Knuden maj 2009 - Fredensborg Skole

Nr. 2 maj 2009 39. årgang 

A S M I N D E R Ø D S K O L E 

Sikkert forårstegn

Se Knuden med farvebilleder 

på hjemmesiden 

I „gamle dage“ for bare 15-20 år siden 

brugte man reprokameraer og reprofotos, 

når der skulle bringes billeder i 

aviser, tidsskrifter og blade. Det var 

nødvendigt, for at man kunne trykke 

dem. Der skulle være sorte punkter i 

de hvide felter på fotoet og hvide prikker 

i de mørke områder. Det kunne reprokameraet 

klare. 

Det samme har vi faktisk gjort med 

Knudens billeder på pc i programmet 

Photoshop i mange år, selvom Knuden 

ikke bliver trykt, men fotokopieret: Redaktøren 

sætter tekst og fotos op i et 

redigeringsprogram på A4 sider, som 

kopimaskinen så automatisk nedfoto- 

Nu kan du læse „Knuden“ på 

skolens hjemmeside, allerede før 

papirudgaven er udkommet. 

1. gå ind på: 

www.asminderodskole.dk 

2. Klik i spalten tv. på forsiden 

på: 

Information 

3. Klik ind på: 

Skolebladet Knuden 

Her kan du så læse de sidste 9 

numre, forudsat du kan åbne 

pdf-filer 

2 

graferer til A5 under kopieringen. 

Men det er jo lidt fjollet, at redaktøren 

først skal fjerne alle farverne fra billederne 

og behandle ”lys og skygge”. 

Derfor prøver vi igen i dette nummer, 

om vores sort/hvide fotos i den trykte 

Knude får en rimelig god kvalitet, selvom 

kopimaskinen kopierer de farvefotos, 

redaktøren har indsat uden yderligere 

billedbehandling. Knuden er i papirudgaven 

stadigvæk sort/hvid, for at 

farvekopiere bladet ville være meget 

dyrt, men på hjemmesiden kan du gå 

ind og se Knuden med farvebilleder. 

Følg blot anvisningen herunder. 

Asminderød Skole 

Benediktevej 29 

3480 Fredensborg 

tlf. 7256 2011 

E-mail: 

Asminderodskole@fredensborg.dk 

www.asminderodskole.dk 

Redaktion: 

Lars Kyndesen 

Ole Sejer: ole.sejer@teliamail.dk 

Redigering, lay-out og fotos: Ole Sejer 

Oplag: 600 ex. 

Deadline for næste nummer: 

Fredag den 25. september 2009 

Knuden maj 2009

Asminderød Skole netop nu 

Skoleleder Lars Kyndesen kan bl.a. fortælle, at Kim Rasmussen bliver 

ny afdelingsleder 

Lars Kyndesen: Vi har også i foråret arbejdet med at 

9. klasse har sidste udvikle skolens elevplaner. Dette ar- 

skoledag den 28. bejde bliver også afdelingslederens op- 

maj. Det bliver med gave at få gennemført, inden de første 

revy, karameller og elevplaner skal skrives i september. 

vand og fodbold- Desuden er stillingen også tillagt en 

kamp 

del administrative opgaver. 

Og så er det snart sommerferietid. Vi 

arbejder i øjeblikket intensivt med at 

tilrettelægge næste skoleår. Samtidig er 

9. klasse i fuld gang med at afslutte deres 

folkeskole. De har sidste skoledag 

den 28. maj. Det bliver med revy, karameller 

og vand og fodboldkamp. Herefter 

går eleverne til mundtlige prøver i 

juni. Og så er endnu et år gået i pavillonerne. 

Langt det meste er gået godt, 

og det kommer jo ikke dårligt tilbage, 

og lidt er gået mindre godt. Det har vi 

lært af. 

Asminderød Skole skal have en 

ny viceinspektør. Alis Frost 

Nielsen har fået en skolelederstilling 

i Fynshav på Als og er begyndt 

den 1. maj. Det har været to gode år 

sammen med Alis, og jeg har ved vores 

lille afskedsarrangement ønsket hende 

al mulig held og lykke i hendes nye 

job. 

Inden sin fratrædelse var Alis med til 

at ansætte en afdelingsleder på skolen. 

Vi har ansat Kim Rasmussen, som i de 

sidste 4 år har undervist i fysik/kemi, 

biologi og geografi i udskolingen. 

Kims stilling har stadig undervisning 

tillagt, og derfor vil han stadig være at 

finde i fysik- og biologilokalerne. 

Men Kim vil også få den opgave at følge 

skolens mange initiativer til dørs. Vi 

har et spændende projekt i Knurrenborg 

Vang med undervisning i de naturvidenskabelige 

fag i skoven. Det 

fleksible skema har Kim stået i spidsen 

for i udskolingen, og det bliver hans 

opgave at få det udviklet på resten af 

skolen i løbet af de næste år, så det er 

indarbejdet, når vi flytter ud på den 

nye skole. 

Knuden maj 2009 

Vores hidtidige viceinpektør, 

Alis Frost 

Nielsen, har søgt nye 

udfordringer, idet 

hun er blevet skoleleder 

på Als 

Kim Rasmussen, 

som de sidste 4 år 

har undervist i bl.a. 

naturfag, biologi 

og geografi, bliver 

afdelingsleder den 

1. juni 

3

Hvordan går det med 

den nye skole? 

Når finansieringen er på plads senest i oktober i forbindelse med vedtagelsen 

at det nye 4-årige budget for Fredensborg Kommune, kan 

udbudsrunden sættes i værk. Udbuddet bliver en tosporet skole med 

mulighed for udvidelse til en tresporet skole, skriver Lars Kyndesen 

Lars Kyndesen, som her sammen 

med Marianne Schellerup studerer 

8. klasses forårsdigte i det fri, minder 

om, at man kan se idéoplægget 

til den nye skole på hjemmesiden 

www.asminderodskole.dk. 

Diskussionen om en Ny Asminderød 

Skole foregår livligt 

i den lokale presse. Der 

er delte meninger om byggeriet. Men 

hvor delte er de så? 

Det nuværende byråd og skoleudvalg 

står fast på, at der skal bygges en skole 

ved Humlebækvej. De har udsat 

ibrugtagningen til 2012, da der har 

været usikkerhed om, på hvilken må- 

4 

de skolen skal finansieres. Når der er 

kommet afklaring på det spørgsmål, 

kan en endelig tidsplan for byggeriet 

fastsættes. Den afklaring kan forventes 

på plads senest i oktober, når det 

nye 4-årige budget for Fredensborg 

Kommune bliver vedtaget. Før sommer 

skal en ny lokalplan for området 

ved Humlebækvej vedtages i byrådet. 

Alle de øvrige ting i forbindelse med 

en licitation er ved at være på plads, 

således at en udbudsrunde kan igangsættes, 

straks efter at finansieringen er 

på plads. 

Man kan også løse geografiopgaver 

på den nye fodboldbane 


Udbuddet bliver en 2-sporet skole 

med mulighed for udvidelse til en 3sporet 

skole, hvis det skulle blive 

nødvendigt. I udbuddet er der udover 

selve skolen med klasselokaler, 

faglokaler, idrætshal, bibliotek, SFO, 

medarbejderfaciliteter, værksted, depoter 

og administration også medtaget 

lege- og opholdsområder for alle 

vores elever, parkering, afsætningsområde, 

sikker skolevej, busstoppested 

og færdselsregulering. Planering 

og beplantning af området indgår også. 

På kommunens hjemmeside ligger 

skolens ideoplæg til skolen. Man 

kan komme til ideoplægget via skolens 

hjemmeside 

www.asminderodskole.dk. Dette oplæg 

har været grundlaget for det ud- 


budsmateriale, der netop nu lægges 

sidste hånd på. 

Jeg forventer på baggrund af de tilkendegivelser, 

der har været i pressen 

fra Socialdemokraterne og Venstre 

og den klare udmelding, der er 

fra skoleudvalget, at processen med 

selve byggeriet snart kan igangsættes, 

og at skolen kan tages i brug i 2012. 

Det er op over: Eksamensforberedelse 

i TEAM 9 med glødende pc’ere 

5

En byrådskandidat mod 450 

elever i midlertidig skole 

I Fredensborg ses der med længsel og glæde frem mod den nye 

Asminderød Skole. Vi håber, at vi fortsat kan føle os trygge ved 

Byrådets seriøse flertal, skriver Aksel Bjørke, formand for Skolebestyrelsen 

på Asminderød Skole 

Trist at læse den slags 

Den 13.april skriver byrådskandidat 

Thomas von Jessen (C) på Uge-Nyt’s 

hjemmeside, at han ikke mener, at der 

skal bygges en ny Asminderød Skole. 

Det vil bl.a. være at tilgodese Fredensborg 

på de øvrige bysamfunds 

bekostning, skriver von Jessen. 

Hvor er det trist at læse den slags. For 

ca. 2,5 år siden forårsagede et helt 

usædvanligt uvejr, at Asminderød 

Skole måtte lukke fuldstændig, og ca. 

450 elever skulle genhuses. 

Ved en bemærkelsesværdig enighed i 

en meget stor kreds af involverede 

(skolefolk, byrådspolitikere, forældre, 

skoleforvaltning og ikke mindst skoleudvalg 

samt dets formand) lykkedes 

det på rekordtid at gennemføre en 

6 

Aksel Bjørke: 

Rigtig mange 

elever, forældre 

og lærere har 

behov for, at der 

tages en klar beslutning 

om den 

nye skole 

genhusning. Undervisningen kunne 

fortsætte - først i lånte lokaler i hele 

kommunen og siden i pavilloner. 

Beslutningen om at bygge en ny Asminderød 

Skole truffet efter grundige 

overvejelser 

Samtidig sattes et arbejde i gang med 

at undersøge, om en renovering af 

den lukkede skole var mulig, eller om 

man i stedet skulle bygge nyt. Ud fra 

en økonomisk betragtning valgtes 

som bekendt det sidste. 

Yderligere meget grundige undersøgelser 

blev foretaget for at belyse, om 

man kunne udbygge Endrup og/eller 

Fredensborg Skoler, så disse kunne 

rumme alle skolesøgende elever i 

kommunens nordvestlige hjørne. Heller 

ikke dette er muligt. 

Så har placeringer af en ny skole været 

undersøgt. Flere har været på tale, 

og den nuværende øst for Vilhelmsro 

er valgt - vægtige begrundelser er givet 

ud fra bl.a. økonomi, infrastruktur 

og naboforhold. 

Helt overordnet er det for lærere og 

forældre centralt at skabe det bedst 

mulige undervisningsmiljø med den 

længst mulige holdbarhed. 


Også eleverne har taget 

aktivt del i de mange 

overvejelser om en 

ny Asminderød Siole. 

Her har børnehaveklassen 

opført en ny 

skole af geometriske figurer 

Klart svar efterlyses 

Stadig har ca. 450 elever og deres forældre 

ikke fået klart svar på, om det 

bliver til noget eller ej med en ny skole. 

Flere politikere sår fra tid til anden 

tvivl, om de vil være med til at skabe 

ordentlige undervisningsforhold for 

eleverne fra den gamle Asminderød 

Skole. Det bør disse politikere holde 

op med. 

Heldigvis har vi et enigt flertal i Byrådet, 

som ønsker at realisere den nye 

Asminderød Skole. Vi føler, at de har 

sat sig grundigt ind i tingene, ikke 

mindst økonomien. 

Thomas von Jessen burde have 

læst på lektien 

Derfor er det så meget mere uforståeligt, 

at en byrådskandidat, Thomas 

von Jessen fra Nivå, efter 2,5 år duk- 


ker op på den kommunale arena og 

skoser dels det seriøse undersøgende 

arbejde, dels sine naboer i Fredensborg 

og dels det siddende byråd - heri 

medregnet von Jessens egne partifæller. 

Byrådskandidat von Jessen kunne i 

det mindste have undersøgt fakta om 

økonomien i det nye skolebyggeri, så 

von Jessens aversion mod en ny skole 

ikke fremstår så uforberedt. 

Vi håber fortsat på Byrådets seriøse 

flertal 

I Fredensborg ses der med længsel og 

glæde frem mod den nye Asminderød 

Skole. Vi håber, at vi fortsat kan føle 

os trygge ved Byrådets seriøse flertal. 

Rigtig mange elever, forældre og lærere 

har behov for, at der tages en klar 

beslutning om den nye skole. 

7

Janine Wright-Jørgensen er blevet 

afdelingsleder i SFO-Komenten 

Janine Wright-Jørgensen startede 

den 1. maj som SFO-leder i „Kometen“. 

For- og mellemnavn skyldes en 

engelsk mor, mens faderen bar det 

gode danske efternavn Jørgensen. 

Hun er 46 år og uddannet pædagog i 

1996 fra Gentofteseminariet. 

Hun er gift med Erik og har ingen 

børn, men ægteparret deler en passion 

for hundetræning, så de har altid 

2-3 schæferhunde, som de træner og 

konkurrerer med. 

Janine bor derfor lidt på landet uden 

for Veksø, hvor hun nyder at gå 

rundt i sin have, for hun er i det hele 

taget et meget udpræget udemenneske, 

der nyder at være ude, selv når 

8 

hun står i silende regn på en hundetræningsplads. 

Karrieremæssigt har Janine Wright 

Jørgensen prøvet lidt af hvert. Hun 

er sent uddannet som pædagog, fordi 

hun først ville være geolog og derfor 

læste det fag i et par år. Det var et 

studie, der trak hende, der oprindelig 

kom fra Odense, til København. Geologioen 

var dog ikke rigtig hende. I 

stedet blev det til 

en EDB-uddannelse, inden hun endte 

på pædagogseminariet. 

Hun kom til Asminderød Skole efter 

9 år på Nyager Skole i Rødovre som 

afdelingsleder i en SFO. Men efter at 

hun gjorde sin diplomuddannelse i 

ledelse færdig sidste forår, besluttede 

hun, at det nu måtte være på tide at 

prøve kræfter som SFO-Leder. Det 

havde nemlig hele tiden været målet 

med hendes diplomuddannelse. 

Her på Asminderød Skole vil hun 

fremover bl.a. være med til at styrke 

arbejdet med at indføre anerkendende 

relationer som pædagogisk værdigrundlag. 

Noget hun har mange, 

gode erfaringer med fra Rødovre. 

Janine Wright-Jørgensen er rigtig 

glad for at være på Asminderød Skole 

og er taknemmelig for, at alle har 

taget godt imod hende. 


Haver til maver 

3. C er tilmeldt „Haver til maver“, og 

eleverne skriver om det på de følgende 

sider. 

På Krogerup Avlsgård har klassen fået 

tildelt et stykke jord, som eleverne 

skal passe. Det er skønne arealer, og 

der er højt til loftet, så hvis de larmer, 

høres det ikke. 

Der blev sået færdig den 30. april, og 

næste gang skal der vandes og luges, 

og spændende bliver det for børnene 

at lave udendørs mad med kokken 

Charley. 

Klassen skal derud fire gange i foråret 

og fire gange i efteråret. I sommerferien 

skal der også ses efter haverne, 

vandes og luges. Det sørger 

børn og forældre for efter en turnusordning. 

Knuden vender tilbage og fortæller 

om årets høst i oktobernummeret. 


En del af jorden omkring Krogerup 

Avlsgård er afsat til projektet „Haver 

til Maver“ - Aarstidernes skoletjeneste. 

Her får hver skoleklasse sit eget 

stykke jord, hvor eleverne dyrker - og 

høster - deres egne afgrøder. Undervejs 

lærer børnene også at lave mad. 

Ved at kombinere naturoplevelser med 

praktisk gastronomi får børnene en 

forståelse for madens vej fra jord til 

bord. 

Krogerup Avlsgaard råder i dag over 

80 ha. agerjord, hvortil kommer 220 

ha kommunal forpagtet landbrugsjord. 

Gården indgår i et driftsfællesskab under 

Aarstiderne, der i alt omfatter 

1000 ha landbrugsjord og 375 ha 

skov. På jordene dyrkes en række 

grøntsager. 

„Haver til maver“ indgår i „Skolen i 

vermorgen“, som Byrådet netop enstemmigt 

har vedtaget 

9

Fra Haver til Maver 

Jeg fik sået en masse 

spændende ting 

Da vi var kommet ud til gården, kunne 

vi se en hel masse høballer og 

marker og huse og traktorer. Der var 

ikke så mange mennesker. Så kom 

der en mand, der hedder Peter, hen 

og stoppede os. Han sagde, at han 

ville vise os rundt på gården. Vi så 

forskellige huse. Vi kom ind i et 

rum, han kaldte skolestuen. Han fortalte 

en masse ting, og der var flere 

etager i huset. 

Vi gik ovenpå. 

Der var næsten ingenting, så gik vi 

ned og udenfor. Så begyndte vi med 

at så. Peter skulle fortælle, hvordan 

vi skulle gøre det. Det var sjovt at 

høre, og det var spændende. 

Så gik vi igang. Jeg fik sået en masse 

spændende ting. Jeg fik sået radiser, 

gulerødder, jomfru i det grønne, 

pralbønner, salat, persille, mynte og 

rødbeder. Da vi havde sået det, skulle 

vi spise vores madpakker. Bagefter 

fik vi lov til at gå ud og hoppe på 

høballerne. Det var sjovt. Vi legede 

masser af lege: fangeleg, ko, jorden 

er giftig. 

På vej hjem fik vi noget lækkert. 

Jeg havde en god tur. 

Skrevet af Emilie 3.c 

10 

Ka’ du gætte, hvad 

det er? 

Smagsprøver 


Fra Haver til Maver 

Der blev også tid 

til leg og hygge i 

halmballerne 

Jeg kunne 

bedst 

lide rå 

jordskokker 

Torsdag den 16/4 09 var mig og min 

klasse på tur til haver til maver. Vi 

blev vist rundt af en mand, der 

hed Peter. Han hjalp os med at så 

ting som radiser, pralbønner og gulerødder 

osv. 

Jeg såede ting sammen med Emilie, 

og vi legede en gætteleg, hvor vi 

skulle mærke forskellige grøntsager. 

Bagefter skulle vi gætte, hvad det var 

for nogle grøntsager, og så måtte vi 

smage dem. 

Jeg kunne bedst lide den rå jordskok, 

og vi legede i halmballerne, og 

jeg skar mig på et halmstrå på tommelfingeren. 

Vi legede ko og skubbede andre ned 

fra halmballerne. 

Så spiste vi madpakker ovre i halmballerne, 

men vi blev irriterede over 

nogle større børn. De kom halm i 

vores mad, og det var ikke spor 

sjovt. 

Så skulle vi hjem. Vi fik chokoladekiks 

i bussen og de smagte godt. 


Så kom vi hjem, og blev krydset af af 

Per. 

Skrevet af Jonas 3.c 

Lærerne forsøgte sig som kålplantere 

bag en traktor, men det var ikke 

helt nemt. Vi er flinke og undlader 

at bringe et foto af resultatet 

11

Med 3.a på kunstmuseet Glyptoteket i København 

Et glyptotek er en skulptursamling 

En dejlig forårsdag i marts måned 

tog 3.a med deres billedkunstlærer 

Lone og klasselærer 

Helle på tur til kunstmuseet Glyptoteket. 

I Hillerød måtte vi vente længe på toget 

– vi fik at vide, at der var sneproblemer 

i København! Det kunne vi 

ikke forstå, da det var flot solskinsvejr 

– og det viste sig også at være en fejl. 

Man skulle næsten tro, at det var 1. 

april! 

Men til København kom vi da, stod 

af på Hovedbanen og gik ned langs 

Tivoli til det flotte museum. 

’Man skulle næsten tro, at det var 

et palads’, skriver Marie i sin logbog. 

Museet er bygget for øl-penge! 

Brygger I.C. Jacobsen grundlagde 

Carlsberg og bryggede så godt øl, at 

han blev meget rig. Han brugte mange 

af sine penge på at købe kunst i 

hele verden. 

Hans søn, Carl Jacobsen, arvede denne 

interesse. Da den private samling 

blev for stor til at have i hjemmet, fik 

Carl ideen til at bygge et museum, 

12 

Helle Gade Kohl 

fortæller bl.a., at 

Glyptoteket er 

bygget for alle de 

penge I.C. Jacobsen 

og sønnen 

Carl tjente på at 

brygge og sælge 

øl 

som skulle være åbent for folket. 

På Glyptoteket kan man se mange 

forskellige slags kunst. 

Et glyptotek betyder en skulptursamling, 

og udover skulpturer kan man 

se malerier af danske guldaldermalere 

og franske malere, impressionisterne. 

Emilia skriver: ’Alle de penge, der 

var tjent på øl, gik til at købe 

skulpturer og malerier for.’ 

Museet er tegnet af arkitekten V. 

Dahlerup og opført i 1892-97 i venetiansk 

stil (og udvidet i 1996 med en 

flot bygning af arkitekten Henning 

Larsen). 

Laura skriver om museet: ’Inde i 

midten var der en kuppel. Rundt 

om den var der fire palmer. Der 

var mange planter rundt om palmerne. 

Vi så også ’Vandmoderen’ 

– der kravlede 14 børn på hende. 

Hun stod midt i en lille slags sø.’ 

Phillip tilføjer: ’I vandet var der 

små hajer og guldfisk.’ 

Caféen, der også ligger her, drives af 

en tidligere elev fra Asminderød Skole, 

Mette Blomsterberg. (Vi spiste 

dog vores medbragte mad i kælderen 

og blev forkælet med flødeboller fra 

Emilia og Nadia og lækre cookies fra 

Amalie – sikkert lige så lækkert som i 

caféen!) 

Impressionisterne Vores søde guide 

Nina fortalte kort om impressionisterne, 

som vi dog allerede havde lært 


om hjemmefra. 

Impressionisterne var en gruppe franske 

malere, der levede i Paris i slutningen 

af 1800-tallet. 

De malede motiver, som man ikke 

tidligere havde brugt – og virkede 

meget provokerende! Derfor kunne 

de ikke udstille på ’Salonen’, men lavede 

deres egen udstilling ’De uafhængige’. 

Impression er fransk og betyder indtryk. 

Marie skriver i sin logbog: ’…De 

malede lige, hvad de så – både folkeliv, 

natur, teknik, pænt og grimt. 

Det kunne man ikke lide dengang. 

Vi så malerierne, og vi syntes, at de 

var flotte. Malerne hed Manet, 

Monet, Renoir, Degas, Cezanne, 

Pissaro, Morisot…’ 

Laura skriver i sin logbog: ’… Impressionisterne 

er de mennesker, 

som maler det, de ser, fx hvis de er 


ude i naturen eller går på gaden…’ 

Impressionisterne brugte en særlig 

teknik, når de malede deres indtryk. 

Nadia beskriver teknikken sådan: 

’…Nogle af malerierne var prikket…’ 

Hjemme igen har 3.a i billedkunst 

arbejdet med den teknik, som impressionisterne 

brugte. 

Det er der kommet nogle meget flotte 

malerier ud af. Malerierne kan ses i 

bygning 1, hvor de hænger i forgangen. 

Man er velkommen til at se værkerne, 

men pas godt på dem! 

Det er flotte kunstværker – der er også 

gode impressionister på Asminderød 

Skole! 

PS. Glyptoteket er gratis om søndagen! 

Amalie slutter sin logbog med: 

’Det er gratis om søndagen, og jeg 

vil godt derind igen.’ 

13

Hvad laver lærerne på en pædagogisk eftermiddag fra kl. 13.30 - 17.30? 

Først fik vi stryg, 

så et skulderklap 

Charlotte Kaiser, en af vores børnehaveklasseledere, fortæller om den 

pædagogiske eftermiddag for kommunens lærere. Hun takker bla. kommunen, 

fordi der tænkes på fællesskab og fælles værdier. 

Dagen startede med fin indledning af 

Børnedirektør Lina Thieden og et 

overskueligt oplæg om partnerskab 

ved Anette Aunbirk. Men det blev 

en eftermiddag, der skulle vise sig at 

føre os tilhørere igennem mange 

sindsstemninger. 

Charlotte Kaiser med nogle af eleverne 

fra hendes børnehaveklasse 

14 

Stryg 

Først trådte Søren Langager, lektor 

på Danmarks pædagogiske Universitet, 

på scenen. Han brugte det meste 

af sin taletid på at repetere for os, 

hvad medierne de sidste år har skrevet 

omkring folkeskolen. Og det var 

ikke nogen fornøjelse at høre på. 

Det var ihvertfald noget, der provokerede 

mig og min faglige stolthed 

voldsomt meget. Heldigvis brugte 

han 5 min. på at samle op og berolige 

os med, at vi ikke var så dårlige 

endda. Mange tak for det. 

Skulderklap 

Den sidste foredragsholder hed Mikael 

R. Lindholm, og han gav et helt 

anderledes, opløftende og konstruktivt 

oplæg. Han gav anerkendelse og 

skulderklap til alle undervisere i den 

danske folkeskole. Han startede med 

at fortælle om alverdens firmaer, og 


Søren Langager, provokerede 

Charlotte og hendes faglige stolthed 

voldsomt meget. Derfor gengives 

han her kun i sort/hvid 

hvordan de arbejdede og hvilke medarbejderprofiler, 

der arbejdede hvor - 

samt hvilke kompetencer, der efterspørges 

ude i den store verden. Langsomt, 

men sikkert nåede han frem til, 

at de medarbejdere, der er mest efterspurgt 

på verdensplan, er danskere, 

fordi det er dem, der kan samarbejde, 

stille spørgsmål, se tingene lidt på 

hovedet, tænke og arbejde selvstændigt. 

Og de kan være fantasifulde, 

kreative og innovative. Og at det lige 

præcis er det ”produkt”, folkeskolen 

er god til at levere. 

Det bliver skønt, når det er det, medierne 

vil fokusere på, når de omtaler 

folkeskolen. 


Mikael R. Lindholm gav et helt anderledes, 

opløftende og konstruktivt 

oplæg og fremhævede, at de 

mest efterspurgte medarbejdere i 

verden er danskere, for de har lært 

det rigtige i folkeskolen 

Jeg gik hjem med opløftet pande 

og stolthed i sindet 

Jeg var træt, da jeg kom. Men det var 

da med opløftet pande og stolthed i 

sindet, at jeg - og sikkert alle mine 

kollegaer - gik derfra. 

Mange tak til Fredensborg Kommune, 

fordi der tænkes på fællesskab og 

fælles værdier. 

Glade forårshilsner fra 

Charlotte Kaiser 

15

Drab og mord 

en hel uge 

Crestian, Katrine og Oline fra 

TEAM 8 fortæller om opklarigen 

af et mord 

Vi har i team-8 haft en Melved-uge, 

hvor vi skulle opklare nogle mordgåder, 

som var sket i Melved by. 

Mandag fik vi et foredrag af en politimand, 

som fortalte hvad vi skulle 

holde øje med under opklaringen af 

mordene. Senere fik vi et ”prøve 

mord”, hvor vi blev inddelt i nogle 

grupper hvor vi fik et speciale, som 

f.eks. DNA eller fingeraftryk, så vi 

kunne få en ide om, hvordan det ville 

komme til at foregå resten af 

ugen. 

Tirsdag blev vi delt op i 5 nye grupper. 

Hver enkel person i gruppen 

havde sit eget speciale. Hver gruppe 

fik hver sit mord, som vi skulle arbejde 

med resten af ugen. For at opklare 

mordene skulle vi bruge fysik, 

kemi og matematik, når vi f.eks. 

skulle lave DNA, jordprøver, fingeraftryk 

og krudtslamsanalyser. 

Onsdag lavede vi jordprøver og fingeraftryksanalyser 

ud fra sporene fra 

gerningsstedet. Vi fandt ud af, hvad 

tid den myrdede person døde, hvor 

lang tid liget havde ligget, indtil det 

var blevet fundet og hvordan den 

myrdede var blevet dræbt. 

Torsdag skulle vi lave en rekonstruktion 

af mordet, hvor vi alle fik nogle 

roller, vi skulle spille, så vi kunne 

16 

Artiklens tre forfattere i politiets 

laboratorium på Asminderød Skoles 

fysiklokale. Fra venstre 

Crestian, Oline og Katrine. 

De har travlt med anvendt fysik og 

kemi, for der skulle laves både 

DNA, jordprøver, fingeraftryk og 

krudtslamsanalyser for at udpege 

morderen og lave anklageskriftet 

se, hvordan mordet var foregået. Om 

fredagen, da vi havde opklaret mordet 

skulle vi lave et anklageskrift, så 

morderen kunne blive dømt og komme 

i fængsel. 

Det har været en spændende og anderledes 

måde at arbejde på i skolen, 

når man tænker på, at flere fag 

har været indblandet. Vi har arbejdet 

på computere hele ugen, hvor vi 

skulle se videoer om de mistænkte 

og bekendte til den afdøde person. 

Vi skulle finde ud af, hvor, hvornår 

og hvordan mordet skete, kun ud fra 

liget og sporerne omkring det. 


Hele holdet i gang med at skrive anklageskriftet i edb-loklaet. Fra venstre 

Marc, Bjørnstjerne, Oline, Crestian og Katrine 

Om Drabssag/Melved 

Drabssag/Melved placerer eleverne 

i rollen som politiets efterforskere 

og retsmedicinere. Eleverne skal 

sandsynliggøre, hvem der er skyldig 

i en mordsag ud fra et givet bevismateriale. 

Alle aktiviteter ligger tæt op af virkelighedens 

politiarbejde - fra praktisk 

arbejde med fingeraftryk til kildekritiske 

vurderinger af vidneudsagn. 

Når en opgave er løst, bliver 

nyt materiale tilgængeligt. En dnaanalyse 

kan f.eks. føre til en hovedmistænkt. 

Det udløser en dommer- 


kendelse, som bringer mere bevismateriale 

frem i lyset. 

Ligesom i virkelighedens verden 

bruges computeren som redskab 

til at løse bestemte opgaver. Derudover 

bruges IT-mediet til at simulere 

andre efterforskningsredskaber: 

DNA-analyse, mikroskopi, 

matematiske beregninger og entomologiske 

databaser over fluearter. 

Drabssag/Melved er udviklet af 

Learning Lab Denmark. Udviklingen 

er støttet af Undervisnings-ministeriets 

ITMF midler. 

17

Digte fra 4.a 

Sodavand 

Sodavand 

smager dejligt, 

sodavand 

smager godt, 

sodavand 

har farver, 

og det er sødt 

og vådt. 

jeg kan lide 

sodavand, 

andre 

kan ikke, 

de 

vil hellere 

have vand 

at drikke 

lavet af 

Maria Rintza Krogh Æble Digt 

18 

DIGT OM LYS 

Lys giver varme som vi bruger 

Lys giver varme i flere uger 

Lys giver syn som vi kan li’ 

Lys giver syn så vi kan se 

Lys giver liv som er på Jorden 

Lys giver liv til hele Norden 

Lys giver ting til glæde for alle 

Lys giver ting til tykke og smalle 

Victor Hvid, 4A, 

16. april 2009 

De fem forfattere. Fra venstre Stine, Maria, Victor, 

Amanda og Lucas 

Æble, æble, æble. 

i min mund 

til at spise 

Æble, æble, æble. 

Glat og rund 

fin og sund. 

Æble, Æble, æble 

Gammelt og 

smattet 

Klamt og sjattet. 

Stine Pauli Dencker, 

4. A 


Lille dig 

Af Lucas Grøndal, 4.A 

Lille blomst 

på jorden der. 

Hvad er værst 

i verden her? 

Biler der oser 

og tuder forfærdeligt. 

Eller folk der råber 

Og sviner ihærdigt. 

Lille blomst 

På jorden der 


i verden her? 

Det er jeres indbyrdes 

kamp. 

TRAMP! 

Lille fugl 

på grenen der. 


i verden her? 

Skypumper, regn 

eller ræven derude. 

Katte på vejen 

eller en nypudset rude 

Lille fugl 

på grenen der. 

Hvad er så værst 

i verden her? 

Det er jeres 

krigeriske trang. 

BANG! 

Lille fisk 

i vandet der. 


i verden her? 

overfiskeri 

eller oliespild 

eller en storstime 

selvdøde sild 

Lille fisk 

i vandet der. 


i verden her. 

Fiskernes ostemadder 

og billige snaps. 

Haps! 


8.kl. har også skrevet digte, men tør ikke bringe 

dem i Knuden 

MiN GUMMiAND ☺ 

Min Gummiand 

At Elske min Gummiand?! 

At Kramme min Gummiand?! 

At Kysse min Gummiand?! 

Fordi Det er min Elskede Gummiand?! 

Min Gummiand 

Fordi Den Gør dig Glad?! 

Fordi Den Får Dig til at gå i bad?! 

Fordi Den Gir dig mad?! 

Fordi Det er min Glade Gummiand?! 

Min Gummiand 

Min Gummiand gnaver jeg på?! 

Min Gummiand Sutter jeg på?! 

Min Gummiand Slikker jeg på?! 

Hvad gør du med din GUMMiAND?! 

Min Gummiand 

Jeg Æder med min Gummiand?! 

Jeg Taler med min Gummiand?! 

Jeg leger med min Gummiand?! 

TAL FOR DiG SELV 

ELSKEDE GUMMiAND?! 

Amanda Poopradis 

19

3.-5. årgang har haft besøg af 

”Den interkulturelle 

dialog-karavane” 

Af Kirsten Jensen, der var primus motor i Humlebæk Skoles featureuge 

om Interkulturel dialog i 2008, og som nu har skabt dialog-karavanen 

Den 14. april kom karavanen, der består 

af 4 elever fra 4.årg. og 4 elever fra 

5.årg. plus en elev fra 9.årg. og Kirsten, 

læreren, der har været primus 

motor for Humlebæk Skoles Featureuge 

om Interkulturel dialog i uge 48 i 

2008 til Asminderød Skole. 

Vi var alle meget spændte, da det var 

første gang, vi skulle stå overfor et 

publikum og fortælle om vores featureuge, 

hvor vi havde gået i skole i Ishøj 

på Vibeholmskolen i tre dage……. 

I modtog os meget venligt, og alt var 

klart i lokalet, computer, lyd, højtalere 

og stole. 

Ind kom så alle fra 3.-5. årgange for at 

lytte til vores budskab. 

Vi havde fået trykt t-shirts med Interkulturel 

dialog på forsiden og mangfoldighed 

eller enfoldighed på bagsiden. 

Det startede med, at en af eleverne forklarede, 

hvad interkulturel dialog 

egentlig betyder. Og der blev suppleret 

med nogle forskellige grunde til, at vi 

lavede dette projekt. 

Vi ville gerne styrke vores interkulturelle 

kompetencer: 

- gensidig respekt / trods forskellig kulturel 

baggrund 

- åben dialog trods forskellighed 

- at se mangfoldigheden i vores samfund 

som en styrke 

20 

- lære hinanden at kende / at den 

fremmede måske bare er en ven, du 

ikke har mødt endnu 

- få nogle gode oplevelser sammen / 

fælles oplevelser afliver myter. 

Herefter startede vi med at lytte til ” I 

Danmark er jeg født”, fortolket af 

Esam B. 

Kiggede lidt tilbage til 2.verdenskrigs 

start i Europa med forfølgelsen af jøderne. 

Her omtalte vi en udstilling, vi 

havde for nogle år siden på Humlebæk 

Skole: ”Anne Frank- en udstilling for 

vor tid”. Camilla, fra vores skole, der 

selv er jøde, lavede dengang en meget 

bevægende sang om temaet. Den blev 

indspillet på cd. Og den lyttede vi så 

til. 

Herefter fortalte eleverne om, at Europa 

skulle genopbygges efter ødelæggelserne 

under krigen. Og derfor havde 

vi brug for fremmed arbejdskraft. 

I starten var det spændende med alt 

det fremmede, men så blev det også 

noget, vi begyndte at kigge skævt til. 

Her sang vores karavanegruppe sangen 

om ” De fremmede”. En sang, der er 

blevet til, ved at to elever for tre år siden 

vandt en lyrikkonkurrence under 

Folkekirkens skoletjeneste med temaet 

” Fordomme eller gensidig forståelse”! 


Herefter fortalte eleverne videre om 

alle de varer, vi dagligt omgiver os 

med fra ”fremmede lande”, uden at 

undre os, så ” hvorfor har vi så meget 

imod, at vores nabo er fremmed”, som 

vi lyttede til i den franske sang ”Ton 

Christ est Juif”. 

Nu blev det tid til at fortælle om nogle 

af de spændende personer, der havde 

deltaget i vores featureuge, nemlig 

Garba Diallo og Henrik Goldschmidt. 

Vi sluttede af med, at eleverne hver 

især fortalte om de aktiviteter, de havde 

lavet på Vibeholmskolen sammen 

med ” de fremmede elever”. 

Karavanen var stolt over at TURDE 

stille op foran så mange, man ikke 

kendte og var nu klar til at besøge 

Langebjergskolen, der var næste stop. 


Shahin fra 3.b var 

som de andre 

børn på mellemtrinnet 

begejstrede 

for den „InterkulturelleDialogkaravane“ 

og håber 

på et nyt besøg og 

et samarbejde med 

eleverne fra Humlebæk 

Skole... 

..særlig indtryk 

gjorde det på 

ham, at H.C. Andersen 

havde 

skrevet rap-sangen: 

I Danmark 

er jeg født... 

Dialogkaravanen fra 

Humlebæk Skole med 

tovholderen, Kirsten 

Jensen forrest i midten, 

var stolt over, at 

man turde stille op 

overfor den store forsamling 

på Asminderød 

Skole 

21

22 

Kend din by Team 2 i Jernbanegade 

Team 2 - de tre 2. klasser – har haft Fredensborg på skoleskemaet i et stort, 

integreret undervisningsforløb gennem tre uger, hvor man studerede børnenes 

nære omverden. I fagene natur/teknik, dansk og billedkunst kiggede 

man med udgangspunkt i elevernes eget hjem og lokalområde på byen, for 

at finde ud af, hvordan den er bygget op og fungerer. Målet var bl.a. at give 

eleverne en begyndende forståelse for det, man med et fint ord kalder byens 

infrastruktur. På mere almindeligt dansk kunne man sige, at det var et 

spørgsmål om at finde ud af, hvordan Fredensborg fungerer. 

• Vi undersøger kort og går ud og kigger på transportveje og transportmidler 

• Vi laver modeller af børnenes boliger og sætter fokus på energiforsyning, 

vandafledning og affaldssortering. 

• Vi går ud i lokalområdet og iagttager og indsamler viden om bykernen, 

dens butikker m.m. 

• Vi formidler vores resultater og iagttagelser bl.a. gennem tegninger og modeller 

af boliger, kort med egne signaturer og udstilling af plancher med 

fakta. 

Sådan skrev de tre lærere, Lone Nielsen, Bent Andersen og Ninette Vingtoft 

i det brev, børnene fik med hjem til forældrene om projektet. Og lærerne 

forklarede, at dansk indgik i emnet med læsning af faglitteratur, skrivning af 

resuméer, interviews og indsamling og bearbejdelse af resultater, og i 2.b arbejdede 

eleverne sideløbende med boganmeldelser, stavning og repetition af 

skrivning. 

Knuden bringer her nogle af de mange små interviews, eleverne tog i byens 

forretninger, ligesom vi omtaler det møde, Anders Helner, formand for ”Fredensborg 

By og Handel”, havde med 2. klasserne. 


Kend din by 

I gamle dage var hun defektrice. Så 

blev hun farmaceut og i dag er Stephanie 

Hank farmakonom på Fredensborg 

Apotek, og det var hende, 

Thea og Amalie fik deres interview 

med. 

Det er et godt job, synes Stephanie, 

for man får stor viden om lægemidler, 

og man møder mange mennekser, 

som man kan hjælpe med deres problemer. 

Og apropos svineinfluenzaen var personalet 

på apoteket blevet informeret 

om, hvad de skulle svare på forespørgsler, 

og tamiflu, som svækker 

influenzasymptomer, var der stigende 

efterspørgsel på 

Amalies og Theas interview på 

apoteket: 

1. Hvor kommer medicin fra? 

„Medicin kommer fra planter“. 

2. Hvilket land kommer det fra? 

„Det kommer fra et laboratorium“. 

3. Hvordan ser der ud inde bagved 

apoteket? 

„Der er en kæmpe karrusel med 

piller“. 

4. Hvad er den bedste medicin? 

„Det er penicillin“. 


Der blev bygget modeller... 

Thea og Amalie havde også sat sig 

grundigt ind i bagerbutikken og 

tegnet den 

...og trafikken blev analyseret 

23

Kend din by 

Gengs og Kamillas interview 

på Thai-restaurant Galanga 

1. Hvad sælger I mest af? 

”Vi sælger mest af nr. 14. Det er 

kyllingesuppe” 

2. Hvad koster det billigste? 

”Det er en forret, som koster 45 

kr.” 

3. Hvad smager bedst? 

”Det er nr. 4, kyllingespyd med peanutsauce. 

Og så nr. 9, stegte nudler.” 

4. Hvad koster det dyreste? 

”Det er en menu, der koster 125 

kr.” 

5. Hvornår har I lukket? 

”Vi lukker kl. 9 om aftenen.” 

Mathildes og Mikkelines interview 

i tøjbutikken ”Todlers & 

Co. 

1. Hvorfor vil du arbejde i en tøjbutik? 

”Fordi det er godt at vide, hvad der 

er på mode.” 

2. Hvilke lande kommer det meste 

tøj fra? 

”Det meste kommer fra Danmark 

og Italien” 

3. Hvad sælger du mest af? 

”Vi sælger flest kjoler.” 

Eleverne lavede også interviews 

i blandt andet disse forretninger: 

Legetøjsbutikken Todlers Choise 

Bica Blomster 

Frisør Chapelli 

Matas 

Pizza La Conte 

24 

Kender du din by? Hvor er vi? 


Kend din by 

Vi skal have en ren og 

spændende by 

Formanden for ”Fredensborg 

By og Handel”, Anders Helner, 

fik masser af idéer med hjem fra 

mødet med eleverne i team 2 

- I kan hjælpe med at holde byen 

ren, at samle affald op og hjælpe de 

voksne med at huske det, for vi vil 

have en pæn by, hvor der er rart at 

være både for os selv og for turisterne, 

for med Slottet, Esrum Sø, Esrum 

Kloster og Kronborg inden for 

rækkevidde har vi attraktioner, som 

andre ikke har, lød det fra Anders 

Helner, formand for ”Fredensborg By 

og Handel”, som med glæde havde 

taget imod invitationen fra 2. klasserne 

til et møde på Asminderød Skole i 

forbindelse med 2. klassernes omfattende 

emne ”Kend din by”. 

”Fredensborg By og Handel” skulle 

efter hans mening være med til at 

pleje byen og gøre den til et spændende 

sted at være, og han nævnte 

som eksempler børnekræmmermarked 

og natåbent. 

Og eleverne kom med masser af idéer 

til, hvordan byen og handelslivet 

kunne blive endnu mere spændende 

for børn og især til de butikker, hvor 

de havde lavet interview. Man kunne 

lave børnepizza med indbagt legetøj, 

Matas kunne have et computerprogram, 

hvor man kunne afprøve deres 

hårprodukter som f. eks. voks og 


(Foto: Bent Andersen) 

gele, og man kunne lave seje frisurer. 

Legetøjsbutikken kunne lave emneaftener 

med World of Warkraft og et 

spøgelseshus til børn, når der var 

natåbent. Man kunne arrangere 

beachvolley i gågaden med turnering 

og standmiljø og lave sin egen buket 

hos blomsterhandlerne. 

- Tak for jeres engagement i byen, 

og tak fordi I har diskuteret så flot 

og tak for alle idéerne. Dem tager 

jeg med til butikkerne i byen, sagde 

en imponeret Anders Helner til afsked. 

25

2.c har prøvet at gå i skole i gamle dage 

Rytterskolen 

På skolen så jeg en griffel, og jeg 

prøvede at skrive med den. Jeg prøvede 

også at skrive med fyldepen 

med blå-sort blæk. 

Jeg så en gammel osteskærer. Det 

sjoveste, jeg så, var en fyldepen. 

Simon 

Sjovt at skrive med blæk 

Det var sjovt at skrive med blæk. Det 

var også sjovt at høre om gamle dage 

i den gamle skole. 

Lærerne var meget strenge i gamle 

dage ved alle børnene. Alle børnene 

skulle rejse sig op, når en voksen 

kom ind i klassen. 

Victor 

Skolemesteren så uhyggelig ud 

Vi har været på museum i Avderød 

på en gammel skole. Og der var et 

klasseværelse. Der skulle vi ind og 

prøve at gå i skole. 

26 

Først skulle drengene ind og gå i 

skole, mens vi andre var på museum. 

Da der var gået et par minutter skulle 

pigerne ind og gå i skole. Skolemesteren 

så lidt uhyggelig ud. Mig 

og Emilie blev lidt bange for ham. 

Men han var nu god nok alligevel. 

Til sidst fik vi lov til at skrive med 

blæk. Det var sjovt, men også svært 

at skrive med blæk. 

Og så skulle vi spise og købe sodavand 

for fem kr. Og så skule vi hjem. 

Mille 

Den gamle skole i Avderød 

En dag sagde læreren, at hun havde 

arrangeret en tur til en gammel skole 

i Avderød. Hun sagde, at vi skulle tage 

fem kroner med til en sodavand, 

og så kom dagen. Jeg havde glædet 

mig til, at vi skulle køre med bus 

derud. 

Så ankom vi. Man skulle ikke tage 

skoene af. Skolen var delt i to dele. 


Læs også næste side om Bodil Faber og gamle dage 

Den ene del var en skole. Den anden 

var et museum. Vi blev delt i hold. 

Drenge og piger skule være hver for 

sig. Drengene skulle først i skole. Så 

vi piger skulle på museum. Det var 

flot. Vi skulle gætte en masse ting fra 

museet, og det var sjovt. 

Efter det skulle vi have frugt. Efter 

det skulle pigerne i skole og drengene 

skulle på museum. Vi piger stillede 

os i to rækker, og pludselig stod 

skolelæreren i døren. Så måtte vi 

komme ind. Så stod vi ved nogle 

pladser indtil han sagde, at vi måtte 

sætte os ned. Han fortalte om en 

skoleinspektør, der var lidt for voldsom 

mod en dreng og en masse andre 

ting. Lige pludselig stod han 

med noget. Så slog han sig i hånden. 

og sagde, at det gjorde lidt ondt. Det 

der sagde lyden, var revnerne i trædimsen, 

der stødte sammen. Så sendte 

han den rundt, så man kunne prøve 

at slå sig selv. 

Så skulle vi skrive med griffel. Han 

viste, hvordan man skrev et a og han 

viste en ægte fjerpen. Så skulle vi 

spise og købe sodavand. Nogle havde 

lidt flere penge med. Drengene 

spiste i et lille cafeteria, imens vi piger 

spiste inde i klassen. Bagefter 

skulle vi skrive med pen og blæk. 

Derefter skulle vi hjem efter en god 

tur. 

Natasja 

Vi tog af sted kl. ½9 

Vi var på klassetur til den gamle skole 

i Auderød. Vi gik kl. ½9 fra skolen 

ned til bussen. 

Da vi kom derover, var der en mand, 

der hjalp os ind. Vi piger skulle ind 


på museum, og drengene skulle i 

skole. Vi piger så en masse ting, der 

så gamle ud. 

Da det var vores tur til at være i skole, 

skulle vi skrive med griffel, og da 

vi skulle spise kunne vi købe sodavand 

for 5 kr. 

Da vi havde spist måtte vi skrive med 

pen og blæk. Der var en fra Uge Nyt 

for at tage billeder. Så skule vi hjem 

til skolen og tog bussen hjem. Det 

var en god tur 

Sofie R. 

Eleverne havde 

også taget gamle 

ting med hjemmefra. 

Her viser 

Mille en fyldepen, 

som manskrev 

med i gamle 

dage 

27

28 

Bodil havde medbragt 

et stor taske propfyldt 

med spændende, gamle 

ting og sager 

Peter Faber, Herluf Jensenius og 

familien Hage fra Nivaagård 

Vores kollega, Bodil Faber, brænder også for historie og havde derfor arrangeret 

turen til Rytterskolen i Avderød, som eleverne skriver om på de to foregående 

sider. 

Under besøget faldt hun i snak med Niels Storgaard Simonsen, som er formand 

for den lokalhistoriske forening, og det kan nok være, han gjorde store øjne, da 

han så, hvad Bodil havde medbragt i sin taske, og hørte hvad hun kunne fortælle 

om sin egen historie. 

Hun hedder nemlig Faber efter den berømte digter Peter Faber, der skrev den 

mest kendte julesang af alle: Højt fra træets grønne top. 

Hendes bedstefar er næsten lige så berømt. Det var nemlig den kendte tegner 

Herluf Jensenius, som i mange år tegnede Blæksprutten, og også Peters Jul har 

han udødeliggjort med sine tegninger, og han har lavet en hel bog med illustrerede 

julesange. Og en abc til 1.klasse har han bl.a. også på samvittigheden. 

Men især spidsede Niels Storgaard Simonsen ører, fordi Bodils forfædre også er 

i familie med den berømte familie Hage på Nivågaard, og Bodil havde medbragt 

en længere velbevaret korrespondance mellem de to familier. 

Og Knudens læsere har en rigtig julehistorie til gode, som vi bringer i decembernummeret. 

En af hendes slægtsaner er nemlig også den kendte skagensmaler 

Viggo Johansen, som her malet det berømte juletræ juleaften. Og den historie 

glæder vi os til at få Bodil til at fortælle, når vi om et halvt års tid kommer ind 

under under jul. 



Vinder fra sidste nummer: 

Lærke 1.A 

Hun får udleveret et gavekort 

på kontoret på 100 kr. til 

boghandleren 

Giraffen bor_________________ 

Læg siden med din løsning i Knudekassen ved kontoret senest 1. juli 

Navn og klasse:_________________________________________ 

29

30 

Vinder fra sidste nummer: 

Caitlin6.A 

Hun får udleveret et gavekort 

på kontoret på 100 kr. til 

boghandleren 

Indsæt tal i alle detomme felter, således at 

regnestykkerne komer til at passe både 

vandret og lodret 

(læg hele siden i Knudekassen ved kontoret senest 1. juli 

Navn og klasse_________________________ 


Bibliotekskundskab på 

Asminderød Skole 

På Asminderød skole undervises eleverne i bibliotekskundskab. 

Det betyder kort, at de skal opleve biblioteket 

som et sted, hvor man både kan hente oplevelser og 

hjælp. 

De undervises i, hvordan de med informations- og 

kommunikationsredskaber kan foretage globale søgninger 

- bevæge sig i cyber-space. På fornuftig vis! 

De lærer at skelne mellem de forskellige søgemuligheder 

- og foretage valg og fravalg i brugen af disse. 

De bliver gode til at opsøge, vurdere og udvælge materialer 

fra interne og eksterne samlinger - både elektronisk 

og rent fysisk. 

De kurser skolen tilbyder er forskellige alt efter elevens 

klassetrin. 


Det er vores skolebibliotekar,Birgitte 

Høeg, der har 

skrevet om bibliotekskundskab 

31

Højt humør på 2.b’s 

hyttetur på Kathøj i Tikøb 

Foto: Jesper Friis Jørgensen, far til Mikkeline 

Knudekalender 

Uge 20 13.05. Skriftlig afgangsprøve 9.A 

13.05. SH-samtaler i Team 8 kl. 15-21 

14.05. Skriftlig afgangsprøve 9.B 

14.05. SH-samtaler i Team 8 kl. 15-21 

15.05. SFO Forårsfest 

16.05. Skriftlig afgangsprøve 

Uge 22 26.05. Skolebestyrelsesmøde kl. 18.30 

27.05. Forældremøde i 0.A og 0.B kl. 19-21 

28.05. Sidste skoledag for 9.kl. 

29.05. 4.A+4.B på tur til Kronborg kl. 9-13.30 

29.05. Klassefest i 1B kl. 17-21 

Uge 23 03.06. Mundtlig afgangsprøve 9.B 

04.06. Mundtlig afgangsprøve 9.A 

05.06. Skolen lukker kl. 12 – SFO’en lukket hele dagen 



12.06. Fælles idrætsdag i Fredensborg kl. 8-13 



18.06. Klassefest i 2.B kl. 17-20 

Uge 26 26.06. Sidste skoledag 

32 

Billigt sluppet. Anja 

fra 8. kl. måtte betale 

34 kr. for et nyt 

øvehefte, fordi hun 

har smidt det gamle 

væk. Så pas på bøgerne. 

Nogle af dem 

koster flere hundrede 

kroner

Knuden maj 2009 - Fredensborg Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?