FlueFisker december 2009 - Federation of Fly Fishers Denmark

Frank skulle have monofil runningline. Vi besøgte et
godt konditori, hvor vi hyggede os og fik såvel kager
som kaffe. To små gråspurve (eller små er måske lidt af
en underdrivelse – faktisk var de kuglerunde) hyggede
sig med at finde rester fra konditoriets gæster. Carsten
forsøgte at få en middagslur, hvilket jeg fik aflyst så let
som ingenting. Snakketøjet fejler godt nok ikke noget
på mig. Til gengæld lovede Bedemanden at give mig
et yderst favorabelt ”tilbud”, hvis ikke talestrømmen
stoppede. Det vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle sige
til, og måske var det også bedre at ”tie” det ihjel. Eftermiddags
og aften fiskeriet foregik ved Ove’s Hul i solskin.
Skønt, at vejret også kunne vise sig fra dén side.
Jan og Kim var taget en tur i Dræberen, med en enkelt
”afstikker” til Fossberghölen, for at afslutte i Dræberen
igen. Aftensmaden stod på Spagetti med kødsauce. Jeg
skal hilse fra de andre og sige, at to kilo spagetti nok er
i overkanten til seks personer. Ja, flere af os udviklede
trommesyge. I øvrigt var det fuldmåne om aftenen, og
det ved vi jo alle hvad betyder. Behøver jeg nævne ordet
”Grankogle”?
Frank besluttede sig for at afholde en rituel afslutning
for sin gamle running-line, og ved Bedemandens hjælp
Bedemands-blikket i dagslys.
at få monteret den nye monofile line.
Det havde været rigtig varmt om natten, og bedemanden
måtte op i køkkenet og sidde for åben dør. Efter
nogen tid, gjorde jeg ham selskab, og vi fik en snak
om biler, klimaanlæg, trommesyge (som jeg stadig var
plaget en del af) og hunde. Vi snakkede faktisk om at
blive oppe (klokken var omkring 3:30) og tage morgentrækket,
men det blev kun ved snakken og vi gik i
seng igen.
Torsdag, d. 3. september 2009
Tørvejr! Ufatteligt, og elven var på vej ned af igen. Nu
løb den med omkring 124 m3. Ja, jeg var helt i tvivl om
vi turde gå ud. Mon vi stadig kunne gro, hvis vi ikke
fik vand? Under morgenmaden (som jeg IKKE spiste
noget af, idet jeg ikke helt var færdig med at ”spille på
tromme”), gik snakken på vinden nu. Hvorfra kom
vinden egentlig? Gert mente at han, fra sin siddeplads,
kunne se ned til elven og træerne dernede, hvilket omgående
fik Frank til at bryde ud i højlydt grin. Man skal
nu ikke undervurdere Gert, der er jo nærmest er så høj
som et fyrtårn. Desværre er øjnene ikke helt i samme
standard, hvilket vi ofte bemærkede, når han gik med
sin vandrestav (=vadestav) med stive ben i rask trav.
Det så altså sjovt ud, når der så lige lå en sten eller et
klippestykke her og dér, som han ikke lige havde set
(der er jo også langt derned). Det virkede dog som om
han godt var klar over problemstillingen, for han har
(så vidt vi ved) aldrig testet ”overfladespændingen”
oven for vandet.
Dagen efter skulle vi grille sammen med Steins, og
dér skulle vi have Bedemandens medbragte bøffer. Ja,
jeg blev næsten helt skræmt ved tanken. Bøffer! Hvad
mon det egentlig er for noget kød? Bedemanden kiggede
bare med sådan et underligt, fraværende blik på
én når snakken kom hen på kødet og dets oprindelse.
Dén mand har altså en skræmmende viden om kød –
men lave mad, dét kan han! Så kan det vel også være
lige meget, hvor kødet kom fra.
Kim Iburg kikkede forbi med friskbagte boller, så vi fik
ham sat i en stol med en kop kaffe i hånden. På billedet
ser vi Kim Iburg ved elven. Bemærk Hobitten Ove
bagerst, som tilsyneladende havde skubbet Kim Iburg i
græsset. Er det et ”fåret” udtryk man genkender i Kims
ansigt?
Nu var det ved at være fiske tid igen (klokken er 9:06).
Vi startede i Ove’s Hul (til en afveksling). Vandet var
Kim Iburg fortæller anekdoter.
nu nede på 124 m3, og omkring kl. 14 var den nede på
119 m3.
Frokosten bestod af lækkert pålæg med Kim’s boller.
Jan var gået hjem for at få sig en lille lur, og sluttede sig
Federation of Fly Fishers Denmark | 17