LOKAL RADIKALEN

Mette Glargaard
Andersen
kedede sig ikke til sit
første landsmøde
Til landsmøde med det
Radikale Venstre
En ting er helt sikkert – jeg er radikal. Da jeg så resolutionerne
blev jeg glad, fordi jeg kunne se visionerne i partiprogrammet tage
form og blive konkrete. Det var nok i virkeligheden den bedste
oplevelse fra landsmødet.
Og så at sidde sammen med dels nogen fra Nordjylland, som jeg
kender, og dels om søndagen sammen med nogen fra RU, som jeg
ikke kender. Der var en del snak om, hvorvidt man skulle stemme
på resolutioner, som man ikke synes man havde nok indsigt i, og
nogle undlod at stemme, fordi de ikke syntes, de vidste nok om
emnet, mens andre valgte at stemme efter hovedbestyrelsens indstilling,
hvis de ikke vidste nok om emnet. Og det, at man kan tale
om det man ikke ved, er jo dejligt befriende.
Der var en let og optimistisk tone under hele landsmødet, både i
salen og på gangene under pauserne, hvor der blev småsnakket om
politik og det at være politiker. Der var kun meget lidt snak om de
andre partier og hvad regeringen gør forkert – en ting, som jeg har
svært ved at vænne mig til, da jeg kommer fra et miljø, hvor man
anerkender andres indsats og ikke bruger kritik af andre til at
fremhæve sine egne fortrin.
Det kunne vi godt bruge noget mere af i dansk politik generelt.
Efter programmet om lørdagen var der engageret et band, som
ikke lige var min smag, men selvom det havde været, havde jeg
haft mere behov for at snakke med nogle af de andre radikale for
få flere input. Så jeg drev ned af gangene på hotellet og fandt nogle
borde i nærheden af rummet, hvor der var en anden type musik
og her slog jeg mig ned og fik en snak med nogle garvede rotter,
som gavmildt øste af deres viden. Så da jeg endelig gik i seng var
jeg fyldt op af indtryk – rare mennesker, ildsjæle og folk der tør
tage deres egen holdning til Danmarks fremtid alvorligt – dejligt.
Alt i alt ville jeg gerne have haft, at der havde været mere - mere
snak, flere dage, flere beslutninger, flere tanker, mere hygge. Men
sådan er det vel, når man mødes med mennesker, der er grebet af
det samme som en selv.
Det er en dyr affære at tage til landsmøde, når man selv skal betale
kost og logi, men det er alle pengene værd og kan kraftigt anbefales.
Jeg har bestilt værelse på hotellet til næste år, når vi igen skal
mødes!
Mette Glargaard Andersen
Side 10