FlueFisker december 2009 - Federation of Fly Fishers Denmark

Bækørreden og stallingen er sårbare
Det har regnet i to dage, regnvandet fra mark og vej har farvet vandet brunligt. Men kun i sådan grad, at fisken
føler sig beskyttet af det uklare vand. Og derfor forlader den sin beskyttende standplads
Af: Kim Regehr
Med klækkende majfluer er det selvfølgelig en ekstra
grund til at være aktiv - både for fisken og lystfiskeren.
Jeg har kontakt med en god bækørred, som har taget en
Gram Å Majflue. Efter en kort fight spyttede den fluen
ud igen. Nu har jeg igen Gram Å Majflue på mit fire meter
lange forfang, med en 0,14mm fluorocarbon spids
– stangen er min gamle syv fods splitcanestang, som jeg
købte for 500 kroner i 1980.
Det er lidt usædvanligt at have muligheden for at gøre
skaden god igen med hensyn til en tabt bækørred, da
åen har været fedtet med ringende bækørreder i det
hele taget og særligt med bækørreder af en vis størrelse.
Stallingen er som forsvundet fra åen, da jeg ingen har
set i vandet eller tage insekter på overfladen.
Bækørreden har nu været oppe og inhalere en majflue
tre gange. Nu er jeg ikke i tvivl, det er en god bækørred
og den er større end den jeg smed. Inden jeg kaster
placerer jeg mig hensigtsmæssigt i forhold til at have
plads til bagkastet. Afstanden er passende til at være
sikker på at placere fluen præcist hvor jeg vil have den.
Det første kast er langt nok, men fluen lander for langt
fra bækørreden til den motiveres til at tage fluen. Det
næste kast er perfekt, bækørreden tager fluen. Fighten
varer flere minutter, hvor bækørreden tager udløb op
og ned ad åen, landingen foregår uden problemer. Efter
fluen er taget ud af kæften og jeg har taget nogle billeder
bliver den selvfølgelig genudsat. Med frem og tilbage
46 | FlueFisker december 2009
bevægelser bliver den iltet til den vil fri af mit greb om
haleroden.
Åen har generelt kun få ringende fisk i løbet af min
fiske tur - det er det, som er kendetegnet ved at der ikke
bliver sat fisk ud, men at man lader naturen selv klare
opgaven med at sikre bækørredens og stallingens fortsatte
eksistens i åen.
Genudsæt bækørreden og stallingen:
Bækørreden er cirka fire år om at blive de 30 cm, som er
den grænse som desværre for nogle lystfiskere afgør om
fisken skal slås ihjel eller genudsættes. Ifølge rapporten:
Salmo trutta Nørreå, skrevet af Otfrid Petersen, Vojens
i april 1994, har kun hver syvende bækørred over 30 cm
gydet og altså bidraget til artens overlevelse. I rapporten
anskueliggøres, at den oprindelige Nørreå stamme var
unik med hensyn til vækst og udseende. Jeg er sikker
på at iblandt de bækørreder, som er tilbage i åen er der
nogle, som er afkom af den oprindelige stamme. Min
påstand er, at det er muligt at genopbygge den unikke
Nørreå stamme. Det kan gøres ved at udsætte alle de
bækørreder lystfiskerne fanger og i øvrigt udtynde i de
andre prædatorer som tolder på bækørreden. Bækørreden
på billedet har tendens til den karakteristiske pukkel,
der kendertegner den gamle stamme.
Bækørreden er en truet art, den har været i tilbagegang