Forholdet mellem kommunen og dets vandaktieselskab.pdf

Forholdet mellem kommunalbestyrelsen og dets vand- og spildevandsselskab
Af Pernille Aagaard Truelsen, advokat. Ph.d., Advokatfirmaet Energi og Miljø
I langt de fleste kommuner har vand- og spildevandsforsyningen hidtil været en del af den
kommunale forvaltning. Det har betydet, at kommunalbestyrelsen har haft ansvaret for såvel
driftsopgaverne som myndighedsopgaverne og har via sin instruktionsbeføjelse kunnet sikre en
koordination mellem disse. Ligeledes har kommunalbestyrelsen kunnet sikre koordination og
samarbejde mellem flere forskellige driftsopgaver i kommunen i kraft af sin instruktionsbeføjelse
over for den kommunale administration. Kommunalbestyrelsen har kunnet fastlægge servicemål for
vand- og spildevandsforsyningen og investeringsbudgetter m.v. Når den kommunale vand- og
spildevandsforsyning udskilles i selvstændige selskaber, ophører kommunalbestyrelsens direkte
indflydelse på driften af den kommunale vand- og spildevandsforsyning. For at sikre et effektivt
fremtidigt samarbejde, bør kommunalbestyrelsen derfor ved udskillelse af den kommunale vand- og
spildevandsforsyningsvirksomhed have særligt fokus på de fremtidige styringsmæssige relationer
mellem kommunalbestyrelsen og selskab. I det følgende beskrives de retlige rammer for den
styringsmæssige relation, og hvordan rammerne kan udnyttes til at sikre et godt fremtidigt
samarbejde mellem kommunalbestyrelse og selskab.
Udlicitering eller udskillelse?
I den kommunale verden er udlicitering et kendt fænomen. Kommuner har gennem årene udliciteret
en række af de kommunale serviceopgaver til private firmaer. Kommuners udlicitering til
kommunens eget selskab er heller ikke et ukendt fænomen. Særligt har kommuner på
forsyningsområdet udliciteret driften af den kommunale forsyningsvirksomhed til selskaber ejet af
kommunen. Ved udlicitering til kommunens eget selskab bevarer kommunalbestyrelsen det
overordnede driftsansvar for området. Ligeledes vil det stadig være kommunalbestyrelsen, som har
en eventuel lovbestemt forsyningspligt på det pågældende område.
Af den politiske aftale for ”En mere effektiv vandsektor” fremgår det, at der fremover skal være en
entydig adskillelse af kommunalbestyrelsens myndigheds- og driftsopgaver. Adskillelsen skal
gennemføres ved, at den kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed ”udskilles” i
selvstændige selskaber. Det fremgår ikke klart af den politiske aftale om henholdsvis
kommunalbestyrelsens forsyningspligt og det endelige driftsansvar tillige skal udskilles til
selskabet, eller om det skal bevares hos kommunalbestyrelsen. Hvis udskillelsen på vand- og
spildevandsområdet skal gennemføres således som på elområdet, vil forsyningspligten og
driftsansvaret overgå til selskaberne.
Forskellen mellem en udlicitering og en udskillelse er kommunalbestyrelsens styringsmuligheder.
Kommunalbestyrelsen kan ved udlicitering indgå driftsaftaler med selskabet, og i aftalen fastlægger
f. eks. servicemål m.v. Ved udskillelse har kommunalbestyrelsen derimod ikke mulighed for at
indgå driftsaftaler med selskabet, idet selskabet er den overordnede driftsansvarlige og har
forsyningspligten. Kommunalbestyrelsens mulighed for at styre selskabet sker alene gennem
ejerbeføjelserne.

I det følgende lægges det til grund, at den kommende vandsektorlov vil stille krav om udskillelse,
hvorfor kommunerne ikke vil kunne indgå driftsaftale med selskaberne. Det beskrives, hvorledes
kommunen alternativt kan styre sine vandselskaber.
Kommunalbestyrelsen styringsmuligheder inden for selskabslovgivningen
Kommunalbestyrelsen ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen, jf.
aktieselskabslovens § 65. Generalforsamlingen er herefter det eneste sted, hvor
kommunalbestyrelsen har ret til at træffe beslutning i selskabet.
Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 65 betyder, at et medlem af bestyrelsen i et aktieselskab ikke
i sit bestyrelseserhverv kan bindes af instruktioner fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen
har således ikke en egentlig ledelsesret, der for eksempel indebærer, at der kan gives ordre direkte
til selskabets ledelse.
Selvom kommunalbestyrelsen således ikke har en egentlig ledelsesret vil en række af selskabets
væsentligste beslutninger efter aktieselskabsloven skulle træffes på generalforsamlingen og dermed
af kommunalbestyrelsen. Det drejer sig blandt andet om følgende beslutninger: udpegning af
bestyrelsesmedlemmer, ændring af vedtægter, kapitalforhøjelser mv.
Derudover er det muligt i selskabets vedtægter at bestemme, at en række yderligere beslutninger
skal forelægges kommunalbestyrelsen. Endelig kan der i selskabets vedtægter sikres, at
kommunalbestyrelsen løbende har indsigt i selskabets forhold ved, at bestyrelsens i selskabet har
såvel ret som pligt til at videregive en række oplysninger til kommunalbestyrelsen.
Indholdet af selskabets vedtægter er således afgørende for kommunalbestyrelsens fremtidige
styringsmuligheder i forhold til selskabet
Aktivt ejerskab
Selvom kommunalbestyrelsen ikke har instruktionsbeføjelse over de udpegede
bestyrelsesmedlemmer, og derfor ikke har nogen styringsbeføjelse i konkrete sager udelukker dette
ikke, at kommunalbestyrelsen udøver et aktivt ejerskab.
Kommunalbestyrelsen kan først og fremmest udøve et aktivt ejerskab ved at sørge for udvælgelsen
af en kompetent bestyrelse og tage stilling til selskabets udfordringer og resultater.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for, på kommunalbestyrelsesmødet at definere selskabets
forretningspolitik, herunder fastlægge mål og værdier samt forretningsområder. Endvidere vil der i
en forretningspolitik blandt andet kunne fokuseres på, at selskabet skal samarbejder med
kommunen om løsning af myndighedsopgaver og andre kommunale forsyningsopgaver.
Kommunalbestyrelsens udøvelse af et aktivt ejerskab indebærer også, at kommunalbestyrelsen
stedse må være opmærksom på strukturelle forhold i sektoren, herunder fusionsmuligheder.
God selskabsledelse i kommunale selskaber

En tværministeriel gruppe under Indenrigsministeriet har udsendt en rapport om ”De
Styringsmæssige relation i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber”.
Rapporten indeholder blandt andet en række anbefalinger om god selskabsledelse i kommunale
selskaber. Blandt anbefalingerne kan nævnes følgende:
• Kommunalbestyrelsen fastlægger retningslinjer for i hvilket omfang bestyrelsens eller
bestyrelsesmedlemmer i selskaber skal have adgang til at forlange oplysninger og teknisk
bistand fra den kommunale administration i forbindelse med varetagelse af
bestyrelseshvervet
• Kommunalbestyrelsen udarbejder en kompetenceprofil for bestyrelsesmedlemmerne og
vælger den bestyrelse, der har de nødvendige kompetencer i den aktuelle situation. Generelt
anbefales forsigtighed med at udpege bestyrelsesmedlemmer, der samtidig er ansat i
kommunen, idet det vil kunne kollidere med den instruktionsbeføjelse, den ansatte har i sit
ansættelsesforhold.
• Kommunalbestyrelsen stiller, via selskabets vedtægter, krav til selskabet om offentliggørelse
af væsentlige begivenheder
• Kommunalbestyrelsen stiller, via selskabets vedtægter, krav om at bestyrelsen udarbejder en
forretningsorden
• Kommunalbestyrelsen sikrer, at der etableres retningslinier for kommunikation mellem
selskabet og kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan udøve et
aktivt ejerskab. Bestyrelsens adgang til at videregive oplysninger til kommunalbestyrelsen
bør fremgå af selskabets vedtægter.