02.02.2013 Views

Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Ballerup Campus 2013

Studiekatalog


Livet. Studiet. Fremtiden.

På DTU bygger vi broer

til fremtiden. Både helt

bogstaveligt og i overført

betydning.

DTU bliver endnu større

Den 1. januar 2013 fusionerede

DTU med Ingeniørhøjskolen

i København

(IHK) og blev med ét slag

Danmarks største og mest

kraftfulde center for diplomingeniøruddannelser.

Nu

kan du både tage en diplomingeniøruddannelse

på DTU

i Ballerup og i Lyngby, og

derfor udkommer DTU’s

studiekatalog i år i to udgaver:

ét studiekatalog over vores

diplomingeniøruddannelser

på DTU Ballerup Campus

og ét over vores diplom-,

bachelor-, og kandidatuddannelser

på DTU Lyngby

Campus. Læs mere om

fusionen på side 8.

Fremtiden er din

På DTU kan du vælge at

begynde på enten diplomingeniør-

eller civilingeniørstudiet.

Der er over 40

forskellige studieretninger at

vælge imellem, og fælles for

dem alle er, at de er opbygget

af fleksible moduler, så du

kan skræddersy din uddannelse

– og skabe din egen

fremtid. Uanset hvad du

brænder for, så er vi næsten

sikre på, at vi kan tilbyde dig

et studium, som passer til

netop dig. Samtidig bliver du

en del af et levende og spændende

studiemiljø og bliver

undervist af kompetente lærerkræfter

– heriblandt undervisere,

der selv er aktive

forskere eller som har en tæt

relation til erhvervslivet, og

som giver dig adgang til den

nyeste viden og forskning.

Innovation og

entreprenørskab

DTU er et universitet i konstant

forandring. Vi er hele

tiden i dialog med erhvervslivet

og myndighederne,

så vi kan tilpasse vores uddannelser

efter samfundets

behov og gøre dit studium så

brugbart som overhovedet

muligt. Det er derfor, vi tør

sige, at en ingeniøruddannelse

fra DTU giver dig

fantastiske muligheder for

en spændende karriere.

Fremtiden er afhængig af

ingeniører, der vil bruge

deres talent på at udvikle og

gennemføre nye, kreative

idéer, der gavner samfundet.

På DTU får du rig lejlighed

til at gå nye veje og afprøve

dine idéer.

Verden ligger åben

Med det nyeste, mest avancerede

udstyr, et forskningsmiljø

i verdensklasse samt et

tæt samarbejde med – og en

dyb forståelse for – erhvervslivet

ligger DTU i top ti over

Europas bedste tekniske universiteter.

Med hundredvis

af udvekslingsaftaler har du

derudover gode muligheder

for at læse i udlandet. Ja,

faktisk vil vi meget gerne

have, at du rejser ud og læser

et semester eller to i et andet

land. Det er inspirerende at

opleve andre studiemiljøer,

at møde andre kulturer og

opbygge et internationalt

netværk, som du kan have

glæde af resten af livet.

Jeg glæder mig til at byde dig

velkommen på DTU!

Anders Bjarklev

Rektor


Indhold

Om fusionen med

Ingeniørhøjskolen i København, IHK 8

Om DTU Ballerup Campus 9

Samarbejdet med erhvervslivet 10

Internationalisering af uddannelserne 11

Studiemiljøet på klos hold 12

Diplomingeniøruddannelsen 14

Adgangskursus 57

Åbent Hus på DTU 59

Visionært bibliotek 60

Optagelse 61


Om fusionen med

Ingeniørhøjskolen

i København, IHK

På DTU arbejder vi hele tiden på at forbedre vores uddannelser og tilpasse dem efter samfundets behov,

så en ingeniøruddannelse fra DTU giver dig de bedste muligheder for en spændende karriere.

Den 1. januar 2013 blev DTU større,

da universitetet fusionerede med

Ingeniørhøjskolen i København (IHK).

Fusionen får især betydning for

dig, der vil læse til diplomingeniør,

men for alle DTU-studerende, både

nuværende og kommende, åbner

fusionen for nye muligheder i form

af bl.a. flere medstuderende, flere

undervisere, flere undervisningsfaciliteter

og flere muligheder for

samarbejde med erhvervslivet.

Ballerup eller Lyngby?

Hidtil har der været 10 forskellige

diplomingeniørretninger på DTU i

Lyngby og 10 på IHK i Ballerup. Fra

januar 2013 hører alle 20 retninger

under DTU. Det betyder, at du som

ny diplomingeniørstuderende på

sigt kan få studieaktiviteter på både

DTU Lyngby Campus og DTU

Ballerup Campus. Første fælles

optag er i sommeren 2014.

Har du spørgsmål til fusionen,

så kontakt Studievejledningen på

studvejl@adm.dtu.dk eller telefon

4525 1199.

Nyt center for innovation

og entreprenørskab

I forbindelse med fusionen etableres

samtidig et nyt center for innovation

og entreprenørskab. Centeret vil

være et kraftfuldt innovations- og

udviklingsmiljø, som giver de studerende

en indsigt i de mekanismer,

der gør, at man kan oversætte en

teknologisk landvinding til et sundt

forretningspotentiale. Det nye

innovationscenter vil lægge stor

8

vægt på at samarbejde med især

små og mellemstore virksomheder.

DTU’s mål er at uddanne flere og

mere innovative ingeniører. Både

civilingeniører og diplomingeniører

spiller en vigtig rolle, når vi skal

skabe nye arbejdspladser

i Danmark. For at forblive konkurrencedygtige

skal vi derfor uddanne

begge slags ingeniører – erhvervslivet

har brug for dem alle.

Om

DTU Ballerup Campus

Studentertallet på DTU Ballerup Campus er ca. 2500. Det dækker over diplomingeniørstuderende, kursister på

Adgangskursus samt deltidsstuderende på DTU Ballerup Campus’ Center for Videreuddannelse.

På DTU Ballerup Campus, DTU

Diplom, uddannes praksisorienterede

diplomingeniører i et tæt

samarbejde med private og offentlige

virksomheder. Samtidig rummer

campussen et internationalt

uddannelsesmiljø med fem engelsksprogede

uddannelser, internationale

Summer Schools og engelsksprogede

semes terprogrammer.

Derudover har vi en portefølje af

samarbejds aftaler om bl.a. forskningstilknytning

med mere end 160

udenlandske universiteter fordelt på

37 lande i hele verden.

Centralt i DTU’s virke står ligeledes

den pædagogiske profil, som tager

afsæt i stedets grundidé om at være

anvendelsesorienteret. Via den

pædagogiske profil, der omfatter

projektarbejde og teamwork, udvikles

den studerendes ingeniøridentitet

og evne til at løse ingeniørmæssige

opgaver til gavn for det danske og

udenlandske erhvervsliv og samfundet

generelt.

Uddannelser

På DTU Ballerup Campus udbydes

uddannelser inden for: Byggeri og

Infrastruktur, Bæredygtig Energi-

teknik, Eksport, Elektronik, It,

Maskin, Proces og Innovation,

Produktion, Stærkstrøm og Sundhedsteknologi.

De fem fulde bachelorforløb på

engelsk er Electronics and Computer

Engineering, Information and

Communication Technology,

Mechanical Engineering - Design and

Industrial Innovation, Production

Engineering samt Sustainable Energy.

På videreuddannelsesområdet

er mulighederne IT-Diplomuddannelsen,

Diplomuddannelsen i

Projektledelse, Diplomuddannelsen

i Energi og Miljø, Diplomuddannelsen

Ingeniørernes Lederuddannelse

samt Diplomuddannelsen

i Ledelse, og de udbydes i regi af

DTU Ballerup Campus’ Center for

Videreud dannelse.

For de studerende, der ikke opfylder

adgangskravene til at blive optaget

på diplomingeniøruddannelsen,

udbyder DTU adgangskurser til

ingeniøruddannelserne, der udbydes

som et fuldt adgangskursus, som

supplering eller som turbokurser

afholdt over sommerferien.

In- og eksteriør

Rammerne for campus er en arkitektonisk

perle på 42.000 kvadratmeter

i Ballerup ca. 10 km uden for

Københavns centrum. Bygningen

rummer udover laboratorier, forsøgshaller,

klasse- og grupperum,

auditorier, kontorer og så videre,

også en række unikke kunstværker.

Campus er kendetegnet ved et

levende studiemiljø, med en bred

vifte af gode faciliteter og aktiviteter,

som bl.a. tæller øvelokaler til lokale

rockbands, trænings- og motionsfaciliteter,

forskellige klubber og

foreninger, de studerendes café og

eventsted Verners Baggård, der

byder på musik, stand-up comedy,

fester, fredagsbar samt bord- og

brætspil.

Endvidere er der en central kantine

og en satellitkantine, en boghandel

samt et bibliotek.

9


Samarbejdet

med erhvervslivet

Diplomingeniøruddannelserne har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet.

Samarbejdsformerne er blevet raffineret på en historisk bane af 131 års varighed.

Den samfundsmæssige opgave for

DTU’s diplomingeniøruddannelser

er at uddanne ingeniører, der besidder

de kvalifikationer og kvaliteter,

som det private erhvervsliv og

offentlige myndigheder efterspørger

på arbejdsmarkedet for anvendt

ingeniørvidenskab. Målet for DTU

er at være landets førende uddannelsesinstitu

tion inden for den anvendte

ingeniør videnskab. Derfor afstemmer

vi løbende studieplaner og studieform

efter de krav, det omgivende samfund

stiller til vores dimittender.

Kerneelement

Kontakten til erhvervslivet og

arbejdspladserne, som sikres via

ingeniørpraktik, udviklingsopgaver

og samarbejdsprojekter, gør, at universitetet

får kontinuerlig respons på

kvaliteten i de uddannelser, vi udbyder.

Gennem responsen kan vi rette

uddannelserne til og omformulere

i kursusindholdet. I hvert eneste

semester har vi i dag omkring

300 erhvervskontakter, og netop

den omtalte ingeniørpraktik af et

halvt års varighed i en dansk eller

udenlandsk virksomhed, som alle

studerende på DTU skal gennemføre,

er et kerneelement i uddannelsen.

Det er her, man som studerende for

første gang oplever ingeniørgerningen

fra første parket, og dermed får

et uerstatteligt indblik i den senere

arbejdsfunktion som ingeniør.

Praktisk dyd

Erhvervsdimensionen i uddannelserne

bliver også vægtet på anden

vis. Udover den praktiske tilgang

til ingeniørgerningen i forbindelse

med både kursusaktiviteter og

projektarbejde, gør universitetet også

en dyd ud af at tilknytte branche- og

erhvervsfolk som timelærere,

projektvejledere og konsulenter.

Den praksis sikrer bl.a., at der i

undervisningen bliver arbejdet med

aktuelle problemstillinger hentet fra

den virkelige verden. Dialogen med

erhvervslivet sikres også gennem

udviklingsaktiviteterne i bl.a. Center

for Wireless Systems and Applications,

PowerLabDK og gennem den dialog,

der er i kraft af, at en afdeling af DTU

Bibliotek ligger som en del af campus.

Innovationscenter

En af de helt store nyskabelser på

DTU Ballerup Campus er etableringen

af et center for innovation

og entreprenørskab. Centret skal

fungere som et kraftcenter for

innovation, og skal i fremtiden

varetage både de praksisbaserede og

behovsdrevne innovationsaktiviteter.

Det skal ske i samarbejde

med erhvervslivet, herunder

GTS-institutterne, de studerende

og DTU Campus Lyngby. Denne

treenighed skal give de studerende

et kompetenceløft og en indsigt i de

mekanismer, der gør, at man kan

oversætte en teknologisk landvinding

til et sundt forretningspotentiale. Det

nye innovationscenter vil samtidig

lægge stor vægt på at komme i

dialog og samarbejde med de små

og mellemstore virksomheder.

Målet er, at innovationscentret skal

blive et kraftfuldt innovations- og

forskningsmiljø. Det skal med

andre ord blive state-of-the-art, og

skal naturligvis matche de bedste

innovations- og udviklingsmiljøer

i Europa.

10

Platform

Det nye innovationscenter skal

i fremtiden udgøre en væsentlig

platform for dialogen og samarbejdet

med erhvervslivet i både ind- og

udland. Derfor er etableringen af

innovationscentret, og den platform

for dialog og samarbejde med

erhvervslivet som det kommer til

at udgøre, en meget flot og naturlig

forlængelse af den tradition og

praksis, diplomingeniøruddannelserne

bygger på. Nemlig en tradition,

der bygger på samarbejde med både

private og offentlige erhvervsvirksomheder.

Samarbejdet er af

afgørende betydning for at sikre arbejdsmarkedet

en løbende tilgang af

velkvalificerede diplomingeniører, der

går til opgaverne med en praktisk

og konstruktiv indfaldsvinkel. Kort

sagt er det vores mål at videreudvikle

vores ingeniørprofil, som i al

beskedenhed går ud på at uddanne

ingeniører, der kan omsætte teorierne

til anvendt ingeniørvidenskab

både inden for og uden for landets

grænser.

Internationalisering

af uddannelserne

DTU er en aktiv medspiller på uddannelsesscenen i både Danmark og udlandet. Og DTU Ballerup Campus har

samarbejdsaftaler med over 160 universiteter fordelt på 37 lande.

Internationalisering har høj prioritet

i uddannelsesarbejdet på DTU.

Derfor er internationalisering et

gennemgående tema i alle ingeniøruddannelserne.

Teknologi og

teknologiudvikling er nemlig en

universel størrelse, der ikke kan

stoppes af landegrænser, kulturkløfter

og sprogbarrierer. Derfor åbner

en ingeniøruddannelse dørene til

en international karriere. Mange

ingeniører er i dag beskæftiget i internationale

jobs, og har dermed hele

verden som arbejdsplads. Det kan

være som konsulenter i forbindelse

med planlægning eller organisationsudvikling,

som eksperter på

konkrete bygge- og anlægsprojekter,

som forsknings- eller videnskabelige

medarbejdere, som fremskudt

brohoved eller eksportmedarbejdere

for en dansk eller udenlandsk virksomhed

eller som noget helt femte.

Mere end 100 aftaler

Netop i erkendelse af, at teknologi

og naturvidenskab er en international

foreteelse, der ikke er til at komme

uden om, har DTU lagt sig i selen

for at gøre vores uddannelser så

internationale som overhovedet

muligt. Den satsning har resulteret

i en lang række internationale samarbejdsaftaler,

som betyder, at du

som studerende undervejs i studiet

har mulighed for at komme på både

studie- og praktikophold i udlandet.

Et udlandsophold i forbindelse med

dit ingeniørstudium er en oplagt

lejlighed til at erhverve dig unikke

kompetencer, der kan bruges på

det globale arbejdsmarked. Via

udlandsopholdet er det nemlig helt

sikkert, at du udvikler et af dine

fremmedsprog, ligesom du lærer at

begå dig i andre kulturer og sociale

sammenhænge.

Flere strenge

Internationaliseringsindsatsen på

DTU Ballerup Campus spiller dog

på flere strenge. En tone angivende

en af dem er indsatsen for at udbyde

fulde engelsksprogede bachelor -

uddannelser samt internationale

semesterforløb og Summer School.

DTU udbyder i alt fem fulde

bacheloruddannelser på engelsk,

nemlig Electronics and Computer

Engineering, Information and

Communication Technology,

Mechanical Engineering – Design

and Industrial Innovation, Production

Engineering og Sustainable Energy.

Hertil skal lægges de fire internationale

semesterforløb European

Project Semester, International

Business Semester, International

Design Semester samt International

Civil Engineering Semester.

Disse uddannelsesforløb sikrer

sammen med de almindelige

udvekslingsaftaler, at der hvert

år kommer ca. 450 udenlandske

studerende til DTU Ballerup

Campus.

11

Unikt studiemiljø

Det store rykind af udenlandske

studerende og de mange internationale

aktiviteter betyder, at DTU

Ballerup Campus har fået skabt et

unikt internationalt studiemiljø,

der i hvert fald i en dansk sammenhæng,

er state-of-the-art. De

mange udenlandske studerende,

der repræsenterer flere forskellige

nationaliteter, sætter naturligvis

deres præg på hverdagen. Det

mærkes både i de faglige aktiviteter

og diskussioner, men også når det

gælder stemningen i kantinen eller

på sportspladsen.


Studiemiljøet på klos hold

Studiemiljøet på DTU Ballerup

Campus spænder bredt, og der

lægges op til, at faciliteterne bruges

døgnet rundt.

DTU Ballerup Campus er mere end

et studiested. For mange studerende

danner campus rammen om meget

forskelligartede aktiviteter, når undervisningsdagen

er slut. Lige fra træning

i de studerendes eget styrkerum og til

en øl i Verners Baggård fredag eftermiddag.

Der er også flere klubber for

studerende med interesse for blandt

andet fotografering, fodbold og

dykning, og spiller man musik, kan

man booke tid i de øvelokaler, der er

stillet til rådighed for de studerende.

Foruden de mange faciliteter, som

DTU stiller til rådighed 24 timer i

døgnet, arrangerer både DTU og

de studerende selv en masse events

for de studerende.

Fitness

Har du hang til styrketræning,

foregår det i motionsrummet, der

ligger i kælderen under Byggeri og

Infrastruktur. Stedet er indrettet

med avancerede maskiner og det

foregår under kyndig vejledning af

uddannede instruktører.

Årsfest til fede rytmer

En af forårets helt store begivenheder

på DTU er den traditionsrige

Årsfest, der afholdes på Lyngby

Campus. I festlig gallastemning

mødes studerende, medarbejdere

og tidligere studerende til en aften,

hvor snakken går om meget andet

end studier, undervisning, lav SU,

kommende eksaminer etc. Denne

aften er festen, dansen, musikken

og samværet i højsædet.

Stafetten

Et andet arrangement, hvor studerende

og medarbejdere mødes på

tværs, er Stafetten. Her kombineres

hygge og motion, og for nogles

vedkommende intens konkurrence.

Hvert hold består af fem løbere,

som hver løber en 4 km rute i den

mose, som ligger lige bag campus.

Efter selve stafetten er der grillpølser

og svalende drikke. Som regel afvikles

Stafetten før sommerferien.

Verners Baggård

En af de døre et studiekort til

uddannelserne på DTU åbner, er

adgangen til Verners Baggård, som

er de studerendes helt egen café.

Her sker der en række aktiviteter

af mere kulturel karakter, primært

koncentreret om liveoptrædener fra

bl.a. stand-up komikere, rockbands,

DJ’s – og senest var der human

rythm’box på scenen. Udover diverse

musikalske indslag huser Verners

Baggård også Ballerups svar på den

traditionelle spillehal. Her finder

du poolborde, bordtennis, dart og

bordfodbold, og i selve baren kan

du få stillet både sulten og tørsten

til endog meget rimelige priser.

13

De Studerendes Råd

Det er De Studerendes Råd, DSR,

der driver Verners Baggård, og

udover aktiviteterne her arrangerer

DSR også udflugter med paintball

eller fiskeri på programmet.

Deltagelse i disse arrangementer

forudsætter medlemskab af De

Studerendes Råd. Derfor er langt

de fleste af DTU Ballerup Campus’

studerende medlemmer af DSR.

Samtidig udløser et medlemskab

af DSR rabatter til en lang række

aktiviteter.


Diplom-

ingeniør-

uddannelsen

Byggeri og Infrastruktur 17

Bæredygtig Energiteknik 21

Eksport 25

Elektronik 29

It 33

Maskin 37

Proces og Innovation 41

Produktion 45

Stærkstrøm 49

Sundhedsteknologi 53


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

16 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Byggeri og

Infrastruktur

Bygningsingeniører dækker et bredt

og betydningsfuldt arbejdsområde. De

er nemlig med hele vejen fra planlægningsprocessen

til etableringen, når

vitale strukturer i samfundet enten

projekteres eller ændres.

Ingeniørstudiet Byggeri og Infrastruktur

på DTU Ballerup Campus

fokuser på centrale forhold, der kan

medvirke til at skabe den bedre verden,

vi alle sammen stræber efter. På

studiet kommer du til at beskæftige

dig med bygningskonstruktioner,

bygningsdesign og energi, indeklima

og sunde bygninger, by og land, trafik

og veje, broer, tunneller og havne samt

vand og miljø.

Det faglige fokus

I studiet bliver der lagt stor vægt på,

at du som studerende selv tager aktivt

ansvar for og initiativ til at udvikle

uddannelsen, således at du som færdig

bygningsingeniør er fagligt up-to-date,

og dermed kan honorere de krav,

arbejdsgiverne stiller til velkva lificeret

og engageret arbejdskraft.

Engagementet og indsigten i de

enkelte fagdiscipliner inden for

bygningsområdet sikrer vi bl.a.

gennem en projektorienteret undervisning,

der understøttes af grundige

teoretiske kurser og øvelser.

Herudover har vi gode samarbejder

med byggebranchen som helhed

– både med den rådgivende del af

branchen og med entreprenørerne.

Samarbejderne har betydning for

uddannelsens forløb i flere forskellige

sammenhænge; ingeniørpraktikken,

konkrete byggeprojekter,

udviklingssamarbejder og brug af

eksterne undervisere.

Studiets opbygning

Ingeniøruddannelsen i Byggeri

og Infrastruktur er normeret til

3½ års studier inklusive ½ års

ingeniørpraktik i en dansk eller

udenlandsk virksomhed. Udover, at

du undervejs i studiet skal have en

række grundlæggende naturvidenskabelige

fag som matematik, mekanik,

termodynamik, fysik samt it og

informationssøgning, byder studiet

på en lang række projekt- og kursusarbejder.

Fra 1.–4. semester skal du

bl.a. beskæftige dig med jord,

geologi og vand, lavt boligbyggeri,

bærende konstruktioner, infrastruktur,

funderings- og anlægningsteknik,

projekt- og erhvervsbyggeri samt

ledelse og styring. I femte semester

skal du i ingeniørpraktik, og når du

vender tilbage til campus, skal du

på 6. semester i gang med specialiseringsdelen,

der også omfatter det

afsluttende bachelorprojekt.

Du kan specialisere dig inden for

Bygningsteknik, hvor det handler om

bygningskonstruktioner, indeklima

eller bygningsdesign. En anden

mulighed er Infrastruktur, hvor

kodeordene er planlægning inden

for trafik og veje, anlægskonstruktioner

eller vand og miljø. Den sidste

mulighed er Ledelse og styring,

hvor fokus er rettet mod ledelsesfag

og digitalisering.

Det er via de to afsluttende semestre,

du virkelig har mulighed for at sætte

dit helt eget præg på din ingeniørprofil,

og dermed skabe dig det

optimale afsæt for drømmejobbet.

Jobområder

Bygningsingeniører, der er uddannet

på DTU, er attraktive for både det

private erhvervsliv og offentlige

myndigheder, herunder tekniske

forvaltninger i kommuner og regioner.

Arbejdet kan f.eks. være ledelse

af entreprenørarbejde, design af

bygnings konstruktioner eller kontrol

af overholdelse af retningslinjer ved

byggeri.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

17


Fascineret af spektakulære

bygningsværker

Lasse viser rundt på byggepladsen i Aberdeen. At Lasse opholder sig på en byggeplads, er ikke overraskende

– det har været planen, siden han var 12 år.

Lasse Vester, der er 21 år, er i øjeblikket

i gang med sin ingeniørpraktik

i forbindelse med ingeniørstudiet i

Byggeri og Infrastruktur. Praktikstedet

er henlagt til den skotske

by Aberdeen hos den store danske

entreprenørvirksomhed Pihl, som i

samarbejde med selskaberne Operon

og Nysir skal bygge og renovere 10

skoler.

Ingen tvivl om karrierevejen

For Lasse har der ikke været meget

tvivl om, hvilken karrierevej han

skulle vælge.

– Jeg tror faktisk, at jeg var afklaret

med, hvad jeg ville, allerede da jeg

var 12 år. Det var de store spektakulære

bygningsværker, der trickede

mig. På det seneste er jeg blevet

rigtig interesseret i brokonstruktioner,

og kan godt se mig selv gøre karriere

i den branche. Men min faglige

interesse er også blevet pirret af de

muligheder, man har med beton.

Især synes jeg, det er fascinerende

med de bygningsværker, hvor betonen

støbes på stedet. Den metode kaldes

in situ beton, forklarer Lasse.

Valg af studie

Det var Lasses ambitioner, der førte

ham til en ingeniøruddannelse.

– Jeg vil søge job i en af de store

virksomheder, når jeg dimitterer

som bygningsingeniør. Jeg skal være

med til at rejse nogle af de store

og spektakulære bygningsværker i

fremtiden. Det var faktisk derfor,

jeg startede på uddannelsen. Jeg

faldt især for studieformen, hvor

der er en nær kobling mellem

det teoretiske og det praktiske. I

fremtiden ser jeg nemlig mig selv

som problemknuseren, og det, at vi

allerede under studiet arbejder med

realistiske og konkrete ingeniørproblemer,

gør, at jeg føler mig

klædt på til at påtage mig rollen.

Men det skal også pointeres, at

projektarbejdsformen, som i øvrigt

er rigtig fed, også er krævende med

hensyn til at få koordineret tingene

ordentligt. I studiet arbejder jeg op

til 70 timer om ugen, fortæller Lasse.

International erfaring

Lasse oplever praktikopholdet som

en meget positiv og lærerig proces.

Og han er glad for, at han valgte at

afholde praktikken i et andet land.

– Jeg kan virkelig godt lide at være

her. Det gælder både de faglige

udfordringer, men bestemt også det

sociale liv. Skotterne er fantastisk

sociale mennesker. Og så får jeg en

fantastisk indsigt i, hvordan det er

at arbejde internationalt, og især det

at forholde sig til en anden kultur.

Om jeg i fremtiden skal arbejde

internationalt, ved jeg ikke. Det

kommer til at afhænge af mine

familiemæssige forhold. Men jeg

har bestemt mod på det, og jeg kan

bestemt opfordre andre studerende

til at få noget international erfaring,

afslutter Lasse.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Byggeri og Infrastruktur

SemeSter 1

Lavt boligbyggeri

15 ECTS-point

SemeSter 2

Infrastruktur 1

15 ECTS-point

SemeSter 3

Erhvervsbyggeri

10 ECTS-point

SemeSter 4

Infrastruktur 2

10 ECTS-point

SemeSter 5

SemeSter 6

SemeSter 7

Bærende

konstruktioner

5 ECTS-point

Projekt

byggeri

10 ECTS-point

Projekt

infrastruktur

10 ECTS-point

Keywords

Konstruktion

Design

Infrastruktur

Indeklima

Ingeniørpraktik

30 ECTS-point

Tilvalgskurser

30 ECTS-point

Jord, geologi

og vand

5 ECTS-point

Bachelorprojekt

Delprojekt A Delprojekt B

30 ECTS-point

Grundfag A

10 ECTS-point

Grundfag B

10 ECTS-point

Fundering

og anlægsteknik

10 ECTS-point

Ledelse og styring

10 ECTS-point

Optag

Antal studerende 2012: 310

Antal optagne 2012: 128

Dimmitender 2012: 58

Hvornår ligger praktikken?

5. semester

19


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

20 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Bæredygtig

Energiteknik

Miljøet og anvendelsen af naturressourcerne

står højt på den politiske

dagsorden. Senest er der meldt ud,

at Danmark i 2050 skal klare sig helt

uden fossile brændstoffer.

Det er ikke kun i Danmark, at

behovet for alternative energikilder

er akut. Det gælder overalt på

kloden, hvor der, som følge af den

stigende rigdom i især Kina, Indien

og Brasilien, bliver forbrugt energi

som aldrig før. Et af alternativerne

til fossile brændstoffer som olie

og naturgas er energiproduktion

ved hjælp af vindmøller. Og her

er Danmark førende på verdensmarkedet.

Men hvis målet skal nås

om at gøre Danmark uafhængig

af fossile brændstoffer i 2050, skal

den vedvarende energiproduktion

udbygges, ligesom der skal udvikles

nye energieffektive teknikker.

DTU’s uddannelse i Bæredygtig

Energiteknik er derfor for dig, der

drømmer om at tage en uddannelse

med internationale perspektiver,

og har mod på at sætte fremtidens

energitekniske dagsorden, hvor

miljøhensynet er i højsæde.

Det faglige fokus

Den 3½-årige diplomingeniøruddannelse

er et resultat af DTU’s

ambition om at være med til at

understøtte en miljørigtig og

bæredygtig samfundsudvikling. En

samfundsudvikling, der baserer sig

på de bedste forudsætninger for

miljørigtig energiproduktion, så

Danmark også i fremtiden kan

placere sig centralt og være med

til at sætte dagsordenen i den

internationale klimadebat. Til det

formål skal der uddannes miljø- og

energibevidste ingeniører, der har

et nyt syn på fremtidens energiproduktion

og energianvendelse.

Uddannelsen stiller skarpt på miljø

og energi. Du får en bred kompetence

inden for det energitekniske

arbejdsfelt. Du kommer til at

arbejde med tekniske fag inden for

både det termiske, det elektriske,

det mekatroniske samt det styrings-

og reguleringsmæssige område. Og

du får et fagligt indblik i områder

som økonomi og miljølære.

Studiets opbygning

Uddannelsen i Bæredygtig Energiteknik,

der både kan læses på dansk

og engelsk, er baseret på problemorienteret

undervisning, og uddannelsen

er opbygget således, at du på

den første del af uddannelsen via

projekter bliver introduceret

til de grundlæggende termiske,

mekaniske og elektriske fagområder.

Det er for eksempel varmeledning,

strømningslære, termodynamik,

kredsløbsteori, materialelære,

elektriske og termiske maskiner,

hydraulik samt mekanik. Herudover

skal du naturligvis have matematik,

ligesom du skal have fag som

reguleringsteknik, laboratorieteknik,

dataopsamling og praktiske øvelser

i de forskellige laboratorier.

Efter de fire første semestre bruger du

den resterende del af uddannelsen på

at specialisere dig inden for enten

Termisk energiteknik, Elektrisk

energiteknik eller Mekatronisk

reguleringsteknik. På det 7. og

sidste semester skal du skrive dit

afsluttende bachelorprojekt, hvor du

på egen hånd skal behandle en

problemstilling inden for et eller

flere centrale fagområder i uddannelsen.

Du kan vælge, om du vil

beskæftige dig med en eksperimentel,

empirisk og/eller praktisk problemstilling.

Projekterne skal typisk

udarbejdes i samarbejde med en

virksomhed.

Kombinationen af de grundlæggende

fag på de første semestre

og den faglige specialisering i den

resterende del af uddannelsen, giver

dig kvalifikationer til at indgå i

teamwork på tværs af arbejdsfeltet i

hele det energimæssige spektrum.

Jobområder

Der er ingen tvivl om, at der er

behov for arbejdskraft på netop det

energitekniske område. En af grundene

er, at verdenssamfundet i den

grad skal nedbringes udledningen

af CO2. Energiproduktion, og den

tilhørende reduktion af CO2 samt

optimering af energiforbruget, har

dermed i høj grad et internationalt

aspekt, og foregår derfor på tværs

af landegrænser og kulturforskelle.

Med andre ord er der gode muligheder

for at komme til at arbejde

i udlandet. Det kan være inden

for f.eks. planlægning, produktion,

distribution samt forbrug af

elektrisk, termisk, og/eller mekanisk

energi og desuden regulering af

energitekniske systemer. Du kan for

eksempel komme til at arbejde med

optimering af vindmøller, konstruktion

af solcelleanlæg, udvikling af

bølgeenergi, være med til at opføre

biomasse-baserede kraftværker

eller udvikle bioethanol-anlæg til

transportsektoren.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

21


Solceller og bølgeenergi

– og en masse andet

Planen var egentlig at læse til stærkstrømsingeniør. Men da Johan hørte om den nye ingeniøruddannelse i Bæredygtig

Energiteknik, slog han til. Og nu går drømmen i retning af udvikling af nye former for bæredygtig energi.

Oprindelig havde Johan Bunde

Kondrup en plan om at uddanne

sig til officer, og tog derfor en Maritim

HF-eksamen i Esbjerg. Men undervejs

ombestemte han sig, og besluttede

sig i stedet for at blive ingeniør,

uden dog på forkant at vide, hvilken

uddannelsesretning han skulle

vælge. Der var tid nok til at træffe

den beslutning, for Johan var godt

klar over, at han skulle en tur over

Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne

for at blive optaget

på ingeniørstudiet. Matematikniveauet

skulle opgraderes, og for at få SUkabalen

til at gå op, valgte han også

at følge et kursus i filosofi.

– Mens jeg gik på Adgangskursus,

havde jeg egentlig besluttet mig

for at læse til stærkstrømsingeniør.

Men så hørte jeg om Bæredygtig

Energiteknik, og synes det lød

endnu mere spændende. Her kunne

jeg nemlig få en uddannelse, som

er direkte sporet ind på fremtidens

energi, forklarer Johan om sit

studievalg.

Projektarbejde i centrum

Det første studieår af en diplomingeniøruddannelse

i Bæredygtig

Energiteknik har projektarbejdet

i centrum.

– Jeg blev egentligt lidt overrasket

over, hvor meget gruppearbejde der

faktisk er, men jeg er rigtig glad for

det. Især det, at vi selv er ansvarlige

for, hvad og hvor meget vi lærer. Vi

startede med et tre-ugers projekt,

hvor vi arbejdede med solceller, og

det næste projekt handlede om bølgeenergi,

fortæller Johan begejstret.

Solceller i U-land

Verden skriger efter nye og alternative

veje til energiproduktion. Efterhånden

kan man på verdensplan

begynde at ane, at de fossile lagre

vil blive tømt. Derfor er behovet for

alternative energiløsninger stærkt

efterspurgt, på hele verdensmarkedet,

hvis vi skal opretholde den levestandard,

som vi nogenlunde kender i

dag. Det er med det udgangspunkt,

at uddannelsen i Bæredygtighed

Energiteknik har set dagens lys,

og det stramme fokus ligger derfor

inden for innovation og udvikling

af energi samt optimering af kendte

energiformer. Derfor er Johan også

meget klar i spyttet, da han bliver

spurgt om, hvad han vil arbejde

med, når han er færdiguddannet.

– Jeg vil gerne være med til at

udvikle nye løsninger inden for

vedvarende energi i stedet for at

videre udvikle på de nuværende løsninger.

Og hvis jeg en dag kan være

med til f.eks. at sætte gang i produktion

af solcelleenergi i et U-land, vil

det være fedt, slutter Johan.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Bæredygtig Energiteknik

SemeSter 1

SemeSter 2

SemeSter 3

SemeSter 4

SemeSter 5

SemeSter 6

SemeSter 7

Bachelorprojekt

20 ECTS-point

Keywords

Automation

Energi

Miljø

Introduktion til energiteknik

Polyteknikker

30 ECTS-point

Modellering og analyse af energitekniske systemer 1

30 ECTS-point

Modellering og analyse af energitekniske systemer 2

30 ECTS-point

Specialisering:

Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik

30 ECTS-point

Ingeniørpraktik

30 ECTS-point

Specialisering:

Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik

30 ECTS-point

Specialiseringsfag

10 ECTS-point

Optag

Antal studerende: 91

Antal optagne 2012: 39

Dimmitender 2012: 0

Hvornår ligger praktikken?

5. semester

23


EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR

24 EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR

Eksport

Eksportingeniøruddannelsen er

ubetinget den ingeniøruddannelse,

der bedst udtrykker, at vi i dag lever

i en globaliseret verden. En verden

hvor landegrænser spiller en langt

mindre rolle end tidligere, men

hvor behovet for forståelse af sprog-

og kulturforskelle samtidig spiller

en større rolle.

At Danmark som helhed har succes

på eksportmarkedet, er ingen hemmelighed.

Men eksportpotentialet i

landet er endnu større, og for at

det skal lykkes for flere danske

virksomheder at trænge igennem

på verdensmarkedet, kræver det,

at eksportstrategierne håndteres

professionelt på flere niveauer.

Og det er her, eksportingeniøren

kommer ind i billedet.

Det faglige fokus

Eksportingeniører fra DTU er

uddannet til at agere i krydsfeltet

mellem teknik, sprog og økonomi,

og giver dermed virksomhederne

det bedste afsæt for at kommunikere

og samarbejde på tværs af

landegrænser. Fokuspunkterne i

Eksportingeniøruddannelsen er

globalisering, eksport, international

samhandel, projektstyring, teknik,

kommuni-kation og kulturforståelse.

Så hvis du har ambitioner om at

gøre international karriere og have

hele verden som din arbejdsplads,

så skal du overveje, om du vil med

på holdet af nye studerende på

eksportingeniørstudiet.

Studiets opbygning

Eksportingeniøruddannelsen er

normeret til 4-4½ års studier

inklusive ½ års ingeniørpraktik

i en dansk eller udenlandsk

virksomhed. Du kan dog gennemføre

uddannelsen på 4 år, hvis du

udover adgangskravene, som er

engelsk på A-niveau og enten tysk,

fransk eller spansk på C-niveau,

tillige har bestået matematik på

A-niveau, fysik på B-niveau og

kemi på C-niveau.

Undervisningen på Eksportingeniøruddannelsen

består af

klasseundervisning og projektarbejde.

Derudover skal du udføre

øvelser og laboratoriearbejde.

Overordnet falder fagene på eksportingeniørstudiet

i fire kategorier.

Sprogfagene, de merkantile fag

samt de ingeniørfaglige og de naturvidenskabelige

fag. Sprogfagene

er obligatorisk engelsk, og så enten

tysk eller spansk. De merkantile

fag dækker bl.a. erhvervs- og

afsætningsøkonomi, markedsanalyse,

finansiering og eksportmarkedsføring,

mens de naturvidenskabelige

fag bl.a. dækker matematik, fysik,

kemi, statistik, miljølære og it, herunder

grundlæggende kendskab til internet.

Ingeniørfagene dækker blandt andet

materialelære, styrkelære, innovation,

produktudvikling, produktionsplanlægning,

it-netværk og programmering.

Når du når frem til femte semester

på uddannelsen, skal du have en

række tilvalgsfag, som du selv

vælger. Undervisningen i tilvalgsfagene

foregår som regel på engelsk

og tiltrækker derfor også mange

udenlandske studerende. Det giver

et meget internationalt orienteret

studiemiljø. Men mange bruger

også 5. semester til et studieophold

på et udenlandsk universitet.

I 6. semester kommer du til at

opleve rollen som eksportingeniør i

virkelighedens verden. Her skal du

nemlig i ingeniørpraktik i en dansk

eller udenlandsk virksomhed.

Efter ingeniørpraktikken skal du i

gang med dit sidste studieår. Her

bygges der bro mellem ingeniørpraktikken

og bachelorprojektet,

som afslutter uddannelsen. I

bachelorprojektet får du lejlighed

til at demonstrere hele dit teoretiske

og praktiske overblik inden for

alle aspekter af eksportingeniørens

arbejds- og funktionsområde.

Jobområder

Eksportingeniøruddannelsens

kombination af teknologi, økonomi

og sprog fører for mange til en

karriere inden for markedsføring,

salg og projektledelse. Men du kan

også komme til at arbejde med

innovation, produktudvikling og

økonomistyring – ikke mindst i

internationale virksomheder.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

25


Sammenholdet er super

Det er næsten sommer, da Carina Dueholm bliver sat i stævne foran Hochschule für Technik und Wirtschaft Berlin,

der ligger på Treskowalle i det tidligere Østberlin. Her har Carina valgt at studere det næste halve år.

Carina Dueholm læser til eksportingeniør

på DTU. Hun er 22 år, og

har i forbindelse med sit studium

valgt at udfordre sig selv ved at

tage et halvt års studieophold i

Tysklands hovedstad, Berlin. Det

gør hun både for at komme mere

i dybden med det tyske sprog, for

at erhverve nogle interkulturelle

kompetencer og for at blive en del

af en anden kultur.

– Jeg er helt overbevist om, at det,

at jeg har taget springet og er taget

til Berlin på studieophold, samtidig

er med til at definere min fremtid

rent karrieremæssigt. Allerede nu

kan jeg fornemme, at jeg vil få rigtig

mange internationale kontakter,

som jeg i fremtiden vil kunne bruge

i mit professionelle liv som færdiguddannet

eksportingeniør, fortæller

Carina Dueholm.

Strategisk valg

At valget faldt på Tyskland som

destinationen for et studieophold,

var ikke tilfældigt.

– Der er ingen tvivl om, at jeg valgte

at tage et semester i Tyskland af

strategiske grunde. Tyskland er

et kæmpe marked og Danmarks

største handelspartner. Min strategi

var fra starten, at jeg via mit studieophold

skal kvalificere mig yderligere

inden for det tyske sprog samt blive

endnu mere internationalt orienteret.

Et ønskejob er lige nu noget med

mobiltelefoni. Og jeg har også

fundet ud af, at der skal være rejseaktivitet

inkluderet i jobbet.

Bredde og dybde

I 20 graders varme slentrer Carina

ned ad Unter Den Linden, med

retning mod Brandenburger Tor.

Hun fortæller om sin baggrund,

og giver noget af forklaringen

på, hvorfor valget faldt på eksportingeniørstudiet,

da hun for et

par år siden valgte uddannelse.

– Da jeg er matematisk student,

og altid har interesseret mig for

både sprog, matematik, teknologi,

marketing og andre kulturer, lå

eksportingeniørstudiet lige til højrebenet.

Og det har jeg ikke fortrudt

et sekund. Uddannelsen er bred, og

det tiltalte mig meget, da jeg i sin

tid skulle vælge. At jeg så i dag har

fået lyst til at gå mere i dybden med

nogle af fagområderne, hører også

med til historien.

Spændende og socialt

– Jeg synes, vi har rigtig meget at

lave på eksportingeniørstudiet. Der

er altid noget at forberede. Men

samtidig er det rigtig spændende og

meget givende. Det, jeg især godt

kan lide, er strukturen i skemaet.

At det så samtidig krydres af et

smaddergodt socialt sammenhold,

er bare en ekstra gevinst. Sidste år

drog vi i samlet flok til Roskilde

Festival. Det var sjovt, og fortæller

noget om det gode klassemiljø, vi

har, afslutter Carina.

EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR

Semesteropbygning

Eksport

BaSiS SemeSter

Matematik 0

(svarer til matematik på A-niveau)

22,5 ECTS-point

SemeSter 1

Projekt 1

Tema: Bæredygtige produkter. Værksted (maskin)

15 ECTS-point

SemeSter 2

Matematik og naturvidenskab 2

Værksted (Analog og digital elektronik)

15 ECTS-point

SemeSter 3

Projekt 3

Tema: Integreret produktudvikling

15 ECTS-point

SemeSter 4

Projekt 4

Tema: International

markedsføring

7,5 ECTS-point

SemeSter 5

SemeSter 6

SemeSter 7

Programmering

5 ECTS-point

Projekt 7

Tema: Forandringsprocesser & innovation

af forretningskoncepter

15 ECTS-point

SemeSter 8

Keywords

International markedsføring

Teknologi

Kommunikation og kulturforståelse

Forretningsudvikling

Matematik og

naturvidenskab 1

5 ECTS-point

Afsætningsøkonomi

5 ECTS-point

Materialelære, styrkelære

og maskinlære

7,5 ECTS-point

Marketing, økonomi og netværksteori

10 ECTS-point

Studieophold i udlandet/Tilvalgsfag

30 ECTS-point

Ingeniørpraktik

30 ECTS-point

Bachelorprojekt

30 ECTS-point

Marketing –

Across cultures

7,5 ECTS-point

Erhvervsøkonomi

5 ECTS-point

Kultur og samfund 1

(spansk/tysk)

7,5 ECTS-point

Fysik 0

(svarer til fysik på B-niveau)

7,5 ECTS-point

Engelsk 1

5 ECTS-point

Kultur og samfund 2

(spansk/tysk)

5 ECTS-point

Marketing

(spansk/

tysk)

2,5

ECTSpoint

Eksportteknologi

(spansk/tysk)

5 ECTS-point

Engelsk 4

5 ECTS-point

Engelsk 7

2,5 ECTS-point

Optag

Antal studerende 2012: 352

Antal optagne 2012: 107

Dimmitender 2012: 36

Hvornår ligger praktikken?

6. semester

27

Engelsk 2

2,5

ECTSpoint

Engelsk 3

2,5

ECTSpoint


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

28 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Elektronik

Elektronikingeniører, hvoraf mange

reelt arbejder som it-og dataingeniører,

er beskæftiget over et meget bredt

og ofte avanceret arbejdsfelt. De

løser ingeniørmæssige problemstillinger

i mange forskellige

brancher og bygger broer mellem

fagområderne.

Elektronikingeniøruddannelsen er

en meget alsidig uddannelse, hvilket

afspejles i en elektronikingeniørs

muligheder på arbejdsmarkedet.

Elektronikingeniører er nemlig

beskæftiget i stort set alle brancher,

idet de har indsigt i og viden om

elektronik samt data- og itkommunikation.

Det faglige fokus

Den faglige sammensætning på

elektronikingeniøruddannelsen

består bl.a. af digital elektronik,

telekommunikation, mobiltelefoner,

transmission, satellitter, digitalisering,

design af kommunikationssystemer,

programmering, operativsystemer

og signalbehandling. Altså så at sige

alt, hvad der har med elektronik,

svagstrøm og computere at gøre.

Netop hele it-området er et arbejdsfelt,

hvor elektronikingeniører står

stærkt igennem deres viden om

programmering, netværk, data- og

telekommunikation, automation,

informationsstyring og -præsentation

samt deres indsigt i organisationer

og deres erfaring med teknologivurdering.

Det er netop disse faglige

kvalifikationer, der efterspørges

på it-arbejdsmarkedet, som er i

revolutionerende vækst.

Studiets opbygning

Elektronikingeniøruddannelsen

er normeret til 3½ års studier

inklusive ½ års praktik i en dansk

eller udenlandsk virksomhed. Den

obligatoriske del af uddannelsen

strækker sig fra første til fjerde

semester. Den obligatoriske del

af uddannelsen er på de to første

semestre identisk med It-ingeniøruddannelsen.

På Elektronikingeniøruddannelsen

er det målet at udvikle og kvalificere

dig inden for væsentlige ingeniørmæssige

kompetencer. Derfor bliver

du via studiet trænet i at samarbejde

med andre bl.a. igennem projektarbejdsformen.

Du lærer også at

problemformulere, at tidsplanlægge

og du får erfaring i at sammenligne

teori, simulering og praksis. Endelig

bliver du trænet i at fremlægge og

dokumentere resultater.

De faglige områder på 1.–4.

semester dækker, udover forskellige

projektarbejder samt faget videnskabsteori,

bl.a. digital hardware,

objektorienteret programmering,

matematik, digital signalbehandling,

elektrofysik, kredsløbsteori og

analog elektronik, indlejrede systemer

og regulering. Herudover skal du

vælge dit første tilvalgsfag, som

kan være første led i din eventuelle

specialisering.

På 5. semester skal du vælge fire

valgfri tilvalgskurser ud fra en bred

vifte af fag inden for elektronikingeniørers

arbejdsområder.

Ingeniørpraktikken er fordelt over

6. og 7. semester. Praktikken er et

vigtigt element i diplomingeniøruddannelsen.

Den giver dig mulighed

for at kombinere de teoretiske

færdigheder med praktisk ingeniørarbejde

i en dansk eller udenlandsk

virksomhed.

Tilvalgsfagene, praktikken og det

afsluttende bachelorprojekt i 6. og 7.

semester giver dig for alvor mulighed

for at sætte dit helt personlige præg

på din uddannelse. Du kan skabe dig

en reel specialisering inden for et

bestemt fagområde, eller du kan

vælge en portefølje af fag, som gør

dig helt unik på arbejdsmarkedet.

Elektronikingeniøruddannelsen

udbydes i to sidestillede studieforløb,

hvor det ene foregår på dansk og

det andet på engelsk – nemlig

under underskriften Electronics

and Computer Engineering.

Jobområder

Elektronikingeniører er blandt

andet beskæftiget med udvikling af

mobiltelefoner, transmissionsudstyr

og -modtagere, udvikling af

radio- og tv apparater, design af

kommunikationssystemer, og

finder i det hele taget beskæftigelse

inden for it-, kommunikations- og

elektronikbranchen.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

29


Ham der kan klare det!

Patrick Juhl går rundt blandt de 25 millioner indbyggere i den kinesiske metropol Shanghai. Han er i ingeniørpraktik i

elektronikvirksomheden Ericsson. Opgaven er Mobile Positioning System.

”Ham der kan klare det”, er den

fonetiske oversættelse af Patricks

navn til kinesisk. Og det må man i

høj grad sige, han kan. Patrick Juhl,

der er 22 år, læser på 6. semester på

DTU’s internationale elektronikingeniøruddannelse

Electronics

and Computer Enginee ring. I

øjeblikket er han i ingeniørpraktik

i den verdensomspændende elektronik

koncern Ericsson, og her

arbejder han i det verfikationsteam

på i alt 25 personer, der står for den

tekniske dokumentation af Ericssonproduktet

Mobile Positioning

System, som sælges til teleselskaber

i hele verden.

– Selve systemet går ud på, at man

altid kan aflæse den geografiske

position på en given mobiltelefon

i brug. Positionen gengives ganske

enkelt på skærmen, forklarer Patrick.

International dansker

Patrick er om nogen international.

Hans forældre er danske, men hele

sit liv, frem til og med studentereksamen,

har hjemlandet været

Belgien. At vælge den engelsksprogede

bacheloruddannelse i Electronics

and Computer Engineering,

og dermed bevare et internationalt

perspektiv, var derfor et naturligt

valg for Patrick. Derudover havde

uddannelsesvalget flere andre årsager.

En af dem, Patrick fremhæver, er,

at han ville bevare sit danske statsborgerskab.

Det kræver, at man har

opholdt sig i Danmark i mindst et

år, inden man fylder 21. En anden

grund er interessen for elektronik,

specielt sensorer og robotteknologi.

En tredje grund er, at han ved at

tage en engelsksproget uddannelse

i Danmark kan slå to fluer med et

smæk. Nemlig studere på engelsk

og samtidig styrke sit danske sprog i

hverdagens sociale liv.

– Da jeg samtidig fandt ud af, at

studieformen er projektorienteret,

var jeg overhovedet ikke i tvivl

om, at kursen hed Danmark. Den

projektorganiserede undervisning er

nemlig attraktiv, fordi det er sådan,

man arbejder i de store internationale

virksomheder i dag.

Udlandserfaringer og -drømme

– Jeg har lært rigtig meget på mit

kombinerede studie- og praktikophold

her i Shanghai. Jeg har fået

kulturel indsigt, lært en masse på det

faglige plan, jeg har lært kinesisk,

jeg har fået livserfaring, jeg har lært

at samarbejde med mange forskellige

mennesker, og ikke mindst har

jeg i nogen udstrækning formået

at integrere mig i et samfund, der

ligger milevidt fra det, jeg kender,

siger Patrick.

Alt sammen erfaringer, som Patrick

vil tage med sig videre.

– For der er bestemt ingen tvivl om,

at jeg skal arbejde internationalt,

når eksamensbeviset er i hus, slår

Patrick fast.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Elektronik

SemeSter 1

Objektorienteret

programmering 1

5 ECTS-point

SemeSter 2

Objektorienteret

programmering 2

5 ECTS-point

SemeSter 3

Elektrofysik 3

10 ECTS-point

SemeSter 4

Digital signalbehandling

og matematik

10 ECTS-point

SemeSter 5

Tilvalg

7,5 ECTS-point

SemeSter 6

Tilvalg

7,5 ECTS-point

SemeSter 7

Bachelorprojekt

15 ECTS-point

Projekt i

programmering

5 ECTS-point

Digital

hardware 2

5 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Digital

hardware 1

5 ECTS-point

Projekt i relation

til OOP og DIG

10 ECTS-point

Circuit theory and

analog electronics 3

10 ECTS-point

Regulering, modkobling,

LA Place & MM

10 ECTS-point

Keywords

Elektronikkonstruktion

Apparatkonstruktion

Telekommunikation

Teknologivurdering

Projekt i

digital hardware

5 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Ingeniørpraktik

15 ECTS-point

Ingeniørpraktik

15 ECTS-point

Matematik 1

10 ECTS-point

Digital signalbehandling

og matematik

10 ECTS-point

Projekt i

analog elektronik og kredsløbsteori

10 ECTS-point

Projekt i indlejrede systemer

og reguleringsteknik

10 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Optag

Antal studerende: 144

Antal optagne 2012: 55

Dimmitender 2012: 29

Hvornår ligger praktikken?

6. og 7. semester

31


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

32 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

It

It-teknologien er en af de mest

afgørende faktorer i den internationale

kommunikation. I kraft af

den revolutionerende teknologiudvikling

der er – og har været – på

området, bliver der kommunikeret

over landegrænser og mellem

verdensdelene som aldrig før.

Er du en af de mange, der er hooked

på computerteknologi, netværkssystemer,

kommunikation, internet,

spiludvikling og programmering,

har du måske allerede overvejet at

gå i gang med en it-uddannelse. På

it-ingeniøruddannelsen på DTU

Ballerup Campus bliver du uddannet

i et spændende og kreativt internationalt

studiemiljø. Og så kan du

vælge, om du vil læse uddannelsen

på dansk eller engelsk.

Det faglige fokus

It-ingeniøruddannelsen på DTU

Ballerup Campus er meget målrettet,

og sigter direkte mod beskæftigelse

på det store arbejdsmarked

for it og kommunikation. Med en

it-ingeniøruddannelse kan du blive

ansat inden for mange forskellige

brancher og i en række forskellige

jobfunktioner. For eksempel

benytter produktionsvirksomheder,

konsulentbranchen samt elektronik-

og it-industrien sig i høj grad af

it-ingeniører, og her har du mulighed

for at indtage en position som

udvik lingsingeniør, projektleder,

konsulent, rådgiver og meget meget

mere. Mulighederne er næsten

uanede. Og noget af det helt aktuelle

er i øjeblikket spiludvikling samt

den fortsatte udvikling af trådløse

teknologier. I de kommende år vil

vi se flere apparater og sensorer,

der kommunikerer trådløst med

hinanden. Det betyder en stribe

nye produkter, som giver både

producenter og forbrugere en række

nye muligheder. For eksempel kan

produkter som vaskemaskiner,

køleskabe og biler blive udstyret med

en chip, som man kan kommunikere

med via trådløs opkobling til hotspots

eller mobiltelefonnettet.

Studiets opbygning

It-ingeniøruddannelsen er normeret

til 3½ års studier inklusive ½ års

ingeniørpraktik i en dansk eller

udenlandsk virksomhed. Studiet

er tilrettelagt således, at du som

færdig it-ingeniør er klædt på til at

vurdere behov og indfaldsvinkel til

løsning af opgaverne samt fastsætte

et design for at opnå den ønskede

virkning. Samtidig kan du analysere

krav, betingelser og forudsætninger

for it-løsninger samt udvikle nye

tekniske muligheder. Endvidere

bliver du klædt på til at lede tværfaglige

it-projekter.

De fire første semestre består af en

række specifikke fag som bl.a. digital

signalbehandling og matematik,

objektorienteret programmering,

digital elektronik, mikroprocessorer,

computernetværk og protokoller,

indlejrede systemer som f.eks.

Embedded Linux, multiprogrammering

samt distribuerede systemer og

databaser. Men du skal også arbejde

med konkrete projekter.

5. semester består udelukkende

af tilvalgsfag, og med den rette

kombination kan du dermed skabe

din helt egen og attraktive ingeniørprofil.

Valgmulighederne er mange,

men består bl.a. af Linux, trådløs

kommunikation, operativsystemer,

billedbehandling, videregående digital

design og computerarkitektur.

I 6. semester skal du i ingeniørpraktik,

som giver dig mulighed for at kombinere

dine teoretiske færdigheder med

praktisk ingeniørarbejde.

Bachelorprojektet afslutter uddannelsen

på syvende og sidste semester.

I bachelorprojektet skal du løse en

ingeniørmæssig problemstilling

inden for fagområdet og gøre brug af

de færdigheder, som du har tilegnet

dig undervejs i studiet.

Jobområder

Som it-ingeniør kan du bl.a. blive

udviklingsingeniør, projektleder,

konsulent eller rådgiver. Mulighederne

er næsten uanede. Typisk

ansættes it-ingeniører i produktionsvirksomheder,

konsulentbranchen

samt elektronik- og it-industrien, og

i det hele taget alle brancher, der har

behov for kvalificerede medarbejdere

inden for it og netværk.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

33


Det skal være sjovt

Lau læser til it-ingeniør på 6. semester, og han er mere end almindeligt fascineret af computerspil. Drømmen er en

karriere inden for spiludvikling, og han er godt på vej.

For it-ingeniørstuderende Lau

Maack-Krommes er det lysten, der

driver værket. Han har altid været

fascineret af at designe programmer

og systemer. Og det er noget, han

for alvor får lov til som studerende

på it-ingeniøruddannelsen.

– Det er fedt, når man bygger tingene

op fra bunden. Ser produktet

og får det hele til at virke. Det sjove

er i virkeligheden selve programmeringen,

der ligger bag, fortæller Lau.

Passion for spiludvikling

Lau er 22 år, og har gennem mange

år på egen hånd udviklet dynamiske

hjemmesider. Men i dag er det især

udvikling af spil, han brænder for.

Faktisk så meget, at han har tænkt

sig at gøre det til sin levevej. Også

selv om der er mange om buddet.

– Vi lærer ikke direkte at udvikle

spil på uddannelsen. Men vi

har lært noget om godt design,

datastrukturer og algoritmer, og

det bruger man, når man udvikler

spil. På 4. semester lavede vi i min

projektgruppe et Pacman projekt,

hvor vi fik det til at ligne et rigtigt

spil, forklarer Lau.

Projektgruppen, som har holdt

sammen siden 1. semester, udgør

det centrale holdepunkt for Lau.

– Vi arbejder godt sammen, og har

det også rigtig sjovt. Det er vigtigt

at have nogle af dele sine ideer med,

og i en gruppe bliver projekterne

mindre uoverskuelige. Det er fedt at

få ideerne i fællesskab, fortæller Lau.

Lysten er det vigtigste

Ved siden af studierne arbejder Lau

som ekspedient i en spilbutik, og på

den måde kommer han lidt væk fra

computeren, samtidig med at han

laver noget, han brænder for.

– Jeg kan godt lide udfordringer

og at gøre tingene ordentligt. Men

det skal samtidig være sjovt. Lysten

er det vigtigste, slår Lau fast uden

tøven.

Det er hans plan at tage den to-årige

overbygning i Spil på IT-Universitet,

når diplomingeniøruddannelsen

er i hus. Han vil nemlig gerne

lære endnu mere om spildesign

og spiludvikling, så han er rigtig

rustet til at søge udfordringerne i et

spiludviklingsfirma.

– En af de gode ting ved en ingeniøruddannelse

er, at man lærer

at lære, og så kan man hele tiden

bygge ovenpå med videre studier,

konkluderer Lau.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

It

SemeSter 1

Objektorienteret

programmering 1

5 ECTS-point

SemeSter 2

Objektorienteret

programmering 2

5 ECTS-point

SemeSter 3

Computer

science

5 ECTS-point

SemeSter 4

Linær algebra

og datamining

10 ECTS-point

SemeSter 5

Tilvalg

7,5 ECTS-point

SemeSter 6

Tilvalg

7,5 ECTS-point

SemeSter 7

Bachelorprojekt

15 ECTS-point

Projekt i

programmering

5 ECTS-point

Digital

hardware 2

5 ECTS-point

Netværk

5 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Digital

hardware 1

5 ECTS-point

Projekt i relation

til OOP og DIG

10 ECTS-point

Distribuerede

systemer

5 ECTS-point

OS +

Embedded Linux

5 ECTS-point

Keywords

Digital signalbehandling

Internet

Computernetværk

Kommunikation

Projekt i

digital hardware

5 ECTS-point

Projekt i

distribuerede systemer

15 ECTS-point

Parallel

programmering

5 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Ingeniørpraktik

15 ECTS-point

Ingeniørpraktik

15 ECTS-point

Matematik 1

10 ECTS-point

Diskret matematik

og game physics

10 ECTS-point

Projekt i parallel

programmering

10 ECTS-point

Tilvalg

7,5 ECTS-point

Optag

Antal studerende 2012: 213

Antal optagne 2012: 90

Dimmitender 2012: 26

Hvornår ligger praktikken?

5., 6. og 7. semester

35


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

36 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Maskin

Maskiningeniøruddannelsen på

DTU Ballerup Campus er netop

blevet moderniseret med respekt

for de klassiske discipliner, som

maskiningeniører traditionelt har

haft og stadig besidder i dag.

Maskiningeniører arbejder i dag

med produktudvikling, materialer,

konstruktion og design, mekatronik

og energi. Specielt ingeniører med

viden inden for energi, produktdesign

og innovation er eftertragtede. Men

mange maskiningeniører arbejder

i stigende grad også med markedsføring,

service og ledelse.

Det faglige fokus

Maskiningeniører er kraftigt

involveret i produktudvikling og

udvikling af produktionsapparatet,

så både produkter og produktionsapparatet

kan leve op til krav om

effektivitet, kvalitet og miljøbevidsthed.

Specielt samspillet mellem miljø,

kvalitet, produktion og økonomi

spiller i dag en afgørende rolle i

produktionsvirksomheder, ikke

mindst fordi forbrugerne forventer,

at produkter og produktionsforhold

lever op til etiske og miljømæssigt

forsvarlige standarder. Kodeordene

for studiet er funktionalitet, energioptimering

og miljø. Derfor får

du på studiet viden om mekanik

og termodynamik, og du lærer at

bruge avancerede 3D it-baserede

designværktøjer til at beregne,

konstruere og fremstille produkter,

ligesom du lærer at dimensionere

og udforme gearkasser, energianlæg

og energiomsættende maskiner.

Men du får naturligvis også erfaring

med og undervisning i de mange

klassiske maskintekniske konstruktioner,

som bl.a. stempelmotorer,

pumper, kraner og styretøj.

I miljøundervisningen får du kendskab

til de metoder, der anvendes

i forbindelse med miljøvurdering

af produkter, konstruktioner og

produktionsprocesser. Du får

undervisning i projekt- og økonomistyring,

ligesom du kommer til

at arbejde med robotteknologi og

Rapid Prototyping.

Studiets opbygning

Maskiningeniøruddannelsen er

normeret til 3½ års studier inklusive

½ års ingeniørpraktik i en dansk eller

udenlandsk virksomhed.

Maskiningeniøruddannelsen er

baseret på problemorienteret undervisning,

og uddannelsen er opbygget

således, at du på den første del af

studiet via semesterprojekter og

kurser skal arbejde med en række

naturvidenskabelige grundfag og

maskintekniske fag. De naturvidenskabelige

grundfag dækker bl.a.

fagene matematik, materialelære,

mekanik og termodynamik, mens

de maskintekniske fag omfatter

materialeprocesser, mekatronik,

produktudvikling, mekanisk design

og CAD, elektronik og energiteknik.

Efter de tre første semestre bruger

du den resterende del af uddannelsen

på at specialisere dig inden

for enten termodynamik, design/

konstruktion eller mekatronik.

Ingeniørpraktikken er placeret i

5. semester. Her får du mulighed

for at kombinere dine teoretiske

færdigheder med konkret ingeniørarbejde

i en dansk eller udenlandsk

virksomhed.

På det 7. og sidste semester skal du

skrive dit afsluttende bachelorprojekt.

Her skal du løse en ingeniørmæssig

problemstilling, der er formuleret

af enten en privat eller offentlig

virksomhed. Du kan vælge om, du

vil beskæftige dig med en eksperimentel,

empirisk og/eller praktisk

problemstilling.

Kombinationen af de grundlæggende

fag på de første semestre

og den faglige specialisering i den

resterende del af uddannelsen, giver

dig kvalifikationer til at indgå i

teamwork på tværs af arbejdsfeltet i

hele det maskintekniske spektrum.

Jobområder

Som færdiguddannet maskiningeniør

vil du have en bred vifte af

jobmuligheder i mange forskelligartede

brancher og i hele verden.

Dansk viden og teknologi er en

stor eksportvarer, hvor maskiningeniører

ofte er omdrejningspunkt

for kommunikation og vidensdeling

på tværs af landegrænser. Mange

danske maskiningeniører får

muligheden for udstationering i en

årrække for at sikre, at et projekt

bliver afviklet hensigtsmæssigt i det

pågældende land.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

37


Mit phantom i Berlin

Phantom 3D QCT har været overskriften i Troels Antvorskovs liv i et halvt år. Han har nemlig designet et kalibreringsfantom

i et forskningsprojekt om knogleskørhed på universitetshospitalet Benjamin Franklin i Berlin.

Troels er 25 år, maskiningeniørstuderende

og bor sammen med

sin kæreste. Samtidig er han på

landsholdet i femkamp.

Troels har ambitioner, og vil gerne

være med til at gøre en forskel. Derfor

er de internationale udfordringer,

han aktuelt står i, en kærkommen

mulighed for at gøre sig endnu

bedre. Især fagligt, men også socialt

og sportsligt. Ingeniørpraktikken,

der tager et halvt år, er henlagt til

Tysklands hovedstad, Berlin.

– Længe inden jeg startede på

maskiningeniøruddannelsen i

København, har jeg vidst, at jeg

ville tage noget af mit studium i

udlandet. Og jeg har sådan set altid

forventet, at jeg på et eller andet

tidspunkt ville havne i Tyskland.

Tyskland er vores store samarbejdspartner

og maskinindustriens

mekka. At jeg så havnede i Tyskland

på et forsknings projekt omkring

knogleskørhed, er en helt anden sag.

Men det viser, at maskiningeniører

har mange strenge at spille på. Og

det, synes jeg, er rigtigt positivt,

siger Troels.

State-of-the-Art

Troels’ forskningsmæssige base

under sit praktikophold i Berlin er

et projekthus, der ligger i tilknytning

til Charité Campus Benjamin

Franklin.

– Vi er i alt ca. 30 ansatte på

forskningsprojektet, der handler

om at finde årsagerne til, at specielt

kvinder får knogleskørhed. Både

NASA og ESA er med i forskningsprojektet

på den finansielle side.

De har en interesse i projektet,

fordi astronauter har en tilbøjelighed

til at få knogleskørhed efter

længerevarende ophold i rummet.

Det skyldes, at mineralindholdet i

knoglerne mindskes, som følge af

den manglende kraftpåvirkning fra

tyngdekraften, fortæller Troels, og

fortsætter:

– Det er state-of-the-art, vi har

arbejdet med her. For det første er

3D-scanneren, vi bruger til knogleundersøgelser,

helt unik, men jeg

kan også godt afsløre, at det ikke

har været nemt at få udarbejdet

kalibreringsenheden.

Forskning og femkamp

– Det var en god beslutning for mig

at tage på praktikophold i Tyskland.

Jeg har lært utroligt meget, og

så er jeg stolt over at have været

medarbejder på et så banebrydende

forskningsprojekt. Men gevinsterne

er i øvrigt kæmpestore. Jeg er blevet

meget bedre til sprog. Jeg har

fået en række nye internationale

venskaber. Jeg har lært noget om

konflikthåndtering, og så har jeg

ikke mindst lært mig selv bedre at

kende. Den sidste krølle på halen er,

at jeg i min praktikperiode fik lov

til at træne femkamp med det tyske

landshold. Så kan man ikke forlange

mere, afslutter Troels.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Maskin

SemeSter 1

CAD

5 ECTS-point

SemeSter 2

Design for

maskiningeniører

5 ECTS-point

SemeSter 3

Anvendt

matematik 2

5 ECTS-point

SemeSter 4

SemeSter 5

SemeSter 6

SemeSter 7

Specialisering

5 ECTS-point

Materialelære

5 ECTS-point

Anvendt

mekanik 1

5 ECTS-point

El-teknik

5 ECTS-point

Specialisering

5 ECTS-point

Mekanik 1

5 ECTS-point

Anvendt

matematik 1

5 ECTS-point

Felter og

strømninger

5 ECTS-point

Keywords

Konstruktion og design

Energi

Mekatronik

Teknologi

Innovation

Konstruktion

Termodynamik

1

5 ECTS-point

Termodynamik

2

5 ECTS-point

Mekanisk

design

5 ECTS-point

Projekt 1 samt

projektarbejde og værktøjer

10 ECTS-point

Projekt 2

10 ECTS-point

Projekt 3

10 ECTS-point

Specialisering

Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik

30 ECTS-point

Ingeniørpraktik

30 ECTS-point

Specialisering

Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik

30 ECTS-point

Bachelorprojekt

20 ECTS-point

Optag

Antal studerende: 196

Antal optagne 2012: 82

Dimmitender 2012: 36

Hvornår ligger praktikken?

5. semester

39


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

40 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Proces og

Innovation

Danmark har brug for innovative

iværksættere, hvis levestandarden

skal opretholdes og udbygges. På

bagkant af finanskrisen skal vi derfor

finde nye måder at gøre tingene på,

og ikke mindst skal der opdyrkes

nye forretningspotentialer, så der

dels skabes nye arbejdspladser og

dels udvikling og know-how.

DTU udbyder en ingeniøruddannelse,

som bygger bro og

skaber sammen hæng mellem en

selvstændig hedskultur, en innovationskultur

og en iværksætterkultur

i private og offentlige virksomheder

samt i uddannelsessektoren.

Det faglige fokus

Uddannelsen giver dig en helt

særlig ingeniørprofil, som kobler

teknologisk viden med mere

personlige, sociale og kreative

kompetencer.

Samtidig giver uddannelsen dig, ud

over de ingeniørfaglige kompetencer,

et kendskab til forretningsmæssige

strategier, så du bliver i stand til at

omsætte dine innovative ideer til

reelle forretningspotentialer.

Så hvis du går med en drøm om at

tage en uddannelse, der giver dig

mulighed for en karriere, som kombinerer

kreativitet og idéudvikling

med planlægning og realisering af

konkrete produkter, så er uddannelsen

i Proces og Innovation måske

svaret. Her bliver du kvalificeret til,

via naturvidenskabelig og teknisk

indsigt, at omsætte nye ideer til

konkrete og brugbare løsninger.

Uddannelsen giver dig også viden

om – og erfaring med – forskellige

innovationsprocesser og metoder,

ligesom du får forståelse for de

globale, samfundsmæssige, økonomiske

samt miljø- og arbejdsmiljømæssige

forhold, der kobler sig på,

når nye og innovative løsninger skal

realiseres og markedsføres.

Studiets opbygning

Uddannelsen er projektorienteret

og kendetegnet ved at have to forskellige

specialiseringsspor, hvoraf

du skal vælge ét. Den ene mulighed

er en specialisering inden for by

og byg, som rummer produkt- og

projektudvikling inden for byggeri

og infrastruktur, mens det andet er

et it-spor med fokus på softwareudvikling.

På den obligatoriske del af uddannelsen,

som dækker de første fire

semestre, skal du på hvert semester

udføre et semesterprojekt, ligesom

du efter første semester skal vælge

specialiseringsspor. Samtidig skal du

følge en række grundlæggende fag,

der rammer innovationsprocessen

ind. Det er fag som bl.a. kreativitet

og innovation, innovation og

videnledelse, teknologi, erhvervsøkonomi

samt markedsføring. Men

det er også ingeniørfaglige fag som

objektorienteret programmering,

statistik og fysik.

I 5. semester skal du i ingeniørpraktik

i en dansk eller udenlandsk

virksomhed, hvorefter 6. og 7.

semester er helliget tilvalgsfag og

det afsluttende bachelorprojekt.

Det betyder, at du på sidste år af

uddannelsen for alvor har mulighed

for at skabe dig din egen og helt særlige

ingeniørprofil. Den bestemmes

nemlig af de tilvalgskurser du

vælger, og den problemstilling du

behandler i bachelorprojektet.

Jobområder

Som færdiguddannet proces- og

innovationsingeniør kender du forløbet

i innovative processer, og kan

derfor varetage jobfunktioner i relation

til konkrete udviklingsopgaver

eller med koordinering af teknisk

opgaveløsning og skabe bro mellem

virksomheders tekniske afdeling og

udviklingsafdeling. Men uddannelsen

åbner også op for karrieremuligheder

inden for projektledelse

og/eller almen ledelse.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

41


Virketrangen er stor

Det var ikke lige rollen som studerende i Proces og Innovation, der stod i første række, da Alina Protsyk som 11-årig

kom til Danmark fra Ukraine. Men det er det i høj grad nu. Hun har netop afsluttet 6. semester efter en veloverstået

periode som ingeniørpraktikant i BDO KR.

Alina Protsyk er 25 år. Hendes

indgang til ingeniørstudiet var en

HTX-eksamen fra Odense Tekniske

Gymnasium. Efterfølgende startede

hun på diplomingeniøruddannelsen

i Business Development

Engineering på Århus Universitets

afdeling i Herning. Men udlængslen

kaldte, og i 2010 påbegyndte hun sit

studium i Proces og Innovation.

– Jeg skulle til en større by og væk

fra provinsen, som Herning er. Jeg

undersøgte mulighederne, og synes,

at studiet i Proces og Innovation

talte til mit sande jeg. Jeg ser nemlig

mig selv som iværksætter. Jeg fik

selvfølgelig merit for mine studier i

Herning, og derfor kan jeg allerede

næste år dimittere som en af de

første diplomingeniører i Proces og

Innovation, fortæller Alina Protsyk.

Ildsjæl

At der sker noget omkring Alina,

er let at få øje på. Hun er engageret,

og taler passioneret om sine mange

gøremål. Det hele sker med et smil

på læben og entusiasme, der blusser.

Hun har virketrang, og i hendes for -

holdsvis korte liv er det blevet til

etableringen af lokalforeninger af

Danmarks Unge Katolikker i både

Herning og Odense, dannelsen af den

ukrainske forening Lastyka, og lige nu

barsler hun med en studieforening for

studieretningen Proces og Innovation.

– I 2011 har jeg stiftet Proces &

Innovations Foreningen med det

formål at skabe netværk mellem

nuværende og kommende studerende.

Uddannelsen er helt ny og

vildt spændende, og det skal vi

have fortalt omverdenen og dem,

der i fremtiden skal ansætte os.

Derfor er foreningen i gang med at

udvikle sin egen hjemmeside. Her

kan virksomheder bl.a. byde ind

med praktikpladser, studiejob eller

innovations- og udviklingsprojekter

i forbindelse med bachelorprojekter.

Men det er også planen at gennemføre

forskellige workshops, forklarer Alina.

Idéportal

Da Alina skulle i ingeniørpraktik,

sørgede hun selv for sin praktikplads.

Hun skrev en ansøgning på LinkedIn,

og straks efter havde hun syv praktikmuligheder

på hånden. Hun valgte

noget utraditionelt at gennemføre

sin praktikperiode i BDO KR, som

er kommunernes revisionsselskab.

– Problemformuleringen for mit

praktikarbejde lød i al sin enkelthed:

Hvordan kan man styrke indsatsen

på innovationsområdet for at opnå

en værdiskabelse? Et af elementerne

blev udviklingen af en idéportal,

hvor medarbejderne hos BDO KR

kan komme med ideer til udvikling

og innovation. Idéportalen er blevet

en succes, og gennem udviklingen

af den fik jeg sat alle mine værktøjer

fra uddannelsen i spil. Jeg har både

lavet kravspecifikationer, været

projektleder, og ageret som facilitator

på kreative møder. Samtidig har jeg

udarbejdet analyser og projektplaner,

herunder en markedsføringsplan

for idéportalen, siger Alina.

Innovationsspring

Erfaringerne fra ingeniørpraktikken

vil Alina omsætte til at få endnu

mere damp på kedlerne og arbejde

videre med sine interessefelter.

– Helt overordnet er jeg en generalist,

der er bredt orienteret. Jeg

vil bestræbe mig på i fremtiden at

nedbryde den silotankegang, som

er i mange virksomheder, og som

forhindrer skelsættende innovationsspring.

Min drøm i fremtiden

er at arbejde med innovationsledelse

med fokus på processerne. Det

handler bl.a. om innovationskultur

og udvikling af nye forretningsområder,

ligesom jeg vil stå i

spidsen for et bredt samarbejde i

virksomheden, afslutter Alina.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Proces og Innovation

SemeSter 1

Kreativitet

og innovation

5 ECTS-point

SemeSter 2

Business

intelligence

5 ECTS-point

SemeSter 3

Teknologi,

markedsføring og

innovation

5 ECTS-point

SemeSter 4

Innovations- og

videnledelse

5 ECTS-point

SemeSter 5

SemeSter 6

SemeSter 7

Entrepreneurship

5 ECTS-point

Statistik

5 ECTS-point

Innovation i det

byggede miljø

5 ECTS-point

Specialicering:

Vælg Software (databasesystemer)

eller Produktudvikling

5 ECTS-point

Specialicering:

Vælg Software (Software, Web og

Netværk) eller Produktudvikling

10 ECTS-point

Specialicering:

Vælg Software (Indlejrede teknologier)

eller Produktudvikling

10 ECTS-point

Keywords

Innovation og iværksætterkultur

Forretningsoptimering

Forretningsinnovation

Objekt orienteret

analyse, design og

programmering

5 ECTS-point

Bæredygtighed

og ressourceoptimering

5 ECTS-point

Erhvervsøkonomi

5 ECTS-point

Semesterprojekt 4

15 ECTS-point

Ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed

30 ECTS-point

Fysik

Tilvalgskurser, fx kombineret med studieophold i udlandet

30 ECTS-point

Bachelorprojekt

30 ECTS-point

5 ECTS-point

Projektledelse

5 ECTS-point

Semesterprojekt 3

10 ECTS-point

Semesterprojekt 1

5 ECTS-point

Semesterprojekt 2

5 ECTS-point

Optag

Antal studerende 2012: 54

Antal optagne 2012: 14

Dimmitender 2012: 0

Hvornår ligger praktikken?

5. semester

43


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

44 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Produktion

Kan du tænke dig at arbejde i

krydsfeltet mellem planlægning og

styring, teknologi, virksomhedsøkonomi

og mennesker? Har du

lyst til at arbejde med at udvikle og

optimere virksomheders interne

produktionsgange?

Med en uddannelse som produktionsingeniør

kommer du til at

arbejde tværfagligt – for eksempel

med ledelse, planlægning, logistik

eller kvalitet. Mange produktionsingeniører

er ansat i industrien, da

uddannelsen giver et godt grundlag

for at finde beskæftigelse i så

forskellige brancher som maskinindustrien,

fødevareindustrien

og medicinalindustrien. Men

produktions-ingeniører finder også

beskæftigelse i handels- og servicevirksomheder,

i offentlige organisationer

og i konsulentbranchen.

Det faglige fokus

Produktionsingeniørens opgave

er at ændre, optimere eller helt

nyskabe tekniske processer, der f.eks.

inkluderer maskinelle, elektroniske

eller kemiske løsninger. Men mange

gange er det også forretningsmæssige

processer, hvor det handler

om håndtering af information og

arbejdsprocesser. Produktionsingeniører

går også konstruktivt ind

i arbejdet med at få medarbejderne

til at fungere bedre sammen. Det

sker i kraft af initiativer omkring

organisations- og kompetenceudvikling.

Derfor er produktionsingeniøren

en central nøgleperson i

enhver virksomhed.

Produktionsingeniøren skal nemlig

have styr på alt, hvad der vedrører

produkterne. Det gælder i selve

produktionen, men i høj grad også

arbejdet omkring planlægning,

projektstyring og løsning af tekniske

og logistiske problemstillinger

undervejs i produktionsprocessen.

Det betyder, at produktionsingeniøren

er ressourcepersonen,

der har indsigt i og kan formidle

bedre samarbejde, kommunikation,

organisering og styring. Kort sagt er

produktionsingeniøren i stand til at

påvirke både produktionstekniske

og samarbejdsmæssige processer.

Studiets opbygning

Produktionsingeniøruddannelsen

er normeret til 3½ års studier inklusive

½ års ingeniørpraktik i en dansk

eller udenlandsk virksomhed.

Uddannelsen kan læses på både

dansk og engelsk.

Uddannelsen er opbygget som

et firkløver, hvor kernen består

af generelle ingeniørmæssige og

personlige kompetencer, mens de

fire blade dannes af fagområderne:

management, teknologi, økonomi

og informationsteknologi. Den faglige

viden inden for disse områder

sættes i en virksomhedsrelateret

sammenhæng, hvor samspillet

mellem de enkelte elementer og de

erhvervs- og forretningsmæssige

forhold har afgørende betydning.

I løbet af uddannelsen møder du

firkløveret både gennem de obligatoriske

kurser og via projekterne.

På de fire første semestre skal du

hvert semester gennemføre et

projekt. Projektet på 1. semester

handler om produktanalyse, på 2.

semester er overskriften procesanalyse,

på 3. semester handler projektopgaven

om en produktionsvirksomhed,

mens fokus i 4. semester

er rettet ind på en problemanalyse

i en virksomhed. Ved siden af projekterne

skal du også deltage i en

række kursusaktiviteter. Kursusaktiviteterne

handler bl.a. om fagene

materialelære, statik og styrkelære,

driftsøkonomi, statistik, styreteknik

og automatisering, kvalitetskontrol,

differentialligninger og virksomhedssystemer.

I 5. semester skal du i ingeniørpraktik

i en dansk eller udenlandsk

virksomhed. Her får du mulighed

for at kombinere dine teoretiske

ingeniørfærdigheder med praktisk

ingeniørarbejde i en virksomhed.

Efter ingeniørpraktikken skal du i

gang med dit sidste studieår, som

omfatter en række valgfrie kurser

og projekter på 6. semester samt

bachelorprojektet på 7. semester.

De valgfrie kurser omfatter bl.a.

erhvervsjura, marketing, produktivitetsoptimering,

project management,

nationaløkonomi og simulering. Via

bachelorprojektet får du på sidste

studieår mulighed for at skabe din

egen ingeniørprofil, som gør dig

unik på arbejdsmarkedet.

Jobområder

Med en uddannelse som produktionsingeniør

kan du for eksempel

blive projektleder, produktionsansvarlig,

logistikansvarlig, kvalitets-

ansvarlig eller managementkonsulent.

Produktionsingeniørens opgave er

at ændre, optimere eller eventuelt

nyskabe produktionstekniske eller

administrative processer. Det kan

for eksempel dreje sig om indkøb og

indførelse af nyt produktionsudstyr

eller opbygning af en helt ny fabrik.

Det kan også dreje sig om at indføre

nye arbejdsgange og metoder.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

45


Nysgerrig Spørge-Jørgen

med LEAN-interesse

Christopher Nerild er på studieophold på Hochschulen München i Tyskland. Christopher er 24 år og i gang med

produktionsingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus.

For Christopher startede ingeniørbanen

med et Åbent Hus-arrangement.

– Jeg tog til Åbent Hus for at få

mere at vide om maskiningeniøruddannelsen.

Og da jeg nu var

der, lagde jeg også lige turen forbi

produktionsingeniørstudiet. Det

fortryder jeg ikke et sekund. Jeg

fandt mit kald, hvis man kan sige

det sådan. Alt det med planlægning,

ledelse og management er nemlig

lige mig, fortæller Christopher.

Studieophold i storby

Da han senere skulle vælge, hvor

studieopholdet skulle finde sted, var

der én ting, der var helt afgørende

for ham.

– Jeg havde et kriterium, da jeg

skulle vælge destinationen for mit

studieophold. Jeg skulle til en storby.

Og så overbeviste fagene på Department

for Industrial Engineering på

Hochshulen München mig med det

samme. Det er et rigtigt godt valg,

forklarer Christopher.

Opholdet har haft indflydelse på

Christophers drømme om sin

professionelle fremtid. Øverst på

hitlisten står nu ønskerne om at

komme til at arbejde som produktionsingeniør

i en international

virksomhed.

– Jeg har fundet ud af, at sådan et

internationalt studieophold styrker

den personlige udvikling. Specielt

får jeg prøvet mig selv af i en anden

sprog- og kulturramme. Og de erfaringer,

jeg har opsamlet, peger på, at

jeg skal ud over stepperne igen, når

mit eksamenspapir er i hus, fortæller

Christopher.

Derudover overvejer Christopher

også at læse en overbygningsuddannelse

som civilingeniør inden for

management, ledelse og organisation

eller tage en HA på Copenhagen

Business School.

– Jeg har rigtig mange planer, og

jeg ved også, at jeg vil arbejde med

LEAN. I LEAN handler det om at få

mennesker og systemer til at spille

sammen. Og det kan man bl.a. med

en god produktionsplanlægning,

argumenterer Christopher.

Sund konkurrence

Når Christopher skal beskrive studiemiljøet

på produktionsingeniøruddannelsen,

rammes det ind af en

masse superlativer. Han er rigtig

glad for sit hold og det sammenhold,

de har fået opbygget.

– Det er et rigtig spændende

studium, jeg har valgt at læse.

Uddannelsesjunglen er svær at

orientere sig i, og derfor glæder det

mig ekstra, at jeg hver dag får pirret

min nysgerrighed. For jeg er en nysgerrig

spørgejørgen af natur, og den

måde, studiet er opbygget på, gør,

at jeg får tingene rigtigt ind under

huden. At vi så samtidig har et rigtig

godt socialt sammenhold, giver

bare det hele en ekstra dimension.

Vi har respekt for hinanden, men vi

konkurrerer naturligvis også internt

på den gode måde.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Produktion

SemeSter 1

Differentialligninger

5 ECTS-point

SemeSter 2

Statistik og lineær

algebra

5 ECTS-point

SemeSter 3

Styreteknik og

automatisering

5 ECTS-point

SemeSter 4

Statistik og

kvalitetskontrol

5 ECTS-point

SemeSter 5

SemeSter 6

SemeSter 7

Materialelære

5 ECTS-point

Produktionsteknologi

5 ECTS-point

Produktionsog

lagerstyring

5 ECTS-point

Virksomhedssystemer

5 ECTS-point

Statik og

styrkelære

5 ECTS-point

Driftsøkonomi

og investering

5 ECTS-point

Regnskab

og økonomi

5 ECTS-point

Organisation og

kvalitetsstyring

5 ECTS-point

Keywords

Planlægning og styring

Teknologi

Virksomhedsøkonomi

Mennesker

Ingeniørpraktik

30 ECTS-point

Tilvalgskurser

30 ECTS-point

Bachelorprojekt

30 ECTS-point

Analyse af

produktionssystemer

5 ECTS-point

Projekt 2

Procesanalyse

15 ECTS-point

Projekt 3

Produktionsvirksomhed

15 ECTS-point

Projekt 1

Produktanalyse

10 ECTS-point

Projekt 4

Problemanalyse i virksomheden

15 ECTS-point

Optag

Antal studerende: 139

Antal optagne 2012: 62

Dimmitender 2012: 31

Hvornår ligger praktikken?

5. semester

47


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

48 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Stærkstrøm

Stærkstrømsingeniører er eftertragtet

på arbejdsmarkedet på grund af

deres brede faglige kvalifikationer.

Aktuelt er hele det stærkstrømsorienterede

arbejdsmarked i bekneb

for kvalificeret arbejdskraft. Færdiguddannede

stærkstrømsingeniører

har derfor let ved at finde beskæftigelse

inden for netop det område,

der interesserer dem mest.

Stærkstrømsingeniøruddannelsen

er for dig, der interesserer dig

for energiproduktion, solceller,

vindmøller, el-distribution, styring

og regulering af energiomsættere

og ikke bliver skræmt af ingeniørfaglige

discipliner som termofysik,

højspændingsteknik, effektelektronik

og el-installationer.

Det faglige fokus

Stærkstrømsingeniører har et stort

ansvar for samfundets drift. Det er

dem, der sørger for en gnidningsfri

levering af strøm. Og netop strøm

er af vital betydning for samfundets

drift. I hverdagen tænker vi sjældent

på, hvordan strøm og energi produceres

og distribueres. Vi tager det

som en selvfølge, at lampen tænder,

radioen går i gang, køleskabet køler

og komfuret varmer ved et simpelt

tryk på en knap.

Studiets opbygning

Stærkstrømsingeniøruddannelsen

er en 3½-årig diplomingeniøruddannelse,

med ½ års indbygget

ingeniørpraktik i en dansk eller

udenlandsk virksomhed.

Stærkstrømsuddannelsen er baseret

på problemorienteret undervisning.

Uddannelsen er opbygget således,

at du via semesterprojekter bliver

introduceret til de problemstillinger,

som du, som færdiguddannet

stærkstrømsingeniør, kan komme

til at beskæftige dig med samt at du

som studerende bliver fortrolig med

den arbejdsproces, stærkstrømsingeniører

udsættes for i det virkelige

liv. I semesterprojekterne skal du selv

formulere, planlægge og udføre et

projekt med relation til stærkstrømsområdet.

Projekterne skal kombinere

teoretiske færdigheder fra

klasseundervisningen med praktiske

øvelser fra laboratorierne. Via dette

arbejde får du træning i teamwork,

problemformulering samt skriftlig

og mundtlig kommu nikation.

På den sidste del af uddannelsen

rettes fokus mod fagområderne

elektriske maskiner, reguleringsteknik,

effektelektronik, elektriske

anlæg, beskyttelse i elektriske anlæg,

højspændingsteknik samt styring og

regulering. På stærkstrømsingeniøruddannelsen

skal du i praktik i 5.

semester i en dansk eller udenlandsk

virksomhed, som du selv vælger. Formålet

med ingeniørpraktikken er, at

du får kendskab til og en vis erfaring

med din senere erhvervsfunktion.

Efter ingeniørpraktikken skal du i

gang med de afsluttende semestre. 6.

semester består af et projekt samt fag

som f.eks. højspænding og effektelektronik,

mens du i 7. semester

skal skrive dit bachelorprojektet

samt følge to kurser. Bachelorprojektet

og praktikken er i høj grad

medvirkende til at sætte præg på din

personlige ingeniørprofil. I bachelorprojektet

skal du vise, at du kan

anvende teorier og metoder på en

konkret praktisk stærkstrømsmæssig

problemstilling. Bachelorprojektet

skrives altid i samarbejde med en

virksomhed, og mange gange i samarbejde

med den virksomhed, hvor

ingeniørpraktikken er gennemført.

Jobområder

Stærkstrømsuddannelsen giver

dig mulighed for at skifte mellem

arbejds- pladser med forskellige

tekniske og ledelsesmæssige udfordringer.

Du får nogle værdifulde

kort på hånden, som styrker dine

karrieremuligheder uanset, hvor

i verden du vælger at bruge dine

kompetencer som stærkstrømsingeniør.

Kombinationen af teknisk

kompetence og en bred viden om

sikkerhed, kvalitet, økonomi og

ledelse giver mulighed for lederstillinger.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

49


Højspænding i skovene

Under mottoet ‘Energi og produktivitet for en bedre verden’, har ABB etableret et af verdens førende udviklingscentre

for energitransmission i Ludvika, i Sverige. En af medarbejderne er Stefan Hansen, der lige nu er i ingeniørpraktik som

stærkstrømsingeniør.

Stefan var egentligt parat til en

karriere som kaptajn på verdenshavene.

Indtil lynet slog ned, og

ændrede kursen.

– Æblet falder jo sjældent langt

fra stammen, og da min far er

stærkstrømsingeniør, var der ikke

langt fra tanke til handling, da det

pludselig gik op for mig, at jeg havde

ambitioner om at arbejde med noget

klassisk teknologi. Derfor tjekkede

jeg uddannelserne inden for både

elektronik og stærkstrøm, og det

faldt altså ud til stærkstrøms fordel,

fordi man her har at gøre med en

totalt klassisk ingeniøruddannelse.

Og det valg har jeg ikke fortrudt et

øjeblik, fortæller Stefan entusiastisk.

Beskytter el-forsyningen

Stefan Hansen, der er 21 år, er ansat

i afdelingen for Power Systems og

helt eksplicit tilknyttet TKS-gruppen,

der har ansvaret for teknik, kontrol

og beskyttelse. På det overordnede

niveau handler det om at kvalificere

og optimere HVDC-systemet,

der gør det muligt at sende

elektricitet over store afstande

uden nævneværdigt tab af energi.

Opgaven for Stefan er at udvikle

beskyttelsessoftware, så man undgår

overspænding og eksplosioner i

energianlæggene.

– Min opgave som ingeniørpraktikant

her i afdelingen er at udvikle

pc-programmer, der på forkant

beskytter anlæggene, så man undgår

de helt store katastrofer i energiforsyningen,

som for eksempel

dengang i september 2003, hvor

omkring 2.5 mio. mennesker i

Sydsverige og det østlige Danmark

var uden strøm i over syv timer

efter en række fejl i det sydsvenske

elsystem, forklarer Stefan.

Internationalt miljø

– Jeg arbejder i min egen enhed i

et internationalt miljø, med folk fra

både USA, Kina og Indien. Jeg får

løn i praktikperioden, og derfor har

jeg installeret mig i en treværelses

lejlighed. Den er jeg rigtig glad for,

ligesom jeg er meget positiv over

det samarbejde, vi har i afdelingen.

Det er det samme som på studiet.

Der er sammenholdet også virkelig

godt, fortæller Stefan.

Hardcore software

At uddannelsesvalget faldt på netop

stærkstrømsingeniøruddannelsen,

undrer faktisk Stefan en smule

selv. Det skal ses i lyset af, at kimen

til nysgerrigheden for teknologi i

høj grad blev skabt på basis af en

altoverskyggende interesse for computere,

software og pc-spil.

– Det sjove er jo, at jeg faktisk laver

software i dag, selvom det er en rigtig

hardware ingeniøruddannelse, jeg

er i gang med. På den måde supplerer

tingene hinanden rigtigt godt, siger

Stefan.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Stærkstrøm

SemeSter 1

SemeSter 2

SemeSter 3

SemeSter 4

SemeSter 5

SemeSter 6

Projekt

10 ECTS-point

SemeSter 7

Anvendt

reguleringsteknik 2

5 ECTS-point

Keywords

Elektriske maskiner

Polyteknikker

Automation

El-distribution

El-produktion

Energi

El-forbrug

Introduktion

til energiteknik

30 ECTS-point

Modellering og analyse

af energitekniske systemer

30 ECTS-point

Modellering og analyse

af elektriske systemer

30 ECTS-point

Regulering af

energiomsættende systemer

30 ECTS-point

Ingeniørpraktik

30 ECTS-point

Anlægsteknik 2

5 ECTS-point

Bachelorprojekt

30 ECTS-point

Effektelektronik 2

5 ECTS-point

Højspænding

5 ECTS-point

Optag

Antal studerende: 91

Antal optagne 2012: 39

Dimmitender 2012: 0

Hvornår ligger praktikken?

5. semester

51


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

52 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Sundhedsteknologi

Sundhed til alle står højt på den

velfærdspolitiske dagsorden. Der

bygges nye hospitaler, der effektiviseres

på livet løs overalt, og lige

nu har Teknologisk Institut peget

på Bornholm som et oplagt sted at

afprøve telemedicin i storskala.

Der er et udtalt behov for at gøre

tingene på nye og anderledes måder

i hele sundhedsvæsnet og plejesektoren.

Ikke bare i Danmark men

overalt på kloden. Vi lever længere,

og netop det faktum sætter nye standarder

for, hvordan vi skal forebygge

og helbrede. Samtidig er udvikling

af nye hospitalsteknologier og metoder

til pleje også blevet et vigtigt

internationalt konkurrenceparameter.

Ikke mindst markedet i Kina og

resten af Asien er interessant for den

sundhedsteknologiske industri.

Det faglige fokus

Diplomingeniøruddannelsen i

Sundhedsteknologi har som formål

at styrke sundhedsvæsnet. Både den

primære sektor, der bl.a. omfatter

praktiserende læger og sundhedscentre

samt den sekundære, som

omfatter hospitalerne.

Hvis du har ambitioner om at arbejde

i krydsfeltet mellem teknologi

og sundhedsfag, og samtidig har

ambitioner om at tage en ingeniøruddannelse

med en helt ny og unik

profil på arbejdsmarkedet, så er

uddannelsen i Sundhedsteknologi

måske noget for dig. Med uddannelsen

får du på én gang en bred viden

om sundhed og sygdom, du får

ingeniørfaglige kompetencer, og du

får tværfaglige kompetencer inden

for f.eks. billedteknologi, menneske

og formidling samt telemedicin.

Herudover indeholder uddannelsen

også fag og fagområder knyttet til

sundhedssektorens organisering og

arbejdsmetoder. Som noget unikt

udbydes diplomingeniøruddannelsen

i Sundhedsteknologi i samarbejde

med professionshøjskolen Metropol,

hvor en del af uddannelsen derfor

også foregår.

Studiets opbygning

Som ingeniør i Sundhedsteknologi

får du en grundlæggende viden om

menneskets anatomi og fysiologi.

Endvidere får du en bred viden om

sundhed og sygdom – herunder

kulturelle, samfundsmæssige og

psykologiske faktorer, som har indflydelse

på menneskers livsvilkår.

Men det er naturligvis en ingeniøruddannelse.

De fire første semestre

indeholder de obligatoriske fag og

kurser, som er grundlæggende for

både studiet og den efterfølgende

professionelle praksis. Samlet set

består disse fire semestre af tekniske

og sundhedsfaglige grundfag samt

af fag med fokus på organisationsteori,

psykologi, sociologi, pædagogik

og kommunikation.

I både de ingeniørfaglige og sundhedsfaglige

fag er undervisningen

tilrettelagt i form af projektorienteret

klasseundervisning og

vejledning i forbindelse med

opgaveudarbejdelse, laboratoriearbejde

og projektarbejde, mens

der i de samfundsvidenskabelige og

humanistiske fag vil være fokus på

refleksion og erfaringsudveksling.

I 5. semester skal du i praktik. Det

kan både være inden for sundhedsvæsenet

og medicinalindustrien.

I løbet af praktiksemestret skal du

arbejde med en konkret problemstilling

på din praktikarbejdsplads,

og efter praktikken er det tid til at

vælge specialisering. Du kan vælge

frit mellem en række kurser, bl.a.

medicoteknik, telemedicin, digital

radiografi eller kvalitetsudvikling og

dokumentation.

På 7. semester skal du skrive dit

bachelorprojektet. Bachelorprojektet

skal behandle en praktisk sundhedsteknologisk

problemstilling, og

gennemføres typisk i samarbejde

med en sundhedsteknologisk virksomhed,

et sundhedscenter eller en

hospitalsafdeling.

Jobområder

Med en diplomingeniøruddannelse

i Sundhedsteknologi kan du komme

til at arbejde inden for mange forskellige

brancher. Det kan være på

sygehuse og sundhedscentre, i den

sundhedsteknologiske industri eller

i it- og televirksomheder. Arbejdsindholdet

kan bl.a. være udvikling

af sundheds- og hjælpemiddelteknologier,

og det kan spænde lige

fra analyse, over udvikling og til

design. Det er også implementering

og planlægning samt anskaffelse og

drift af sundhedsteknologiske systemer,

eller markedsføring af sundhedsteknologiske

produkter, eller

noget helt femte. Uanset i hvilken

retning dine interesser går, er der et

voksende behov for ingeniører, som

kobler teknisk-naturvidenskabelige

kompetencer med viden inden for

sundhedsområdet.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

53


Ingeniørviden

skal hjælpe patienter

21-årige Amalie Dinesen er netop startet på tredje semester på DTU’s diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi.

Det var kombinationen af it, ingeniørvidenskab og sundhedsfag, som afgjorde studievalget for Amalie.

Amalie blev så tricket af den nye

studiemulighed, at hun valgte at

skifte studieretning. Inden havde

hun nemlig gennemført 1½ semes ter

på it-ingeniøruddannelsen. Derfor

vidste Amalie også på forkant, hvad

det vil sige at læse til ingeniør,

inden hun søgte om optagelse på

Sundhedsteknologi.

– Jeg har altid været meget interesseret

i it, men jeg synes, i hvert

fald for mit vedkommende, at det

var svært at styre i en fokusretning

inden for it-området, som jo er

kæmpebredt. Derfor så jeg pludselig

lyset og mulighederne i den nye

Sundhedsteknologiuddannelse. Her

kan jeg nemlig kombinere mine

interesser inden for it, med et meget

konkret og superaktuelt område.

For der er ingen tvivl om, at netop

sundhedsområdet skriger efter nye

teknologiske løsninger. Og da jeg

samtidig altid har interesseret mig

for det sundhedsfaglige område,

er Sundhedsteknologi jo en oplagt

uddannelse, hvor jeg uden større

komplikationer kan kombinere

mine interesser, forklarer Amalie.

To i en

Uddannelsen i Sundhedsteknologi

udbydes i samarbejde med

professionshøjskolen Metropol

i København. Det betyder, at

der undervises begge steder. De

sundhedsvidenskabelige fag og fagområder

læses på Metropol, mens

ingeniørfagene, matematik, it osv.

læses på DTU Ballerup Campus. Da

Amalie startede på uddannelsen,

var der først en introduktion på 14

dage, hvor hun blev præsenteret for

det samlede fagområde og fik en

introduktion til begge uddannelsessteder.

Herefter blev der taget hul på

de forskellige fag som medicoteknik,

it og matematik.

– Der er selvfølgelige både fordele

og ulemper ved, at undervisningen

foregår to steder i byen. Men jeg

synes bestemt, at fordelene afvejer

ulemperne. Det at undervisningen

sker to steder, gør, at den bliver meget

afvekslende. Og så er det rigtigt

godt, at vi undervises af lærere, der

repræsenterer hver sin side af det

krydsfelt, vi skal arbejde i, når vi

står med diplomet i hånden. Netop

den vekselvirkning gør, at dagene

på studiet går rigtig hurtigt. En

tillægsgevinst ved, at uddannelsen

læses to forskellige steder er også,

at vi f.eks. har to studenterbarer og

dermed flere fester at frekventere,

fortæller Amalie med et smil.

Avanceret udstyr

Når man spørger Amalie om, hvad

hun godt kunne tænke at beskæftige

sig med efter endt uddannelse,

falder svaret promte: Hun vil gerne

omsætte sin viden om it, menneskets

fysiologi og det hospitalsfaglige

apparat til at udvikle hjælpemidler

til syge og handicappede.

– Jeg vil gerne være med til at

udvikle nye produkter, apparater og

it-løsninger, så dem der er syge, kan

opholde sig mere i deres hjem. Det

er at foretrække frem for at være

indlagt på hospital. Det kan f.eks.

være i form af avanceret medicinerings-

og overvågningsudstyr, som

sikrer, at patienten får den rigtige

behandling – og i tide, selv om

patienten ikke er indlagt, forklarer

Amalie entusiastisk.

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR

Semesteropbygning

Sundhedsteknologi

SemeSter 1 basisår

Medicoteknik/

matematik

10 ECTS-point

SemeSter 2 basisår

Medicoteknik/

matematik

10 ECTS-point

Sundhedsvidenskab

7,5 ECTS-point

Sundhedsvidenskab

10 ECTS-point

SemeSter 3 Medicoteknisk instruMentering

Medicoteknik Informations- og

kommunikationsteknologi

Mennesker og formidling

5 ECTS-point 5 ECTS-point 10 ECTS-point

SemeSter 4 biologiske signaler

Medicoteknik

10 ECTS-point

SemeSter 5 teknologi og klinisk praksis

Telemedicin

5 ECTS-point

SemeSter 6 design af sundhedsteknologiske software-systeMer

SemeSter 7 bachelor-projekt

Keywords

Medicoteknik

IT-Teknologi

Sundhedsfag

Klinisk praktik

Menneske og formidling

Telemedicin

Ingeniørpraktik

30 ECTS-point

Specialisering/tilvalgskurser

30 ECTS-point

Bachelorprojekt

30 ECTS-point

It

7,5 ECTS-point

It

5 ECTS-point

It

5 ECTS-point

Optag

Antal studerende: 64

Antal optagne 2012: 26

Dimmitender 2012: 24

Hvornår ligger praktikken?

5. semester

1. semesterprojekt

5 ECTS-point

2. semesterprojekt

5 ECTS-point

3. semesterprojekt

5 ECTS-point

4. semesterprojekt

Medicinsk teknologivurdering

15 ECTS-point

55


ADGANGSKuRSuS

56 ADGANGSKuRSuS

Adgangskursus

Det et-årige Adgangskursus starter

hvert år i januar og august. Kurset

omfatter de obligatoriske fag matematik

A, fysik B, kemi C, dansk

A og engelsk C. Der skal desuden

vælges 1-2 valgfag mellem følgende:

kemi B, engelsk B, tysk fortsættersprog

C og filosofi C.

Kurset afsluttes med adgangseksamen

til ingeniøruddannelserne, der

omfatter mellem 8-10 eksaminer.

DTU udbyder også turbokurser i

matematik og fysik. Over sommerferien

kan du blive opgraderet fra

matematik B til A og fysik fra E til B

samt fra C til B.

Klasseundervisning

Undervisningen på Adgangskursus

gennemføres med hold á 20-30

studerende, som følges ad gennem

forløbet, hvor der både er holdundervisning,

projektarbejder, laboratorieøvelser,

gruppearbejder og ikke

mindst selvstændig læsning. Det er

almindeligt, at kursisterne danner

studiegrupper, hvor man hjælpes ad

med forberedelse og opgaveløsning.

De fleste kursister er i alderen 20-30

år. Underviserne er hovedsagelig

civil- eller diplomingeniører eller

universitetsuddannede inden for

matematik, naturvidenskabelige fag

eller sprog.

Fagene

Matematik beskæftiger sig med

fundamentale begreber, metoder

og tankegange. Målet er, at du

lærer at bruge matematikken som

både beskrivelsesmiddel og som et

regneteknisk værktøj. Fagtermerne

er aritmetik, algebra, funktioner,

differential- og integralregning samt

vektorer.

Fysik vægter både den eksperimentelle

og teoretiske side af faget, og

målet er at introducere dig til fysisk

tankegang og metode. Det faglige

indhold omfatter elektricitetslære,

termodynamik, bølgelære, atomfysik

og mekanik.

Kemi omfatter organisk og

uorganisk kemi. Via undervisningen

får du den basisviden, der

gør dig i stand til efterfølgende at

arbejde videre med f.eks. materialeteknologi,

miljø og arbejdsmiljø.

Dansk fokuserer på at udvikle din

mundtlige og skriftlige formuleringsevne.

Det sker bl.a. ved at læse

og fortolke tekster og andre udtryksformer

og ved at arbejde med

skriftlige opgaver. I undervisningen

indgår også idé- og kulturhistorie.

Engelsk og tysk

I begge fag lægges der vægt på, at

du får udbygget dine færdigheder

i at forstå, læse og tale sproget.

Færdighederne skal du både kunne

bruge i almen og teknisk/naturvidenskabelig

sammenhæng.

Filosofi skal medvirke til at udvikle

dit abstraktionsniveau. Målet med

undervisningen er, at du skal blive

bedre til at se kernen i en problemstilling

med henblik på at finde en

saglig og brugbar løsning. Undervisningen,

som omfatter livets store

spørgsmål, består af gennemgange,

diskussioner og tekstlæsning.

Vil du vide mere?

www.diplom.dtu.dk

57


Et intenst år

Majas drøm om en ingeniøruddannelse er nu mulig, efter hun i et år har fulgt Adgangskursus på DTU Ballerup Campus.

Et både hårdt og lærerigt år.

Inden Maja Karen Køhl Simonsen

tog adgangskurset, havde hun

gennemført en uddannelse som

teknisk designer på Københavns

Tekniske Skole. Men ideen om

en karriere som ingeniør trak i

hende. Derfor kastede hun sig over

adgangskurset. Og nu, hvor det er

vel overstået, ser Maja forløbet som

et stort plus.

– Adgangskursus er målrettet mod,

vi skal blive ingeniører. Vi er helt

opdateret på alt det, vi skal ind og

bruge nu. Vi skal ikke, som andre,

der starter på ingeniøruddannelserne,

først genopfriske f.eks. matematik

eller formler.

En stor pærevælling

Adgangskurset tiltrækker studerende

med mange forskellige baggrunde.

– Vi var en stor pærevælling af tømrere,

elektrikere, ufaglærte og andre,

fortæller Maja. Men hun ser den

blandede skare som en fordel.

– Alle har hver deres styrker, og vi har

alle kunne lære noget af hinanden.

Jeg tror, at det er sundt at være i

sådan en sammensat klasse. Det gør

også, at man vokser og udvikler sig i

løbet af det år, pointerer Maja.

Maja lægger også meget vægt på

det gode sammenhold, de havde på

holdet, og de fælles ståsteder, der

var til trods for holdets brede sammensætning.

– Tre af os piger på holdet havde

børn. Det har været godt at have det

til fælles. Så har man noget andet at

snakke om end fagene, og en anden

forståelse for hinanden.

Det er også her Maja finder viljen

og lysten til at tage en ingeniøruddannelse.

– Min største drivkraft er min søn.

Sådan var det også for nogle af de

andre med børn. Vi vil jo gerne

sikre vores børn en god fremtid.

Rustet til en ingeniøruddannelse

Nu skal Maja i gang med ingeniøruddannelsen

i Byggeri og Infrastruktur.

Og hun føler, at adgangskurset

har rustet hende godt.

– Lad mig sige det på den her måde:

Jeg er ikke bange for at starte. Det

var jeg til gengæld, da jeg startede

på adgangskurset, fordi jeg havde

hørt, at det var så hårdt.

- Og adgangskurset ER hårdt,

fortsætter hun. – Især den første

måned. Man må bare hænge i og

ikke give op. For du kan godt.

Ét år – så er man inde

– Det, man kæmper for, er jo at

komme ind på ingeniøruddannelserne.

Spark røv ét år, så er man

inde. Og lær så meget som muligt i

løbet af det år. Men samtidig plejede

vi at sige til hinanden på holdet:

Lad det sejle, vi skal bare ind! Vælg

dine kampe, for det er svært at få

topkarakterer i alt. Man skal bare ind.

Og den plan lykkedes for langt de

fleste. Maja fortæller, at frafaldet var

ret lavt, og at de fleste nu skal starte

på en ingeniøruddannelse.

– Vi er fem fra AK, som skal starte

på bygning. Så der er nogle kendte

ansigter den første dag, smiler Maja.

åBENT HuS På DTu

Åbent Hus

på DTU

DTU Ballerup Campus afholder

Åbent Hus to gange om året. Det er

altid den første torsdag i marts og

den første torsdag i november. Til

Åbent Hus sammensætter vi hvert

år en teknologisk odyssé, hvor du

kan opleve mange sider af campus

fra første parket.

Åbent Hus-arrangementet henvender

sig til mulige og kommende

studerende, der interesserer sig for

teknologi. Programmet byder på

mange hovedretter. Som besøgende

kan du bl.a. opleve det store solcelleanlæg,

højspændingslaboratoriet,

internationalt produktionsdesign

og telemedicin. Du kan også se

animationer i cad-cam, se hvordan

de studerende arbejder med robotteknologi

samt komme på forkant

med it og design i byggeriet, eller

hvordan der arbejdes med innovationsprocesser

på diplomingeniøruddannelsen

i Proces og Innovation.

Vejledning

På Åbent Hus er studievejledningen

også i centrum. Studievejledningen

varetages af både studerende,

studievejledere og lærere. De kan

give svar på de spørgsmål, du har

om uddannelsen og studiemiljøet.

De kan også fortælle om optagelses-

og adgangskrav, samt om det at

være studerende i et internationalt

uddannelsesmiljø. Men der vil

også være rundvisning på de 10

studieretninger på DTU Ballerup

Campus, ligesom studievejlederne

vil vise rundt i undervisningslokaler,

laboratorier og værksteder.

Studentercafé

Åbent Hus afsluttes som regel med

en studentercafe. Her bliver der i et

uformelt miljø lejlighed til at snakke

med studerende, der allerede går

på universitettet. Samtidig kan man

opleve det sociale studentermiljø og

besøge nogle af de mange aktiviteter,

som kan benyttes i fritiden.

AK også repræsenteret

Udover selve ingeniørstudierne er

der også introduktion til Adgangskursus

til ingeniøruddannelserne.

Se side 57 for yderligere information.

Læs mere på aabenthus.dtu.dk

59


VISIONæRT BIBLIOTEK 60

OPTAGELSE

Visionært bibliotek

Biblioteket spiller en central rolle

for studerende og medarbejdere på

DTU Ballerup Campus. Samtidig

er det et offentligt bibliotek med fri

adgang til bibliotekets omfattende

bogsamling.

Elektroniske ressourcer

Biblioteket satser målrettet på

elektroniske ressourcer, og derfor

er der gode faciliteter til moderne

informationssøgning. Fra bibliotekets

pc’ere kan man f.eks. læse i e-bøger,

søge efter artikler i flere forskellige

tidsskriftsdatabaser og lave opslag i

online-encyklopædier. Bibliotekets

brugere har derudover mulighed for

at benytte bibliotekets elektroniske

ressourcer hjemmefra via fjernadgang.

Studierum og vejledning

Biblioteket har som det nyeste skud

på stammen etableret en række

studierum. De er meget populære

blandt de studerende til f.eks.

gruppearbejde. Studierummene er

veludstyrede, og det er muligt at

låne både bærbare computere og

projektorer.

Bibliotekets personale lægger i det

hele taget stor vægt på at servicere

bibliotekets brugere. Og derfor er

der dagen igennem mulighed for at

få vejledning i blandt andet informationssøgning,

ligesom personalet

står til rådighed, når det gælder

tidsskrifter, fagbøger, dagblade osv.

Optagelse

Når du søger ind på diplomingeniøruddannelserne

eller på eksportingeniøruddannelsen,

skal du

have en adgangsgivende eksamen.

Nedenstående gymnasiale uddannelser

kan give dig adgang:

STX – Studentereksamen

HTX – Højere teknisk eksamen

HHX – Højere handelseksamen

HF – Højere forberedelseseksamen

Matematisk GIF-eksamen

Videregående teknikeruddannelse,

som bl.a. elektronik-, stærkstrøms-,

bygge- og maskintekniker

Erhversakademiuddannelser

DTU Adgangskursus

Niveaukrav

Diplomingeniøruddannelserne

Matematik på A-niveau

Fysik skal være på mindst

B-niveau

Kemi på mindst C-niveau

Eksportingeniøruddannelsen

Engelsk på A-niveau

Tysk, fransk eller spansk på

mindst C-niveau

Vi anbefalder, at man derudover

har matematik på B-niveau

IT-ingeniøruddannelsen

Matematik på A-niveau

Fysik skal være på mindst

B-niveau

Karakterkrav:

Diplomingeniøruddannelsen

Karakteren 02 i hvert fag: matematik,

fysik og kemi efter 7-trins

skalaen eller karakteren 6 i hvert

fag: matematik, fysik og kemi efter

den gamle 13-trins skala – for begge

karakterskalaer gælder, at der er tale

om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren.

Kemi er undtaget

for It-ingeniøruddannelsen.

Karakterkrav:

Eksportingeniøruddannelsen

Karakteren 02 i hvert fremmedsprog

efter 7-trins skalaen eller

karakteren 6 i hvert fremmedsprog

efter den gamle 13-trins skala – for

begge karakterskalaer gælder, at der

er tale om gennemsnittet af års- og

eksamenskarakteren.

Ansøgning

Der er studiestart på DTU Ballerup

Campus både 1. september og

1. februar, og optagelse kan ske via

Undervisningsministeriets portal

www.optagelse.dk. Du skal være

opmærksom på, at for studieretninger

med ledige pladser kan man

søge om optagelse frem til studiestart.

Dog er der kun vinterstudiestart på

Byggeri og Infrastruktur, Eksport,

It, Elektronik, Maskin, Produktion

samt Electronics and Computer

Engineering. Er du i tvivl, så kontakt

DTU for at høre nærmere om

ansøgningsfrist og studiestart.

61

Meritsamarbejde

På det nationale niveau, hvad angår

samarbejdsaftaler, er der gennem

de sidste 20 år satset massivt på

at indgå meritaftaler med en lang

række institutioner fra sektoren for

Korte Videregående Uddannelser,

den såkaldte KVU-sektor. I dag

omfatter meritmulighederne en

bred portefølje af indgange. Aktuelt

er det:

Fra it-teknolog til it-ingeniør

Fra it-teknolog til elektronikingeniør

Fra elektronikteknolog til

elektronikingeniør

Fra elektronikteknolog til

it-ingeniør

Fra elektronikteknolog til

elektronikingeniør på engelsk

– Electronics and Computer

Engineering

Fra produktionsteknolog til

produktionsingeniør

Fra produktionsteknolog til

maskiningeniør

Fra datamatiker til it-ingeniør


Redaktion: Michael Winther

Tekst: Marie Fisker, Nina Flindt Temte

og Michael Winther

Korrektur: Marie Fisker, Pia Nikolajsen

Foto: Jon Nordstrøm, Marie Fisker og

Michael Winther, DTU, Mikkel Adsbøl,

Shutterstock

Design & produktion: We Love People

Oplag: 4.000

ISBN: 87-91411-31-9

Udgivet af: DTU

Januar 2013


DTU Ballerup Campus

Lautrupvang 15

2750 Ballerup

Tlf: 4480 5000

studvejl@ballerup.dtu.dk

diplom.dtu.dk

Kom til Åbent Hus i marts og november. Læs mere på diplom.dtu.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!