PO-bladet - Organistforeningen

K L O K K E S P I L
Et klokkespil kan enhver selvfølgelig
bare baske til. Men… det er i virkeligheden
et meget udfordrende
instrument. På et klaver skal man kunne
spille kraftigt og svagt og alle nuancerne
derimellem (kaldet dynamik m.m.).
På et orgel behøver man ikke at tænke
på det; her er det svært fordi fødderne
skal spille med. På et klokkespil spiller
man også med hænder og fødder, men
som om det var et kæmpestort tårnklaver.
Pludselig vender dynamikken tilbage – for
fulde omdrejninger.
Nye undersøgelser, der er foretaget af
en række forskere bl.a. af den amerikanske
videnskabsjournalist Malcom Gladwell,
den svenske psykolog K. Anders Erikcsson
og den amerikanske neurolog (hjerneforsker)
Daniel Levitin, tyder på, at der ingen
nemme genveje findes.
Én time om dagen i 30 år
Man skal op på de 10.000 timer for at
blive rigtig god til sit fag. Det er én time
om dagen i 30 år, eller tre timer i ti år, eller
seks timer om dagen i fem år.
Ikke engang Mozart kunne slippe uden
om det; han begyndte at komponere i
seks-års-alderen, men først i 21-års-alderen
blev han i virkeligheden suveræn
overlegen til at komponere; hvilket ifølge
ovenstående svarer til mindst to timers
komposition om dagen i 15 år.
Hjernen skal med andre ord bruge
10.000 timer for at kunne udvikle sig til
at brillere på et område, og ifølge forskerne
gælder dette også på felter som edb,
sport, skak, musik, matematik og hvad
man nu ellers har undersøgt.
For et af verdens største instrumenter,
klokkespillet, gælder altså det samme:
10.000 timers øvning.
IKEA-klokkenister
Hvis musikeren, klokkenisten, der jævnligt
spiller i fri luft og for hele byen skal være
rigtig god, betyder det altså mindst seks
timers øvning om dagen i fem år. Og hvad
så med naboerne?
I august måned blev der for første gang
i verdenshistorien arrangeret et kursus i
bedste IKEA-stil på klokkenistafdelingen
på Løgumkloster Kirkemusikskole. „Samlselv-dit-øveklaviatur”
hed kurset, og det
handlede om at samle et såkaldt „Øveklaviatur”,
også kaldet „Clavion”.
Ikke at man ikke før har samlet noget
selv på bedste IKEA-vis. Ikke at man ikke
kender og har haft øveklaviaturer tidligere.
Der er dog et par problemer, der altid
er fulgt med rundt.
De to problemer
Det første problem er, at øveklaviaturet til
et af verdens største instrumenter desværre
ikke kan foldes i papir, så derfor er
det meget dyrt.
250.000-300.000 kroner kan man let
komme af med. Prisen er høj, fordi det er et
relativt sjældent instrument og så skal det
jo helst kunne det samme - spilleteknisk
- som det rigtige klokkespil.
Det andet problem er, at øveklaviaturet
eller clavionet står som oftest i et lille rum
507