Lysbuesvejsningens udvikling Design indenfor svejsning ... - Kemppi

Stor efterspørgsel efter svejsere
I dag er der stor efterspørgsel efter uddannede svejsere. Det
ser ud til, at metalværksteder altid mangler svejsere. Der
er masser af udenlandske svejsere, men man kan ofte ikke
gøre brug af dem pga. sprogproblemer.
Sahuri og Tarvainen påpeger, at gode fi nskkundskaber er
vigtige i svejsning. Svejsning er præcisionsarbejde, og kvalitetskravene
er meget høje. Svejsere skal fuldt ud kunne
forstå instruktionerne. Vigtigheden af dette understreges
især på krævende svejsesteder, hvor det ikke er nok at kunne
lave en lige svejsning.
“Vores skole skal primært dække behovet for faguddannet
personale i Heinola og omegn ved at uddanne svejsere og
andre metalarbejdere,” fortæller Sahuri,
der leder ungdomsuddannelserne.
Foruden den treårige ungdomsuddannelse
kan skolen også tilbyde voksenuddannelse.
Den er målrettet både mod ledige
og personer i arbejde, der ønsker at supplere
deres faglige kompetencer.
Terho Tarvainen, der leder voksenuddannelsen, forklarer, at
eleverne har vidt forskellige baggrunde. De er bl.a. sælgere,
musikere og it-eksperter. Alle har de et ønske om kunne
udføre et håndværk.
På voksenuddannelsen er der stor variation i uddannelseslængden,
afhængig af formålet med uddannelsen og elevens
forkundskaber. Uddannelsestiden kan gå fra tre uger
til tre år. Der udbydes endda intensive endagskurser. Som
regel retter voksenuddannelsen sig mod hurtig indlæring og
direkte indtræden på arbejdsmarkedet.
Nøjagtigt ”svejseøre” registrerer
maskinjusteringer
Det nye svejseværksted har svejsekabiner på begge sider af
gangen, adskilt af skillevægge. Eleven Toni Kämppi er i
gang med at svejse et stålrør med en ny Kemppi MasterTig
MLS 3000-maskine.
Han er pladesvejser med afgangsbevis fra skolen og har
været i arbejde i halvandet år. Kämppi kom til Heinola for
Når lysbuen udsender
en ren lyd, vil sømmen
blive ren og stænkfri.
at starte på voksenuddannelsen, da han ønskede at specialisere
sig som rørsvejser.
“Jeg fandt gnisten for svejsning, da jeg hjalp til med noget
rørarbejde. Jeg følte bare, at det var det rette for mig at blive
svejser. Nu er mine største interesser svejsning og rejser,”
siger Kämppi.
Det larmer mere i den anden ende af metalværkstedet. Eleven
Toni Nykänen er i gang med at svejse bremseklodser
til lastbiler ved brug af Pro Evolution 3200 fra Kemppi. Ved
aluminiumsvejsning er lysbuen mere støjende og kraftigere
end ved svejsning i jern, men lyden af lysbuen fortæller de
professionelle meget om indstillingerne.
“Bare skru kraftigt op for strømmen,”
siger Sahuri til Nykänen, der drejer på
reguleringsgrebet på Pro Evos betjeningspanel,
hvorefter han genantænder
lysbuen.
“Nu lyder det mere korrekt uden nogen
knasende lyde, og selv lysbuen er mere stabil,” siger Sahuri
og Tarvainen.
De er professionelle svejsere med et fi ntfølende ”svejseøre”,
som er udviklet gennem lang erfaring. Det er ofte øret,
som ved, når maskinjusteringerne er rigtige. Når lysbuen
udsender en ren lyd, vil sømmen blive ren og stænkfri.
Nykänen har mange års arbejdserfaring. Han arbejdede på
byggepladser i Sverige, indtil han vendte tilbage til Finland
for et par år siden. Heinola blev hans uddannelsessted gennem
et arbejdskursus.
“Oprindelig kom jeg her som led i et 1-uges kursus, men
jeg blev interesseret i svejsning og har nu været her i seks
måneder. Jeg har stadig mindst et år tilbage, før jeg er uddannet,”
forklarer Nykänen.
Der er ingen piger blandt de unge elever, men blandt vokseneleverne
er der fl ere kvinder, der supplerer deres uddannelse
inden for metalarbejde. █
Jaakko Sahuri (til
venstre) og Terho
Tarvainen (i midten)
forklarer Toni Nykänen,
hvordan lysbuen
reguleres med Kemppi
Pro Evolution-maskinen
ved at dreje på grebet
på betjeningspanelet.
Terho Tarvainen,
der blev interviewet
til denne artikel,
blev dræbt ved en
bilulykke den 14.
marts 2008. Kemppi
Oy udtrykker i den
anledning den
dybeste sorg over
hans tragiske død.
Kemppi ProNews 1 • 2008 17