Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet
Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet
Studiekatalog - Danmarks Tekniske Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ballerup Campus 2013
Studiekatalog
Livet. Studiet. Fremtiden.
På DTU bygger vi broer
til fremtiden. Både helt
bogstaveligt og i overført
betydning.
DTU bliver endnu større
Den 1. januar 2013 fusionerede
DTU med Ingeniørhøjskolen
i København
(IHK) og blev med ét slag
Danmarks største og mest
kraftfulde center for diplomingeniøruddannelser.
Nu
kan du både tage en diplomingeniøruddannelse
på DTU
i Ballerup og i Lyngby, og
derfor udkommer DTU’s
studiekatalog i år i to udgaver:
ét studiekatalog over vores
diplomingeniøruddannelser
på DTU Ballerup Campus
og ét over vores diplom-,
bachelor-, og kandidatuddannelser
på DTU Lyngby
Campus. Læs mere om
fusionen på side 8.
Fremtiden er din
På DTU kan du vælge at
begynde på enten diplomingeniør-
eller civilingeniørstudiet.
Der er over 40
forskellige studieretninger at
vælge imellem, og fælles for
dem alle er, at de er opbygget
af fleksible moduler, så du
kan skræddersy din uddannelse
– og skabe din egen
fremtid. Uanset hvad du
brænder for, så er vi næsten
sikre på, at vi kan tilbyde dig
et studium, som passer til
netop dig. Samtidig bliver du
en del af et levende og spændende
studiemiljø og bliver
undervist af kompetente lærerkræfter
– heriblandt undervisere,
der selv er aktive
forskere eller som har en tæt
relation til erhvervslivet, og
som giver dig adgang til den
nyeste viden og forskning.
Innovation og
entreprenørskab
DTU er et universitet i konstant
forandring. Vi er hele
tiden i dialog med erhvervslivet
og myndighederne,
så vi kan tilpasse vores uddannelser
efter samfundets
behov og gøre dit studium så
brugbart som overhovedet
muligt. Det er derfor, vi tør
sige, at en ingeniøruddannelse
fra DTU giver dig
fantastiske muligheder for
en spændende karriere.
Fremtiden er afhængig af
ingeniører, der vil bruge
deres talent på at udvikle og
gennemføre nye, kreative
idéer, der gavner samfundet.
På DTU får du rig lejlighed
til at gå nye veje og afprøve
dine idéer.
Verden ligger åben
Med det nyeste, mest avancerede
udstyr, et forskningsmiljø
i verdensklasse samt et
tæt samarbejde med – og en
dyb forståelse for – erhvervslivet
ligger DTU i top ti over
Europas bedste tekniske universiteter.
Med hundredvis
af udvekslingsaftaler har du
derudover gode muligheder
for at læse i udlandet. Ja,
faktisk vil vi meget gerne
have, at du rejser ud og læser
et semester eller to i et andet
land. Det er inspirerende at
opleve andre studiemiljøer,
at møde andre kulturer og
opbygge et internationalt
netværk, som du kan have
glæde af resten af livet.
Jeg glæder mig til at byde dig
velkommen på DTU!
Anders Bjarklev
Rektor
Indhold
Om fusionen med
Ingeniørhøjskolen i København, IHK 8
Om DTU Ballerup Campus 9
Samarbejdet med erhvervslivet 10
Internationalisering af uddannelserne 11
Studiemiljøet på klos hold 12
Diplomingeniøruddannelsen 14
Adgangskursus 57
Åbent Hus på DTU 59
Visionært bibliotek 60
Optagelse 61
Om fusionen med
Ingeniørhøjskolen
i København, IHK
På DTU arbejder vi hele tiden på at forbedre vores uddannelser og tilpasse dem efter samfundets behov,
så en ingeniøruddannelse fra DTU giver dig de bedste muligheder for en spændende karriere.
Den 1. januar 2013 blev DTU større,
da universitetet fusionerede med
Ingeniørhøjskolen i København (IHK).
Fusionen får især betydning for
dig, der vil læse til diplomingeniør,
men for alle DTU-studerende, både
nuværende og kommende, åbner
fusionen for nye muligheder i form
af bl.a. flere medstuderende, flere
undervisere, flere undervisningsfaciliteter
og flere muligheder for
samarbejde med erhvervslivet.
Ballerup eller Lyngby?
Hidtil har der været 10 forskellige
diplomingeniørretninger på DTU i
Lyngby og 10 på IHK i Ballerup. Fra
januar 2013 hører alle 20 retninger
under DTU. Det betyder, at du som
ny diplomingeniørstuderende på
sigt kan få studieaktiviteter på både
DTU Lyngby Campus og DTU
Ballerup Campus. Første fælles
optag er i sommeren 2014.
Har du spørgsmål til fusionen,
så kontakt Studievejledningen på
studvejl@adm.dtu.dk eller telefon
4525 1199.
Nyt center for innovation
og entreprenørskab
I forbindelse med fusionen etableres
samtidig et nyt center for innovation
og entreprenørskab. Centeret vil
være et kraftfuldt innovations- og
udviklingsmiljø, som giver de studerende
en indsigt i de mekanismer,
der gør, at man kan oversætte en
teknologisk landvinding til et sundt
forretningspotentiale. Det nye
innovationscenter vil lægge stor
8
vægt på at samarbejde med især
små og mellemstore virksomheder.
DTU’s mål er at uddanne flere og
mere innovative ingeniører. Både
civilingeniører og diplomingeniører
spiller en vigtig rolle, når vi skal
skabe nye arbejdspladser
i Danmark. For at forblive konkurrencedygtige
skal vi derfor uddanne
begge slags ingeniører – erhvervslivet
har brug for dem alle.
Om
DTU Ballerup Campus
Studentertallet på DTU Ballerup Campus er ca. 2500. Det dækker over diplomingeniørstuderende, kursister på
Adgangskursus samt deltidsstuderende på DTU Ballerup Campus’ Center for Videreuddannelse.
På DTU Ballerup Campus, DTU
Diplom, uddannes praksisorienterede
diplomingeniører i et tæt
samarbejde med private og offentlige
virksomheder. Samtidig rummer
campussen et internationalt
uddannelsesmiljø med fem engelsksprogede
uddannelser, internationale
Summer Schools og engelsksprogede
semes terprogrammer.
Derudover har vi en portefølje af
samarbejds aftaler om bl.a. forskningstilknytning
med mere end 160
udenlandske universiteter fordelt på
37 lande i hele verden.
Centralt i DTU’s virke står ligeledes
den pædagogiske profil, som tager
afsæt i stedets grundidé om at være
anvendelsesorienteret. Via den
pædagogiske profil, der omfatter
projektarbejde og teamwork, udvikles
den studerendes ingeniøridentitet
og evne til at løse ingeniørmæssige
opgaver til gavn for det danske og
udenlandske erhvervsliv og samfundet
generelt.
Uddannelser
På DTU Ballerup Campus udbydes
uddannelser inden for: Byggeri og
Infrastruktur, Bæredygtig Energi-
teknik, Eksport, Elektronik, It,
Maskin, Proces og Innovation,
Produktion, Stærkstrøm og Sundhedsteknologi.
De fem fulde bachelorforløb på
engelsk er Electronics and Computer
Engineering, Information and
Communication Technology,
Mechanical Engineering - Design and
Industrial Innovation, Production
Engineering samt Sustainable Energy.
På videreuddannelsesområdet
er mulighederne IT-Diplomuddannelsen,
Diplomuddannelsen i
Projektledelse, Diplomuddannelsen
i Energi og Miljø, Diplomuddannelsen
Ingeniørernes Lederuddannelse
samt Diplomuddannelsen
i Ledelse, og de udbydes i regi af
DTU Ballerup Campus’ Center for
Videreud dannelse.
For de studerende, der ikke opfylder
adgangskravene til at blive optaget
på diplomingeniøruddannelsen,
udbyder DTU adgangskurser til
ingeniøruddannelserne, der udbydes
som et fuldt adgangskursus, som
supplering eller som turbokurser
afholdt over sommerferien.
In- og eksteriør
Rammerne for campus er en arkitektonisk
perle på 42.000 kvadratmeter
i Ballerup ca. 10 km uden for
Københavns centrum. Bygningen
rummer udover laboratorier, forsøgshaller,
klasse- og grupperum,
auditorier, kontorer og så videre,
også en række unikke kunstværker.
Campus er kendetegnet ved et
levende studiemiljø, med en bred
vifte af gode faciliteter og aktiviteter,
som bl.a. tæller øvelokaler til lokale
rockbands, trænings- og motionsfaciliteter,
forskellige klubber og
foreninger, de studerendes café og
eventsted Verners Baggård, der
byder på musik, stand-up comedy,
fester, fredagsbar samt bord- og
brætspil.
Endvidere er der en central kantine
og en satellitkantine, en boghandel
samt et bibliotek.
9
Samarbejdet
med erhvervslivet
Diplomingeniøruddannelserne har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet.
Samarbejdsformerne er blevet raffineret på en historisk bane af 131 års varighed.
Den samfundsmæssige opgave for
DTU’s diplomingeniøruddannelser
er at uddanne ingeniører, der besidder
de kvalifikationer og kvaliteter,
som det private erhvervsliv og
offentlige myndigheder efterspørger
på arbejdsmarkedet for anvendt
ingeniørvidenskab. Målet for DTU
er at være landets førende uddannelsesinstitu
tion inden for den anvendte
ingeniør videnskab. Derfor afstemmer
vi løbende studieplaner og studieform
efter de krav, det omgivende samfund
stiller til vores dimittender.
Kerneelement
Kontakten til erhvervslivet og
arbejdspladserne, som sikres via
ingeniørpraktik, udviklingsopgaver
og samarbejdsprojekter, gør, at universitetet
får kontinuerlig respons på
kvaliteten i de uddannelser, vi udbyder.
Gennem responsen kan vi rette
uddannelserne til og omformulere
i kursusindholdet. I hvert eneste
semester har vi i dag omkring
300 erhvervskontakter, og netop
den omtalte ingeniørpraktik af et
halvt års varighed i en dansk eller
udenlandsk virksomhed, som alle
studerende på DTU skal gennemføre,
er et kerneelement i uddannelsen.
Det er her, man som studerende for
første gang oplever ingeniørgerningen
fra første parket, og dermed får
et uerstatteligt indblik i den senere
arbejdsfunktion som ingeniør.
Praktisk dyd
Erhvervsdimensionen i uddannelserne
bliver også vægtet på anden
vis. Udover den praktiske tilgang
til ingeniørgerningen i forbindelse
med både kursusaktiviteter og
projektarbejde, gør universitetet også
en dyd ud af at tilknytte branche- og
erhvervsfolk som timelærere,
projektvejledere og konsulenter.
Den praksis sikrer bl.a., at der i
undervisningen bliver arbejdet med
aktuelle problemstillinger hentet fra
den virkelige verden. Dialogen med
erhvervslivet sikres også gennem
udviklingsaktiviteterne i bl.a. Center
for Wireless Systems and Applications,
PowerLabDK og gennem den dialog,
der er i kraft af, at en afdeling af DTU
Bibliotek ligger som en del af campus.
Innovationscenter
En af de helt store nyskabelser på
DTU Ballerup Campus er etableringen
af et center for innovation
og entreprenørskab. Centret skal
fungere som et kraftcenter for
innovation, og skal i fremtiden
varetage både de praksisbaserede og
behovsdrevne innovationsaktiviteter.
Det skal ske i samarbejde
med erhvervslivet, herunder
GTS-institutterne, de studerende
og DTU Campus Lyngby. Denne
treenighed skal give de studerende
et kompetenceløft og en indsigt i de
mekanismer, der gør, at man kan
oversætte en teknologisk landvinding
til et sundt forretningspotentiale. Det
nye innovationscenter vil samtidig
lægge stor vægt på at komme i
dialog og samarbejde med de små
og mellemstore virksomheder.
Målet er, at innovationscentret skal
blive et kraftfuldt innovations- og
forskningsmiljø. Det skal med
andre ord blive state-of-the-art, og
skal naturligvis matche de bedste
innovations- og udviklingsmiljøer
i Europa.
10
Platform
Det nye innovationscenter skal
i fremtiden udgøre en væsentlig
platform for dialogen og samarbejdet
med erhvervslivet i både ind- og
udland. Derfor er etableringen af
innovationscentret, og den platform
for dialog og samarbejde med
erhvervslivet som det kommer til
at udgøre, en meget flot og naturlig
forlængelse af den tradition og
praksis, diplomingeniøruddannelserne
bygger på. Nemlig en tradition,
der bygger på samarbejde med både
private og offentlige erhvervsvirksomheder.
Samarbejdet er af
afgørende betydning for at sikre arbejdsmarkedet
en løbende tilgang af
velkvalificerede diplomingeniører, der
går til opgaverne med en praktisk
og konstruktiv indfaldsvinkel. Kort
sagt er det vores mål at videreudvikle
vores ingeniørprofil, som i al
beskedenhed går ud på at uddanne
ingeniører, der kan omsætte teorierne
til anvendt ingeniørvidenskab
både inden for og uden for landets
grænser.
Internationalisering
af uddannelserne
DTU er en aktiv medspiller på uddannelsesscenen i både Danmark og udlandet. Og DTU Ballerup Campus har
samarbejdsaftaler med over 160 universiteter fordelt på 37 lande.
Internationalisering har høj prioritet
i uddannelsesarbejdet på DTU.
Derfor er internationalisering et
gennemgående tema i alle ingeniøruddannelserne.
Teknologi og
teknologiudvikling er nemlig en
universel størrelse, der ikke kan
stoppes af landegrænser, kulturkløfter
og sprogbarrierer. Derfor åbner
en ingeniøruddannelse dørene til
en international karriere. Mange
ingeniører er i dag beskæftiget i internationale
jobs, og har dermed hele
verden som arbejdsplads. Det kan
være som konsulenter i forbindelse
med planlægning eller organisationsudvikling,
som eksperter på
konkrete bygge- og anlægsprojekter,
som forsknings- eller videnskabelige
medarbejdere, som fremskudt
brohoved eller eksportmedarbejdere
for en dansk eller udenlandsk virksomhed
eller som noget helt femte.
Mere end 100 aftaler
Netop i erkendelse af, at teknologi
og naturvidenskab er en international
foreteelse, der ikke er til at komme
uden om, har DTU lagt sig i selen
for at gøre vores uddannelser så
internationale som overhovedet
muligt. Den satsning har resulteret
i en lang række internationale samarbejdsaftaler,
som betyder, at du
som studerende undervejs i studiet
har mulighed for at komme på både
studie- og praktikophold i udlandet.
Et udlandsophold i forbindelse med
dit ingeniørstudium er en oplagt
lejlighed til at erhverve dig unikke
kompetencer, der kan bruges på
det globale arbejdsmarked. Via
udlandsopholdet er det nemlig helt
sikkert, at du udvikler et af dine
fremmedsprog, ligesom du lærer at
begå dig i andre kulturer og sociale
sammenhænge.
Flere strenge
Internationaliseringsindsatsen på
DTU Ballerup Campus spiller dog
på flere strenge. En tone angivende
en af dem er indsatsen for at udbyde
fulde engelsksprogede bachelor -
uddannelser samt internationale
semesterforløb og Summer School.
DTU udbyder i alt fem fulde
bacheloruddannelser på engelsk,
nemlig Electronics and Computer
Engineering, Information and
Communication Technology,
Mechanical Engineering – Design
and Industrial Innovation, Production
Engineering og Sustainable Energy.
Hertil skal lægges de fire internationale
semesterforløb European
Project Semester, International
Business Semester, International
Design Semester samt International
Civil Engineering Semester.
Disse uddannelsesforløb sikrer
sammen med de almindelige
udvekslingsaftaler, at der hvert
år kommer ca. 450 udenlandske
studerende til DTU Ballerup
Campus.
11
Unikt studiemiljø
Det store rykind af udenlandske
studerende og de mange internationale
aktiviteter betyder, at DTU
Ballerup Campus har fået skabt et
unikt internationalt studiemiljø,
der i hvert fald i en dansk sammenhæng,
er state-of-the-art. De
mange udenlandske studerende,
der repræsenterer flere forskellige
nationaliteter, sætter naturligvis
deres præg på hverdagen. Det
mærkes både i de faglige aktiviteter
og diskussioner, men også når det
gælder stemningen i kantinen eller
på sportspladsen.
Studiemiljøet på klos hold
Studiemiljøet på DTU Ballerup
Campus spænder bredt, og der
lægges op til, at faciliteterne bruges
døgnet rundt.
DTU Ballerup Campus er mere end
et studiested. For mange studerende
danner campus rammen om meget
forskelligartede aktiviteter, når undervisningsdagen
er slut. Lige fra træning
i de studerendes eget styrkerum og til
en øl i Verners Baggård fredag eftermiddag.
Der er også flere klubber for
studerende med interesse for blandt
andet fotografering, fodbold og
dykning, og spiller man musik, kan
man booke tid i de øvelokaler, der er
stillet til rådighed for de studerende.
Foruden de mange faciliteter, som
DTU stiller til rådighed 24 timer i
døgnet, arrangerer både DTU og
de studerende selv en masse events
for de studerende.
Fitness
Har du hang til styrketræning,
foregår det i motionsrummet, der
ligger i kælderen under Byggeri og
Infrastruktur. Stedet er indrettet
med avancerede maskiner og det
foregår under kyndig vejledning af
uddannede instruktører.
Årsfest til fede rytmer
En af forårets helt store begivenheder
på DTU er den traditionsrige
Årsfest, der afholdes på Lyngby
Campus. I festlig gallastemning
mødes studerende, medarbejdere
og tidligere studerende til en aften,
hvor snakken går om meget andet
end studier, undervisning, lav SU,
kommende eksaminer etc. Denne
aften er festen, dansen, musikken
og samværet i højsædet.
Stafetten
Et andet arrangement, hvor studerende
og medarbejdere mødes på
tværs, er Stafetten. Her kombineres
hygge og motion, og for nogles
vedkommende intens konkurrence.
Hvert hold består af fem løbere,
som hver løber en 4 km rute i den
mose, som ligger lige bag campus.
Efter selve stafetten er der grillpølser
og svalende drikke. Som regel afvikles
Stafetten før sommerferien.
Verners Baggård
En af de døre et studiekort til
uddannelserne på DTU åbner, er
adgangen til Verners Baggård, som
er de studerendes helt egen café.
Her sker der en række aktiviteter
af mere kulturel karakter, primært
koncentreret om liveoptrædener fra
bl.a. stand-up komikere, rockbands,
DJ’s – og senest var der human
rythm’box på scenen. Udover diverse
musikalske indslag huser Verners
Baggård også Ballerups svar på den
traditionelle spillehal. Her finder
du poolborde, bordtennis, dart og
bordfodbold, og i selve baren kan
du få stillet både sulten og tørsten
til endog meget rimelige priser.
13
De Studerendes Råd
Det er De Studerendes Råd, DSR,
der driver Verners Baggård, og
udover aktiviteterne her arrangerer
DSR også udflugter med paintball
eller fiskeri på programmet.
Deltagelse i disse arrangementer
forudsætter medlemskab af De
Studerendes Råd. Derfor er langt
de fleste af DTU Ballerup Campus’
studerende medlemmer af DSR.
Samtidig udløser et medlemskab
af DSR rabatter til en lang række
aktiviteter.
Diplom-
ingeniør-
uddannelsen
Byggeri og Infrastruktur 17
Bæredygtig Energiteknik 21
Eksport 25
Elektronik 29
It 33
Maskin 37
Proces og Innovation 41
Produktion 45
Stærkstrøm 49
Sundhedsteknologi 53
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
16 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Byggeri og
Infrastruktur
Bygningsingeniører dækker et bredt
og betydningsfuldt arbejdsområde. De
er nemlig med hele vejen fra planlægningsprocessen
til etableringen, når
vitale strukturer i samfundet enten
projekteres eller ændres.
Ingeniørstudiet Byggeri og Infrastruktur
på DTU Ballerup Campus
fokuser på centrale forhold, der kan
medvirke til at skabe den bedre verden,
vi alle sammen stræber efter. På
studiet kommer du til at beskæftige
dig med bygningskonstruktioner,
bygningsdesign og energi, indeklima
og sunde bygninger, by og land, trafik
og veje, broer, tunneller og havne samt
vand og miljø.
Det faglige fokus
I studiet bliver der lagt stor vægt på,
at du som studerende selv tager aktivt
ansvar for og initiativ til at udvikle
uddannelsen, således at du som færdig
bygningsingeniør er fagligt up-to-date,
og dermed kan honorere de krav,
arbejdsgiverne stiller til velkva lificeret
og engageret arbejdskraft.
Engagementet og indsigten i de
enkelte fagdiscipliner inden for
bygningsområdet sikrer vi bl.a.
gennem en projektorienteret undervisning,
der understøttes af grundige
teoretiske kurser og øvelser.
Herudover har vi gode samarbejder
med byggebranchen som helhed
– både med den rådgivende del af
branchen og med entreprenørerne.
Samarbejderne har betydning for
uddannelsens forløb i flere forskellige
sammenhænge; ingeniørpraktikken,
konkrete byggeprojekter,
udviklingssamarbejder og brug af
eksterne undervisere.
Studiets opbygning
Ingeniøruddannelsen i Byggeri
og Infrastruktur er normeret til
3½ års studier inklusive ½ års
ingeniørpraktik i en dansk eller
udenlandsk virksomhed. Udover, at
du undervejs i studiet skal have en
række grundlæggende naturvidenskabelige
fag som matematik, mekanik,
termodynamik, fysik samt it og
informationssøgning, byder studiet
på en lang række projekt- og kursusarbejder.
Fra 1.–4. semester skal du
bl.a. beskæftige dig med jord,
geologi og vand, lavt boligbyggeri,
bærende konstruktioner, infrastruktur,
funderings- og anlægningsteknik,
projekt- og erhvervsbyggeri samt
ledelse og styring. I femte semester
skal du i ingeniørpraktik, og når du
vender tilbage til campus, skal du
på 6. semester i gang med specialiseringsdelen,
der også omfatter det
afsluttende bachelorprojekt.
Du kan specialisere dig inden for
Bygningsteknik, hvor det handler om
bygningskonstruktioner, indeklima
eller bygningsdesign. En anden
mulighed er Infrastruktur, hvor
kodeordene er planlægning inden
for trafik og veje, anlægskonstruktioner
eller vand og miljø. Den sidste
mulighed er Ledelse og styring,
hvor fokus er rettet mod ledelsesfag
og digitalisering.
Det er via de to afsluttende semestre,
du virkelig har mulighed for at sætte
dit helt eget præg på din ingeniørprofil,
og dermed skabe dig det
optimale afsæt for drømmejobbet.
Jobområder
Bygningsingeniører, der er uddannet
på DTU, er attraktive for både det
private erhvervsliv og offentlige
myndigheder, herunder tekniske
forvaltninger i kommuner og regioner.
Arbejdet kan f.eks. være ledelse
af entreprenørarbejde, design af
bygnings konstruktioner eller kontrol
af overholdelse af retningslinjer ved
byggeri.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
17
Fascineret af spektakulære
bygningsværker
Lasse viser rundt på byggepladsen i Aberdeen. At Lasse opholder sig på en byggeplads, er ikke overraskende
– det har været planen, siden han var 12 år.
Lasse Vester, der er 21 år, er i øjeblikket
i gang med sin ingeniørpraktik
i forbindelse med ingeniørstudiet i
Byggeri og Infrastruktur. Praktikstedet
er henlagt til den skotske
by Aberdeen hos den store danske
entreprenørvirksomhed Pihl, som i
samarbejde med selskaberne Operon
og Nysir skal bygge og renovere 10
skoler.
Ingen tvivl om karrierevejen
For Lasse har der ikke været meget
tvivl om, hvilken karrierevej han
skulle vælge.
– Jeg tror faktisk, at jeg var afklaret
med, hvad jeg ville, allerede da jeg
var 12 år. Det var de store spektakulære
bygningsværker, der trickede
mig. På det seneste er jeg blevet
rigtig interesseret i brokonstruktioner,
og kan godt se mig selv gøre karriere
i den branche. Men min faglige
interesse er også blevet pirret af de
muligheder, man har med beton.
Især synes jeg, det er fascinerende
med de bygningsværker, hvor betonen
støbes på stedet. Den metode kaldes
in situ beton, forklarer Lasse.
Valg af studie
Det var Lasses ambitioner, der førte
ham til en ingeniøruddannelse.
– Jeg vil søge job i en af de store
virksomheder, når jeg dimitterer
som bygningsingeniør. Jeg skal være
med til at rejse nogle af de store
og spektakulære bygningsværker i
fremtiden. Det var faktisk derfor,
jeg startede på uddannelsen. Jeg
faldt især for studieformen, hvor
der er en nær kobling mellem
det teoretiske og det praktiske. I
fremtiden ser jeg nemlig mig selv
som problemknuseren, og det, at vi
allerede under studiet arbejder med
realistiske og konkrete ingeniørproblemer,
gør, at jeg føler mig
klædt på til at påtage mig rollen.
Men det skal også pointeres, at
projektarbejdsformen, som i øvrigt
er rigtig fed, også er krævende med
hensyn til at få koordineret tingene
ordentligt. I studiet arbejder jeg op
til 70 timer om ugen, fortæller Lasse.
International erfaring
Lasse oplever praktikopholdet som
en meget positiv og lærerig proces.
Og han er glad for, at han valgte at
afholde praktikken i et andet land.
– Jeg kan virkelig godt lide at være
her. Det gælder både de faglige
udfordringer, men bestemt også det
sociale liv. Skotterne er fantastisk
sociale mennesker. Og så får jeg en
fantastisk indsigt i, hvordan det er
at arbejde internationalt, og især det
at forholde sig til en anden kultur.
Om jeg i fremtiden skal arbejde
internationalt, ved jeg ikke. Det
kommer til at afhænge af mine
familiemæssige forhold. Men jeg
har bestemt mod på det, og jeg kan
bestemt opfordre andre studerende
til at få noget international erfaring,
afslutter Lasse.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Byggeri og Infrastruktur
SemeSter 1
Lavt boligbyggeri
15 ECTS-point
SemeSter 2
Infrastruktur 1
15 ECTS-point
SemeSter 3
Erhvervsbyggeri
10 ECTS-point
SemeSter 4
Infrastruktur 2
10 ECTS-point
SemeSter 5
SemeSter 6
SemeSter 7
Bærende
konstruktioner
5 ECTS-point
Projekt
byggeri
10 ECTS-point
Projekt
infrastruktur
10 ECTS-point
Keywords
Konstruktion
Design
Infrastruktur
Indeklima
Ingeniørpraktik
30 ECTS-point
Tilvalgskurser
30 ECTS-point
Jord, geologi
og vand
5 ECTS-point
Bachelorprojekt
Delprojekt A Delprojekt B
30 ECTS-point
Grundfag A
10 ECTS-point
Grundfag B
10 ECTS-point
Fundering
og anlægsteknik
10 ECTS-point
Ledelse og styring
10 ECTS-point
Optag
Antal studerende 2012: 310
Antal optagne 2012: 128
Dimmitender 2012: 58
Hvornår ligger praktikken?
5. semester
19
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
20 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Bæredygtig
Energiteknik
Miljøet og anvendelsen af naturressourcerne
står højt på den politiske
dagsorden. Senest er der meldt ud,
at Danmark i 2050 skal klare sig helt
uden fossile brændstoffer.
Det er ikke kun i Danmark, at
behovet for alternative energikilder
er akut. Det gælder overalt på
kloden, hvor der, som følge af den
stigende rigdom i især Kina, Indien
og Brasilien, bliver forbrugt energi
som aldrig før. Et af alternativerne
til fossile brændstoffer som olie
og naturgas er energiproduktion
ved hjælp af vindmøller. Og her
er Danmark førende på verdensmarkedet.
Men hvis målet skal nås
om at gøre Danmark uafhængig
af fossile brændstoffer i 2050, skal
den vedvarende energiproduktion
udbygges, ligesom der skal udvikles
nye energieffektive teknikker.
DTU’s uddannelse i Bæredygtig
Energiteknik er derfor for dig, der
drømmer om at tage en uddannelse
med internationale perspektiver,
og har mod på at sætte fremtidens
energitekniske dagsorden, hvor
miljøhensynet er i højsæde.
Det faglige fokus
Den 3½-årige diplomingeniøruddannelse
er et resultat af DTU’s
ambition om at være med til at
understøtte en miljørigtig og
bæredygtig samfundsudvikling. En
samfundsudvikling, der baserer sig
på de bedste forudsætninger for
miljørigtig energiproduktion, så
Danmark også i fremtiden kan
placere sig centralt og være med
til at sætte dagsordenen i den
internationale klimadebat. Til det
formål skal der uddannes miljø- og
energibevidste ingeniører, der har
et nyt syn på fremtidens energiproduktion
og energianvendelse.
Uddannelsen stiller skarpt på miljø
og energi. Du får en bred kompetence
inden for det energitekniske
arbejdsfelt. Du kommer til at
arbejde med tekniske fag inden for
både det termiske, det elektriske,
det mekatroniske samt det styrings-
og reguleringsmæssige område. Og
du får et fagligt indblik i områder
som økonomi og miljølære.
Studiets opbygning
Uddannelsen i Bæredygtig Energiteknik,
der både kan læses på dansk
og engelsk, er baseret på problemorienteret
undervisning, og uddannelsen
er opbygget således, at du på
den første del af uddannelsen via
projekter bliver introduceret
til de grundlæggende termiske,
mekaniske og elektriske fagområder.
Det er for eksempel varmeledning,
strømningslære, termodynamik,
kredsløbsteori, materialelære,
elektriske og termiske maskiner,
hydraulik samt mekanik. Herudover
skal du naturligvis have matematik,
ligesom du skal have fag som
reguleringsteknik, laboratorieteknik,
dataopsamling og praktiske øvelser
i de forskellige laboratorier.
Efter de fire første semestre bruger du
den resterende del af uddannelsen på
at specialisere dig inden for enten
Termisk energiteknik, Elektrisk
energiteknik eller Mekatronisk
reguleringsteknik. På det 7. og
sidste semester skal du skrive dit
afsluttende bachelorprojekt, hvor du
på egen hånd skal behandle en
problemstilling inden for et eller
flere centrale fagområder i uddannelsen.
Du kan vælge, om du vil
beskæftige dig med en eksperimentel,
empirisk og/eller praktisk problemstilling.
Projekterne skal typisk
udarbejdes i samarbejde med en
virksomhed.
Kombinationen af de grundlæggende
fag på de første semestre
og den faglige specialisering i den
resterende del af uddannelsen, giver
dig kvalifikationer til at indgå i
teamwork på tværs af arbejdsfeltet i
hele det energimæssige spektrum.
Jobområder
Der er ingen tvivl om, at der er
behov for arbejdskraft på netop det
energitekniske område. En af grundene
er, at verdenssamfundet i den
grad skal nedbringes udledningen
af CO2. Energiproduktion, og den
tilhørende reduktion af CO2 samt
optimering af energiforbruget, har
dermed i høj grad et internationalt
aspekt, og foregår derfor på tværs
af landegrænser og kulturforskelle.
Med andre ord er der gode muligheder
for at komme til at arbejde
i udlandet. Det kan være inden
for f.eks. planlægning, produktion,
distribution samt forbrug af
elektrisk, termisk, og/eller mekanisk
energi og desuden regulering af
energitekniske systemer. Du kan for
eksempel komme til at arbejde med
optimering af vindmøller, konstruktion
af solcelleanlæg, udvikling af
bølgeenergi, være med til at opføre
biomasse-baserede kraftværker
eller udvikle bioethanol-anlæg til
transportsektoren.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
21
Solceller og bølgeenergi
– og en masse andet
Planen var egentlig at læse til stærkstrømsingeniør. Men da Johan hørte om den nye ingeniøruddannelse i Bæredygtig
Energiteknik, slog han til. Og nu går drømmen i retning af udvikling af nye former for bæredygtig energi.
Oprindelig havde Johan Bunde
Kondrup en plan om at uddanne
sig til officer, og tog derfor en Maritim
HF-eksamen i Esbjerg. Men undervejs
ombestemte han sig, og besluttede
sig i stedet for at blive ingeniør,
uden dog på forkant at vide, hvilken
uddannelsesretning han skulle
vælge. Der var tid nok til at træffe
den beslutning, for Johan var godt
klar over, at han skulle en tur over
Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne
for at blive optaget
på ingeniørstudiet. Matematikniveauet
skulle opgraderes, og for at få SUkabalen
til at gå op, valgte han også
at følge et kursus i filosofi.
– Mens jeg gik på Adgangskursus,
havde jeg egentlig besluttet mig
for at læse til stærkstrømsingeniør.
Men så hørte jeg om Bæredygtig
Energiteknik, og synes det lød
endnu mere spændende. Her kunne
jeg nemlig få en uddannelse, som
er direkte sporet ind på fremtidens
energi, forklarer Johan om sit
studievalg.
Projektarbejde i centrum
Det første studieår af en diplomingeniøruddannelse
i Bæredygtig
Energiteknik har projektarbejdet
i centrum.
– Jeg blev egentligt lidt overrasket
over, hvor meget gruppearbejde der
faktisk er, men jeg er rigtig glad for
det. Især det, at vi selv er ansvarlige
for, hvad og hvor meget vi lærer. Vi
startede med et tre-ugers projekt,
hvor vi arbejdede med solceller, og
det næste projekt handlede om bølgeenergi,
fortæller Johan begejstret.
Solceller i U-land
Verden skriger efter nye og alternative
veje til energiproduktion. Efterhånden
kan man på verdensplan
begynde at ane, at de fossile lagre
vil blive tømt. Derfor er behovet for
alternative energiløsninger stærkt
efterspurgt, på hele verdensmarkedet,
hvis vi skal opretholde den levestandard,
som vi nogenlunde kender i
dag. Det er med det udgangspunkt,
at uddannelsen i Bæredygtighed
Energiteknik har set dagens lys,
og det stramme fokus ligger derfor
inden for innovation og udvikling
af energi samt optimering af kendte
energiformer. Derfor er Johan også
meget klar i spyttet, da han bliver
spurgt om, hvad han vil arbejde
med, når han er færdiguddannet.
– Jeg vil gerne være med til at
udvikle nye løsninger inden for
vedvarende energi i stedet for at
videre udvikle på de nuværende løsninger.
Og hvis jeg en dag kan være
med til f.eks. at sætte gang i produktion
af solcelleenergi i et U-land, vil
det være fedt, slutter Johan.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Bæredygtig Energiteknik
SemeSter 1
SemeSter 2
SemeSter 3
SemeSter 4
SemeSter 5
SemeSter 6
SemeSter 7
Bachelorprojekt
20 ECTS-point
Keywords
Automation
Energi
Miljø
Introduktion til energiteknik
Polyteknikker
30 ECTS-point
Modellering og analyse af energitekniske systemer 1
30 ECTS-point
Modellering og analyse af energitekniske systemer 2
30 ECTS-point
Specialisering:
Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik
30 ECTS-point
Ingeniørpraktik
30 ECTS-point
Specialisering:
Vælg Elektrisk energiteknik, Termisk energiteknik eller Mekatronisk reguleringsteknik
30 ECTS-point
Specialiseringsfag
10 ECTS-point
Optag
Antal studerende: 91
Antal optagne 2012: 39
Dimmitender 2012: 0
Hvornår ligger praktikken?
5. semester
23
EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR
24 EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR
Eksport
Eksportingeniøruddannelsen er
ubetinget den ingeniøruddannelse,
der bedst udtrykker, at vi i dag lever
i en globaliseret verden. En verden
hvor landegrænser spiller en langt
mindre rolle end tidligere, men
hvor behovet for forståelse af sprog-
og kulturforskelle samtidig spiller
en større rolle.
At Danmark som helhed har succes
på eksportmarkedet, er ingen hemmelighed.
Men eksportpotentialet i
landet er endnu større, og for at
det skal lykkes for flere danske
virksomheder at trænge igennem
på verdensmarkedet, kræver det,
at eksportstrategierne håndteres
professionelt på flere niveauer.
Og det er her, eksportingeniøren
kommer ind i billedet.
Det faglige fokus
Eksportingeniører fra DTU er
uddannet til at agere i krydsfeltet
mellem teknik, sprog og økonomi,
og giver dermed virksomhederne
det bedste afsæt for at kommunikere
og samarbejde på tværs af
landegrænser. Fokuspunkterne i
Eksportingeniøruddannelsen er
globalisering, eksport, international
samhandel, projektstyring, teknik,
kommuni-kation og kulturforståelse.
Så hvis du har ambitioner om at
gøre international karriere og have
hele verden som din arbejdsplads,
så skal du overveje, om du vil med
på holdet af nye studerende på
eksportingeniørstudiet.
Studiets opbygning
Eksportingeniøruddannelsen er
normeret til 4-4½ års studier
inklusive ½ års ingeniørpraktik
i en dansk eller udenlandsk
virksomhed. Du kan dog gennemføre
uddannelsen på 4 år, hvis du
udover adgangskravene, som er
engelsk på A-niveau og enten tysk,
fransk eller spansk på C-niveau,
tillige har bestået matematik på
A-niveau, fysik på B-niveau og
kemi på C-niveau.
Undervisningen på Eksportingeniøruddannelsen
består af
klasseundervisning og projektarbejde.
Derudover skal du udføre
øvelser og laboratoriearbejde.
Overordnet falder fagene på eksportingeniørstudiet
i fire kategorier.
Sprogfagene, de merkantile fag
samt de ingeniørfaglige og de naturvidenskabelige
fag. Sprogfagene
er obligatorisk engelsk, og så enten
tysk eller spansk. De merkantile
fag dækker bl.a. erhvervs- og
afsætningsøkonomi, markedsanalyse,
finansiering og eksportmarkedsføring,
mens de naturvidenskabelige
fag bl.a. dækker matematik, fysik,
kemi, statistik, miljølære og it, herunder
grundlæggende kendskab til internet.
Ingeniørfagene dækker blandt andet
materialelære, styrkelære, innovation,
produktudvikling, produktionsplanlægning,
it-netværk og programmering.
Når du når frem til femte semester
på uddannelsen, skal du have en
række tilvalgsfag, som du selv
vælger. Undervisningen i tilvalgsfagene
foregår som regel på engelsk
og tiltrækker derfor også mange
udenlandske studerende. Det giver
et meget internationalt orienteret
studiemiljø. Men mange bruger
også 5. semester til et studieophold
på et udenlandsk universitet.
I 6. semester kommer du til at
opleve rollen som eksportingeniør i
virkelighedens verden. Her skal du
nemlig i ingeniørpraktik i en dansk
eller udenlandsk virksomhed.
Efter ingeniørpraktikken skal du i
gang med dit sidste studieår. Her
bygges der bro mellem ingeniørpraktikken
og bachelorprojektet,
som afslutter uddannelsen. I
bachelorprojektet får du lejlighed
til at demonstrere hele dit teoretiske
og praktiske overblik inden for
alle aspekter af eksportingeniørens
arbejds- og funktionsområde.
Jobområder
Eksportingeniøruddannelsens
kombination af teknologi, økonomi
og sprog fører for mange til en
karriere inden for markedsføring,
salg og projektledelse. Men du kan
også komme til at arbejde med
innovation, produktudvikling og
økonomistyring – ikke mindst i
internationale virksomheder.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
25
Sammenholdet er super
Det er næsten sommer, da Carina Dueholm bliver sat i stævne foran Hochschule für Technik und Wirtschaft Berlin,
der ligger på Treskowalle i det tidligere Østberlin. Her har Carina valgt at studere det næste halve år.
Carina Dueholm læser til eksportingeniør
på DTU. Hun er 22 år, og
har i forbindelse med sit studium
valgt at udfordre sig selv ved at
tage et halvt års studieophold i
Tysklands hovedstad, Berlin. Det
gør hun både for at komme mere
i dybden med det tyske sprog, for
at erhverve nogle interkulturelle
kompetencer og for at blive en del
af en anden kultur.
– Jeg er helt overbevist om, at det,
at jeg har taget springet og er taget
til Berlin på studieophold, samtidig
er med til at definere min fremtid
rent karrieremæssigt. Allerede nu
kan jeg fornemme, at jeg vil få rigtig
mange internationale kontakter,
som jeg i fremtiden vil kunne bruge
i mit professionelle liv som færdiguddannet
eksportingeniør, fortæller
Carina Dueholm.
Strategisk valg
At valget faldt på Tyskland som
destinationen for et studieophold,
var ikke tilfældigt.
– Der er ingen tvivl om, at jeg valgte
at tage et semester i Tyskland af
strategiske grunde. Tyskland er
et kæmpe marked og Danmarks
største handelspartner. Min strategi
var fra starten, at jeg via mit studieophold
skal kvalificere mig yderligere
inden for det tyske sprog samt blive
endnu mere internationalt orienteret.
Et ønskejob er lige nu noget med
mobiltelefoni. Og jeg har også
fundet ud af, at der skal være rejseaktivitet
inkluderet i jobbet.
Bredde og dybde
I 20 graders varme slentrer Carina
ned ad Unter Den Linden, med
retning mod Brandenburger Tor.
Hun fortæller om sin baggrund,
og giver noget af forklaringen
på, hvorfor valget faldt på eksportingeniørstudiet,
da hun for et
par år siden valgte uddannelse.
– Da jeg er matematisk student,
og altid har interesseret mig for
både sprog, matematik, teknologi,
marketing og andre kulturer, lå
eksportingeniørstudiet lige til højrebenet.
Og det har jeg ikke fortrudt
et sekund. Uddannelsen er bred, og
det tiltalte mig meget, da jeg i sin
tid skulle vælge. At jeg så i dag har
fået lyst til at gå mere i dybden med
nogle af fagområderne, hører også
med til historien.
Spændende og socialt
– Jeg synes, vi har rigtig meget at
lave på eksportingeniørstudiet. Der
er altid noget at forberede. Men
samtidig er det rigtig spændende og
meget givende. Det, jeg især godt
kan lide, er strukturen i skemaet.
At det så samtidig krydres af et
smaddergodt socialt sammenhold,
er bare en ekstra gevinst. Sidste år
drog vi i samlet flok til Roskilde
Festival. Det var sjovt, og fortæller
noget om det gode klassemiljø, vi
har, afslutter Carina.
EKSPORTINGENIØR 4-4½ åR
Semesteropbygning
Eksport
BaSiS SemeSter
Matematik 0
(svarer til matematik på A-niveau)
22,5 ECTS-point
SemeSter 1
Projekt 1
Tema: Bæredygtige produkter. Værksted (maskin)
15 ECTS-point
SemeSter 2
Matematik og naturvidenskab 2
Værksted (Analog og digital elektronik)
15 ECTS-point
SemeSter 3
Projekt 3
Tema: Integreret produktudvikling
15 ECTS-point
SemeSter 4
Projekt 4
Tema: International
markedsføring
7,5 ECTS-point
SemeSter 5
SemeSter 6
SemeSter 7
Programmering
5 ECTS-point
Projekt 7
Tema: Forandringsprocesser & innovation
af forretningskoncepter
15 ECTS-point
SemeSter 8
Keywords
International markedsføring
Teknologi
Kommunikation og kulturforståelse
Forretningsudvikling
Matematik og
naturvidenskab 1
5 ECTS-point
Afsætningsøkonomi
5 ECTS-point
Materialelære, styrkelære
og maskinlære
7,5 ECTS-point
Marketing, økonomi og netværksteori
10 ECTS-point
Studieophold i udlandet/Tilvalgsfag
30 ECTS-point
Ingeniørpraktik
30 ECTS-point
Bachelorprojekt
30 ECTS-point
Marketing –
Across cultures
7,5 ECTS-point
Erhvervsøkonomi
5 ECTS-point
Kultur og samfund 1
(spansk/tysk)
7,5 ECTS-point
Fysik 0
(svarer til fysik på B-niveau)
7,5 ECTS-point
Engelsk 1
5 ECTS-point
Kultur og samfund 2
(spansk/tysk)
5 ECTS-point
Marketing
(spansk/
tysk)
2,5
ECTSpoint
Eksportteknologi
(spansk/tysk)
5 ECTS-point
Engelsk 4
5 ECTS-point
Engelsk 7
2,5 ECTS-point
Optag
Antal studerende 2012: 352
Antal optagne 2012: 107
Dimmitender 2012: 36
Hvornår ligger praktikken?
6. semester
27
Engelsk 2
2,5
ECTSpoint
Engelsk 3
2,5
ECTSpoint
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
28 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Elektronik
Elektronikingeniører, hvoraf mange
reelt arbejder som it-og dataingeniører,
er beskæftiget over et meget bredt
og ofte avanceret arbejdsfelt. De
løser ingeniørmæssige problemstillinger
i mange forskellige
brancher og bygger broer mellem
fagområderne.
Elektronikingeniøruddannelsen er
en meget alsidig uddannelse, hvilket
afspejles i en elektronikingeniørs
muligheder på arbejdsmarkedet.
Elektronikingeniører er nemlig
beskæftiget i stort set alle brancher,
idet de har indsigt i og viden om
elektronik samt data- og itkommunikation.
Det faglige fokus
Den faglige sammensætning på
elektronikingeniøruddannelsen
består bl.a. af digital elektronik,
telekommunikation, mobiltelefoner,
transmission, satellitter, digitalisering,
design af kommunikationssystemer,
programmering, operativsystemer
og signalbehandling. Altså så at sige
alt, hvad der har med elektronik,
svagstrøm og computere at gøre.
Netop hele it-området er et arbejdsfelt,
hvor elektronikingeniører står
stærkt igennem deres viden om
programmering, netværk, data- og
telekommunikation, automation,
informationsstyring og -præsentation
samt deres indsigt i organisationer
og deres erfaring med teknologivurdering.
Det er netop disse faglige
kvalifikationer, der efterspørges
på it-arbejdsmarkedet, som er i
revolutionerende vækst.
Studiets opbygning
Elektronikingeniøruddannelsen
er normeret til 3½ års studier
inklusive ½ års praktik i en dansk
eller udenlandsk virksomhed. Den
obligatoriske del af uddannelsen
strækker sig fra første til fjerde
semester. Den obligatoriske del
af uddannelsen er på de to første
semestre identisk med It-ingeniøruddannelsen.
På Elektronikingeniøruddannelsen
er det målet at udvikle og kvalificere
dig inden for væsentlige ingeniørmæssige
kompetencer. Derfor bliver
du via studiet trænet i at samarbejde
med andre bl.a. igennem projektarbejdsformen.
Du lærer også at
problemformulere, at tidsplanlægge
og du får erfaring i at sammenligne
teori, simulering og praksis. Endelig
bliver du trænet i at fremlægge og
dokumentere resultater.
De faglige områder på 1.–4.
semester dækker, udover forskellige
projektarbejder samt faget videnskabsteori,
bl.a. digital hardware,
objektorienteret programmering,
matematik, digital signalbehandling,
elektrofysik, kredsløbsteori og
analog elektronik, indlejrede systemer
og regulering. Herudover skal du
vælge dit første tilvalgsfag, som
kan være første led i din eventuelle
specialisering.
På 5. semester skal du vælge fire
valgfri tilvalgskurser ud fra en bred
vifte af fag inden for elektronikingeniørers
arbejdsområder.
Ingeniørpraktikken er fordelt over
6. og 7. semester. Praktikken er et
vigtigt element i diplomingeniøruddannelsen.
Den giver dig mulighed
for at kombinere de teoretiske
færdigheder med praktisk ingeniørarbejde
i en dansk eller udenlandsk
virksomhed.
Tilvalgsfagene, praktikken og det
afsluttende bachelorprojekt i 6. og 7.
semester giver dig for alvor mulighed
for at sætte dit helt personlige præg
på din uddannelse. Du kan skabe dig
en reel specialisering inden for et
bestemt fagområde, eller du kan
vælge en portefølje af fag, som gør
dig helt unik på arbejdsmarkedet.
Elektronikingeniøruddannelsen
udbydes i to sidestillede studieforløb,
hvor det ene foregår på dansk og
det andet på engelsk – nemlig
under underskriften Electronics
and Computer Engineering.
Jobområder
Elektronikingeniører er blandt
andet beskæftiget med udvikling af
mobiltelefoner, transmissionsudstyr
og -modtagere, udvikling af
radio- og tv apparater, design af
kommunikationssystemer, og
finder i det hele taget beskæftigelse
inden for it-, kommunikations- og
elektronikbranchen.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
29
Ham der kan klare det!
Patrick Juhl går rundt blandt de 25 millioner indbyggere i den kinesiske metropol Shanghai. Han er i ingeniørpraktik i
elektronikvirksomheden Ericsson. Opgaven er Mobile Positioning System.
”Ham der kan klare det”, er den
fonetiske oversættelse af Patricks
navn til kinesisk. Og det må man i
høj grad sige, han kan. Patrick Juhl,
der er 22 år, læser på 6. semester på
DTU’s internationale elektronikingeniøruddannelse
Electronics
and Computer Enginee ring. I
øjeblikket er han i ingeniørpraktik
i den verdensomspændende elektronik
koncern Ericsson, og her
arbejder han i det verfikationsteam
på i alt 25 personer, der står for den
tekniske dokumentation af Ericssonproduktet
Mobile Positioning
System, som sælges til teleselskaber
i hele verden.
– Selve systemet går ud på, at man
altid kan aflæse den geografiske
position på en given mobiltelefon
i brug. Positionen gengives ganske
enkelt på skærmen, forklarer Patrick.
International dansker
Patrick er om nogen international.
Hans forældre er danske, men hele
sit liv, frem til og med studentereksamen,
har hjemlandet været
Belgien. At vælge den engelsksprogede
bacheloruddannelse i Electronics
and Computer Engineering,
og dermed bevare et internationalt
perspektiv, var derfor et naturligt
valg for Patrick. Derudover havde
uddannelsesvalget flere andre årsager.
En af dem, Patrick fremhæver, er,
at han ville bevare sit danske statsborgerskab.
Det kræver, at man har
opholdt sig i Danmark i mindst et
år, inden man fylder 21. En anden
grund er interessen for elektronik,
specielt sensorer og robotteknologi.
En tredje grund er, at han ved at
tage en engelsksproget uddannelse
i Danmark kan slå to fluer med et
smæk. Nemlig studere på engelsk
og samtidig styrke sit danske sprog i
hverdagens sociale liv.
– Da jeg samtidig fandt ud af, at
studieformen er projektorienteret,
var jeg overhovedet ikke i tvivl
om, at kursen hed Danmark. Den
projektorganiserede undervisning er
nemlig attraktiv, fordi det er sådan,
man arbejder i de store internationale
virksomheder i dag.
Udlandserfaringer og -drømme
– Jeg har lært rigtig meget på mit
kombinerede studie- og praktikophold
her i Shanghai. Jeg har fået
kulturel indsigt, lært en masse på det
faglige plan, jeg har lært kinesisk,
jeg har fået livserfaring, jeg har lært
at samarbejde med mange forskellige
mennesker, og ikke mindst har
jeg i nogen udstrækning formået
at integrere mig i et samfund, der
ligger milevidt fra det, jeg kender,
siger Patrick.
Alt sammen erfaringer, som Patrick
vil tage med sig videre.
– For der er bestemt ingen tvivl om,
at jeg skal arbejde internationalt,
når eksamensbeviset er i hus, slår
Patrick fast.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Elektronik
SemeSter 1
Objektorienteret
programmering 1
5 ECTS-point
SemeSter 2
Objektorienteret
programmering 2
5 ECTS-point
SemeSter 3
Elektrofysik 3
10 ECTS-point
SemeSter 4
Digital signalbehandling
og matematik
10 ECTS-point
SemeSter 5
Tilvalg
7,5 ECTS-point
SemeSter 6
Tilvalg
7,5 ECTS-point
SemeSter 7
Bachelorprojekt
15 ECTS-point
Projekt i
programmering
5 ECTS-point
Digital
hardware 2
5 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Digital
hardware 1
5 ECTS-point
Projekt i relation
til OOP og DIG
10 ECTS-point
Circuit theory and
analog electronics 3
10 ECTS-point
Regulering, modkobling,
LA Place & MM
10 ECTS-point
Keywords
Elektronikkonstruktion
Apparatkonstruktion
Telekommunikation
Teknologivurdering
Projekt i
digital hardware
5 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Ingeniørpraktik
15 ECTS-point
Ingeniørpraktik
15 ECTS-point
Matematik 1
10 ECTS-point
Digital signalbehandling
og matematik
10 ECTS-point
Projekt i
analog elektronik og kredsløbsteori
10 ECTS-point
Projekt i indlejrede systemer
og reguleringsteknik
10 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Optag
Antal studerende: 144
Antal optagne 2012: 55
Dimmitender 2012: 29
Hvornår ligger praktikken?
6. og 7. semester
31
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
32 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
It
It-teknologien er en af de mest
afgørende faktorer i den internationale
kommunikation. I kraft af
den revolutionerende teknologiudvikling
der er – og har været – på
området, bliver der kommunikeret
over landegrænser og mellem
verdensdelene som aldrig før.
Er du en af de mange, der er hooked
på computerteknologi, netværkssystemer,
kommunikation, internet,
spiludvikling og programmering,
har du måske allerede overvejet at
gå i gang med en it-uddannelse. På
it-ingeniøruddannelsen på DTU
Ballerup Campus bliver du uddannet
i et spændende og kreativt internationalt
studiemiljø. Og så kan du
vælge, om du vil læse uddannelsen
på dansk eller engelsk.
Det faglige fokus
It-ingeniøruddannelsen på DTU
Ballerup Campus er meget målrettet,
og sigter direkte mod beskæftigelse
på det store arbejdsmarked
for it og kommunikation. Med en
it-ingeniøruddannelse kan du blive
ansat inden for mange forskellige
brancher og i en række forskellige
jobfunktioner. For eksempel
benytter produktionsvirksomheder,
konsulentbranchen samt elektronik-
og it-industrien sig i høj grad af
it-ingeniører, og her har du mulighed
for at indtage en position som
udvik lingsingeniør, projektleder,
konsulent, rådgiver og meget meget
mere. Mulighederne er næsten
uanede. Og noget af det helt aktuelle
er i øjeblikket spiludvikling samt
den fortsatte udvikling af trådløse
teknologier. I de kommende år vil
vi se flere apparater og sensorer,
der kommunikerer trådløst med
hinanden. Det betyder en stribe
nye produkter, som giver både
producenter og forbrugere en række
nye muligheder. For eksempel kan
produkter som vaskemaskiner,
køleskabe og biler blive udstyret med
en chip, som man kan kommunikere
med via trådløs opkobling til hotspots
eller mobiltelefonnettet.
Studiets opbygning
It-ingeniøruddannelsen er normeret
til 3½ års studier inklusive ½ års
ingeniørpraktik i en dansk eller
udenlandsk virksomhed. Studiet
er tilrettelagt således, at du som
færdig it-ingeniør er klædt på til at
vurdere behov og indfaldsvinkel til
løsning af opgaverne samt fastsætte
et design for at opnå den ønskede
virkning. Samtidig kan du analysere
krav, betingelser og forudsætninger
for it-løsninger samt udvikle nye
tekniske muligheder. Endvidere
bliver du klædt på til at lede tværfaglige
it-projekter.
De fire første semestre består af en
række specifikke fag som bl.a. digital
signalbehandling og matematik,
objektorienteret programmering,
digital elektronik, mikroprocessorer,
computernetværk og protokoller,
indlejrede systemer som f.eks.
Embedded Linux, multiprogrammering
samt distribuerede systemer og
databaser. Men du skal også arbejde
med konkrete projekter.
5. semester består udelukkende
af tilvalgsfag, og med den rette
kombination kan du dermed skabe
din helt egen og attraktive ingeniørprofil.
Valgmulighederne er mange,
men består bl.a. af Linux, trådløs
kommunikation, operativsystemer,
billedbehandling, videregående digital
design og computerarkitektur.
I 6. semester skal du i ingeniørpraktik,
som giver dig mulighed for at kombinere
dine teoretiske færdigheder med
praktisk ingeniørarbejde.
Bachelorprojektet afslutter uddannelsen
på syvende og sidste semester.
I bachelorprojektet skal du løse en
ingeniørmæssig problemstilling
inden for fagområdet og gøre brug af
de færdigheder, som du har tilegnet
dig undervejs i studiet.
Jobområder
Som it-ingeniør kan du bl.a. blive
udviklingsingeniør, projektleder,
konsulent eller rådgiver. Mulighederne
er næsten uanede. Typisk
ansættes it-ingeniører i produktionsvirksomheder,
konsulentbranchen
samt elektronik- og it-industrien, og
i det hele taget alle brancher, der har
behov for kvalificerede medarbejdere
inden for it og netværk.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
33
Det skal være sjovt
Lau læser til it-ingeniør på 6. semester, og han er mere end almindeligt fascineret af computerspil. Drømmen er en
karriere inden for spiludvikling, og han er godt på vej.
For it-ingeniørstuderende Lau
Maack-Krommes er det lysten, der
driver værket. Han har altid været
fascineret af at designe programmer
og systemer. Og det er noget, han
for alvor får lov til som studerende
på it-ingeniøruddannelsen.
– Det er fedt, når man bygger tingene
op fra bunden. Ser produktet
og får det hele til at virke. Det sjove
er i virkeligheden selve programmeringen,
der ligger bag, fortæller Lau.
Passion for spiludvikling
Lau er 22 år, og har gennem mange
år på egen hånd udviklet dynamiske
hjemmesider. Men i dag er det især
udvikling af spil, han brænder for.
Faktisk så meget, at han har tænkt
sig at gøre det til sin levevej. Også
selv om der er mange om buddet.
– Vi lærer ikke direkte at udvikle
spil på uddannelsen. Men vi
har lært noget om godt design,
datastrukturer og algoritmer, og
det bruger man, når man udvikler
spil. På 4. semester lavede vi i min
projektgruppe et Pacman projekt,
hvor vi fik det til at ligne et rigtigt
spil, forklarer Lau.
Projektgruppen, som har holdt
sammen siden 1. semester, udgør
det centrale holdepunkt for Lau.
– Vi arbejder godt sammen, og har
det også rigtig sjovt. Det er vigtigt
at have nogle af dele sine ideer med,
og i en gruppe bliver projekterne
mindre uoverskuelige. Det er fedt at
få ideerne i fællesskab, fortæller Lau.
Lysten er det vigtigste
Ved siden af studierne arbejder Lau
som ekspedient i en spilbutik, og på
den måde kommer han lidt væk fra
computeren, samtidig med at han
laver noget, han brænder for.
– Jeg kan godt lide udfordringer
og at gøre tingene ordentligt. Men
det skal samtidig være sjovt. Lysten
er det vigtigste, slår Lau fast uden
tøven.
Det er hans plan at tage den to-årige
overbygning i Spil på IT-Universitet,
når diplomingeniøruddannelsen
er i hus. Han vil nemlig gerne
lære endnu mere om spildesign
og spiludvikling, så han er rigtig
rustet til at søge udfordringerne i et
spiludviklingsfirma.
– En af de gode ting ved en ingeniøruddannelse
er, at man lærer
at lære, og så kan man hele tiden
bygge ovenpå med videre studier,
konkluderer Lau.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
It
SemeSter 1
Objektorienteret
programmering 1
5 ECTS-point
SemeSter 2
Objektorienteret
programmering 2
5 ECTS-point
SemeSter 3
Computer
science
5 ECTS-point
SemeSter 4
Linær algebra
og datamining
10 ECTS-point
SemeSter 5
Tilvalg
7,5 ECTS-point
SemeSter 6
Tilvalg
7,5 ECTS-point
SemeSter 7
Bachelorprojekt
15 ECTS-point
Projekt i
programmering
5 ECTS-point
Digital
hardware 2
5 ECTS-point
Netværk
5 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Digital
hardware 1
5 ECTS-point
Projekt i relation
til OOP og DIG
10 ECTS-point
Distribuerede
systemer
5 ECTS-point
OS +
Embedded Linux
5 ECTS-point
Keywords
Digital signalbehandling
Internet
Computernetværk
Kommunikation
Projekt i
digital hardware
5 ECTS-point
Projekt i
distribuerede systemer
15 ECTS-point
Parallel
programmering
5 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Ingeniørpraktik
15 ECTS-point
Ingeniørpraktik
15 ECTS-point
Matematik 1
10 ECTS-point
Diskret matematik
og game physics
10 ECTS-point
Projekt i parallel
programmering
10 ECTS-point
Tilvalg
7,5 ECTS-point
Optag
Antal studerende 2012: 213
Antal optagne 2012: 90
Dimmitender 2012: 26
Hvornår ligger praktikken?
5., 6. og 7. semester
35
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
36 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Maskin
Maskiningeniøruddannelsen på
DTU Ballerup Campus er netop
blevet moderniseret med respekt
for de klassiske discipliner, som
maskiningeniører traditionelt har
haft og stadig besidder i dag.
Maskiningeniører arbejder i dag
med produktudvikling, materialer,
konstruktion og design, mekatronik
og energi. Specielt ingeniører med
viden inden for energi, produktdesign
og innovation er eftertragtede. Men
mange maskiningeniører arbejder
i stigende grad også med markedsføring,
service og ledelse.
Det faglige fokus
Maskiningeniører er kraftigt
involveret i produktudvikling og
udvikling af produktionsapparatet,
så både produkter og produktionsapparatet
kan leve op til krav om
effektivitet, kvalitet og miljøbevidsthed.
Specielt samspillet mellem miljø,
kvalitet, produktion og økonomi
spiller i dag en afgørende rolle i
produktionsvirksomheder, ikke
mindst fordi forbrugerne forventer,
at produkter og produktionsforhold
lever op til etiske og miljømæssigt
forsvarlige standarder. Kodeordene
for studiet er funktionalitet, energioptimering
og miljø. Derfor får
du på studiet viden om mekanik
og termodynamik, og du lærer at
bruge avancerede 3D it-baserede
designværktøjer til at beregne,
konstruere og fremstille produkter,
ligesom du lærer at dimensionere
og udforme gearkasser, energianlæg
og energiomsættende maskiner.
Men du får naturligvis også erfaring
med og undervisning i de mange
klassiske maskintekniske konstruktioner,
som bl.a. stempelmotorer,
pumper, kraner og styretøj.
I miljøundervisningen får du kendskab
til de metoder, der anvendes
i forbindelse med miljøvurdering
af produkter, konstruktioner og
produktionsprocesser. Du får
undervisning i projekt- og økonomistyring,
ligesom du kommer til
at arbejde med robotteknologi og
Rapid Prototyping.
Studiets opbygning
Maskiningeniøruddannelsen er
normeret til 3½ års studier inklusive
½ års ingeniørpraktik i en dansk eller
udenlandsk virksomhed.
Maskiningeniøruddannelsen er
baseret på problemorienteret undervisning,
og uddannelsen er opbygget
således, at du på den første del af
studiet via semesterprojekter og
kurser skal arbejde med en række
naturvidenskabelige grundfag og
maskintekniske fag. De naturvidenskabelige
grundfag dækker bl.a.
fagene matematik, materialelære,
mekanik og termodynamik, mens
de maskintekniske fag omfatter
materialeprocesser, mekatronik,
produktudvikling, mekanisk design
og CAD, elektronik og energiteknik.
Efter de tre første semestre bruger
du den resterende del af uddannelsen
på at specialisere dig inden
for enten termodynamik, design/
konstruktion eller mekatronik.
Ingeniørpraktikken er placeret i
5. semester. Her får du mulighed
for at kombinere dine teoretiske
færdigheder med konkret ingeniørarbejde
i en dansk eller udenlandsk
virksomhed.
På det 7. og sidste semester skal du
skrive dit afsluttende bachelorprojekt.
Her skal du løse en ingeniørmæssig
problemstilling, der er formuleret
af enten en privat eller offentlig
virksomhed. Du kan vælge om, du
vil beskæftige dig med en eksperimentel,
empirisk og/eller praktisk
problemstilling.
Kombinationen af de grundlæggende
fag på de første semestre
og den faglige specialisering i den
resterende del af uddannelsen, giver
dig kvalifikationer til at indgå i
teamwork på tværs af arbejdsfeltet i
hele det maskintekniske spektrum.
Jobområder
Som færdiguddannet maskiningeniør
vil du have en bred vifte af
jobmuligheder i mange forskelligartede
brancher og i hele verden.
Dansk viden og teknologi er en
stor eksportvarer, hvor maskiningeniører
ofte er omdrejningspunkt
for kommunikation og vidensdeling
på tværs af landegrænser. Mange
danske maskiningeniører får
muligheden for udstationering i en
årrække for at sikre, at et projekt
bliver afviklet hensigtsmæssigt i det
pågældende land.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
37
Mit phantom i Berlin
Phantom 3D QCT har været overskriften i Troels Antvorskovs liv i et halvt år. Han har nemlig designet et kalibreringsfantom
i et forskningsprojekt om knogleskørhed på universitetshospitalet Benjamin Franklin i Berlin.
Troels er 25 år, maskiningeniørstuderende
og bor sammen med
sin kæreste. Samtidig er han på
landsholdet i femkamp.
Troels har ambitioner, og vil gerne
være med til at gøre en forskel. Derfor
er de internationale udfordringer,
han aktuelt står i, en kærkommen
mulighed for at gøre sig endnu
bedre. Især fagligt, men også socialt
og sportsligt. Ingeniørpraktikken,
der tager et halvt år, er henlagt til
Tysklands hovedstad, Berlin.
– Længe inden jeg startede på
maskiningeniøruddannelsen i
København, har jeg vidst, at jeg
ville tage noget af mit studium i
udlandet. Og jeg har sådan set altid
forventet, at jeg på et eller andet
tidspunkt ville havne i Tyskland.
Tyskland er vores store samarbejdspartner
og maskinindustriens
mekka. At jeg så havnede i Tyskland
på et forsknings projekt omkring
knogleskørhed, er en helt anden sag.
Men det viser, at maskiningeniører
har mange strenge at spille på. Og
det, synes jeg, er rigtigt positivt,
siger Troels.
State-of-the-Art
Troels’ forskningsmæssige base
under sit praktikophold i Berlin er
et projekthus, der ligger i tilknytning
til Charité Campus Benjamin
Franklin.
– Vi er i alt ca. 30 ansatte på
forskningsprojektet, der handler
om at finde årsagerne til, at specielt
kvinder får knogleskørhed. Både
NASA og ESA er med i forskningsprojektet
på den finansielle side.
De har en interesse i projektet,
fordi astronauter har en tilbøjelighed
til at få knogleskørhed efter
længerevarende ophold i rummet.
Det skyldes, at mineralindholdet i
knoglerne mindskes, som følge af
den manglende kraftpåvirkning fra
tyngdekraften, fortæller Troels, og
fortsætter:
– Det er state-of-the-art, vi har
arbejdet med her. For det første er
3D-scanneren, vi bruger til knogleundersøgelser,
helt unik, men jeg
kan også godt afsløre, at det ikke
har været nemt at få udarbejdet
kalibreringsenheden.
Forskning og femkamp
– Det var en god beslutning for mig
at tage på praktikophold i Tyskland.
Jeg har lært utroligt meget, og
så er jeg stolt over at have været
medarbejder på et så banebrydende
forskningsprojekt. Men gevinsterne
er i øvrigt kæmpestore. Jeg er blevet
meget bedre til sprog. Jeg har
fået en række nye internationale
venskaber. Jeg har lært noget om
konflikthåndtering, og så har jeg
ikke mindst lært mig selv bedre at
kende. Den sidste krølle på halen er,
at jeg i min praktikperiode fik lov
til at træne femkamp med det tyske
landshold. Så kan man ikke forlange
mere, afslutter Troels.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Maskin
SemeSter 1
CAD
5 ECTS-point
SemeSter 2
Design for
maskiningeniører
5 ECTS-point
SemeSter 3
Anvendt
matematik 2
5 ECTS-point
SemeSter 4
SemeSter 5
SemeSter 6
SemeSter 7
Specialisering
5 ECTS-point
Materialelære
5 ECTS-point
Anvendt
mekanik 1
5 ECTS-point
El-teknik
5 ECTS-point
Specialisering
5 ECTS-point
Mekanik 1
5 ECTS-point
Anvendt
matematik 1
5 ECTS-point
Felter og
strømninger
5 ECTS-point
Keywords
Konstruktion og design
Energi
Mekatronik
Teknologi
Innovation
Konstruktion
Termodynamik
1
5 ECTS-point
Termodynamik
2
5 ECTS-point
Mekanisk
design
5 ECTS-point
Projekt 1 samt
projektarbejde og værktøjer
10 ECTS-point
Projekt 2
10 ECTS-point
Projekt 3
10 ECTS-point
Specialisering
Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik
30 ECTS-point
Ingeniørpraktik
30 ECTS-point
Specialisering
Vælg mellem design/konstruktion, termodynamik eller mekatronik
30 ECTS-point
Bachelorprojekt
20 ECTS-point
Optag
Antal studerende: 196
Antal optagne 2012: 82
Dimmitender 2012: 36
Hvornår ligger praktikken?
5. semester
39
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
40 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Proces og
Innovation
Danmark har brug for innovative
iværksættere, hvis levestandarden
skal opretholdes og udbygges. På
bagkant af finanskrisen skal vi derfor
finde nye måder at gøre tingene på,
og ikke mindst skal der opdyrkes
nye forretningspotentialer, så der
dels skabes nye arbejdspladser og
dels udvikling og know-how.
DTU udbyder en ingeniøruddannelse,
som bygger bro og
skaber sammen hæng mellem en
selvstændig hedskultur, en innovationskultur
og en iværksætterkultur
i private og offentlige virksomheder
samt i uddannelsessektoren.
Det faglige fokus
Uddannelsen giver dig en helt
særlig ingeniørprofil, som kobler
teknologisk viden med mere
personlige, sociale og kreative
kompetencer.
Samtidig giver uddannelsen dig, ud
over de ingeniørfaglige kompetencer,
et kendskab til forretningsmæssige
strategier, så du bliver i stand til at
omsætte dine innovative ideer til
reelle forretningspotentialer.
Så hvis du går med en drøm om at
tage en uddannelse, der giver dig
mulighed for en karriere, som kombinerer
kreativitet og idéudvikling
med planlægning og realisering af
konkrete produkter, så er uddannelsen
i Proces og Innovation måske
svaret. Her bliver du kvalificeret til,
via naturvidenskabelig og teknisk
indsigt, at omsætte nye ideer til
konkrete og brugbare løsninger.
Uddannelsen giver dig også viden
om – og erfaring med – forskellige
innovationsprocesser og metoder,
ligesom du får forståelse for de
globale, samfundsmæssige, økonomiske
samt miljø- og arbejdsmiljømæssige
forhold, der kobler sig på,
når nye og innovative løsninger skal
realiseres og markedsføres.
Studiets opbygning
Uddannelsen er projektorienteret
og kendetegnet ved at have to forskellige
specialiseringsspor, hvoraf
du skal vælge ét. Den ene mulighed
er en specialisering inden for by
og byg, som rummer produkt- og
projektudvikling inden for byggeri
og infrastruktur, mens det andet er
et it-spor med fokus på softwareudvikling.
På den obligatoriske del af uddannelsen,
som dækker de første fire
semestre, skal du på hvert semester
udføre et semesterprojekt, ligesom
du efter første semester skal vælge
specialiseringsspor. Samtidig skal du
følge en række grundlæggende fag,
der rammer innovationsprocessen
ind. Det er fag som bl.a. kreativitet
og innovation, innovation og
videnledelse, teknologi, erhvervsøkonomi
samt markedsføring. Men
det er også ingeniørfaglige fag som
objektorienteret programmering,
statistik og fysik.
I 5. semester skal du i ingeniørpraktik
i en dansk eller udenlandsk
virksomhed, hvorefter 6. og 7.
semester er helliget tilvalgsfag og
det afsluttende bachelorprojekt.
Det betyder, at du på sidste år af
uddannelsen for alvor har mulighed
for at skabe dig din egen og helt særlige
ingeniørprofil. Den bestemmes
nemlig af de tilvalgskurser du
vælger, og den problemstilling du
behandler i bachelorprojektet.
Jobområder
Som færdiguddannet proces- og
innovationsingeniør kender du forløbet
i innovative processer, og kan
derfor varetage jobfunktioner i relation
til konkrete udviklingsopgaver
eller med koordinering af teknisk
opgaveløsning og skabe bro mellem
virksomheders tekniske afdeling og
udviklingsafdeling. Men uddannelsen
åbner også op for karrieremuligheder
inden for projektledelse
og/eller almen ledelse.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
41
Virketrangen er stor
Det var ikke lige rollen som studerende i Proces og Innovation, der stod i første række, da Alina Protsyk som 11-årig
kom til Danmark fra Ukraine. Men det er det i høj grad nu. Hun har netop afsluttet 6. semester efter en veloverstået
periode som ingeniørpraktikant i BDO KR.
Alina Protsyk er 25 år. Hendes
indgang til ingeniørstudiet var en
HTX-eksamen fra Odense Tekniske
Gymnasium. Efterfølgende startede
hun på diplomingeniøruddannelsen
i Business Development
Engineering på Århus Universitets
afdeling i Herning. Men udlængslen
kaldte, og i 2010 påbegyndte hun sit
studium i Proces og Innovation.
– Jeg skulle til en større by og væk
fra provinsen, som Herning er. Jeg
undersøgte mulighederne, og synes,
at studiet i Proces og Innovation
talte til mit sande jeg. Jeg ser nemlig
mig selv som iværksætter. Jeg fik
selvfølgelig merit for mine studier i
Herning, og derfor kan jeg allerede
næste år dimittere som en af de
første diplomingeniører i Proces og
Innovation, fortæller Alina Protsyk.
Ildsjæl
At der sker noget omkring Alina,
er let at få øje på. Hun er engageret,
og taler passioneret om sine mange
gøremål. Det hele sker med et smil
på læben og entusiasme, der blusser.
Hun har virketrang, og i hendes for -
holdsvis korte liv er det blevet til
etableringen af lokalforeninger af
Danmarks Unge Katolikker i både
Herning og Odense, dannelsen af den
ukrainske forening Lastyka, og lige nu
barsler hun med en studieforening for
studieretningen Proces og Innovation.
– I 2011 har jeg stiftet Proces &
Innovations Foreningen med det
formål at skabe netværk mellem
nuværende og kommende studerende.
Uddannelsen er helt ny og
vildt spændende, og det skal vi
have fortalt omverdenen og dem,
der i fremtiden skal ansætte os.
Derfor er foreningen i gang med at
udvikle sin egen hjemmeside. Her
kan virksomheder bl.a. byde ind
med praktikpladser, studiejob eller
innovations- og udviklingsprojekter
i forbindelse med bachelorprojekter.
Men det er også planen at gennemføre
forskellige workshops, forklarer Alina.
Idéportal
Da Alina skulle i ingeniørpraktik,
sørgede hun selv for sin praktikplads.
Hun skrev en ansøgning på LinkedIn,
og straks efter havde hun syv praktikmuligheder
på hånden. Hun valgte
noget utraditionelt at gennemføre
sin praktikperiode i BDO KR, som
er kommunernes revisionsselskab.
– Problemformuleringen for mit
praktikarbejde lød i al sin enkelthed:
Hvordan kan man styrke indsatsen
på innovationsområdet for at opnå
en værdiskabelse? Et af elementerne
blev udviklingen af en idéportal,
hvor medarbejderne hos BDO KR
kan komme med ideer til udvikling
og innovation. Idéportalen er blevet
en succes, og gennem udviklingen
af den fik jeg sat alle mine værktøjer
fra uddannelsen i spil. Jeg har både
lavet kravspecifikationer, været
projektleder, og ageret som facilitator
på kreative møder. Samtidig har jeg
udarbejdet analyser og projektplaner,
herunder en markedsføringsplan
for idéportalen, siger Alina.
Innovationsspring
Erfaringerne fra ingeniørpraktikken
vil Alina omsætte til at få endnu
mere damp på kedlerne og arbejde
videre med sine interessefelter.
– Helt overordnet er jeg en generalist,
der er bredt orienteret. Jeg
vil bestræbe mig på i fremtiden at
nedbryde den silotankegang, som
er i mange virksomheder, og som
forhindrer skelsættende innovationsspring.
Min drøm i fremtiden
er at arbejde med innovationsledelse
med fokus på processerne. Det
handler bl.a. om innovationskultur
og udvikling af nye forretningsområder,
ligesom jeg vil stå i
spidsen for et bredt samarbejde i
virksomheden, afslutter Alina.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Proces og Innovation
SemeSter 1
Kreativitet
og innovation
5 ECTS-point
SemeSter 2
Business
intelligence
5 ECTS-point
SemeSter 3
Teknologi,
markedsføring og
innovation
5 ECTS-point
SemeSter 4
Innovations- og
videnledelse
5 ECTS-point
SemeSter 5
SemeSter 6
SemeSter 7
Entrepreneurship
5 ECTS-point
Statistik
5 ECTS-point
Innovation i det
byggede miljø
5 ECTS-point
Specialicering:
Vælg Software (databasesystemer)
eller Produktudvikling
5 ECTS-point
Specialicering:
Vælg Software (Software, Web og
Netværk) eller Produktudvikling
10 ECTS-point
Specialicering:
Vælg Software (Indlejrede teknologier)
eller Produktudvikling
10 ECTS-point
Keywords
Innovation og iværksætterkultur
Forretningsoptimering
Forretningsinnovation
Objekt orienteret
analyse, design og
programmering
5 ECTS-point
Bæredygtighed
og ressourceoptimering
5 ECTS-point
Erhvervsøkonomi
5 ECTS-point
Semesterprojekt 4
15 ECTS-point
Ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed
30 ECTS-point
Fysik
Tilvalgskurser, fx kombineret med studieophold i udlandet
30 ECTS-point
Bachelorprojekt
30 ECTS-point
5 ECTS-point
Projektledelse
5 ECTS-point
Semesterprojekt 3
10 ECTS-point
Semesterprojekt 1
5 ECTS-point
Semesterprojekt 2
5 ECTS-point
Optag
Antal studerende 2012: 54
Antal optagne 2012: 14
Dimmitender 2012: 0
Hvornår ligger praktikken?
5. semester
43
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
44 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Produktion
Kan du tænke dig at arbejde i
krydsfeltet mellem planlægning og
styring, teknologi, virksomhedsøkonomi
og mennesker? Har du
lyst til at arbejde med at udvikle og
optimere virksomheders interne
produktionsgange?
Med en uddannelse som produktionsingeniør
kommer du til at
arbejde tværfagligt – for eksempel
med ledelse, planlægning, logistik
eller kvalitet. Mange produktionsingeniører
er ansat i industrien, da
uddannelsen giver et godt grundlag
for at finde beskæftigelse i så
forskellige brancher som maskinindustrien,
fødevareindustrien
og medicinalindustrien. Men
produktions-ingeniører finder også
beskæftigelse i handels- og servicevirksomheder,
i offentlige organisationer
og i konsulentbranchen.
Det faglige fokus
Produktionsingeniørens opgave
er at ændre, optimere eller helt
nyskabe tekniske processer, der f.eks.
inkluderer maskinelle, elektroniske
eller kemiske løsninger. Men mange
gange er det også forretningsmæssige
processer, hvor det handler
om håndtering af information og
arbejdsprocesser. Produktionsingeniører
går også konstruktivt ind
i arbejdet med at få medarbejderne
til at fungere bedre sammen. Det
sker i kraft af initiativer omkring
organisations- og kompetenceudvikling.
Derfor er produktionsingeniøren
en central nøgleperson i
enhver virksomhed.
Produktionsingeniøren skal nemlig
have styr på alt, hvad der vedrører
produkterne. Det gælder i selve
produktionen, men i høj grad også
arbejdet omkring planlægning,
projektstyring og løsning af tekniske
og logistiske problemstillinger
undervejs i produktionsprocessen.
Det betyder, at produktionsingeniøren
er ressourcepersonen,
der har indsigt i og kan formidle
bedre samarbejde, kommunikation,
organisering og styring. Kort sagt er
produktionsingeniøren i stand til at
påvirke både produktionstekniske
og samarbejdsmæssige processer.
Studiets opbygning
Produktionsingeniøruddannelsen
er normeret til 3½ års studier inklusive
½ års ingeniørpraktik i en dansk
eller udenlandsk virksomhed.
Uddannelsen kan læses på både
dansk og engelsk.
Uddannelsen er opbygget som
et firkløver, hvor kernen består
af generelle ingeniørmæssige og
personlige kompetencer, mens de
fire blade dannes af fagområderne:
management, teknologi, økonomi
og informationsteknologi. Den faglige
viden inden for disse områder
sættes i en virksomhedsrelateret
sammenhæng, hvor samspillet
mellem de enkelte elementer og de
erhvervs- og forretningsmæssige
forhold har afgørende betydning.
I løbet af uddannelsen møder du
firkløveret både gennem de obligatoriske
kurser og via projekterne.
På de fire første semestre skal du
hvert semester gennemføre et
projekt. Projektet på 1. semester
handler om produktanalyse, på 2.
semester er overskriften procesanalyse,
på 3. semester handler projektopgaven
om en produktionsvirksomhed,
mens fokus i 4. semester
er rettet ind på en problemanalyse
i en virksomhed. Ved siden af projekterne
skal du også deltage i en
række kursusaktiviteter. Kursusaktiviteterne
handler bl.a. om fagene
materialelære, statik og styrkelære,
driftsøkonomi, statistik, styreteknik
og automatisering, kvalitetskontrol,
differentialligninger og virksomhedssystemer.
I 5. semester skal du i ingeniørpraktik
i en dansk eller udenlandsk
virksomhed. Her får du mulighed
for at kombinere dine teoretiske
ingeniørfærdigheder med praktisk
ingeniørarbejde i en virksomhed.
Efter ingeniørpraktikken skal du i
gang med dit sidste studieår, som
omfatter en række valgfrie kurser
og projekter på 6. semester samt
bachelorprojektet på 7. semester.
De valgfrie kurser omfatter bl.a.
erhvervsjura, marketing, produktivitetsoptimering,
project management,
nationaløkonomi og simulering. Via
bachelorprojektet får du på sidste
studieår mulighed for at skabe din
egen ingeniørprofil, som gør dig
unik på arbejdsmarkedet.
Jobområder
Med en uddannelse som produktionsingeniør
kan du for eksempel
blive projektleder, produktionsansvarlig,
logistikansvarlig, kvalitets-
ansvarlig eller managementkonsulent.
Produktionsingeniørens opgave er
at ændre, optimere eller eventuelt
nyskabe produktionstekniske eller
administrative processer. Det kan
for eksempel dreje sig om indkøb og
indførelse af nyt produktionsudstyr
eller opbygning af en helt ny fabrik.
Det kan også dreje sig om at indføre
nye arbejdsgange og metoder.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
45
Nysgerrig Spørge-Jørgen
med LEAN-interesse
Christopher Nerild er på studieophold på Hochschulen München i Tyskland. Christopher er 24 år og i gang med
produktionsingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus.
For Christopher startede ingeniørbanen
med et Åbent Hus-arrangement.
– Jeg tog til Åbent Hus for at få
mere at vide om maskiningeniøruddannelsen.
Og da jeg nu var
der, lagde jeg også lige turen forbi
produktionsingeniørstudiet. Det
fortryder jeg ikke et sekund. Jeg
fandt mit kald, hvis man kan sige
det sådan. Alt det med planlægning,
ledelse og management er nemlig
lige mig, fortæller Christopher.
Studieophold i storby
Da han senere skulle vælge, hvor
studieopholdet skulle finde sted, var
der én ting, der var helt afgørende
for ham.
– Jeg havde et kriterium, da jeg
skulle vælge destinationen for mit
studieophold. Jeg skulle til en storby.
Og så overbeviste fagene på Department
for Industrial Engineering på
Hochshulen München mig med det
samme. Det er et rigtigt godt valg,
forklarer Christopher.
Opholdet har haft indflydelse på
Christophers drømme om sin
professionelle fremtid. Øverst på
hitlisten står nu ønskerne om at
komme til at arbejde som produktionsingeniør
i en international
virksomhed.
– Jeg har fundet ud af, at sådan et
internationalt studieophold styrker
den personlige udvikling. Specielt
får jeg prøvet mig selv af i en anden
sprog- og kulturramme. Og de erfaringer,
jeg har opsamlet, peger på, at
jeg skal ud over stepperne igen, når
mit eksamenspapir er i hus, fortæller
Christopher.
Derudover overvejer Christopher
også at læse en overbygningsuddannelse
som civilingeniør inden for
management, ledelse og organisation
eller tage en HA på Copenhagen
Business School.
– Jeg har rigtig mange planer, og
jeg ved også, at jeg vil arbejde med
LEAN. I LEAN handler det om at få
mennesker og systemer til at spille
sammen. Og det kan man bl.a. med
en god produktionsplanlægning,
argumenterer Christopher.
Sund konkurrence
Når Christopher skal beskrive studiemiljøet
på produktionsingeniøruddannelsen,
rammes det ind af en
masse superlativer. Han er rigtig
glad for sit hold og det sammenhold,
de har fået opbygget.
– Det er et rigtig spændende
studium, jeg har valgt at læse.
Uddannelsesjunglen er svær at
orientere sig i, og derfor glæder det
mig ekstra, at jeg hver dag får pirret
min nysgerrighed. For jeg er en nysgerrig
spørgejørgen af natur, og den
måde, studiet er opbygget på, gør,
at jeg får tingene rigtigt ind under
huden. At vi så samtidig har et rigtig
godt socialt sammenhold, giver
bare det hele en ekstra dimension.
Vi har respekt for hinanden, men vi
konkurrerer naturligvis også internt
på den gode måde.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Produktion
SemeSter 1
Differentialligninger
5 ECTS-point
SemeSter 2
Statistik og lineær
algebra
5 ECTS-point
SemeSter 3
Styreteknik og
automatisering
5 ECTS-point
SemeSter 4
Statistik og
kvalitetskontrol
5 ECTS-point
SemeSter 5
SemeSter 6
SemeSter 7
Materialelære
5 ECTS-point
Produktionsteknologi
5 ECTS-point
Produktionsog
lagerstyring
5 ECTS-point
Virksomhedssystemer
5 ECTS-point
Statik og
styrkelære
5 ECTS-point
Driftsøkonomi
og investering
5 ECTS-point
Regnskab
og økonomi
5 ECTS-point
Organisation og
kvalitetsstyring
5 ECTS-point
Keywords
Planlægning og styring
Teknologi
Virksomhedsøkonomi
Mennesker
Ingeniørpraktik
30 ECTS-point
Tilvalgskurser
30 ECTS-point
Bachelorprojekt
30 ECTS-point
Analyse af
produktionssystemer
5 ECTS-point
Projekt 2
Procesanalyse
15 ECTS-point
Projekt 3
Produktionsvirksomhed
15 ECTS-point
Projekt 1
Produktanalyse
10 ECTS-point
Projekt 4
Problemanalyse i virksomheden
15 ECTS-point
Optag
Antal studerende: 139
Antal optagne 2012: 62
Dimmitender 2012: 31
Hvornår ligger praktikken?
5. semester
47
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
48 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Stærkstrøm
Stærkstrømsingeniører er eftertragtet
på arbejdsmarkedet på grund af
deres brede faglige kvalifikationer.
Aktuelt er hele det stærkstrømsorienterede
arbejdsmarked i bekneb
for kvalificeret arbejdskraft. Færdiguddannede
stærkstrømsingeniører
har derfor let ved at finde beskæftigelse
inden for netop det område,
der interesserer dem mest.
Stærkstrømsingeniøruddannelsen
er for dig, der interesserer dig
for energiproduktion, solceller,
vindmøller, el-distribution, styring
og regulering af energiomsættere
og ikke bliver skræmt af ingeniørfaglige
discipliner som termofysik,
højspændingsteknik, effektelektronik
og el-installationer.
Det faglige fokus
Stærkstrømsingeniører har et stort
ansvar for samfundets drift. Det er
dem, der sørger for en gnidningsfri
levering af strøm. Og netop strøm
er af vital betydning for samfundets
drift. I hverdagen tænker vi sjældent
på, hvordan strøm og energi produceres
og distribueres. Vi tager det
som en selvfølge, at lampen tænder,
radioen går i gang, køleskabet køler
og komfuret varmer ved et simpelt
tryk på en knap.
Studiets opbygning
Stærkstrømsingeniøruddannelsen
er en 3½-årig diplomingeniøruddannelse,
med ½ års indbygget
ingeniørpraktik i en dansk eller
udenlandsk virksomhed.
Stærkstrømsuddannelsen er baseret
på problemorienteret undervisning.
Uddannelsen er opbygget således,
at du via semesterprojekter bliver
introduceret til de problemstillinger,
som du, som færdiguddannet
stærkstrømsingeniør, kan komme
til at beskæftige dig med samt at du
som studerende bliver fortrolig med
den arbejdsproces, stærkstrømsingeniører
udsættes for i det virkelige
liv. I semesterprojekterne skal du selv
formulere, planlægge og udføre et
projekt med relation til stærkstrømsområdet.
Projekterne skal kombinere
teoretiske færdigheder fra
klasseundervisningen med praktiske
øvelser fra laboratorierne. Via dette
arbejde får du træning i teamwork,
problemformulering samt skriftlig
og mundtlig kommu nikation.
På den sidste del af uddannelsen
rettes fokus mod fagområderne
elektriske maskiner, reguleringsteknik,
effektelektronik, elektriske
anlæg, beskyttelse i elektriske anlæg,
højspændingsteknik samt styring og
regulering. På stærkstrømsingeniøruddannelsen
skal du i praktik i 5.
semester i en dansk eller udenlandsk
virksomhed, som du selv vælger. Formålet
med ingeniørpraktikken er, at
du får kendskab til og en vis erfaring
med din senere erhvervsfunktion.
Efter ingeniørpraktikken skal du i
gang med de afsluttende semestre. 6.
semester består af et projekt samt fag
som f.eks. højspænding og effektelektronik,
mens du i 7. semester
skal skrive dit bachelorprojektet
samt følge to kurser. Bachelorprojektet
og praktikken er i høj grad
medvirkende til at sætte præg på din
personlige ingeniørprofil. I bachelorprojektet
skal du vise, at du kan
anvende teorier og metoder på en
konkret praktisk stærkstrømsmæssig
problemstilling. Bachelorprojektet
skrives altid i samarbejde med en
virksomhed, og mange gange i samarbejde
med den virksomhed, hvor
ingeniørpraktikken er gennemført.
Jobområder
Stærkstrømsuddannelsen giver
dig mulighed for at skifte mellem
arbejds- pladser med forskellige
tekniske og ledelsesmæssige udfordringer.
Du får nogle værdifulde
kort på hånden, som styrker dine
karrieremuligheder uanset, hvor
i verden du vælger at bruge dine
kompetencer som stærkstrømsingeniør.
Kombinationen af teknisk
kompetence og en bred viden om
sikkerhed, kvalitet, økonomi og
ledelse giver mulighed for lederstillinger.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
49
Højspænding i skovene
Under mottoet ‘Energi og produktivitet for en bedre verden’, har ABB etableret et af verdens førende udviklingscentre
for energitransmission i Ludvika, i Sverige. En af medarbejderne er Stefan Hansen, der lige nu er i ingeniørpraktik som
stærkstrømsingeniør.
Stefan var egentligt parat til en
karriere som kaptajn på verdenshavene.
Indtil lynet slog ned, og
ændrede kursen.
– Æblet falder jo sjældent langt
fra stammen, og da min far er
stærkstrømsingeniør, var der ikke
langt fra tanke til handling, da det
pludselig gik op for mig, at jeg havde
ambitioner om at arbejde med noget
klassisk teknologi. Derfor tjekkede
jeg uddannelserne inden for både
elektronik og stærkstrøm, og det
faldt altså ud til stærkstrøms fordel,
fordi man her har at gøre med en
totalt klassisk ingeniøruddannelse.
Og det valg har jeg ikke fortrudt et
øjeblik, fortæller Stefan entusiastisk.
Beskytter el-forsyningen
Stefan Hansen, der er 21 år, er ansat
i afdelingen for Power Systems og
helt eksplicit tilknyttet TKS-gruppen,
der har ansvaret for teknik, kontrol
og beskyttelse. På det overordnede
niveau handler det om at kvalificere
og optimere HVDC-systemet,
der gør det muligt at sende
elektricitet over store afstande
uden nævneværdigt tab af energi.
Opgaven for Stefan er at udvikle
beskyttelsessoftware, så man undgår
overspænding og eksplosioner i
energianlæggene.
– Min opgave som ingeniørpraktikant
her i afdelingen er at udvikle
pc-programmer, der på forkant
beskytter anlæggene, så man undgår
de helt store katastrofer i energiforsyningen,
som for eksempel
dengang i september 2003, hvor
omkring 2.5 mio. mennesker i
Sydsverige og det østlige Danmark
var uden strøm i over syv timer
efter en række fejl i det sydsvenske
elsystem, forklarer Stefan.
Internationalt miljø
– Jeg arbejder i min egen enhed i
et internationalt miljø, med folk fra
både USA, Kina og Indien. Jeg får
løn i praktikperioden, og derfor har
jeg installeret mig i en treværelses
lejlighed. Den er jeg rigtig glad for,
ligesom jeg er meget positiv over
det samarbejde, vi har i afdelingen.
Det er det samme som på studiet.
Der er sammenholdet også virkelig
godt, fortæller Stefan.
Hardcore software
At uddannelsesvalget faldt på netop
stærkstrømsingeniøruddannelsen,
undrer faktisk Stefan en smule
selv. Det skal ses i lyset af, at kimen
til nysgerrigheden for teknologi i
høj grad blev skabt på basis af en
altoverskyggende interesse for computere,
software og pc-spil.
– Det sjove er jo, at jeg faktisk laver
software i dag, selvom det er en rigtig
hardware ingeniøruddannelse, jeg
er i gang med. På den måde supplerer
tingene hinanden rigtigt godt, siger
Stefan.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Stærkstrøm
SemeSter 1
SemeSter 2
SemeSter 3
SemeSter 4
SemeSter 5
SemeSter 6
Projekt
10 ECTS-point
SemeSter 7
Anvendt
reguleringsteknik 2
5 ECTS-point
Keywords
Elektriske maskiner
Polyteknikker
Automation
El-distribution
El-produktion
Energi
El-forbrug
Introduktion
til energiteknik
30 ECTS-point
Modellering og analyse
af energitekniske systemer
30 ECTS-point
Modellering og analyse
af elektriske systemer
30 ECTS-point
Regulering af
energiomsættende systemer
30 ECTS-point
Ingeniørpraktik
30 ECTS-point
Anlægsteknik 2
5 ECTS-point
Bachelorprojekt
30 ECTS-point
Effektelektronik 2
5 ECTS-point
Højspænding
5 ECTS-point
Optag
Antal studerende: 91
Antal optagne 2012: 39
Dimmitender 2012: 0
Hvornår ligger praktikken?
5. semester
51
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
52 DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Sundhedsteknologi
Sundhed til alle står højt på den
velfærdspolitiske dagsorden. Der
bygges nye hospitaler, der effektiviseres
på livet løs overalt, og lige
nu har Teknologisk Institut peget
på Bornholm som et oplagt sted at
afprøve telemedicin i storskala.
Der er et udtalt behov for at gøre
tingene på nye og anderledes måder
i hele sundhedsvæsnet og plejesektoren.
Ikke bare i Danmark men
overalt på kloden. Vi lever længere,
og netop det faktum sætter nye standarder
for, hvordan vi skal forebygge
og helbrede. Samtidig er udvikling
af nye hospitalsteknologier og metoder
til pleje også blevet et vigtigt
internationalt konkurrenceparameter.
Ikke mindst markedet i Kina og
resten af Asien er interessant for den
sundhedsteknologiske industri.
Det faglige fokus
Diplomingeniøruddannelsen i
Sundhedsteknologi har som formål
at styrke sundhedsvæsnet. Både den
primære sektor, der bl.a. omfatter
praktiserende læger og sundhedscentre
samt den sekundære, som
omfatter hospitalerne.
Hvis du har ambitioner om at arbejde
i krydsfeltet mellem teknologi
og sundhedsfag, og samtidig har
ambitioner om at tage en ingeniøruddannelse
med en helt ny og unik
profil på arbejdsmarkedet, så er
uddannelsen i Sundhedsteknologi
måske noget for dig. Med uddannelsen
får du på én gang en bred viden
om sundhed og sygdom, du får
ingeniørfaglige kompetencer, og du
får tværfaglige kompetencer inden
for f.eks. billedteknologi, menneske
og formidling samt telemedicin.
Herudover indeholder uddannelsen
også fag og fagområder knyttet til
sundhedssektorens organisering og
arbejdsmetoder. Som noget unikt
udbydes diplomingeniøruddannelsen
i Sundhedsteknologi i samarbejde
med professionshøjskolen Metropol,
hvor en del af uddannelsen derfor
også foregår.
Studiets opbygning
Som ingeniør i Sundhedsteknologi
får du en grundlæggende viden om
menneskets anatomi og fysiologi.
Endvidere får du en bred viden om
sundhed og sygdom – herunder
kulturelle, samfundsmæssige og
psykologiske faktorer, som har indflydelse
på menneskers livsvilkår.
Men det er naturligvis en ingeniøruddannelse.
De fire første semestre
indeholder de obligatoriske fag og
kurser, som er grundlæggende for
både studiet og den efterfølgende
professionelle praksis. Samlet set
består disse fire semestre af tekniske
og sundhedsfaglige grundfag samt
af fag med fokus på organisationsteori,
psykologi, sociologi, pædagogik
og kommunikation.
I både de ingeniørfaglige og sundhedsfaglige
fag er undervisningen
tilrettelagt i form af projektorienteret
klasseundervisning og
vejledning i forbindelse med
opgaveudarbejdelse, laboratoriearbejde
og projektarbejde, mens
der i de samfundsvidenskabelige og
humanistiske fag vil være fokus på
refleksion og erfaringsudveksling.
I 5. semester skal du i praktik. Det
kan både være inden for sundhedsvæsenet
og medicinalindustrien.
I løbet af praktiksemestret skal du
arbejde med en konkret problemstilling
på din praktikarbejdsplads,
og efter praktikken er det tid til at
vælge specialisering. Du kan vælge
frit mellem en række kurser, bl.a.
medicoteknik, telemedicin, digital
radiografi eller kvalitetsudvikling og
dokumentation.
På 7. semester skal du skrive dit
bachelorprojektet. Bachelorprojektet
skal behandle en praktisk sundhedsteknologisk
problemstilling, og
gennemføres typisk i samarbejde
med en sundhedsteknologisk virksomhed,
et sundhedscenter eller en
hospitalsafdeling.
Jobområder
Med en diplomingeniøruddannelse
i Sundhedsteknologi kan du komme
til at arbejde inden for mange forskellige
brancher. Det kan være på
sygehuse og sundhedscentre, i den
sundhedsteknologiske industri eller
i it- og televirksomheder. Arbejdsindholdet
kan bl.a. være udvikling
af sundheds- og hjælpemiddelteknologier,
og det kan spænde lige
fra analyse, over udvikling og til
design. Det er også implementering
og planlægning samt anskaffelse og
drift af sundhedsteknologiske systemer,
eller markedsføring af sundhedsteknologiske
produkter, eller
noget helt femte. Uanset i hvilken
retning dine interesser går, er der et
voksende behov for ingeniører, som
kobler teknisk-naturvidenskabelige
kompetencer med viden inden for
sundhedsområdet.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
53
Ingeniørviden
skal hjælpe patienter
21-årige Amalie Dinesen er netop startet på tredje semester på DTU’s diplomingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi.
Det var kombinationen af it, ingeniørvidenskab og sundhedsfag, som afgjorde studievalget for Amalie.
Amalie blev så tricket af den nye
studiemulighed, at hun valgte at
skifte studieretning. Inden havde
hun nemlig gennemført 1½ semes ter
på it-ingeniøruddannelsen. Derfor
vidste Amalie også på forkant, hvad
det vil sige at læse til ingeniør,
inden hun søgte om optagelse på
Sundhedsteknologi.
– Jeg har altid været meget interesseret
i it, men jeg synes, i hvert
fald for mit vedkommende, at det
var svært at styre i en fokusretning
inden for it-området, som jo er
kæmpebredt. Derfor så jeg pludselig
lyset og mulighederne i den nye
Sundhedsteknologiuddannelse. Her
kan jeg nemlig kombinere mine
interesser inden for it, med et meget
konkret og superaktuelt område.
For der er ingen tvivl om, at netop
sundhedsområdet skriger efter nye
teknologiske løsninger. Og da jeg
samtidig altid har interesseret mig
for det sundhedsfaglige område,
er Sundhedsteknologi jo en oplagt
uddannelse, hvor jeg uden større
komplikationer kan kombinere
mine interesser, forklarer Amalie.
To i en
Uddannelsen i Sundhedsteknologi
udbydes i samarbejde med
professionshøjskolen Metropol
i København. Det betyder, at
der undervises begge steder. De
sundhedsvidenskabelige fag og fagområder
læses på Metropol, mens
ingeniørfagene, matematik, it osv.
læses på DTU Ballerup Campus. Da
Amalie startede på uddannelsen,
var der først en introduktion på 14
dage, hvor hun blev præsenteret for
det samlede fagområde og fik en
introduktion til begge uddannelsessteder.
Herefter blev der taget hul på
de forskellige fag som medicoteknik,
it og matematik.
– Der er selvfølgelige både fordele
og ulemper ved, at undervisningen
foregår to steder i byen. Men jeg
synes bestemt, at fordelene afvejer
ulemperne. Det at undervisningen
sker to steder, gør, at den bliver meget
afvekslende. Og så er det rigtigt
godt, at vi undervises af lærere, der
repræsenterer hver sin side af det
krydsfelt, vi skal arbejde i, når vi
står med diplomet i hånden. Netop
den vekselvirkning gør, at dagene
på studiet går rigtig hurtigt. En
tillægsgevinst ved, at uddannelsen
læses to forskellige steder er også,
at vi f.eks. har to studenterbarer og
dermed flere fester at frekventere,
fortæller Amalie med et smil.
Avanceret udstyr
Når man spørger Amalie om, hvad
hun godt kunne tænke at beskæftige
sig med efter endt uddannelse,
falder svaret promte: Hun vil gerne
omsætte sin viden om it, menneskets
fysiologi og det hospitalsfaglige
apparat til at udvikle hjælpemidler
til syge og handicappede.
– Jeg vil gerne være med til at
udvikle nye produkter, apparater og
it-løsninger, så dem der er syge, kan
opholde sig mere i deres hjem. Det
er at foretrække frem for at være
indlagt på hospital. Det kan f.eks.
være i form af avanceret medicinerings-
og overvågningsudstyr, som
sikrer, at patienten får den rigtige
behandling – og i tide, selv om
patienten ikke er indlagt, forklarer
Amalie entusiastisk.
DIPLOMINGENIØR – 3½ åR
Semesteropbygning
Sundhedsteknologi
SemeSter 1 basisår
Medicoteknik/
matematik
10 ECTS-point
SemeSter 2 basisår
Medicoteknik/
matematik
10 ECTS-point
Sundhedsvidenskab
7,5 ECTS-point
Sundhedsvidenskab
10 ECTS-point
SemeSter 3 Medicoteknisk instruMentering
Medicoteknik Informations- og
kommunikationsteknologi
Mennesker og formidling
5 ECTS-point 5 ECTS-point 10 ECTS-point
SemeSter 4 biologiske signaler
Medicoteknik
10 ECTS-point
SemeSter 5 teknologi og klinisk praksis
Telemedicin
5 ECTS-point
SemeSter 6 design af sundhedsteknologiske software-systeMer
SemeSter 7 bachelor-projekt
Keywords
Medicoteknik
IT-Teknologi
Sundhedsfag
Klinisk praktik
Menneske og formidling
Telemedicin
Ingeniørpraktik
30 ECTS-point
Specialisering/tilvalgskurser
30 ECTS-point
Bachelorprojekt
30 ECTS-point
It
7,5 ECTS-point
It
5 ECTS-point
It
5 ECTS-point
Optag
Antal studerende: 64
Antal optagne 2012: 26
Dimmitender 2012: 24
Hvornår ligger praktikken?
5. semester
1. semesterprojekt
5 ECTS-point
2. semesterprojekt
5 ECTS-point
3. semesterprojekt
5 ECTS-point
4. semesterprojekt
Medicinsk teknologivurdering
15 ECTS-point
55
ADGANGSKuRSuS
56 ADGANGSKuRSuS
Adgangskursus
Det et-årige Adgangskursus starter
hvert år i januar og august. Kurset
omfatter de obligatoriske fag matematik
A, fysik B, kemi C, dansk
A og engelsk C. Der skal desuden
vælges 1-2 valgfag mellem følgende:
kemi B, engelsk B, tysk fortsættersprog
C og filosofi C.
Kurset afsluttes med adgangseksamen
til ingeniøruddannelserne, der
omfatter mellem 8-10 eksaminer.
DTU udbyder også turbokurser i
matematik og fysik. Over sommerferien
kan du blive opgraderet fra
matematik B til A og fysik fra E til B
samt fra C til B.
Klasseundervisning
Undervisningen på Adgangskursus
gennemføres med hold á 20-30
studerende, som følges ad gennem
forløbet, hvor der både er holdundervisning,
projektarbejder, laboratorieøvelser,
gruppearbejder og ikke
mindst selvstændig læsning. Det er
almindeligt, at kursisterne danner
studiegrupper, hvor man hjælpes ad
med forberedelse og opgaveløsning.
De fleste kursister er i alderen 20-30
år. Underviserne er hovedsagelig
civil- eller diplomingeniører eller
universitetsuddannede inden for
matematik, naturvidenskabelige fag
eller sprog.
Fagene
Matematik beskæftiger sig med
fundamentale begreber, metoder
og tankegange. Målet er, at du
lærer at bruge matematikken som
både beskrivelsesmiddel og som et
regneteknisk værktøj. Fagtermerne
er aritmetik, algebra, funktioner,
differential- og integralregning samt
vektorer.
Fysik vægter både den eksperimentelle
og teoretiske side af faget, og
målet er at introducere dig til fysisk
tankegang og metode. Det faglige
indhold omfatter elektricitetslære,
termodynamik, bølgelære, atomfysik
og mekanik.
Kemi omfatter organisk og
uorganisk kemi. Via undervisningen
får du den basisviden, der
gør dig i stand til efterfølgende at
arbejde videre med f.eks. materialeteknologi,
miljø og arbejdsmiljø.
Dansk fokuserer på at udvikle din
mundtlige og skriftlige formuleringsevne.
Det sker bl.a. ved at læse
og fortolke tekster og andre udtryksformer
og ved at arbejde med
skriftlige opgaver. I undervisningen
indgår også idé- og kulturhistorie.
Engelsk og tysk
I begge fag lægges der vægt på, at
du får udbygget dine færdigheder
i at forstå, læse og tale sproget.
Færdighederne skal du både kunne
bruge i almen og teknisk/naturvidenskabelig
sammenhæng.
Filosofi skal medvirke til at udvikle
dit abstraktionsniveau. Målet med
undervisningen er, at du skal blive
bedre til at se kernen i en problemstilling
med henblik på at finde en
saglig og brugbar løsning. Undervisningen,
som omfatter livets store
spørgsmål, består af gennemgange,
diskussioner og tekstlæsning.
Vil du vide mere?
www.diplom.dtu.dk
57
Et intenst år
Majas drøm om en ingeniøruddannelse er nu mulig, efter hun i et år har fulgt Adgangskursus på DTU Ballerup Campus.
Et både hårdt og lærerigt år.
Inden Maja Karen Køhl Simonsen
tog adgangskurset, havde hun
gennemført en uddannelse som
teknisk designer på Københavns
Tekniske Skole. Men ideen om
en karriere som ingeniør trak i
hende. Derfor kastede hun sig over
adgangskurset. Og nu, hvor det er
vel overstået, ser Maja forløbet som
et stort plus.
– Adgangskursus er målrettet mod,
vi skal blive ingeniører. Vi er helt
opdateret på alt det, vi skal ind og
bruge nu. Vi skal ikke, som andre,
der starter på ingeniøruddannelserne,
først genopfriske f.eks. matematik
eller formler.
En stor pærevælling
Adgangskurset tiltrækker studerende
med mange forskellige baggrunde.
– Vi var en stor pærevælling af tømrere,
elektrikere, ufaglærte og andre,
fortæller Maja. Men hun ser den
blandede skare som en fordel.
– Alle har hver deres styrker, og vi har
alle kunne lære noget af hinanden.
Jeg tror, at det er sundt at være i
sådan en sammensat klasse. Det gør
også, at man vokser og udvikler sig i
løbet af det år, pointerer Maja.
Maja lægger også meget vægt på
det gode sammenhold, de havde på
holdet, og de fælles ståsteder, der
var til trods for holdets brede sammensætning.
– Tre af os piger på holdet havde
børn. Det har været godt at have det
til fælles. Så har man noget andet at
snakke om end fagene, og en anden
forståelse for hinanden.
Det er også her Maja finder viljen
og lysten til at tage en ingeniøruddannelse.
– Min største drivkraft er min søn.
Sådan var det også for nogle af de
andre med børn. Vi vil jo gerne
sikre vores børn en god fremtid.
Rustet til en ingeniøruddannelse
Nu skal Maja i gang med ingeniøruddannelsen
i Byggeri og Infrastruktur.
Og hun føler, at adgangskurset
har rustet hende godt.
– Lad mig sige det på den her måde:
Jeg er ikke bange for at starte. Det
var jeg til gengæld, da jeg startede
på adgangskurset, fordi jeg havde
hørt, at det var så hårdt.
- Og adgangskurset ER hårdt,
fortsætter hun. – Især den første
måned. Man må bare hænge i og
ikke give op. For du kan godt.
Ét år – så er man inde
– Det, man kæmper for, er jo at
komme ind på ingeniøruddannelserne.
Spark røv ét år, så er man
inde. Og lær så meget som muligt i
løbet af det år. Men samtidig plejede
vi at sige til hinanden på holdet:
Lad det sejle, vi skal bare ind! Vælg
dine kampe, for det er svært at få
topkarakterer i alt. Man skal bare ind.
Og den plan lykkedes for langt de
fleste. Maja fortæller, at frafaldet var
ret lavt, og at de fleste nu skal starte
på en ingeniøruddannelse.
– Vi er fem fra AK, som skal starte
på bygning. Så der er nogle kendte
ansigter den første dag, smiler Maja.
åBENT HuS På DTu
Åbent Hus
på DTU
DTU Ballerup Campus afholder
Åbent Hus to gange om året. Det er
altid den første torsdag i marts og
den første torsdag i november. Til
Åbent Hus sammensætter vi hvert
år en teknologisk odyssé, hvor du
kan opleve mange sider af campus
fra første parket.
Åbent Hus-arrangementet henvender
sig til mulige og kommende
studerende, der interesserer sig for
teknologi. Programmet byder på
mange hovedretter. Som besøgende
kan du bl.a. opleve det store solcelleanlæg,
højspændingslaboratoriet,
internationalt produktionsdesign
og telemedicin. Du kan også se
animationer i cad-cam, se hvordan
de studerende arbejder med robotteknologi
samt komme på forkant
med it og design i byggeriet, eller
hvordan der arbejdes med innovationsprocesser
på diplomingeniøruddannelsen
i Proces og Innovation.
Vejledning
På Åbent Hus er studievejledningen
også i centrum. Studievejledningen
varetages af både studerende,
studievejledere og lærere. De kan
give svar på de spørgsmål, du har
om uddannelsen og studiemiljøet.
De kan også fortælle om optagelses-
og adgangskrav, samt om det at
være studerende i et internationalt
uddannelsesmiljø. Men der vil
også være rundvisning på de 10
studieretninger på DTU Ballerup
Campus, ligesom studievejlederne
vil vise rundt i undervisningslokaler,
laboratorier og værksteder.
Studentercafé
Åbent Hus afsluttes som regel med
en studentercafe. Her bliver der i et
uformelt miljø lejlighed til at snakke
med studerende, der allerede går
på universitettet. Samtidig kan man
opleve det sociale studentermiljø og
besøge nogle af de mange aktiviteter,
som kan benyttes i fritiden.
AK også repræsenteret
Udover selve ingeniørstudierne er
der også introduktion til Adgangskursus
til ingeniøruddannelserne.
Se side 57 for yderligere information.
Læs mere på aabenthus.dtu.dk
59
VISIONæRT BIBLIOTEK 60
OPTAGELSE
Visionært bibliotek
Biblioteket spiller en central rolle
for studerende og medarbejdere på
DTU Ballerup Campus. Samtidig
er det et offentligt bibliotek med fri
adgang til bibliotekets omfattende
bogsamling.
Elektroniske ressourcer
Biblioteket satser målrettet på
elektroniske ressourcer, og derfor
er der gode faciliteter til moderne
informationssøgning. Fra bibliotekets
pc’ere kan man f.eks. læse i e-bøger,
søge efter artikler i flere forskellige
tidsskriftsdatabaser og lave opslag i
online-encyklopædier. Bibliotekets
brugere har derudover mulighed for
at benytte bibliotekets elektroniske
ressourcer hjemmefra via fjernadgang.
Studierum og vejledning
Biblioteket har som det nyeste skud
på stammen etableret en række
studierum. De er meget populære
blandt de studerende til f.eks.
gruppearbejde. Studierummene er
veludstyrede, og det er muligt at
låne både bærbare computere og
projektorer.
Bibliotekets personale lægger i det
hele taget stor vægt på at servicere
bibliotekets brugere. Og derfor er
der dagen igennem mulighed for at
få vejledning i blandt andet informationssøgning,
ligesom personalet
står til rådighed, når det gælder
tidsskrifter, fagbøger, dagblade osv.
Optagelse
Når du søger ind på diplomingeniøruddannelserne
eller på eksportingeniøruddannelsen,
skal du
have en adgangsgivende eksamen.
Nedenstående gymnasiale uddannelser
kan give dig adgang:
STX – Studentereksamen
HTX – Højere teknisk eksamen
HHX – Højere handelseksamen
HF – Højere forberedelseseksamen
Matematisk GIF-eksamen
Videregående teknikeruddannelse,
som bl.a. elektronik-, stærkstrøms-,
bygge- og maskintekniker
Erhversakademiuddannelser
DTU Adgangskursus
Niveaukrav
Diplomingeniøruddannelserne
Matematik på A-niveau
Fysik skal være på mindst
B-niveau
Kemi på mindst C-niveau
Eksportingeniøruddannelsen
Engelsk på A-niveau
Tysk, fransk eller spansk på
mindst C-niveau
Vi anbefalder, at man derudover
har matematik på B-niveau
IT-ingeniøruddannelsen
Matematik på A-niveau
Fysik skal være på mindst
B-niveau
Karakterkrav:
Diplomingeniøruddannelsen
Karakteren 02 i hvert fag: matematik,
fysik og kemi efter 7-trins
skalaen eller karakteren 6 i hvert
fag: matematik, fysik og kemi efter
den gamle 13-trins skala – for begge
karakterskalaer gælder, at der er tale
om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren.
Kemi er undtaget
for It-ingeniøruddannelsen.
Karakterkrav:
Eksportingeniøruddannelsen
Karakteren 02 i hvert fremmedsprog
efter 7-trins skalaen eller
karakteren 6 i hvert fremmedsprog
efter den gamle 13-trins skala – for
begge karakterskalaer gælder, at der
er tale om gennemsnittet af års- og
eksamenskarakteren.
Ansøgning
Der er studiestart på DTU Ballerup
Campus både 1. september og
1. februar, og optagelse kan ske via
Undervisningsministeriets portal
www.optagelse.dk. Du skal være
opmærksom på, at for studieretninger
med ledige pladser kan man
søge om optagelse frem til studiestart.
Dog er der kun vinterstudiestart på
Byggeri og Infrastruktur, Eksport,
It, Elektronik, Maskin, Produktion
samt Electronics and Computer
Engineering. Er du i tvivl, så kontakt
DTU for at høre nærmere om
ansøgningsfrist og studiestart.
61
Meritsamarbejde
På det nationale niveau, hvad angår
samarbejdsaftaler, er der gennem
de sidste 20 år satset massivt på
at indgå meritaftaler med en lang
række institutioner fra sektoren for
Korte Videregående Uddannelser,
den såkaldte KVU-sektor. I dag
omfatter meritmulighederne en
bred portefølje af indgange. Aktuelt
er det:
Fra it-teknolog til it-ingeniør
Fra it-teknolog til elektronikingeniør
Fra elektronikteknolog til
elektronikingeniør
Fra elektronikteknolog til
it-ingeniør
Fra elektronikteknolog til
elektronikingeniør på engelsk
– Electronics and Computer
Engineering
Fra produktionsteknolog til
produktionsingeniør
Fra produktionsteknolog til
maskiningeniør
Fra datamatiker til it-ingeniør
Redaktion: Michael Winther
Tekst: Marie Fisker, Nina Flindt Temte
og Michael Winther
Korrektur: Marie Fisker, Pia Nikolajsen
Foto: Jon Nordstrøm, Marie Fisker og
Michael Winther, DTU, Mikkel Adsbøl,
Shutterstock
Design & produktion: We Love People
Oplag: 4.000
ISBN: 87-91411-31-9
Udgivet af: DTU
Januar 2013
DTU Ballerup Campus
Lautrupvang 15
2750 Ballerup
Tlf: 4480 5000
studvejl@ballerup.dtu.dk
diplom.dtu.dk
Kom til Åbent Hus i marts og november. Læs mere på diplom.dtu.dk