FlueFisker december 2009 - Federation of Fly Fishers Denmark

men han hentede nu alligevel sin A. Jensen 13’ kl. #9
igen. Det var nu også rart at gå med noget let grej, så
fiskeriet kunne foregå uden de store ”armbevægelser”.
Stein kikkede forbi os i Ove’s Hul, og vi fik en hyggesnak
om bl.a. de sjove borde/bænke, der er udformet
så man ikke sidder alt for godt (man skulle jo nødigt
blive hængende) Stein fortalte at han næste år gerne
vil udleje huset, som hans mor i øjeblikket bor i, til
FFFD. Ja, Kim havde endda været nede og bese huset
(mens moderen stadig hjemme), så vi tilbragte en del
tid med at spekulere over, hvor Stein egentlig ville gøre
af hende, når nu FFFD-holdet rykker ind til næste år.
Bare hun nu ikke skal stå ude i kulden og fryse. Stalden…neeej,
det….eller… Kim spurgte Stein, om han
så smed hans mor ud af huset? Stein gjorde her brug af
hans standard-svar: ”Ja-Jae” (de to ”Ja’er” siges meget
hurtigt efter hinanden - med ægte oprigtighed). Vandstanden
var nu faldet til 138m3. Livet VAR skønt. Godt
det kun var tirsdag!
Alting bliver bare en del lettere når det ikke regner, og
stemningen steg et ”hak”. Der blev taget et par flotte
laks i Ove’s Hul, desværre ikke af nogen FFFD’ere.
Kim Iburg vejede dem begge, og vægten slog i begge
tilfælde ud til de maksimale 6 kg. Hjemme i huset var
Gert i gang med kødgryderne da klokken nærmede sig
halv ti. Menuen stod på Thai gryde, serveret af topløse
Thai-piger. Sidstnævnte havde dog vist sig at være en
”mangelvare”, der ikke sådan lige lod sig tilvejebringe
- så Frank foreslog at vi i stedet fik to ”Fjeld-piger” til
at stå for serveringen. Jo, jo, men hvordan finder man
lige sådan et par stykker, når det allerede er sorte-sort
udenfor ? Det fandt vi nu ikke rigtig ud af førend sulten
overmandede os. Frank havde prøvesmagt retten, og
han kunne blot konstatere, at der ikke manglede styrke
i maden.
Onsdag, d. 2. september 2009
Sidst på aftenen dagen inden så det ud til at blive bedre
vejr, idet skyerne langsomt fortrak, og månen blev synlig.
Det plejer at betyde, at jeg udvikler hugtænder og
skal ud og hyle mod nattehimlen. Sådan lidt ligesom,
hvis man på en skovtur har siddet i ”skovskider-stilling”
og skal tørre sig med en grankogle. Eller også er
det måske bare almindelig søvnløshed. I løbet af natten
blev det dog tordenvejr, og regnen silede ned igen.
Alligevel var humøret højt fra morgenstunden, selvom
flere usædvanlige episoder indtraf: Ved morgenbordet,
oplevede vi, hvad man bedst kan kalde for en kædereaktion,
idet Frank med munden fuld af franskbrød
(vistnok med Gedeost og syltetøj) fik krampe i den ene
fod. Idet han så ville grynte over foden, fik han franskbrødet
i den gale hals, hvilket først fik ham til at have
et underligt, halvtomt udtryk i øjnene efterfulgt at et
16 | FlueFisker december 2009
Her ses en ægte Fjeld-Nå-såer
nærmest lydløst ”Hrrpfz” – to gange. Det så flot ud.
Faktisk tænkte ingen af os på at give ham et dunk i
ryggen, mens denne dramatiske, spændende og ret
særegne episode stod på. Nå, det var nu godt at han
kom over det, for vi andre kunne jo nok alligevel ikke
enes om, hvem der skulle overtage hans grej. Jo, morgenstunden
var allerede godt begyndt, og hvis det gik
galt havde vi jo stadig Bedemanden. Carsten kogte æg
til den store guldmedalje, og morgenbordet manglede
bare ikke noget. Vandstanden var faldet til omkring
128 m3. Fik jeg i øvrigt nævnt, at ristet franskbrød med
gedeost og hindbær syltetøj smager ganske pragtfuldt
- og at det regnede?
Så fik vi lejlighed til at give Frank et tillægsnavn. Fremover
kalder vi ham ”Plump”, idet det var den sidste lyd
vi hørte, inden et fantastisk skue åbenbarede sig for vores
øjne. Det hele foregik i Ove’s Hul, og selvom vandstanden
nu var faldet en del (måske det var derfor, at
Frank ligesom var blevet mere modig), virkede Frank
en del mere selvsikker. Skønt at se i øvrigt! Nå, men
Frank var ”steget” op på en større sten, der nu var fri
af vandet, hvorfra han kunne kaste i sin vanlige, flotte
stil. Det næste der skete, står en smule uklart for mig,
men Frank syntes at foretage en række halv-akrobatiske
bevægelser – i første omgang på selve stenen, og
dernæst i fri luft. Sluttelig fik han ligesom vredet den
øverste halvdel af kroppen i én retning, alt imens benene
(som på dette tidspunkt synes at have deres ”eget
liv”) ville en helt anden vej. Nærmest mirakuløst lykkedes
det Frank at udføre hele denne optræden uden at
han blev nævneværdig våd. Utroligt skue.
Rasmus og Kim Iburg stødte til os i Ove’s Hul – og i
vanlig glad stil, fortalte Kim Iburg om alle livets fortræffeligheder
og gang. Jo, hyggen var der bestemt stadig
– selvom vi stadig ikke havde fået den eftertragtede
laks på krogen (endnu). Eftermiddagen gik med at køre
en tur til Stavanger for at købe lidt line til Frank – og
så lige en konditor kage dertil. Det regnede stadig af og
til – men vi troede på at vandstanden ikke var stigende.