Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker ... - Kirkeministeriet

7 Lukning af middelalderkirker
Set ud fra et arkitektonisk og kulturhistorisk synspunkt er middelalderkirkerne unikke. Derfor
kommer det ikke på tale at rive en middelalderkirke ned.
Som nævnt i afsnit 3.2 Opførelse og lukning af kirker er der de seneste 100 år kun nedlagt ganske
få kirker. Af disse var fire opført før 1536 14 . Den ene, Aunsø Gamle Kirke i Roskilde Stift, bruges
lejlighedsvis til gudstjenester om sommeren, og menighedsrådet har ansvaret for vedligeholdelsen
af kirken. De tre andre kirker er fredede: Maarup Kirke i Aalborg Stift blev overtaget af
Staten, og på grund af erosion af kysten blev bygningsfredningen efterfølgende ophævet. Den
gamle Højerup Kirke i Roskilde Stift 15 og Buderup Kirke i Aalborg Stift er begge fredet som fortidsminder
og automatisk fredede efter bygningsfredningsloven på grund af deres alder.
Omdannelse af middelalderkirker til alternativ anvendelse vil være en arkitektonisk udfordring
og stille høje krav til projekternes kvalitet.
Inventar vil efter museumslovens bestemmelser kunne indlemmes i Nationalmuseets eller de
statsanerkendte museers samlinger forudsat, at genstandene falder inden for museets ansvarsområde,
se nærmere herom i afsnit 8. Kirkens inventar.
Som nævnt i afsnit 5. Bygningsfredningsloven vil kirkebygningen være automatisk fredet efter
bygningsfredningsloven, hvis kirken nedlægges som kirke.
7.1 Lukning af kirker opført efter 1536
Kirker opført efter 1536, som nedlægges, er ikke automatisk fredede efter bygningsfredningsloven.
Kirkebygningen kan fredes i henhold til bygningsfredningsloven på linje med andre bygninger,
hvis kirkebygningen er over 50 år gammel og har væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk
værdi.
Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes,
når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder, se afsnit
5.2. Kirker opført efter 1536.
Alle kan stille forslag om en fredning. Rejses fredningssagen af Landsforeningen for Bygningskultur
skal Kulturstyrelsen forelægge sagen for Det Særlige Bygningssyn. Hvis Kulturstyrelsen
beslutter, at et fredningsforslag skal forelægges Det Særlige Bygningssyn, skal Kulturstyrelsen
underrette ejer herom.
7.2 Retsvirkninger af en bygningsfredning
Retsvirkningerne af en bygningsfredning er ens, uanset om kirken er automatisk fredet, fordi
den er opført før 1536, eller den fredes i henhold til Kulturstyrelsens fredningsforslag.
14 Betænkning 1491, Folkekirkens lokale økonomi, Kirkeministeriet, august 2007, s. 183-184, tabel 5.3.
15 Tilhører foreningen Højeruplund
18