Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen - Silkeborg-SSP

Hatch - postmoderne identitet skabes og udvikles gennem refleksive processer, hvor betydning
og mening artikuleres og forhandles. Tidligere har man måske kunnet forestille sig rusmiddelpolitikker,
som blot var regelorienterede, og som kunne henvise til mere stabile
kulturelle normer på området. Efter vores mening er dette ikke muligt nu om stunder. De fælles
værdier og normer må konstrueres gennem processer, som bevidst styrer efter at etablere
det fælles rationale.
For det andet ønskede vi, at refleksiviteten skulle udmønte sig i en eksplicit formulering af
regler og værdier på området, såfremt der var behov for det. Vi antog, at unge mennesker har
brug for at være medlemmer af en kultur, som er i stand til tydeligt og klart at markere, hvilke
normer og værdier der skal være gældende, og hvilke konsekvenser det får, hvis man ikke lever
op til organisationens krav. Og vi antog, at nye medlemmer af organisationen, konkret de nye
1.g'ere, ville have godt af at møde normer og forventninger. Den institutionelle refleksion
skulle derfor have et mål, og dette var formuleringen af en rusmiddelpolitik med baggrund i
den viden, der var opstået i løbet af refleksionssprocessen.
Interessenter og diskurskamp
Som nævnt i det organisationsteoretiske kapitel kan man ikke løsrive institutionel refleksion
fra legitimerings- og magtproblematikken. Gør man det, snyder man simpelthen på vægtskålen.
I vores tilfælde blev spørgsmålet om magt og interesser tilspidset i og med, at vi lavede et
interventionsprogram, hvor udviklingsarbejde (med forandring som mål) og forskning (med
viden som mål) blev kombineret. I realiteten fungerede vi både som konsulenter, der interagerede
med skolernes aktører, og som undersøgere, der ville tilvejebringe den relevante viden for
at kunne forstå og diskutere med aktørerne. Interessentgrupperne i vores program kan opregnes
således:
Figur 3.1: Interessenter i forhold til interventionsprogrammet
De politiske bevillingsgivere:
Sundhedspolitik og
handlingsstrategier
Elever:
Identitetsarbejde og
autonomi
Interventionsprogrammet
Forskere:
Viden og
dokumentation
34
Ledere:
Skoleudvikling og styring
Lærere:
Undervisning og
handlefrihed