DjH Nyt - Den jydske Haandværkerskole
DjH Nyt - Den jydske Haandværkerskole
DjH Nyt - Den jydske Haandværkerskole
- TAGS
- jydske
- djhhadsten.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
af Anne Hansen Aamand<br />
Mie er eneste pige i<br />
klassen<br />
Ingen, en eller få piger i klassen er intet særsyn på <strong>DjH</strong>.<br />
Plastafdelingen er den afdeling, der ser ud til at tiltrække<br />
flest, og for Mie er det ikke en ting, hun bruger meget tid<br />
til at tænke over<br />
Som 24-årig plastelev er Mie Jepsen lidt ældre<br />
og mere moden end mange af sine mandlige<br />
klassekammerater. Men det ser ud til an<br />
anfægte hende lige så lidt som det faktum, at<br />
hun er ved at tage en uddannelse indenfor et<br />
fag, mange vil betegne som et mandefag.<br />
”Jo, jeg tænkte da lidt over det, men var<br />
egentligt mere optaget af at finde en uddannelse,<br />
hvor jeg kunne kombinere det tekniske<br />
med det praktiske, så der lå en tankegang<br />
bag det, jeg skulle lave”, svarer Mie på spørgsmålet<br />
om hvilke tanker hun havde om at<br />
være pige i en mandeverden, og så kommer<br />
tilføjelsen:<br />
”Men jeg er jo ansat på LEGO og der er fordelingen<br />
nogenlunde fifty/fifty”.<br />
Det er den derimod ikke, når hun er på<br />
skole og bor på <strong>DjH</strong>s skolehjem, men Mies<br />
udstråling og positive holdning til tingene<br />
levner ingen tvivl om, at det klarer hun sagtens.<br />
”Selvfølgelig kigger drengene efter de få<br />
piger, der er her, når man kommer over i<br />
bistroen, og de kommer med bemærkninger,<br />
men enten svarer jeg igen eller også ignorerer<br />
jeg det”, siger Mie, der er alenepige i sin<br />
klasse.<br />
”Kan man ikke tage mandehørmen, skal man<br />
ikke vælge at blive håndværker og uddanne sig<br />
på en teknisk skole”, fortsætter hun.<br />
Ude godt – hjemme bedst<br />
Når Mie ikke er på skole, bor hun sammen<br />
med sin kæreste i Brande, og det at være væk<br />
fra hjemmet i skoleperioderne hører i hendes<br />
verden med til en uddannelse man selv har<br />
valgt.<br />
”De sidste fem uger er altid længere end<br />
de første fem. Der har klassen ikke set hin-<br />
anden i lang tid, så der er meget at snakke<br />
om, så ebber det ligesom lidt ud, så kan jeg<br />
godt savne det lidt derhjemme. Men det er nu<br />
lige så meget virksomheden, hvor jeg har det<br />
rigtig godt socialt, jeg savner”, fortæller Mie.<br />
Når man er ansat på LEGO er man forpligtet<br />
til at tjekke sin virksomhedsmail, så man kan<br />
holde sig ajour med hvad der sker hjemme i<br />
virksomheden, både af mere generelle ting og<br />
rent socialt. Det hjælper til at kunne vende tilbage<br />
efter skoleperioden og ikke føle sig helt<br />
bag ud.<br />
Mie er mentor<br />
Plastafdelingen har en mentorordning, hvor<br />
GUP-værkstedet (glasfiber) to aftener om<br />
<strong>DjH</strong> <strong>Nyt</strong> • september 2007<br />
Fortsættes<br />
næste side<br />
Mie er plastelev og<br />
eneste pige i klassen.<br />
I virksomheden er<br />
det anderledes,<br />
der er fordelingen<br />
nogenlunde lige<br />
mellem mænd og<br />
kvinder, selvom Mie<br />
har valgt at uddanne<br />
sig indenfor et fag,<br />
der i almindelighed<br />
bliver betragtet som<br />
et mandefag.<br />
19