02.02.2013 Views

Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Ballerup Campus 2013<br />

<strong>Studiekatalog</strong>


Livet. Studiet. Fremtiden.<br />

På DTU bygger vi broer<br />

til fremtiden. Både helt<br />

bogstaveligt og i overført<br />

betydning.<br />

DTU bliver endnu større<br />

Den 1. januar 2013 fusionerede<br />

DTU med Ingeniørhøjskolen<br />

i København<br />

(IHK) og blev med ét slag<br />

<strong>Danmarks</strong> største og mest<br />

kraftfulde center for diplomingeniøruddannelser.<br />

Nu<br />

kan du både tage en diplomingeniøruddannelse<br />

på DTU<br />

i Ballerup og i Lyngby, og<br />

derfor udkommer DTU’s<br />

studiekatalog i år i to udgaver:<br />

ét studiekatalog over vores<br />

diplomingeniøruddannelser<br />

på DTU Ballerup Campus<br />

og ét over vores diplom-,<br />

bachelor-, og kandidatuddannelser<br />

på DTU Lyngby<br />

Campus. Læs mere om<br />

fusionen på side 8.<br />

Fremtiden er din<br />

På DTU kan du vælge at<br />

begynde på enten diplomingeniør-<br />

eller civilingeniørstudiet.<br />

Der er over 40<br />

forskellige studieretninger at<br />

vælge imellem, og fælles for<br />

dem alle er, at de er opbygget<br />

af fleksible moduler, så du<br />

kan skræddersy din uddannelse<br />

– og skabe din egen<br />

fremtid. Uanset hvad du<br />

brænder for, så er vi næsten<br />

sikre på, at vi kan tilbyde dig<br />

et studium, som passer til<br />

netop dig. Samtidig bliver du<br />

en del af et levende og spændende<br />

studiemiljø og bliver<br />

undervist af kompetente lærerkræfter<br />

– heriblandt undervisere,<br />

der selv er aktive<br />

forskere eller som har en tæt<br />

relation til erhvervslivet, og<br />

som giver dig adgang til den<br />

nyeste viden og forskning.<br />

Innovation og<br />

entreprenørskab<br />

DTU er et universitet i konstant<br />

forandring. Vi er hele<br />

tiden i dialog med erhvervslivet<br />

og myndighederne,<br />

så vi kan tilpasse vores uddannelser<br />

efter samfundets<br />

behov og gøre dit studium så<br />

brugbart som overhovedet<br />

muligt. Det er derfor, vi tør<br />

sige, at en ingeniøruddannelse<br />

fra DTU giver dig<br />

fantastiske muligheder for<br />

en spændende karriere.<br />

Fremtiden er afhængig af<br />

ingeniører, der vil bruge<br />

deres talent på at udvikle og<br />

gennemføre nye, kreative<br />

idéer, der gavner samfundet.<br />

På DTU får du rig lejlighed<br />

til at gå nye veje og afprøve<br />

dine idéer.<br />

Verden ligger åben<br />

Med det nyeste, mest avancerede<br />

udstyr, et forskningsmiljø<br />

i verdensklasse samt et<br />

tæt samarbejde med – og en<br />

dyb forståelse for – erhvervslivet<br />

ligger DTU i top ti over<br />

Europas bedste tekniske universiteter.<br />

Med hundredvis<br />

af udvekslingsaftaler har du<br />

derudover gode muligheder<br />

for at læse i udlandet. Ja,<br />

faktisk vil vi meget gerne<br />

have, at du rejser ud og læser<br />

et semester eller to i et andet<br />

land. Det er inspirerende at<br />

opleve andre studiemiljøer,<br />

at møde andre kulturer og<br />

opbygge et internationalt<br />

netværk, som du kan have<br />

glæde af resten af livet.<br />

Jeg glæder mig til at byde dig<br />

velkommen på DTU!<br />

Anders Bjarklev<br />

Rektor


Indhold<br />

Om fusionen med<br />

Ingeniørhøjskolen i København, IHK 8<br />

Om DTU Ballerup Campus 9<br />

Samarbejdet med erhvervslivet 10<br />

Internationalisering af uddannelserne 11<br />

Studiemiljøet på klos hold 12<br />

Diplomingeniøruddannelsen 14<br />

Adgangskursus 57<br />

Åbent Hus på DTU 59<br />

Visionært bibliotek 60<br />

Optagelse 61


Om fusionen med<br />

Ingeniørhøjskolen<br />

i København, IHK<br />

På DTU arbejder vi hele tiden på at forbedre vores uddannelser og tilpasse dem efter samfundets behov,<br />

så en ingeniøruddannelse fra DTU giver dig de bedste muligheder for en spændende karriere.<br />

Den 1. januar 2013 blev DTU større,<br />

da universitetet fusionerede med<br />

Ingeniørhøjskolen i København (IHK).<br />

Fusionen får især betydning for<br />

dig, der vil læse til diplomingeniør,<br />

men for alle DTU-studerende, både<br />

nuværende og kommende, åbner<br />

fusionen for nye muligheder i form<br />

af bl.a. flere medstuderende, flere<br />

undervisere, flere undervisningsfaciliteter<br />

og flere muligheder for<br />

samarbejde med erhvervslivet.<br />

Ballerup eller Lyngby?<br />

Hidtil har der været 10 forskellige<br />

diplomingeniørretninger på DTU i<br />

Lyngby og 10 på IHK i Ballerup. Fra<br />

januar 2013 hører alle 20 retninger<br />

under DTU. Det betyder, at du som<br />

ny diplomingeniørstuderende på<br />

sigt kan få studieaktiviteter på både<br />

DTU Lyngby Campus og DTU<br />

Ballerup Campus. Første fælles<br />

optag er i sommeren 2014.<br />

Har du spørgsmål til fusionen,<br />

så kontakt Studievejledningen på<br />

studvejl@adm.dtu.dk eller telefon<br />

4525 1199.<br />

Nyt center for innovation<br />

og entreprenørskab<br />

I forbindelse med fusionen etableres<br />

samtidig et nyt center for innovation<br />

og entreprenørskab. Centeret vil<br />

være et kraftfuldt innovations- og<br />

udviklingsmiljø, som giver de studerende<br />

en indsigt i de mekanismer,<br />

der gør, at man kan oversætte en<br />

teknologisk landvinding til et sundt<br />

forretningspotentiale. Det nye<br />

innovationscenter vil lægge stor<br />

8<br />

vægt på at samarbejde med især<br />

små og mellemstore virksomheder.<br />

DTU’s mål er at uddanne flere og<br />

mere innovative ingeniører. Både<br />

civilingeniører og diplomingeniører<br />

spiller en vigtig rolle, når vi skal<br />

skabe nye arbejdspladser<br />

i Danmark. For at forblive konkurrencedygtige<br />

skal vi derfor uddanne<br />

begge slags ingeniører – erhvervslivet<br />

har brug for dem alle.<br />

Om<br />

DTU Ballerup Campus<br />

Studentertallet på DTU Ballerup Campus er ca. 2500. Det dækker over diplomingeniørstuderende, kursister på<br />

Adgangskursus samt deltidsstuderende på DTU Ballerup Campus’ Center for Videreuddannelse.<br />

På DTU Ballerup Campus, DTU<br />

Diplom, uddannes praksisorienterede<br />

diplomingeniører i et tæt<br />

samarbejde med private og offentlige<br />

virksomheder. Samtidig rummer<br />

campussen et internationalt<br />

uddannelsesmiljø med fem engelsksprogede<br />

uddannelser, internationale<br />

Summer Schools og engelsksprogede<br />

semes terprogrammer.<br />

Derudover har vi en portefølje af<br />

samarbejds aftaler om bl.a. forskningstilknytning<br />

med mere end 160<br />

udenlandske universiteter fordelt på<br />

37 lande i hele verden.<br />

Centralt i DTU’s virke står ligeledes<br />

den pædagogiske profil, som tager<br />

afsæt i stedets grundidé om at være<br />

anvendelsesorienteret. Via den<br />

pædagogiske profil, der omfatter<br />

projektarbejde og teamwork, udvikles<br />

den studerendes ingeniøridentitet<br />

og evne til at løse ingeniørmæssige<br />

opgaver til gavn for det danske og<br />

udenlandske erhvervsliv og samfundet<br />

generelt.<br />

Uddannelser<br />

På DTU Ballerup Campus udbydes<br />

uddannelser inden for: Byggeri og<br />

Infrastruktur, Bæredygtig Energi-<br />

teknik, Eksport, Elektronik, It,<br />

Maskin, Proces og Innovation,<br />

Produktion, Stærkstrøm og Sundhedsteknologi.<br />

De fem fulde bachelorforløb på<br />

engelsk er Electronics and Computer<br />

Engineering, Information and<br />

Communication Technology,<br />

Mechanical Engineering - Design and<br />

Industrial Innovation, Production<br />

Engineering samt Sustainable Energy.<br />

På videreuddannelsesområdet<br />

er mulighederne IT-Diplomuddannelsen,<br />

Diplomuddannelsen i<br />

Projektledelse, Diplomuddannelsen<br />

i Energi og Miljø, Diplomuddannelsen<br />

Ingeniørernes Lederuddannelse<br />

samt Diplomuddannelsen<br />

i Ledelse, og de udbydes i regi af<br />

DTU Ballerup Campus’ Center for<br />

Videreud dannelse.<br />

For de studerende, der ikke opfylder<br />

adgangskravene til at blive optaget<br />

på diplomingeniøruddannelsen,<br />

udbyder DTU adgangskurser til<br />

ingeniøruddannelserne, der udbydes<br />

som et fuldt adgangskursus, som<br />

supplering eller som turbokurser<br />

afholdt over sommerferien.<br />

In- og eksteriør<br />

Rammerne for campus er en arkitektonisk<br />

perle på 42.000 kvadratmeter<br />

i Ballerup ca. 10 km uden for<br />

Københavns centrum. Bygningen<br />

rummer udover laboratorier, forsøgshaller,<br />

klasse- og grupperum,<br />

auditorier, kontorer og så videre,<br />

også en række unikke kunstværker.<br />

Campus er kendetegnet ved et<br />

levende studiemiljø, med en bred<br />

vifte af gode faciliteter og aktiviteter,<br />

som bl.a. tæller øvelokaler til lokale<br />

rockbands, trænings- og motionsfaciliteter,<br />

forskellige klubber og<br />

foreninger, de studerendes café og<br />

eventsted Verners Baggård, der<br />

byder på musik, stand-up comedy,<br />

fester, fredagsbar samt bord- og<br />

brætspil.<br />

Endvidere er der en central kantine<br />

og en satellitkantine, en boghandel<br />

samt et bibliotek.<br />

9


Samarbejdet<br />

med erhvervslivet<br />

Diplomingeniøruddannelserne har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet.<br />

Samarbejdsformerne er blevet raffineret på en historisk bane af 131 års varighed.<br />

Den samfundsmæssige opgave for<br />

DTU’s diplomingeniøruddannelser<br />

er at uddanne ingeniører, der besidder<br />

de kvalifikationer og kvaliteter,<br />

som det private erhvervsliv og<br />

offentlige myndigheder efterspørger<br />

på arbejdsmarkedet for anvendt<br />

ingeniørvidenskab. Målet for DTU<br />

er at være landets førende uddannelsesinstitu<br />

tion inden for den anvendte<br />

ingeniør videnskab. Derfor afstemmer<br />

vi løbende studieplaner og studieform<br />

efter de krav, det omgivende samfund<br />

stiller til vores dimittender.<br />

Kerneelement<br />

Kontakten til erhvervslivet og<br />

arbejdspladserne, som sikres via<br />

ingeniørpraktik, udviklingsopgaver<br />

og samarbejdsprojekter, gør, at universitetet<br />

får kontinuerlig respons på<br />

kvaliteten i de uddannelser, vi udbyder.<br />

Gennem responsen kan vi rette<br />

uddannelserne til og omformulere<br />

i kursusindholdet. I hvert eneste<br />

semester har vi i dag omkring<br />

300 erhvervskontakter, og netop<br />

den omtalte ingeniørpraktik af et<br />

halvt års varighed i en dansk eller<br />

udenlandsk virksomhed, som alle<br />

studerende på DTU skal gennemføre,<br />

er et kerneelement i uddannelsen.<br />

Det er her, man som studerende for<br />

første gang oplever ingeniørgerningen<br />

fra første parket, og dermed får<br />

et uerstatteligt indblik i den senere<br />

arbejdsfunktion som ingeniør.<br />

Praktisk dyd<br />

Erhvervsdimensionen i uddannelserne<br />

bliver også vægtet på anden<br />

vis. Udover den praktiske tilgang<br />

til ingeniørgerningen i forbindelse<br />

med både kursusaktiviteter og<br />

projektarbejde, gør universitetet også<br />

en dyd ud af at tilknytte branche- og<br />

erhvervsfolk som timelærere,<br />

projektvejledere og konsulenter.<br />

Den praksis sikrer bl.a., at der i<br />

undervisningen bliver arbejdet med<br />

aktuelle problemstillinger hentet fra<br />

den virkelige verden. Dialogen med<br />

erhvervslivet sikres også gennem<br />

udviklingsaktiviteterne i bl.a. Center<br />

for Wireless Systems and Applications,<br />

PowerLabDK og gennem den dialog,<br />

der er i kraft af, at en afdeling af DTU<br />

Bibliotek ligger som en del af campus.<br />

Innovationscenter<br />

En af de helt store nyskabelser på<br />

DTU Ballerup Campus er etableringen<br />

af et center for innovation<br />

og entreprenørskab. Centret skal<br />

fungere som et kraftcenter for<br />

innovation, og skal i fremtiden<br />

varetage både de praksisbaserede og<br />

behovsdrevne innovationsaktiviteter.<br />

Det skal ske i samarbejde<br />

med erhvervslivet, herunder<br />

GTS-institutterne, de studerende<br />

og DTU Campus Lyngby. Denne<br />

treenighed skal give de studerende<br />

et kompetenceløft og en indsigt i de<br />

mekanismer, der gør, at man kan<br />

oversætte en teknologisk landvinding<br />

til et sundt forretningspotentiale. Det<br />

nye innovationscenter vil samtidig<br />

lægge stor vægt på at komme i<br />

dialog og samarbejde med de små<br />

og mellemstore virksomheder.<br />

Målet er, at innovationscentret skal<br />

blive et kraftfuldt innovations- og<br />

forskningsmiljø. Det skal med<br />

andre ord blive state-of-the-art, og<br />

skal naturligvis matche de bedste<br />

innovations- og udviklingsmiljøer<br />

i Europa.<br />

10<br />

Platform<br />

Det nye innovationscenter skal<br />

i fremtiden udgøre en væsentlig<br />

platform for dialogen og samarbejdet<br />

med erhvervslivet i både ind- og<br />

udland. Derfor er etableringen af<br />

innovationscentret, og den platform<br />

for dialog og samarbejde med<br />

erhvervslivet som det kommer til<br />

at udgøre, en meget flot og naturlig<br />

forlængelse af den tradition og<br />

praksis, diplomingeniøruddannelserne<br />

bygger på. Nemlig en tradition,<br />

der bygger på samarbejde med både<br />

private og offentlige erhvervsvirksomheder.<br />

Samarbejdet er af<br />

afgørende betydning for at sikre arbejdsmarkedet<br />

en løbende tilgang af<br />

velkvalificerede diplomingeniører, der<br />

går til opgaverne med en praktisk<br />

og konstruktiv indfaldsvinkel. Kort<br />

sagt er det vores mål at videreudvikle<br />

vores ingeniørprofil, som i al<br />

beskedenhed går ud på at uddanne<br />

ingeniører, der kan omsætte teorierne<br />

til anvendt ingeniørvidenskab<br />

både inden for og uden for landets<br />

grænser.<br />

Internationalisering<br />

af uddannelserne<br />

DTU er en aktiv medspiller på uddannelsesscenen i både Danmark og udlandet. Og DTU Ballerup Campus har<br />

samarbejdsaftaler med over 160 universiteter fordelt på 37 lande.<br />

Internationalisering har høj prioritet<br />

i uddannelsesarbejdet på DTU.<br />

Derfor er internationalisering et<br />

gennemgående tema i alle ingeniøruddannelserne.<br />

Teknologi og<br />

teknologiudvikling er nemlig en<br />

universel størrelse, der ikke kan<br />

stoppes af landegrænser, kulturkløfter<br />

og sprogbarrierer. Derfor åbner<br />

en ingeniøruddannelse dørene til<br />

en international karriere. Mange<br />

ingeniører er i dag beskæftiget i internationale<br />

jobs, og har dermed hele<br />

verden som arbejdsplads. Det kan<br />

være som konsulenter i forbindelse<br />

med planlægning eller organisationsudvikling,<br />

som eksperter på<br />

konkrete bygge- og anlægsprojekter,<br />

som forsknings- eller videnskabelige<br />

medarbejdere, som fremskudt<br />

brohoved eller eksportmedarbejdere<br />

for en dansk eller udenlandsk virksomhed<br />

eller som noget helt femte.<br />

Mere end 100 aftaler<br />

Netop i erkendelse af, at teknologi<br />

og naturvidenskab er en international<br />

foreteelse, der ikke er til at komme<br />

uden om, har DTU lagt sig i selen<br />

for at gøre vores uddannelser så<br />

internationale som overhovedet<br />

muligt. Den satsning har resulteret<br />

i en lang række internationale samarbejdsaftaler,<br />

som betyder, at du<br />

som studerende undervejs i studiet<br />

har mulighed for at komme på både<br />

studie- og praktikophold i udlandet.<br />

Et udlandsophold i forbindelse med<br />

dit ingeniørstudium er en oplagt<br />

lejlighed til at erhverve dig unikke<br />

kompetencer, der kan bruges på<br />

det globale arbejdsmarked. Via<br />

udlandsopholdet er det nemlig helt<br />

sikkert, at du udvikler et af dine<br />

fremmedsprog, ligesom du lærer at<br />

begå dig i andre kulturer og sociale<br />

sammenhænge.<br />

Flere strenge<br />

Internationaliseringsindsatsen på<br />

DTU Ballerup Campus spiller dog<br />

på flere strenge. En tone angivende<br />

en af dem er indsatsen for at udbyde<br />

fulde engelsksprogede bachelor -<br />

uddannelser samt internationale<br />

semesterforløb og Summer School.<br />

DTU udbyder i alt fem fulde<br />

bacheloruddannelser på engelsk,<br />

nemlig Electronics and Computer<br />

Engineering, Information and<br />

Communication Technology,<br />

Mechanical Engineering – Design<br />

and Industrial Innovation, Production<br />

Engineering og Sustainable Energy.<br />

Hertil skal lægges de fire internationale<br />

semesterforløb European<br />

Project Semester, International<br />

Business Semester, International<br />

Design Semester samt International<br />

Civil Engineering Semester.<br />

Disse uddannelsesforløb sikrer<br />

sammen med de almindelige<br />

udvekslingsaftaler, at der hvert<br />

år kommer ca. 450 udenlandske<br />

studerende til DTU Ballerup<br />

Campus.<br />

11<br />

Unikt studiemiljø<br />

Det store rykind af udenlandske<br />

studerende og de mange internationale<br />

aktiviteter betyder, at DTU<br />

Ballerup Campus har fået skabt et<br />

unikt internationalt studiemiljø,<br />

der i hvert fald i en dansk sammenhæng,<br />

er state-of-the-art. De<br />

mange udenlandske studerende,<br />

der repræsenterer flere forskellige<br />

nationaliteter, sætter naturligvis<br />

deres præg på hverdagen. Det<br />

mærkes både i de faglige aktiviteter<br />

og diskussioner, men også når det<br />

gælder stemningen i kantinen eller<br />

på sportspladsen.


Studiemiljøet på klos hold<br />

Studiemiljøet på DTU Ballerup<br />

Campus spænder bredt, og der<br />

lægges op til, at faciliteterne bruges<br />

døgnet rundt.<br />

DTU Ballerup Campus er mere end<br />

et studiested. For mange studerende<br />

danner campus rammen om meget<br />

forskelligartede aktiviteter, når undervisningsdagen<br />

er slut. Lige fra træning<br />

i de studerendes eget styrkerum og til<br />

en øl i Verners Baggård fredag eftermiddag.<br />

Der er også flere klubber for<br />

studerende med interesse for blandt<br />

andet fotografering, fodbold og<br />

dykning, og spiller man musik, kan<br />

man booke tid i de øvelokaler, der er<br />

stillet til rådighed for de studerende.<br />

Foruden de mange faciliteter, som<br />

DTU stiller til rådighed 24 timer i<br />

døgnet, arrangerer både DTU og<br />

de studerende selv en masse events<br />

for de studerende.<br />

Fitness<br />

Har du hang til styrketræning,<br />

foregår det i motionsrummet, der<br />

ligger i kælderen under Byggeri og<br />

Infrastruktur. Stedet er indrettet<br />

med avancerede maskiner og det<br />

foregår under kyndig vejledning af<br />

uddannede instruktører.<br />

Årsfest til fede rytmer<br />

En af forårets helt store begivenheder<br />

på DTU er den traditionsrige<br />

Årsfest, der afholdes på Lyngby<br />

Campus. I festlig gallastemning<br />

mødes studerende, medarbejdere<br />

og tidligere studerende til en aften,<br />

hvor snakken går om meget andet<br />

end studier, undervisning, lav SU,<br />

kommende eksaminer etc. Denne<br />

aften er festen, dansen, musikken<br />

og samværet i højsædet.<br />

Stafetten<br />

Et andet arrangement, hvor studerende<br />

og medarbejdere mødes på<br />

tværs, er Stafetten. Her kombineres<br />

hygge og motion, og for nogles<br />

vedkommende intens konkurrence.<br />

Hvert hold består af fem løbere,<br />

som hver løber en 4 km rute i den<br />

mose, som ligger lige bag campus.<br />

Efter selve stafetten er der grillpølser<br />

og svalende drikke. Som regel afvikles<br />

Stafetten før sommerferien.<br />

Verners Baggård<br />

En af de døre et studiekort til<br />

uddannelserne på DTU åbner, er<br />

adgangen til Verners Baggård, som<br />

er de studerendes helt egen café.<br />

Her sker der en række aktiviteter<br />

af mere kulturel karakter, primært<br />

koncentreret om liveoptrædener fra<br />

bl.a. stand-up komikere, rockbands,<br />

DJ’s – og senest var der human<br />

rythm’box på scenen. Udover diverse<br />

musikalske indslag huser Verners<br />

Baggård også Ballerups svar på den<br />

traditionelle spillehal. Her finder<br />

du poolborde, bordtennis, dart og<br />

bordfodbold, og i selve baren kan<br />

du få stillet både sulten og tørsten<br />

til endog meget rimelige priser.<br />

13<br />

De Studerendes Råd<br />

Det er De Studerendes Råd, DSR,<br />

der driver Verners Baggård, og<br />

udover aktiviteterne her arrangerer<br />

DSR også udflugter med paintball<br />

eller fiskeri på programmet.<br />

Deltagelse i disse arrangementer<br />

forudsætter medlemskab af De<br />

Studerendes Råd. Derfor er langt<br />

de fleste af DTU Ballerup Campus’<br />

studerende medlemmer af DSR.<br />

Samtidig udløser et medlemskab<br />

af DSR rabatter til en lang række<br />

aktiviteter.


Diplom-<br />

ingeniør-<br />

uddannelsen<br />

Byggeri og Infrastruktur 17<br />

Bæredygtig Energiteknik 21<br />

Eksport 25<br />

Elektronik 29<br />

It 33<br />

Maskin 37<br />

Proces og Innovation 41<br />

Produktion 45<br />

Stærkstrøm 49<br />

Sundhedsteknologi 53


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

16 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Byggeri og<br />

Infrastruktur<br />

Bygningsingeniører dækker et bredt<br />

og betydningsfuldt arbejdsområde. De<br />

er nemlig med hele vejen fra planlægningsprocessen<br />

til etableringen, når<br />

vitale strukturer i samfundet enten<br />

projekteres eller ændres.<br />

Ingeniørstudiet Byggeri og Infrastruktur<br />

på DTU Ballerup Campus<br />

fokuser på centrale forhold, der kan<br />

medvirke til at skabe den bedre verden,<br />

vi alle sammen stræber efter. På<br />

studiet kommer du til at beskæftige<br />

dig med bygningskonstruktioner,<br />

bygningsdesign og energi, indeklima<br />

og sunde bygninger, by og land, trafik<br />

og veje, broer, tunneller og havne samt<br />

vand og miljø.<br />

Det faglige fokus<br />

I studiet bliver der lagt stor vægt på,<br />

at du som studerende selv tager aktivt<br />

ansvar for og initiativ til at udvikle<br />

uddannelsen, således at du som færdig<br />

bygningsingeniør er fagligt up-to-date,<br />

og dermed kan honorere de krav,<br />

arbejdsgiverne stiller til velkva lificeret<br />

og engageret arbejdskraft.<br />

Engagementet og indsigten i de<br />

enkelte fagdiscipliner inden for<br />

bygningsområdet sikrer vi bl.a.<br />

gennem en projektorienteret undervisning,<br />

der understøttes af grundige<br />

teoretiske kurser og øvelser.<br />

Herudover har vi gode samarbejder<br />

med byggebranchen som helhed<br />

– både med den rådgivende del af<br />

branchen og med entreprenørerne.<br />

Samarbejderne har betydning for<br />

uddannelsens forløb i flere forskellige<br />

sammenhænge; ingeniørpraktikken,<br />

konkrete byggeprojekter,<br />

udviklingssamarbejder og brug af<br />

eksterne undervisere.<br />

Studiets opbygning<br />

Ingeniøruddannelsen i Byggeri<br />

og Infrastruktur er normeret til<br />

3½ års studier inklusive ½ års<br />

ingeniørpraktik i en dansk eller<br />

udenlandsk virksomhed. Udover, at<br />

du undervejs i studiet skal have en<br />

række grundlæggende naturvidenskabelige<br />

fag som matematik, mekanik,<br />

termodynamik, fysik samt it og<br />

informationssøgning, byder studiet<br />

på en lang række projekt- og kursusarbejder.<br />

Fra 1.–4. semester skal du<br />

bl.a. beskæftige dig med jord,<br />

geologi og vand, lavt boligbyggeri,<br />

bærende konstruktioner, infrastruktur,<br />

funderings- og anlægningsteknik,<br />

projekt- og erhvervsbyggeri samt<br />

ledelse og styring. I femte semester<br />

skal du i ingeniørpraktik, og når du<br />

vender tilbage til campus, skal du<br />

på 6. semester i gang med specialiseringsdelen,<br />

der også omfatter det<br />

afsluttende bachelorprojekt.<br />

Du kan specialisere dig inden for<br />

Bygningsteknik, hvor det handler om<br />

bygningskonstruktioner, indeklima<br />

eller bygningsdesign. En anden<br />

mulighed er Infrastruktur, hvor<br />

kodeordene er planlægning inden<br />

for trafik og veje, anlægskonstruktioner<br />

eller vand og miljø. Den sidste<br />

mulighed er Ledelse og styring,<br />

hvor fokus er rettet mod ledelsesfag<br />

og digitalisering.<br />

Det er via de to afsluttende semestre,<br />

du virkelig har mulighed for at sætte<br />

dit helt eget præg på din ingeniørprofil,<br />

og dermed skabe dig det<br />

optimale afsæt for drømmejobbet.<br />

Jobområder<br />

Bygningsingeniører, der er uddannet<br />

på DTU, er attraktive for både det<br />

private erhvervsliv og offentlige<br />

myndigheder, herunder tekniske<br />

forvaltninger i kommuner og regioner.<br />

Arbejdet kan f.eks. være ledelse<br />

af entreprenørarbejde, design af<br />

bygnings konstruktioner eller kontrol<br />

af overholdelse af retningslinjer ved<br />

byggeri.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

17


Fascineret af spektakulære<br />

bygningsværker<br />

Lasse viser rundt på byggepladsen i Aberdeen. At Lasse opholder sig på en byggeplads, er ikke overraskende<br />

– det har været planen, siden han var 12 år.<br />

Lasse Vester, der er 21 år, er i øjeblikket<br />

i gang med sin ingeniørpraktik<br />

i forbindelse med ingeniørstudiet i<br />

Byggeri og Infrastruktur. Praktikstedet<br />

er henlagt til den skotske<br />

by Aberdeen hos den store danske<br />

entreprenørvirksomhed Pihl, som i<br />

samarbejde med selskaberne Operon<br />

og Nysir skal bygge og renovere 10<br />

skoler.<br />

Ingen tvivl om karrierevejen<br />

For Lasse har der ikke været meget<br />

tvivl om, hvilken karrierevej han<br />

skulle vælge.<br />

– Jeg tror faktisk, at jeg var afklaret<br />

med, hvad jeg ville, allerede da jeg<br />

var 12 år. Det var de store spektakulære<br />

bygningsværker, der trickede<br />

mig. På det seneste er jeg blevet<br />

rigtig interesseret i brokonstruktioner,<br />

og kan godt se mig selv gøre karriere<br />

i den branche. Men min faglige<br />

interesse er også blevet pirret af de<br />

muligheder, man har med beton.<br />

Især synes jeg, det er fascinerende<br />

med de bygningsværker, hvor betonen<br />

støbes på stedet. Den metode kaldes<br />

in situ beton, forklarer Lasse.<br />

Valg af studie<br />

Det var Lasses ambitioner, der førte<br />

ham til en ingeniøruddannelse.<br />

– Jeg vil søge job i en af de store<br />

virksomheder, når jeg dimitterer<br />

som bygningsingeniør. Jeg skal være<br />

med til at rejse nogle af de store<br />

og spektakulære bygningsværker i<br />

fremtiden. Det var faktisk derfor,<br />

jeg startede på uddannelsen. Jeg<br />

faldt især for studieformen, hvor<br />

der er en nær kobling mellem<br />

det teoretiske og det praktiske. I<br />

fremtiden ser jeg nemlig mig selv<br />

som problemknuseren, og det, at vi<br />

allerede under studiet arbejder med<br />

realistiske og konkrete ingeniørproblemer,<br />

gør, at jeg føler mig<br />

klædt på til at påtage mig rollen.<br />

Men det skal også pointeres, at<br />

projektarbejdsformen, som i øvrigt<br />

er rigtig fed, også er krævende med<br />

hensyn til at få koordineret tingene<br />

ordentligt. I studiet arbejder jeg op<br />

til 70 timer om ugen, fortæller Lasse.<br />

International erfaring<br />

Lasse oplever praktikopholdet som<br />

en meget positiv og lærerig proces.<br />

Og han er glad for, at han valgte at<br />

afholde praktikken i et andet land.<br />

– Jeg kan virkelig godt lide at være<br />

her. Det gælder både de faglige<br />

udfordringer, men bestemt også det<br />

sociale liv. Skotterne er fantastisk<br />

sociale mennesker. Og så får jeg en<br />

fantastisk indsigt i, hvordan det er<br />

at arbejde internationalt, og især det<br />

at forholde sig til en anden kultur.<br />

Om jeg i fremtiden skal arbejde<br />

internationalt, ved jeg ikke. Det<br />

kommer til at afhænge af mine<br />

familiemæssige forhold. Men jeg<br />

har bestemt mod på det, og jeg kan<br />

bestemt opfordre andre studerende<br />

til at få noget international erfaring,<br />

afslutter Lasse.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Byggeri og Infrastruktur<br />

SemeSter 1<br />

Lavt boligbyggeri<br />

15 ECTS-point<br />

SemeSter 2<br />

Infrastruktur 1<br />

15 ECTS-point<br />

SemeSter 3<br />

Erhvervsbyggeri<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 4<br />

Infrastruktur 2<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 5<br />

SemeSter 6<br />

SemeSter 7<br />

Bærende<br />

konstruktioner<br />

5 ECTS-point<br />

Projekt<br />

byggeri<br />

10 ECTS-point<br />

Projekt<br />

infrastruktur<br />

10 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Konstruktion<br />

Design<br />

Infrastruktur<br />

Indeklima<br />

Ingeniørpraktik<br />

30 ECTS-point<br />

Tilvalgskurser<br />

30 ECTS-point<br />

Jord, geologi<br />

og vand<br />

5 ECTS-point<br />

Bachelorprojekt<br />

Delprojekt A Delprojekt B<br />

30 ECTS-point<br />

Grundfag A<br />

10 ECTS-point<br />

Grundfag B<br />

10 ECTS-point<br />

Fundering<br />

og anlægsteknik<br />

10 ECTS-point<br />

Ledelse og styring<br />

10 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende 2012: 310<br />

Antal optagne 2012: 128<br />

Dimmitender 2012: 58<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5. semester<br />

19


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

20 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Bæredygtig<br />

Energiteknik<br />

Miljøet og anvendelsen af naturressourcerne<br />

står højt på den politiske<br />

dagsorden. Senest er der meldt ud,<br />

at Danmark i 2050 skal klare sig helt<br />

uden fossile brændstoffer.<br />

Det er ikke kun i Danmark, at<br />

behovet for alternative energikilder<br />

er akut. Det gælder overalt på<br />

kloden, hvor der, som følge af den<br />

stigende rigdom i især Kina, Indien<br />

og Brasilien, bliver forbrugt energi<br />

som aldrig før. Et af alternativerne<br />

til fossile brændstoffer som olie<br />

og naturgas er energiproduktion<br />

ved hjælp af vindmøller. Og her<br />

er Danmark førende på verdensmarkedet.<br />

Men hvis målet skal nås<br />

om at gøre Danmark uafhængig<br />

af fossile brændstoffer i 2050, skal<br />

den vedvarende energiproduktion<br />

udbygges, ligesom der skal udvikles<br />

nye energieffektive teknikker.<br />

DTU’s uddannelse i Bæredygtig<br />

Energiteknik er derfor for dig, der<br />

drømmer om at tage en uddannelse<br />

med internationale perspektiver,<br />

og har mod på at sætte fremtidens<br />

energitekniske dagsorden, hvor<br />

miljøhensynet er i højsæde.<br />

Det faglige fokus<br />

Den 3½-årige diplomingeniøruddannelse<br />

er et resultat af DTU’s<br />

ambition om at være med til at<br />

understøtte en miljørigtig og<br />

bæredygtig samfundsudvikling. En<br />

samfundsudvikling, der baserer sig<br />

på de bedste forudsætninger for<br />

miljørigtig energiproduktion, så<br />

Danmark også i fremtiden kan<br />

placere sig centralt og være med<br />

til at sætte dagsordenen i den<br />

internationale klimadebat. Til det<br />

formål skal der uddannes miljø- og<br />

energibevidste ingeniører, der har<br />

et nyt syn på fremtidens energiproduktion<br />

og energianvendelse.<br />

Uddannelsen stiller skarpt på miljø<br />

og energi. Du får en bred kompetence<br />

inden for det energitekniske<br />

arbejdsfelt. Du kommer til at<br />

arbejde med tekniske fag inden for<br />

både det termiske, det elektriske,<br />

det mekatroniske samt det styrings-<br />

og reguleringsmæssige område. Og<br />

du får et fagligt indblik i områder<br />

som økonomi og miljølære.<br />

Studiets opbygning<br />

Uddannelsen i Bæredygtig Energiteknik,<br />

der både kan læses på dansk<br />

og engelsk, er baseret på problemorienteret<br />

undervisning, og uddannelsen<br />

er opbygget således, at du på<br />

den første del af uddannelsen via<br />

projekter bliver introduceret<br />

til de grundlæggende termiske,<br />

mekaniske og elektriske fagområder.<br />

Det er for eksempel varmeledning,<br />

strømningslære, termodynamik,<br />

kredsløbsteori, materialelære,<br />

elektriske og termiske maskiner,<br />

hydraulik samt mekanik. Herudover<br />

skal du naturligvis have matematik,<br />

ligesom du skal have fag som<br />

reguleringsteknik, laboratorieteknik,<br />

dataopsamling og praktiske øvelser<br />

i de forskellige laboratorier.<br />

Efter de fire første semestre bruger du<br />

den resterende del af uddannelsen på<br />

at specialisere dig inden for enten<br />

Termisk energiteknik, Elektrisk<br />

energiteknik eller Mekatronisk<br />

reguleringsteknik. På det 7. og<br />

sidste semester skal du skrive dit<br />

afsluttende bachelorprojekt, hvor du<br />

på egen hånd skal behandle en<br />

problemstilling inden for et eller<br />

flere centrale fagområder i uddannelsen.<br />

Du kan vælge, om du vil<br />

beskæftige dig med en eksperimentel,<br />

empirisk og/eller praktisk problemstilling.<br />

Projekterne skal typisk<br />

udarbejdes i samarbejde med en<br />

virksomhed.<br />

Kombinationen af de grundlæggende<br />

fag på de første semestre<br />

og den faglige specialisering i den<br />

resterende del af uddannelsen, giver<br />

dig kvalifikationer til at indgå i<br />

teamwork på tværs af arbejdsfeltet i<br />

hele det energimæssige spektrum.<br />

Jobområder<br />

Der er ingen tvivl om, at der er<br />

behov for arbejdskraft på netop det<br />

energitekniske område. En af grundene<br />

er, at verdenssamfundet i den<br />

grad skal nedbringes udledningen<br />

af CO2. Energiproduktion, og den<br />

tilhørende reduktion af CO2 samt<br />

optimering af energiforbruget, har<br />

dermed i høj grad et internationalt<br />

aspekt, og foregår derfor på tværs<br />

af landegrænser og kulturforskelle.<br />

Med andre ord er der gode muligheder<br />

for at komme til at arbejde<br />

i udlandet. Det kan være inden<br />

for f.eks. planlægning, produktion,<br />

distribution samt forbrug af<br />

elektrisk, termisk, og/eller mekanisk<br />

energi og desuden regulering af<br />

energitekniske systemer. Du kan for<br />

eksempel komme til at arbejde med<br />

optimering af vindmøller, konstruktion<br />

af solcelleanlæg, udvikling af<br />

bølgeenergi, være med til at opføre<br />

biomasse-baserede kraftværker<br />

eller udvikle bioethanol-anlæg til<br />

transportsektoren.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

21


Solceller og bølgeenergi<br />

– og en masse andet<br />

Planen var egentlig at læse til stærkstrømsingeniør. Men da Johan hørte om den nye ingeniøruddannelse i Bæredygtig<br />

Energiteknik, slog han til. Og nu går drømmen i retning af udvikling af nye former for bæredygtig energi.<br />

Oprindelig havde Johan Bunde<br />

Kondrup en plan om at uddanne<br />

sig til officer, og tog derfor en Maritim<br />

HF-eksamen i Esbjerg. Men undervejs<br />

ombestemte han sig, og besluttede<br />

sig i stedet for at blive ingeniør,<br />

uden dog på forkant at vide, hvilken<br />

uddannelsesretning han skulle<br />

vælge. Der var tid nok til at træffe<br />

den beslutning, for Johan var godt<br />

klar over, at han skulle en tur over<br />

Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne<br />

for at blive optaget<br />

på ingeniørstudiet. Matematikniveauet<br />

skulle opgraderes, og for at få SUkabalen<br />

til at gå op, valgte han også<br />

at følge et kursus i filosofi.<br />

– Mens jeg gik på Adgangskursus,<br />

havde jeg egentlig besluttet mig<br />

for at læse til stærkstrømsingeniør.<br />

Men så hørte jeg om Bæredygtig<br />

Energiteknik, og synes det lød<br />

endnu mere spændende. Her kunne<br />

jeg nemlig få en uddannelse, som<br />

er direkte sporet ind på fremtidens<br />

energi, forklarer Johan om sit<br />

studievalg.<br />

Projektarbejde i centrum<br />

Det første studieår af en diplomingeniøruddannelse<br />

i Bæredygtig<br />

Energiteknik har projektarbejdet<br />

i centrum.<br />

– Jeg blev egentligt lidt overrasket<br />

over, hvor meget gruppearbejde der<br />

faktisk er, men jeg er rigtig glad for<br />

det. Især det, at vi selv er ansvarlige<br />

for, hvad og hvor meget vi lærer. Vi<br />

startede med et tre-ugers projekt,<br />

hvor vi arbejdede med solceller, og<br />

det næste projekt handlede om bølgeenergi,<br />

fortæller Johan begejstret.<br />

Solceller i U-land<br />

Verden skriger efter nye og alternative<br />

veje til energiproduktion. Efterhånden<br />

kan man på verdensplan<br />

begynde at ane, at de fossile lagre<br />

vil blive tømt. Derfor er behovet for<br />

alternative energiløsninger stærkt<br />

efterspurgt, på hele verdensmarkedet,<br />

hvis vi skal opretholde den levestandard,<br />

som vi nogenlunde kender i<br />

dag. Det er med det udgangspunkt,<br />

at uddannelsen i Bæredygtighed<br />

Energiteknik har set dagens lys,<br />

og det stramme fokus ligger derfor<br />

inden for innovation og udvikling<br />

af energi samt optimering af kendte<br />

energiformer. Derfor er Johan også<br />

meget klar i spyttet, da han bliver<br />

spurgt om, hvad han vil arbejde<br />

med, når han er færdiguddannet.<br />

– Jeg vil gerne være med til at<br />

udvikle nye løsninger inden for<br />

vedvarende energi i stedet for at<br />

videre udvikle på de nuværende løsninger.<br />

Og hvis jeg en dag kan være<br />

med til f.eks. at sætte gang i produktion<br />

af solcelleenergi i et U-land, vil<br />

det være fedt, slutter Johan.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Bæredygtig Energiteknik<br />

SemeSter 1<br />

SemeSter 2<br />

SemeSter 3<br />

SemeSter 4<br />

SemeSter 5<br />

SemeSter 6<br />

SemeSter 7<br />

Bachelorprojekt<br />

20 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Automation<br />

Energi<br />

Miljø<br />

Introduktion til energiteknik<br />

Polyteknikker<br />

30 ECTS-point<br />

Modellering og analyse af energitekniske systemer 1<br />

30 ECTS-point<br />

Modellering og analyse af energitekniske systemer 2<br />

30 ECTS-point<br />

Specialisering:<br />

Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik<br />

30 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

30 ECTS-point<br />

Specialisering:<br />

Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik<br />

30 ECTS-point<br />

Specialiseringsfag<br />

10 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende: 91<br />

Antal optagne 2012: 39<br />

Dimmitender 2012: 0<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5. semester<br />

23


EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR<br />

24 EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR<br />

Eksport<br />

Eksportingeniøruddannelsen er<br />

ubetinget den ingeniøruddannelse,<br />

der bedst udtrykker, at vi i dag lever<br />

i en globaliseret verden. En verden<br />

hvor landegrænser spiller en langt<br />

mindre rolle end tidligere, men<br />

hvor behovet for forståelse af sprog-<br />

og kulturforskelle samtidig spiller<br />

en større rolle.<br />

At Danmark som helhed har succes<br />

på eksportmarkedet, er ingen hemmelighed.<br />

Men eksportpotentialet i<br />

landet er endnu større, og for at<br />

det skal lykkes for flere danske<br />

virksomheder at trænge igennem<br />

på verdensmarkedet, kræver det,<br />

at eksportstrategierne håndteres<br />

professionelt på flere niveauer.<br />

Og det er her, eksportingeniøren<br />

kommer ind i billedet.<br />

Det faglige fokus<br />

Eksportingeniører fra DTU er<br />

uddannet til at agere i krydsfeltet<br />

mellem teknik, sprog og økonomi,<br />

og giver dermed virksomhederne<br />

det bedste afsæt for at kommunikere<br />

og samarbejde på tværs af<br />

landegrænser. Fokuspunkterne i<br />

Eksportingeniøruddannelsen er<br />

globalisering, eksport, international<br />

samhandel, projektstyring, teknik,<br />

kommuni-kation og kulturforståelse.<br />

Så hvis du har ambitioner om at<br />

gøre international karriere og have<br />

hele verden som din arbejdsplads,<br />

så skal du overveje, om du vil med<br />

på holdet af nye studerende på<br />

eksportingeniørstudiet.<br />

Studiets opbygning<br />

Eksportingeniøruddannelsen er<br />

normeret til 4-4½ års studier<br />

inklusive ½ års ingeniørpraktik<br />

i en dansk eller udenlandsk<br />

virksomhed. Du kan dog gennemføre<br />

uddannelsen på 4 år, hvis du<br />

udover adgangskravene, som er<br />

engelsk på A-niveau og enten tysk,<br />

fransk eller spansk på C-niveau,<br />

tillige har bestået matematik på<br />

A-niveau, fysik på B-niveau og<br />

kemi på C-niveau.<br />

Undervisningen på Eksportingeniøruddannelsen<br />

består af<br />

klasseundervisning og projektarbejde.<br />

Derudover skal du udføre<br />

øvelser og laboratoriearbejde.<br />

Overordnet falder fagene på eksportingeniørstudiet<br />

i fire kategorier.<br />

Sprogfagene, de merkantile fag<br />

samt de ingeniørfaglige og de naturvidenskabelige<br />

fag. Sprogfagene<br />

er obligatorisk engelsk, og så enten<br />

tysk eller spansk. De merkantile<br />

fag dækker bl.a. erhvervs- og<br />

afsætningsøkonomi, markedsanalyse,<br />

finansiering og eksportmarkedsføring,<br />

mens de naturvidenskabelige<br />

fag bl.a. dækker matematik, fysik,<br />

kemi, statistik, miljølære og it, herunder<br />

grundlæggende kendskab til internet.<br />

Ingeniørfagene dækker blandt andet<br />

materialelære, styrkelære, innovation,<br />

produktudvikling, produktionsplanlægning,<br />

it-netværk og programmering.<br />

Når du når frem til femte semester<br />

på uddannelsen, skal du have en<br />

række tilvalgsfag, som du selv<br />

vælger. Undervisningen i tilvalgsfagene<br />

foregår som regel på engelsk<br />

og tiltrækker derfor også mange<br />

udenlandske studerende. Det giver<br />

et meget internationalt orienteret<br />

studiemiljø. Men mange bruger<br />

også 5. semester til et studieophold<br />

på et udenlandsk universitet.<br />

I 6. semester kommer du til at<br />

opleve rollen som eksportingeniør i<br />

virkelighedens verden. Her skal du<br />

nemlig i ingeniørpraktik i en dansk<br />

eller udenlandsk virksomhed.<br />

Efter ingeniørpraktikken skal du i<br />

gang med dit sidste studieår. Her<br />

bygges der bro mellem ingeniørpraktikken<br />

og bachelorprojektet,<br />

som afslutter uddannelsen. I<br />

bachelorprojektet får du lejlighed<br />

til at demonstrere hele dit teoretiske<br />

og praktiske overblik inden for<br />

alle aspekter af eksportingeniørens<br />

arbejds- og funktionsområde.<br />

Jobområder<br />

Eksportingeniøruddannelsens<br />

kombination af teknologi, økonomi<br />

og sprog fører for mange til en<br />

karriere inden for markedsføring,<br />

salg og projektledelse. Men du kan<br />

også komme til at arbejde med<br />

innovation, produktudvikling og<br />

økonomistyring – ikke mindst i<br />

internationale virksomheder.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

25


Sammenholdet er super<br />

Det er næsten sommer, da Carina Dueholm bliver sat i stævne foran Hochschule für Technik und Wirtschaft Berlin,<br />

der ligger på Treskowalle i det tidligere Østberlin. Her har Carina valgt at studere det næste halve år.<br />

Carina Dueholm læser til eksportingeniør<br />

på DTU. Hun er 22 år, og<br />

har i forbindelse med sit studium<br />

valgt at udfordre sig selv ved at<br />

tage et halvt års studieophold i<br />

Tysklands hovedstad, Berlin. Det<br />

gør hun både for at komme mere<br />

i dybden med det tyske sprog, for<br />

at erhverve nogle interkulturelle<br />

kompetencer og for at blive en del<br />

af en anden kultur.<br />

– Jeg er helt overbevist om, at det,<br />

at jeg har taget springet og er taget<br />

til Berlin på studieophold, samtidig<br />

er med til at definere min fremtid<br />

rent karrieremæssigt. Allerede nu<br />

kan jeg fornemme, at jeg vil få rigtig<br />

mange internationale kontakter,<br />

som jeg i fremtiden vil kunne bruge<br />

i mit professionelle liv som færdiguddannet<br />

eksportingeniør, fortæller<br />

Carina Dueholm.<br />

Strategisk valg<br />

At valget faldt på Tyskland som<br />

destinationen for et studieophold,<br />

var ikke tilfældigt.<br />

– Der er ingen tvivl om, at jeg valgte<br />

at tage et semester i Tyskland af<br />

strategiske grunde. Tyskland er<br />

et kæmpe marked og <strong>Danmarks</strong><br />

største handelspartner. Min strategi<br />

var fra starten, at jeg via mit studieophold<br />

skal kvalificere mig yderligere<br />

inden for det tyske sprog samt blive<br />

endnu mere internationalt orienteret.<br />

Et ønskejob er lige nu noget med<br />

mobiltelefoni. Og jeg har også<br />

fundet ud af, at der skal være rejseaktivitet<br />

inkluderet i jobbet.<br />

Bredde og dybde<br />

I 20 graders varme slentrer Carina<br />

ned ad Unter Den Linden, med<br />

retning mod Brandenburger Tor.<br />

Hun fortæller om sin baggrund,<br />

og giver noget af forklaringen<br />

på, hvorfor valget faldt på eksportingeniørstudiet,<br />

da hun for et<br />

par år siden valgte uddannelse.<br />

– Da jeg er matematisk student,<br />

og altid har interesseret mig for<br />

både sprog, matematik, teknologi,<br />

marketing og andre kulturer, lå<br />

eksportingeniørstudiet lige til højrebenet.<br />

Og det har jeg ikke fortrudt<br />

et sekund. Uddannelsen er bred, og<br />

det tiltalte mig meget, da jeg i sin<br />

tid skulle vælge. At jeg så i dag har<br />

fået lyst til at gå mere i dybden med<br />

nogle af fagområderne, hører også<br />

med til historien.<br />

Spændende og socialt<br />

– Jeg synes, vi har rigtig meget at<br />

lave på eksportingeniørstudiet. Der<br />

er altid noget at forberede. Men<br />

samtidig er det rigtig spændende og<br />

meget givende. Det, jeg især godt<br />

kan lide, er strukturen i skemaet.<br />

At det så samtidig krydres af et<br />

smaddergodt socialt sammenhold,<br />

er bare en ekstra gevinst. Sidste år<br />

drog vi i samlet flok til Roskilde<br />

Festival. Det var sjovt, og fortæller<br />

noget om det gode klassemiljø, vi<br />

har, afslutter Carina.<br />

EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Eksport<br />

BaSiS SemeSter<br />

Matematik 0<br />

(svarer til matematik på A-niveau)<br />

22,5 ECTS-point<br />

SemeSter 1<br />

Projekt 1<br />

Tema: Bæredygtige produkter. Værksted (maskin)<br />

15 ECTS-point<br />

SemeSter 2<br />

Matematik og naturvidenskab 2<br />

Værksted (Analog og digital elektronik)<br />

15 ECTS-point<br />

SemeSter 3<br />

Projekt 3<br />

Tema: Integreret produktudvikling<br />

15 ECTS-point<br />

SemeSter 4<br />

Projekt 4<br />

Tema: International<br />

markedsføring<br />

7,5 ECTS-point<br />

SemeSter 5<br />

SemeSter 6<br />

SemeSter 7<br />

Programmering<br />

5 ECTS-point<br />

Projekt 7<br />

Tema: Forandringsprocesser & innovation<br />

af forretningskoncepter<br />

15 ECTS-point<br />

SemeSter 8<br />

Keywords<br />

International markedsføring<br />

Teknologi<br />

Kommunikation og kulturforståelse<br />

Forretningsudvikling<br />

Matematik og<br />

naturvidenskab 1<br />

5 ECTS-point<br />

Afsætningsøkonomi<br />

5 ECTS-point<br />

Materialelære, styrkelære<br />

og maskinlære<br />

7,5 ECTS-point<br />

Marketing, økonomi og netværksteori<br />

10 ECTS-point<br />

Studieophold i udlandet/Tilvalgsfag<br />

30 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

30 ECTS-point<br />

Bachelorprojekt<br />

30 ECTS-point<br />

Marketing –<br />

Across cultures<br />

7,5 ECTS-point<br />

Erhvervsøkonomi<br />

5 ECTS-point<br />

Kultur og samfund 1<br />

(spansk/tysk)<br />

7,5 ECTS-point<br />

Fysik 0<br />

(svarer til fysik på B-niveau)<br />

7,5 ECTS-point<br />

Engelsk 1<br />

5 ECTS-point<br />

Kultur og samfund 2<br />

(spansk/tysk)<br />

5 ECTS-point<br />

Marketing<br />

(spansk/<br />

tysk)<br />

2,5<br />

ECTSpoint<br />

Eksportteknologi<br />

(spansk/tysk)<br />

5 ECTS-point<br />

Engelsk 4<br />

5 ECTS-point<br />

Engelsk 7<br />

2,5 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende 2012: 352<br />

Antal optagne 2012: 107<br />

Dimmitender 2012: 36<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

6. semester<br />

27<br />

Engelsk 2<br />

2,5<br />

ECTSpoint<br />

Engelsk 3<br />

2,5<br />

ECTSpoint


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

28 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Elektronik<br />

Elektronikingeniører, hvoraf mange<br />

reelt arbejder som it-og dataingeniører,<br />

er beskæftiget over et meget bredt<br />

og ofte avanceret arbejdsfelt. De<br />

løser ingeniørmæssige problemstillinger<br />

i mange forskellige<br />

brancher og bygger broer mellem<br />

fagområderne.<br />

Elektronikingeniøruddannelsen er<br />

en meget alsidig uddannelse, hvilket<br />

afspejles i en elektronikingeniørs<br />

muligheder på arbejdsmarkedet.<br />

Elektronikingeniører er nemlig<br />

beskæftiget i stort set alle brancher,<br />

idet de har indsigt i og viden om<br />

elektronik samt data- og itkommunikation.<br />

Det faglige fokus<br />

Den faglige sammensætning på<br />

elektronikingeniøruddannelsen<br />

består bl.a. af digital elektronik,<br />

telekommunikation, mobiltelefoner,<br />

transmission, satellitter, digitalisering,<br />

design af kommunikationssystemer,<br />

programmering, operativsystemer<br />

og signalbehandling. Altså så at sige<br />

alt, hvad der har med elektronik,<br />

svagstrøm og computere at gøre.<br />

Netop hele it-området er et arbejdsfelt,<br />

hvor elektronikingeniører står<br />

stærkt igennem deres viden om<br />

programmering, netværk, data- og<br />

telekommunikation, automation,<br />

informationsstyring og -præsentation<br />

samt deres indsigt i organisationer<br />

og deres erfaring med teknologivurdering.<br />

Det er netop disse faglige<br />

kvalifikationer, der efterspørges<br />

på it-arbejdsmarkedet, som er i<br />

revolutionerende vækst.<br />

Studiets opbygning<br />

Elektronikingeniøruddannelsen<br />

er normeret til 3½ års studier<br />

inklusive ½ års praktik i en dansk<br />

eller udenlandsk virksomhed. Den<br />

obligatoriske del af uddannelsen<br />

strækker sig fra første til fjerde<br />

semester. Den obligatoriske del<br />

af uddannelsen er på de to første<br />

semestre identisk med It-ingeniøruddannelsen.<br />

På Elektronikingeniøruddannelsen<br />

er det målet at udvikle og kvalificere<br />

dig inden for væsentlige ingeniørmæssige<br />

kompetencer. Derfor bliver<br />

du via studiet trænet i at samarbejde<br />

med andre bl.a. igennem projektarbejdsformen.<br />

Du lærer også at<br />

problemformulere, at tidsplanlægge<br />

og du får erfaring i at sammenligne<br />

teori, simulering og praksis. Endelig<br />

bliver du trænet i at fremlægge og<br />

dokumentere resultater.<br />

De faglige områder på 1.–4.<br />

semester dækker, udover forskellige<br />

projektarbejder samt faget videnskabsteori,<br />

bl.a. digital hardware,<br />

objektorienteret programmering,<br />

matematik, digital signalbehandling,<br />

elektrofysik, kredsløbsteori og<br />

analog elektronik, indlejrede systemer<br />

og regulering. Herudover skal du<br />

vælge dit første tilvalgsfag, som<br />

kan være første led i din eventuelle<br />

specialisering.<br />

På 5. semester skal du vælge fire<br />

valgfri tilvalgskurser ud fra en bred<br />

vifte af fag inden for elektronikingeniørers<br />

arbejdsområder.<br />

Ingeniørpraktikken er fordelt over<br />

6. og 7. semester. Praktikken er et<br />

vigtigt element i diplomingeniøruddannelsen.<br />

Den giver dig mulighed<br />

for at kombinere de teoretiske<br />

færdigheder med praktisk ingeniørarbejde<br />

i en dansk eller udenlandsk<br />

virksomhed.<br />

Tilvalgsfagene, praktikken og det<br />

afsluttende bachelorprojekt i 6. og 7.<br />

semester giver dig for alvor mulighed<br />

for at sætte dit helt personlige præg<br />

på din uddannelse. Du kan skabe dig<br />

en reel specialisering inden for et<br />

bestemt fagområde, eller du kan<br />

vælge en portefølje af fag, som gør<br />

dig helt unik på arbejdsmarkedet.<br />

Elektronikingeniøruddannelsen<br />

udbydes i to sidestillede studieforløb,<br />

hvor det ene foregår på dansk og<br />

det andet på engelsk – nemlig<br />

under underskriften Electronics<br />

and Computer Engineering.<br />

Jobområder<br />

Elektronikingeniører er blandt<br />

andet beskæftiget med udvikling af<br />

mobiltelefoner, transmissionsudstyr<br />

og -modtagere, udvikling af<br />

radio- og tv apparater, design af<br />

kommunikationssystemer, og<br />

finder i det hele taget beskæftigelse<br />

inden for it-, kommunikations- og<br />

elektronikbranchen.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

29


Ham der kan klare det!<br />

Patrick Juhl går rundt blandt de 25 millioner indbyggere i den kinesiske metropol Shanghai. Han er i ingeniørpraktik i<br />

elektronikvirksomheden Ericsson. Opgaven er Mobile Positioning System.<br />

”Ham der kan klare det”, er den<br />

fonetiske oversættelse af Patricks<br />

navn til kinesisk. Og det må man i<br />

høj grad sige, han kan. Patrick Juhl,<br />

der er 22 år, læser på 6. semester på<br />

DTU’s internationale elektronikingeniøruddannelse<br />

Electronics<br />

and Computer Enginee ring. I<br />

øjeblikket er han i ingeniørpraktik<br />

i den verdensomspændende elektronik<br />

koncern Ericsson, og her<br />

arbejder han i det verfikationsteam<br />

på i alt 25 personer, der står for den<br />

tekniske dokumentation af Ericssonproduktet<br />

Mobile Positioning<br />

System, som sælges til teleselskaber<br />

i hele verden.<br />

– Selve systemet går ud på, at man<br />

altid kan aflæse den geografiske<br />

position på en given mobiltelefon<br />

i brug. Positionen gengives ganske<br />

enkelt på skærmen, forklarer Patrick.<br />

International dansker<br />

Patrick er om nogen international.<br />

Hans forældre er danske, men hele<br />

sit liv, frem til og med studentereksamen,<br />

har hjemlandet været<br />

Belgien. At vælge den engelsksprogede<br />

bacheloruddannelse i Electronics<br />

and Computer Engineering,<br />

og dermed bevare et internationalt<br />

perspektiv, var derfor et naturligt<br />

valg for Patrick. Derudover havde<br />

uddannelsesvalget flere andre årsager.<br />

En af dem, Patrick fremhæver, er,<br />

at han ville bevare sit danske statsborgerskab.<br />

Det kræver, at man har<br />

opholdt sig i Danmark i mindst et<br />

år, inden man fylder 21. En anden<br />

grund er interessen for elektronik,<br />

specielt sensorer og robotteknologi.<br />

En tredje grund er, at han ved at<br />

tage en engelsksproget uddannelse<br />

i Danmark kan slå to fluer med et<br />

smæk. Nemlig studere på engelsk<br />

og samtidig styrke sit danske sprog i<br />

hverdagens sociale liv.<br />

– Da jeg samtidig fandt ud af, at<br />

studieformen er projektorienteret,<br />

var jeg overhovedet ikke i tvivl<br />

om, at kursen hed Danmark. Den<br />

projektorganiserede undervisning er<br />

nemlig attraktiv, fordi det er sådan,<br />

man arbejder i de store internationale<br />

virksomheder i dag.<br />

Udlandserfaringer og -drømme<br />

– Jeg har lært rigtig meget på mit<br />

kombinerede studie- og praktikophold<br />

her i Shanghai. Jeg har fået<br />

kulturel indsigt, lært en masse på det<br />

faglige plan, jeg har lært kinesisk,<br />

jeg har fået livserfaring, jeg har lært<br />

at samarbejde med mange forskellige<br />

mennesker, og ikke mindst har<br />

jeg i nogen udstrækning formået<br />

at integrere mig i et samfund, der<br />

ligger milevidt fra det, jeg kender,<br />

siger Patrick.<br />

Alt sammen erfaringer, som Patrick<br />

vil tage med sig videre.<br />

– For der er bestemt ingen tvivl om,<br />

at jeg skal arbejde internationalt,<br />

når eksamensbeviset er i hus, slår<br />

Patrick fast.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Elektronik<br />

SemeSter 1<br />

Objektorienteret<br />

programmering 1<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 2<br />

Objektorienteret<br />

programmering 2<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 3<br />

Elektrofysik 3<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 4<br />

Digital signalbehandling<br />

og matematik<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 5<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

SemeSter 6<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

SemeSter 7<br />

Bachelorprojekt<br />

15 ECTS-point<br />

Projekt i<br />

programmering<br />

5 ECTS-point<br />

Digital<br />

hardware 2<br />

5 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Digital<br />

hardware 1<br />

5 ECTS-point<br />

Projekt i relation<br />

til OOP og DIG<br />

10 ECTS-point<br />

Circuit theory and<br />

analog electronics 3<br />

10 ECTS-point<br />

Regulering, modkobling,<br />

LA Place & MM<br />

10 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Elektronikkonstruktion<br />

Apparatkonstruktion<br />

Telekommunikation<br />

Teknologivurdering<br />

Projekt i<br />

digital hardware<br />

5 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

15 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

15 ECTS-point<br />

Matematik 1<br />

10 ECTS-point<br />

Digital signalbehandling<br />

og matematik<br />

10 ECTS-point<br />

Projekt i<br />

analog elektronik og kredsløbsteori<br />

10 ECTS-point<br />

Projekt i indlejrede systemer<br />

og reguleringsteknik<br />

10 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende: 144<br />

Antal optagne 2012: 55<br />

Dimmitender 2012: 29<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

6. og 7. semester<br />

31


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

32 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

It<br />

It-teknologien er en af de mest<br />

afgørende faktorer i den internationale<br />

kommunikation. I kraft af<br />

den revolutionerende teknologiudvikling<br />

der er – og har været – på<br />

området, bliver der kommunikeret<br />

over landegrænser og mellem<br />

verdensdelene som aldrig før.<br />

Er du en af de mange, der er hooked<br />

på computerteknologi, netværkssystemer,<br />

kommunikation, internet,<br />

spiludvikling og programmering,<br />

har du måske allerede overvejet at<br />

gå i gang med en it-uddannelse. På<br />

it-ingeniøruddannelsen på DTU<br />

Ballerup Campus bliver du uddannet<br />

i et spændende og kreativt internationalt<br />

studiemiljø. Og så kan du<br />

vælge, om du vil læse uddannelsen<br />

på dansk eller engelsk.<br />

Det faglige fokus<br />

It-ingeniøruddannelsen på DTU<br />

Ballerup Campus er meget målrettet,<br />

og sigter direkte mod beskæftigelse<br />

på det store arbejdsmarked<br />

for it og kommunikation. Med en<br />

it-ingeniøruddannelse kan du blive<br />

ansat inden for mange forskellige<br />

brancher og i en række forskellige<br />

jobfunktioner. For eksempel<br />

benytter produktionsvirksomheder,<br />

konsulentbranchen samt elektronik-<br />

og it-industrien sig i høj grad af<br />

it-ingeniører, og her har du mulighed<br />

for at indtage en position som<br />

udvik lingsingeniør, projektleder,<br />

konsulent, rådgiver og meget meget<br />

mere. Mulighederne er næsten<br />

uanede. Og noget af det helt aktuelle<br />

er i øjeblikket spiludvikling samt<br />

den fortsatte udvikling af trådløse<br />

teknologier. I de kommende år vil<br />

vi se flere apparater og sensorer,<br />

der kommunikerer trådløst med<br />

hinanden. Det betyder en stribe<br />

nye produkter, som giver både<br />

producenter og forbrugere en række<br />

nye muligheder. For eksempel kan<br />

produkter som vaskemaskiner,<br />

køleskabe og biler blive udstyret med<br />

en chip, som man kan kommunikere<br />

med via trådløs opkobling til hotspots<br />

eller mobiltelefonnettet.<br />

Studiets opbygning<br />

It-ingeniøruddannelsen er normeret<br />

til 3½ års studier inklusive ½ års<br />

ingeniørpraktik i en dansk eller<br />

udenlandsk virksomhed. Studiet<br />

er tilrettelagt således, at du som<br />

færdig it-ingeniør er klædt på til at<br />

vurdere behov og indfaldsvinkel til<br />

løsning af opgaverne samt fastsætte<br />

et design for at opnå den ønskede<br />

virkning. Samtidig kan du analysere<br />

krav, betingelser og forudsætninger<br />

for it-løsninger samt udvikle nye<br />

tekniske muligheder. Endvidere<br />

bliver du klædt på til at lede tværfaglige<br />

it-projekter.<br />

De fire første semestre består af en<br />

række specifikke fag som bl.a. digital<br />

signalbehandling og matematik,<br />

objektorienteret programmering,<br />

digital elektronik, mikroprocessorer,<br />

computernetværk og protokoller,<br />

indlejrede systemer som f.eks.<br />

Embedded Linux, multiprogrammering<br />

samt distribuerede systemer og<br />

databaser. Men du skal også arbejde<br />

med konkrete projekter.<br />

5. semester består udelukkende<br />

af tilvalgsfag, og med den rette<br />

kombination kan du dermed skabe<br />

din helt egen og attraktive ingeniørprofil.<br />

Valgmulighederne er mange,<br />

men består bl.a. af Linux, trådløs<br />

kommunikation, operativsystemer,<br />

billedbehandling, videregående digital<br />

design og computerarkitektur.<br />

I 6. semester skal du i ingeniørpraktik,<br />

som giver dig mulighed for at kombinere<br />

dine teoretiske færdigheder med<br />

praktisk ingeniørarbejde.<br />

Bachelorprojektet afslutter uddannelsen<br />

på syvende og sidste semester.<br />

I bachelorprojektet skal du løse en<br />

ingeniørmæssig problemstilling<br />

inden for fagområdet og gøre brug af<br />

de færdigheder, som du har tilegnet<br />

dig undervejs i studiet.<br />

Jobområder<br />

Som it-ingeniør kan du bl.a. blive<br />

udviklingsingeniør, projektleder,<br />

konsulent eller rådgiver. Mulighederne<br />

er næsten uanede. Typisk<br />

ansættes it-ingeniører i produktionsvirksomheder,<br />

konsulentbranchen<br />

samt elektronik- og it-industrien, og<br />

i det hele taget alle brancher, der har<br />

behov for kvalificerede medarbejdere<br />

inden for it og netværk.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

33


Det skal være sjovt<br />

Lau læser til it-ingeniør på 6. semester, og han er mere end almindeligt fascineret af computerspil. Drømmen er en<br />

karriere inden for spiludvikling, og han er godt på vej.<br />

For it-ingeniørstuderende Lau<br />

Maack-Krommes er det lysten, der<br />

driver værket. Han har altid været<br />

fascineret af at designe programmer<br />

og systemer. Og det er noget, han<br />

for alvor får lov til som studerende<br />

på it-ingeniøruddannelsen.<br />

– Det er fedt, når man bygger tingene<br />

op fra bunden. Ser produktet<br />

og får det hele til at virke. Det sjove<br />

er i virkeligheden selve programmeringen,<br />

der ligger bag, fortæller Lau.<br />

Passion for spiludvikling<br />

Lau er 22 år, og har gennem mange<br />

år på egen hånd udviklet dynamiske<br />

hjemmesider. Men i dag er det især<br />

udvikling af spil, han brænder for.<br />

Faktisk så meget, at han har tænkt<br />

sig at gøre det til sin levevej. Også<br />

selv om der er mange om buddet.<br />

– Vi lærer ikke direkte at udvikle<br />

spil på uddannelsen. Men vi<br />

har lært noget om godt design,<br />

datastrukturer og algoritmer, og<br />

det bruger man, når man udvikler<br />

spil. På 4. semester lavede vi i min<br />

projektgruppe et Pacman projekt,<br />

hvor vi fik det til at ligne et rigtigt<br />

spil, forklarer Lau.<br />

Projektgruppen, som har holdt<br />

sammen siden 1. semester, udgør<br />

det centrale holdepunkt for Lau.<br />

– Vi arbejder godt sammen, og har<br />

det også rigtig sjovt. Det er vigtigt<br />

at have nogle af dele sine ideer med,<br />

og i en gruppe bliver projekterne<br />

mindre uoverskuelige. Det er fedt at<br />

få ideerne i fællesskab, fortæller Lau.<br />

Lysten er det vigtigste<br />

Ved siden af studierne arbejder Lau<br />

som ekspedient i en spilbutik, og på<br />

den måde kommer han lidt væk fra<br />

computeren, samtidig med at han<br />

laver noget, han brænder for.<br />

– Jeg kan godt lide udfordringer<br />

og at gøre tingene ordentligt. Men<br />

det skal samtidig være sjovt. Lysten<br />

er det vigtigste, slår Lau fast uden<br />

tøven.<br />

Det er hans plan at tage den to-årige<br />

overbygning i Spil på IT-<strong>Universitet</strong>,<br />

når diplomingeniøruddannelsen<br />

er i hus. Han vil nemlig gerne<br />

lære endnu mere om spildesign<br />

og spiludvikling, så han er rigtig<br />

rustet til at søge udfordringerne i et<br />

spiludviklingsfirma.<br />

– En af de gode ting ved en ingeniøruddannelse<br />

er, at man lærer<br />

at lære, og så kan man hele tiden<br />

bygge ovenpå med videre studier,<br />

konkluderer Lau.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

It<br />

SemeSter 1<br />

Objektorienteret<br />

programmering 1<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 2<br />

Objektorienteret<br />

programmering 2<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 3<br />

Computer<br />

science<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 4<br />

Linær algebra<br />

og datamining<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 5<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

SemeSter 6<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

SemeSter 7<br />

Bachelorprojekt<br />

15 ECTS-point<br />

Projekt i<br />

programmering<br />

5 ECTS-point<br />

Digital<br />

hardware 2<br />

5 ECTS-point<br />

Netværk<br />

5 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Digital<br />

hardware 1<br />

5 ECTS-point<br />

Projekt i relation<br />

til OOP og DIG<br />

10 ECTS-point<br />

Distribuerede<br />

systemer<br />

5 ECTS-point<br />

OS +<br />

Embedded Linux<br />

5 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Digital signalbehandling<br />

Internet<br />

Computernetværk<br />

Kommunikation<br />

Projekt i<br />

digital hardware<br />

5 ECTS-point<br />

Projekt i<br />

distribuerede systemer<br />

15 ECTS-point<br />

Parallel<br />

programmering<br />

5 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

15 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

15 ECTS-point<br />

Matematik 1<br />

10 ECTS-point<br />

Diskret matematik<br />

og game physics<br />

10 ECTS-point<br />

Projekt i parallel<br />

programmering<br />

10 ECTS-point<br />

Tilvalg<br />

7,5 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende 2012: 213<br />

Antal optagne 2012: 90<br />

Dimmitender 2012: 26<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5., 6. og 7. semester<br />

35


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

36 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Maskin<br />

Maskiningeniøruddannelsen på<br />

DTU Ballerup Campus er netop<br />

blevet moderniseret med respekt<br />

for de klassiske discipliner, som<br />

maskiningeniører traditionelt har<br />

haft og stadig besidder i dag.<br />

Maskiningeniører arbejder i dag<br />

med produktudvikling, materialer,<br />

konstruktion og design, mekatronik<br />

og energi. Specielt ingeniører med<br />

viden inden for energi, produktdesign<br />

og innovation er eftertragtede. Men<br />

mange maskiningeniører arbejder<br />

i stigende grad også med markedsføring,<br />

service og ledelse.<br />

Det faglige fokus<br />

Maskiningeniører er kraftigt<br />

involveret i produktudvikling og<br />

udvikling af produktionsapparatet,<br />

så både produkter og produktionsapparatet<br />

kan leve op til krav om<br />

effektivitet, kvalitet og miljøbevidsthed.<br />

Specielt samspillet mellem miljø,<br />

kvalitet, produktion og økonomi<br />

spiller i dag en afgørende rolle i<br />

produktionsvirksomheder, ikke<br />

mindst fordi forbrugerne forventer,<br />

at produkter og produktionsforhold<br />

lever op til etiske og miljømæssigt<br />

forsvarlige standarder. Kodeordene<br />

for studiet er funktionalitet, energioptimering<br />

og miljø. Derfor får<br />

du på studiet viden om mekanik<br />

og termodynamik, og du lærer at<br />

bruge avancerede 3D it-baserede<br />

designværktøjer til at beregne,<br />

konstruere og fremstille produkter,<br />

ligesom du lærer at dimensionere<br />

og udforme gearkasser, energianlæg<br />

og energiomsættende maskiner.<br />

Men du får naturligvis også erfaring<br />

med og undervisning i de mange<br />

klassiske maskintekniske konstruktioner,<br />

som bl.a. stempelmotorer,<br />

pumper, kraner og styretøj.<br />

I miljøundervisningen får du kendskab<br />

til de metoder, der anvendes<br />

i forbindelse med miljøvurdering<br />

af produkter, konstruktioner og<br />

produktionsprocesser. Du får<br />

undervisning i projekt- og økonomistyring,<br />

ligesom du kommer til<br />

at arbejde med robotteknologi og<br />

Rapid Prototyping.<br />

Studiets opbygning<br />

Maskiningeniøruddannelsen er<br />

normeret til 3½ års studier inklusive<br />

½ års ingeniørpraktik i en dansk eller<br />

udenlandsk virksomhed.<br />

Maskiningeniøruddannelsen er<br />

baseret på problemorienteret undervisning,<br />

og uddannelsen er opbygget<br />

således, at du på den første del af<br />

studiet via semesterprojekter og<br />

kurser skal arbejde med en række<br />

naturvidenskabelige grundfag og<br />

maskintekniske fag. De naturvidenskabelige<br />

grundfag dækker bl.a.<br />

fagene matematik, materialelære,<br />

mekanik og termodynamik, mens<br />

de maskintekniske fag omfatter<br />

materialeprocesser, mekatronik,<br />

produktudvikling, mekanisk design<br />

og CAD, elektronik og energiteknik.<br />

Efter de tre første semestre bruger<br />

du den resterende del af uddannelsen<br />

på at specialisere dig inden<br />

for enten termodynamik, design/<br />

konstruktion eller mekatronik.<br />

Ingeniørpraktikken er placeret i<br />

5. semester. Her får du mulighed<br />

for at kombinere dine teoretiske<br />

færdigheder med konkret ingeniørarbejde<br />

i en dansk eller udenlandsk<br />

virksomhed.<br />

På det 7. og sidste semester skal du<br />

skrive dit afsluttende bachelorprojekt.<br />

Her skal du løse en ingeniørmæssig<br />

problemstilling, der er formuleret<br />

af enten en privat eller offentlig<br />

virksomhed. Du kan vælge om, du<br />

vil beskæftige dig med en eksperimentel,<br />

empirisk og/eller praktisk<br />

problemstilling.<br />

Kombinationen af de grundlæggende<br />

fag på de første semestre<br />

og den faglige specialisering i den<br />

resterende del af uddannelsen, giver<br />

dig kvalifikationer til at indgå i<br />

teamwork på tværs af arbejdsfeltet i<br />

hele det maskintekniske spektrum.<br />

Jobområder<br />

Som færdiguddannet maskiningeniør<br />

vil du have en bred vifte af<br />

jobmuligheder i mange forskelligartede<br />

brancher og i hele verden.<br />

Dansk viden og teknologi er en<br />

stor eksportvarer, hvor maskiningeniører<br />

ofte er omdrejningspunkt<br />

for kommunikation og vidensdeling<br />

på tværs af landegrænser. Mange<br />

danske maskiningeniører får<br />

muligheden for udstationering i en<br />

årrække for at sikre, at et projekt<br />

bliver afviklet hensigtsmæssigt i det<br />

pågældende land.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

37


Mit phantom i Berlin<br />

Phantom 3D QCT har været overskriften i Troels Antvorskovs liv i et halvt år. Han har nemlig designet et kalibreringsfantom<br />

i et forskningsprojekt om knogleskørhed på universitetshospitalet Benjamin Franklin i Berlin.<br />

Troels er 25 år, maskiningeniørstuderende<br />

og bor sammen med<br />

sin kæreste. Samtidig er han på<br />

landsholdet i femkamp.<br />

Troels har ambitioner, og vil gerne<br />

være med til at gøre en forskel. Derfor<br />

er de internationale udfordringer,<br />

han aktuelt står i, en kærkommen<br />

mulighed for at gøre sig endnu<br />

bedre. Især fagligt, men også socialt<br />

og sportsligt. Ingeniørpraktikken,<br />

der tager et halvt år, er henlagt til<br />

Tysklands hovedstad, Berlin.<br />

– Længe inden jeg startede på<br />

maskiningeniøruddannelsen i<br />

København, har jeg vidst, at jeg<br />

ville tage noget af mit studium i<br />

udlandet. Og jeg har sådan set altid<br />

forventet, at jeg på et eller andet<br />

tidspunkt ville havne i Tyskland.<br />

Tyskland er vores store samarbejdspartner<br />

og maskinindustriens<br />

mekka. At jeg så havnede i Tyskland<br />

på et forsknings projekt omkring<br />

knogleskørhed, er en helt anden sag.<br />

Men det viser, at maskiningeniører<br />

har mange strenge at spille på. Og<br />

det, synes jeg, er rigtigt positivt,<br />

siger Troels.<br />

State-of-the-Art<br />

Troels’ forskningsmæssige base<br />

under sit praktikophold i Berlin er<br />

et projekthus, der ligger i tilknytning<br />

til Charité Campus Benjamin<br />

Franklin.<br />

– Vi er i alt ca. 30 ansatte på<br />

forskningsprojektet, der handler<br />

om at finde årsagerne til, at specielt<br />

kvinder får knogleskørhed. Både<br />

NASA og ESA er med i forskningsprojektet<br />

på den finansielle side.<br />

De har en interesse i projektet,<br />

fordi astronauter har en tilbøjelighed<br />

til at få knogleskørhed efter<br />

længerevarende ophold i rummet.<br />

Det skyldes, at mineralindholdet i<br />

knoglerne mindskes, som følge af<br />

den manglende kraftpåvirkning fra<br />

tyngdekraften, fortæller Troels, og<br />

fortsætter:<br />

– Det er state-of-the-art, vi har<br />

arbejdet med her. For det første er<br />

3D-scanneren, vi bruger til knogleundersøgelser,<br />

helt unik, men jeg<br />

kan også godt afsløre, at det ikke<br />

har været nemt at få udarbejdet<br />

kalibreringsenheden.<br />

Forskning og femkamp<br />

– Det var en god beslutning for mig<br />

at tage på praktikophold i Tyskland.<br />

Jeg har lært utroligt meget, og<br />

så er jeg stolt over at have været<br />

medarbejder på et så banebrydende<br />

forskningsprojekt. Men gevinsterne<br />

er i øvrigt kæmpestore. Jeg er blevet<br />

meget bedre til sprog. Jeg har<br />

fået en række nye internationale<br />

venskaber. Jeg har lært noget om<br />

konflikthåndtering, og så har jeg<br />

ikke mindst lært mig selv bedre at<br />

kende. Den sidste krølle på halen er,<br />

at jeg i min praktikperiode fik lov<br />

til at træne femkamp med det tyske<br />

landshold. Så kan man ikke forlange<br />

mere, afslutter Troels.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Maskin<br />

SemeSter 1<br />

CAD<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 2<br />

Design for<br />

maskiningeniører<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 3<br />

Anvendt<br />

matematik 2<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 4<br />

SemeSter 5<br />

SemeSter 6<br />

SemeSter 7<br />

Specialisering<br />

5 ECTS-point<br />

Materialelære<br />

5 ECTS-point<br />

Anvendt<br />

mekanik 1<br />

5 ECTS-point<br />

El-teknik<br />

5 ECTS-point<br />

Specialisering<br />

5 ECTS-point<br />

Mekanik 1<br />

5 ECTS-point<br />

Anvendt<br />

matematik 1<br />

5 ECTS-point<br />

Felter og<br />

strømninger<br />

5 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Konstruktion og design<br />

Energi<br />

Mekatronik<br />

Teknologi<br />

Innovation<br />

Konstruktion<br />

Termodynamik<br />

1<br />

5 ECTS-point<br />

Termodynamik<br />

2<br />

5 ECTS-point<br />

Mekanisk<br />

design<br />

5 ECTS-point<br />

Projekt 1 samt<br />

projektarbejde og værktøjer<br />

10 ECTS-point<br />

Projekt 2<br />

10 ECTS-point<br />

Projekt 3<br />

10 ECTS-point<br />

Specialisering<br />

Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik<br />

30 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

30 ECTS-point<br />

Specialisering<br />

Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik<br />

30 ECTS-point<br />

Bachelorprojekt<br />

20 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende: 196<br />

Antal optagne 2012: 82<br />

Dimmitender 2012: 36<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5. semester<br />

39


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

40 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Proces og<br />

Innovation<br />

Danmark har brug for innovative<br />

iværksættere, hvis levestandarden<br />

skal opretholdes og udbygges. På<br />

bagkant af finanskrisen skal vi derfor<br />

finde nye måder at gøre tingene på,<br />

og ikke mindst skal der opdyrkes<br />

nye forretningspotentialer, så der<br />

dels skabes nye arbejdspladser og<br />

dels udvikling og know-how.<br />

DTU udbyder en ingeniøruddannelse,<br />

som bygger bro og<br />

skaber sammen hæng mellem en<br />

selvstændig hedskultur, en innovationskultur<br />

og en iværksætterkultur<br />

i private og offentlige virksomheder<br />

samt i uddannelsessektoren.<br />

Det faglige fokus<br />

Uddannelsen giver dig en helt<br />

særlig ingeniørprofil, som kobler<br />

teknologisk viden med mere<br />

personlige, sociale og kreative<br />

kompetencer.<br />

Samtidig giver uddannelsen dig, ud<br />

over de ingeniørfaglige kompetencer,<br />

et kendskab til forretningsmæssige<br />

strategier, så du bliver i stand til at<br />

omsætte dine innovative ideer til<br />

reelle forretningspotentialer.<br />

Så hvis du går med en drøm om at<br />

tage en uddannelse, der giver dig<br />

mulighed for en karriere, som kombinerer<br />

kreativitet og idéudvikling<br />

med planlægning og realisering af<br />

konkrete produkter, så er uddannelsen<br />

i Proces og Innovation måske<br />

svaret. Her bliver du kvalificeret til,<br />

via naturvidenskabelig og teknisk<br />

indsigt, at omsætte nye ideer til<br />

konkrete og brugbare løsninger.<br />

Uddannelsen giver dig også viden<br />

om – og erfaring med – forskellige<br />

innovationsprocesser og metoder,<br />

ligesom du får forståelse for de<br />

globale, samfundsmæssige, økonomiske<br />

samt miljø- og arbejdsmiljømæssige<br />

forhold, der kobler sig på,<br />

når nye og innovative løsninger skal<br />

realiseres og markedsføres.<br />

Studiets opbygning<br />

Uddannelsen er projektorienteret<br />

og kendetegnet ved at have to forskellige<br />

specialiseringsspor, hvoraf<br />

du skal vælge ét. Den ene mulighed<br />

er en specialisering inden for by<br />

og byg, som rummer produkt- og<br />

projektudvikling inden for byggeri<br />

og infrastruktur, mens det andet er<br />

et it-spor med fokus på softwareudvikling.<br />

På den obligatoriske del af uddannelsen,<br />

som dækker de første fire<br />

semestre, skal du på hvert semester<br />

udføre et semesterprojekt, ligesom<br />

du efter første semester skal vælge<br />

specialiseringsspor. Samtidig skal du<br />

følge en række grundlæggende fag,<br />

der rammer innovationsprocessen<br />

ind. Det er fag som bl.a. kreativitet<br />

og innovation, innovation og<br />

videnledelse, teknologi, erhvervsøkonomi<br />

samt markedsføring. Men<br />

det er også ingeniørfaglige fag som<br />

objektorienteret programmering,<br />

statistik og fysik.<br />

I 5. semester skal du i ingeniørpraktik<br />

i en dansk eller udenlandsk<br />

virksomhed, hvorefter 6. og 7.<br />

semester er helliget tilvalgsfag og<br />

det afsluttende bachelorprojekt.<br />

Det betyder, at du på sidste år af<br />

uddannelsen for alvor har mulighed<br />

for at skabe dig din egen og helt særlige<br />

ingeniørprofil. Den bestemmes<br />

nemlig af de tilvalgskurser du<br />

vælger, og den problemstilling du<br />

behandler i bachelorprojektet.<br />

Jobområder<br />

Som færdiguddannet proces- og<br />

innovationsingeniør kender du forløbet<br />

i innovative processer, og kan<br />

derfor varetage jobfunktioner i relation<br />

til konkrete udviklingsopgaver<br />

eller med koordinering af teknisk<br />

opgaveløsning og skabe bro mellem<br />

virksomheders tekniske afdeling og<br />

udviklingsafdeling. Men uddannelsen<br />

åbner også op for karrieremuligheder<br />

inden for projektledelse<br />

og/eller almen ledelse.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

41


Virketrangen er stor<br />

Det var ikke lige rollen som studerende i Proces og Innovation, der stod i første række, da Alina Protsyk som 11-årig<br />

kom til Danmark fra Ukraine. Men det er det i høj grad nu. Hun har netop afsluttet 6. semester efter en veloverstået<br />

periode som ingeniørpraktikant i BDO KR.<br />

Alina Protsyk er 25 år. Hendes<br />

indgang til ingeniørstudiet var en<br />

HTX-eksamen fra Odense <strong>Tekniske</strong><br />

Gymnasium. Efterfølgende startede<br />

hun på diplomingeniøruddannelsen<br />

i Business Development<br />

Engineering på Århus <strong>Universitet</strong>s<br />

afdeling i Herning. Men udlængslen<br />

kaldte, og i 2010 påbegyndte hun sit<br />

studium i Proces og Innovation.<br />

– Jeg skulle til en større by og væk<br />

fra provinsen, som Herning er. Jeg<br />

undersøgte mulighederne, og synes,<br />

at studiet i Proces og Innovation<br />

talte til mit sande jeg. Jeg ser nemlig<br />

mig selv som iværksætter. Jeg fik<br />

selvfølgelig merit for mine studier i<br />

Herning, og derfor kan jeg allerede<br />

næste år dimittere som en af de<br />

første diplomingeniører i Proces og<br />

Innovation, fortæller Alina Protsyk.<br />

Ildsjæl<br />

At der sker noget omkring Alina,<br />

er let at få øje på. Hun er engageret,<br />

og taler passioneret om sine mange<br />

gøremål. Det hele sker med et smil<br />

på læben og entusiasme, der blusser.<br />

Hun har virketrang, og i hendes for -<br />

holdsvis korte liv er det blevet til<br />

etableringen af lokalforeninger af<br />

<strong>Danmarks</strong> Unge Katolikker i både<br />

Herning og Odense, dannelsen af den<br />

ukrainske forening Lastyka, og lige nu<br />

barsler hun med en studieforening for<br />

studieretningen Proces og Innovation.<br />

– I 2011 har jeg stiftet Proces &<br />

Innovations Foreningen med det<br />

formål at skabe netværk mellem<br />

nuværende og kommende studerende.<br />

Uddannelsen er helt ny og<br />

vildt spændende, og det skal vi<br />

have fortalt omverdenen og dem,<br />

der i fremtiden skal ansætte os.<br />

Derfor er foreningen i gang med at<br />

udvikle sin egen hjemmeside. Her<br />

kan virksomheder bl.a. byde ind<br />

med praktikpladser, studiejob eller<br />

innovations- og udviklingsprojekter<br />

i forbindelse med bachelorprojekter.<br />

Men det er også planen at gennemføre<br />

forskellige workshops, forklarer Alina.<br />

Idéportal<br />

Da Alina skulle i ingeniørpraktik,<br />

sørgede hun selv for sin praktikplads.<br />

Hun skrev en ansøgning på LinkedIn,<br />

og straks efter havde hun syv praktikmuligheder<br />

på hånden. Hun valgte<br />

noget utraditionelt at gennemføre<br />

sin praktikperiode i BDO KR, som<br />

er kommunernes revisionsselskab.<br />

– Problemformuleringen for mit<br />

praktikarbejde lød i al sin enkelthed:<br />

Hvordan kan man styrke indsatsen<br />

på innovationsområdet for at opnå<br />

en værdiskabelse? Et af elementerne<br />

blev udviklingen af en idéportal,<br />

hvor medarbejderne hos BDO KR<br />

kan komme med ideer til udvikling<br />

og innovation. Idéportalen er blevet<br />

en succes, og gennem udviklingen<br />

af den fik jeg sat alle mine værktøjer<br />

fra uddannelsen i spil. Jeg har både<br />

lavet kravspecifikationer, været<br />

projektleder, og ageret som facilitator<br />

på kreative møder. Samtidig har jeg<br />

udarbejdet analyser og projektplaner,<br />

herunder en markedsføringsplan<br />

for idéportalen, siger Alina.<br />

Innovationsspring<br />

Erfaringerne fra ingeniørpraktikken<br />

vil Alina omsætte til at få endnu<br />

mere damp på kedlerne og arbejde<br />

videre med sine interessefelter.<br />

– Helt overordnet er jeg en generalist,<br />

der er bredt orienteret. Jeg<br />

vil bestræbe mig på i fremtiden at<br />

nedbryde den silotankegang, som<br />

er i mange virksomheder, og som<br />

forhindrer skelsættende innovationsspring.<br />

Min drøm i fremtiden<br />

er at arbejde med innovationsledelse<br />

med fokus på processerne. Det<br />

handler bl.a. om innovationskultur<br />

og udvikling af nye forretningsområder,<br />

ligesom jeg vil stå i<br />

spidsen for et bredt samarbejde i<br />

virksomheden, afslutter Alina.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Proces og Innovation<br />

SemeSter 1<br />

Kreativitet<br />

og innovation<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 2<br />

Business<br />

intelligence<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 3<br />

Teknologi,<br />

markedsføring og<br />

innovation<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 4<br />

Innovations- og<br />

videnledelse<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 5<br />

SemeSter 6<br />

SemeSter 7<br />

Entrepreneurship<br />

5 ECTS-point<br />

Statistik<br />

5 ECTS-point<br />

Innovation i det<br />

byggede miljø<br />

5 ECTS-point<br />

Specialicering:<br />

Vælg Software (databasesystemer)<br />

eller Produktudvikling<br />

5 ECTS-point<br />

Specialicering:<br />

Vælg Software (Software, Web og<br />

Netværk) eller Produktudvikling<br />

10 ECTS-point<br />

Specialicering:<br />

Vælg Software (Indlejrede teknologier)<br />

eller Produktudvikling<br />

10 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Innovation og iværksætterkultur<br />

Forretningsoptimering<br />

Forretningsinnovation<br />

Objekt orienteret<br />

analyse, design og<br />

programmering<br />

5 ECTS-point<br />

Bæredygtighed<br />

og ressourceoptimering<br />

5 ECTS-point<br />

Erhvervsøkonomi<br />

5 ECTS-point<br />

Semesterprojekt 4<br />

15 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed<br />

30 ECTS-point<br />

Fysik<br />

Tilvalgskurser, fx kombineret med studieophold i udlandet<br />

30 ECTS-point<br />

Bachelorprojekt<br />

30 ECTS-point<br />

5 ECTS-point<br />

Projektledelse<br />

5 ECTS-point<br />

Semesterprojekt 3<br />

10 ECTS-point<br />

Semesterprojekt 1<br />

5 ECTS-point<br />

Semesterprojekt 2<br />

5 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende 2012: 54<br />

Antal optagne 2012: 14<br />

Dimmitender 2012: 0<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5. semester<br />

43


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

44 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Produktion<br />

Kan du tænke dig at arbejde i<br />

krydsfeltet mellem planlægning og<br />

styring, teknologi, virksomhedsøkonomi<br />

og mennesker? Har du<br />

lyst til at arbejde med at udvikle og<br />

optimere virksomheders interne<br />

produktionsgange?<br />

Med en uddannelse som produktionsingeniør<br />

kommer du til at<br />

arbejde tværfagligt – for eksempel<br />

med ledelse, planlægning, logistik<br />

eller kvalitet. Mange produktionsingeniører<br />

er ansat i industrien, da<br />

uddannelsen giver et godt grundlag<br />

for at finde beskæftigelse i så<br />

forskellige brancher som maskinindustrien,<br />

fødevareindustrien<br />

og medicinalindustrien. Men<br />

produktions-ingeniører finder også<br />

beskæftigelse i handels- og servicevirksomheder,<br />

i offentlige organisationer<br />

og i konsulentbranchen.<br />

Det faglige fokus<br />

Produktionsingeniørens opgave<br />

er at ændre, optimere eller helt<br />

nyskabe tekniske processer, der f.eks.<br />

inkluderer maskinelle, elektroniske<br />

eller kemiske løsninger. Men mange<br />

gange er det også forretningsmæssige<br />

processer, hvor det handler<br />

om håndtering af information og<br />

arbejdsprocesser. Produktionsingeniører<br />

går også konstruktivt ind<br />

i arbejdet med at få medarbejderne<br />

til at fungere bedre sammen. Det<br />

sker i kraft af initiativer omkring<br />

organisations- og kompetenceudvikling.<br />

Derfor er produktionsingeniøren<br />

en central nøgleperson i<br />

enhver virksomhed.<br />

Produktionsingeniøren skal nemlig<br />

have styr på alt, hvad der vedrører<br />

produkterne. Det gælder i selve<br />

produktionen, men i høj grad også<br />

arbejdet omkring planlægning,<br />

projektstyring og løsning af tekniske<br />

og logistiske problemstillinger<br />

undervejs i produktionsprocessen.<br />

Det betyder, at produktionsingeniøren<br />

er ressourcepersonen,<br />

der har indsigt i og kan formidle<br />

bedre samarbejde, kommunikation,<br />

organisering og styring. Kort sagt er<br />

produktionsingeniøren i stand til at<br />

påvirke både produktionstekniske<br />

og samarbejdsmæssige processer.<br />

Studiets opbygning<br />

Produktionsingeniøruddannelsen<br />

er normeret til 3½ års studier inklusive<br />

½ års ingeniørpraktik i en dansk<br />

eller udenlandsk virksomhed.<br />

Uddannelsen kan læses på både<br />

dansk og engelsk.<br />

Uddannelsen er opbygget som<br />

et firkløver, hvor kernen består<br />

af generelle ingeniørmæssige og<br />

personlige kompetencer, mens de<br />

fire blade dannes af fagområderne:<br />

management, teknologi, økonomi<br />

og informationsteknologi. Den faglige<br />

viden inden for disse områder<br />

sættes i en virksomhedsrelateret<br />

sammenhæng, hvor samspillet<br />

mellem de enkelte elementer og de<br />

erhvervs- og forretningsmæssige<br />

forhold har afgørende betydning.<br />

I løbet af uddannelsen møder du<br />

firkløveret både gennem de obligatoriske<br />

kurser og via projekterne.<br />

På de fire første semestre skal du<br />

hvert semester gennemføre et<br />

projekt. Projektet på 1. semester<br />

handler om produktanalyse, på 2.<br />

semester er overskriften procesanalyse,<br />

på 3. semester handler projektopgaven<br />

om en produktionsvirksomhed,<br />

mens fokus i 4. semester<br />

er rettet ind på en problemanalyse<br />

i en virksomhed. Ved siden af projekterne<br />

skal du også deltage i en<br />

række kursusaktiviteter. Kursusaktiviteterne<br />

handler bl.a. om fagene<br />

materialelære, statik og styrkelære,<br />

driftsøkonomi, statistik, styreteknik<br />

og automatisering, kvalitetskontrol,<br />

differentialligninger og virksomhedssystemer.<br />

I 5. semester skal du i ingeniørpraktik<br />

i en dansk eller udenlandsk<br />

virksomhed. Her får du mulighed<br />

for at kombinere dine teoretiske<br />

ingeniørfærdigheder med praktisk<br />

ingeniørarbejde i en virksomhed.<br />

Efter ingeniørpraktikken skal du i<br />

gang med dit sidste studieår, som<br />

omfatter en række valgfrie kurser<br />

og projekter på 6. semester samt<br />

bachelorprojektet på 7. semester.<br />

De valgfrie kurser omfatter bl.a.<br />

erhvervsjura, marketing, produktivitetsoptimering,<br />

project management,<br />

nationaløkonomi og simulering. Via<br />

bachelorprojektet får du på sidste<br />

studieår mulighed for at skabe din<br />

egen ingeniørprofil, som gør dig<br />

unik på arbejdsmarkedet.<br />

Jobområder<br />

Med en uddannelse som produktionsingeniør<br />

kan du for eksempel<br />

blive projektleder, produktionsansvarlig,<br />

logistikansvarlig, kvalitets-<br />

ansvarlig eller managementkonsulent.<br />

Produktionsingeniørens opgave er<br />

at ændre, optimere eller eventuelt<br />

nyskabe produktionstekniske eller<br />

administrative processer. Det kan<br />

for eksempel dreje sig om indkøb og<br />

indførelse af nyt produktionsudstyr<br />

eller opbygning af en helt ny fabrik.<br />

Det kan også dreje sig om at indføre<br />

nye arbejdsgange og metoder.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

45


Nysgerrig Spørge-Jørgen<br />

med LEAN-interesse<br />

Christopher Nerild er på studieophold på Hochschulen München i Tyskland. Christopher er 24 år og i gang med<br />

produktionsingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus.<br />

For Christopher startede ingeniørbanen<br />

med et Åbent Hus-arrangement.<br />

– Jeg tog til Åbent Hus for at få<br />

mere at vide om maskiningeniøruddannelsen.<br />

Og da jeg nu var<br />

der, lagde jeg også lige turen forbi<br />

produktionsingeniørstudiet. Det<br />

fortryder jeg ikke et sekund. Jeg<br />

fandt mit kald, hvis man kan sige<br />

det sådan. Alt det med planlægning,<br />

ledelse og management er nemlig<br />

lige mig, fortæller Christopher.<br />

Studieophold i storby<br />

Da han senere skulle vælge, hvor<br />

studieopholdet skulle finde sted, var<br />

der én ting, der var helt afgørende<br />

for ham.<br />

– Jeg havde et kriterium, da jeg<br />

skulle vælge destinationen for mit<br />

studieophold. Jeg skulle til en storby.<br />

Og så overbeviste fagene på Department<br />

for Industrial Engineering på<br />

Hochshulen München mig med det<br />

samme. Det er et rigtigt godt valg,<br />

forklarer Christopher.<br />

Opholdet har haft indflydelse på<br />

Christophers drømme om sin<br />

professionelle fremtid. Øverst på<br />

hitlisten står nu ønskerne om at<br />

komme til at arbejde som produktionsingeniør<br />

i en international<br />

virksomhed.<br />

– Jeg har fundet ud af, at sådan et<br />

internationalt studieophold styrker<br />

den personlige udvikling. Specielt<br />

får jeg prøvet mig selv af i en anden<br />

sprog- og kulturramme. Og de erfaringer,<br />

jeg har opsamlet, peger på, at<br />

jeg skal ud over stepperne igen, når<br />

mit eksamenspapir er i hus, fortæller<br />

Christopher.<br />

Derudover overvejer Christopher<br />

også at læse en overbygningsuddannelse<br />

som civilingeniør inden for<br />

management, ledelse og organisation<br />

eller tage en HA på Copenhagen<br />

Business School.<br />

– Jeg har rigtig mange planer, og<br />

jeg ved også, at jeg vil arbejde med<br />

LEAN. I LEAN handler det om at få<br />

mennesker og systemer til at spille<br />

sammen. Og det kan man bl.a. med<br />

en god produktionsplanlægning,<br />

argumenterer Christopher.<br />

Sund konkurrence<br />

Når Christopher skal beskrive studiemiljøet<br />

på produktionsingeniøruddannelsen,<br />

rammes det ind af en<br />

masse superlativer. Han er rigtig<br />

glad for sit hold og det sammenhold,<br />

de har fået opbygget.<br />

– Det er et rigtig spændende<br />

studium, jeg har valgt at læse.<br />

Uddannelsesjunglen er svær at<br />

orientere sig i, og derfor glæder det<br />

mig ekstra, at jeg hver dag får pirret<br />

min nysgerrighed. For jeg er en nysgerrig<br />

spørgejørgen af natur, og den<br />

måde, studiet er opbygget på, gør,<br />

at jeg får tingene rigtigt ind under<br />

huden. At vi så samtidig har et rigtig<br />

godt socialt sammenhold, giver<br />

bare det hele en ekstra dimension.<br />

Vi har respekt for hinanden, men vi<br />

konkurrerer naturligvis også internt<br />

på den gode måde.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Produktion<br />

SemeSter 1<br />

Differentialligninger<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 2<br />

Statistik og lineær<br />

algebra<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 3<br />

Styreteknik og<br />

automatisering<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 4<br />

Statistik og<br />

kvalitetskontrol<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 5<br />

SemeSter 6<br />

SemeSter 7<br />

Materialelære<br />

5 ECTS-point<br />

Produktionsteknologi<br />

5 ECTS-point<br />

Produktionsog<br />

lagerstyring<br />

5 ECTS-point<br />

Virksomhedssystemer<br />

5 ECTS-point<br />

Statik og<br />

styrkelære<br />

5 ECTS-point<br />

Driftsøkonomi<br />

og investering<br />

5 ECTS-point<br />

Regnskab<br />

og økonomi<br />

5 ECTS-point<br />

Organisation og<br />

kvalitetsstyring<br />

5 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Planlægning og styring<br />

Teknologi<br />

Virksomhedsøkonomi<br />

Mennesker<br />

Ingeniørpraktik<br />

30 ECTS-point<br />

Tilvalgskurser<br />

30 ECTS-point<br />

Bachelorprojekt<br />

30 ECTS-point<br />

Analyse af<br />

produktionssystemer<br />

5 ECTS-point<br />

Projekt 2<br />

Procesanalyse<br />

15 ECTS-point<br />

Projekt 3<br />

Produktionsvirksomhed<br />

15 ECTS-point<br />

Projekt 1<br />

Produktanalyse<br />

10 ECTS-point<br />

Projekt 4<br />

Problemanalyse i virksomheden<br />

15 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende: 139<br />

Antal optagne 2012: 62<br />

Dimmitender 2012: 31<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5. semester<br />

47


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

48 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Stærkstrøm<br />

Stærkstrømsingeniører er eftertragtet<br />

på arbejdsmarkedet på grund af<br />

deres brede faglige kvalifikationer.<br />

Aktuelt er hele det stærkstrømsorienterede<br />

arbejdsmarked i bekneb<br />

for kvalificeret arbejdskraft. Færdiguddannede<br />

stærkstrømsingeniører<br />

har derfor let ved at finde beskæftigelse<br />

inden for netop det område,<br />

der interesserer dem mest.<br />

Stærkstrømsingeniøruddannelsen<br />

er for dig, der interesserer dig<br />

for energiproduktion, solceller,<br />

vindmøller, el-distribution, styring<br />

og regulering af energiomsættere<br />

og ikke bliver skræmt af ingeniørfaglige<br />

discipliner som termofysik,<br />

højspændingsteknik, effektelektronik<br />

og el-installationer.<br />

Det faglige fokus<br />

Stærkstrømsingeniører har et stort<br />

ansvar for samfundets drift. Det er<br />

dem, der sørger for en gnidningsfri<br />

levering af strøm. Og netop strøm<br />

er af vital betydning for samfundets<br />

drift. I hverdagen tænker vi sjældent<br />

på, hvordan strøm og energi produceres<br />

og distribueres. Vi tager det<br />

som en selvfølge, at lampen tænder,<br />

radioen går i gang, køleskabet køler<br />

og komfuret varmer ved et simpelt<br />

tryk på en knap.<br />

Studiets opbygning<br />

Stærkstrømsingeniøruddannelsen<br />

er en 3½-årig diplomingeniøruddannelse,<br />

med ½ års indbygget<br />

ingeniørpraktik i en dansk eller<br />

udenlandsk virksomhed.<br />

Stærkstrømsuddannelsen er baseret<br />

på problemorienteret undervisning.<br />

Uddannelsen er opbygget således,<br />

at du via semesterprojekter bliver<br />

introduceret til de problemstillinger,<br />

som du, som færdiguddannet<br />

stærkstrømsingeniør, kan komme<br />

til at beskæftige dig med samt at du<br />

som studerende bliver fortrolig med<br />

den arbejdsproces, stærkstrømsingeniører<br />

udsættes for i det virkelige<br />

liv. I semesterprojekterne skal du selv<br />

formulere, planlægge og udføre et<br />

projekt med relation til stærkstrømsområdet.<br />

Projekterne skal kombinere<br />

teoretiske færdigheder fra<br />

klasseundervisningen med praktiske<br />

øvelser fra laboratorierne. Via dette<br />

arbejde får du træning i teamwork,<br />

problemformulering samt skriftlig<br />

og mundtlig kommu nikation.<br />

På den sidste del af uddannelsen<br />

rettes fokus mod fagområderne<br />

elektriske maskiner, reguleringsteknik,<br />

effektelektronik, elektriske<br />

anlæg, beskyttelse i elektriske anlæg,<br />

højspændingsteknik samt styring og<br />

regulering. På stærkstrømsingeniøruddannelsen<br />

skal du i praktik i 5.<br />

semester i en dansk eller udenlandsk<br />

virksomhed, som du selv vælger. Formålet<br />

med ingeniørpraktikken er, at<br />

du får kendskab til og en vis erfaring<br />

med din senere erhvervsfunktion.<br />

Efter ingeniørpraktikken skal du i<br />

gang med de afsluttende semestre. 6.<br />

semester består af et projekt samt fag<br />

som f.eks. højspænding og effektelektronik,<br />

mens du i 7. semester<br />

skal skrive dit bachelorprojektet<br />

samt følge to kurser. Bachelorprojektet<br />

og praktikken er i høj grad<br />

medvirkende til at sætte præg på din<br />

personlige ingeniørprofil. I bachelorprojektet<br />

skal du vise, at du kan<br />

anvende teorier og metoder på en<br />

konkret praktisk stærkstrømsmæssig<br />

problemstilling. Bachelorprojektet<br />

skrives altid i samarbejde med en<br />

virksomhed, og mange gange i samarbejde<br />

med den virksomhed, hvor<br />

ingeniørpraktikken er gennemført.<br />

Jobområder<br />

Stærkstrømsuddannelsen giver<br />

dig mulighed for at skifte mellem<br />

arbejds- pladser med forskellige<br />

tekniske og ledelsesmæssige udfordringer.<br />

Du får nogle værdifulde<br />

kort på hånden, som styrker dine<br />

karrieremuligheder uanset, hvor<br />

i verden du vælger at bruge dine<br />

kompetencer som stærkstrømsingeniør.<br />

Kombinationen af teknisk<br />

kompetence og en bred viden om<br />

sikkerhed, kvalitet, økonomi og<br />

ledelse giver mulighed for lederstillinger.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

49


Højspænding i skovene<br />

Under mottoet ‘Energi og produktivitet for en bedre verden’, har ABB etableret et af verdens førende udviklingscentre<br />

for energitransmission i Ludvika, i Sverige. En af medarbejderne er Stefan Hansen, der lige nu er i ingeniørpraktik som<br />

stærkstrømsingeniør.<br />

Stefan var egentligt parat til en<br />

karriere som kaptajn på verdenshavene.<br />

Indtil lynet slog ned, og<br />

ændrede kursen.<br />

– Æblet falder jo sjældent langt<br />

fra stammen, og da min far er<br />

stærkstrømsingeniør, var der ikke<br />

langt fra tanke til handling, da det<br />

pludselig gik op for mig, at jeg havde<br />

ambitioner om at arbejde med noget<br />

klassisk teknologi. Derfor tjekkede<br />

jeg uddannelserne inden for både<br />

elektronik og stærkstrøm, og det<br />

faldt altså ud til stærkstrøms fordel,<br />

fordi man her har at gøre med en<br />

totalt klassisk ingeniøruddannelse.<br />

Og det valg har jeg ikke fortrudt et<br />

øjeblik, fortæller Stefan entusiastisk.<br />

Beskytter el-forsyningen<br />

Stefan Hansen, der er 21 år, er ansat<br />

i afdelingen for Power Systems og<br />

helt eksplicit tilknyttet TKS-gruppen,<br />

der har ansvaret for teknik, kontrol<br />

og beskyttelse. På det overordnede<br />

niveau handler det om at kvalificere<br />

og optimere HVDC-systemet,<br />

der gør det muligt at sende<br />

elektricitet over store afstande<br />

uden nævneværdigt tab af energi.<br />

Opgaven for Stefan er at udvikle<br />

beskyttelsessoftware, så man undgår<br />

overspænding og eksplosioner i<br />

energianlæggene.<br />

– Min opgave som ingeniørpraktikant<br />

her i afdelingen er at udvikle<br />

pc-programmer, der på forkant<br />

beskytter anlæggene, så man undgår<br />

de helt store katastrofer i energiforsyningen,<br />

som for eksempel<br />

dengang i september 2003, hvor<br />

omkring 2.5 mio. mennesker i<br />

Sydsverige og det østlige Danmark<br />

var uden strøm i over syv timer<br />

efter en række fejl i det sydsvenske<br />

elsystem, forklarer Stefan.<br />

Internationalt miljø<br />

– Jeg arbejder i min egen enhed i<br />

et internationalt miljø, med folk fra<br />

både USA, Kina og Indien. Jeg får<br />

løn i praktikperioden, og derfor har<br />

jeg installeret mig i en treværelses<br />

lejlighed. Den er jeg rigtig glad for,<br />

ligesom jeg er meget positiv over<br />

det samarbejde, vi har i afdelingen.<br />

Det er det samme som på studiet.<br />

Der er sammenholdet også virkelig<br />

godt, fortæller Stefan.<br />

Hardcore software<br />

At uddannelsesvalget faldt på netop<br />

stærkstrømsingeniøruddannelsen,<br />

undrer faktisk Stefan en smule<br />

selv. Det skal ses i lyset af, at kimen<br />

til nysgerrigheden for teknologi i<br />

høj grad blev skabt på basis af en<br />

altoverskyggende interesse for computere,<br />

software og pc-spil.<br />

– Det sjove er jo, at jeg faktisk laver<br />

software i dag, selvom det er en rigtig<br />

hardware ingeniøruddannelse, jeg<br />

er i gang med. På den måde supplerer<br />

tingene hinanden rigtigt godt, siger<br />

Stefan.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Stærkstrøm<br />

SemeSter 1<br />

SemeSter 2<br />

SemeSter 3<br />

SemeSter 4<br />

SemeSter 5<br />

SemeSter 6<br />

Projekt<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 7<br />

Anvendt<br />

reguleringsteknik 2<br />

5 ECTS-point<br />

Keywords<br />

Elektriske maskiner<br />

Polyteknikker<br />

Automation<br />

El-distribution<br />

El-produktion<br />

Energi<br />

El-forbrug<br />

Introduktion<br />

til energiteknik<br />

30 ECTS-point<br />

Modellering og analyse<br />

af energitekniske systemer<br />

30 ECTS-point<br />

Modellering og analyse<br />

af elektriske systemer<br />

30 ECTS-point<br />

Regulering af<br />

energiomsættende systemer<br />

30 ECTS-point<br />

Ingeniørpraktik<br />

30 ECTS-point<br />

Anlægsteknik 2<br />

5 ECTS-point<br />

Bachelorprojekt<br />

30 ECTS-point<br />

Effektelektronik 2<br />

5 ECTS-point<br />

Højspænding<br />

5 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende: 91<br />

Antal optagne 2012: 39<br />

Dimmitender 2012: 0<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5. semester<br />

51


DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

52 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Sundhedsteknologi<br />

Sundhed til alle står højt på den<br />

velfærdspolitiske dagsorden. Der<br />

bygges nye hospitaler, der effektiviseres<br />

på livet løs overalt, og lige<br />

nu har Teknologisk Institut peget<br />

på Bornholm som et oplagt sted at<br />

afprøve telemedicin i storskala.<br />

Der er et udtalt behov for at gøre<br />

tingene på nye og anderledes måder<br />

i hele sundhedsvæsnet og plejesektoren.<br />

Ikke bare i Danmark men<br />

overalt på kloden. Vi lever længere,<br />

og netop det faktum sætter nye standarder<br />

for, hvordan vi skal forebygge<br />

og helbrede. Samtidig er udvikling<br />

af nye hospitalsteknologier og metoder<br />

til pleje også blevet et vigtigt<br />

internationalt konkurrenceparameter.<br />

Ikke mindst markedet i Kina og<br />

resten af Asien er interessant for den<br />

sundhedsteknologiske industri.<br />

Det faglige fokus<br />

Diplomingeniøruddannelsen i<br />

Sundhedsteknologi har som formål<br />

at styrke sundhedsvæsnet. Både den<br />

primære sektor, der bl.a. omfatter<br />

praktiserende læger og sundhedscentre<br />

samt den sekundære, som<br />

omfatter hospitalerne.<br />

Hvis du har ambitioner om at arbejde<br />

i krydsfeltet mellem teknologi<br />

og sundhedsfag, og samtidig har<br />

ambitioner om at tage en ingeniøruddannelse<br />

med en helt ny og unik<br />

profil på arbejdsmarkedet, så er<br />

uddannelsen i Sundhedsteknologi<br />

måske noget for dig. Med uddannelsen<br />

får du på én gang en bred viden<br />

om sundhed og sygdom, du får<br />

ingeniørfaglige kompetencer, og du<br />

får tværfaglige kompetencer inden<br />

for f.eks. billedteknologi, menneske<br />

og formidling samt telemedicin.<br />

Herudover indeholder uddannelsen<br />

også fag og fagområder knyttet til<br />

sundhedssektorens organisering og<br />

arbejdsmetoder. Som noget unikt<br />

udbydes diplomingeniøruddannelsen<br />

i Sundhedsteknologi i samarbejde<br />

med professionshøjskolen Metropol,<br />

hvor en del af uddannelsen derfor<br />

også foregår.<br />

Studiets opbygning<br />

Som ingeniør i Sundhedsteknologi<br />

får du en grundlæggende viden om<br />

menneskets anatomi og fysiologi.<br />

Endvidere får du en bred viden om<br />

sundhed og sygdom – herunder<br />

kulturelle, samfundsmæssige og<br />

psykologiske faktorer, som har indflydelse<br />

på menneskers livsvilkår.<br />

Men det er naturligvis en ingeniøruddannelse.<br />

De fire første semestre<br />

indeholder de obligatoriske fag og<br />

kurser, som er grundlæggende for<br />

både studiet og den efterfølgende<br />

professionelle praksis. Samlet set<br />

består disse fire semestre af tekniske<br />

og sundhedsfaglige grundfag samt<br />

af fag med fokus på organisationsteori,<br />

psykologi, sociologi, pædagogik<br />

og kommunikation.<br />

I både de ingeniørfaglige og sundhedsfaglige<br />

fag er undervisningen<br />

tilrettelagt i form af projektorienteret<br />

klasseundervisning og<br />

vejledning i forbindelse med<br />

opgaveudarbejdelse, laboratoriearbejde<br />

og projektarbejde, mens<br />

der i de samfundsvidenskabelige og<br />

humanistiske fag vil være fokus på<br />

refleksion og erfaringsudveksling.<br />

I 5. semester skal du i praktik. Det<br />

kan både være inden for sundhedsvæsenet<br />

og medicinalindustrien.<br />

I løbet af praktiksemestret skal du<br />

arbejde med en konkret problemstilling<br />

på din praktikarbejdsplads,<br />

og efter praktikken er det tid til at<br />

vælge specialisering. Du kan vælge<br />

frit mellem en række kurser, bl.a.<br />

medicoteknik, telemedicin, digital<br />

radiografi eller kvalitetsudvikling og<br />

dokumentation.<br />

På 7. semester skal du skrive dit<br />

bachelorprojektet. Bachelorprojektet<br />

skal behandle en praktisk sundhedsteknologisk<br />

problemstilling, og<br />

gennemføres typisk i samarbejde<br />

med en sundhedsteknologisk virksomhed,<br />

et sundhedscenter eller en<br />

hospitalsafdeling.<br />

Jobområder<br />

Med en diplomingeniøruddannelse<br />

i Sundhedsteknologi kan du komme<br />

til at arbejde inden for mange forskellige<br />

brancher. Det kan være på<br />

sygehuse og sundhedscentre, i den<br />

sundhedsteknologiske industri eller<br />

i it- og televirksomheder. Arbejdsindholdet<br />

kan bl.a. være udvikling<br />

af sundheds- og hjælpemiddelteknologier,<br />

og det kan spænde lige<br />

fra analyse, over udvikling og til<br />

design. Det er også implementering<br />

og planlægning samt anskaffelse og<br />

drift af sundhedsteknologiske systemer,<br />

eller markedsføring af sundhedsteknologiske<br />

produkter, eller<br />

noget helt femte. Uanset i hvilken<br />

retning dine interesser går, er der et<br />

voksende behov for ingeniører, som<br />

kobler teknisk-naturvidenskabelige<br />

kompetencer med viden inden for<br />

sundhedsområdet.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

53


Ingeniørviden<br />

skal hjælpe patienter<br />

21-årige Amalie Dinesen er netop startet på tredje semester på DTU’s diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi.<br />

Det var kombinationen af it, ingeniørvidenskab og sundhedsfag, som afgjorde studievalget for Amalie.<br />

Amalie blev så tricket af den nye<br />

studiemulighed, at hun valgte at<br />

skifte studieretning. Inden havde<br />

hun nemlig gennemført 1½ semes ter<br />

på it-ingeniøruddannelsen. Derfor<br />

vidste Amalie også på forkant, hvad<br />

det vil sige at læse til ingeniør,<br />

inden hun søgte om optagelse på<br />

Sundhedsteknologi.<br />

– Jeg har altid været meget interesseret<br />

i it, men jeg synes, i hvert<br />

fald for mit vedkommende, at det<br />

var svært at styre i en fokusretning<br />

inden for it-området, som jo er<br />

kæmpebredt. Derfor så jeg pludselig<br />

lyset og mulighederne i den nye<br />

Sundhedsteknologiuddannelse. Her<br />

kan jeg nemlig kombinere mine<br />

interesser inden for it, med et meget<br />

konkret og superaktuelt område.<br />

For der er ingen tvivl om, at netop<br />

sundhedsområdet skriger efter nye<br />

teknologiske løsninger. Og da jeg<br />

samtidig altid har interesseret mig<br />

for det sundhedsfaglige område,<br />

er Sundhedsteknologi jo en oplagt<br />

uddannelse, hvor jeg uden større<br />

komplikationer kan kombinere<br />

mine interesser, forklarer Amalie.<br />

To i en<br />

Uddannelsen i Sundhedsteknologi<br />

udbydes i samarbejde med<br />

professionshøjskolen Metropol<br />

i København. Det betyder, at<br />

der undervises begge steder. De<br />

sundhedsvidenskabelige fag og fagområder<br />

læses på Metropol, mens<br />

ingeniørfagene, matematik, it osv.<br />

læses på DTU Ballerup Campus. Da<br />

Amalie startede på uddannelsen,<br />

var der først en introduktion på 14<br />

dage, hvor hun blev præsenteret for<br />

det samlede fagområde og fik en<br />

introduktion til begge uddannelsessteder.<br />

Herefter blev der taget hul på<br />

de forskellige fag som medicoteknik,<br />

it og matematik.<br />

– Der er selvfølgelige både fordele<br />

og ulemper ved, at undervisningen<br />

foregår to steder i byen. Men jeg<br />

synes bestemt, at fordelene afvejer<br />

ulemperne. Det at undervisningen<br />

sker to steder, gør, at den bliver meget<br />

afvekslende. Og så er det rigtigt<br />

godt, at vi undervises af lærere, der<br />

repræsenterer hver sin side af det<br />

krydsfelt, vi skal arbejde i, når vi<br />

står med diplomet i hånden. Netop<br />

den vekselvirkning gør, at dagene<br />

på studiet går rigtig hurtigt. En<br />

tillægsgevinst ved, at uddannelsen<br />

læses to forskellige steder er også,<br />

at vi f.eks. har to studenterbarer og<br />

dermed flere fester at frekventere,<br />

fortæller Amalie med et smil.<br />

Avanceret udstyr<br />

Når man spørger Amalie om, hvad<br />

hun godt kunne tænke at beskæftige<br />

sig med efter endt uddannelse,<br />

falder svaret promte: Hun vil gerne<br />

omsætte sin viden om it, menneskets<br />

fysiologi og det hospitalsfaglige<br />

apparat til at udvikle hjælpemidler<br />

til syge og handicappede.<br />

– Jeg vil gerne være med til at<br />

udvikle nye produkter, apparater og<br />

it-løsninger, så dem der er syge, kan<br />

opholde sig mere i deres hjem. Det<br />

er at foretrække frem for at være<br />

indlagt på hospital. Det kan f.eks.<br />

være i form af avanceret medicinerings-<br />

og overvågningsudstyr, som<br />

sikrer, at patienten får den rigtige<br />

behandling – og i tide, selv om<br />

patienten ikke er indlagt, forklarer<br />

Amalie entusiastisk.<br />

DIPLOMINGENIØR – 3½ åR<br />

Semesteropbygning<br />

Sundhedsteknologi<br />

SemeSter 1 basisår<br />

Medicoteknik/<br />

matematik<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 2 basisår<br />

Medicoteknik/<br />

matematik<br />

10 ECTS-point<br />

Sundhedsvidenskab<br />

7,5 ECTS-point<br />

Sundhedsvidenskab<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 3 Medicoteknisk instruMentering<br />

Medicoteknik Informations- og<br />

kommunikationsteknologi<br />

Mennesker og formidling<br />

5 ECTS-point 5 ECTS-point 10 ECTS-point<br />

SemeSter 4 biologiske signaler<br />

Medicoteknik<br />

10 ECTS-point<br />

SemeSter 5 teknologi og klinisk praksis<br />

Telemedicin<br />

5 ECTS-point<br />

SemeSter 6 design af sundhedsteknologiske software-systeMer<br />

SemeSter 7 bachelor-projekt<br />

Keywords<br />

Medicoteknik<br />

IT-Teknologi<br />

Sundhedsfag<br />

Klinisk praktik<br />

Menneske og formidling<br />

Telemedicin<br />

Ingeniørpraktik<br />

30 ECTS-point<br />

Specialisering/tilvalgskurser<br />

30 ECTS-point<br />

Bachelorprojekt<br />

30 ECTS-point<br />

It<br />

7,5 ECTS-point<br />

It<br />

5 ECTS-point<br />

It<br />

5 ECTS-point<br />

Optag<br />

Antal studerende: 64<br />

Antal optagne 2012: 26<br />

Dimmitender 2012: 24<br />

Hvornår ligger praktikken?<br />

5. semester<br />

1. semesterprojekt<br />

5 ECTS-point<br />

2. semesterprojekt<br />

5 ECTS-point<br />

3. semesterprojekt<br />

5 ECTS-point<br />

4. semesterprojekt<br />

Medicinsk teknologivurdering<br />

15 ECTS-point<br />

55


ADGANGSKuRSuS<br />

56 ADGANGSKuRSuS<br />

Adgangskursus<br />

Det et-årige Adgangskursus starter<br />

hvert år i januar og august. Kurset<br />

omfatter de obligatoriske fag matematik<br />

A, fysik B, kemi C, dansk<br />

A og engelsk C. Der skal desuden<br />

vælges 1-2 valgfag mellem følgende:<br />

kemi B, engelsk B, tysk fortsættersprog<br />

C og filosofi C.<br />

Kurset afsluttes med adgangseksamen<br />

til ingeniøruddannelserne, der<br />

omfatter mellem 8-10 eksaminer.<br />

DTU udbyder også turbokurser i<br />

matematik og fysik. Over sommerferien<br />

kan du blive opgraderet fra<br />

matematik B til A og fysik fra E til B<br />

samt fra C til B.<br />

Klasseundervisning<br />

Undervisningen på Adgangskursus<br />

gennemføres med hold á 20-30<br />

studerende, som følges ad gennem<br />

forløbet, hvor der både er holdundervisning,<br />

projektarbejder, laboratorieøvelser,<br />

gruppearbejder og ikke<br />

mindst selvstændig læsning. Det er<br />

almindeligt, at kursisterne danner<br />

studiegrupper, hvor man hjælpes ad<br />

med forberedelse og opgaveløsning.<br />

De fleste kursister er i alderen 20-30<br />

år. Underviserne er hovedsagelig<br />

civil- eller diplomingeniører eller<br />

universitetsuddannede inden for<br />

matematik, naturvidenskabelige fag<br />

eller sprog.<br />

Fagene<br />

Matematik beskæftiger sig med<br />

fundamentale begreber, metoder<br />

og tankegange. Målet er, at du<br />

lærer at bruge matematikken som<br />

både beskrivelsesmiddel og som et<br />

regneteknisk værktøj. Fagtermerne<br />

er aritmetik, algebra, funktioner,<br />

differential- og integralregning samt<br />

vektorer.<br />

Fysik vægter både den eksperimentelle<br />

og teoretiske side af faget, og<br />

målet er at introducere dig til fysisk<br />

tankegang og metode. Det faglige<br />

indhold omfatter elektricitetslære,<br />

termodynamik, bølgelære, atomfysik<br />

og mekanik.<br />

Kemi omfatter organisk og<br />

uorganisk kemi. Via undervisningen<br />

får du den basisviden, der<br />

gør dig i stand til efterfølgende at<br />

arbejde videre med f.eks. materialeteknologi,<br />

miljø og arbejdsmiljø.<br />

Dansk fokuserer på at udvikle din<br />

mundtlige og skriftlige formuleringsevne.<br />

Det sker bl.a. ved at læse<br />

og fortolke tekster og andre udtryksformer<br />

og ved at arbejde med<br />

skriftlige opgaver. I undervisningen<br />

indgår også idé- og kulturhistorie.<br />

Engelsk og tysk<br />

I begge fag lægges der vægt på, at<br />

du får udbygget dine færdigheder<br />

i at forstå, læse og tale sproget.<br />

Færdighederne skal du både kunne<br />

bruge i almen og teknisk/naturvidenskabelig<br />

sammenhæng.<br />

Filosofi skal medvirke til at udvikle<br />

dit abstraktionsniveau. Målet med<br />

undervisningen er, at du skal blive<br />

bedre til at se kernen i en problemstilling<br />

med henblik på at finde en<br />

saglig og brugbar løsning. Undervisningen,<br />

som omfatter livets store<br />

spørgsmål, består af gennemgange,<br />

diskussioner og tekstlæsning.<br />

Vil du vide mere?<br />

www.diplom.dtu.dk<br />

57


Et intenst år<br />

Majas drøm om en ingeniøruddannelse er nu mulig, efter hun i et år har fulgt Adgangskursus på DTU Ballerup Campus.<br />

Et både hårdt og lærerigt år.<br />

Inden Maja Karen Køhl Simonsen<br />

tog adgangskurset, havde hun<br />

gennemført en uddannelse som<br />

teknisk designer på Københavns<br />

<strong>Tekniske</strong> Skole. Men ideen om<br />

en karriere som ingeniør trak i<br />

hende. Derfor kastede hun sig over<br />

adgangskurset. Og nu, hvor det er<br />

vel overstået, ser Maja forløbet som<br />

et stort plus.<br />

– Adgangskursus er målrettet mod,<br />

vi skal blive ingeniører. Vi er helt<br />

opdateret på alt det, vi skal ind og<br />

bruge nu. Vi skal ikke, som andre,<br />

der starter på ingeniøruddannelserne,<br />

først genopfriske f.eks. matematik<br />

eller formler.<br />

En stor pærevælling<br />

Adgangskurset tiltrækker studerende<br />

med mange forskellige baggrunde.<br />

– Vi var en stor pærevælling af tømrere,<br />

elektrikere, ufaglærte og andre,<br />

fortæller Maja. Men hun ser den<br />

blandede skare som en fordel.<br />

– Alle har hver deres styrker, og vi har<br />

alle kunne lære noget af hinanden.<br />

Jeg tror, at det er sundt at være i<br />

sådan en sammensat klasse. Det gør<br />

også, at man vokser og udvikler sig i<br />

løbet af det år, pointerer Maja.<br />

Maja lægger også meget vægt på<br />

det gode sammenhold, de havde på<br />

holdet, og de fælles ståsteder, der<br />

var til trods for holdets brede sammensætning.<br />

– Tre af os piger på holdet havde<br />

børn. Det har været godt at have det<br />

til fælles. Så har man noget andet at<br />

snakke om end fagene, og en anden<br />

forståelse for hinanden.<br />

Det er også her Maja finder viljen<br />

og lysten til at tage en ingeniøruddannelse.<br />

– Min største drivkraft er min søn.<br />

Sådan var det også for nogle af de<br />

andre med børn. Vi vil jo gerne<br />

sikre vores børn en god fremtid.<br />

Rustet til en ingeniøruddannelse<br />

Nu skal Maja i gang med ingeniøruddannelsen<br />

i Byggeri og Infrastruktur.<br />

Og hun føler, at adgangskurset<br />

har rustet hende godt.<br />

– Lad mig sige det på den her måde:<br />

Jeg er ikke bange for at starte. Det<br />

var jeg til gengæld, da jeg startede<br />

på adgangskurset, fordi jeg havde<br />

hørt, at det var så hårdt.<br />

- Og adgangskurset ER hårdt,<br />

fortsætter hun. – Især den første<br />

måned. Man må bare hænge i og<br />

ikke give op. For du kan godt.<br />

Ét år – så er man inde<br />

– Det, man kæmper for, er jo at<br />

komme ind på ingeniøruddannelserne.<br />

Spark røv ét år, så er man<br />

inde. Og lær så meget som muligt i<br />

løbet af det år. Men samtidig plejede<br />

vi at sige til hinanden på holdet:<br />

Lad det sejle, vi skal bare ind! Vælg<br />

dine kampe, for det er svært at få<br />

topkarakterer i alt. Man skal bare ind.<br />

Og den plan lykkedes for langt de<br />

fleste. Maja fortæller, at frafaldet var<br />

ret lavt, og at de fleste nu skal starte<br />

på en ingeniøruddannelse.<br />

– Vi er fem fra AK, som skal starte<br />

på bygning. Så der er nogle kendte<br />

ansigter den første dag, smiler Maja.<br />

åBENT HuS På DTu<br />

Åbent Hus<br />

på DTU<br />

DTU Ballerup Campus afholder<br />

Åbent Hus to gange om året. Det er<br />

altid den første torsdag i marts og<br />

den første torsdag i november. Til<br />

Åbent Hus sammensætter vi hvert<br />

år en teknologisk odyssé, hvor du<br />

kan opleve mange sider af campus<br />

fra første parket.<br />

Åbent Hus-arrangementet henvender<br />

sig til mulige og kommende<br />

studerende, der interesserer sig for<br />

teknologi. Programmet byder på<br />

mange hovedretter. Som besøgende<br />

kan du bl.a. opleve det store solcelleanlæg,<br />

højspændingslaboratoriet,<br />

internationalt produktionsdesign<br />

og telemedicin. Du kan også se<br />

animationer i cad-cam, se hvordan<br />

de studerende arbejder med robotteknologi<br />

samt komme på forkant<br />

med it og design i byggeriet, eller<br />

hvordan der arbejdes med innovationsprocesser<br />

på diplomingeniøruddannelsen<br />

i Proces og Innovation.<br />

Vejledning<br />

På Åbent Hus er studievejledningen<br />

også i centrum. Studievejledningen<br />

varetages af både studerende,<br />

studievejledere og lærere. De kan<br />

give svar på de spørgsmål, du har<br />

om uddannelsen og studiemiljøet.<br />

De kan også fortælle om optagelses-<br />

og adgangskrav, samt om det at<br />

være studerende i et internationalt<br />

uddannelsesmiljø. Men der vil<br />

også være rundvisning på de 10<br />

studieretninger på DTU Ballerup<br />

Campus, ligesom studievejlederne<br />

vil vise rundt i undervisningslokaler,<br />

laboratorier og værksteder.<br />

Studentercafé<br />

Åbent Hus afsluttes som regel med<br />

en studentercafe. Her bliver der i et<br />

uformelt miljø lejlighed til at snakke<br />

med studerende, der allerede går<br />

på universitettet. Samtidig kan man<br />

opleve det sociale studentermiljø og<br />

besøge nogle af de mange aktiviteter,<br />

som kan benyttes i fritiden.<br />

AK også repræsenteret<br />

Udover selve ingeniørstudierne er<br />

der også introduktion til Adgangskursus<br />

til ingeniøruddannelserne.<br />

Se side 57 for yderligere information.<br />

Læs mere på aabenthus.dtu.dk<br />

59


VISIONæRT BIBLIOTEK 60<br />

OPTAGELSE<br />

Visionært bibliotek<br />

Biblioteket spiller en central rolle<br />

for studerende og medarbejdere på<br />

DTU Ballerup Campus. Samtidig<br />

er det et offentligt bibliotek med fri<br />

adgang til bibliotekets omfattende<br />

bogsamling.<br />

Elektroniske ressourcer<br />

Biblioteket satser målrettet på<br />

elektroniske ressourcer, og derfor<br />

er der gode faciliteter til moderne<br />

informationssøgning. Fra bibliotekets<br />

pc’ere kan man f.eks. læse i e-bøger,<br />

søge efter artikler i flere forskellige<br />

tidsskriftsdatabaser og lave opslag i<br />

online-encyklopædier. Bibliotekets<br />

brugere har derudover mulighed for<br />

at benytte bibliotekets elektroniske<br />

ressourcer hjemmefra via fjernadgang.<br />

Studierum og vejledning<br />

Biblioteket har som det nyeste skud<br />

på stammen etableret en række<br />

studierum. De er meget populære<br />

blandt de studerende til f.eks.<br />

gruppearbejde. Studierummene er<br />

veludstyrede, og det er muligt at<br />

låne både bærbare computere og<br />

projektorer.<br />

Bibliotekets personale lægger i det<br />

hele taget stor vægt på at servicere<br />

bibliotekets brugere. Og derfor er<br />

der dagen igennem mulighed for at<br />

få vejledning i blandt andet informationssøgning,<br />

ligesom personalet<br />

står til rådighed, når det gælder<br />

tidsskrifter, fagbøger, dagblade osv.<br />

Optagelse<br />

Når du søger ind på diplomingeniøruddannelserne<br />

eller på eksportingeniøruddannelsen,<br />

skal du<br />

have en adgangsgivende eksamen.<br />

Nedenstående gymnasiale uddannelser<br />

kan give dig adgang:<br />

STX – Studentereksamen<br />

HTX – Højere teknisk eksamen<br />

HHX – Højere handelseksamen<br />

HF – Højere forberedelseseksamen<br />

Matematisk GIF-eksamen<br />

Videregående teknikeruddannelse,<br />

som bl.a. elektronik-, stærkstrøms-,<br />

bygge- og maskintekniker<br />

Erhversakademiuddannelser<br />

DTU Adgangskursus<br />

Niveaukrav<br />

Diplomingeniøruddannelserne<br />

Matematik på A-niveau<br />

Fysik skal være på mindst<br />

B-niveau<br />

Kemi på mindst C-niveau<br />

Eksportingeniøruddannelsen<br />

Engelsk på A-niveau<br />

Tysk, fransk eller spansk på<br />

mindst C-niveau<br />

Vi anbefalder, at man derudover<br />

har matematik på B-niveau<br />

IT-ingeniøruddannelsen<br />

Matematik på A-niveau<br />

Fysik skal være på mindst<br />

B-niveau<br />

Karakterkrav:<br />

Diplomingeniøruddannelsen<br />

Karakteren 02 i hvert fag: matematik,<br />

fysik og kemi efter 7-trins<br />

skalaen eller karakteren 6 i hvert<br />

fag: matematik, fysik og kemi efter<br />

den gamle 13-trins skala – for begge<br />

karakterskalaer gælder, at der er tale<br />

om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren.<br />

Kemi er undtaget<br />

for It-ingeniøruddannelsen.<br />

Karakterkrav:<br />

Eksportingeniøruddannelsen<br />

Karakteren 02 i hvert fremmedsprog<br />

efter 7-trins skalaen eller<br />

karakteren 6 i hvert fremmedsprog<br />

efter den gamle 13-trins skala – for<br />

begge karakterskalaer gælder, at der<br />

er tale om gennemsnittet af års- og<br />

eksamenskarakteren.<br />

Ansøgning<br />

Der er studiestart på DTU Ballerup<br />

Campus både 1. september og<br />

1. februar, og optagelse kan ske via<br />

Undervisningsministeriets portal<br />

www.optagelse.dk. Du skal være<br />

opmærksom på, at for studieretninger<br />

med ledige pladser kan man<br />

søge om optagelse frem til studiestart.<br />

Dog er der kun vinterstudiestart på<br />

Byggeri og Infrastruktur, Eksport,<br />

It, Elektronik, Maskin, Produktion<br />

samt Electronics and Computer<br />

Engineering. Er du i tvivl, så kontakt<br />

DTU for at høre nærmere om<br />

ansøgningsfrist og studiestart.<br />

61<br />

Meritsamarbejde<br />

På det nationale niveau, hvad angår<br />

samarbejdsaftaler, er der gennem<br />

de sidste 20 år satset massivt på<br />

at indgå meritaftaler med en lang<br />

række institutioner fra sektoren for<br />

Korte Videregående Uddannelser,<br />

den såkaldte KVU-sektor. I dag<br />

omfatter meritmulighederne en<br />

bred portefølje af indgange. Aktuelt<br />

er det:<br />

Fra it-teknolog til it-ingeniør<br />

Fra it-teknolog til elektronikingeniør<br />

Fra elektronikteknolog til<br />

elektronikingeniør<br />

Fra elektronikteknolog til<br />

it-ingeniør<br />

Fra elektronikteknolog til<br />

elektronikingeniør på engelsk<br />

– Electronics and Computer<br />

Engineering<br />

Fra produktionsteknolog til<br />

produktionsingeniør<br />

Fra produktionsteknolog til<br />

maskiningeniør<br />

Fra datamatiker til it-ingeniør


Redaktion: Michael Winther<br />

Tekst: Marie Fisker, Nina Flindt Temte<br />

og Michael Winther<br />

Korrektur: Marie Fisker, Pia Nikolajsen<br />

Foto: Jon Nordstrøm, Marie Fisker og<br />

Michael Winther, DTU, Mikkel Adsbøl,<br />

Shutterstock<br />

Design & produktion: We Love People<br />

Oplag: 4.000<br />

ISBN: 87-91411-31-9<br />

Udgivet af: DTU<br />

Januar 2013


DTU Ballerup Campus<br />

Lautrupvang 15<br />

2750 Ballerup<br />

Tlf: 4480 5000<br />

studvejl@ballerup.dtu.dk<br />

diplom.dtu.dk<br />

Kom til Åbent Hus i marts og november. Læs mere på diplom.dtu.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!