01.08.2022 Views

SALAMANDA

Koncertb med Salamanda ved Flensburger Hofkultur 2022. Artikel fra Flensborg Avis den 1. august 2022.

Koncertb med Salamanda ved Flensburger Hofkultur 2022. Artikel fra Flensborg Avis den 1. august 2022.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

mandag, 1. august 2022

Kultur

13

RESÜMEE

Salamanda hatte ein solides

Heimpublikum, als

die Band an diesem Wochenende

ein Heimspiel

hatte.

Während der NDR

das Musikangebot am

Freitagabend mit einer

Bühne an der Flensburger

Hafenspitze erweiterte,

lockte die Band

ein großes Publikum in

den Hof des Flensburger

Schifffahrtsmuseums.

Salamanda ist einer

der lokalen Namen auf

dem diesjährigen Flensburger

Hofkultur-Festival

und sorgte für eine

tolle Party, bei der direkt

vor der Bühne getanzt,

geraucht, getrunken und

mitgesungen wurde.

- Hvor har vi det bare fedt. Salamanda-sanger Leon Mancilla rækker tunge til publikum. Fotos: Hans Christian Davidsen

På søfart med Salamanda

Flensborg-band var garant for god stemning i søfartsmuseets gård, da sommerkulturfestivalen Flensburger Hofkultur gik ind i

sin anden uge.

HOFKULTUR

Hans Christian Davidsen

hcd@fla.de

Flensborg. Salamanda havde

et solidt hjemmepublikum,

da bandet i weekenden gav

koncert i sin egen baghave.

Mens NDR øgede lørdag aftens

udbud af musik med

en scene på Havnespidsen

i Flensborg, trak bandet et

talstærkt og veloplagt publikum

til søfartsmuseets gård.

Salamanda er i år et af de

lokale navne på sommerkulturfestivalen

Flensburger

Hofkultur og sørgede for en

god fest, hvor der blev danset,

røget, drukket og sunget

med helt foran scenen.

- Det er vildt, vidunderligt

og skønt, sagde guitaristen

Leon Kraack, da Flensborg

Avis i pausen bad ham om at

sætte ord på den oplevelse,

det var at spille for hjemmepublikum.

Dansegulv på brosten

Venner og familie var også

dukket op blandt publikum.

Men – det skal vi skynde os

at tilføje – Salamanda er for

længst nået dertil, hvor det

har en bredere appel.

Bandets mainstream-pop

kan hurtigt forvandle en

brostensbelagt baggård til et

dansegulv, når poppen spædes

op med med lidt hymneagtig

sang, psykedeliske guitar-riffs

og god gammeldags

hængerøvsrock forstået på

den gode måde.

Det er snart ti år siden, at

Leon Kraack fik Spil Danskdagens

legat, og sammen

Lun sommerstemning foran scenen i søfartsmuseets gård.

Intim stemning foran scenen.

med den anden Leon i Salamanda,

med efternavnet

Mancilla, fik han i 2010 Sydslesvigs

danske Ungdomsforeningers

kulturpris.

Dengang gik Leon Kraack

på Duborg-Skolen i Flensborg.

I dag kan de to Leon’er

leve af musikken – ved at

spille selv og ved at give undervisning.

Leon Kraack vil have publikum helt med.

Trommeslager Janos Gafert.

Sammen i 15 år

Kraack og Mancilla har spillet

sammen i 15 år. Da de

startede deres parløb, var de

13 år, og senere udviklede

parløbet sig til bandet Crashkurs,

som så igen muterede

til Salamanda.

Seneste påfund fra Salamanda

var en flashmob i

Hamborg, hvor de drog i

Paul McCartneys fodspor

gennem hansestaden. Det

var jo her, det begyndte for

Beatles, så Salamanda besøgte

alle de lokaliteter i byen,

der har spillet en rolle for de

fire unge beatler – med udgangspunkt

på Beatles-Platz

i bydelen St. Pauli. Det er der

kommet en video ud af, og

den ligger til fri afbenyttelse

på YouTube.

- Anledningen var Paul

McCartneys 80 års fødselsdag.

Vi ville gerne sende en

hilsen til ham. Vi har ikke

hørt fra ham endnu. Men

hvem ved? Måske kommer

der en dag en hilsen tilbage,

siger Leon Kraack.

Men som et klogt hoved

har skrevet på Salamandas

Facebook-side: Paul skal først

tygge sig igennem 100.000

hilsner. Det kan godt tage et

stykke tid.

Ved Hofkultur var der til

gengæld kontant afregning

med det samme. I de gamle

gårde i Flensborgs middelalderkerne

står publikum og

musikere så tæt på hinanden,

at de ikke kan undgå

nærkontakt. Leon Kraack

hoppede i søfartsmuseets

gård ned fra den lille scene

og fortsatte guitarspillet

blandt de lokale fans. Det

faldt i god smag.

Flensborgs talentfabrik

Flensburger Hofkultur er

gået ind i sin anden uge. På

onsdag står endnu et navn

fra Flensborgs talentfabrik

på scenen ved Hofkultur. Det

er duoen Pabameto, der består

af tvillingebrødrene Pay

Bandik og Melf Torge Nonn.

De spiller i Käte-Lassen-Hof

på Holmen 49-50 sammen

med den danske duo Anna &

Signe.

19. august er sidste Hofkultur-dag.

Flensburger Hofkultur:

Koncert med Salamanda i

søfartsmuseets gård, den

30. juli.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!