FSTMK Annual Meeting 2011 - Foreningen af Specialtandlæger i ...

Background: Treatment of tooth loss with osseointegrated oral implants has a high success rate.
However, placement of implants is frequently comprised or impossible due to atrophy of the alveolar
process. Autogenous bone is generally the preferred graft material for reconstruction of the alveolar
process and is usually harvested from the mandibular ramus. However the use of autogenous bone
grafts is associated with the risk of donor site morbidity and complications.
Purpose: The aim of the present study was to evaluate the morbidity and complications after bone
harvesting from the mandibular ramus.
Material and methods: 374 surgical procedures performed at The Department of Oral and Maxillofacial
Surgery in Aalborg from the year 2000 to 2010 were retrospectively analysed based on records and Xrays.
Data from records and X-rays was conducted according to registration sheet.
Results: The frequency of temporary change in sensitivity was 5,9 % (n=22). The frequency of
permanent reduced sensitivity was 0,5% (n=2). Hematoma occurred in 20 cases. Infection was
registered in one case.
Conclusion: The results of this study showed that bone harvested from the mandibular ramus is a safe
surgical procedure with few complications.
Kristian Thesbjerg, resident
Dept. of Maxillofacial Surgery, Aalborg Hospital, Denmark
Abstract
Deviation af næseseptum ved SARME
Formål: At undersøge om løsning af næseseptum i forbindelse med SARME operationer har betydning
for postoperativ deviation af næseseptum.
Materiale og metode: I alt 20 patienter indgik i undersøgelsen (M=9, F=11) Patienterne blev vilkårligt
grupperet i to grupper. Gruppe I (n=10) med løsning af næseseptum og gruppe II (n=10) uden løsning af
næseseptum. På alle patienterne blev der foretaget CBCT optagelser umiddelbart før
distraktionsprocessen og ved afsluttet distraktion. Opmåling blev foretaget i Dolphin Imaging 11.0.
Målemetoden blev testet ved at opmåle samme 10 patienter 2 gange med en uges mellemrum.
Resultater: Gruppe I: 4 patienter viste en deviation på > 1,5 mm. efter distraktion. Gruppe II 1 patient
havde deviation på > 1,5mm. Metode studie viste en maximalt SD på 0,46 mm og et konfidensniveau
95 % på maximalt 0,33 mm.
Diskussion/konklusion: Nærværende undersøgelse viser at løsning af næseseptum er nødvendig i
forbindelse med SARME. Imidlertid er den kliniske betydning for den øgede risiko for deviation af
næseseptum stadig uklar, men formentlig uden betydning. Der er med baggrund heri grundlag for
yderligere undersøgelse, involverende en klinisk vurdering af næseseptum
[11]