teknikeruddannelse, 

som bl.a. elektronik-, stærkstrøms-, 

bygge- og maskintekniker 

Erhversakademiuddannelser 

DTU Adgangskursus 

Niveaukrav 

Diplomingeniøruddannelserne 

Matematik på A-niveau 

Fysik skal være på mindst 

B-niveau 

Kemi på mindst C-niveau 

Eksportingeniøruddannelsen 

Engelsk på A-niveau 

Tysk, fransk eller spansk på 

mindst C-niveau 

Vi anbefalder, at man derudover 

har matematik på B-niveau 

IT-ingeniøruddannelsen 

Matematik på A-niveau 

Fysik skal være på mindst 

B-niveau 

Karakterkrav: 

Diplomingeniøruddannelsen 

Karakteren 02 i hvert fag: matematik, 

fysik og kemi efter 7-trins 

skalaen eller karakteren 6 i hvert 

fag: matematik, fysik og kemi efter 

den gamle 13-trins skala – for begge 

karakterskalaer gælder, at der er tale 

om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren. 

Kemi er undtaget 

for It-ingeniøruddannelsen. 

Karakterkrav: 

Eksportingeniøruddannelsen 

Karakteren 02 i hvert fremmedsprog 

efter 7-trins skalaen eller 

karakteren 6 i hvert fremmedsprog 

efter den gamle 13-trins skala – for 

begge karakterskalaer gælder, at der 

er tale om gennemsnittet af års- og 

eksamenskarakteren. 

Ansøgning 

Der er studiestart på DTU Ballerup 

Campus både 1. september og 

1. februar, og optagelse kan ske via 

Undervisningsministeriets portal 

www.optagelse.dk. Du skal være 

opmærksom på, at for studieretninger 

med ledige pladser kan man 

søge om optagelse frem til studiestart. 

Dog er der kun vinterstudiestart på 

Byggeri og Infrastruktur, Eksport, 

It, Elektronik, Maskin, Produktion 

samt Electronics and Computer 

Engineering. Er du i tvivl, så kontakt 

DTU for at høre nærmere om 

ansøgningsfrist og studiestart. 

61 

Meritsamarbejde 

På det nationale niveau, hvad angår 

samarbejdsaftaler, er der gennem 

de sidste 20 år satset massivt på 

at indgå meritaftaler med en lang 

række institutioner fra sektoren for 

Korte Videregående Uddannelser, 

den såkaldte KVU-sektor. I dag 

omfatter meritmulighederne en 

bred portefølje af indgange. Aktuelt 

er det: 

Fra it-teknolog til it-ingeniør 

Fra it-teknolog til elektronikingeniør 

Fra elektronikteknolog til 

elektronikingeniør 


it-ingeniør 


elektronikingeniør på engelsk 

– Electronics and Computer 

Engineering 

Fra produktionsteknolog til 

produktionsingeniør 

Fra produktionsteknolog til 

maskiningeniør 

Fra datamatiker til it-ingeniør

Redaktion: Michael Winther 

Tekst: Marie Fisker, Nina Flindt Temte 

og Michael Winther 

Korrektur: Marie Fisker, Pia Nikolajsen 

Foto: Jon Nordstrøm, Marie Fisker og 

Michael Winther, DTU, Mikkel Adsbøl, 

Shutterstock 

Design & produktion: We Love People 

Oplag: 4.000 

ISBN: 87-91411-31-9 

Udgivet af: DTU 

Januar 2013

DTU Ballerup Campus 

Lautrupvang 15 

2750 Ballerup 

Tlf: 4480 5000 

studvejl@ballerup.dtu.dk 

diplom.dtu.dk 

Kom til Åbent Hus i marts og november. Læs mere på diplom.dtu.dk

Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?